KOMMUNEPLANREVISION FOR CENTERBYERNE HOVEDSTRUKTUR, RETNINGSLINJER OG REDEGØRELSE SKANDERBORG KOMMUNE, SEPTEMBER 2017

Transkript

1 2017 KOMMUNEPLANREVISION FOR CENTERBYERNE HOVEDSTRUKTUR, RETNINGSLINJER OG REDEGØRELSE SKANDERBORG KOMMUNE, SEPTEMBER 2017

2 BYER Vision - det vil vi Skanderborg Kommune er et attraktivt sted at bo og drive virksomhed. Skanderborg som kommunens hovedby og de fire centerbyer Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby har hver deres særpræg, og der er også otte lokalcentre samt en lang række mindre landsbyer at vælge imellem. De kvaliteter og styrker, som de forskellige byer og lokalsamfund har, skal understøttes og videreudvikles på et bæredygtigt grundlag, så vi også i fremtiden kan tilbyde velfungerende og oplevelsesrige byområder, der muliggør et kvalitetsfyldt og sundt hverdagsliv og et effektivt erhvervsliv. Skanderborg skal som hovedbyen have en række forskellige tilbud den kan tiltrække og fungere for hele kommunen. Derfor har særlige udvalg arbejdet med Skanderborg midtby, Campus Skanderborg, Skanderborg Fælled og Dyrehaven. Et særligt udvalg har ligeledes arbejdet med kommunens øvrige centerbyer; Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, om byernes lokale tilbud, potentialer og vækstmuligheder. Vi ønsker varierede boligområder med blandede boligtyper og med attraktive grønne og rekreative rammer. Uanset hvor i livet man står, skal der være mulighed for at købe eller leje en bolig i vores byer. Vi har særligt fokus på, at unge kan blive boende, og at yngre familier kan få en god start i vores byer. Vores byer skal både kunne rumme øget vækst og fungere effektivt og bæredygtigt. Derfor ønsker vi at skabe flere bomuligheder inden for de eksisterende byer og tæt på knudepunkterne for den kollektive transport. Med en sådan byfortætning får vi samtidigt tilført mere liv og aktivitet i byrummene. Uanset at vi byfortætter, vil der være behov for nye bolig- og erhvervsudlæg. Når vi planlægger nye byområder, vil vi sikre, at de placeres og indrettes, så vækst, mobilitet og bæredygtighed går hånd i hånd. Overgangen mellem de nye byområder og landskaberne uden for byerne skal være sammenhængende og danne rammen om et sundt, grønt og kvalitetsfyldt liv. Læs mere i Byrådets Udviklingsstrategi , Bosætningspolitik 2015, Politik for Skanderborg Midtby Heslig Smuk 2015 og Politik for Byernes Vækst Strategi - sådan gør vi Kommuneplanen fastlægger kommunens bymønster, som danner grundlag for udviklingen af de enkelte byer. Kommuneplan'16 sikrer mulighed for byfortætning eller byomdannelse inden for de eksisterende byområder. Samtidig sikrer kommuneplanen, at byrummene bliver endnu mere attraktive at opholde sig i, leve og bo i. Endvidere har kommuneplanen fokus på, at der etableres gode rekreative rammer for bylivet, og at byen indrettes på de lette trafikanters præmisser, og ikke fyldes unødigt med biler og parkering. Kommuneplanen udpeger også nye arealudlæg til byformål. Udpegningerne sker på baggrund af det vurderede arealbehov og kommunens redegørelse for mulighederne for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i forhold til grundvandsinteresserne. De nye udlæg fremgår af kommuneplanens rammer. Kommuneplanen sikrer, at de nye byudlæg udnyttes og indrettes optimalt af hensyn til kommunens samlede mobilitet, og sådan at områderne fremtræder attraktive for de, som skal bo, arbejde eller blot se på områderne. 1

3 Kommuneplanen sikrer også, at både eksisterende og nye byområder kan håndtere de øgede regnmængder, og at evt. støjgener mellem byens forskellige anvendelser minimeres. Endelig sikrer kommuneplanen, at byområderne udvikles i en fornuftig takt tilpasset infrastrukturen og det lokale udbud af daginstitutioner, skole-, idræts- og fritidstilbud. I de senere planperioder er der udviklet flere større boligområder: Anebjerg, Kildebjerg og Skovby-Nygaard er eksempler herpå. Planlægningen for disse større områder skaber spændende boligområder hvor rekreative arealer, infrastruktur og boligsammensætning tænkes i en større helhed. Skanderborg Kommune vil derfor når det er muligt arbejde med udvikling af større, sammenhængende byområder. Aflastningsområder Med udgangspunkt i de nye muligheder i den nye planlov vedr. placering af nye aflastningscentre vil Skanderborg Kommune i den kommende planperiode arbejde med etablering af for byerne passende aflastningscentre i - Ry ved Industrivej. - Galten Erhvervspark Klank. - Hørning i det kommende erhvervsområde ved Hvidkildevej/forlængelsen af Niels Bohrs vej. - Skanderborg på Højvangen omkring Danmarksvej. Et aflastningsområde har til formål at aflaste den pågældende bys centerområde. Typisk planlægges et aflastningscenter uden for bymidten, og kan på den måde sikre den trafikale fremkommelighed og reducere de miljømæssige belastninger af bymidten. Byfortætning Tilgængelighed og parkering Retningslinjer 1. Ved byfortætning skal der sikres trygge og gode forhold for gående og cyklende, og parkeringskapacitet i overensstemmelse med den gældende parkeringsnorm for Skanderborg Kommune. Veje, stier og parkeringspladser skal så vidt muligt indrettes som grønne byrum og kan indgå i områdernes klimasikring. Der sikres tilgængelighed og fastsatte parkeringsmuligheder i takt med at der byfortættes Centerbyer I Udviklingsstrategi har Byrådet haft fokus på byernes vækst. Formålet har været at få svar på hvorledes kommunens fire centerbyer; Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, skal udvikle sig i fremtiden. Byrådet nedsatte et særligt 17.4-udvalg om byernes vækst til at løse opgaven - og herunder et underudvalg for hver by. Anbefalingerne fra de fire underudvalg omsættes til byrådets visioner for udviklingen i de fire centerbyer, og danner således grundlag for ændringerne i planlægningen. Galten-Skovby + Indledning 2

4 Galten-Skovby er kommunens næststørste by med godt indbyggere. Som centerby skal byen indeholde en række funktioner og tilbud, som understøtter byens rolle i kommunen og som bosætnings- og erhvervsby på vækstaksen langs Silkeborg-motorvejen. Byen har oplevet en stor befolkningstilvækst gennem de seneste fem år, bl.a. på grund af byens beliggenhed tæt på Aarhus og lette adgang til den nye motorvej. Mange af de nye borgere har bosat sig i de nye boligområder i Skovby Nygaard, der binder byområderne Galten og Skovby sammen til en helhed, samt i Svaneparken i byens vestlige del. Der er fortsat stor efterspørgsel på byggegrunde i Galten-Skovby. I 2015 er der sket en række forandringer i Galten Midtby. Byens park, Bytoften, og Torvet er blevet renoveret og udbygget med nye faciliteter, blandt andet et nyt skateranlæg, en rekreativ sø i Bytoften og nye forbedrede opholds- og aktivitetsmuligheder på Torvet. Tiltagene understøtter både byens kulturinstitutioner; BIO Huset og biblioteket, samt områdets butikker og cafeer. Midtbyens bosætningspotentiale forventes også forbedret ved tiltagene. Torvet og Bytoften ligger på den østvestgående hovedsti i Galten-Skovby og vil supplere oplevelserne på denne stiboulevard. Hovedstien skaber forbindelser mellem byens grønne rum og mod de åbne landskaber og grønne naturområder uden for Galten-Skovby via et spor i landskabet til naturområder vest for Svaneparken, mod øst til Skovby Skoven og mod nord via det grønne landskab i Skovby Nygaard og et spor i landskabet til Lyngbygård Ådal. Der er i 2016 truffet beslutning om at det tidligere Rådhus på Søndergade skal omdannes og indgå i kommende planlægning for nyt plejecenter i Galten-Skovby. + Byfortætning Bymidten har potentiale for byfortætning, især ved Torvet og langs Søndergade i Galten midtby. Byens centrum er lige nu placeret meget vestligt i den samlede centerby. Byrådet ønsker at styrke oplevelsen af centrum her. Derfor giver kommuneplanen mulighed for byfortætning i op til 6 etager omkring Torvet, samt fortætning i op til 4 etager langs Søndergade. Byfortætning skal bidrage til en oplevelse af kvalitet i byrummet. Ændringerne er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for byfortætning i områder med bymæssigt potentiale og i de stationsnære områder. Byfortætningsmulighederne i Galten-Skovby skønnes således at være på ca. 200 boligenheder inden for de eksisterende byområder primært i bymidten. Endvidere indskrænker kommuneplanen det nuværende centerområde, ved at udlægge den nordligste del til blandet bolig og erhvervsformål uden mulighed for butikker. Eksisterende butikker kan blive liggende, men kan ikke udvides. Formålet er at styrke handlen i centrum. De eksisterende maksimale butiksstørrelser og rammen for udbygning af butikker fastholdes. Se detailhandelsredegørelsen nedenfor. Med udgangspunkt i de nye muligheder i den nye planlov vedr. placering af nye aflastningscentre vil Skanderborg Kommune i den kommende planperiode arbejde med etablering et for byen passende aflastningscenter ved Erhvervspark Klank. + Nye byområder i Galten-Skovby 3

5 I Galten-Skovby er der endnu ubebyggede boligudlæg i Skovby Nygaard, i Svaneparken samt inden for et mindre område ved Søringen. Inden for sidstnævnte område er rummeligheden dog begrænset af, at dele af området ikke må bebygges, fordi arealerne er oversvømmelsestruede. Samlet set skønnes at være en restrummelighed på ca. 650 boligenheder i Galten-Skovby, heraf ca. 200 boliger i som byfortætning. Kommuneplanen sikrer, at Stiboulevarden og de andre større grønne områder kan udbygges og styrkes, herunder at tilgængeligheden til disse områder fra byens boligområder og midtbyen kan forbedres. Det forventes, at de eksisterende børnehaver og to kommunale skoler; Gyvelhøjskolen og Skovbyskolen har tilstrækkelig kapacitet til at modsvare behovet, der følger boligtilvæksten i Galten-Skovby i den kommende planperiode. Begge skoler har klasser til og med 9. klasse. Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, (OBS: Redegørelsen omfatter kun centerbyerne Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, men vil ved planens endelige vedtagelse blive indarbejdet i den gældende redegørelse for hele Skanderborg Kommune). På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt. + Nye erhvervsarealer Kommuneplan 16 udlagde ca. 50 ha nyt erhvervsareal til lettere produktionserhverv mellem Århusvej og Silkeborgmotorvejen. Arealerne har adgang via Århusvej til motorvejen. Arealerne ligger i OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser), og områdernes udnyttelse skal derfor følge retningslinjerne for erhvervsudlæg i OSD. En del af området mellem Klankvej og Storringvej der endnu ikke er lokalplanlagt, er blevet reserveret til grønt rekreativt bælte for at sikre grundvandsinteresserne her. Mellem Klankvej og Høvervej ændredes anvendelsesbestemmelserne i Kommuneplan 16 for det eksisterende erhvervsudlæg. Dette område er heller ikke omfattet af gældende lokalplan. Området opretholdtes som erhvervsudlæg til lettere og ikke forureningstruende erhvervstyper, f.eks. kontorer og lignende. Såfremt der placeres en ny station på den påtænkte banestrækning Aarhus-Silkeborg inden for området, forventes potentialet for sådanne erhvervstyper at blive større. Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, (OBS: Redegørelsen omfatter kun centerbyerne Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, men vil ved planens endelige vedtagelse blive indarbejdet i den gældende redegørelse for hele Skanderborg Kommune). På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt. + Perspektivarealer Med denne kommuneplanrevision påbegyndes et arbejde med at få det nuværende handelscentrum til at ligge fysisk i centrum af byen. Således planlægges der på den langsigtede bane for at Galten-Skovby vokser mod vest. Konkret betyder det, at eksisterende perspektivarealer mod vest udvides, hvorimod perspektivarealerne mod øst grænsende til Aarhus Kommune tages ud af kommuneplanen. 4

6 I den kommende planperiode vil der herudover være særligt fokus på, hvordan byudviklingen i Galten- Skovby kan få gavn af og samtidig understøtte den kollektive trafik, herunder særligt en ny station på den forventede nye banestrækning Aarhus-Silkeborg. Hørning + Indledning Hørning er kommunens tredje største by med næsten indbyggere. Som centerby indeholder byen en række funktioner og tilbud, som understøtter byens rolle som bosætningsby på vækstaksen langs E45. Byen har oplevet en stor befolkningstilvækst gennem de seneste 5-10 år, bl.a. på grund af byens beliggenhed tæt på Aarhus og lette adgang til E45. Mange af de nye borgere har bosat sig i de nye boligområder i byens sydlige del syd for Århusvej og stationen. I 2015 er der sket en række forandringer. På Marmorpladsen er der opført et nyt byggeri, som rummer både boliger og butikker, og torveområdet er under forandring til sit fremtidige anlæg som en rambla, hvor biler fylder mindre, og der bliver mere plads til udeophold og cafemiljø. Ramblaen strækker sig fra Vester Allé i nord til Århusvej/Skanderborgvej i syd. Rådhusgrunden har i 2017 været udbudt til salg, og står foran at skulle omdannes til leje- og ejerboliger i 4 etager, med en dagligvarebutik i stueetagen som supplement til de nuværende butikker. På sigt kan det tidligere rådhus nedrives, og der kan opføres flere boliger her. I forlængelse af ændringerne på Rådhusgrunden arbejder en lokal gruppe sammen med Skanderborg Kommune om en større omdannelse af torvestrækningen fra Vester Alle i nord til Århusvej i syd, hvilket vil skabe en helstøbt oplevelse af det i forvejen velfungerende handelsområde. + Byfortætning Omkring Århusvej/Skanderborgvej findes flere mulige byfortætningsområder, bl.a. området på Bakkedraget, hvor det tidligere Jobcenter er flyttet til det nye administrationscenter i 2016 samt området omkring Rådhusgrunden. Generelt gælder det når der fortættes i Hørning midtby, at det skal ske i respekt for den centralt beliggende kirke. Ud over de eksisterende byfortætningsmuligheder, tages der med denne kommuneplan flere initiativer til at fortætte og styrke midtby-følelsen. En del af det nuværende centerområde ændres til bolig- og erhvervsformål i op til 3,5 etage, uden mulighed for butikker. Eksisterende butikker kan blive liggende, men kan ikke udvides. Koncentrationen af butiksområdet kan understøtte følelsen af et handelscentrum og vil styrke bylivet her. De eksisterende maksimale butiksstørrelser fastholdes, mens rammen for udbygning af butikker øges til 2000 m2 for dagligvarehandel i centerområdet som helhed jf. nye muligheder i planloven. Se detailhandelsredegørelsen nedenfor. Området omkring Smedens Hus omdannes fra institutionsformål til boligformål i op til 2,5 etager. Der skal fortsat være et offentligt grønt areal på området, som byens borgere kan anvende til leg og ophold. I området omkring Stationsvej nord for jernbanen gives mulighed for fortætning i op til 3,5 etage. Området er by- og stationsnært, og potentialet for byfortætning er derfor tilstede. På samme vis gives mulighed for fortætning i et allerede udlagt, men ubebygget, boligområde syd for banen ved Kærvej. 5

7 Tæt på centerområdet ligger et større, ubebygget område mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien. Området er under lokalplanlægning og vil kunne rumme ca. 375 boligenheder (tæt-lav og etageboliger). Gennem området sikres et grønt strøg fra midtbyen og ud til den grønne rekreative ring omkring Hørning. Endelig gives der mulighed for at bygge højere i et eksisterende erhvervsområde umiddelbart sydvest for stationen ved Fregerslevvej/Handelspladsen. Området er fuldt udbygget i dag, men er generelt udtjente. Fornyede muligheder for anden anvendelse tæt på stationen kan være med til at give området nyt liv. En del af det rekreative areal i den nordlige del af Hørning i området omkring Brogårdsvej omdannes offentligt formål med henblik på planlægningen for en ny friskole i Hørning. Byfortætningsmulighederne i Hørning skønnes at være på ca. 200 boligenheder. Med udgangspunkt i de nye muligheder i den nye planlov vedr. placering af nye aflastningscentre vil Skanderborg Kommune i den kommende planperiode arbejde med etablering af et for byen passende aflastningscenter i det kommende erhvervsområde ved Hvidkildevej/forlængelsen af Niels Bohrs vej. + Nye byområder i Hørning I Hørning er der en del endnu ubebyggede boligudlæg i byens sydlige del i områderne langs Vestergårds Allé og Blegindvej. I byens nordlige del planlægges der for et større område ved Toftegårdsvej. Der er for Toftegårdsvej udarbejdet en strukturplan, som du kan læse mere om i sit eget afsnit nedenfor. Området ved Toftegårdsvej rummer udover boligudlæg et større grønt område på ca. 3,5 ha. Det grønne område skaber forbindelse fra Hørning Midtby til den grønne ring rundt om Hørning. Den grønne ring har mod nord forbindelse til de store rekreative arealer ved Højboskolen og Hørning Hallen, og mod syd til de grønne arealer langs Sommerbækken. Kommuneplanen sikrer, at den grønne ring og de andre større grønne områder kan styrkes, herunder at tilgængeligheden til disse områder fra byens boligområder og midtbyen kan forbedres. Der skønnes at være en restrummelighed i nye arealudlæg på ca. 450 boligenheder. Samlet set skønnes at være en restrummelighed på ca. 650 boligenheder i Hørning. I Hørning findes flere børnehaver og to eksisterende kommunale skoler; Højboskolen og Bakkeskolen. Begge skoler har klasser til og med 9. klasse. Det forventes ikke at Bakkeskolen, som betjener områderne syd for landevejen, har tilstrækkelig kapacitet til at modsvare behovet, der følger boligtilvæksten i denne del af byen i fremtiden. Der vil derfor i den kommende planperiode blive undersøgt, hvorledes institutionskapaciteten kan følge boligudbygningen og befolkningstilvæksten i Hørning. Det vides ikke, hvor stor indflydelse den nyoprettede Hørning Friskole kan få på kapaciteten. Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, (OBS: Redegørelsen omfatter kun centerbyerne Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, men vil ved planens endelige vedtagelse blive indarbejdet i den gældende redegørelse for hele Skanderborg Kommune). På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt. Flere af rammerne og perspektivarealerne er omfattet af rækkefølgeplan. + Nye erhvervsarealer Der er med Kommuneplan 16 udlagt ca. 80 ha nye erhvervsarealer mellem Stilling og Hørning på hhv. nord og sydsiden af E45. Arealerne vil få adgang via Randersvej til E45. Fordi arealerne ligger i OSD (områder 6

8 med særlige drikkevandsinteresser), og delvis også NFI (Nitratfølsomme indvindingsområder) skal de anvendes til differentierede erhvervsformål. Dele af områderne er egnet til transportintensive virksomheder og lettere produktionserhverv, og andre dele af området er egnet til kontorer og pladskrævende butiksformål. Erhvervsområdernes udnyttelse skal følge retningslinjerne for erhvervsudlæg i OSD og NFI. Arealerne til kontor- og butiksformål placeres, bl.a. af hensyn til evt. støjgener fra de øvrige erhvervstyper, som buffer op mod boligområderne i Hørnings vestlige del. Mellem boligområderne og erhvervsområderne sikrer kommuneplanen grønne arealer, hvor der blandt andet kan etableres støjvold og stiforbindelse. Stiforbindelsen indgår i den grønne ring omkring Hørning og kan i øvrigt skabe stiforbindelse mod Jeksendalen. Der ændres ikke på arealudlæg til erhvervsformål med kommuneplanrevisionen. Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, (OBS: Redegørelsen omfatter kun centerbyerne Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, men vil ved planens endelige vedtagelse blive indarbejdet i den gældende redegørelse for hele Skanderborg Kommune). På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt. + Perspektivarealer Perspektivarealerne i Hørning er placeret syd for Herredsvejen. Der udpeges med denne kommuneplanrevision yderligere perspektivarealer syd for banen ved Kærvej, langs de grønne områder op mod Aarhus Kommune. Når perspektivarealerne inddrages som rammeområder i kommuneplanen vil det blive undersøgt, hvordan byudviklingen kan ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land. Der er fokus på at skabe en helhedsorienteret planlægning, hvor nye boligområder, infrastruktur og institutionskapacitet planlægges sammenhængende, hvilket uddybes i afsnittet om rækkefølgeplan for Hørning samt i kommuneplanens retningslinjer for trafik. Derudover er der særligt fokus på at nye byområder placeres fornuftigt i forhold til skoler, institutioner og brugen af kollektiv trafik, herunder særligt Hørning Station. + Strukturplan for Toftegårdsvej Strukturplan for Toftegårdsvej Strukturplanen for hele området er baseret på, at værdierne i form af bygninger placeres på de højstliggende del af området, og at der skal være god plads til vandet laveste dele af området, hvor vand fra store regnhændelser vil samles og gøre mindst skade. Markens centrale lavtliggende arealer ligger som en slette uden høje træer. Her er arealer til både regnvandsbassiner og arealer, som lejlig hedsvis må oversvømmes. Områdets stamvej ligger også placeret som en del af dette store åbne fællesområde. Alle boligbebyggelser opføres med saddeltage, så de falder godt ind i området. Og alle boligbebyggelser får adgang til en boligvej, som via stamvejen har vejadgang til Toftegårdsvej. Fællesparkering langs 7

9 boligvejene koncentrerer parkeringen sikre opholdsarealer i den resterende del af bebyggelsen. I kraft af vejtræer langs boligvejene skabes et smukt men funktionelt gaderum. Der er i disponeringen af bebyggelsen arbejdet med at skabe byfortætning og samtidig reducere generne for naboerne. Den tætteste bebyggelse skal placeres centralt i området. Karréstrukturen i 2½ etager med høj trempel er placeret langs det store fællesområde, og opbygges i klynger med både vandrette og lodrette lejlighedsskel omkring indre gårdrum med semiprivat opholdsrum/haver. Ved at give mulighed for 2½ etage med høj trempel, kan boligarealerne koncentreres i midten af området uden væsentlig indvirkning på den fremtidige bebyggelses omfang eller visuelle udtryk. Ud mod de omkringliggende boligområder skal den nye bebyggelse trappe ned og blive mindre tæt. Mod de omkringliggende boligområder planlægges derfor rækkehuse i 1½-2 etager med private haver. Hver etape indeholder både rækkehuse og etageboliger, hvilket gør planen robust i forhold til realiseringen af planen - og i forhold til at sikre en differentieret beboersammensætning. Området ved Toftegårdvej er påvirket af støj fra motorvejen. Det er en forudsætning for realisering af strukturplanen, at udfordringen med støj løses - konkret ved etablering af yderligere afskærmning langs motorvejen. I den nordlige del af området vil boligbebyggelsen skulle indrettes særligt for at kunne imødegå ud fordringerne med støj. Denne udfordring er ikke løst for nuværende, og derfor er området friholdt for bebyggelse. Strukturplanen giver anledning til følgende ændringer i kommuneplanramme nr. 40.B.27: Området skal ikke længere vejbetjenes fra både Toftegårdsvej og Elgårdsmindelunden men kun fra Toftegårdsvej. Der tilføjes mulighed for maks. 1,5 m trempelhøjde og maks. 11 m bygningshøjde, når det gælder bebyggelse med saddeltag placeret mere end 20 m fra skel mod boliggrunde uden for rammeområdet. 8

10 Strukturplanen illustreret: 9

11 Bygningstyper, deres placering og deres højder: Gadeperspektiv: 10

12 Fugleperspektiv: Ry + Indledning Ry er kommunens fjerde største by med godt indbyggere. Som centerby skal byen indeholde en række funktioner og tilbud, som understøtter byens rolle i kommunen, som attraktiv bosætningsby. Byen har oplevet en stor befolkningstilvækst gennem de seneste år, bl.a. på grund af beliggenheden i de naturskønne omgivelser i Søhøjlandet. Mange af de nye borgere har bosat sig i de nye boligområder i Kildebjerg, og senest er der også solgt mange grunde i Haardalen og på Vessøvej. Der er i samme periode sket en del byfortætning i Ry. På Ry Bytorv er opført både nye butikker og boliger, og der er andre steder i byen gennemført mindre byfortætningsprojekter, bl.a. er restauranten Sønder Ege under omdannelse til boligformål. Udover byfortætningen på Ry Bytorv, er der gennem de seneste år sket flere andre forandringer i Ry Midtby, der ud over butikker rummer blandt andet bibliotek, hotel og biograf. Stationstorvet bliver ét af byens centrale mødesteder med markedsplads. Ligeledes flytter Ry bibliotek fra sine gamle lokaler på Gudrunsvej og ind på Klostervej. I løbet af de kommende år vil Ry Højskole gennemgå en om- og udbygning, som visuelt og funktionsmæssigt vil supplere aktiviteterne i midtbyen. Det tidligere administrationscenter på Knudsvej nedrives og området vil blive genopbygget med plejecenter i to etager, samt idrætsareal for Mølleskolen. 11

13 På Siimtoften udvider Kvickly, og Ferskvandsmuseet forventes flyttet fra sin nuværende placering. Endelig er Ry Hallerne udvidet og de udendørs aktivitetsarealer omkring hallerne opgraderet. + Byfortætning De nuværende byfortætningsmuligheder i midtbyen bevares, men med kommuneplanrevisionen gives der nye muligheder for anvendelsen. Byfortætningen her vil kunne understøtte livet i midtbyen, og med nærheden til stationen vil de nye boliger naturligt få gavn af og understøtte den kollektive trafik. Centerområdet indskrænkes for at koncentrere bymidten. Mulighed for byfortætning i op til 4 etager bevares, men nu i form af blandet bolig og erhvervsformål i områderne omkring Skanderborg i den østlige del af midtbyen, samt i området omkring rundkørslen ved Liebingsplads. Eksisterende butikker kan blive liggende, men kan ikke udvides. De eksisterende maksimale butiksstørrelser fastholdes, mens rammen for udbygning af butikker øges til 2000 m2 for dagligvarehandel jf. nye muligheder i planloven. Se detailhandelsredegørelsen nedenfor. Det eksisterende område Ryvangen, der i dag er bebygget med plejeboliger, ændres til boligformål i op til 2,5 etage med mulighed for etagebebyggelse, som følge af at det nye plejecenter placeres ved det gamle administrationscenter på Knudsvej. Byfortætning i midtbyen styrker bylivet og handelslivet, og understøtter den kollektive trafik, herunder særligt Ry Station på jernbaneforbindelsen Aarhus-Skanderborg-Silkeborg. Byfortætningsmuligheder i Ry skønnes at være på ca. 110 boligenheder. Med udgangspunkt i de nye muligheder i den nye planlov vedr. placering af nye aflastningscentre vil Skanderborg Kommune i den kommende planperiode arbejde med etablering af et for byen passende aflastningscenter i det kommende erhvervsområde ved Industrivej. + Nye byområder i Ry Samlet set skønnes der at være en restrummelighed på ca. 630 boligenheder i Ry. Der er fortsat stor efterspørgsel på nye byggegrunde i Ry. Derfor angives der perspektivarealer til boligformål øst for Vessøvej. I Ry er der endnu ikke udnyttede boligudlæg i byens østlige del i Kildebjerg og i de nye områder ved Vessøvej. I kommuneplanen åbnes i øvrigt mulighed for en omdannelse af erhvervs- og institutionsområder langs Ellemosen til blandet bolig- og erhvervsformål. Det offentlige område ved Lynghoved har været reserveret til plejecenter, men gives nu mulighed for boliger i forlængelse af det eksisterende boligområde. I Ry findes flere børnehaver og to eksisterende kommunale skoler; Mølleskolen og Knudsøskolen, med spor til hhv. 9. og 6. klasse. Det forventes, at de to skoler har tilstrækkelig kapacitet til at modsvare behovet, der følger boligtilvæksten i Ry i den kommende planperiode. Kommuneplan 16 reserverer areal til institutionsformål nord for boldbanerne ved Ry Hallerne. Området til offentligt formål udvides øst for Ry Hallerne til også at inkludere del af det nuværende rekreative areal. Samtidig gives der mulighed for at etablere en kunstgræsbane i området. Hvis dette område skal bruges til nye offentlige institutioner, skal der ske en sammenhængende planlægning mellem disse og området omkring Ry Hallen samt Ellemosen. 12

14 Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, (OBS: Redegørelsen omfatter kun centerbyerne Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, men vil ved planens endelige vedtagelse blive indarbejdet i den gældende redegørelse for hele Skanderborg Kommune). På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt. + Nye erhvervsarealer Kommuneplanen udlægger ikke nye erhvervsarealer i Ry, da det vurderes, at de eksisterende udlæg modsvarer behovet i den kommende planperiode, og fordi det er svært at finde egnede arealer, hvor erhverv ikke vil skabe konflikter i forhold til drikkevandsbeskyttelsen eller ønsket om yderligere boligudlæg på længere sigt. Ved Pressalit ændres et eksisterende erhvervsområde til en højere miljøklasse, så virksomheden får mulighed for at etablere produktionserhverv i tilknytning til den eksisterende administrative del. Der er i udpegningen taget hensyn til grundvandsinteresser i området. Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, (OBS: Redegørelsen omfatter kun centerbyerne Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, men vil ved planens endelige vedtagelse blive indarbejdet i den gældende redegørelse for hele Skanderborg Kommune). På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt. + Perspektivarealer Der er udpeget perspektivarealer til henholdsvis erhvervsformål og boligformål ved Lundhøjvej øst for Vessø Vænge og Bakkelyvej. Der ændres ikke på udpegningerne som følge af kommuneplanrevisionen. Der kan dog blive behov for en tilpasning af arealerne i forbindelse med kommuneplanlægning herfor, som følge af den netop vedtagne Rammeplan for grundvandsbeskyttelse , der udpeger dele af perspektivarealet til indsatsområde. Låsby + Indledning Låsby er kommunens femtestørste by med næsten indbyggere. Som ny centerby skal byen i fremtiden indeholde en række funktioner og tilbud, som understøtter byens rolle i kommunen og som attraktiv bosætningsby. Byen har oplevet en stigende befolkningstilvækst gennem de seneste par år, bl.a. på grund af åbningen af den nye motorvej mellem Aarhus og Silkeborg/Herning. De nye borgere har primært bosat sig i det nye boligområde på Jens Martin Knudsens Vej i den centrale del af Låsby. Der er i samme periode sket en del forandringer i Låsby. Motorvejen uden om byen har gjort det muligt at skabe nye og bedre vej- og stiforbindelse mellem Flensted og Låsby. Der er desuden sket trafiksanering andre steder i byen. 13

15 Låsby Hallen er renoveret og udvidet i Udvidelsen er tænkt sammen med det nye klimatilpasningsprojekt Låsby Søpark, som rummer et større rekreativt areal med crossfit, shelters, aktivitetstorv, skaterbane m.v. Det nye rekreative areal ligger centralt i Låsby og skaber på denne måde en blå og grøn forbindelse fra øst mod vest og fra syd mod nord gennem byen. Låsbys nye rolle som centerby medfører at beboere og byråd skal omstille sig fra at tænke på byen som et lokalcenter, til i stedet at se på byen i et udviklingsperspektiv. Kommuneplanen fastlægger, at der i den kommende planperiode skal ske en helhedsplanlægning for Låsby, hvor Låsbys struktur skal tilpasses den nye status af centerby, herunder ønsker om alternativ placering af centerområde, fortætning, omdannelsesområder fra industri til bolig, samt infrastrukturelle muligheder i tilknytning hertil. Helhedsplanlægningen for Låsby skal have følgende fokuspunkter: - Udpegning af store vækstarealer til boligformål mod nord, vest og syd, mens den østlige del af byen forbeholdes erhvervsudvikling grundet den gode adgang til motorvejen her. - Udpegning af centrale områder til fortætning. - Perspektiver ved placering af centerområde til butikker ved Hammelvej. + Byfortætning Forandringerne i Låsbys centrale byområde gør byfortætning langs Hovedgaden og særligt tæt på Søparken mere attraktivt. Kommuneplanrevisionen giver mulighed for fortætning langs Gl. Silkeborgvej, hvor der på den mest centrale strækning kan bebygges op til 2,5 etage. Erhvervsarealet ved Egelykke samt tilstødende rekreativt areal syd for Århusvej omdannes til boligformål med mulighed for fortætning. En del af området er omfattet af BNBO (Boringsnært beskyttelsesområde). Den del af BNBO der ligger i det nuværende rekreative areal, skal friholdes for boliger og befæstelse i øvrigt, men kan indgå til ikke grundvandstruende formål i den videre planlægning. De eksisterende maksimale butiksstørrelser og rammen for udbygning af butikker fastholdes. Se detailhandelsredegørelsen nedenfor. Byfortætningsmulighederne i Låsby vurderes at give mulighed for ca. 120 boligenheder. Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, (OBS: Redegørelsen omfatter kun centerbyerne Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, men vil ved planens endelige vedtagelse blive indarbejdet i den gældende redegørelse for hele Skanderborg Kommune). + Nye byområder i Låsby Med udpegningen af Låsby som ny centerby i kommunens bymønster lægges op til, at byen i fremtiden skal rumme langt flere muligheder for både bosætning og erhvervsudvikling. Kommuneplanen angiver derfor større perspektivarealer til boligformål på længere sigt - både nord og vest for byen. Der vil herudover være særligt fokus på, hvordan byudviklingen i Låsby vil kunne få gavn af og understøtte den kollektive trafik og særligt en ny station på den forventede nye jernbaneforbindelse Aarhus-Silkeborg. 14

16 Indtil nu har et område syd for Klankballevej været udlagt til boligformål, og har således rummet hele Låsbys arealressource til boliger de næste 12 år (ud over fortætningsmuligheder). Området er svært at igangsætte planlægning for, da det kræver større investeringer i infrastruktur at skabe vejadgang mv. Det nye boligområde ved Jens Martins Knudsens Vej er så godt som udbygget, og der er kun enkelte ledige byggerunde tilbage i Låsby. Derfor omdannes området syd for Klankballevej til perspektivareal, og erstattes af to mindre arealer på hver sin side af Nørregade, som forventes at være lettere tilgængelige og dermed hurtigere kan komme i spil som boligområder. Begge de nye boligrammer har indtil nu været udpeget til perspektivarealer. De tidligere kommuneplanlagte områder ændres til perspektivformål. I den kommende planperiode skal der arbejdes videre med en langsigtet strategi for at imødekomme efterspørgslen på boligareal i Låsby. Samlet set skønnes restrummeligheden i nye boligudlæg at være på ca. 30 boligenheder i Låsby. I alt inkl. fortætningsmuligheder vurderes restrummeligheden at være ca. 150 boligenheder. Låsby Skole har spor til og med 9. klasse. Det forventes, at Låsby Skole og daginstitutioner i byen har tilstrækkelig kapacitet til at modsvare behovet, der følger boligtilvæksten i Låsby i den kommende planperiode. Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, (OBS: Redegørelsen omfatter kun centerbyerne Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, men vil ved planens endelige vedtagelse blive indarbejdet i den gældende redegørelse for hele Skanderborg Kommune). På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt. + Nye erhvervsarealer Kommuneplanen 16 udlagde ca. 5 ha nyt erhvervsareal til letterede produktionserhverv øst for de eksisterende erhvervsarealer nord for Gl. Århusvej. De nye arealer vil få adgang via Scandiavej og Gl. Århusvej til motorvejen. Arealerne ligger i OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser), og områdernes udnyttelse skal derfor følge retningslinjerne for erhvervsudlæg i OSD. Der udlægges ikke nye områder til erhvervsformål med denne kommuneplanrevision. Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, (OBS: Redegørelsen omfatter kun centerbyerne Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, men vil ved planens endelige vedtagelse blive indarbejdet i den gældende redegørelse for hele Skanderborg Kommune). På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt. + Perspektivarealer Det eksisterende perspektivareal til boligformål ved Klankballevej udvides mod vest og syd. To eksisterende kommuneplanrammer til boligformål syd for Klankballevej ændres til perspektivarealer. Tilsammen skabes et stort, sammenhængende perspektivområde til boligformål, som har stort potentiale til at blive et nyt område i høj kvalitet på linje med Anebjerg i Skanderborg/Stilling, Skovby-Nyggard i Galten eller Kildebjerg i 15

17 Ry. Planlægning her forudsætter en helhedsplanlægning der tager højde for blandt andet infrastrukturelle investeringer mv. Kommuneplan 16 angiver i øvrigt perspektivarealer til erhvervsformål øst for det nye erhvervsudlæg. Grundvandet er her bedre beskyttet end på arealerne nord for de eksisterende erhvervsarealer, der tidligere har været vist til erhvervsformål. Arealerne inddrages ikke til erhvervsformål nu på grund af arealernes nuværende jordbrugsmæssige værdi. Rækkefølgeplan Retningslinje 1. Endnu ikke lokalplanlagte boligudlæg i Hørning skal lokalplanlægges i overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgeplan. 2. Endnu ikke kommuneplanlagte udpegninger til boligformål skal planlægges i overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgeplan. + Rækkefølgeplan for Hørning (redegørelse) Hørning er i kraftig vækst og for at sikre en god og helhedsorienteret planlægning er der udarbejdet en prioriteret rækkefølgeplan for udbygning af Hørning. Rækkefølgeplanen skal sikre, at øget bosætning og kapacitet i infrastruktur og institutioner udbygges hensigtsmæssigt, så Hørning fortsat er en god center- og bosætningsby. Rækkefølgeplanen er udarbejdet på baggrund af trafikanalyser og befolkningsprognose, herunder kapacitet i skoler og daginstitutioner. Det er en forudsætning for en fremtidig hensigtsmæssig vækst og udvikling at de nuværende perspektivarealer også bliver omfattet af rækkefølgeplan når de inddrages til byudlæg. De er derfor medtaget i skemaet for rækkefølgeplanen for Hørning og dennes forudsætninger. Trafikanalyserne viser, at den nuværende infrastruktur kan håndtere udbygningen i de kommuneplanlagte områder, men at der vil bære begyndende kapacitetsproblemer ved en fuld udbygning af de nuværende kommuneplanlagte arealer. Trafikanalyserne viser også, at der vil være store kapacitetsproblemer ved en fuld udbygning af de udlagte perspektivarealer. Det medfører et behov for store infrastrukturelle investeringer som forudsætning for en udbygning af disse. I planlægningen for de enkelte områder skal trafikforhold og påvirkningen på kryds og vejnet analyseres, så der kan etableres de nødvendige løsninger. Kapacitetsanalysen viser, at der vil være kapacitetsproblemer for skoleområdet allerede inden de nuværende kommuneplanlagte arealer er fuldt udbyggede. Der er nedsat et særligt udvalg, der skal komme med forslag til løsninger på kort sigt. På lang sigt skal skole- og dagtilbudskapaciteten tænkes ind i den langsigtede planlægning i forbindelse med udbygning af perspektivarealerne. Det er uvist hvordan den nyetablerede friskole kan påvirke kapaciteten. Se skema og kort med præciseringer af rækkefølgeplanen nedenfor. Prioritering Område Forudsætning Trafik Forudsætning Institution 16

18 1 Toftegårdsvej 40.B.27 Etablering af forbedrende tiltag i forbindelse med lokalplanlægning for kryds ved Vester Allé/Rute Vestervej 40.B.28 Etablering af forbedrende tiltag i forbindelse med lokalplanlægning for kryds ved Vester Allé/Rute Kærvej 40.B.26 Etablering af forbedrende tiltag i forbindelse med lokalplanlægning for kryds 1 Områderne ved Blegindvej 40.B.22 og 40.B.25 ved Stationsvej/Rute 170. Yderligere tiltag på Rute 170 eller Aflastning af Rute 170/Blegindvej. 2 Perspektivområde Kærvej Planlægning for perspektivområderne forudsætter aflastning af rute 170 samt Blegindvej. 2 Perspektivområde Herredsvej Syd Planlægning for perspektivområderne forudsætter aflastning af rute 170 samt Blegindvej. Midlertidige løsninger til udvidelse af skolekapacitet. Udvidelse af skole- og dagtilbudskapacitet. 17

19 Kort over rammer omfattet af rækkefølgeplan for Hørning Detailhandel + Indledning Det er af stor betydning for kommunens bosætningspotentiale, at der er et velfungerende og varieret detailhandelsudbud. Det skal være let og hurtigt at handle dagligvarer tæt på, hvor man bor, arbejder eller afleverer børn i institution, og der skal være gode og tilstrækkelige udvalgsbutikker, som gør, at kommunens borgere handler lokalt. Gode forhold for alle trafikarter er vigtigt. Det skal være trygt, sikkert og let at handle til fods eller på cykel. Detailhandel og byliv går hånd i hånd. Derfor er det vigtigt, at detailhandlen har gode muligheder for at udvikle sig i kommunens byer. En indkøbstur i en dagligvarebutik giver ofte afledte køb i udvalgsvarebutikkerne. Tilbyder midtbyerne også andre kulturelle eller sociale oplevelser, giver det samlet set mere byliv. Ved at byfortætte og skabe flere boliger og byerhverv i de centrale dele af vores byer, sikrer vi flere mennesker i vore byer og i byernes butikker. 18

20 Skanderborg Kommune har i 2014 udarbejdet en detailhandelsanalyse. Analysen viser, at detailhandlen samlet set klarer sig godt dette til trods for den øgede nethandel og periodens lavkonjunktur. Detailhandelsanalysen er indsat nedenfor. Efter en længere årrække med faldende markedsandele er det lykkedes at vende udviklingen inden for dagligvarer, som har oplevet en vækst i lokalkøbsandel fra 96 i 2007 til 98 i 2013 (det vil sige for hver gang indbyggerne bruger 100 kroner, bruges de 96 kroner i en butik inden for kommunen). Samtidig er det lykkedes at stoppe tilbagegangen inden for udvalgsvarer, hvor dækningsgraden ligger stor set uændret på Stigningen i markedsandele inden for dagligvarer skal ses i sammenhæng med den betydning, åbningen af Bloms og den tilhørende dagligvarebutik i Skanderborg midtby i 2012 har haft. For de andre centerbyer gælder, at dagligvarebutikkerne generelt ligger tæt på de større boligområder, og det derfor er let at handle hjemme frem for ude. Den uændrede markedsandel for udvalgsvarer kan formentlig begrundes i en øget nethandel og en hård konkurrence på grund af nærheden til Horsens, Silkeborg, Aarhus Vest, Bruuns Galleri og Aarhus City. Åbningen af Bloms centralt i Skanderborg Midtby har dog betydet, at Skanderborg har kunnet have en lille fremgang i sin markedsandel på udvalgsvarer, mens de øvrige centerbyer har mærket en svag tilbagegang. Det har stor betydning for detailhandlen, at kommunen i perioden fra 2010 til 2017 har haft en befolkningstilvækst på mere end nye købedygtige borgere. Den generelle befolkningsudvikling med flere ældre og færre yngre vil dog kunne have en negativ virkning på udviklingen i detailhandlen i fremtiden. Derfor er det af stor vigtighed, at kommunen vedvarende tilbyder gode bosætningsmuligheder for alle aldersgrupper og ikke mindst de yngre familier. På baggrund af udviklingen i omsætningen og forbruget i Skanderborg Kommune siden 2007 er der beregnet en samlet ramme for butiksarealets udvidelse baseret på den forventede befolknings- og indkøbsudvikling. I beregningen er der taget udgangspunkt i at den aktuelle lokalkøbsandel fastholdes. Samlet set viser beregningerne belæg for en udvidelse, først og fremmest af mulighederne for dagligvarehandlen, men også af mulighederne for udvalgsvarehandlen i kommunens forskellige byer. Afgrænsningerne af detailhandelsområderne blev ikke udvidet i Kommuneplan'16. Dog åbnedes for så vidt gælder Skanderborg Midtby mulighed for, at der i yderenderne af Adelgade, efter et konkret skøn, kan indrettes andre kunderelaterede bylivsaktiviteter i tiloversblevne butikker. Med kunderelaterede bylivsaktiviteter menes cafeer, klinikker eller andre aktiviteter, som kræver fremmøde, og hvor kundekontakten ikke lige så godt kan ske pr. telefon eller mail. De nye anvendelser skal nedbringe risikoen for tomme butiksfacader i Adelgade og samtidig bidrage til, at flere færdes i byen og gør deres indkøb i Adelgade. Denne mulighed følger anbefalingerne i den politik for Skanderborg Midtby, som er udarbejdet af et særligt udvalg i Som konsekvens af Politik for Byernes Vækst og Byrådets vision for centerbyernes udvikling er detailhandelsafgrænsningen for hhv. Galten-Skovby, Hørning og Ry gjort mindre. Det sker for at koncentrere handels- og bylivet, samt for at give mulighed for fortætning i de tidligere centerområder. Flere boliger og dermed flere borgere - her vil understøtte bylivet. Selvom detailhandelsområderne for Galten-Skovby, Hørning og Ry indskrænkes, sikres mulighederne for at udvide kvadratmeterne til detailhandlen. Dette sker ved, at der inden for de eksisterende områder kan opføres nye eller ske en udvidelse af de eksisterende butikker, så de enkelte butikker kan blive større og mere tidssvarende i deres indretning. For Hørning og Ry udvides rammen til dagligvarebutikker fra 1000 m 2 19

21 til 2000 m 2 med henblik på at modsvare den planlagte fortætning. Dette forventes ikke at have nogen nævneværdig påvirkning på detailhandlen i nærområderne. Som en konsekvens heraf foretages der ændring i de tilbageværende centerrammers bestemmelser for rammer til udbygning for dagligvarebutikker i disse to byer (rammerne 40.C.02, 40.C.03, 40.C.05, 50.C.01, 50.C.02, 50.C.03, 50.C.04 og 50.C.05). Med ændringerne i kommuneplanrevisionen angives en samlet ramme på m 2 til nye butikker. Rammen er fordelt mellem de forskellige byer og butiksområder, svarende til den erfaringsmæssige fordeling af omsætningen, som detailhandelsanalysen viser. Fordelingen flugter i øvrigt fint kommunens bymønster. Skanderborg Midtby er, som hovedby, kommunens primære handelsby. Her sikrer kommuneplanen mulighed for et stort udbud af dagligvarebutikker og opretholdelse og udvidelse af de nuværende udvalgsbutikker, som i dag udgør ca. 50 % af kommunens udvalgsvarebutikker. I Skanderborg, Galten-Skovby og Ry er der mindre butiksområder, som forsyner en lokal bydel. Konkret er der tale om butiksområderne ved Vroldvej, Højvangscenteret og Stilling Midtby i Skanderborg, dagligvarebutikken ved Skovlundsvej i Skovby og butikkerne ved Parallelvej i Ry. Butiksområder indeholder primært dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning og udgør dermed ikke en egentlig konkurrence i forhold til detailhandlen i centerbyernes midtby. Kun i Stilling Midtby er der mulighed for ny udvalgsvarebutikker. Ud over disse butiksområder rummer kommuneplanen mulighed for et nyt butiksområde til dagligvarer i Skanderborg Bakker. + Redegørelse I Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby skal nye butikker etableres inden for byernes afgrænsede midtbyer. Inden for Galten Midtby må der maksimalt etableres m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker. Hertil kommer de uudnyttede muligheder i m² dagligvarebutikker i den eksisterende lokalplan 1.C for centerområdet i Galten. Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af m² og udvalgsvarebutikker en maksimal størrelse på m². Inden for Hørning Midtby må der maksimalt etableres 2000 m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt 4000 m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker. Hertil kommer de uudnyttede muligheder i 400 m² dagligvare/udvalgsvarebutikker i den eksisterende lokalplan 1090 for centerområdet syd for Vestergade i Hørning. Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af m² og udvalgsvarebutikker en maksimal størrelse på m². Inden for Ry midtby må der maksimalt etableres m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker. Hertil kommer de uudnyttede muligheder i m² dagligvare- og udvalgsvarebutikker i den eksisterende lokalplan 132 for Ry Bycenter. Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af m² og udvalgsvarebutikker en maksimal størrelse på m². Inden for det afgrænsede midtbyområde i Låsby må der maksimalt etableres m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker. Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af m² og udvalgsvarebutikker en maksimal størrelse på m². 20

22 Detailhandelsafgrænsningerne i Galten-Skovby, Hørning, og Ry ændres for at sikre en centrering af bylivet og give butikslivet de bedste levevilkår. I Galten-Skovby koncentreres detailhandelsområdet omkring Torvet, da et nordligt areal på ca. 1,3 ha ændres til bolig og erhvervsformål. Til gengæld udvides centerområdet med ca. 2 ha mod syd langs med Søndergade. I alt bliver området til centerformål ca. 0,7 ha større. Dette sker for, at give mulighed for, at større udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker kan placere sig her, hvor adgangen fra det overordnede vejnet er bedre. Det er ved Torvet ligeledes ønsket, at der skal skabes mulighed for byliv uden for normale åbningstider, fx ved restauranter og caféer, der kan supplere den eksisterende biograf. Nord for Torvet vil det tidligere centerområde blive omdannet til blandet bolig og erhverv med mulighed for fortætning, med henblik på at øge befolkningstætheden og dermed bylivet. I Hørning koncentreres detailhandelsafgrænsningen mod det centrale Torv, hvilket understreger følelsen af et centralt og sammenhængende handelscentrum i byen. I det område, der udgår af centerområdet, gives der i stedet mulighed for fortætning, med henblik på at øge befolkningstætheden og dermed bylivet. Som følge heraf øges rammen for udbygning af dagligvarebutikker jf. nye muligheder i planloven. I Ry afgrænses detailhandelsområdet til de tre torve (Ry Bytorv, Stationstorvet og Bibliotekstorvet), og som konsekvens heraf udgår to områder mod hhv. nord og øst af bymidteafgrænsningen. Det betyder at Skanderborgvej i høj grad udgår af detailhandelsområdet. I de områder, der udgår af centerområdet, gives der i stedet mulighed for fortætning, med henblik på at øge befolkningstætheden og dermed bylivet. Som følge heraf øges rammen for udbygning af dagligvarebutikker jf. nye muligheder i planloven. Låsby står over for nogle store strategiske forandringer, som kræver en nærmere proces og planlægning. En ændring af detailhandelsafgrænsningen vil derfor først ske i dette arbejde. Ramme for dagligvare og udvalgsvarebutikker samt maks. butiksstørrelser Område type Stedbenævnelse Ramme for udbygning Max. Butiksstørrelse Dagligvare r Udvalgs varer I alt Eks. lokalplan Dagligv arer Udvalgsv arer pladskræve nde Midtby Skanderborg Galten-Skovby Hørning Ry Låsby Stilling Lokale Vroldvej butiksområder Højvangscenteret Skanderborg Bakker Lokalcentre Gl. Rye Stjær Herskind Virring