Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration"

Transkript

1 Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014

2 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Fra skoleåret 2014/15 er det skoler - Hvad er uddannelsesparathed? Hvorfor skal elevernes uddan- Hvad er din opgave som lærer? nes ansvar at vurdere, om elever - At være uddannelsesparat er kort nelsesparathed vurderes i 8. Din opgave er at vurdere, om ne i 8. klasse opfylder de person- sagt at være i stand til at kunne klasse? eleven har de personlige og sociale lige og sociale forudsætninger for påbegynde og gennemføre en Formålet med at vurdere elevens forudsætninger for at kunne gen- at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddan- uddannelsesparathed i 8. klasse nemføre en ungdomsuddannelse. ungdomsuddannelse. nelsesparathed skal vurderes med er først og fremmest at sikre, at Vurderingen indgår i arbejdet med blik for tre forskellige forudsæt- de elever, der ikke umiddelbart er den løbende evaluering af eleven. Denne folder er tænkt som et ninger: de faglige, de personlige uddannelsesparate i 8. klasse, får Det er også din opgave at sikre, at værktøj og et inspirationsredskab og de sociale forudsætninger. De en særlig skole- og vejlednings- vurderingen fremgår af elevens primært til de lærere, som skal ar- faglige forudsætninger behandles indsats, der skal understøtte, at elevplan (i folkeskolen). bejde med at vurdere, om eleverne ikke i denne folder. de kan blive uddannelsesparate opfylder de sociale og de personlige ved afslutningen af 9. klasse. Læreren skal lave vurderingen af ele- forudsætninger for at være uddan- Det er lærerens opgave at vurdere, vens personlige og sociale forudsæt- nelsesparate. På de kommende si - om en elev har de nødvendige so- Når en elev vurderes ikke-uddan- ninger i forhold til elevens ønskede der folder vi nøglebegreberne per- ciale og personlige forudsætninger nelsesparat i 8. klasse er det en uddannelsesområde (gymnasial ud- sonlige forudsætninger og sociale for at kunne påbegynde og gen- foreløbig vurdering. Det er sam- dannelse eller erhvervsuddannelse). forudsætninger ud. Der er konkrete nemføre en ungdomsuddannelse. tidig begyndelsen på en målrettet eksempler på, hvad man som lærer indsats, hvor elev, skole, forældre Efter den første vurdering i 8. kan arbejde med i forbindelse med og UU i samarbejde skal fremme, klasse vil der for nogle elever i re- elevens alsidige udvikling og være at eleven arbejder mod at blive sten af skoleforløbet ske ændringer opmærksom på, når man skal vur- uddannelsesparat. Vurderingen i de personlige og sociale forud- dere, om eleven har de nødvendige er derfor hverken endelig eller sætninger. Når der sker ændringer forudsætninger. statisk. indføres dette i elevens elevplan. Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger 2

3 Elementer i din vurdering af elevens personlige forudsætninger Når du som lærer skal vurdere en elevs personlige forudsætninger, skal du fokusere på, om eleven har de personlige forudsætninger, der skal til for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter grundskolen. For at give et mere konkret billede af de personlige forudsætninger er begrebet delt ind i fem fokusområder i bekendtgørelsen: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed. I dette afsnit er hvert fokusområde beskrevet lidt nærmere, ligesom der er forslag til spørgsmål, du som lærer kan stille dig selv, når du vurderer elevens personlige forudsætninger i forhold til uddannelsesparathed. Nedenstående skal danne grundlag for en helhedsvurdering af elevens personlige forudsætninger for at kunne tage en ungdomsuddannelse, hvori der indgår en samlet afvejning af elevens forudsætninger inden for mindst de nævnte områder. Eleven behøver ikke honorere alt det nævnte, men spørgsmålene kan pege i retning af, hvor elevens styrker og svagheder måtte ligge. De personlige forudsætninger kan komme til udtryk gennem: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger 3

4 Motivation for uddannelse og lyst til læring Selvstændighed herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger Motivation handler om at have lyst til uddannelse og til at lære og bidrage aktivt i undervisningen. Det er et udtryk for motivation, at der er noget, eleven gerne vil og på den baggrund bevæger sig mod sit mål. Motivation er også, når eleven viser, at han eller hun har lyst til selv aktivt at søge viden om et emne eller har viljen til at gøre ting færdige. Elevens motivation for at lære kan også komme til udtryk uden for skolen. Selvstændighed handler om at være i stand til at stå på egne ben. Som lærer kan du fx være opmærksom på, om eleven ofte er afhængig af kammeraternes valg, eller om eleven tør stå fast på sine egne ideer og valg og fx vælge andre opgaver end kammeraterne. Kan eleven tage initiativer? Søger eleven hjælp hos kammerater og lærere, når han eller hun har brug for det? Er eleven i stand til at komme i kontakt med andre mennesker og danne nye relatio ner og venskaber? Kan eleven træffe sine egne valg og beslutninger og føl - ge dem? Vær opmærksom på, at selvstændighed også kommer til udtryk andre steder end skolen, fx hvis eleven har et fritidsjob eller fritidsinteresser, som kan kræve en høj grad af selvstændighed. Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger 4

5 Ansvarlighed herunder at eleven er forberedt til timerne Mødestabilitet herunder rettidighed og lavt fravær Valgparathed i forhold til det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet Ansvarlighed kan komme til udtryk ved, at eleven er i stand til at holde en aftale, som han eller hun laver med lærere eller andre elever. Ansvarlighed viser sig også i forbindelse med gruppearbejde, når eleven tager ansvar for den fælles opgave og for sin del af arbejdet. Som lærer, kan du være opmærksom på, om eleven er forberedt til timerne, afleverer sine opgaver og er i stand til at møde op på et bestemt sted som aftalt. Er eleven seriøs omkring det, han eller hun laver fagligt og socialt? Kan eleven modtage konstruktiv kritik og påtage sig sin del af ansvaret, når noget kører skævt? Ansvarlighed kan også komme til udtryk uden for skolen. Mødestabilitet handler grundlæggende om, at eleven møder i skole hver dag og møder til tiden. Men det er også en god idé at se bredere på elevens liv, når du som lærer vurderer mødestabiliteten: Har eleven fx et fritidsjob eller træning, som vedkommende passer stabilt? De færreste elever i folkeskolens udskoling har en meget klar ide om deres karriereplaner. At vurdere om eleven er valgparat, handler derfor om at være opmærksom på, om eleven kan tage beslutninger, og om eleven er i stand til at tage et positivt og aktivt tilvalg i en valgproces. Eleven vil normalt ikke være ende ligt afklaret med sit uddannelsesvalg i 8. klasse, men skal være i stand til at reflektere over det. Når du som lærer vurderer valgparatheden, kan du være opmærksom på, om eleven er engageret og aktiv, når der skal tages beslutninger og har en bevidsthed om, at valg har konsekvenser. Du kan også overveje, om eleven kan reflektere over sine interesser og kompetencer og koble det med, hvad der skal ske efter skolen? Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger 5

6 Elementer i din vurdering af elevens sociale forudsætninger Når du som lærer skal vurdere elevens sociale forudsætninger, skal du fokusere på, om eleven har de sociale forudsætninger, der skal til for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. For at give et mere konkret billede af de sociale forudsætninger er begrebet delt ind i tre fokusområder i bekendtgørelsen: Samarbejdsevne, respekt og tolerance. I dette afsnit er hvert fokusområde beskrevet lidt nærmere, ligesom der er forslag til spørgsmål, du som lærer kan stille dig selv, når du vurderer elevens sociale forudsætninger i forhold til uddannelsesparathed. Nedenstående skal danne grundlag for en samlet vurdering af elevens sociale forudsætninger for at kunne tage en ungdomsuddannelse, hvori der indgår en samlet afvejning af elevens forudsætninger inden for mindst de nævnte områder. Eleven behøver ikke honorere alt det nævnte, men spørgsmålene kan pege i retning af, hvor elevens styrker og svagheder måtte ligge. De sociale forudsætninger kan komme til udtryk gennem: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger 6

7 Samarbejdsevne at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet Respekt herunder at udvise forståelse for andre mennesker Tolerance herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv Det kræver samarbejdsevne at kunne lave et stykke arbejde i fællesskab med andre. Når du som lærer vurderer elevens samarbejdsevner, kan du derfor være opmærksom på, hvordan eleven agerer i forbindelse med gruppearbejde. Har eleven en forståelse for, at man kan hjælpe eller selv spørge andre i gruppen om hjælp? Hvordan håndterer eleven fx at skulle gå med på andres ideer? Det er også centralt, om eleven er i stand til at danne relationer og få nye kontakter og venner. At udvise samarbejdsevne er også at kunne modtage respons og bruge kritik konstruktivt. Kig derfor på, om eleven kan forstå og bruge den feedback, han eller hun får. Samarbejdsevne kommer også til udtryk i, om eleven kan tilgå en opgave åbent, kan gå på kompromis og er i stand til at tilsidesætte sine egne behov. Respekt handler om, at eleven kan vise hensyn over for andre elever og læreren. Respekt i et lidt bredere perspektiv er også at være i stand til at anerkende og respektere andres holdninger. Er eleven med til at skabe en gensidig respekt i rummet mellem elever og lærer? Har eleven en grundlæggende situationsfornemmelse og forståelse for forskellige sociale hierarkier? Har eleven fx en forståelse for, at det kammeraten siger, og det læreren siger, ikke nødvendigvis skal vægtes på samme måde? Tolerance er evnen eller viljen til at acceptere det, der afviger fra det kendte eller det normale. Tolerance hos eleven handler derfor grundlæggende om at kunne forstå og acceptere andre menneskers meninger, væremåde, kultur, religion etc. Tolerance er kort sagt at kunne omgås og samarbejde med mennesker, der er forskellige fra én selv. Overvej fx om eleven har en forståelse for, at andre ikke altid er eller har samme behov som ham eller hende. Tolerance handler også om empati. Kan eleven aflæse andre og sætte sig i andres sted, og har eleven en forståelse for, at andre kan tænke anderledes end ham eller hende? Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger 7

8 Uddannelsesparat eller ikke-uddannelsesparat og hvad så? Hvem gør hvad? skolen. UU har også ansvar for indsats for at blive uddannelses- At blive vurderet ikke-uddannel- Det er formelt set skolens leder, at sætte en vejledningsindsats parate. Jo tidligere jo bedre, så sesparat i 8. klasse er ikke en sta- der har ansvaret for at iværk- i værk til de elever, der ikke op- skolen og UU kan sætte ind med tisk vurdering. Det kan ses som sætte, at der bliver foretaget en fylder de faglige, personlige og en fokuseret indsats i form af en mulighed for at få en ekstra vurdering af elevernes personlige sociale forudsætninger for at bli- hjælp og vejledning til den unge. indsats, som betyder, at eleven og sociale forudsætninger for at ve vurderet uddannelsesparate. selv kan arbejde hen mod at blive tage en ungdomsuddannelse. Processen med at støtte eleven i at uddannelsesparat frem mod 9. Skolens leder skal sikre, at disse Hvornår gør vi hvad? blive uddannelsesparat fortsætter og eller 10. klasse. informationer fremgår af elevens Når eleven går i 8. klasse, vurde- i løbet af 8. og 9. klasse og for- elevplan og indberette resultatet rer lærerne i løbet af efteråret og målet er, at så mange elever som Skolen, UU og forældrene skal til senest i november elevens person- muligt bliver uddannelsesparate. i fællesskab udarbejde en plan lige og sociale forudsætninger. for indsatsen og skrive den ind i I praksis vil det være en eller flere Vurderingen skal være foretaget Hvad sker der, når UU elevplanen. Planen skal beskrive i lærerteamet omkring eleven, og indført i elevplanen senest vurderer, at en elev er ikke- den indsats, der skal til for, at der laver vurderingen af elevens den 1. december, hvor skolen skal uddannelsesparat? eleven kan blive uddannelses- sociale og personlige forudsæt- have overført oplysningerne til Det er UU, der på baggrund af parat, inden han eller hun er ninger. skolens vurdering af faglige, færdig med skolen. sociale og personlige forudsæt- Ungdommens Uddannelses- Det er vigtigt, at skolen i sam- ninger vurderer, om en elev er vejledning har ansvaret for at arbejde med UU så tidligt som uddannelsesparat vurdere uddannelsesparathed på muligt sætter fokus på de elever, baggrund af oplysninger fra der har behov for en målrettet Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger 8

9 Vigtige datoer og links Efterår I løbet af efteråret i 8. klasse skal lærerne vurdere hver enkelt elevs sociale og personlige forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen indtastes i elevens elevplan. Herefter overfører folkeskolen via sit elevplansystem oplysningerne til 1. december Senest 1. december skal der være overført data fra skolen til om, hvorvidt eleven opfylder de personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde en uddannelse inden for det valgte ungdomsuddannelsesområde. 15. januar Samtlige uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse og vurderingerne i 9. og 10. klasse skal være gennemført af UU senest den 15. januar i skoleåret. Links Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, kapitel 2: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Folkeskoleloven, 13b, stk. 4 og 5: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger 9

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd.

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. At være træner/leder eller spiller i BS 72's ungdomsafdeling, er ikke bare som at være frivillig eller medlem et hvilket som helst andet sted. I BS 72

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Fra gymnasiefremmed til student

Fra gymnasiefremmed til student Fra gymnasiefremmed til student større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard og Birgitte Simonsen www.gl.org 2 Denne publikation

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør

Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Når brugerorganisationen indgår samarbejde med frivillige instruktører, kan der være udfordringer, som både brugerorganisation og instruktør

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Vejledningen skal ind i undervisningen Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Frem til 2004, hvor vejledningsreformen trådte i kraft, var vejlederne i folkeskolen ansat på skolerne. Skolevejlederne

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere