Halvårsrapport Investeringsforeningen Lån & Spar Invest

Transkript

1 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest

2 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 1 Udvikling og forventninger 2 Risici og risikostyring 5 Afdeling Danmark Beretning 22 Resultatopgørelse, balance & noter 24 Påtegninger Ledelsespåtegning 8 Beretning og halvårsregnskab 1. januar 30. juni 20 Afdeling Korte Obligationer Beretning 10 Resultatopgørelse, balance & noter Afdeling Obligationer Beretning Resultatopgørelse, balance & noter 15 Afdeling Europa Beretning 25 Resultatopgørelse, balance & noter 27 Afdeling Verden Beretning 28 Resultatopgørelse, balance & noter 30 Afdeling Nordamerika Beretning 31 Resultatopgørelse, balance & noter 33 Afdeling Lange Obligationer Beretning 16 Resultatopgørelse, balance & noter 18 Afdeling Mix Obligationer Beretning 19 Resultatopgørelse, balance & noter 21 Information om indhold i afdelingernes beretning og regnskaber Læsevejledning 34 Anvendt regnskabspraksis 35 Foreningsoplysninger Foreningen Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Adresse: Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: Telefax: Hjemmeside: @invest-administration.dk CVR-nr.: Reg.nr. i Finanstilsynet: Bestyrelse Nis Jul Clausen (formand) Bodil Rosenbeck (næstformand) Kjeld Iversen Niels Mazanti Ole Bergsten Direktion Invest Administration A/S, direktør Preben Iversen Revisor KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Depotselskab Lån & Spar Bank A/S

3 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Ledelsesberetning 1 Ledelsesberetning Foreningens formue steg med 4,5% fra mio.kr. ultimo 20 til mio.kr. ultimo 1. halvår 20. Driftsresultatet bidrog med godt 39 mio.kr. og nettotilgang fra investorer med 152 mio.kr., heraf 108 mio.kr. i den nye afdeling MixObligationer, hvilket opvejer udlodningerne til foreningens investorer på 72 mio.kr. efter den ordinære generalforsamling. Alle aktieafdelingerne opnåede positive afkast i 1. halvår. Det højeste afkast blev opnået i afdeling Nordamerika, der i 1. halvår steg med 11,1%. I forhold til aktieafdelingernes benchmark er afkastene dog ikke fuldt ud tilfredsstillende. Afkastet i obligationsafdelingerne var præget af rentestigninger særligt i juni. Det laveste absolutte afkast blev opnået i afdeling Lange Obligationer, hvor afkastet blev -0,9%. Sammenlignet med afdelingens benchmark opnåede afdelingen et merafkast på 1,4%. Afkastene i obligationsafdelingerne har ligget mellem -0,9% og 0,5%, hvilket afspejler det aktuelle lave renteniveau i Danmark. Halvåret har, som forventet ved indgangen til 20, været præget af en mere positiv men fortsat usikker økonomisk vækst i de fleste betydende økonomier. Mod slutningen af halvåret gav udtalelser fra den amerikanske centralbank om en mulig begrænsning i den lempelige pengepolitik, anledning til kursfald på såvel aktie- som obligationsmarkederne. Afdelingernes resultat, afkast og formue i første halvår 20 Resultat Afkast Formue, ultimo Afdeling (mio. kr.) (%) (mio. kr.) Korte Obligationer 2,6 0,46 552,9 Obligationer -2,6-0, ,6 Lange Obligationer -1,6-0,92 174,1 MixObligationer -3,0-2,22 105,8 Danmark 18,6 8,90 222,8 Europa 3,7 3,44 102,6 Verden,3 6,53 229,8 Nordamerika 8,3 11,08 74,5

4 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Ledelsesberetning 2 Udvikling og forventninger Det går fremad i verdensøkonomien, men der er et uensartet vækstforløb på tværs af regioner, og vækstraterne er påvirket af en høj offentlig gæld. Gældskrisen synes dog inddæmmet, hvorfor investorerne i 1. halvår 20 har øget deres appetit på de mere risikofyldte aktiver såsom aktier og kreditobligationer. Udviklingen har været understøttet af positive økonomiske nøgletal for USA, ligesom virksomhederne i perioden har formået at skabe vækst i indtjeningen. En ny japansk regering forsøger med en ny økonomisk politik at vende udviklingen, som aktieinvestorerne allerede har indregnet som en succes. I forhold til tidligere er der øget usikkerhed om vækstforløbet i Kina. En af de store bekymringer i starten af året var de politiske forhandlinger om statsbudgettet i USA, men fremgangen i økonomien har mindsket bekymringerne i forhold til de automatiske nedskæringer, der trådte i kraft den 1. marts. Det private forbrug trækker væksten solidt mod en årlig vækstrate for 20 på godt 2% samtidig med, at der er nedskæringer i det offentlige forbrug. Det er boligmarkedet, der driver fremgangen i den amerikanske økonomi. Prisudviklingen for boliger i de 20 største byområder i USA viser tocifrede vækstrater, og entreprenørtilliden er også stigende og ikke set højere siden foråret Udviklingen på boligmarkedet indikerer stigende forbrugertillid og et højere privatforbrug. Derudover er der en fremgang i beskæftigelsen i USA. Arbejdsløsheden toppede i oktober 2010 på 10%, men er siden faldet støt og roligt. Det seneste år fra 8,2% til 7,6%. Fremgangen i den amerikanske økonomi er i sådan en udvikling, at centralbanken vurderer, at den i løbet af efteråret kommer til at neddrosle sine massive månedlige opkøbsprogrammer. Udmeldingen fra centralbanken er dog også, at arbejdsløsheden skal under 6,5%, før den officielle rente hæves. Prognoserne indikerer, at det først er i 2015, at arbejdsløsheden er under 6,5%. Trægheden i nedbringelsen af arbejdsløsheden skal ses i lyset af, at arbejdsstyrken vokser i takt med, at konjunkturerne forbedres. Da den økonomiske vækst var nedadgående, forlod mange arbejdsmarkedet, men de melder sig nu til rådighed igen. Dertil kommer, at arbejdsstyrken vokser med lidt under 1% om året. Obligationsmarkedet reagerede som ventet med rentestigninger på centralbankens udmelding om mulig ændring af opkøbsprogrammet, men der var også en større negativ reaktion på aktiemarkedet. Efterfølgende har centralbanken beroliget finansmarkederne med, at økonomien skal være i klar bedring, før pengepolitikken gøres mindre lempelig. Den udmelding stabiliserede ved udgangen af 1. halvår både aktieog obligationsmarkedet. Udviklingen i 1. halvår har bekræftet forventningerne om, at vækstudsigterne for Europa er moderat positive, men usikre. Selvom Europa vækstmæssigt er langt bagud sammenlignet med USA, er der dog tegn på mere optimisme og bedre tider. Tillidsindikatorerne har på det seneste indikeret en fremgang. Men der er fortsat lang vej igen for Europa, der samlet set er i recession. Arbejdsløsheden er høj, og der er behov for en række strukturelle reformer, specielt i Frankrig og resten af Sydeuropa. Japan har gennem årtier været en økonomi i dvale, præget af lav vækst og deflation. Men nu er der måske nye tider på vej. Japan fik i december 20 en ny regering, der fremlagde planer for massive finanspolitiske stimuli, pengepolitiske lempelser og politiske reformer. Alt dette med det ene formål at skabe vækst og inflation, og dermed få Japan ud af den økonomiske dvale. Hvis projektet lykkedes, er det en rigtig god nyhed for de globale vækstudsigter. Emerging markets landene bidrager fortsat markant positivt til den globale vækst men med lavere momentum, og lever dermed op til forventningerne om en relativ højere vækst end andre regioner. Til trods for betydelige udfordringer i Brasilien og aftagende vækst i bl.a. Kina er vækstraterne efter europæiske standarder fortsat høje: Kina 7,5%, Brasilien 3% og Indien 5%. Den kinesiske økonomi er vokset voldsomt de senere år, og derfor bidrager Kinas vækst i dag også langt mere til den globale vækst end for få år siden, selvom vækstraterne da var 10-%. Obligationsmarkederne Obligationsrenterne har fra meget lave niveauer været stigende i løbet af 1. halvår 20. Ved indgangen til året var renten på de to-årige danske statsobligationer negativ med -0,%. Den negative rente på de danske obligationer var

5 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Ledelsesberetning 3 et resultat af, at obligationsinvestorerne verden over søgte parkering i AAA-ratede obligationer til trods for rentetabet. Troen på, at eurolandene vil holde sammen blev styrket i halvåret, hvilket har mindsket investorernes behov for safe haven. Ved udgangen af juni var renten på den 2-årige danske statsobligation således steget til 0,48%, hvilket anses som en begyndende tilpasning af renteniveauerne til et mere normalt niveau. Renten på den 10-årige danske statsobligation steg til 1,87% i løbet af 1. halvår. Danmarks Nationalbank hævede i januar renten med 0,1%, og sænkede med 0,1% i kølvandet på ECB s rentenedsættelse i maj på 0,25%. Kreditmarkederne Kreditmarkederne har i 1. halvår været negativt påvirket af de stigende renter. Amerikanske og europæiske erhvervsobligationer gav positive afkast, mens emerging markets obligationerne leverede et negativt afkast. Emerging markets obligationerne var påvirket af såvel et stigende renteniveau samt en udvidelse af kreditspændet fra 3,25% til 3,65%-point. Det amerikanske kreditspænd blev indsnævret 0,%-point til 5,21%, mens det europæiske blev indsnævret 0,%-point til 5,48%. Positivt for udviklingen på markedet for erhvervsobligationer er, at konkursraterne har holdt sig på et absolut og relativt lavt niveau. Aktiemarkederne Ved indgangen til året var det forventet, at kursdannelsen ville være langt mindre fokuseret på den politiske debat om holdbarheden i eurosamarbejdet og i langt højere grad været bestemt af den makroøkonomiske udvikling. Forudsætningen var også, at der ikke blev skabt ny tvivl om eurosamarbejdet. Den forudsætning holder stadig, og investorernes appetit på risiko har været stigende. Dette kan foruden det generelt positive aktiemarked også ses ved, at de højeste afkast har været på de mindste selskaber, mens large cap-aktierne har givet de laveste afkast. På tværs af regioner har de japanske aktier haft en stærk udvikling baseret på, at Japan endelig efter årtiers lavvækst måske er på vej frem som følge af en ny økonomisk politik. Afkastmæssigt har Japan været den næstbedste region i 1. halvår 20, selv om nøgletallene endnu ikke viser, om der kommer en holdbar fremgang i økonomien. De eksportorienterede virksomheder i Japan får gavn af den svækkede yen, men den indenlandske efterspørgsel kick-startes næppe af de nye tiltag. Den strukturelle udfordring for den japanske økonomi er den demografiske udvikling med en aldrende befolkning. I Europa er vækstforløbet stadig meget uensartet. Den økonomiske vækst i eurozonen bevæger sig forskelligt fra nord til syd. Der er positive vækstrater i nord, mens de sydeuropæiske, gældsplagede lande er i dyb recession. Europæiske aktier har alligevel givet positive afkast i 1. halvår 20, hvilket til dels skyldes, at værdiansættelsen tidligere var tynget af frygten for euroens sammenbrud. Amerikanske aktier har i 1. halvår givet et tocifret afkast, selv om kvartalsregnskaberne for virksomhederne ikke helt har levet op til de positive forventninger. Investorerne har dog tillagt den positive udvikling i de makroøkonomiske nøgletal mere vægt som indikation af, at USA s økonomi er i fremgang. Emerging markets landene med BRIKlandene i front har i årevis bidraget mest til væksten i verdensøkonomien. Væksten er efter vestlige forhold stadig høje, men aftagende. En lang række centralbanker i emerging markets landene har i de seneste tre måneder sænket deres renter for at understøtte væksten. Udfordringerne for politikerne er bl.a., at væksten er meget afhængig af fortsat mange investeringer herunder i ejendomssektoren. Bemærkelsesværdigt for udviklingen på aktiemarkederne i hele 1. halvår har været de fortsat stigende kurser i de mest defensive sektorer, herunder daglige forbrugsgoder og sundhedsaktier. Værdiansættelsen af de defensive sektorer er nu markant dyrere end de cykliske, hvortil forventningerne til indtjeningen implicit er noget afdæmpet. Specielt de råvareproducerende virksomheder har haft en skuffende udvikling. I 1. halvår steg de globale aktiemarkeder målt på MSCI World Indekset med 9,2%, mens sektoren Materialer faldt med 10,8%. Forventninger Den gradvise forbedring af de udviklede landes makroøkonomier forventes at fortsætte, og det bør styrke

6 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Ledelsesberetning 4 aktiemarkederne. Men en bedring i de makroøkonomiske forhold i retning af, at økonomierne kan klare sig uden en ekstremt lempelig pengepolitik betyder også, at pengepolitikken er på vej mod en normalisering. Det kan som i juni give store kursmæssige udsving på aktiemarkederne. Men de stærkere fundamentale vilkår for virksomhederne vil sandsynligvis være en vigtigere drivkraft for de fremtidige investeringer end de højere renter. Rentestigningerne er et udtryk for en bedre fundamental udvikling i økonomien, hvilket er positivt for virksomhedernes muligheder for at skabe vækst i indtjeningen. Mens det går fremad i USA og Japan - og også Europa bevæger sig i den rigtige retning - er der større usikkerhed om vækstforløbet i emerging markets landene. Holder de nuværende officielle vækstforventninger, kan der argumenteres for, at værdiansættelsen af aktierne i emerging markets er attraktiv. Men der er stor usikkerhed om vækstforløbet og derved også om virksomhedernes evne til at skabe vækst i indtjeningen. Yderligere har der været folkelige opstande i Tyrkiet og Brasilien og voldelige kampe i Egypten og Syrien, der tilsammen øger den geopolitiske risiko. Derfor har de institutionelle investorer reduceret eksponeringen til emerging markets aktier. Som i 1. halvår er det mest sandsynlige scenarie for obligationsrenterne, at de i 2. halvår vil bevæge sig opad. Men ikke markant, da de korte obligationsrenter vil være forankret i lave officielle rentesatser, og der ikke aktuelt er tegn på stigende inflation. I de senere år har der været en tendens til, at alle risikoaktiver er steget og faldet på samme tid. Men i 1. halvår har der været store variationer i de regionale aktieafkast, hvilket antyder, at finansmarkederne er på vej tilbage mod den traditionelle og mere nuancerede tilgang til risiko. Det kan være et tegn på, at finanskrisen er ved at være overstået. Kursdannelsen ventes således i stadig større omfang at være bestemt af den makroøkonomiske udvikling og virksomhedernes evne til at skabe indtjening, end f.eks. begivenheder som auktioner over statsobligationer i sydeuropæiske lande. Foreningsforhold På generalforsamlingen den 10. april 20 blev Nis Jul Clausen og Bodil Rosenbeck genvalgt til bestyrelsen. KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som foreningens revisor. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Nis Jul Clausen som formand og Bodil Rosenbeck som næstformand. I maj var der tegning i foreningens ny afdeling MixObligationer, der blev vel modtaget, med en tegning på 76 mio.kr. Kort om markederne i første halvår 20 Aktiemarkederne Det globale aktieindeks opgjort i danske kroner inkl. udbytter steg med 9,9%. Amerikanske aktier steg, målt ved S&P 500-indekset og opgjort i danske kroner, med 15,3. Emerging markets aktier, målt ved MSCI Emerging Free-indekset opgjort i danske kroner faldt med 8,4%. Det europæiske aktieindeks steg set under ét med 3,6%, målt i danske kroner. Det danske aktieindeks OMX København Totalindeks Cap inkl. udbytter steg med 11,7%. Obligationsmarkederne Det globale obligationsindeks (JP Morgan World Bond-indeks) opgjort i danske kroner faldt med 4,5%. Danske statsobligationer fik (målt ud fra det danske obligationsindeks Nordea Constant Maturity Government 5 years) et afkast på -2,0%. Valutamarkederne Den danske krone faldt svagt i forhold til EUR og steg med 1,3% i forhold til USD.

7 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Ledelsesberetning 5 Risici og risikostyring Investeringsforeningen Lån & Spar Invest tilbyder obligationsafdelinger, der investerer i korte, mellemlange og lange danske obligationer, en obligationsafdeling med såvel danske som udenlandske obligationer samt aktieafdelinger, der investerer i såvel danske som udenlandske aktier. Afdelingernes generelle profil samt risikoindikator er beskrevet i de følgende afsnit. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingerne henvises til den seneste årsrapport samt gældende prospekt, der kan hentes på Der er forskellige risici knyttet til de enkelte afdelinger. Risikoen er udtrykt ved en risikoindikator, der er et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker dog ikke en risikofri investering Lav risiko Høj risiko Der er typisk større risiko forbundet med at investere i aktier end i obligationer, og investering i afdelinger med obligationer svarer ikke til et statsgaranteret indskud. De historiske data giver ikke nogen garanti for den fremtidige kursudvikling. Det er vigtigt at opnå den rigtige kombination af investeringsbeviser i forhold til ens økonomi, tidshorisont og risikovillighed. Det gælder både på tidspunktet for investeringen og løbende i opsparingsperioden. Eksempler på risikoelementer er beskrevet nedenfor. Listen er ikke udtømmende. Risici knyttet til valg af investeringsbeviser i forskellige afdelinger Investeringer skal sammensættes ud fra egne behov og forventninger. Man skal derfor være bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Risici knyttet til investeringsmarkederne Risikoelementer omfatter f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndteres inden for de givne rammer for de forskellige investeringsområder, afdelingerne investerer i. Et eksempel på risikostyringselementer er lovgivningens regler om risikospredning. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Investeringsbeslutninger er langt overvejende baseret på porteføljerådgiveres handelsforslag til køb og salg Afdelingens placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene målt som standardafvigelse i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. Afdelingernes generelle profil Afdeling Stiftet Investerer fortrinsvis i Risikoindikator Store historiske udsving er lig med høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6 7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutaer. Korte Obligationer 2001 Korte danske obligationer 2 Obligationer 1991 Danske obligationer 3 Lange Obligationer 2003 Lange danske obligationer 3 MixObligationer 20 Danske og udenl. obl. 4 Danmark 1989 Danske aktier 7 Europa 1985 Europæiske aktier 6 Verden 1986 Globale aktier 6 Nordamerika 2002 Nordamerikanske aktier 6

8 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Ledelsesberetning 6 af værdipapirer. Handelsforslagene udspringer af forventninger til fremtiden, der dannes ud fra kendskab til markedsforholdene f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Målet er at opnå et afkast, der svarer til markedsafkastet af afdelingens benchmark, så der opnås et tilfredsstillende afkast under hensyn til de investeringsområder, der investeres i, omkostninger samt rammerne for risikospredning. Afdelingernes afkast er opgjort efter fradrag af administrations- og handelsomkostninger. Udviklingen i benchmark (afkastet) tager ikke højde for de almindelige omkostninger, der er ved porteføljepleje. Strategierne medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastene kan blive både højere og lavere end benchmark. Benchmarket er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, hvor den enkelte afdeling investerer. De væsentligste begrænsninger i investeringerne følger af de gældende regler for risikospredning. Risici knyttet til driften af foreningen og dens afdelinger Ved administration af foreningens midler er der en række forretningsmæssige risici, herunder risici i relation til investeringsbeslutningerne, f.eks. kvaliteten af de porteføljemæssige investeringsbeslutninger, samt til driften af foreningen, f.eks. menneskelige og systemmæssige fejl, og til ledelsens evne til løbende at holde bestyrelsen godt orienteret om foreningens forhold. Investeringsforeningen er underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. For yderligere oplysninger om de enkelte afdelinger under Investeringsforeningen Lån & Spar Invest henvises til seneste årsrapport samt gældende prospekt for foreningens afdelinger, der kan downloades fra Generelle risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, er der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/-markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Afdelinger, som investerer i danske aktier eller obligationer, har ingen direkte valutarisiko, og afdelinger, som investerer i europæiske aktier, har begrænset valutarisiko. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en aktieafdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10% i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Der er også om end i mindre grad en selskabsspecifik risiko ved realkreditobligationer, hvor en afdeling kan investere op til 25% i udstedelser fra et realkreditinstitut. Særlige risici ved obligationsafdelingerne Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag,

9 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Ledelsesberetning 7 som kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renterisikoen er risikoen for, at der opstår kursfald som følge af, at renten stiger. Stiger renten, falder kursværdien på obligationerne. Renteudviklingen er blandt andet afhængig af de økonomiske forhold i Danmark og EU. Foreningen styrer renterisikoen ved at fastsætte konkrete grænser/intervaller for den korrigerede varighed på porteføljen i hver af obligationsafdelingerne. Den korrigerede varighed udtrykker, hvor meget porteføljen forventeligt vil ændre sig ved en rentestigning og ved et rentefald. Kreditrisiko: Inden for forskellige obligationstyper statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets obligationer, kreditobligationer osv. er der en kreditrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at debitoren bag obligationen ikke kan leve op til sine forpligtelser og tilbagebetale sin gæld. Kreditrisikoen er derfor forskellig alt efter udsteders kreditværdighed, som kan ændres over tid. Obligationer udstedt af den danske stat betragtes som meget sikre obligationer, fordi kreditrisikoen er lav. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Særlige risici ved aktieafdelingerne Udsving på aktiemarkedet: Aktiemarkeder kan svinge meget og stige og falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke eller på mere generelle, politiske og reguleringsmæssige forhold eller være en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til f.eks. udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Lån & Spar Invest investerer primært i blue chip /large cap selskaber, hvor adgangen til den nævnte form for risikovillig kapital almindeligvis har mindre betydning. Risikoklasse gul I Erhvervs- og Vækstministeriets risikoklassifikation er afdelingerne, i lighed med andre investeringsforeningers afdelinger, risikoklassificeret med farven gul, der betyder, at der er risiko for, at indskuddet på produktet kan tabes helt eller delvist, og at produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Ud over den gule kategori findes en grøn og en rød kategori.

10 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Påtegninger 8 Påtegninger Ledelsespåtegning Foreningens bestyrelse og direktion har dags dato aflagt og godkendt halvårsrapporten for 20 for Investeringsforeningen Lån & Spar Invest. I overensstemmelse med gældende praksis har halvårsrapporten ikke været genstand for revision eller review. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Halvårsregnskaberne for de enkelte afdelinger givet et retvisende billede af de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 30. juni 20 samt resultatet af afdelingernes aktiviteter for første halvår 20. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af. Frederiksberg, den 28. august 20 Direktion v/invest Administration A/S Preben Iversen Bestyrelse Nis Jul Clausen Bodil Rosenbeck Kjeld Iversen formand næstformand Niels Mazanti Ole Bergsten

11 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Beretning og halvårsregnskab 1. januar 30. juni 20 9 Beretning og halvårsregnskab 1. januar 30. juni 20

12 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Korte Obligationer 10 Afdeling Korte Obligationer Investeringsområde og -profil Afdeling Korte Obligationer investerer primært i danske obligationer, der er optaget til handel på NASDAQ OMX, Copenhagen A/S, f.eks. obligationer udstedt af den danske stat samt realkreditobligationer. Afdelingen kan ikke investere i erhvervsobligationer, med mindre disse er statsgaranterede. Afdelingens investeringsstrategi sigter imod at sammensætte en portefølje med en lav renterisiko. Rentefølsomheden, målt som porteføljens samlede korrigerede varighed, må maksimalt være 4 år. Dette betyder, at en rentestigning på 1%-point, alt andet lige, vil medføre et kurstab på maksimalt 4% af den samlede porteføljeværdi. Fra 1. september 20 er max-rammen nedsat til 3. Afdelingens benchmark er Nordea Government Constant Maturity 2 year, der består af korte danske statsobligationer. Indekset har en konstant renterisiko på 2 år. Porteføljen er aktivt styret og sammensætningen adskiller sig fra benchmarket, som alene omfatter korte danske statsobligationer. Afdelingens rådgiver er Gudme Raaschou Asset Management, en del af Lån & Spar Bank A/S. Afdelingen er ved halvårsskiftet placeret i risikokategori 2, hvilket indikerer en lav risiko på investering i afdelingen. Risikoskalaen og risikofaktorer er nærmere beskrevet i halvårsrapportens afsnit Risici og risikostyring. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum 4 år. Afdelingen kan benyttes til investering af såvel fri opsparing som pensionsmidler. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. Udviklingen i 1. halvår 20 Afdeling Korte Obligationer gav i 1. halvår af 20 et afkast på 0,46%, mens afdelingens benchmark gav et negativt afkast på 0,58%. Afdelingens afkast i forhold til benchmark er tilfredsstillende. Den gode performance, et merafkast på mere end 1%, har været en konsekvens af overvægten af realkreditobligationer i porteføljen gennem 1. halvår. Desuden har porteføljen haft en lavere varighed end benchmark, hvilket har haft en positiv effekt på porteføljens afkast relativt til benchmark. Porteføljens varighed var ved udgangen af 1. halvår på 2,0. Ved indgangen til 20 var det forventet, at en moderat økonomisk vækst og lav inflation ville holde renten på et lavt niveau, om end de historisk lave renteniveauer gav risiko for stigende renter særligt, hvis usikkerheden omkring gældskrisen i de sydeuropæiske lande reducerede investorernes behov for at søge mod danske obligationer. Forventningerne har i store træk holdt stik med et fortsat lavt renteniveau, om end med stigninger grundet bedre økonomisk vækst og udsigt til løsning af gældskrisen. Året begyndte med rentestigninger. I løbet af foråret faldt renterne dog tilbage, hvilket var drevet af usikkerhed om budgetsituationen i USA, det italienske valg og bankkrisen på Cypern. Sidst i 2. kvartal steg renterne igen, endda ganske meget. Set over 1. halvår er de 2-årige danske statsrenter steget med ca. 0,6%-point, fra -0,% til 0,48% p.a. ved udgangen af juni, mens de 10-årige er steget ca. 0,8%-point til 1,87% p.a. Centralbankerne i Europa var aktive i løbet af 1. halvår. Efter at have hævet repo-renten til 0,30% p.a. i 1. kvartal med henblik på at styrke den danske krone, sænkede Nationalbanken renten til 0,20% p.a. i starten af maj. Beslutningen kom som en naturlig reaktion på, at den europæiske centralbank (ECB) sænkede sin rente med 0,25%-point til 0,50%. I juni var renterne igen stigende. Denne gang som følge af udmeldinger fra den amerikanske centralbank (FED), der indikerede, at fremgangen i den amerikanske økonomi kan give anledning til neddrosling af FED s massive månedlige opkøbsprogrammer i løbet af efteråret. Markederne reagerede med rentestigninger ud fra en vurdering af, at den forventelige mindre likviditet i markedet ville reducere efterspørgslen efter værdipapirer. Efterfølgende har flere FEDmedlemmer beroliget investorerne med, at økonomien skal være i klar bedring inden pengepolitikken gøres mindre lempelig. Det danske realkreditmarked har leveret pæne afkast i 1. halvår, og det er specielt de variabelt forrentede serier samt de konverterbare serier med høj kupon, der har klaret sig bedst i et markedsmiljø præget af stigende renter. Porteføljen har en betydelig andel af netop denne type obligationer, hvilket i høj grad har bidraget positivt til det samlede porteføljeafkast. Forventninger Med udsigt til fremgang i den globale økonomi og de, på trods af 1. halvårs rentestigninger, lave renteniveauer, peger rentepilen på lidt længere sigt fortsat opad. Den danske krone har handlet stabilt overfor euroen, og på den baggrund er det vurderingen, at Nationalbanken vil holde rentespændet til ECB uændret henover sommeren og efteråret. På trods af økonomisk fremgang i USA, og en vis stabilitet i Europa, er økonomierne stadig sårbare. Dette kombineret med en relativ lav inflation ventes at holde renterne på et lavt niveau. I forhold til den amerikanske centralbank (FED) er det vurderingen, at renten først vil blive hævet i 2015, og i Europa vil ECB sandsynligvis først påbegynde et stramningsforløb efter, at FED er begyndt på det. Porteføljen forventes at bevare en overvægt af danske realkreditobligationer, der fortsat tilbyder en attraktiv merrente i forhold til statsobligationer. Udstedelsesaktiviteten kan dog ændre sig over den kommende periode. Eksempelvis har Realkredit Danmark meddelt, at det lancerer et 3-årigt variabelt forrentet låneprodukt i løbet af 2. halvår. Med de kraftige bidragsstigninger på specielt afdragsfrie rentetilpasningslån, er det sandsynligt, at lånet bliver en succes. Det vil i så fald mindske udstedelsen af korte rentetilpasningslån. De øvrige realkreditinstitutter vil sandsynligvis følge efter og tilbyde et lignende låneprodukt. Den bagvedliggende variabelt forrentede obligation vil potentielt kunne blive et interessant investeringsobjekt, særligt i tilfælde af stigende renter.

13 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Korte Obligationer 11 Fakta om Afdeling Korte Obligationer Porteføljens 10 største positioner: * ) Børsnoteret Udbyttebetalende Risikokategori 2 Risikoprofil Gul Sharpe Ratio 5 års gennemsnit 1,76 Benchmark Nordea GOV CM 2Y Benchmark Sharpe Ratio 5 års gennemsnit 1,22 ÅOP (20) 0,70 1 0,52% BRF 422BOA ,4% 2 5,00% RD 43D SA ,2% 3 4,00% Danske Stat st. lån ,9% 4 2,00% Nordea Krdit INK apr SDRO ,6% 5 2,00% Nykredit 01I A ,2% 6 2,50% Danske Stat st. lån ,9% 7 1,01% BRF 454EOA ,6% 8 1,01% DK Skib var sk ,5% 9 1,07% Nykredit 43D ,3% 10 4,00% BRF 321E ,2% * ) De 10 største positioner er opgjort pr. ultimo juni 20 Porteføljens sammensætning ultimo juni 20 Kursudvikling (indekseret måneder) Kontant - 4% 5% 30 år - % 103 Højkupon - 16% 4% 30 år - 4% 3% 20 år - 1% 2% 20 år - 5% 102 STAT Mellem - 11% RENTEMAX 6% 30 år - 9% 101 RTL Mellem - 14% Variable - 15% RTL Korte - 5% RENTEMAX 5% 10 år - 4% jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun Afdeling Korte obligationer Benchmark Hoved- og nøgletal de seneste 5 år for Afdeling Korte Obligationer Halvår Hovedtal i mio. kr Halvårets nettoresultat 9,3 10,5 3,0 4,7 2,6 Medlemmernes formue 306,3 403,0 486,9 579,1 552,9 Cirkulerende andele (nominel værdi) 305,0 398,4 501,7 585,2 557,7 Nøgletal (pr. andel) Indre værdi pr. andel, kr. 100,44 101,15 97,05 98,96 99,14 Periodens afkast i pct. 3,04 2,90 0,81 0,82 0,46 Sharpe Ratio -0,38 0,18 0,31 1,05 1,76 Standardafvigelse 1,02 1,08 1,21 1,32 1,29 Omkostningsprocent 1) 0,30 0,06 0,28 0,27 0,26 Benchmark 2) Benchmarkafkast i pct. 2,45 2,91-0, 0,40-0,58 Sharpe Ratio - 0,29 0,05 1,09 1,22 Standardafvigelse - 2,02 1,66 1,87 1,82 Bemærk: 1) Nøgletallet er opgjort for halvåret. Nøgletallet er ikke sammenligneligt med tallet i årsrapporten. 2) Benchmark blev etableret i 2008, hvor effas 1-3 blev benyttet. Benchmark er udskiftet i Sharpe Ratio og Standardafvigelse fra 2011 er baseret på det aktuelle benchmark. Tallene for 2010 er 3 års gennemsnit.

14 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Korte Obligationer Afdeling Korte Obligationer kr. Note RESULTATOPGØRELSE 1. halvår Renter og udbytter Kursgevinster og -tab Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat 0 0 Halvårets nettoresultat kr. Note BALANCE Ultimo 1. halvår 20 samt ultimo 20 AKTIVER Likvide midler Obligationer Andre aktiver Aktiver i alt PASSIVER Medlemmernes formue Anden gæld Passiver i alt Noter Cirkulerende andele Formueværdi (stk.) (1.000 kr.) NOTE 1 Medlemmernes formue Medlemmernes formue, primo Udlodning fra sidste år Emissioner Indløsninger Emissionstillæg og indløsningsfradrag 32 Overført fra resultatopgørelsen I alt medlemmernes formue Procent NOTE 2 Aktiver Fordeling af finansielle instrumenter Børsnoterede finansielle instrumenter 98,7 97,6 Øvrige finansielle instrumenter 1,3 2,4 100,0 100,0 Af de børsnoterede finansielle instrumenter er 89,2% placeret i realkreditobligationer og 10,8% placeret i statsobligationer.

15 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Obligationer Afdeling Obligationer Investeringsområde og -profil Afdeling Obligationer investerer primært i danske obligationer, der er optaget til handel på NASDAQ OMX, Copenhagen A/S, f.eks. obligationer udstedt af den danske stat samt realkreditobligationer. Afdelingen investere p.t. ikke i erhvervsobligationer, med mindre disse er statsgaranterede. Afdelingens investeringsstrategi sigter mod at sammensætte en portefølje med en lav til mellem renterisiko. Rentefølsomheden, målt som porteføljens samlede korrigerede varighed, skal ligge i intervallet 2-6 år. Det vil sige, at en rentestigning på 1%-point, alt andet lige, vil medføre et kurstab på maksimalt 6% af den samlede porteføljeværdi. Afdelingens benchmark udgøres af 50% Nordea Government Constant Maturity 3 year og 50% Nordea Government Constant Maturity 5 year, to indeks, der består af korte og mellemlange danske statsobligationer. Benchmarket har en konstant renterisiko på 4 år. Porteføljen er aktivt styret, og sammensætningen adskiller sig fra benchmarket, som alene omfatter danske statsobligationer. Afdelingens rådgiver er Gudme Raaschou Asset Management, en del af Lån & Spar Bank A/S. Afdelingen er ved halvårsskiftet placeret i risikokategori 3, hvilket indikerer en lav til middel risiko på investering i afdelingen. Risikoskalaen og risikofaktorer er nærmere beskrevet i halvårsrapportens afsnit Risici og risikostyring. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum 3 år. Afdelingen kan benyttes til investering af såvel fri opsparing som pensionsmidler. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. Udviklingen i 1. halvår 20 Afdeling Obligationer gav i 1. halvår af 20 et afkast på -0,21%, mens afdelingens benchmark gav et afkast på -1,53%. Afdelingens afkast i forhold til benchmark er meget tilfredsstillende. Porteføljen har således fået et pænt merafkast på mere end 1%. En klar overvægt af realkreditobligationer i porteføljen gennem 1. halvår samt en lavere varighed end benchmark, har haft positive effekter på porteføljens afkast relativt til afkastet på benchmark. Porteføljens varighed var ved udgangen af 1. halvår på 4,1. Ved indgangen til 20 var det forventet, at en moderat økonomisk vækst og lav inflation ville holde renten på et lavt niveau, om end de historisk lave renteniveauer gav risiko for stigende renter særligt, hvis usikkerheden omkring gældskrisen i de sydeuropæiske lande reducerede investorernes behov for at søge mod danske obligationer. Forventningerne har i store træk holdt stik med et fortsat lavt renteniveau, om end med stigninger grundet bedre økonomisk vækst og udsigt til løsning af gældskrisen. Forårstegnene fra specielt den amerikanske økonomi har for alvor bidt sig fast med et billede af en økonomi, der har lagt krisen bag sig og er på vej mod solid positiv vækst. Fremgangen i USA er relativt bredt funderet, men omdrejningspunktet er fortsat arbejds- og boligmarkedet, hvor der er klare forbedringer at spore. Fremgangen og udmeldinger fra den amerikanske centralbank (FED), der indikerede, at man til efteråret vil neddrosle opkøbsprogrammerne af stats- og realkreditobligationer, medførte betydelige rentestigninger hen imod slutningen af halvåret. Udviklingen førte til kurstab på de fleste obligationsserier, og specielt statsobligationerne blev ramt hårdt. Det negative afkast på den toneangivende 10-årige danske statsobligation (1,5% Stat 2023) var på mere end -4% i årets første seks måneder. Danske realkreditobligationer har sammenlignet med statsobligationer givet pæne afkast, og en del af realkreditserierne kom ud af halvåret med et lille positivt afkast. Serierne med det bedste afkast for året har været de fastforrentede, konverterbare serier med kupon på 4% og derover samt de variabelt forrentede obligationer. Porteføljen har en betydelig overvægt af realkreditobligationer, heraf en betydelig del i konverterbare og variabelt forrentede serier, og kun ganske lille eksponering til statsobligationer. Dette har i høj grad bidraget positivt til porteføljens afkast. Forventninger Med udsigt til fremgang i den globale økonomi og de, på trods af 1. halvårs rentestigninger, lave renteniveauer, peger rentepilen på lidt længere sigt fortsat opad. Den danske krone har handlet stabilt overfor euroen, og på den baggrund er det vurderingen, at Nationalbanken vil holde rentespændet til ECB uændret henover sommeren og efteråret. På trods af økonomisk fremgang i USA, og en vis stabilitet i Europa, er økonomierne stadig sårbare. Dette kombineret med en relativ lav inflation ventes at holde renterne på et lavt niveau. I forhold til den amerikanske centralbank (FED) er vurderingen, at renten først vil blive hævet i 2015, og i Europa ventes den europæiske centralbank (ECB) sandsynligvis først at påbegynde et stramningsforløb efter, at FED er begyndt på det. På trods af særdeles solid performance det seneste halve år sammenlignet med statsobligationer overvægtes realkreditobligationerne fortsat, idet de vurderes fair prisfastsat, specielt under hensyntagen til den relativt beskedne udstedelse. Realkreditinstitutterne har gennem højere bidragssatser og kursskæring på de helt korte rentetilpasningslån fået flyttet låntagerne. Specielt det seneste halve år er andelen af F1-lån faldet mærkbart til fordel for fastforrentede lån eller F3 og F5-lån. På sigt reducerer dette alt andet lige refinansieringsrisikoen for såvel låntager som institut, hvilket er positivt for kvaliteten af dansk realkredit. Udstedelsesbilledet kan ændre sig over den kommende periode. Eksempelvis har Realkredit Danmark meddelt, at det lancerer et 3-årigt variabelt forrentet låneprodukt i løbet af 2. halvår. Med de kraftige bidragsstigninger den seneste tid, specielt på korte afdragsfrie rentetilpasningslån, er det sandsynligt, at lånet bliver en succes, hvilket vil mindske udstedelsen af korte rentetilpasningslån. De øvrige realkreditinstitutter vil sandsynligvis følge efter og tilbyde et lignende låneprodukt. Den bagvedliggende variabelt forrentede obligation vil potentielt kunne blive et interessant investeringsobjekt, særligt i tilfælde af stigende renter.

16 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Obligationer 14 Fakta om Afdeling Obligationer Porteføljens 10 største positioner: * ) Børsnoteret Udbyttebetalende Risikokategori 3 Risikoprofil Gul Sharpe Ratio 5 års gennemsnit 1,31 Benchmark 50% Nordea GOV CM 3Y og 50% Nordea GOV CM 5Y Benchmark Sharpe Ratio 5 års gennemsnit 1,14 ÅOP (20) 0,66 1 4,00% Danske Stat St. lån ,8% 2 3,00% Nordea Kredit INK okt SDRO ,2% 3 1,07% Nykredit 33D ,4% 4 2,00% Nykredit 01I A ,7% 5 3,00% Nordea Kredit ann SDRO ,4% 6 3,50% BRF 411EOA ,3% 7 3,50% Nordea Kredit ann SDRO ,7% 8 2,00% RD 10ST A ,4% 9 1,71% Nordea Kredit 5CF OA ,2% 10 2,00% DLR STL ap B ,2% * ) De 10 største positioner er opgjort pr. ultimo juni 20 Porteføljens sammensætning ultimo juni 20 Kursudvikling (indekseret måneder) Kontant - 3% Højkupon - 7% STAT Lange - 1% STAT Mellem - 11% 5% 30 år - 7% 4% 30 år - 10% RTL Mellem - 15% 3% 30 år - 21% RTL Korte - 2% Variable - 6% RENTEMAX 5% 10 år - 5% 4% 20 år - 1% 2% 20 år - 5% RENTEMAX 6% 30 år - 6% 98 jul aug sep okt Afdeling Obligationer nov dec jan feb Benchmark mar apr maj jun Hoved- og nøgletal de seneste 5 år for Afdeling Obligationer Halvår Hovedtal i mio. kr Halvårets nettoresultat 21,8 28,5 4,6 15,5-2,6 Medlemmernes formue 599,0 811, , , ,6 Cirkulerende andele (nominel værdi) 679,1 898, , , ,0 Nøgletal (pr. andel) Indre værdi pr. andel, kr. 88,20 90,35 85,26 88,59 87,68 Periodens afkast i pct. 3,62 3,97 0,83 1,32-0,21 Sharpe Ratio -0,09 0,14 0,33 0,87 1,31 Standardafvigelse 2,50 2,57 2,63 2,79 2,69 Omkostningsprocent 1) 0,29 0,28 0,27 0,26 0,25 Benchmark 2) Benchmarkafkast i pct. 2,11 5,40 0,00 0,94-1,53 Sharpe Ratio 0,35 0,35 0,05 1,08 1,14 Standardafvigelse 2,75 2,75 3,16 3,52 3,54 Bemærk: 1) Nøgletallet er opgjort for halvåret. Nøgletallet er ikke sammenligneligt med tallet i årsrapporten. 2) Benchmark blev etableret i 2008, hvor effas 1-3 blev benyttet. Benchmark er udskiftet i Sharpe Ratio og Standardafvigelse for 2011 er baseret på det aktuelle benchmark. Tallene for 2010 er 3 års gennemsnit.

17 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Obligationer 15 Afdeling Obligationer kr. Note RESULTATOPGØRELSE 1. halvår Renter og udbytter Kursgevinster og -tab Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat 0 0 Halvårets nettoresultat kr. Note BALANCE Ultimo 1. halvår 20 samt ultimo 20 AKTIVER Likvide midler Obligationer Andre aktiver Aktiver i alt PASSIVER Medlemmernes formue Anden gæld Passiver i alt Noter Cirkulerende andele Formueværdi (stk.) (1.000 kr.) NOTE 1 Medlemmernes formue Medlemmernes formue, primo Udlodning fra sidste år Emissioner Indløsninger Emissionstillæg og indløsningsfradrag 91 Overført fra resultatopgørelsen I alt medlemmernes formue Procent NOTE 2 Aktiver Fordeling af finansielle instrumenter Børsnoterede finansielle instrumenter 98,5 98,6 Øvrige finansielle instrumenter 1,5 1,4 100,0 100,0 Af de børsnoterede finansielle instrumenter er 88,7% placeret i realkreditobligationer og 11,3% placeret i statsobligationer.

18 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Lange Obligationer 16 Afdeling Lange Obligationer Investeringsområde og -profil Afdeling Lange Obligationer investerer primært i danske obligationer noteret på NASDAQ OMX, Copenhagen A/S, f.eks. obligationer udstedt af den danske stat samt realkreditobligationer. Afdelingen investere p.t. ikke i erhvervsobligationer, med mindre disse er statsgaranterede. Afdelingens investeringsstrategi sigter mod at sammensætte en portefølje med en mellem til høj renterisiko primært baseret på lange danske obligationer. Den korrigerede varighed, der udtrykker renterisikoen, skal ligge i intervallet 4-8 år. Det vil sige, at en rentestigning på 1%-point, alt andet lige, vil medføre et kurstab på maksimalt 8% af den samlede porteføljeværdi. Afdelingens benchmark udgøres af 50% Nordea Government Constant Maturity 5 year og 50% Nordea Government Constant Maturity 7 year, to indeks, der består af korte og mellemlange danske statsobligationer. Benchmarket har en konstant renterisiko på 6 år. Porteføljen er aktivt styret og sammensætningen adskiller sig fra benchmarket, som alene omfatter danske statsobligationer. Afdelingens rådgiver er Gudme Raaschou Asset Management, en del af Lån & Spar Bank A/S. Afdelingen er ved halvårsskiftet placeret i risikokategori 3, hvilket indikerer en lav til middel risiko på investering i afdelingen. Risikoskalaen og risikofaktorer er nærmere beskrevet i halvårsrapportens afsnit Risici og risikostyring. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum 3 år. Afdelingen kan benyttes til investering af såvel fri opsparing som pensionsmidler. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. Udviklingen i 1. halvår 20 Afdeling Lange Obligationer gav i 1. halvår af 20 et afkast på -0,92%, mens afdelingens benchmark gav et afkast på -2,35%. Afdelingens afkast i forhold til benchmark er meget tilfredsstillende. I forhold til afdelingens benchmark, har porteføljen således fået et pænt merafkast på knap 1,5%. En klar overvægt af realkreditobligationer i porteføljen gennem 1. halvår samt en lavere varighed end benchmark, har haft positive effekter på porteføljens afkast relativt til afkastet på benchmark. Porteføljens varighed var ved udgangen af første halvår på 5,7. Ved indgangen til 20 var det forventet, at en moderat økonomisk vækst og lav inflation ville holde renten på et lavt niveau, om end de historisk lave renteniveauer gav risiko for stigende renter særligt, hvis usikkerheden omkring gældskrisen i de sydeuropæiske lande reducerede investorernes behov for at søge mod danske obligationer. Forventningerne har i store træk holdt stik med et fortsat lavt renteniveau, om end med stigninger grundet bedre økonomisk vækst og udsigt til løsning af gældskrisen. Det går fremad i verdensøkonomien, men det er et uensartet vækstforløb på tværs af regioner, og vækstraterne er påvirket af en høj offentlig gæld. Den amerikanske økonomi er i fremgang, drevet af en bedring af boligmarkedet samt stigende entreprenørtillid, der ikke er set højere siden foråret 2006, hvilket giver grobund for stigende forbrugertillid og et højere privatforbrug. Den europæiske vækst er lav, men gældskrise synes inddæmmet, hvorfor investorerne i 1. halvår 20 har øget interessen for mere risikofyldte aktiver såsom aktier og kreditobligationer på bekostning af traditionelle stats- og realkreditobligationer. Året begyndte med rentestigninger. I løbet af foråret faldt renterne dog midlertidigt tilbage igen grundetu sikkerhed om budgetsituationen i USA, det italienske valg og bankkrisen på Cypern. Sidst i 2. kvartal steg renterne igen, hvilket skete med baggrund i stærke nøgletal fra USA og udmeldinger fra den amerikanske centralbank om, at den henover efteråret overvejer at neddrosle sine obligationsopkøb. I halvåret er renten på 2-årige danske statsobligationer steget med ca. 0,6%-point, fra -0, % til 0,48 % p.a., mens de 10-årige er steget ca. 0,8%-point til 1,87% p.a. Dette har medført kurstab på de fleste obligationsserier, og specielt statsobligationerne er blevet ramt hårdt. Det negative afkast på den toneangivende 10-årige danske statsobligation (1,5% Stat 2023) har været på mere end -4%. Danske realkreditobligationer har givet bedre afkast end statsobligationer, og en del af realkreditserierne kom ud af halvåret med et lille positivt afkast. De fastforrentede, konverterbare serier med kupon på 4% og derover samt de variabelt forrentede obligationer, opnåede de bedste afkast. Det har bidraget til afkastet i afdelingen, der har en betydelig overvægt af realkreditobligationer, heraf en del i konverterbare og variabelt forrentede serier, og kun ganske lille eksponering til statsobligationer. Forventninger Med udsigt til fremgang i den globale økonomi og de, på trods af 1. halvårs rentestigninger, lave renteniveauer, peger rentepilen på lidt længere sigt fortsat opad. Den danske krone har handlet stabilt overfor euroen, og på den baggrund er det vurderingen, at Nationalbanken vil holde rentespændet til ECB uændret henover sommeren og efteråret. På trods af fremgang i USA, og en vis stabilitet i Europa, er økonomierne stadig sårbare. Dette kombineret med en relativ lav inflation, ventes at holde renterne på et lavt niveau. I forhold til den amerikanske centralbank (FED) er vurderingen, at renten først vil blive hævet i 2015, og i Europa vil ECB sandsynligvis først påbegynde et stramningsforløb efter, at FED er begyndt på det. En overvægt af realkreditobligationer forventes fastholdt. Segmentet vurderes fair prisfastsat, specielt under hensyntagen til den relativt beskedne udstedelse. Realkreditinstitutterne har gennem højere bidragssatser og kursskæring på de helt korte rentetilpasningslån fået flyttet låntagerne. Specielt det seneste halve år er andelen af F1-lån faldet mærkbart til fordel for fastforrentede lån eller F3 og F5-lån. På sigt reducerer dette alt andet lige refinansieringsrisikoen for såvel låntager som institut, hvilket er positivt for kvaliteten af dansk realkredit.