Ludvig Vold. En dansk arkitekt i 1860 ernes Skåne. Bernadette Preben-Hansen og Beatrice Brandt, Vesterbro Indhold:

Transkript

1 Bernadette Preben-Hansen og Beatrice Brandt, Vesterbro 2007 Indhold: 2 Indledning 3 Barndomsår i Holbæk 3 Tømrerlærling i København 4 Genopbygningen af Frederiksborg Slot 5 Med Zwingmann i Skåne 7 Krigen 8 På sporet af Ludvig Vold 9 Volds selvforståelse 11 Ved Peblingesøen 13 Epilog 14 Værkfortegnelse 27 Summary 1862 Ludvig Vold En dansk arkitekt i 1860 ernes Skåne

2 Selvportræt. Rom, 1913 Indledning Ludvig Vold, , var en dansk arkitekt, der i sine ungdomsår virkede i 1860 ernes Skåne. Volds liv og værk er veldokumenteret, men ikke publiceret. Sønnen Otto Valdemar Vold bevarede kilderne: brevsamlinger, originaldokumenter, anbefalingsskrivelser, regnskabsbøger fra udenlandsrejser, festsange, avisartikler, arkitekttegninger, akvareller og et fotoarkiv. Valdemar, der havde filosofikum fra Københavns Universitet, blev skolelærer, beundrede sin far og hægede om familiens minder. Som sin far nærede han omhu for detaljen og udfærdigede en slægtsbog, hvoraf en betragtelig del er viet faren. Valdemar forfattede fire mindekranse, essays over farens livsafsnit. Da Valdemar fører en velskreven pen bliver det hér hans opgave, samt øvrige kilder, at berette om sin fars barndom, ungdom og arbejdsår som arkitekt i Skåne. 2

3 Barndomsår i Holbæk Tømrerlærling i København Ludvig, og hans tvillingesøster Marie, blev født den 1. december 1839 i Holbæk som børn af ægteparret Christen Pedersen Wold, købmand i Holbæk, og Dorthe Sophie Lund. Ludvigs forældre hørte hjemme i Holbæk, hvor de fødtes, levede på Ahlgade 33, og blev begravet. Den lille Ludvig blev døbt Niels Jacob Ludvig Wold ved tvillingdåben, den 20. marts 1840, i Holbæk kirke. Sine tidligste ungdomsår tilbragte Ludvig i Holbæks private Borgerskole, hvorfra han tog realeksamen i Her stod han under indflydelse af skolebestyrer H. C. Stausholm. Ludvig blev udskrevet med Dom angående kundskaber og opførsel: udmærket godt. Kort efter sin konfirmation i Holbæk kirke rejste den seksten årige Ludvig i 1855 til København for at stå i tømrerlære hos sin indgifte onkel, Stine Lunds ægtemand, tømrermester Frederik Emil Kerrn. I København boede Ludvig hos Kerrns i Nørregade 51. Samtidigt indledte han sine studier ved Kunstakademiet, hvor han sad i arkitekt Jens Juel Eckersbergs klasseværelse. Under sin lærlingetid stod Ludvig i korrespondance med Stausholm. Ludvigs breve er ikke bevarede, men vi kender fem af Stausholms, de årlige fødselsdagshilsener. Stausholm manede Ludvig: Du er din egen lykkes smed. Det er vel godt, at din kære onkel utrætteligt arbejder på og lader virke for din uddannelse i alle retninger din gode onkels bestræbelser ville intet kunne udrette, når du ikke selv ligeså utrætteligt arbejder på din uddannelse i dit fag, og søger at bevare dit hjerte rent og din vandel uplettet. Stausholm nærede forventninger: Nu til dig, min unge ven. Du tænker vist næppe på, hvor ofte mine tanker dvæle ved dig og din fremtid, hvor meget jeg er stolt nok til at vente mig af dig, og hvor godt jeg ønsker dig det. Jeg venter nu intet mindre end at du til foråret, når du skal være tømrersvend, tillige vinder Akademiets sølvmedalje. Ifølge den undervisning, din fortræffelige onkel lader dig nyde og ifølge den flid, som jeg er forvisset om du anvender, hører disse forhåbninger vel ikke til umulighederne. Streng dig an! Gør din onkel og mig denne glæde. Kort efter Ludvigs svendebrev maner Stausholm igen: Du kan ikke noksom vise dig taknemmelig imod din fortræffelige onkel og tante for al den omhu, de i alle henseender have vist dig. Ludvig kom livet igennem til at nære pietet for Kerrns, om ikke andet så af pligt. Valdemar skrev: Mens far var i tømrerlære boede han hos sin onkel og tante, og i hele sit liv nærede han stor pietet for dem; i mange år af min barndom og ungdom gik far og mor hver fredag aften i vinterhalvåret ud til Kerrns på Gammel Kongevej, næsten helt ude ved Smallegade, for at underholde tante med et slag kort. Det var langt fra for fars fornøjelse, han tilbragte de mange aftener derude, da tante og onkel ikke havde meget af betydning at tale om. Ludvig modtog sit lærebrev som tømrersvend fra Frederik Emil Kerrn i Ludvig Volds exlibris, tegnet af Thorvald Bindesböll,

4 Frederiksborg Slot. AL Genopbygningen af Frederiksborg Slot Efter Frederiksborg slotsbrand i 1859 ansatte Ferdinand Meldahl den tyskbaltiske arkitekt Christian Zwingmann som konduktør ved genopbygningen, og vennerne fra Kunstakademiet Ludvig og August Klein som tegnere. Valdemar skrev: Et andet livsafsnit, far kunne strejfe, som også anslog nogle strenge, han ellers ikke spillede på til daglig brug, var hans ophold på Frederiksborg Slot, hvor han boede på første sal i Posttårnet sammen med en jævnaldrende arkitekt August Klein. Far brusede af ungdom i én og tyve, to og tyve års alderen og var fuld af muntre, godmodige løjer, som når han og Klein stod i skjorteærmer og huggede løs på hinanden med klingen oppe på deres værelse for åbne vinduer for ved våbnenes klirren at tiltrække sig Frederiksborgdamernes opmærksomhed. Gennem Posttårnet var en yndet aftenpromenade for byens skønheder. I kådhed brækkede far engang kravebenet og blev båret op på sit værelse. Samme eller næste dag kom Frederik den Syvende for at tilse arbejdet med slottet. Kongen hørte at en ung arkitekt var kommet til skade, og da han troede at det havde noget med slottets arbejde at gøre, lod han sig føre op til patienten uden at spørge om nærmere besked. Kongen sagde sådan noget som. Går det bedre, min søn? Jo tak, Deres Majestæt. Og far og Klein åndede lettere, da de så hurtigt blev af med den høje gæst uden at behøve at gøre nærmere regnskab for deres kåde streger. Om Volds arbejde på Frederiksborg Slot konkluderede Meldahl: Hr. arkitekt Vold har arbejdet på mit kontor som tegner i årene , og i alle måder vist sig som en tænkende og flittig ung mand. 4

5 Marsvinholm Med Zwingmann i Skåne Zwingmann havde forbindelse med Skåne, og varetog i 1850 erne restaureringen af hovedbygningen på herregården Marsvinholm nær Ystad. I begyndelsen af 1860 erne stod han for opførelsen af Marsvinholm kirke, og ansatte Vold som konduktør. Kirken stod klar til indvielse i I en anbefaling skrev Zwingmann i 1864: At Ludvig Vold, som praktisk har lært tømrerhåndværket og siden 1862 er elev af kunstakademiets arkitekturskole, har været beskæftiget i de sidste fire år under min vejledning, dels med udførelsen af tegninger til forskellige store byggeforetagender, og i de sidste to år som bygningskonduktør har forestået opførelsen af en ny kirke på Marsvinholm i nærheden af Ystad, og i denne tid ikke alene har vist sig som en med let opfattelsesevne begavet ung mand, men tillige har udført nævnte arbejder på én, i hans alder sjældent dygtig, omhyggelig og tilfredsstillende måde - er det mig en glæde herved at kunne tilkendegive og tør jeg med den største overbevisning anbefale ham som en i alle henseende tilforladelig og livlig ung mand med betydelig og praktisk erhvervet erfaring og dygtighed - og vil det være mig en glæde, hvis dette vidnesbyrd kunne fremme hans ansøgnings bevilligelse. Valdemar beretter: Nitten år gammel blev far som sagt tømrersvend. Fra det sekstende til det tyvende år gik han på Akademiet og kom godt tyve år gammel til Frederiksborg Slot for under Meldahls ledelse at tegne og male slottet efter branden. To år arbejdede han der og konkurrerede samtidig til en elevopgave til Akademiet. Den hed: Indkørslen til et arsenal og blev antaget. Men han kom ikke til at tage afgangseksamen fra Akademiet, idet han rejste til Marsvinholm i Skåne for der i godt to år på arkitekt Zwingmanns vegne at lede opførelsen af en kirke. Marie, Ludvigs tvillingesøster, korresponderede med sin bror i Skåne. 5

6 Marie, 1864 Ludvig, 1869 Med Zwingmann i Skåne Maries breve afspejler Ludvigs ungdomsvenskaber i Holbæk, blandt andre med den jævnaldrende Louis Pio, senere arbejderfører. Da Ludvig skrev til Pio om sin skuffelse i en ungdomsforelskelse, svarede Pio: Jeg spillede i aftes L hombre med Hjort, han tabte sytten skilling. Han var også ulykkelig. Om Zwingmann bemærkede Marie: Zwingmann var her for en otte dags tid siden. Det morede ham at læse dit brev. Han er rigtigt nok et fortræffeligt menneske, som man træffer få af. Han holder vist umådeligt meget af dig. Marie døde som seks og tyve årig i barselsseng, året efter sit bryllup: Da så hustruens håb om at blive moder opfyldtes, og hun med glad tak havde trykket den nyfødte til sit hjerte, da skulle også denne glæde og velsignelse være stakket. Herren varslede hende om sit kald, og med sagtmodig fromhed, uden klage, lagde hun sit hoved til den sidste hvile. Maries død i foråret 1866 slog Ludvig ud, og samme efterår fik han udstedt rejsepas til Tyskland, Østrig, Italien og Frankrig for at drage på sin første Italiens færd og tegne i Norditalien, Rom og Napoli. Vold fik tegnetilladelse til Nationalmuseet i Napoli og adgangsbillet til den pavelige have i Rom. Juleaften 1866 fejredes i Den Skandinaviske Forening i Paris. 6

7 Krigen I 1863 trak det op til krig mellem Danmark og Tyskland, og danske mænd blev indkaldt til militærtjeneste. Vold havde trukket nr. 132 ved sessionen i Frederiksborg, og blev indstillet til infanteriet. Ved et militært nummerbytningsbrev imod betaling af 325 rigsdaler, forpligtede forstærkningsmand Carl Ferdinand Torp sig til at tjene militærtjeneste i Volds sted. Vold stod nu i forstærkningen. Året efter var krigen en realitet, og Vold stod i farezonen for en indkaldelse. Han skrev derfor fra Skåne i 1864: Til det høje Krigsministerium! Undertegnede ansøger herved det høje Krigsministerium om ansættelse i armeen, enten som reservekonduktør i ingeniørkorpset, eller i en lignende stilling, hvor jeg kunne finde anvendelse for de specielle færdigheder, hvoraf jeg er i besiddelse. Jeg er født i Holbæk, den første december 1839, og blev i efteråret 1862 ved sessionen i Frederiksborg udskrevet til infanteriet, hvorefter jeg, ved at bytte vilkår med en anden, blev ansat i forstærkningen. Med hensyn til min uddannelse som arkitekt tillader jeg mig at anføre, at jeg i fem år har arbejdet ved tømrerhåndværket hos tømrermester Kerrn, hvorefter jeg blev elev af bygningsskolen ved Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster. Fra efteråret 1859 har jeg i to år arbejdet for professor Meldahl som tegner, næsten udelukkende i anledning af Frederiksborg Slots genopførelse. Siden foråret 1862 har jeg opholdt mig i Sverige. Jeg havde nemlig først ansættelse for arkitekt Zwingmann som bygningskonduktør ved en ny kirke, som baron Stjernblad til Marsvinholm lader opføre, og for øjeblikket er jeg dels ansat som arkitekt hos Ystad-Eslövs jernbaneselskab, dels beskæftiget med tegninger til flere private bygninger. For øvrigt tillader jeg mig at henvise til de vedlagte vidnesbyrd. I henhold til ovenstående tror jeg således, at jeg vil kunne tjene mit fædreland på en gavnligere måde, end ved at indtræde i armeen som kombattant, og skal blot tilføje, at jeg med tolv dages varsel vil kunne melde mig hos det høje krigsministerium. Underdanigst, Ludvig Vold, arkitekt. De vedlagte vidnesbyrd er anbefalinger fra Stjernblad, Kerrn, Zwingmann og Meldahl. Krigsministeriets svar kendes ikke, men Ludvig blev i Skåne, og deltog aldrig i krigen. Tiden omkring 1864 har dog ikke været nem, og opgaverne i Skåne sporadiske. Maleren Theodor Philipsen havde under Frederiksborg Slots genopførelse gjort bekendtskab med Ludvig, hvilket blev et nært venskab. Philipsen skrev ofte til vennen i Skåne, idet han beskrev sine oplevelser i Midtog Sønderjylland, og Slesvig, som underkorporal i den danske hær under krigen: Det er kedeligt for dig, at du ikke kan blive i Sverige, da du jo så ofte bliver revet ud af din gode stilling, og som ungt menneske i din stilling er det ikke let at få noget for sig selv, men du har vel ingen ro til at blive, glad skulle jeg blive, dersom vi traf hinanden herovre. Valdemar beretter: Det er jo ikke nemt at rive sig løs fra et fremmed land, hvor man er ved at rodfæstes, og sådan gik det også far. I syv år i alt virkede han som arkitekt i Sverige, byggede efter egne tegninger stationshuset i Ystad, i hvilken by han den niende april 1866 blev trolovet med mor, byggede endvidere landstationerne på linien Ystad-Eslöv, et lille lystslot Lyckås, samt restaurerede forskellige gårde i Skåne, ét år havde han bopæl i Lund. Og så fast følte han sig knyttet til Sverige, at han ansøgte om og fik, femtende marts 1867, indfødsret som svensk borger, hvis han i løbet af ét år aflagde Tro og huldhedsed til den svenske konge, Carl den Femtende. Far opgav at blive svensk borger, thi inden den foreskrevne år var gået, stod det ham klart, at der ikke blev nogen lønnende virksomhed for ham i Sverige. Minder om sin ungdom i Sverige strejfede far jo nu og da, og efter alt at dømme var han sprudlende vittig i den tid. Der kom altid noget af det lune igen til live, når vi var på besøg i Sverige. 7

8 På sporet af Ludvig Vold I 1856 havde Sverige indledt grundlæggelsen af de svenske jernbaner, og i 1866 indviedes jernbanelinien Ystad-Eslöv. Jernbanen var et privat aktieselskab, hvis første bestyrelse udgjordes af blandt andre baron Jules Stjernblad af Marsvinholm og Wilhelm Widegren, Västerstad. Kilderne bevares på Riksarkivet i Stockholm samt enkelte på Ystads Stadsarkiv. Jernbanen blev privat projekteret og bygget under ledelse af den svenske jernbaneingeniør, major Claes Adolf Adelsköld. Efter typemodel af Adelsköld tegnede Ludvig i 1863 stationsbygningerne i Ystad, og i 1864 lokalstationerne: Svenstorp, Tomelilla, Äsperöd, Lövestad, Vollsjö, Bjärsjölagård, Askeröd, Löberöd, Hurva, Kristineberg (Skarhult), anlagte i Flere af de gamle stationshuse står endnu, og fungerer i dag som privatboliger, nogle i god, andre i ringe til forfalden stand. Ystad og Lövestad stationshuse er fredede, med Adelsköld anført som arkitekt. Tegningerne var Volds arbejde. Niels Vold, Ludvigs far, bevidner i en brevveksling sin søns værk: at du har forladt Marsvinholm, og nu bosat dig i Ystad, og påbegyndt stationsbygningen. Widegren, direktør for Ystad-Eslöv banen, skrev i 1867 en anbefaling på svensk: At hr. Vold, som har været ansat som arkitekt ved Ystad-Eslövs jernbane og har udført tegningerne til samtlige førnævnte 8 jernbanes behørige bygninger, med udmærkelse, ihærdighed og dygtighed fuldendt sine anliggender, kan jeg hermed på begæring bevidne. Samtidigt arbejdede Ludvig for de lokale grever, baron Stjernblad og grev Arvid Posse af Charlottenlund, Kongen af Skåne, senere Sveriges statsminister: Hr. Vold, som under flere år, i egenskab af konduktør har arbejdet ved Marsvinholms nye kirke, samt undertiden udført tegninger og vejledt undertegnede ved udførelsen af forefaldende mindre bygningsforetagender. I 1869 var Volds tid i Skåne forbi, og han flyttede til København.

9 Volds selvforståelse Hjemme, 1903 Laurbærbekranset, 1919 Vold forfattede selv sin biografi i 1914, og skrev om sit virke i Skåne: virkede som arkitekt i Skåne , forestod arbejdet ved Marsvinholms kirke og opførte stationsbygningen i Ystad med lokalstationer til Eslöv, samt det lille lystslot Lyckås. Til sønnen bemærkede han: Jeg kunne jo nok skrive lidt om, hvad jeg har bestilt i Skåne, men det er jo ikke større sager. Det måtte da blive: Forestået arbejdet ved Marsvinholm kirke, og udført stationsbygningen i Ystad med lokalstationer til Eslöv, samt det lille lystslot Lyckås. Nu med mit nuværende syn på arkitektur vurderer jeg dog ikke disse ting højt og vil lige så gerne have dem udeladt. Ja, så er der ikke mere at sige om den sag. Valdemar fortolkede siden faderens selvforståelse som arkitekt: Da far i december 1868 vendte hjem til Danmark fra Sverige, var det blevet for sent at fortsætte på Akademiet, eftersom han var kommet helt bort fra studierne. Jeg tror, han ret ofte i sit liv har følt det som et savn, at han ikke tog afgangseksamen fra Akademiet. Det havde tilfredsstillet ham at gøre ting færdige dér, thi grundighed har altid ligget for ham. Og på den anden side bunder det i en vis selvkritik, at han ikke blev ved med at virke som arkitekt. Sine selvstændige bygninger i Sverige ved jeg, han vurderer lavt og ønsker dem vist knap nok nævnt. Jeg kender dem dårligt, da jeg kun har set nogle af dem som dreng, så jeg kan ikke udtale mig om deres værd. Jeg tror, at far nærede ærgerrighed for at blive en fremragende arkitekt; og følte han, at hans evner ikke ville bære ham så langt, ville han foretrække en anden livsvej frem for at gå over og være en middelmådighed på arkitekturens område. Han har nok sidst i 1860 erne og i begyndelsen af 70 erne haft en del brydninger og skrupler over sin livsvej. Thi det var jo ikke sådan, at han holdt til blandt middelmådighederne, nej tværtimod, i fire år var han assistent hos vel den tids fineste arkitekt 9

10 På kontoret, 1905 Kontoret, 1915 Volds selvforståelse Johan Daniel Herholdt, for hvem han havde tilsyn med restaurationen af Gisselfeld og flere kirker; og far har måske netop ved at virke under Herholdt, hvem han højagtede og beundrede til det sidste, så klart følt sine evners begrænsning. Da han derfor 1871 eller 1872 kom i nærmere forbindelse med Johan Fichs jernbjælkeforretning, gled han lidt efter lidt helt over i denne som bygningskyndig kompagnon og holdt helt op med at virke som arkitekt i begyndelsen af 70 erne. I 1870 anbefalede Herholdt en rejse til arkitektudstillingen i London: Hr. Vold har i omtrent seks måneder arbejdet for mig og jeg har derved haft lejlighed til at lære ham at kende som en særdeles pålidelig og dygtig mand, der foruden at han i fem år har uddannet sig som praktisk tømmermand, tillige har erhvervet sig gode arkitektoniske kundskaber, og ved i flere år at have virket som bygningskonduktør, har haft god anledning til at gøre sig bekendt med de forskellige bygningsarbejder... det er mig ligeledes bekendt, at hr. Vold ikke har til hensigt at gøre arkitekturen til sin livsopgave, men derimod ønsker snarest muligt at komme i en virksomhed enten som bygningskonduktør eller håndværker, og at han forinden han indtræder i en sådan stilling, ville have særdeles nytte ved at lære bygningsforholdene at kende i et større land som England er udenfor enhver tvivl. Ligesom han efter min fulde overbevisning har alle de forkundskaber som er fornødne for med virkeligt udbytte at kunne deltage i den forestående tur til arbejderudstillingen i London, har jeg tillige den overbevisning at han med flid og udholdenhed vil søge at gøre sit ophold dér så frugtbringende som muligt, og jeg må derfor anbefale ham på det bedste til den ærede Bestyrelse til arbejdertoget til den nævnte udstilling. 10

11 Johanna, 1866 Ved Peblingesøen Stuen, 1900 Johanna, 1913 I 1865 var Vold blevet optaget som medlem af Sankt Knuds Gildet i Ystad, og dér mødte han ved et bal sit livs udkårne, Ystad borgmesteren Christopher Frederik Wendts datter, Johanna. Parret blev trolovet i 1866, og Ludvig rejste til Rom, hvorfra han sendte kærlighedsbreve. Tiden hørte til de lange forlovelser, og først i 1872 indbød borgmester Wendt til bryllup i Ystad, da Volds karriere som forretningsmand i København var etableret. Johanna flyttede da med Ludvig til København, hvor parret boede i 1870 erne i Kerrns sommerhus i Nansensgade 23, et træhus ved Peblingesøen. Efterhånden kunne Vold udskifte sommerhuset med sin permanente bolig på nabogrunden Nørre Søgade 33, som han lod opføre i Vold beholdt træhuset som kontor. Johanna og Ludvig fik tre børn. I København vandt Vold Borgerskab her i staden som grosserer, som Valdemar beretter: Efter Fichs død, 1886, blev han eneindehaver af forretningen, som han har drevet og driver endnu,1919, under firmanavn: Johan Fichs Efterfølger, L. Vold. Titlen arkitekt har dog fulgt ham langt ned i dette århundrede uden at han gjorde sig umage derfor. Ikke engang da far, , lader ejendommen i Nørre Søgade 33 opføre, vil han være sin egen arkitekt, men vælger arkitekt Herman Baagøe Storck, én af Herholdts disciple, for at få det gjort bedre end han selv havde formået. Og da han bygger landstedet i Rungsted, 1890, vil han heller ikke nu optræde som arkitekt, men vælger sin ven Andreas Clemmensen, også én af Herholdts disciple. Han fik stor glæde af at vælge Clemmensen, hvis lille hus havde så fin en duft af Italien, fars ungdoms beånding. Fars selvkritik og energi omkring 1890 var sikkert den samme som i 1860 erne, men det står for mig, som hans kunstneriske udvikling har stået i stampe i 70 erne, 80 erne, og først med Rungsted tiden vågner der igen trang til at være i nærmere forhold til den lødige kunst. Først omkring 1890 begynder han at samle på gode malerier. 11

12 Søtorp, 1894 På Lago Maggiore, 1908 Ved Peblingesøen Gennem sin grossistvirksomhed var Vold blevet velhavende, blandt andet som forhandler af jernkonstruktioner til brygger Jacobsen på Carlsberg. På sine modne år indledte han de udenlandsrejser, der skulle bringe ham Europa rundt. Han modtog rejsepas af 1889 til Tyskland og Frankrig fra politidirektøren i København, og passet karakteriserer ham som halvtreds år, middel af vækst og bygning, med blondt hår og blå øjne. Syv Italiens rejser blev det til af månedlange ophold, der kom til at præge ham, hans tegnerhjerte, fotoarkiv og forbindelser i samtidens danske kulturkredse. Vold blev i 1904 valgt ind i Københavns Grundejerforening. Igennem erne var Vold optaget af udenlandsrejser, kunststudier og kunstmæcenvirksomhed. Han samlede af samtidens bedste danske kunstmalerier, gik til kunstforelæsninger, og lod en af sine gamle venner, Andreas Clemmensen, tegne sit nyanlagte landsted i italiensk stil, Søtorp i Rungsted ud til Øresund. Søtorp blev solgt i 1905, ombygget til ukendelighed, og siden revet ned. Vold tegnede da selv som sin sidste arkitektgerning et beskedent, men solidt landsted i Humlebæk. Huset ligger endnu på toppen 12 af en stejl skrænt ud til strandbredden med et herligt udsyn over Øresund. Vold blev i 1913 optaget som æresmedlem ved Skandinavisk Forening for Kunstnere og Videnskabsdyrkere i Rom i taknemmelig anerkendelse af den interesse De altid har vist den. Fem år senere kvitterede Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster med tak for hans udkast til en Fundats for rejselegatet Firenze, stiftet 1918 af grosserer Ludvig Vold. Legatet tildeles en yngre kandidat, arkitekt eller anden kunstnerisk uddannelse, til en studierejse til Italien af BS 2 mindst to måneders varighed. I 1922 fejrede Ludvig og Johanna deres guldbryllup i Gentofte, men Ludvig var blevet en gammel mand, afkræftet, og havde i nogle år lidt af en tærende sygdom, hvis diagnose aldrig blev stadfæstet. Året efter døde han tre og firs år gammel, den 22. januar 1923, i sit hjem i Nørre Søgade. Han blev begravet fra Gentofte kirke. To år senere døde Johanna, og blev begravet ved sin mands side.

13 Siena, 1866 Rådhuset i Siena, 1866 Epilog Kilderne til Volds bygninger i Skåne, byggesagerne, synes tabt, men der vil i Skåne kunne findes gamle fotografier og postkort. Man vil kunne identificere kilder på Riksarkivet i Stockholm (Ystad-Eslöv jernbanen), Landsarkivet i Lund (skånske godsarkiver), og Ystads Stadsarkiv. Den rejseaktivitet i Sverige en forskningsartikel vil kræve har dog ikke været forfatteren mulig. Derfor er denne artikel, forfattet på grundlag af privatarkivet i familien Volds varetægt, samt rejser På sporet af Ludvig Vold i Skåne, anlagt som en oversigtsartikel med det formål at introducere en hidtil overset dansk arkitekt. Artiklens værkfortegnelse er ikke udtømmende, men præsenterer det bedste af Volds kendte produktion. 13

14 Værkfortegnelse Ystad stationshus, Indviet Lokalstationerne på Ystad-Eslöv jernbanen, Indviet Hovedbygningen ved Finnhult ved Ringsjön, 1864, muligvis aldrig bygget. Stadshus i Årsjö ved Krageholm, Indviet Borgmester Wendts villa i Borås, efter Lyckås jagtslot, Ladefogedhuset ved Rydsgård, Gamla Läroverket, Ängelholm, Indviet Östra Broby kirke, Broby, Indviet Tømrermestrenes Stiftelse, København, Indviet Landstedet ved Øresund: Humlebæk, Finnhult, 1864 Finnhult, Wendts villa i Borås

15 Ystad Stationshus Ystad stationshus. Bygningen er fredet PC 15 PC

16 Lokalstationerne på Ystad-Eslöv Jernbanen Äsperöd Äsperöd Hurva 16 Hurva

17 Lokalstationerne på Ystad-Eslöv Jernbanen Lövestad. Bygningen er fredet Askeröd Kristineberg 17 Svenstorp

18 Aarsjö En landsbyskole i Aarsjö ved Krageholm BS 18

19 Lyckås Jagtslot BS 19 BS

20 Ängelholm Gamle Skole

21 Östra Broby Kirke Volds kirke. Proveniens ukendt. Broby kirke sakristi 1868 BS 2 I 1868 tegnede Vold Östra Broby kirke i Broby i Nordøst Skåne. Volds kirkebyggeri afløste en 1100-tals romansk stenkirke, der grundet pladsmangel og dårlig stand var blevet nedrevet. Kirkebyggeriet var af et stort format med plads til otte hundrede personer og færdigbygget i 1873, men stod blot i omtrent tres år. Under en påskegudstjeneste i 1930 brændte kirken ned, taget brasede sammen, og alene fundamenterne og murene stod tilbage. Den nuværende kirke, der stod færdig i 1932, indbefattede 1873-murene, og er bygget over Volds kirke, dog tilføjet en anden tårntype. Kirken af i dag bærer i sit indre et umiskendeligt præg af 1930 ernes funkisstil. Der eksisterer i Broby fotografier og postkort af Volds kirkebygning, men disse har ikke været forfatteren i hænde. 21

22 Östra Broby Kirke St. Croce i Firenze, Östra Broby kirke, 1868

23 Tømrermestrenes Stiftelse Vold tegnede i 1879 Tømrermestrenes Stiftelse på Vesterbro i København, for sin mosters mand Frederik Emil Kerrn, oldermand i Københavns Tømrerlaug. Bygningen har Gisselfeld Kloster på Sydsjælland, Peder Oxes renæssanceslot fra 1550 erne, som forbillede. I 1870 varetog Vold restaureringen af Gisselfeld, hvis facade han tegnede. Facaden genkendes i de kamtakkede gavle på Tømrermestrenes Stiftelse. Valdemar nævner intetsteds sin fars arbejde, og det synes nærliggende at tænke sig, at Vold har fortiet arbejdet på husets tegninger. 23

24 Tømrermestrenes Stiftelse Tømrermestrenes Stiftelse. Vold, Gisselfeld. Vold, 1870

25 Humlebæk Johanna og barnebarn foran sommerboligen i Humlebæk,

26 Humlebæk

27 Summary Ludvig Vold was a Danish architect, who, as a young man, had commissions in Scania in the south of Sweden during the 1860s, constructing churches and railway property. Nothing has, as yet, been published about his life and work. Vold originally became a carpenter and studied architecture at the Academy of Fine Arts in Copenhagen. In 1859 he was commissioned as draughtsman for the reconstruction of Frederiksborg Castle, which had been destroyed by fire. Vold met the Baltic German architect Christian Zwingmann, who in 1862 employed him to conduct the construction of Marsvinholm Church near Ystad in Scania. Through contacts with members of the Swedish nobility, Vold was employed as architect by the Ystad-Eslöv railway company. He drew the plans for Ystad Railway Station, attributed to Claes Adelsköld, as well as the smaller stations on the Ystad-Eslöv line. Vold was employed in Scania for seven years; his work includes the hunting-box at Lyckås outside Ystad, Gamla Läroverket in Ängelholm and Östra Broby Church. In 1869 Vold moved back to Copenhagen. He married Johanna Wendt, daughter of the mayor of Ystad, and, renouncing the profession of architect, became a wholesale dealer, and a wealthy man. In his later years he travelled in Italy; collected art, and founded various bursaries. The building of the Copenhagen Guild of Carpenters in the Vesterbro district of Copenhagen is one of the few buildings in Denmark drafted by Ludvig Vold. Lillehammer, 1915 Ide, research & tekst: Bernadette Preben-Hansen. Grafik & layout: Beatrice Brandt. Foto: Anne Lippert (AL), Bernadette Preben-Hansen (BPH), Bengt Svedrell (BS), Bjarne Schartau (BS 2 ), Preben Conrad (PC). Privatoptagelser, tegninger og akvareller af Ludvig Vold. Medmindre anden fotograf er anført, er bygningsfoto optaget af BPH. Medmindre andet årstal er anført, er bygningsfoto optaget i Summary: Elisabeth McOwan. Vesterbro, ISBN Tak til Torben Vold for et indblik i kilderne til Ludvig Volds liv og værk; et fotoarkiv, en håndskreven slægtsbog: Otto Valdemar Vold, Familierne Hensvolden (Wold) og Lund, Ålborg, 1920 erne, samt byggetegninger, efterladte papirer og brevsamlinger. Kilderne er i privateje og udlånes ikke. Forfatteren har anbefalet familien Vold at overdrage forskningsmaterialet til Det Kongelige Bibliotek. Tak til Bengt Svedrell, Ystad, som har fulgt mig På sporet af Ludvig Vold på rejser Skåne rundt. 27