Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdeling B er en hjertemedicinsk specialafdeling med lokal-, landsdels- og landsfunktion. Afdelingen har 4 sengeafsnit, kardiologisk laboratorium og ambulatorium. Sengeafsnittene er indrettet med enestuer og tosengsstuer. Kardiologisk laboratorium varetager akut og elektiv invasiv diagnostik og behandling af patienter med røntgenapparatur og avanceret teknisk udstyr. Kardiologisk ambulatorium varetager diagnostik, behandling og kliniske kontroller af kardiologiske patienter, såvel voksne som børn. Ambulatoriet rummer selvstændige sygeplejekonsultationer. Afdelingen er ledet af administrerende oversygeplejerske og overlæge. De enkelte afsnit har funktionsledelse med afdelingssygeplejerske og overlæge. Alle afsnit har koordinerende sygeplejerske, der varetager koordinerende og vejledende opgaver i den daglige drift. Alle afsnit har et netværk af nøglepersoner med specielle funktioner og ansvarsområder. Samarbejdsrelationer Kontinuitet i kontakten mellem patient og personale prioriteres højt, hvorfor der arbejdes med en tillempet form for primærsygepleje. Plejeformen kan medføre, at den enkelte arbejder alene omkring sine patienter, hvorfor der arbejdes med makkerpar, teams og sygeplejekonferencer, med mulighed for at drøfte faglige spørgsmål i dagligdagen. Kontinuiteten understøttes af skriftlig faglig dokumentation i sygeplejejournalen. Mundtlig rapport gives ved vagtskifte i nødvendigt men minimalt omfang. Der foregår dagligt tæt samarbejde mellem sengeafsnit, kardiologisk laboratorium og B-ambulatorium relateret til det enkelte patientforløb, hvor næsten alle patienter ud over indlæggelse i sengeafsnit også undersøges og/eller behandles invasivt på kardiologisk laboratorium. Mange får udført undersøgelser i ambulatoriet under indlæggelsen og eventuelt efter udskrivelse. Nogle indlæggelser foregår via ambulatoriet. Afdeling B har samarbejde med afdeling I (intensivafdeling) såfremt patienternes tilstand kræver intensiv behandling. Det er specielt i form af respiratorbehandling, assisteret hjertepumpefunktion eller nedkøling efter hjertestop. Endvidere har afdeling B, afdeling I og afdeling T (thoraxkirurgisk) et tæt samarbejde omkring patienter, der gennemgår kirurgisk behandling af deres hjertesygdom f.eks. hjerteklapoperation, bypassoperation eller hjertetransplantation. Afdeling B og afdeling Q samarbejder omkring behandling og pleje af patienter med endocarditis. Øvrige hyppige samarbejdsafdelinger er billeddiagnostisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, nuclearmedicinsk afdeling og fysioterapien. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11

2 Patient/borger kategorier De fleste patientforløb er selekteret ud fra patientens behov for specialiseret kardiologisk medicinsk, invasiv eller kirurgisk behandling. Patienter der indlægges i afdelingen er over 15 år med hjertesygdomme. Afsnit B 1 modtager akutte og subakutte patienter med svære og alvorlige hjertesygdomme som f.eks. akut myokardioinfarkt, ustabil angina pectoris, lungeemboli, arytmier, kardiogent shock, hjertestop, lungeødem, nyoperede bypass- og klappatienter med kardielle komplikationer og terminale patienter. Afsnit B 2 modtager såvel indkaldte som akutte patienter med arytmier, hjerteinsufficiens og cardiomyopati. Desuden modtages patienter til udredning, præ- og postoperative forløb samt kontrol i forbindelse med hjertetransplantation. Pulmonal hypertension og hjerteklaplidelser. Afsnit B 3 modtager såvel indkaldte som akutte patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjerteklapsygdomme, endokarditis, arytmier og kongenitte hjertesygdomme. Afsnit B 4 modtager elektive og subakutte patienter med iskæmisk hjertesygdom, klaplidelser og arytmier med henblik på diagnostik og invasiv behandling. B-amb modtager voksne og børn i forbindelse med klinisk kontrol, rehabilitering, udredning for arvelige hjertesygdomme, hjerteinsufficiens, medfødte hjertesygdomme og pulmonal hypertension. B-lab modtager patienter akut direkte i afsnittet eller fra afdelingens sengeafsnit til invasiv diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom og arytmier. Centrale kliniske problemstillinger Patienternes har behov for veltilrettelagt indlæggelsesforløb, så patienten oplever ro og tryghed samt modtager behandling med minimale gener og komplikationer til følge. Patienter og pårørende har behov for viden om sygdom, specifikke undersøgelser og behandlinger, samt resultater heraf og videre plan. Information skal gives i et spænd - fra en meget vidende patient, der skal have hjælp til sortering af vidensmængden relateret til egen tilstand, - til en patient, der ikke selv har opsøgt informationer. Patienten kan få komplikationer ved invasive procedurer som hæmatom, pseudoaneurisme, stentsmerter, vasovagalt tilfælde, arytmi og påvirket nyrefunktion. Patienterne kan have ustabile kredsløbs- og/eller respirationsmæssige tilstande, hvor patienterne kan være i en livstruende situation. Patienten kan være præget at smerte, angst, dysnøe, arytmier, nyreinsufficiens, hyper- og hypotension m.v. Patienten kan opleve usikkerhed i forhold til fremtid, f.eks. udsigt til livsstilsændringer ved nyerkendt sygdom. Sygdom kan medføre ændret fysisk funktion, angst og depression samt give behov for ændringer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11

3 i arbejdssituationen, livsstil og vaner, yderligere indlæggelser, behandlinger og måske varig medicinindtagelse. I forbindelse med patientens mestring af sygdomstilstand og indlæggelse spiller pårørende (familie) en stor rolle, og de kan være stærkt påvirkede af situationen. Der ses forskellige reaktionsformer hos patient og pårørende afhængig af sociale, kulturelle, kønsmæssige og/eller aldersrelaterede forskelligheder. Patienter med kroniske sygdomme er hyppigt forekommende. Det drejer sig f.eks. om patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, arytmiformer, diabetes og COLD. Patientens livsstil og risikofaktorer kan være centrale f.eks. helbredsmæssige aspekter knyttet til rygning, hyperkolesterolæmi, hypertension, diabetes, overvægt, familiær disposition, manglende motion, alder, køn og stress. Patientens kommunikation og hukommelse kan være påvirket af f.eks. en akut kritisk tilstand, krise, kronisk sygdom, depression og aldersforandringer. Sygdomstilstandende kan medføre psykiske, sociale og eksistentielle problemstillinger for patient og pårørende. Patienten kan have problemer med håndtering af mange medicinske præparater og opleve forskellige bivirkninger knyttet til medicinen. Patienternes kan ikke altid håndtere symptomer og handle hensigtsmæssig på disse. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Afsnittene er normeret med sygeplejersker og enkelte social- og sundhedsassistenter. Afsnittene har tilknyttet sekretær med arbejdsplads i afsnittet samt egne portører og servicemedarbejdere. Afsnittene har faste og skiftende læger. Samarbejdet med lægerne foregår ved stuegang, ved daglige/ugentlige konferencer og i forbindelse med ad hoc opgaver hos den enkelte patient. Der samarbejdes ad hoc med bioanalytikere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist, præst m.fl. Afsnittene afholder i varieret omfang sygeplejekonferencer. Afdelingen har sygeplejersker med speciel viden/erfaring/funktion indenfor et specifikt område: Koordinatorer, intro- og oplæringsansvarlige, dokumentationsansvarlige, hygiejneansvarlige, kost- og ernæringsansvarlige, rygestopinstruktører, specialeansvarlige sygeplejersker, EPJ superbrugere, UTHansvarlige samt tillids- og sikkerhedsrepræsentant. Afdelingen samarbejder med primær sundhedstjeneste og samarbejde med geriatrisk team forekommer ad hoc. Afdelingen samarbejder med øvrige sygehuse i Region Midtjylland i forbindelse med overflytning af patienter. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afdelingen modtager patienter akut og planlagt til undersøgelse, behandling og pleje af lidelser indenfor det kardiologiske område. Afdelingen er præget af stor aktivitet på det invasive behandlingsområde. Invasiv behandling omfatter bl.a. koronararteriegrafi (KAG), ballonudvidelse (PCI), pacermaker (PM) implanterbar defibrillator (ICD), radiofrekvensablation (RFA), elektrofysiologisk undersøgelse og behandling af hjerteklapper. Nogle patienter indlægges til kortere eller længerevarende (op til uger) medicinsk behandling. De fleste patienter har hjemstedssygehus andet sted, og de overflyttes/afsluttes derfor efter endt specialbehandling. Ofte foregår ambulant opfølgning og rehabilitering et andet sted. Afdelingen har eget lokalt optageområde i dele af Århus, og som følge heraf følges patienter herfra efter udskrivning ved ambulante kontroller, telefonsamtaler, rehabiliterende tilbud m.m. Behandling og pleje tilrettelægges under hensyn til pakkeforløb for patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens og hjerteklaplidelse. Sygeplejefaglige opgaver Generelle sygeplejeopgaver Modtagelse af stabile patient, herunder deltage i observation og dataindsamling. Klargøre patienter med patientidentifikation, personlig hygiejne, rasering, sengeredning, patienttøj m.m. før invasiv behandling. Informere patient vedrørende undersøgelse og behandling jævnfør procedurebeskrivelser og patientvejledninger. Bidrage til at patientforløbet afvikles som planlagt og i et passende tempo for den enkelte patient. Modtage og observere patient efter invasiv behandling herunder være undersøgende i forhold til patientens kendskab til fremtidige plan og rehabilitering. I korte kontakter og korte indlæggelsesforløb have opmærksomhed rettet mod patientens og pårørendes verbale og nonverbale reaktion på indlæggelse. Være opsøgende i forhold til at afdække baggrund for reaktioner under hensyn til patientens livs- og sygdomshistorie, sociale netværk samt tidligere og aktuelle oplevelser med sygdom og lidelse. Modtage ustabile og komplekse patienter samt træne observation og deltage i udvalgte elementer af plejen. Bidrage med ro og omsorg for patient, der befinder sig i en usikker situation. Få indsigt i hjertesygdommes konsekvenser for livsstil, fysiske og sociale aktiviteter. Deltage i vejledning og information af patient vedrørende risikofaktorer i forhold til iskæmisk hjertesygdom (rygning, cholesterol, overvægt, abdominalomfang, motion og forhøjet blodtryk). Udlevere og anvende afdelingens patientvejledningsmateriale. Være opmærksom på patienter og pårørendes behov for støtte og vejledning efter udskrivelse herunder deltage i planlægning af udskrivelse. Kommunikere og samarbejde med patient under hensyn til den enkeltes integritet og sundhedsmæssige Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11

5 tilstand. Være bevidst om faglige begrundelser for eget målrettede bidrag i samarbejdet. Kende og overholde principper for samtykke og tavshedspligt. Tilrettelæggelse af egen dag med overblik over egne patienter og egen funktion. Varetager selvstændig helhedsorienteret pleje af egne patienter. Koordinere og organisere egne patientforløb i samarbejde med øvrige faggrupper ud fra patientens problemstillinger. Medtænke etiske aspekter i plejen, udvise respekt for enkelte patient og sørge for medindflydelse. Deltage ved stuegang og konferencer og indgå med faglig argumentation og anvendelse af fagsprog. Forholde sig til sygeplejerskens rolle i stuegang. Selvstændig dokumentere data, sygeplejeproblemer, mål, udførte handlinger og evaluering af plejen. Udvælge relevant dokumentationsmateriale ud fra egne patientens problemstillinger og forløb. Formidler faglig viden til patient og pårørende i et forståeligt sprog med udgangspunkt i patientens behov og ressourcer. Anvende afdelingens patientmateriale og egen pædagogisk viden som baggrund for formidling til den enkelte patient. Vurdere patient i forhold til krise samt psykiske og sociale tilstand. Fremkomme med forslag til handlinger i forhold til problemstillinger knyttet hertil og inddrage andre faggrupper. Skabe kontinuitet i plejen gennem samarbejde med andre sygehuse og primærsektoren. Sygeplejeopgaver knyttet til de grundlæggende fysiologiske behov Ernæring: Registrering af kostindtag, udregne protein og kaloriebehov. Planlægge indtagelse sammen med patient under hensyn til f.eks. fasteregler, kostindtag, diabetes, iskæmisk hjertesygdom, infektion samt i forhold til barrierer for kostindtag som kvalme, obstipation, træthed, smerte, medicin og feber. Varetage kostvejledning af patient i forhold til hjerterigtig kost under hensyn til brug af statiner (kolesterolsænkende medicin). Inddrage diætist eller andre steder - f.eks. Hjerteforeningen. Væske- og elektrolytbalance: Varetage observation, handling og vejledning i relation til over- eller underhydrering. Inddrage viden om elektrolytforstyrrelser, salttilskud/saltrestriktion, diuretika, væskerestriktioner og medicinering. Udskillelse og affaldsstoffer: Anlægge, observere og seponere KAD. Observere timediurese og forstå sammenhæng mellem urinmængde, nyrefunktion og cardielle tilstand. Inddrage viden om urin - og blodundersøgelser samt medicinske behandling i forhold til observation af patient. Vejleder patient i forhold til at forebygge obstipation med hensyn til kostvaner, væskeindtag og aktivitet. Respiration og cirkulation: Indsamle data om respiration herunder observere respirationsfrekvens og kulør. Understøtte respirationen via lejring, Peepfløjte og iltbehandling. Indsamle data om cirkulation herunder observere hudfarve, hudtemperatur, ødemer, BT og puls. Reagere ved afvigelser samt gengive og identificere symptomer hos patient, hvor der er afvigelser fra det normale. Identificere normal hjerterytme (sinusrytme) og de mest almindeligt forekommende arytmier. Inddrager viden om patientens respiration og cirkulation i forbindelse med planlægning og udførelse af plejen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11

6 Koble viden om medicaminas virkning på respiration og cirkulation til observation og handling Temperaturregulering: Observere symptomer på temperaturforhøjelse hos patient og reagere ved afvigelser fra normal temperatur. Handle i forhold til febers indflydelse på væskebalancen. Anvende teoretiske viden fra anatomi, fysiologi og sygdomslære til at forstå sammenhænge mellem de målte værdier (BT, puls, respiration og temperatur) og patientens sygdom. Hud og slimhinder: Udføre mundpleje og tandpleje herunder anvende svampemidler og mundskyllevæsker. Observerer hud og indstikssteder for tegn på hæmatom, infektion og decubitus. Tage initiativ til forebyggelse af decubitus med anvendelse af hjælpemidler til forflytning og anvendelse af antidecubitusmadras. Udfører sårpleje, suturfjernelse, forbindsskift og drænfjernelse under hensyn til hygiejniske principper. Sansning og smerter: Dataindsamle, observere og vurdere patientens oplevelse af angina pectoris. Deltage i behandling af angina pectoris med nitroglycerin, ro/hvile og iltbehandling. Vejlede patient ud fra materiale i afdelingen. Deltage i permanent medicinsk behandling med nitratpræparater, betablokkere og calciumangatonister. Observere patient med smerter efter pacemakerimplantation eller operation samt deltage i smertebehandling med analgetika. Støtte patienten i smertehåndtering. Mobilitet og bevægelse: Observere patienten for nedsat aktivitetsniveau, herunder hvorledes aktuelle niveau adskiller sig fra det habituelle. Fysioterapeut kan inddrages under indlæggelsen i forhold til hjælpemidler og aktiviteter. Planlægge mobiliseringsaktiviteter i samarbejde med patient med henblik på at forebygge komplikationer som atelektase, pneumoni, decubitus, obstipation, urinvejsinfektion, søvnløshed, svimmelhed, dyb venetrombose og embolier. Søvn og hvile: Observere patientens døgnrytme i forhold til hvile og aktivitet samt sovende og vågne perioder. Indsamle data og understøtte en normal døgnrytme. Være opmærksom på, at specielt smerter og åndenød kan forhindre hjertepatienter i at sove om natten. Være opmærksomhed på fysiske og mentale træthedsproblemer. Personlig hygiejne og påklædning: I samarbejde med patienten tilrettelægge personlig pleje ud fra ressourcer, muligheder og begrænsninger herunder hensyntagen til forbindinger, venflon, infusionspumper, telemetri, katetre mm. Inddrage viden om smitteveje og forebyggelse af infektion. Inddrage viden om patientens hjertesygdom og formåen. Udføre personlig pleje under hensyn til patientens og andres blufærdighed. Uddelegerede opgaver: Administrere intravenøse infusioner samt medikamina pr. os og intravenøst. Dokumentation af medicin i EPJ. Betjene afdelingens hyppigst anvendte tekniske apparatur. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11

7 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Afdelingen har ansat en forskningssygeplejerske på Ph. d niveau og har Ph. d studerende sygeplejersker. Der implementeres klinisk retningslinie for trykskader herunder screening. Der er fokus på ernæringsproblematikker, herunder screening og audit. Der afprøves forskellige lukkedevices efter invasiv undersøgelse. Der gennemføres screening for rygning med opfølgende rygestoptilbud. Udvikling af specialeansvarlige med speciel ekspertise i et snævert felt af det kardiologiske speciale understøttes i afdelingen. I ambulatoriet udvikles selvstændig sygeplejekonsultation i forhold til udvalgte patientkategorier. Rehabilitering af hjertepatienten er under udbygning. Der arbejdes med fjernmonitorering af ICD patienter og med opfølgende telefonopringninger til patientgruppen. Der arbejdes med implementering af differentieret dokumentation for patienter med korte kontakter/længere kontakter. Der arbejdes med kvalitetsudvikling gennem kvantitativ og kvalitativ audit af sygeplejejournaler. Afdelingen har fokus på oplæring og kompetenceudvikling af fast personale, hvor der arbejdes med udvikling og afprøvning af nyt kompetencekoncept. Model for læring af praktiske færdigheder implementeres i forbindelse med klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Ved indlæggelser foretages der en sygeplejefaglig dataindsamling inden for nedenstående områder. Kontaktårsag: Hvorfor er patienten blevet indlagt. Hvilke symptomer er der og hvordan påvirker de dagliglivet. Helbredshistorie: Patientens helbredssituation og egenomsorgskapacitet. Social baggrund: Netværk, bolig og støtteforanstaltninger. Igangværende sygepleje: Kontakt med hjemmepleje eller andet sundhedspersonale. Livsstil: Rygning, kost, alkohol, motion, værdier, kultur, religion mm. Cave: Medikamintel overfølsomhed. Anden overfølsomhed eksempelvis fødevarer og nikkel. Grundlæggende fysiologiske behov: Respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, hud/slimhinder, aktivitet, søvn/hvile, smerte/sanseindtryk, psykosocialt og seksualitet samt kommunikation og viden/udvikling. Metoder til vurdering af patientens fysiske tilstand. Forskellige BT-målinger, telemetri og EKG, saturation og A-punktur, timediureser, screeninger, registreringsskemaer og observationssystemer. Plejeplan og dokumentation Ud fra ovennævnte dataindsamling foretages en sygeplejefaglig vurdering, hvor patientens aktuelle og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11

8 potentielle problemer identificeres. Handlinger planlægges og sættes i værk i relation hertil. Ofte vil der være planlagt relevante handlinger i fortrykte tjeklister eller fortrykte plejeplaner. Alternativt kan udarbejdes individuelle plejeplaner. Der arbejdes med faglig kommunikation herunder den motiverende samtale. Mundtlig information suppleres med afdelingens skriftlige/internetbaserede materiale, samt Hjerteforeningens publikationer. Dokumentation foretages i sygeplejejournal og på P-dok. Instrukser for plejen hentes i E-dok. Anbefalinger fra kliniske retningslinier implementeres i dokumentationsredskaber og auditeres. Audit af sygeplejejournaler bruges som metode til kvalitativ og kvantitativ kvalitetsvurdering. Audit har endvidere en pædagogisk effekt. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Afdelingen tilbyder forløb for og 12 med begge forløb i samme afsnit. Endvidere har afdelingen følgende forløb med skift mellem afsnit og/eller sektorer: B 1 - AHA (Hjerteafdeling Århus Sygehus). Fokus er her den akutte hjertepatient i forskellige faser og tilstande samt forskellige pleje- og behandlingstilbud. B 2 - primær sundhedstjeneste. Fokus er her patienter med hjertesygdom under indlæggelse og i eget hjem. Der er specielt fokus på hjerteinsufficiens, iskæmisk lidelse og arytmiers betydning samt håndtering af symptomer og medicinering under indlæggelse og hjemme. B 3 - B-amb. Fokus er hjertepatienter under indlæggelse og i ambulant forløb. Håndtering af symptomer og medicinering under indlæggelse og hjemme. B 3 - Q 2 (Infektionsmedicinsk Skejby). Fokus er plejeproblemer og behandling af patienter med infektiøse lidelser herunder endocarditis. B 4 - T 2 (Thoraxkirurgisk Skejby). Fokus er patienter med iskæmisk hjertesygdom og klaplidelse samt plejeproblemer, medicinsk behandling og præ-/postoperativ sygepleje. B 4 - I 50 (Intensiv Skejby). Fokus er patienter med iskæmisk hjertesygdom og klaplidelse samt plejeproblemer, medicinsk behandling og præ-/postoperativ sygepleje. Intensiv observation, pleje og behandling herunder respiratorbehandling. Afdelingen modtager sygeplejestuderende i Modul 1, Modul 4, og Modul 12 samt radiografstuderende i Modul 6 og social- og sundhedsassistentelever i somatisk praktik. Der er desuden ad hoc studerende f.eks. udenlandske studerende eller fjernstuderende. Studerende og elever er fordelt på afdelingens seks afsnit ud fra bedst mulig sammenhæng mellem mål for de enkelte uddannelser, læringsmuligheder i afdelingen og vejlederressourcer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11

9 Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede ansvar for grunduddannelserne. Den studerende møder den uddannelsesansvarlige sygeplejerske til introduktion og eventuelt til undervisning, samtaler og/eller vejledningssituationer i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske inddrages i den enkelte studerendes uddannelse efter behov formuleret af studerende, vejledere, afsnittet eller sygeplejelærer/skole. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har et tæt samarbejde med de kliniske vejledere i afdelingen med henblik på planlægning, ensartethed og kvalitet i afvikling af den kliniske uddannelse samt i forbindelse med udvikling af uddannelsesredskaber og metoder. Der afholdes faste månedlige møder mellem kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Der afholdes netværksmøde mellem kliniske vejledere, uddannelsesansvarlig og sygeplejelærere. Hvert afsnit har en klinisk vejleder. Den studerende er tilknyttet 1-2 daglige vejledere ud over den kliniske vejleder. Klinisk vejleder samarbejder med de daglige vejledere og har overblikket over den studerendes læringsaktiviteter, udvikling og faglige niveau. Klinisk vejleder har ansvaret for planlægning og evaluering sammen med den studerende. Vejledning i grupper kan forekomme. Enkelte dage er studerende på B-lab/B-amb. Endvidere kan den studerende følge med egne patienter fra sengeafsnit til undersøgelser og behandling på B-lab/B-amb. Kliniske vejleder planlægger den studerendes tilstedeværelse i afsnittet og afholdelse af studiedage ud fra studerendes behov og vejleders tilstedeværelse. Læringsmiljø /Studiemiljø Den studerende vil altid følges med daglige vejledere, klinisk vejleder eller en anden sygeplejerske i det kliniske arbejde i afsnittet. Vi søger i vejledningen at tage afsæt i den enkelte studerendes behov for balance mellem kendt og ukendt, tryghed og udfordring. Den studerende vil derfor i starten arbejde med en/få patienter med afgrænset diagnose og problemområder, og i løbet at den kliniske periode vil den studerende udvide sit fokus til flere patient med forskellige diagnoser og problemområder. Udvælgelse af patienter sker i samarbejde mellem studerende, vejledere og koordinator. I vejledning vægtes at fremme den studerendes evne til refleksion. Den studerende kan reflektere på egen hånd, men dialog med vejleder og andre kan fremme og udvide refleksionen, da spørgsmål vil tvinge den studerende til at analysere og argumentere i forhold til faglige vurderinger og handlinger. Studiedage forventes anvendt målrettet i forhold til det fokus og de læringsaktiviteter den studerende er i gang med. Det vil være muligt at anvende studiedagene i relation til praksis ved f.eks. at udarbejde plejeplan, fordybe sig i et emne, tale med ressourcepersoner, opsøge ekspertise i andre afdelinger, besøge andre afdelinger, besøge Hjerteforeningen og samtale med/følge andre faggrupper som f.eks. læge, fysioterapeut, diætist, rygestopinstruktør, Det forventes, at studiedage anvendes til læsning af litteratur og til udarbejdelse af skriftlige oplæg i forbindelse med studiemetoderne patientforløb, sygdomsforløb, patientfortælling og seminar. Studiedage kan også anvendes til udarbejdelse af og revision af individuel klinisk uddannelsesplan. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11

10 I afdelingen forefindes diverse kardiologisk litteratur, herunder materialer der anvendes til information af patienter. I alle afsnit er der adgang til såvel intra- som internet. Klinisk vejleder kan være behjælpelig i forhold til dette.. Hospitalet har biblioteksservice flere gange ugentligt. I vekslende omfang afvikles undervisning for personale og studerende inden for pleje- og behandling af kardiologiske patienter. Den kliniske vejleder vil vurdere, hvorvidt aktuel undervisning er relevant for den enkelte studerende ud fra dennes fokus og niveau. Vejlednings- og evalueringstilbud Studerende deltager i 2 dages introduktion til Skejby samt introduktion til afdeling B. Kliniske vejledere afvikler øvelse for hele gruppen af studerende, hvor en sygestue indrettes ad hoc til øvelsesrum. Aktiviteterne i rummet kan have et specifikt tema dom f.eks. hygiejne og miljø, og der indgår ikke patient. Formålet er at give de studerende mulighed for at afprøve handlinger, uden at der er handletvang. De studerende handler, observerer og reflekterer. Der skabes mening gennem handling gennem kroppens bevægelse og sansning. Via de studerendes fokus på brug af sanser søges observationsevnen udfordret. De kliniske vejledere afgrænser fokus for handling og debat og er katalysatorer for processen i rummet. Som redskab til planlægning og evaluering af det kliniske uddannelsesforløb anbefaler afdelingen, at den studerende anvender Studiebogen i samarbejdet med den kliniske vejleder. Der afvikles planlægningssamtale med klinisk vejleder inden for den første uges tid. På baggrund af samtalen skal den studerende have sin individuelle kliniske uddannelsesplan formuleret. Den kliniske uddannelsesplan mailes til sygeplejelærer, der har mulighed for kommentarer. Løbende gennem modulet planlægger den kliniske vejleder samtaler med den studerende, hvor faglige niveau og faglig udvikling drøftes og hvor den individuelle kliniske studieplan revideres. Ved planlægningssamtalen aftales der en tidsplan for den studerendes arbejde med studiemetoderne. Der aftales afleveringsfrist af skriftlige produkt til kliniske vejleder og aftaler om vejledning herpå. Seminar planlægges i samarbejde med sygeplejelærer, og afvikles eventuelt med deltagelse af studerende fra flere af afdelingens afsnit i samme gruppe. Vejledning i klinisk praksis foregår i høj grad ved, at den studerende følger daglige vejledere, klinisk vejleder eller anden sygeplejerske i den praktiske sygepleje i afsnittet. Vejledningen tilpasses den studerende og den aktuelle situation, og vil bestå i før-, under- og/eller eftervejledning. Det er hensigten at udfordre den studerende i et for den enkelte passende omfang og med fokus på den individuelle kliniske studieplan. For at dette kan lykkes, er det afgørende, at den studerende er opsøgende og undrende, samt at den studerende løbende fastholder og arbejder ud fra det fokus, der er aftalt og beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Det forventes, at den studerende i sin kommunikation med daglige vejleder og klinisk vejleder beskriver, analyserer, begrunder og reflekterer over egen praksis. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11

11 Model for udøvelse af praktiske færdigheder i sygepleje er under implementering. Den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige sygeplejerske forbereder den studerende til den interne kliniske prøve ved at gennemgå dagens forventede forløb og rammer, samt ved gennemgang af kriterierne for prøven. Prøvedato fastsættes i samarbejde med sygeplejelærer så tæt på periodens afslutning som muligt. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Uddannelsesansvarlig sygeplejerske har Sygeplejefaglig Diplomuddannelse i Sygepleje og Pædagogik (SD) og er Master i Klinisk Sygepleje (MKS) fra Århus Universitet. Kliniske vejledere har klinisk vejlederuddannelse. Flere er i gang med/har afsluttet Sundhedsfaglig Diplomuddannelse. Alle har mange års erfaring i det kardiologiske speciale. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve forventes følgende studieaktivitet: Skriftligt oplæg til individuel klinisk studieplan, samt skriftlig opfølgning og revision heraf efter samtaler med kliniske vejleder. Aktiv deltagelse i den daglige kliniske praksis ved at opsøge relevante læringsmuligheder og ved at indgå i arbejdsfællesskabet i afsnittet samt efterspørge daglige vejlederes og kliniske vejleders vurdering af det faglige niveau. Gennem argumentation for faglige vurderinger og begrundelser overfor vejledere. Gennem dokumentation i sygeplejejournal herunder udarbejdelse af individuelle plejeplaner. Udarbejdelse af minimum en patientfortælling, et sygdomsforløb og et patientforløb jævnfør retningslinier i Studiebogen. Udarbejde skriftligt oplæg til seminar. Udvise initiativ ved den mundtlige afvikling af eget seminar samt være deltagende ved de øvrige studerendes seminar, ved at have læst de skriftlige oplæg og deltage i den faglige debat. Udvise indsigt i afdelingens anbefalede pensum. Opgive selvvalgt pensum. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11