E N M E R E E F F E K T I V VA N D S E K T O R

Transkript

1 EN MERE EFFEKTIV VANDSEKTOR - Kommunernes etablering af vand- og spildevandsselskaber i 2008

2 INDHOLD Side Forord Vand - hvem gør hvad Takstkompetencen der blev væk Kommunalpolitiske overvejelser 6 Valg af selskabsform 7 Kommunal ledelse af forsyningsselskabet 8 Et eller flere selskaber 9 Økonomiske overvejelser 10 Tidsplan for udskillelsen Udgivet af: KL, Kontoret for Teknik og Miljø Tlf.: :: Design: Tryk: Viby Tryk, Århus Publikationen er trykt på miljøgodkendt papir. Udgivet oktober Omstrukturering af vand- og affaldssektoren Vi kan tilbyde rådgivning inden for vand- og affaldssektoren, som omfatter: :: De økonomiske og regnskabsmæssige overvejelser en kommune skal gøre sig, inden den omstrukturerer sine forsyninger for både kommunen og selskabet :: Assistance i forbindelse med etablering af selskaber, fx værdiansættelse af aktiver og forpligtelser, økonomisystem, åbningsbalance, kontoplan, kontrakter :: De selskabsjuridiske og personalejuridiske overvejelser en kommune skal gøre sig, inden den omstrukturerer sine forsyninger :: Den nye prisloftsregulering på vandområdet og dens betydning for den enkelte kommune Ring nærmere og få et uforpligtende tilbud: Maria Cathrine Nielsen Tlf :: mcn@kl.dk Anders Christiansen Tlf :: ach@kl.dk Erling Rørdam Tlf :: ehr@kl.dk Christina Føns Tlf :: cef@kl.dk Flemming Heilberg Tlf :: flh@kl.dk Advokatfirma DLA Nordic A/S Mogens Moe mogens.moe@dlanordic.dk Tlf :: Omstillingen til benchmarking på vandområdet og dens betydning for den enkelte kommune :: Proceskonsulentydelse til understøttelse af den forestående politiske proces Statsautoriseret revisionsaktieselskab Lynge Skovgaard lskovgaard@deloitte.dk Tlf

3 FORORD Om godt 1 år, nemlig fra d. 1 januar 2009, skal de kommunale vand- og spildevandsforsyninger være udskilt fra den kommunale forvaltning. Dette er den væsentligste konsekvens af aftalen om en mere effektiv vandsektor som d. 1. februar 2007 blev indgået mellem alle Folketingets partier, bortset fra Det Radikale Venstre. Lovforslaget, der skal udmønte aftalen, har endnu ikke set dagens lys, men skulle snart være på trapperne. Det forventes at ligge meget tæt op ad udkastet til lovforslag om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Denne pjece tegner et billede af de udfordringer, som kommunerne står med på vand- og spildevandsområdet det kommende år. Forslaget adskiller myndigheds- og driftsopgaverne på vandområdet. Kommunerne skal forsat være myndighed. Kommunerne skal planlægge og kontrollere, mens forsyningsselskaberne skal producere rent vand og hjælpe os af med det beskidte. Der skal være en klar adskillelse mellem kommunens myndighedsopgaver og selskabernes driftsopgaver, og det skal ske ved, at selskaberne udskilles fra kommunen. En anden central ændring er, at kommunerne ikke længere har takstkompetencen. Hvor det styrende princip i dag er hvile i sig selv princippet, vil de styrende principper i fremtiden være benchmarking og prislofter. Ikke kun vandsektoren er præget af reformer, men også affaldssektoren er i denne tid udsat for en reform, hvor gebyrfastsættelse og adskillelse af myndighed og drift også er nogle af de helt centrale omdrejningspunkter. Derfor har vi valgt at lave en samlet pakke bestående af en 2-dags konference, denne pjece og en lignende på affaldsområdet. Som til sammen trækker de udfordringer op, som vi i kommunerne står med på denne del af forsyningsområdet. Konferencen afholdes d. 12. og 13. november 2007 i Kolding. Her vil der være mulighed for at fordybe sig i de emner, der slås an i denne pjece og i pjecen om affald. Tilmelding til konferencen sker på Det er muligt at deltage i konferencen begge dage eller kun den ene dag. Vel mødt Erik Fabrin Peter Gorm Hansen 3

4 VAND - hvem gør hvad Kommunens myndighedsopgaver er ikke ændret med vandreformen. Kommunen er ansvarlig for at lave en sammenhængende vandplanlægning. Kommunens vandforsyningsplan og spildevandsplan er med afsæt i de fastlagte mål i vandplanen kommunens værktøj til at sikre, at produktionen af drikkevand og afledningen af spildevand ikke belaster naturen og miljøet mere, end godt er. Det er kommunes opgave i dag og i fremtiden at planlægge, fastsætte krav og føre tilsyn. Men kommunen er ikke længere driftsherre. I fremtiden er det de nye forsyningsselskaber, der: :: indvinder og behandler vand til drikkevandsforsyning og :: afleder spildevand og behandler dette i rensningsanlægget for derefter at udlede det til en recipient. Forsyningsselskaberne er ikke sat på jorden for at tjene penge - men for at effektivisere sektoren. Det står helt klart, at ethvert overskud skal blive i sektoren og enten investeres i teknologiudvikling eller gives tilbage til forbrugerne i form af lavere takster. Dermed vil de fremtidige ejere af vand- og spildevandsselskaberne - med al sandsynlighed - stadig være kommunen eller forbrugerne. Kommunen fastsætter kravene på drikke- og spildevandsområdet for derved: :: at minimere konsekvenserne af vandindvinding for naturen og miljøet, :: at beskytte vandet, der bruges til drikkevandsforsyning, :: at sikre, at kvaliteten af drikkevandet er god nok og :: at sikre kvaliteten af vandet i vandløb, søer og kystvande. 4

5 TAKSTKOMPETENCEN DER BLEV VÆK Kommunen vil i fremtiden ikke længere entydigt have takstkompetencen. Benchmarking og prislofter bliver de styrende principper, når taksterne skal fastlægges efter 1. januar Der laves et forsyningssekretariat i Konkurrencestyrelsen, som på baggrund af benchmarking mellem forsyningsselskaberne fastsætter et prisloft for den enkelte forsynings takster. Det står klart, at gebyrerne også fremover skal kunne tage hensyn til nationale og lokale servicemål. Dvs., at nogle af de udgifter, kommunerne kommer til at stå med i forbindelse med miljømålsloven, men også nogle af de omkostninger i forbindelse med visse typer af klimatilpasningstiltag, skal kunne indeholdes i gebyrerne. Hvordan processen med at fastlægge gebyrerne helt konkret bliver, er endnu meget uklar. 3 sikre om takstkompetencen: :: Kommunen har ikke længere den fulde takstkompetence, :: det vil fortsat være vandforsyningslovens regler, der regulerer, hvilke udgifter gebyret må indeholde og :: det er uklart, hvordan gebyret fremover vil blive fastlagt, og hvilke kompetencer kommunen har, og hvilke kompetencer forsyningssekretariatet har. 5

6 KOMMUNALPOLITISKE OVERVEJELSER - i forbindelse med udskillelsen af forsyningsvirksomheden Om godt 1 år, nemlig fra d. 1 januar 2009, skal de kommunale vand- og spildevandsforsyninger være udskilt fra den kommunale forvaltning formentlig i form af aktie- eller anpartsselskaber. Kommunerne kan dog bevare ejerandele i allerede eksisterende fælleskommunale I/S er. Kommunen skal i den forbindelse overveje 5 ting: 1. VALG AF SELSKABSFORM, 2. KOMMUNAL LEDELSE AF FORSYNINGSSELSKABET, 3. ET ELLER FLERE SELSKABER OG 4. ØKONOMISKE OVERVEJELSER 5. EN TIDSPLAN VALG AF SELSKABSFORM Kommunerne kan vælge at skille sig af med kommunens vand- og spildevandsforsyning til: :: forbrugerejede selskaber, :: selvejende institutioner/erhvervsdrivende fonde, :: anpartsselskaber eller :: aktieselskaber. Kun aktie- og anpartsselskabsformen giver kommunen mulighed for fortsat at have fuld kontrol med selskabet. Det sker ved, at kommunen vælger at beholde samtlige ejerandele. Kommunens kontrol med selskabet kan kun udøves som sædvanlig ejerkontrol på generalforsamlinger mv., idet der ikke er instruktionsbeføjelse for kommunalbestyrelsen over for de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget til at sidde i aktie- eller anpartsselskabets bestyrelse. 6

7 KOMMUNAL LEDELSE AF FORSYNINGSSELSKABET Når forsyningsselskaberne er udskilt fra kommunen, vil kommunens kontrol med selskabet ændre karakter. For at kommunen fortsat kan have en aktiv ledelse af selskabet, er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen gør sig overvejelser over samspillet mellem kommunalbestyrelsen og selskabets bestyrelse. Rammerne for den kommunale ledelse af selskabet skal skabes, når selskabet dannes. I forbindelse med stiftelsen af selskabet skal der udarbejdes vedtægter for selskabet. Der skal også udarbejdes bestyrelsesforretningsorden og direktionsinstruks. Alt sammen dokumenter, der har betydning for selskabets drift. Det er vigtigt hvilket aftryk kommunen - som selskabets ejer - sætter på disse dokumenter. Vedtægterne fastlægger de overordnede rammer for selskabets drift. Selskabets formål lægges fast, og organiseringen af selskabets ledelse beskrives. Vedtægterne er vigtige - ikke kun for selskabet - men også for kommunen. Det er i vedtægterne der skal være et punkt, der giver selskabets bestyrelse mulighed for at videregive oplysninger til kommunalbestyrelsen, udover hvad der følger af den naturlige information fra selskabet til dets ejere. Men det er også her kommunen, hvis den ønsker det, for eksempel kan give selskabet en grøn profil. Listen nedenfor er eksempler på overvejelser som gør den kommunale ledelse lettere, når først forsyningsvirksomheden er udskilt i et selvstændigt selskab. 1. Skal bestyrelsesmedlemmet have adgang til at forlange oplysninger og bistand fra kommunens administration i forbindelse med varetagelsen af bestyrelseserhvervet? - Hvis Ja, skal der opstilles retningslinjer for samarbejdet. 2. Etablering af klare retningslinjer for kommunikationen mellem selskabet og kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan udøve et aktivt ejerskab. 3. Etablering af en procedure for indberetning af væsentlige forhold, der vedrører selskabet. Det kunne dreje sig om køb og salg af større anlægsaktiviteter, indgåelse eller opsigelse af større samarbejdskontrakter eller forslag om fusion med et andet selskab. 4. Hvilke kompetencer er nødvendige for at selskabets bestyrelse besidder de nødvendige forretnings- og ledelsesmæssige kompetencer i forhold til selskabets karakter og aktuelle situation? 5. Hvem skal være bestyrelsesmedlemmer: Politikerne, embedsmænd, eksterne eller en kombination heraf? 6. At der udarbejdes en informations- og kommunikationspolitik for, hvad selskabet offentliggør. 7

8 ET ELLER FLERE SELSKABER Kommunen skal også gøre sig overvejelser, om den vil lave et eller flere selskaber. En af overvejelse går på, om drikkevands- og spildevandsområdet skal udskilles i et og samme selskab eller i hvert sit. Baggrunden for disse overvejelser er, at der fremover vil være krav om regnskabsmæssig adskillelse for at sikre, at der ikke er nogle forbrugere, der kommer til at betale for ydelser, de ikke får. En anden model, som har været under overvejelse nogen steder i landet, er den model, hvor driften af kommunens forsyningsvirksomheder samles i et særskilt selskab, hvor også driften af kommunens varmeforsyning og affaldsforsyning samles. Ideen er, at det giver mulighed for at effektivisere driften og opnå synergier, når administrative opgaver samles ét sted, ligesom de samme medarbejdere vil kunne udføre opgaver for alle. Kommunen skal dog være opmærksom på, at de kun kan bibeholde kommunalt ejerskab af et sådant selskab, hvis de opfylder visse nærmere betingelser. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at såfremt et sådant driftsselskab ikke er omfattet af særlovgivning eller kommunalfuldmagten, vil det være omfattet af Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber (Lov nr. 548 af 9. juni 2006), hvorved kommunen ikke kan beholde ejerskabet. 8

9 ØKONOMISKE OVERVEJELSER I forbindelse med udskillelsen af forsyningsvirksomheden skal kommunen dels overveje, hvilke økonomiske konsekvenser udskillelsen har for kommunens egne budgetter og dels opstille en åbningsbalance for det nye aktieselskab. Der er i den forbindelse 3 aspekter, som kommunen skal være opmærksom på: Modregning i bloktilskuddet :: Når forsyningsselskaber stiftes, sker det typisk ved, at kommunen overdrager aktiverne i forsyningsvirksomheden, og kommunen modtager aktier i selskabet som vederlag herfor. :: Hvis kommunen også ønsker at modtage vederlag i kontanter, vil det udløse modregning i kommunens bloktilskud. Hvis kommunen overdrager sin forsyning til et forbrugerejet A.m.b.a. uden at modtage vederlag for den, vil der dog ikke ske modregning. Hvis kommunen overdrager sin forsyning til en selvejende institution eller erhvervsdrivende fond, vil dette udløse modregning, uanset om kommunen modtager vederlag herfor. Hvilken økonomisk effekt har udskillelsen på kommunens budget? Udskillelsen har konsekvenser for kommunens budget. Her skal kommunen være opmærksom på følgende poster: :: renter, :: manglende administrationsindtægter, :: opkrævning af forbrugsafgifter og :: et eventuelt IT-samarbejde. Udarbejdelse af åbningsbalance I forbindelse med etableringen af forsyningsvirksomheden som et aktieselskab, skal det udarbejdes en åbningsbalance. De væsentligste poster i åbningsbalancen vil for hovedparten af selskaberne være: :: netaktiver som vand- og afløbsrør, vandværker og renseanlæg, :: andre materielle anlægsaktiver, driftsmidler mv., :: eventuelle pensionsforpligtelser for såvel nuværende som tidligere tjenestemænd, :: mellemregning med kommuner og :: periodiserede forbrugsafgifter Som grundlag for åbningsbalancen skal kommunen for det nye aktieselskab udarbejde flerårige drifts-, balance-, likviditets- og investeringsbudgetter efter årsregnskabslovens principper, der viser, at den nye virksomhed er levedygtig i såvel drifts- som likviditetsmæssig henseende. Aktieselskabet er skattepligtigt, og det skal derfor indarbejdes i budgetterne. 9

10 TIDSPLAN FOR UDSKILLELSEN De anførte tidsfrister, som må anses for at være seneste deadlines for kommunens beslutninger. Bedre og smidigere proces nås hvis de indledende beslutninger træffes allerede i foråret MEDIO 08 SEP DEC JAN. 09 (senest) > Politisk beslutning om iværksættelse af udskillelse Politisk beslutning om model for udskillelsen Politisk godkendelse af gennemførelse Inddragelse af medarbejdere mv. (kommune/advokat) Integretionsproces - realisering af udskillelsen (kommunen/advokat) Analyser af juridiske og økonomiske forhold (revisor/advokat/kommunen) Afklaring af finansieringsforhold (revisor/kommunen) Værdiansættelse af aktiver (revisor/kommunen) Udarbejdelser af overdragelsesaftaler herunder tillæg til ansættelseskontrakter skøder vedr. fast ejendom mv. (advokat/kommunen) Stiftelse af selskaber (advokat/kommunen) Refusionsopgørelser mv. (revisor/kommunen) Underretning om overdragelse af kontrakter (kommunen/advokat) 10

11 KONFERENCE OM REFORM AF VAND- OG AFFALDSSEKTOREN MANDAG DEN 12. NOVEMVER. - TIRSDAG DEN 13.NOVEMBER REFORM AF VANDSEKTOREN REFORM AF AFFALDSEKTOREN MANDAG 12. NOVEMBER Ankomst og kaffe Velkomst Kontorchef Eske Groes, KL Kommunernes og selskabernes opgaver By- og Landskabsstyrelsen Benchmarking og prisloft Vicedirektør Finn Dehlbæk, Konkurrencestyrelsen Kommunale erfaringer med vandselskaber Specialkonsulent, cand.jur. Birgitte Junge, Odense Kommune. Leder af miljøafdelingen Charlotte Moosdorf, Odense Kommune Debat By- og Landskabsstyrelsen Odense Kommune Vicedirektør Finn Dehlbæk Konkurrencestyrelsen Ordstyrer: Kontorchef Eske Groes Frokost Jura i forbindelse med oprettelse af selskaber. Case Vand Line Markert, DLA Nordic Pause Personalejura Chefkonsulent Flemming Heilberg, KL Pause Økonomi og regnskabsprincipper ved oprettelse af selskaber. Case Vand, Partner Lynge Skovgaard, Deloitte Pause Styring af selskaberne Chefkonsulent Hans Otto Jørgensen, KL Udflugt Middag på Comwell TIRSDAG 13. NOVEMBER Ankomst og kaffe Velkomst Kontorchef Eske Groes, KL Politisk rammeaftale for organisering af affaldssektoren og den videre proces Kontorchef Marianne Moth, Miljøstyrelsen Pause Fremtidens forhold mellem kommuner og affaldsselskaber Specialkonsulent Birgitte Junge, Odense Kommune Leder af Miljøafdelingen Charlotte Moosdorf, Odense Kommune. Direktør Flemming Christensen, Østdeponi Frokost Fremtidens forhold mellem kommuner og private aktører Affalds- og varmechef Bjarne Munk Jensen, Århus Kommune. Miljøchef Thorvald Isager, HJ Hansen Kaffe Paneldebat mellem Miljøchef Thorvald Isager. Odense Kommune Århus Kommune. Direktør Flemming Christensen Afrunding og afslutning Kontorchef Eske Groes, KL 11

12