Hvis materialevalget var en bil, hvilken ville du så vælge?

Transkript

1 Hvis materialevalget var en bil, hvilken ville du så vælge? Studietur til Stockholm December 2003

2 Indholdsfortegnelse På kryds og tværs 4 Ballerup Bibliotek i nye klæder 6 Udlicitering af materialevalget 9 Ny leder af Dragør Bibliotekerne 12 CB-bladet har fået nyt navn 14 Fra materialevalg til formidling eller skal vi fange et dyr sammen? 16 Hva rager brugerne os? 19 Redaktionsudvalget Bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte, lg@gentofte.bibnet.dk (ansv. redaktør) Vicestadsbibliotekar Anne Marie Brems, Albertslund, amb@albertslundbib.dk Vicekontorchef Hanne Bach Sørensen, Rødovre, bhahbs@rk.dk Systemadm. Pernille Saunte Schjerning, Værløse, psbi@vaerloesekom.bibnet.dk Bibliotekar Ole Olav Jensen, Gentofte, ooj@gentofte.bibnet.dk Overassistent Anette Flügge, Gentofte, aef@gentofte.bibnet.dk Valg og indkøb af udenlandsk skønlitteratur 21 Materialevalg og videndeling i børnebiblioteket 23 Kalender for arrangementer i CB regi 27

3 På kryds og tværs Af kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, Materialevalg Borgernes ønsker om service, politikernes krav om effektiviseringer og teknikkens muligheder har ændret rigtig mange arbejdsopgaver i folkebibliotekerne i de sidste år, og nu er turen kommet til et meget væsentlig område, der samtidig spiller en stor rolle i bibliotekarernes faglige bevidsthed, materialevalget. På langt de fleste biblioteker oplever man øget efterspørgsel på fx multimedier, elektroniske spil og musikcd er, og der flyttes år for år ikke uvæsentlige beløb fra bogkontoen til den konto, som finansierer ikke-boglige materialer. Samtidig indkøbes adskillige, især faglige bøger, på engelsk og bibliotekerne anvender en ikke uvæsentlig del af materialekontiene på faktalink, EBSCO og andre licenser. Men alligevel opretholdes fortsat i mange biblioteker et materialevalg, som er centreret om indkøb af danske bøger. Problemerne opstår i formidlingen til brugerne, hvor en faglighed, bygget op fortrinsvis ud fra kendskabet til indkøbet af danske bøger, slet ikke kan leve op til brugernes berettigede forventninger. På nogle biblioteker har man derfor valgt at arbejde systematisk med videndeling blandt bibliotekarerne ikke mindst indenfor de ikke-boglige materialer, men også ofte ud fra konkrete emner, temaer og forespørgsler, hvor idéen er, at sikre en kompetenceudvikling blandt bibliotekarerne og synliggøre materialernes ligestilling ved netop at anvende alle bibliotekets informationskilder uanset medie. Det er klart, at ønsker man et vidensniveau, hvor brugerne skal have det rigtige svar eller det rette materiale uanset medie, kan man ikke samtidig fastholde en organisation som fortsat har fokus på indkøb af danske bøger. Det vil stadigvæk være bibliotekarer, der skal udvælge de kvalitetsmæssigt bedste danske og udenlandske bøger, multimedier og musik cd er, tegne de relevante licenser og sikre at materialebestanden som et hele er alsidig og aktuel. Metoden tænger blot til en professionalisering og forenkling. Til inspiration for dette arbejde er der en række artikler i dette nummer af bladet. Kørsel fra 1. januar 2004 Biblioteksstyrelsen har stået bag et imponerende og omfattende arbejde med at tilrettelægge en landsdækkende kørsel, som omfatter alle folke- og forskningsbiblioteker i landet. Hver aften starter en bil i Aalborg og kører ned gennem Jylland, over Fyn og Sjælland, og tidligt om morgenen ankommer den til Gentofte. Undervejs stopper lastbilen ved centralbiblioteker med materialeoverbygning og de store forskningsbiblioteker. Fra Gentofte udgår to regionale ruter. Den ene kører gennem de nordligste kommuner i Københavns amt og videre rundt i Frederiksborg amt. Den anden rute kører gennem de øvrige kommuner i Københavns amt og alle forskningsbiblioteker i det centrale København. Staten finansierer den landsdækkende rute og 2 regionale køredage. Bibliotekslederne i Frederiksborg og Københavns amter har besluttet at tilkøbe yderligere 3 regionale køredage, og med det tilbud vi har modtaget, er denne ordning økonomisk fordelagtig for alle bibliotekerne. Kørslen skal fungere fra fredag den 2. januar. Sandsynligvis vil der være nogle praktiske problemer i begyndelsen, men det skal nok lykkes. Sidste udgave af På kryds og tværs Den 1. januar 2004 er centralbiblioteksstrukturen ændret, og det vil bl.a. medføre et tættere samarbejde mellem bibliotekerne i Københavns og Frederiksborg amter. Det udvidede samarbejde er så små begyndt med Kompetencebib, koordinering af kørslen, fælles biblioteksledermøder og arbejdsgrupper, der har set på, hvordan det faglige samarbejde kan fungere bedst fra årsskiftet. Fra næste år hedder det nye informationsblad for bibliotekerne i de to amter, Bibforum. Indholdet vil være faglige artikler, oplæg og anden relevant information skrevet at medarbejdere på bibliotekerne i de to amter. Bibforum vil udkomme fire gange om året i et nyt layout og format. Bag produktionen af bladet er et redaktionsudvalg på 7 medlemmer, hvoraf jeg sammen med to andre medarbejdere fra centralbiblioteket er ansvarlig for den praktiske koordinering og produktion. De øvrige 4 medlemmer vil vi gerne finde blandt kolleger i de to amter og ønsker her i de første overgangs år at have en ligelig fordeling blandt medarbejdere fra bibliotekerne i henholdsvis København og Frederiksborg amter. Vi har allerede sendt et brev ud til alle bibliotekerne og bedt jer sende forslag til kandidater senest den 9. januar. Tak for godt samarbejde til alle bibliotekerne i Københavns amt Med den nye struktur fra 1. januar slutter en epoke, og en ny begynder. Fra alle kolleger i bibliotekerne i både København og Frederiksborg amter har jeg kun mødt positive forventninger til det fremtidige samarbejde mellem bibliotekerne, og her på Centralbiblioteket glæder vi os til at påbegynde arbejdet med den nye struktur. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle kolleger ved bibliotekerne i Københavns amt for godt samarbejde gennem årene. Det har været en fornøjelse for os at være centralbibliotek for jer, og vi ser frem til det nye samarbejde mellem bibliotekerne i København og Frederiksborg amter. 4 5

4 Ballerup Bibliotek i nye klæder Af stadsbibliotekar Poul Andersen, pan@balk.dk Den 1. marts blev hovedbiblioteket i Ballerup genindviet efter ca. halvandet års renovering og modernisering. Borgerne i Ballerup har nu fået et på mange områder meget forandret og forbedret hovedbibliotek. En af de større forandringer er, at udlån og aflevering af materialer nu skal foregå ved selvbetjening via tre udlånsautomater fra Codeco og to nyudviklede afleveringsautomater fra Axiell/BOOK-IT. Siden marts har vi følgelig kørt en kampagne for at give alle lånerne pinkoder og overbevise dem om det rimelige og nyttige i, at de selv foretager registreringen af materialer. Forløbet har været rimeligt positivt, idet procenterne for selvbetjening er oppe omkring 70, men der er et stykke vej endnu også m.h.t. klargøring af materialer til automatbrug før vi når op over de 90%, som er målet. Forandringen af biblioteket startede et andet sted, nemlig med et behov for renovering af bibliotekets interiør, bl.a. gulve i publikumslokalerne, lofter og vægge. Dette behov blev af kommunens byggeafdeling gjort op til ca. 4 mill. kr. En så omfattende renovering ville kræve en total rømning af lokalerne, flytning af møbler, reoler, materialer. Det var derfor nærliggende at benytte lejligheden til forandringer af indretningen i overensstemmelse med de behov, der havde udviklet sig i bibliotekets 20-årige levetid. Vi fik nedsat et byggeudvalg og udarbejdet en plan, der indeholdt en lang række forslag til modernisering af biblioteket. Heldigvis ramte vi både politisk velvilje for ideerne og de nødvendige økonomiske muligheder. Resultatet blev en bevilling på 7,5 mill. kr. (senere udvidet med ekstra kr.) og en aftale om, at bibliotekernes rammebudget skulle bidrage med IT-udstyr m.m. for ca kr. Biblioteket ligger centralt i Ballerup og har normalt besøgende om året. Et af målene med moderniseringen var at gøre biblioteket endnu mere attraktivt for borgerne. Jeg mener, målet er nået, at biblioteket virker lyst, indbydende, overskueligt og ikke mindst fyldt med oplevelsesmuligheder i samspillet mellem møblering, materialeopstillinger, skiftende udstillinger, design og skiltning. Vores arkitekt på indretningen er Kjeld Fisker. Han har i samarbejde med medarbejdere fra biblioteket arbejdet på at gøre indretningen let og fleksibel, bl.a. ved at udvikle meget elegante ophæng til pc er, nye reolgavle (der forandrer de gamle reoler!), enkle, klare skilte samt en række andre designmæssige indslag. Siden åbningen af biblioteket i 1982 har børneafdelingen haft et pragtfuldt H.C. Andersen-eventyrrum, udsmykket af Svend Otto S., der netop er berømt for sine H.C.A. illustrationer. Nu har en anden kunstner sat sit markante præg på afdelingen, nemlig scenografen Kirsten Victoria Lind, hvis farverige portal og finurlige skilte gør afdelingen endnu mere attraktiv for børnene. Ved nyindretningen af afdelingen har vi bestræbt os på at skabe en klar opdeling mellem de forskellige sektioner og aldersbestemte afsnit. Herunder er bibliotekarbordet anbragt mere centralt, og den tidligere ret brede og løbeindbydende midtergang er blevet forsnævret en del for at få sat tempo og støjniveau ned. Børns støjende adfærd samt forældres og pædagogers overbærenhed med samme er tilsyneladende i jævn stigning i hvert fald i Ballerup. Voksenafdelingen er udvidet med et par hundrede kvadratmeter, der har fået navnet Studiezonen og er indrettet med pc-arbejdspladser, referenceværker, nye og ældre tidsskrifter, lokalsamling og et i forhold til tidligere meget begrænset magasinområde. I det nye voksenudlån er reolafstandene blevet reduceret m.h.p. på at skabe plads til torvedannelser med muligheder for skiftende udstillinger og materialeformidling. Målet med indretningen er overskuelighed, bl.a. via forenklet skiltning, oplevelser, variation, fleksibilitet, mulighed for løbende redigering og formidling. Også en forbedret præsentation af de ikke-boglige medier og en klarere strukturering af publikumscomputerne har været højt prioriteret. 6 7

5 Et helt nyt indslag i hovedbiblioteket er et rummeligt undervisningslokale med 15 pc-arbejdspladser og moderne undervisningsudstyr. Lokalet har separat indgang, vil kunne anvendes uden for åbningstiden og er dermed velegnet til brugerundervisning både i dag- og aftentimer. Det skal også anvendes til intern undervisning og mødevirksomhed. En anden nyskabelse er den såkaldte Infobutik, placeret i forhallen i samspil, også materiale- og farvemæssigt, med Ernst Lohses cafe. Infobutikken skal tjene en række formål, som f.eks. information og vejvisning, lånerkort og pinkoder, telefonomstilling, salg af prints, billetter og biblioteksartikler. Indretning og design i forhallen sigter på at signalere imødekommenhed og ikke-institution. Selv om det nye hovedbibliotek i Ballerup vækker glæde hos både brugere og medarbejdere er det ikke færdigudviklet. Der mangler en række detaljer f.eks. vedr. skiltningen, der må foretages korrektioner en rum tid endnu af belysning, udstillingselementer m.v. På et tidspunkt vil vi så kunne konstatere at rammerne er i orden. Tilbage bliver den løbende revision og fornyelse af de mange formidlingselementer, der er substantiel for biblioteksvirksomheden. Bibliotekets modernisering blev gennemført med kun en enkelt regulær lukkedag dog måtte i hver sin periode børne- og voksenafdelingerne indrette nødudlån. Det kunne naturligvis kun lade sig gøre ved omhyggelig planlægning og forebyggelse af de værste røg/møg- og støjproblemer. Men det krævede sandelig også både entusiasme og overbærenhed hos medarbejderne. Den var der, hvilket nok i høj grad skyldtes, at medarbejderne spillede aktivt med i processen, bl.a. i et meget frugtbart samarbejde med arkitekten. Udlicitering af materialevalget Forsøg i samarbejde med DBC Af Ellen Grande og Birgitte Bang Mikkelsen, Brøndby-Bibliotekerne, gr@bib.brondby-kom.dk og bbm@brondby-kom.dk Starten Inden for vores fag såvel som på resten af arbejdsmarkedet sker ændringer og omlægninger i stadigt stigende tempo. De teknologiske muligheder, lånernes forventninger og mange andre faktorer tvinger os til løbende tilpasning af virksomheden. I takt med denne udvikling er også organiseringen af materialevalgsområdet kommet i fokus. Materialevalget er en væsentlig opgave i biblioteket det er ingen vist uenig i. Men ofte er opgaven oplevet som næsten urørlig for omlægninger eller forsøg. I Brøndby-Bibliotekerne har vi i årenes løb ændret en del på procedurerne og kunne da også via deltagelse i benchlearningprojektet om materialevalg for et år siden konstatere, at arbejdsgangene var ganske rationelle. Men samtidig animerede bench-projektet til nogle omlægninger og til nye diskussioner om vores model. I foråret 2003 aflagde DBC kundebesøg hos os og benyttede lejligheden til at stikke en føler ud om eventuel medvirken i et forsøg om udlicitering af materialevalget. Føleren blev kort efter fulgt op af et egentligt tilbud. DBC fortalte om forsøget ved et møde for hele personalet. På mødet blev der givet tilsagn om at medvirke. Tilsagnet var en ledelsesbeslutning taget på baggrund af en positiv og nysgerrig stemning hos personalet og taget, fordi medvirken i projektet vurderedes som en unik chance for på forsøgsbasis at afprøve nye metoder. Forventningen var, at når tingene blev vendt lidt på hovedet ville vi blive bedre til at kigge på det eksisterende med nye øjne og se nye muligheder at nyvurdere resurser og tidsforbrug at diskutere organiseringen fordomsfrit at bedømme kompetenceopbygning og -vedligehold Bibliotekarerne tog fat på projektet med energi og sund skepsis. Materialevalgskoordinatorerne for 8 9

6 voksen- og børneområdet fik overdraget opgaven med at forhandle det præcise indhold i aftalerne og tilrettelægge ar - bejds gangene med DBC. Forløbet Projekt Materialevalg+ håndteret via det elektroniske materialevalgsmodul Matilda startede i løbet af maj måned efter omfattende diskussioner med DBC. Vi aftalte, at alle materialetyper skulle være omfattet, og at DBC skulle forsøge at ramme eksemplartallet, men at vi selv skulle sende bestillingerne. Tiden inden blev brugt til at klarlægge vores materialevalgsprofil så DBC havde retningslinjer at gå efter, til at afgøre hvor stor en del af de forskellige materialekonti DBC skulle have til rådighed, og til at planlægge den interne organisation af materialevalget i projektperioden, der skulle løbe til 1. december. Vi besluttede hurtigt, at vi ville afprøve en ekstrem model for materialevalget, dvs. at kun koordinatorer for de forskellige materialetyper skulle involveres i indkøbsfasen at vi nedlagde materialevalgsmøderne at bibliotekarernes tidsforbrug skulle koncentreres til at se på de leverede materialer. I praksis foregår materialevalget ved at DBC leverer data til de forskellige seddelfortegnelser direkte ned i dertil indrettede mapper i Matilda lige så snart disse data er klargjort internt hos DBC og med forslag til eksemplartal for de enkelte titler for købsforslagenes vedkommende og med minustitlerne i særskilte mapper. Derefter gennemgår koordinatorerne forslagene, retter evt. eksemplartal og sætter profiler på de enkelte titler hvorefter teknisk afdeling bestiller hos vore forskellige leverandører. Når bestillingerne afsendes bliver posterne automatisk lagt ind i biblioteksbasen og kan her ses som undervejs-titler. DBC foreslår ifølge aftalen kun 1. udgaver (bortset fra Turen går til ) så vi gennemgår minusmapperne både for at fange nye udgaver af titler vi har i forvejen og for at fange suppleringer og eventuelle overspringelser fra DBC s side. Og hvad synes vi så om dette? Fra i det allerførste oplæg at være et udliciteret materialevalg er det i praksis blevet til en hjælp til selektion som vi faktisk i det store og hele er meget glade for især på bog- og musikområdet. Vi fik hurtigt aftalt at vi kunne sige nej til titler, der af forskellige årsager ikke passede ind i samlingerne, og dette var nok omdrejningspunktet for de fleste af os. De enkelte materialer leveres nu efter en lidt kedelig periode i sommer, hvor DBC af andre årsager ikke kunne levere bøger ca. 4 uger før vi ellers ville have fået materialerne. Det niveau vi har lagt os på rammer DBC meget fint men antal eksemplarer retter vi i mellem 25 og 40% af tilfældene. Tidsforbruget er samlet set faldet en del, men dette skyldes dels at forberedende opslag og seddelarbejde i katalogafdelingen er væk, dels at kun få bibliotekarer deltager i materialevalget. Efter projektet Den interne organisation af materialevalget ændrer vi igen mange bibliotekarer, der ikke er med i indkøbsfasen i projektet, har givet udtryk for at de føler et kompetencetab især i forhold til det boglige materiale. Vi genindfører ikke materialevalgsmøderne, men forsøger at klare den nødvendige videndeling på bibliotekarmøder, der holdes ca. 6 gange årligt samt via intranettet og kommentarfeltet i Matilda. Der arbejdes med at flytte fokus fra traditionel materialevalgsforberedelse til fokus på formidlingskompetence bl.a. via intensiveret og systematisk orientering i de nyindkøbte materialer. Vi fastholder koordinatorer til at sætte forslag det havde vi også tidligere men indbygger en ordning med at fagreferenter og øvrige bibliotekarer deltager i indkøbsfasen med ugentlige tidsfrister. Alt i alt har det været en meget spændende periode vi har haft lejlighed til at se på materialevalgsorganisationen med nye øjne, vi har oplevet at andre end vi selv faktisk har god forstand på materialerne og vi har oplevet, at det, der for nogle af os virkede lidt farligt, i sidste ende kom til at være en hjælp

7 Ny leder af Dragør Bibliotekerne Af Hanne Nordahl Friis, Dragør Bibliotekerne, Den 1.oktober i år startede en ny epoke i min bibliotekskarriere. Jeg blev ansat som leder af Dragør Bibliotekerne og kulturområdet i Dragør Kommune. Jeg hedder Hanne Nordahl Friis er 50 år og kommer fra en stilling som kulturchef i Haslev, hvor jeg var ansat på en åremålskontrakt fra Jeg er oprindelig uddannet som bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i København i Fra 1976 til 1983 var jeg ansat ved Haslev Folkebibliotek, hvor jeg havde en blanding af børne-, voksen- og opsøgende biblioteksarbejde. I 1983 fik jeg ansættelse ved Ballerup Bibliotek, her var jeg primært tilknyttet den opsøgende afdeling og betjente Bogen-Kommer-lånere, pensionistcenter og filialen på Københavns Amts Sygehus liotek i Her startede jeg med at være bogbusbibliotekar og opsøgende, og blev i 1991 filialleder. Efter 11 år i Vallø fik jeg lyst til nye udfordringer og søgte tilbage til Haslev i 1998 denne gang som kultur- og bibliotekschef. Det blev 5 travle år som jeg ser tilbage på med glæde der var mange gode samarbejdspartnere til forskellige kulturelle aktiviteter inden for børnekulturområdet, musikliv, amatørteater m.v. Undervejs har jeg naturligvis løbende taget diverse kurser og efteruddannelser jeg har bl.a. læst voksenpædagogik, og senest har jeg taget en Erhvervsdiplomlederuddannelse. Jeg har haft overvejelser om at springe ud på det dybe vand og søge job udenfor indbyggere, 2 ligeværdige biblioteker med åbningstid på henholdsvis 31 og 32 timer om ugen, og et personale på ca. 17 årsværk. Lokalhistorisk Arkiv hører også leger i amtet m.fl. En af de første større opgaver er at lave ny resultataftale med indsatsområder for og dernæst bliver udarbejdelsen af en ny kulturplan i Ballerup (Psykiatrisk Hospital). Desuden var jeg tilknyttet børneafdelingen. Efter 4 år i Ballerup søgte jeg nye græsgange og blev ansat på Vallø Bib- biblioteksverdenen, men skæbnen ville så at stillingen i Dragør blev opslået ledig og jeg blev ansat. Dragør Kommune har ca under biblioteket, men har selvstændig leder og eget hus. Jeg ser frem til arbejdet med at udvikle biblioteks- og kulturlivet i Dragør i samarbejde med personale, lokale ildsjæle, øvrige institutioner, kol- for Dragør Kommune en opgave der kommer til at fylde meget i I 2004 indleder Dragør og Tårnby samarbejde på EDB-området, idet der indkøbes fælles servere til driftsafvikling af bibliotekssystem og web

8 CB-bladet har fået nyt navn Af konsulent, medlem af redaktionsudvalget for På kryds og tværs Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, Der indkom i alt 20 forslag til nyt navn for centralbiblioteksbladet På kryds og Tværs, fordelt på fire indsendere. Lissa Andersson, Herlev-Bibliotekerne har sammen med kolleger haft megen morskab af at finde på nye navne: De faglige emner kan komme i fokus med Zoom, herunder at zoome både ind og ud, og hvad med Kalejdoscoope. Karisma eller Overblik er vel ikke værst at besidde, og overblik kan man jo også få oppe fra Det flyvende tæppe og Kometen, begge kan måske gå i Kredsløb. Rouletten snurrer også rundt, men vinder man noget? Og hvis der ikke er nogen gevinst i Indbakken, så må man i Dialog med relevante instanser eller bare Refle(x)ktere over situationen siddende oppe på Regionskamelen sammen med Amtsaben. Hvor Sn@belen hører til vides ikke. Niels Pinholt, Ishøj Bibliotek, er vist inde på den imperialistiske boldgade, idet han med sit ene forslag Storkereden udvider CB-området til at omfatte hele det storkøbenhavnske område. Med sit andet forslag Stokrosen gøres der også plads til Roskilde (!) Anne-Birgitte Sølberg, Gentofte Bibliotekerne, synes heller ikke, at Københavns Amt og Frederiksborg Amt er omfattende nok og foreslår Rundt i regionen. John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne, indleverede sit forslag efter tidsfristens udløb, og deltager derfor ikke i konkurrencen. Forslaget Op i en spids ville under alle omstændigheder være blevet afvist på grund af manglende seriøsitet! Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, foreslog Bibforum På kryds og tværs i Frederiksborg Amt og Københavns Amt Redaktionen valgte Bibforum som centralbibliotekets nye navn. Under den langstrakte votering var Ole Olav Jensen placeret uden for døren for at undgå formelle fodfejl. Bibforum blev valgt, dels fordi navnet holder sig inden for det centralbiblioteksområde, der gælder fra 1. januar og dels fordi begrebet bibliotek om end i forkortet form (bib) indgår. Redaktionen stadigvæk med Ole Olav Jensen uden for døren besluttede dernæst at alle indsendere (inklusiv vinderen og eksklusiv John Nørskov Hansen) får en flaske vin som tak for de tilsendte forslag. Bib Forum For bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt 14 15

9 Fra materialevalg til formidling eller skal vi fange et dyr sammen? Af projektleder Sanne Caft, bibliotekar i Gentofte Hovedbiblioteks voksenafdeling, sca@gentofte.bibnet.dk Videndeling. Dybest set kan jeg ikke lide det ord. Det har en klang af managementfloskel og tom luft i tykke ringbind, som jeg nylig hørte en konsulent udbryde. Men hvis man for et kort øjeblik ser nærmere på, hvad det egentlig betyder, ændrer billedet sig. Videndeling. Det, at dele sin viden med andre. Dybest set noget, mennesket har gjort til alle tider og i alle kulturer. Hvis jeg vidste, hvor dyrene kom ned for at drikke, og du vidste, hvordan man fangede dem i en jordfælde, så ville vi begge to blive mætte, hvis vi delte den viden med hinanden. Måske ville jeg have fanget dyret alligevel, og måske ville din jordfælde tilfældigvis ligge der, hvor der gik en veksel, men sandsynligheden for succes forøges kraftigt, hvis vi deler vores viden med hinanden. I 2003 er det ikke nødvendigt at dele viden om dyrenes vaner og fældebygning. Men det er nødvendigt at dele viden om så mange andre emner. Hvis jeg kaster et blik ud over de opgaver, der løses på Gentofte Bibliotekerne, tegner der sig et broget og komplekst billede. På både hovedbibliotek og filialer skal vi som bibliotekarer jonglere med et utal af informationer, der skal videreformidles til brugerne på rette tid og sted og i rette mængde. Vi skal vide, hvilke internetbaser, biblioteket abonnerer på og kunne anvende dem kompetent. Vi skal vide, hvilke arrangementer, der finder sted hvornår og hvem, der er ansvarlig og kan give yderligere information. Vi skal vide, hvilke romaner, der egner sig til hende, der lige har læst Kærlighedsbarn eller Nordkraft. Og vi skal kunne finde ud af, om Rondo alla turca er af Mozart eller Bach. I det sidste halve år har vi på Gentofte Bibliotekerne arbejdet med et formidlingsprojekt, der har sit udspring i, at materialevalget er blevet centraliseret. Nu står to materialevalgskonsulenter for den største del af indkøbet på både hovedbibliotek og i filialerne, og som har været med til at udarbejde en indkøbsprofil, som tager højde for nærområdets befolkningssammensætning og biblioteksbrug. Derudover er der nedsat indkøbsgrupper, som laver materialevalg inden for specifikke medietyper, f.eks. musik eller nye medier. Denne centralisering ledte til en intens debat, for det er et stort spring at give slip på den grundpille, som materialevalget traditionelt har været. Et af de hyppigst rejste spørgsmål har været, om man blev en dårligere bibliotekar af ikke at have det materialekendskab, som et løbende materialevalg har givet. Det er et svært spørgsmål at svare på. For bliver ens ekspeditioner bedre, hvis man har set en stak lektørudtalelser? Eller bliver de ringere, hvis man ikke har? For at fremadrette diskussionen, valgte vi at flytte fokus over på formidlingsaspektet af materialevalget. Dvs. at vi tog udgangspunkt i, at bibliotekarerne skal være så ajourførte som muligt inden for bibliotekets tilbud og ressourcer, således at deres formidling i udlånssituationen kan blive af så høj faglig standard som muligt. Det er her, videndelingen kommer ind i billedet. For hvem er bedre til at give bibliotekarerne viden om litteratur, internet, baser, arrangementer og meget andet end netop bibliotekarerne selv? Vi kender den virkelighed, vi arbejder i. Vi ved, hvilke krav der stilles i et travlt udlån. Vi er opmærksomme på, hvilke hjælpemidler, der findes. Projektet tog udgangspunkt i de behov i forbindelse med formidlingen, bibliotekarerne fra både voksen- og børneafdeling og filialer gav udtryk for, de havde. En projektgruppe blev nedsat og på et indledende møde, hvor alle havde mulighed for at deltage, kom alle med ønsker til, hvad de gerne ville vide mere om. Det faldt i fem overkategorier: Færdigheder (f.eks. brugen af licenser og internetsøgninger), orientering (f.eks. arrangementer og projektstatus), arbejdsprocedurer (f.eks. hvordan håndterer vi fjernlån eller studiekredse), inspiration (udvalgte titler inden for bestemte genrer) og betjening (f.eks. pædagogik, niveauet i betjeningerne og bibliotekarens rolle). Ideelt set skulle alle emner have været dækket, men da der er tale om et tidsbegrænset projekt, der både skulle arbejde med form og indhold, valgte projektgruppen 13 emner ud, som dækkede spektret så bredt som muligt. Det blev besluttet, at projektet skulle have form af en møde

10 Hva rager brugerne os? Af Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, række, der løb med et møde om ugen i 1 2 år. Ved udgangen af 2003 bliver projektet evalueret. Der blev udpeget ansvarshavende for de enkelte møder, som skulle stå for planlægning, afholdelse og udlevering af evalueringsskemaer. Projektgruppen udarbejdede fire mødemodeller, som blev kombineret med emnerne. Dvs. at et møde om samfundsinformation på nettet, blev holdt som undervisning med læreroplæg, opgaver og hands-on. Et Top-5 -møde om dameromaner til gensidig inspiration og genreafklaring var en anden form. Vangede Fillials store arbejde med en Dan Turrell-uge m.m. blev holdt som et orienteringsmøde, hvor alle blev klogere på, hvad der foregik netop dér. Projektet er tæt på sin afslutning. Vi har arbejdet med et bredt spektrum af indhold, med fem forskellige former, med mange forskellige ansvarshavende. Hvad har vi lært? Viden er det, vi har. Formidling er det, vi gør. Færdigheder er det, man kan. Men man kan ikke formidle en viden, man ikke er i besiddelse af. Derfor er de af altafgørende vigtighed, at vi som bibliotekarer konstant holder vores viden ved lige og vores færdigheder skarpe. Et formidlingsprojekt som det, vi er ved at afslutte, har sat fokus på vores arbejde i udlånet. På vores rolle som formidler. Hvad enten det drejer sig om formidling af informationer eller anbefaling af litteratur. Deler vi den viden, vi er i besiddelse af, med hinanden, højner vi vores faglighed. Til gavn for brugerne og os selv. Det kan godt være, at vi stadigvæk ikke kan bygge en jordfælde eller fange et dyr. Men vi kan søge i Retsinformation, bruge Musikbibliotekarens Toolbox, nævne fem amerikanske kuldslåede krimier eller udtale os om playstation-spil. Og støder vi på et emne, vi ikke har tilstrækkelig viden om, har projektet givet os kendskab til, hvem i organisationen, der har. Åbenbart en hel del, som det fremgik af oplæggene og workshopdiskussionerne på centralbibliotekernes temadag på Roskilde bibliotek, den 14. november, hvor der deltog 135 biblioteksansatte fra bibliotekerne øst for Storebælt. Den største udfordring for bibliotekerne er selvfølgelig brugerne og de er så forskellige! Sagde bibliotekschef Mogens Westergaard og bød velkommen til en temadag om bibliotekets fremtid i spændingsfeltet mellem det fysiske og det virtuelle bibliotek. Centerleder Dorte Skot-Hansen satte i sit indlæg fokus på, om det fysiske bibliotek overhovedet har en chance i en fremtid, hvor alt kan ordnes hjemmefra computeren. Sker der gradvist en ISOficering af biblioteket, spurgte hun, og reduceres det til et varelager? Så galt behøver det ikke at gå, det fysiske bibliotek er ikke på vej til at blive overflødigt, hvis altså bibliotekerne udbygger og udvikler værestedsfunktionen. Bibliotekerne besidder nemlig et stort aktiv: Det fysiske rum, hvor man uforpligtende kan mødes. Men der skal være noget at komme efter, som fx café, arrangementer og andre kulturelle aktiviteter, der kan understøtte det fysiske bibliotek som lokalt mødested, hvor den sociale dialog kan trives et hjem uden for hjemmet. Biblioteksdirektør Jens Thorhauge konstaterede i sit oplæg, at det faktisk er lykkedes at skabe det hybride bibliotek, og udviklingen af det virtuelle nu er i fast gænge. Jens Thorhauge understregede ligesom Dorte Skot-Hansen vigtigheden af at nytænke det hybride biblioteks andel del det fysiske rum så det undgår den kranke skæbne at blive reduceret til blot et reolmagasin, og han fremhævede bl.a

11 bibliotekets oplagte funktion som integrationsport til det danske samfund for de etniske minoriteter. Efter disse inspirerende oplæg blev biblioteksudviklingen sat under lup i seks workshops. De tolv workshopholdere chefer og medarbejdere fra områdets biblioteker holdt oplæg og styrede de diskussionslystne deltagere inden for hotte problemstillinger, som beskæftiger de fleste biblioteker i øjeblikket: Hvad skal vi gøre for at de unge gider komme på biblioteket? Og hvordan kunne man indrette biblioteket, så det passer til de nuværende og måske endda de fremtidige udfordringer? Hvordan laver man effektive brugerun- dersøgelser? Og hvilke konsekvenser får automatiseringen af udlånsekspeditionen for personalet? Og hvordan er det at være bibliotekar, når materialevalget er udliciteret. Og er bibliotekernes formidling god nok? Afslutningsvis sagde Kultur- og Bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, der havde loddet stemningen i de forskellige workshop er, at de alle havde været præget af aktiv interesse og diskussionslyst, hvor selv pauserne var blevet benyttet til at netværke. En aktiv temadag med brændende faglige emner i centrum. Valg og indkøb af udenlandsk skønlitteratur til 3 af amtets biblioteker Af materialekonsulent for voksne, Inge Sørensen, ins@gentofte.bibnet.dk For første gang tilbød centralbiblioteket at vælge og indkøbe udenlandsk skønlitteratur for andre biblioteker. Tilbuddet blev udsendt i begyndelsen af 2003 og der var 3 biblioteker Ishøj, Ledøje-Smørum og Vallensbæk der reflekterede på tilbuddet. På forhånd var der udarbejdet en profil som arbejdsgrundlag: Indkøbsmodel af udenlandsk skønlitteratur på Voksenområdet: Gruppe Genrer Anslået fordeling Samlet beløb Fransk 82 Store navne Populære navne Kriminalromaner Let-læste Italiensk 82.6 Store navne Populære navne Kriminalromaner Let-læste Spansk 82.7 Store navne Populære navne Kriminalromaner Let-læste Engelsk/amerikansk 83/83.8 Store navne Populære navne Kriminalromaner Fantasy Science fiction Romance Let-læste Tysk 84 Store navne Populære navne Kriminalromaner Let-læste Norsk 85 Store navne Populære navne Kriminalromaner Let-læste Svensk 87 Store navne Populære navne Kriminalromaner Let-læste Med udgangspunkt i profilen ovenfor udarbejdes en profil mellem det enkelte bibliotek og CB uden beregning

12 Ved et besøg på hvert bibliotek blev det nærmere aftalt, hvilke sprogområder og hvor meget inden for hver genre, der skulle købes. Fordelen for bibliotekerne var det brede arbejdsgrundlag som centralbiblioteket havde i form af udenlandske aviser og tidsskrifter samt den løbende brug af andre materialevalgskilder. Og at vi i forvejen havde noget ekspertise i forhold til indkøb af udenlandske bøger til filialernes vandresamling. Bibliotekerne kan frit vælge leverandør, indbinding osv. Valg og indkøb foretages af materialekonsulenten for voksne i samarbejde med fagreferenterne. Selve titeludvalget har været rimeligt nemt at lave, mens købsrytmen har været lidt vanskeligere hvor det drejer sig køb af ca. 40 til 70 titler inden for engelsk/ amerikansk har det været fristende at vente til sidst på året for at få sæsonen med. Og det har bibliotekerne foreløbig sagt OK til frem for at få små portioner løbende. Økonomien ser ud til at fungere godt, på den måde at forsigtigheden har været styrende, men det er jo heller ikke dårligt at få en ekstra portion bøger oveni, når det viser sig at gennemsnitspriserne har været lavere end forventet. Har bibliotekerne været tilfredse? En undervejs forespørgsel var positiv, men i næste nr. vil et af de deltagende biblioteker selv fortælle om erfaringerne. Materialevalg og videndeling i børnebiblioteket Fra temamøde 3: Fremtidens børnebiblioteker Af materialekonsulent Berit Lærkes, Gentofte Bibliotekerne, bl@gentofte.bibnet.dk Der er i øjeblikket særligt fokus på materialevalget. Der er gennemført benchbib projekter på området, og flere biblioteker afprøver for øjeblikket nye metoder og modeller, der helt eller delvist ændrer karakteren af det klassiske materialevalg med dets kollektive boggennemsyn og decentrale beslutningsprocedure. En af begrundelserne for denne udvikling har været, at der nødvendigvis måtte tilvejebringes ressourcer til en styrkelse af den indbyrdes vidensdeling ikke mindst hvad angik de ikke-boglige medier. Især på børnebiblioteksområdet er der argumenteret kraftigt for en bevarelse af det klassiske materialevalg som nødvendigt grundlag for børnebibliotekarernes formidlingsarbejde. Et af argumenterne for dette standpunkt er børnelitteraturens stedmoderlige behandling, hvad omtale og anmeldelser i dagspressen angår. Mødets overordnede debattemaer var: Hvordan og på hvilket grundlag sikrer vi høj kvalitet i formidlingen af alle børnebibliotekets materialer, hvis det klassiske materialevalg centraliseres eller ligefrem udliciteres? Hvordan videndeler vi i øvrigt, når det klassiske materialevalg er forsvundet? Som indledning til debatten var der 3 oplæg på programmet: Materialevalg og videndeling i Ballerup før og efter et benchbibprojekt. Ledende børnebibliotekar Lone Blædel gav sit bud på fremtidens (børne)materialevalg. Centralt materialevalg og videndeling i Gentofte. Materialekonsulent/børn Berit Lærkes beskrev den nye materialevalgsorganisation, modeller for udarbejdelse af profiler, og hvordan der arbejdes med videndeling og kompetenceudvikling i projektet Den bibliotekarfaglige formidling. Udlicitering af materialevalget i Brøndby. Afdelingsbibliotekar Lene Serup fortalte ud fra en børnebibliotekarisk synsvinkel om Materialevalg+, Brøndby bibliotekernes forsøg i samarbejde med DBC. Lone Blædel indledte sit vægtige og inspirerende oplæg med at give udtryk for stor faglig tilfredsstillelse ved deltagelsen i Benchbib-projektet, som for børnebibliotekarerne kom til at indebære en faglig omprioritering, der først og fremmest afspejles i en stærk fokusering på selve den formidlingsmæssige værdi af de materialer, der tages stilling til. Der er brugerråd i 2 filialer, og der samar

13 bejdes med andre faggrupper om deres børns ønsker og behov. Der afholdes f.eks. jævnligt bogudvalgsmøder med børneinstitutionerne, hvor pædagogerne får gennemsynsbøger og anmeldelser. Fokus er således i forhold til tidligere rykket hen mod det mere efterspørgselsorienterede indkøb. I indkøbssituationen tages ligeledes grundigt stilling til materialets formidling i selve udlånsområdet: Opstillinger, udstillinger, udarbejdelse af artikler, etc. Deltagelsen i benchbib. har således betydet en beslutning om fastholdelse af det fælles materialevalg, men nu i højere grad som udgangspunkt for engagerede faglige debatter med videndeling og formidling i centrum. For Gentoftes vedkommende nedsattes i dette forår en arbejdsgruppe med et kommissorium, der tog udgangspunkt i bibliotekslovens krav om materialernes ligestilling. Materialerne skulle ved en centralisering gøres hurtigere tilgængelige for brugerne, og de indvundne ressourcer flyttes til formidlingsopgaver og faglig opkvalificering af medarbejderne. Efter en kort beskrivelse af Gentoftes fremtidige materialevalgsorganisation fokuserede Berit Lærkes først på præsentationen af de materialevalgsprofiler fra de enkelte afdelinger, der nu danner grundlag for det centraliserede materialevalg, og derefter på præsentationen af det store videndelingsprojekt Den bibliotekarfaglige formidling. Ambitionen med sidstnævnte er at tilvejebringe at redskab, der ikke bare erstatter det vidensfundament, der tidligere lå i det klassiske materialevalg, men sætter noget langt mere fagligt inspirerende og kompetenceudviklende i stedet. Profilerne som arbejdsredskab og præsentationen af et udarbejdet eksempel affødte mange spørgsmål og en hel del debat. Interessen for selv at forsøge sig med at arbejde med skabelonen var stor. Og en standardprofil blev efterfølgende udsendt til samtlige deltagere. Præsentationen af formidlingsprojektet og de ressourcer, de afholdte og planlagte møder indebar, overbeviste om, at ressourcebesparelser ikke har været på dagsordenen. Projektet vil uden tvivl blive fulgt med stor interesse. Lene Serup førte os fra en kort gennemgang af materialevalgsorganisationen og de dermed forbundne ressourcer før forsøget, via en gennemgang af projektets organisation og arbejdsgange, til en spændende evaluering af det nu (næsten) afsluttede forsøgsforløb. Projektet har været præget af et særdeles godt samarbejde mellem biblioteket og DBC, således at fejl meget hurtigt er blevet rettet og ønsker om ændringer løbende imødekommet. Materialevalg+ i kombination med Matilda indebærer et fortsat decentralt materialevalg, hvor ressourcerne først og fremmest spares ved DBCs selektion af titler inden for samtlige materialetyper baseret på en profil for den enkelte materialekategori. Lene Serup holdt fordelene (hurtig levering, ressourcebesparelser, og ligeværdig behandling af samtlige medier) op mod ulemperne (midlertidigt(?) tab af engagement, tab af kollektivt ansvar, tab af bogmødernes debat) og konkluderede, at Brøndby, hvis udvælgelsen af titler fortsat foretages af DBC, nødvendigvis må satse hårdt på at sætte vidensdeling på dagsordenen i en fast struktur. I den forbindelse skitserede hun nogle af de vidensdelingsformer, der var i støbeskeen. Som afslutning stillede hun spørgsmålene: Skal man opretholde en materialevalgsmetode, der ikke tager højde for, at 50% af budgettet bruges til nye medier? Skal ekspedienten hos BR vide mere om børnenes medier end børnebibliotekaren? Skal vi hjælpe barnet eller børnebogen? Det blev et møde præget af information og inspiration, stor spørgetrang og livlig debat. Og skønt en del deltagere (helt berettiget) efterlyste mere tid til debat, var det overvejende indtryk, at de fleste gik hjem med masser af stof til eftertanke og en del flyttede hegnspæle

14 Kalender for arrangementer i CB regi 9. december Fagudvalget for musik 9. december Fagudvalget for udlånsekspedition 9. december Kompetencebib-kursus: Hjælp Internetbrugerne 9. december Kompetencebib-kursus: Børnekultur på nettet 10. december Biblioteksforeningen for Storkbh.: Biblioteket som oplevelseshus 11. december Kompetencebib-kursus: PC-spil og playstation i biblioteket 9. januar Biblioteksledermøde 13. januar Netværksmøde for voksenområdet 16. januar Netværksmøde for børnebiblioteksområdet 20. januar Temamøde: Formidling af skønlitteratur 27. januar Erfagruppemøde for biblioteksbetjening af etniske minoriteter 6. februar Biblioteksledermøde 24. februar Generalforsamling i Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn

15 Gentofte Centralbibliotek Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup Telefon Fax ISSN Layout: Leif Bolding Tryk: Nyhavns Digitalcenter