Argumentation og analyse af tekster

Transkript

1 Kapitel 4 Argumentation og analyse af tekster Argumentation er en form for kommunikation, hvor en afsender forsøger at overbevise en modtager om, at modtageren bør mene det samme som ham/hende selv. Afsenderen har et hovedsynspunkt og understøtter dette synspunkt med forskellige begrundelser. Vi argumenter hele tiden, både i dagligsproget og i fagsproget. I dagligsproget er kravene til sammenhæng for så vidt lige så vigtige som i en videnskabelig afhandling, men mange af begrundelserne er underforståede, bygger på fælles associationer eller fremgår af den konkrete sammenhæng. Ikke mindst, når vi argumenterer overfor os selv hvad vi jo gør hele tiden. I fagsproget er det derimod helt afgørende for forståelsen, at argumentationen overholder nogle spilleregler (se nedenfor). En særlig genre er det politiske sprog, f. eks. TV-interviews, indlæg fra folketingets talerstol og aviskronikker. Her er vi ofte på vagt, og i hvert tilfælde meget bevist om, at afsenderen forsøger at få et politisk budskab igennem. I samfundsfag møder vi netop ofte tekster med politisk indhold, enten formuleret af politikere eller af samfundsdebattører. Figur 4. Toulmins model Styrkemarkør Belæg Påstand Hjemmel Gendrivelse Rygdækning 38 argumentation og analyse af tekster

2 Påstanden er det centrale budskab, som afsenderen gerne vil have modtagerens tilslutning til, f.eks Efterløn- og pensionsalderen skal sættes op, og de unge skal gøre sig hurtigere færdig med deres studier. Belægget er begrundelsen, som afsender bruger som støtte for sin påstand, f.eks. Ellers vil vi ikke have råd til at opretholde det nuværende velfærdssamfund. Hjemlen er den overordnede logiske sammenhæng, de grundlæggende præmisser, der forbinder eller bygger bro mellem påstanden og belægget, f.eks. For vi vil jo gerne opretholde det nuværende velfærdssamfund, og der bliver færre i den produktive alder og flere, der skal forsøges. Ofte er hjemlen underforstået, men den bør kunne lægges frem som her, evt. uddybes: Hvis vi ikke griber ind og tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, vil enten skatterne (de offentlige indtægter) skulle sættes i vejret, der skal foretages massive besparelser eller det offentlige skal finansiere de manglende indtægter ved lån. Og så kommer de fremtidige generationer til at betale for vores overforbrug, og det er vel ikke meningen? Disse 3 elementer - påstand, belæg og hjemmel skal altid være til stede og kunne identificeres for at vi kan tale om argumentation. De 3 næste rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse kan være til stede, men vil ikke altid være det. Rygdækning handler ligesom hjemlen om de præmisser, som påstanden og belægget bygger på. Man kan f.eks. stille spørgsmålstegn ved eller kritisere hjemlen, og rygdækningen trækkes så frem for at understøtte hjemlen, f.eks. Kritik: Jamen jeg vil lige som mange andre fra min generation ikke droppe fjumreårene efter studentereksamen eller udsætte min pension så måske skal vi droppe velfærdssamfundet i dets nuværende form! Svar: Nej, det kan vi ikke, for ifølge meningsmålinger er der stor tilslutning i befolkningen til den nuværende velfærdsstat, og stort set alle de politiske partier bakker den op. Styrkemarkøren angiver den styrke eller grad af engagement, der ligger bag påstanden. I dagligsproget kan vi hæve stemmen, gentage påstanden eller formulere den på en provokerende måde. Styrken kan også markeres i dokumentationen, som f.eks. her Hvis vi lader stå til, så skal skatterne ifølge de økonomiske vismænd sættes 12 procentpoints i vejret, og det er da vist urealistisk i et land med verdensrekord i skattetryk! Gendrivelsen handler om modargumenterne overfor hjemlen. Hvis der kan rejses tvivl om hjemlen, så kan påstanden og dens belæg jo også sættes ud af kraft. F.eks. ved at gendrive de økonomiske præmisser i hjemlen: argumentation og analyse af tekster 39

3 Dansk økonomi er overordentlig stærk med et stort overskud på statens finanser. Denne vækst vil fortsætte, der vil komme øget indvandring af kvalificeret arbejdskraft, og hvis vi samtidig indretter arbejdslivet på en sådan måde, at folk bliver mindre nedslidte og får mere lyst til at forblive nogle år endnu på jobbet, så er der slet ingen begrundelse for de drastiske indgreb. 2. Hvad er god argumentation? En argumentation er god, hvis den er saglig og overbevisende. Lad os tage et eksempel med udgangspunkt i Toulmins begreber: 1. Vi skal have flere af de årige indvandrere i arbejde, derfor er vi nødt til at skære i kontanthjælpen for denne aldersgruppe. 2. Vi skal have flere af de årige indvandrere i arbejde, derfor skal vi lave meget mere opsøgende arbejde overfor arbejdsgiverne, evt. give løntilskud i starten, indføre mentor-ordninger og modarbejde eventuelle tendenser til diskrimination. Vi kan se, at der er tale om to forskellige påstande, dvs. krav om indgreb, men med samme belæg: at der skal flere indvandrere i arbejde. Forklaringen ligger i, at de to opfattelser bygger på forskellig hjemmel: i det første tilfælde er den underforståede hjemmel, at de økonomiske incitamenter er afgørende; ved at nedsætte kontanthjælpen bliver det mindre attraktivt at gå uden beskæftigelse og tilsvarende mere tillokkende at komme i arbejde. Man kan kalde det for at-manskal-bruge-pisken-opfattelsen eller mere fagligt for økonomisk udbudsteori. I det andet tilfælde baseres hjemlen på en opfattelse af arbejdet som attraktivt i sig selv, også for indvandrere, og at det derfor gælder om at finde og fjerne de barrierer der er på arbejdsmarkedet, som forhindrer at de unge indvandrere kommer i job. Her handler det foruden om økonomi også om sociologiske forhold som sociale behov og identitet, men også om kulturforskelle. argumentationen skal være relevant Pointen fra eksemplet ovenfor er, at vi altid bør gøre os klart, hvilke præmis (hjemmel), vi bygger på i en argumentation og i en diskussion. Hvis vi er uenige om præmisserne, er det dem, vi bør diskutere. Eller vi kan præcisere, at vores argumentation er baseret på disse bestemte præmisser, f.eks. en bestemt økonomisk teori. Hvis parterne accepterer denne teori (hjemmel) som udgangspunkt, så skal de efterfølgende argumenterne, både ens egne og modpartens, altså være relevante i forhold til denne teori. Undertiden kan det være svært at afgøre, hvorvidt en argumentation er relevant, fordi vi ikke kender den bagvedliggende teori tilstrækkeligt. argumentationen skal hænge sammen En argumentation består altid af mindst to led, en påstand og en begrundelse ellers er der tale om rene postulater. Begrundelsen ligger som vist ovenfor i belægget: Vi er fremover nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet, fordi konsekvensen ellers vil være, at vi ikke kan opretholde de nuværende velfærdsordninger. Belægget kan vi ofte finde ved at spørge hvorfor til påstanden og 40 argumentation og analyse af tekster

4 derefter indsætte derfor, fordi og ellers. I tidligere tiders videnskab arbejdede man med strenge krav til logiske regler. I dag vil vi understrege, at der skal være tale om en meningsfuld argumentationskæde, hvor alle påstande, belæg og hjemmel fremgår. Vi vil også belønne den argumentation, som er præcis, og som bruger veldefinerede begreber. Da det meste af den argumentation, som vi arbejder med, er skriftlig og dermed énvejs er kravet til sammenhæng og stringens særlig stor her. argumentationen er dokumenteret Holder argumentet? er et spørgsmål, vi ofte stiller, og de fleste opfatter nok en holdbar argumentation som en, hvor belægget er understøttet af en eller anden form for dokumentation. Den mest hyppige form for dokumentation er statistiske oplysninger af den ene eller anden art - meningsmålinger, tal fra Danmarks Statistik eller måske undersøgelser, som den skrivende selv har foretaget. Undertiden består dokumentationen af nogle eksempler fra det virkelige liv, som er dokumenteret eller i hvert fald genkendelige. Normalt vil vi kræve, at en god dokumentation skal være repræsentativ. Et enkelt eksempel er ikke noget sandhedsbevis vi kan måske pege på flere modeksempler. Det statistiske materiale kan være tendentiøst udvalgt eller slet ikke relevant i denne sammenhæng. Dokumentationen skal altså kunne holde vand, metodisk set. De undersøgelser, der henvises til skal kunne efterprøves, dvs. præmisserne skal være tilgængelige. For at komme omkring disse krav vil man ofte se, at der dokumenteres ved at henvise til nogle autoriteter, f.eks. forskere og institutioner, som der står almindelig respekt om. Der skal meget gode argumenter til at gå op imod rapporter fra de økonomiske vismænd eller Socialforskningsinstituttet. På den måde kan man dække sig ind og hævde at kravet til repræsentativitet og kontrollerbarhed er opfyldt. 3. Analyse af ordklynger Der er en tendens til, at bestemte ord og samler sig omkring nogle centrale begreber; de danner klynger så at sige. Der vil typisk være tale om en 4-5 nøgleord, som optræder i tekstens centrale passager. Disse nøgleord eller begreber indgår ofte i mønstre i et slags over- og underordningsforhold. Analysen går derfor ud på, at identificere disse ordklynger og eventuelt også mønstret i dem, dvs. det forhold, disse nøgleord har til hinanden. Der kan f.eks. være tale om hierarki, dvs. at et af ordene eller begreberne er det centrale, som der så knytter sig en række sekundære ord til. Et centralt ordsæt kunne være Anders Fogh Rasmussens noget for noget i hans åbningstale til Folketinget i oktober 2003, det som også har fået navnet kontraktpolitik. Disse ord blev gentaget en række gange i talen i forbindelse med konkrete politiske udmeldinger, som altså underordnes denne generelle vending. ligestilling, dvs. hvilke ord er synonyme og kan erstatte og supplere hinanden? Ord som demokrati, personlig frihed, menneskerettigheder og religiøs tolerance vil f.eks. ofte optræde sammen i en liberalistisk politisk tekst. forening eller forbindelse, dvs. hvilke ord forudsætter eller følger af hinanden? Solidaritet kan forbindes med ord som omfordeling af indkomsterne, øget integrationsindsats, bryde den social arv m.m. argumentation og analyse af tekster 41

5 4. Analyse af modsætninger Ligesom man ved klyngeanalysen kan identificere lighederne i en tekst, kan man også fokusere på modsætningerne. Det er en gammel teknik at præsentere sine egne synspunkt med ord, der har en positiv klang og så sætte dem overfor ord med en negativ klang, som man derefter tillægger sin modstander; eller bruger til at karakterisere alternativet med altså hvad der ellers vil ske, hvis ikke afsenderens synspunkter vinder. Øvelsen som også kaldes en agon-analyse - går altså ud på at finde sproglige og begrebsmæssige modsætninger, f.eks. ved at sætte dem op i et skema. Eventuelt kan man gå videre og karakterisere typen af modsætningen, f.eks. godt ondt, hvor ordene altså får en stærk værdi, undertiden som følge af de adjektiver, der knyttet til det centrale ord. Eksempler: velfærdssamfundet >< de frie markedskræfter; respekt for den enkelte >< kollektivisme; integration >< ghettodannelse. I eksemplerne står det gode først, men det afhænger af den politiske og sociale kontekst, hvordan ordenes valør vil blive opfattet, og en liberalist vil naturligvis fremhæve de frie markedskræfter og modstille det med et andet ord end velfærdsstat, f.eks. statsstyring, som normalt vil forbindes med en negativ værdi. udelukkelse, hvor ordene står i modsætning til og udelukker hinanden. Eksempler: frihed >< ufrihed; elite >< folk; handlekraft >< svaghe;, optimisme >< modløshed; selvstændig dømmekraft >< smagsdommere 1 Agon: ord fra det klassiske græske drama, som handler om konflikt mellem de to hovedpersoner komplementaritet, hvor to beskrivelser af det samme på én gang udelukker og supplerer hinanden. Eksempel: EU-udvidelsen blev af Anders Fogh Rasmussen beskrevet som en win-win situation, både for danskerne, som foruden at fremme europæisk solidaritet også sikrede sig nye markeder for eksporten, og for de nye medlemslande, som fik styrket deres demokratier og fik adgang til det store EUmarked. Der var altså ifølge Anders Fogh Rasmussen reelt ikke noget alternativ til udvidelsen. 5. De 5 spørgsmål (pentad-analysen) Begreberne klynge eller cluster analyse er ligesom agon-analyse hentet fra den amerikanske filosof og litteraturteoretiker Kenneth Burke ( ). Det samme er tilfældet med pentad-analysen, der som navnet antyder (penta betyder fem gange på græsk) opererer med fem begreber eller spørgsmål, der skal stilles til en tekst: hvad, hvornår/ hvor, hvem, hvordan og hvorfor. Burke opfatter alle sproglige beskrivelser af verden som et teater, nærmere sagt et drama med scene, aktører og en handling. En politimand må omkring alle 5 spørgsmål, når han skal opklare en forbrydelse og en journalist skal også besvare dem, for at kunne skrive en god historie. hvad handler om handlingen: Hvad er det? Hvad sker der? Hvad skete der? Hvad vil eller kan ske? Hvilken situation befinder vi os i? hvornår og hvor finder handlingen sted. Det handler om scenen for historien: Hvad er baggrunden? Hvor skete det? 42 argumentation og analyse af tekster

6 Hvornår skete det? Hvor vil det eventuelt ske i fremtiden? hvem er de optrædende? Hvem er de aktører, som handler? Som handler nu, venter i kulissen, handler i fremtiden? hvordan gjorden han/hun det? Her drejer det sig om midler og instrumenter: Hvordan vil aktøren gøre det? Hvordan gjorde han det? Hvilke metoder blev/vil blive brugt? hvorfor dvs. hvad er aktørens mål? Hvilke holdninger har aktøren? I en tekst gælder det så om ved hjælp af de 5 hv-spørgsmål at identificere de forskellige led. Burke hævder, at de fem elementer altid vil være til stede, og at alle tekster kan reduceres til netop disse fem grundbestanddele, men i praksis vil dette ofte være vanskeligt. Nogle af elementerne kan være underforståede, og sproget er jo sjældent entydigt. Alligevel kan analysen være frugtbar til at få struktur på en tekst og få overblik over, hvordan forfatteren anskuer en bestemt situation, dens aktører, og til at se hvilke motiver, der driver ham. 6. Stilen Et naturligt led i en tekstanalyse er at se på de sproglige virkemidler, som både viser noget om afsenderens (forfatterens) egen holdning, men især har til formål at påvirke modtageren. Der er tale om en lang række af muligheder, hvor nogle normalt opfattes som helt legitime, mens andre måske betragtes som manipulerende. Ofte anvendte stiltræk er metaforer, dvs. billedsprog. Ord som den sociale arv, det økonomiske kredsløb og den kolde krig er oprindeligt meta- forer, som nu er indgået som gængse faglige begreber. Andre som f.eks. natvægterstat, kontraktpolitik, to-trejdedelssamfundet har en mere politisk og agitatorisk karakter. Stærke metaforer kan have en stor overbevisningskraft. ironi, f.eks. ved umiddelbart at karakterisere modpartens opfattelse positivt, indtil de negative konsekvenser går op for læseren. Ironien milde form er humor, dens stærke form egentlig sarkasme. argumentationskneb dækker over en række måder på at komme igennem med sit budskab uden at inddrage alt for megen saglighed, statistik og lign. Af sådanne kneb kan nævnes - ekspertargumentet eller autoritetsargumentet, f.eks. ved henvisning til, hvad læger, økonomer og videnskabsfolk har udtalt. - referencegruppeargumentet, f.eks. ved at henvise til populære personer, karismatiske politikere: John F. Kennedy sagde engang. - ad-hominem-argumentet, hvor man spiller på, at personen (måske en selv) er pålidelig og ubestikkelig. - mængdeargumentet, f.eks. mange mener som jeg, ni ud af ti udtaler, forbrugere kan ikke tage fejl - den menneskelige historie, dvs. at fortælle en skæbne eller hurra-historie fra det virkelige liv - trusselsargumentet, som f.eks. handler om de negative konsekvenser, der vil indtræde, hvis man ikke gør som foreslået. Her spiller man på folks frygt. - lykkeargumentet, som modsat fremmaner alle de gode ting, der vil ske, hvis afsenderens budskab bliver til virkelighed. argumentation og analyse af tekster 43

7 sproglige virkemidler i snæver forstand, f.eks. - plusord og minusord. Vores politik vil skabe arbejdspladser overfor Jeres politik vil øge kapitalejernes profit : skabe arbejdspladser er tydeligvis plusord, kapitalejernes profit tilsvarende minusord. - fremmedord og fagsprog kan give indtrykket af en særlig kvalificeret viden, og forudsætter at modtageren kender til disse begreber for at kunne give modspil. Tænk for eksempel på en skatteteknisk diskussion. - upræcise ord eller ord og vendinger uden konkret indhold. De har ofte til formål at skabe konsensus, fordi ingen eller få vil være uenig i dem. De florerer især i valgkampe, som f.eks. Danmark skal være et bedre sted at leve i. Ofte vil man kunne afsløre denne form for varm luft ved at udsætte dem for ikke-prøven. Hvis udsagnet som i det lige nævnte - ikke giver mening, hvis man sætter et ikke ind, er der tale om et indholdstomt udsagn. Eksempel på tekstanalyse: En tekstanalyse behøver ikke at være en tung og omstændelig sag, og det er slet ikke nødvendigt at løbe alle de 6 punkter igennem. Man kan overveje at springe de to første over og evt. starte med pentad-analysen, men man kan også udelade den, hvis man har arbejdet med de to første punkter. Men i gennemgangen af teksten her vil vi inddrage alle 6 punkter. Resultater på midten hjertet til venstre Kronik af Helle Thorning-Schmidt i Jyllands-Posten 23/ Efter Socialdemokraternes andet valgnederlag i træk 8/ trak partiets formand og statsministerkandidat Mogens Lykketoft sig fra posten som leder af partiet. Kort tid derefter var det klart, at der var to kandidater, som havde en realistisk mulighed for at blive valg: Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt. De to kandidater tog på tourné rundt i landet til møder med partiets medlemmer samt optrådte i medierne og skrev forskellige indlæg i aviserne. Dette er et af dem. Kronikken kan naturligvis hentes frem fra Infomedia. Og på hjemmeside/cd-rom? 1. Toulmins argumentationsmodel Påstand: Helle Thorning-Schmidt lægger i kronikken ikke skjul på, hvad sagen handler om: at hun bør vælges som partiets nye leder. Jeg kan og vil samle Socialdemokrati- et og Min opgave er at stå i spidsen for et slagkraftigt hold, der kan samle partiet og genvinde regeringsmagten. Belægget udgøres så af resten af kronikken. Der er her hun fremlægger sine politiske værdier og visioner og en firstrenget strategi til at overbevise vælgerne med. Værdierne handler om solidaritet, lighed og frihedsværdier. Overskrifterne til strategiens 4 dele er: 1. De svageste i centrum 2. En stærk offentlig service 3. En national satsning på job og uddannelse 4. En stærk stemme for en retfærdig verden. Disse punkter uddybes så. Hjemlen er klar, ikke mindst for socialdemokrater: Socialdemokratiet skal være stærkt igen og danne regering, som det har gjort det i størstedelen af det 20. århundrede. Samtidig 44 argumentation og analyse af tekster

8 har partiet været plaget af interne konflikter og fløjkampe siden partiet i 1992 ved en ekstraordinær partikongres væltede den siddende formand Svend Auken og valgte Poul Nyrup Rasmussen som hans afløser. 2. Argumentationens karakter Da alle socialdemokrater jo anerkender hjemlen: behovet for et stærkt og forenet parti og tilbageerobring af regeringsmagten må argumentationen i kronikken naturligvis karakteriseres som meget relevant. Helle Thorning-Schmidt lægger ikke skjult på, at der er problemer i partiet, og argumenterer for at de bedst løses med hende som formand, idet hun kommer udefra (nemlig fra en plads i Europaparlamentet) og på den måde ikke har været en del af fløjkrigen på Christiansborg. Der er en god sammenhæng i teksten: i indledningen påpeges situationens alvor at partiet har oplevet to valgnederlag og at Danmark vil fortsætte med Anders Fogh Rasmussen ved magten, hvis ikke Socialdemokraterne går nye veje og formulerer en ambitiøs ny kurs. Herefter fremlægges så hendes politiske projekt som skitseret ovenfor og der sluttes af til slut med igen at citere overskriften til kronikken, som skal vise, hvor Helle Thorning-Schmidt står placeret og mener at Socialdemokratiet bør placere sig politisk nemlig som et parti, der søger indflydelse ved at forhandle med de partier, der har det politiske flertal, samtidig med at partiet vedkender sig sin plads til venstre for midten. Dokumentationen kniber det med. Den er der stort set ikke, og i hvert fald meget upræcis: den handler om den borgerlige regerings nedskæringer, at der er kommet større ulighed i Danmark under Fogh Rasmussens regeringstid og om regeringens medansvar for krigen i Irak. En lang række af hendes udsagn kan derimod karakteriseres som rene postulater, nemlig de løfter, som hun mener at kunne realisere, hvis hun og partiet kommer til magten. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det er tværtimod helt naturligt i politiske taler, ikke mindst i forbindelse med en valgkamp, at der udstedes den slags løfter. Man kan jo også kalde det visioner eller ideelle mål. Politikere skal agitere for deres sag, ellers ville de være dårlige politikere. Socialdemokratiet under Helle Thorning- Schmidt De svage i centrum Stærk offentlig service Valgmuligheder Tryghed for de ansatte Uddannelse og beskæftigelse til alle International solidaritet Samling af partiet Alternativet, dvs. et splittet Socialdemokrati og derfor en borgerlig regering støttet af Dansk Folkeparti De svage fået dårligere vilkår Uligheden stiger Nedskæringer Individuel forsikring og privatiseringer Verdens fattige betaler for den borgerlige politik Kaffeklubber argumentation og analyse af tekster 45

9 3. Ordklynger (cluster-analysen) Centrale ord og begreber, som nævnes, er værdierne frihed, lighed og solidaritet. De optræder samlet. Man kan sige, at de udgør det øverste hierarki, hvoraf en række andre nøgleord er afledt af: velfærdssamfund, en retfærdig verden, medansvar, en ansvarlig økonomisk politik. 4. Modstillinger (agon-analysen) Her vil flere af nøgleordene gå igen, i situationer, hvor modstandernes politik karakteriseres eller hvor alternativerne til en socialdemokratisk regering skitseres. Ordene i skemaet herunder er direkte citeret fra kronikken. 5. De 5 spørgsmål (pentad-analysen) Hvad? drejer sig om handlingen, dvs. valget af ny formand. Kandidaten Helle Thorning-Schmidt præsenterer sig selv, sine visioner og strategi. Hvornår og Hvor? Her er vi på scenen: Socialdemokratiet der er i ruiner efter to valgnederlag i træk, Mogens Lykketoft har trukket sig som formand, der skal vælges en ny, og Helle Thorning-Schmidt er en af kandidaterne. Hvem? er aktørerne Her er i snæver forstand kun én, nemlig Helle Thorning-Schmidt. Modkandidaten Frank Jensen nævnes ikke - han er underforstået. Men der er også andre aktører: Anders Fogh Rasmussen, de regeringsbærende partier og Socialdemokratiet selv med dets forskellige fløje samt ikke mindst medlemmerne, der skal afgøre formandsvalget ved en urafstemning. Hvordan? handler om midlerne, instrumenterne. I dette tilfældet er det de politiske mål og politiske strategier, som Helle Thorning-Schmidt præsenterer og argumenterer for, hele hendes politiske projekt, krav om et forenet parti og en anden måde at føre politik på inde på Christiansborg: Socialdemokraterne skal gå efter indflydelse. Regeringen har rent flertal med Dansk Folkeparti og er villig til at bruge det. Derfor skal vi bide os fast i forhandlingsbordet og arbejde Venstre og De Konservative ud af regeringskontorerne. Hvorfor? Naturligvis skriver Helle Thorning- Schmidt ikke, at hun søger formandsposten, fordi hun ligesom alle andre politikere selv gerne vil have maksimal magt. Målene bliver præsenteret i deres ideelle form: det er for de svages skyld, som har oplevet nedskæringer; for partiets skyld, ja for Danmarks skyld, idet Danmark som følge af Irak-krigen og besparelser på u-landsbistanden har mistet anseelse ude i verden. 6. Stilen Kronikken er skrevet i et kontant og direkte sprog, som passer til den alvorlige situation, Socialdemokratiet befandt sig i. Derfor anvendes der ikke ironi, hverken i omtalen af modstanderen Frank Jensen, som slet ikke nævnes, men heller ikke i omtalen af den borgerlige regering. Af samme grund er der heller ikke mange metaforer, kun et par stykker: kaffeklubber, som er et billede på fraktionerne og fløjkrigene i partiet, og så overskriftens hjertet til venstre, som skal signalere, at Socialdemokratiet stadig er et venstreorienteret parti, der har følelser for de svage og uligheden i samfundet. Derimod er der flere argumentationskneb: Referenceargumentet: Som H.C. Hansen formulerede det, har Socialdemokratiet vundet sin fremgang ved altid at foretrække resultater frem for resolutioner. H.C. Hansen var en populær socialdemokratisk statsminister i 1950 erne. Ad-hominem-argumentet: Jeg kan og vil samle Socialdemokratiet, fordi jeg kommer udefra og ikke er med i folketingsgruppens kaffeklubber. Et af Helle Thorning-Schmidts stærke argumenter, en styrkemarkør i Toulmins model. Den menneskelige historie: Alt for mange mennesker må fortsat spinke og spare for at få 46 argumentation og analyse af tekster

10 råd til en ny vinterjakke til børnene, til skoleudflugter eller fritidsklubben. Trusselsargumentet: Vælger vi at lade som ingenting vil Anders Fogh Rasmussen kunne blive i Statsministeriet så længe, han lyster. Også en styrkemarkør. Lykkeargumentet: Vælger vi derimod at gå nye veje, kan vi vende udviklingen og bringe os ny optimisme og fremgang og I fremtiden er der kun én fløj i Socialdemokratiet den socialdemokratiske Af sproglige plusord kan nævnes: stærk offentlig service (i stedet for øgede offentlige udgifter ) og en retfærdig verden (i stedet for øgede udgifter til u-landsbistanden). Til at karakterisere regeringen optræder minusord som: nedskæringer (i stedet for offentlige besparelser og metaforen regeringens økonomisk spændetrøje (i stedet for skattestop ), egoister (i stedet for f.eks. frie valgmuligheder ). Karakteristisk for politiske programerklæringer er kronikken rig på upræcise, konsensusskabende formuleringer. Prøv at vurdere, om følgende uddrag kan stå for ikke-prøven : En stærk stemme for en retfærdig verden Den offentlige service til borgerne skal være i verdensklasse troværdig modspil til regeringen, vende udviklingen og skabe ny optimisme og fremgang. I det sidste tilfælde, er det jo kun socialdemokrater og deres sympatisører, der skal afprøve udsagnet. Litteratur: Leif Becker Jensen: Fra patos til logos. Videnskabsretorik for begyndere. (Roskilde Universitetsforlag 2004) Lars Brix Frandsen: Argumentationsanalyse (udateret) Erik Christensen: Tekstanalyse (2002) Pernille Bødker Frank: Sammenligning af Rasmussen og Rasmussen s nytårstaler. Samfundsfagsnyt, sept argumentation og analyse af tekster 47