Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem
|
|
- Marie Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 3: Arkitekturraport KSD. (Bilag til dagsordenspunkt 7: Arkitekturrapport for Kommunernes Syge-Dagpenge system (KSD)). Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Rapporten sendes til sekretariatet for Kommunernes it-arkitekturråd og offentliggøres på it-arkitekturrådets arkitektur-site. 1
2 Revisionshistorik Version Revisionsdato Oversigt over rettelser Rettelse udført af Dokument oprettet MKN Dokument opdateret IK / MSU Dokument ændret IK / MSU Dokument tilpasset Tilrettet efter review fra PTH IK / MSU / KKJ KKJ 2
3 Indholdsfortegnelse Indhold Revisionshistorik... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indhold... 3 Arkitekturrapport Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD)... 4 Projektinformation... 4 Baggrund for projekt... 4 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 7 Forretningsbegrebsmodel Sygemeldt Sygefravær Anmelder Sygefravær Sag Virksomhed Refusion Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport Referencer... 17
4 Arkitekturrapport Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) Projektinformation Projektnavn Ledelsesansvarlig Projekttype Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) ULR (It-arkitekt: KKJ) Ny it-løsning Baggrund for projekt Baggrund Sygedagpengeprojektet har til formål at etablere en moderne, fælleskommunal itunderstøttelse af sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet, Kommunernes Sygedagpengesystem, som afløser for KMD Dagpenge og KMD edagpenge. De to eksisterende systemer anvendes i dag af alle 98 kommuner og er omfattet af transitionsaftalen indgået i forbindelse med salget af KMD A/S, og dermed af KOMBITs og KL s Udbudsplan for monopolområderne. Ambitionen om en væsentlig højere grad af beslutningsstøtte og automatisering forventes at medføre væsentlige forandringer i den kommunale sagsbehandlingsopgave fra gentagen, rutinepræget sagsbehandling til højt specialiseret sagsbehandling, og samtidig tilvejebringe et væsentligt effektiviseringspotentiale. Systemet skal være robust, skalérbart, intuitivt, baseres på åbne snitflader og standarder (f.eks. Sag & dokument) og så vidt mulig være i overensstemmelse med Den fælleskommunale rammearkitektur. Beskrivelse af løsningens forretning It-løsningens forretning er behandling af refusions- og sygedagpengesager hos kommunale forvaltninger, herunder automatisk behandling af sager. Realiseringen af itunderstøttelse af denne forretning indebærer it-løsningens integration med en række andre forretningsservices (it-løsninger) i andre relaterede domæner. De it-løsninger, der indgår i den komplette proces fra aktørerne får et behov for sygdagpengeudbetaling af refusion, til virksomheden og borgeren respektive får deres refusion og ydelse udbetalt, er illustreret i figuren nedenfor.
5 It-løsningen skal nærmere betegnet understøtte de dele af forvaltningen, som administrerer sygedagpengeydelser og bevillinger. De forskellige typer af sygedagpengesager skal håndteres i KSD igennem en række forretningsprocesser. Forretningsprocesserne er modelleret over den generiske sags proces, dette dog med særlig tilpasning til KSD. Sagsbehandlingen af sygedagpenge er kerneydelsen i systemet, hvortil Administration af systemet og Ledelsesinformation dertil også betragtes som centrale dele af forretningen. Andre forretningsprocesser indeholder de omkringliggende processer, der er vigtige at håndtere, men ikke er kategoriseret for sig. Samtidig bemærkes det, at det især er processen Sagsbehandling (sygedagpengeområdet, som er blevet belyst i Analyse- og planfasen, hvorfor der i særlig grad kan ske justeringer i de øvrige processer. Alle ovennævnte ydelsestyper abstraheres i KSD til forretningsprocessen Sagsbehandling. Sagsbehandling -processen er opdelt i flere underprocesser, som følger den generiske sagsproces dette er vist i tabellen nedenfor. Derudover anvender KSD i høj grad automatisk sagsbehandling og afgørelse. Forretningsproces Underproces Sagsbehandling (Automatisk) Behandling af sygedagpengesager (Automatisk) Behandling af refusionssager Støttefunktioner
6 Administration af systemet Ledelsesinformation Central opsætning Decentral opsætning Økonomisk ledelsesinformation Produktionsstyring Andre forretningsprocesser Årsafslutning Revision Logning Videregivelse af information I forretningsprocessen med Sagsbehandling anvender KSD en række af Rammearkitekturens Fælles Forretningsservice. Figuren nedenfor illustrerer hvordan KSD forretning møder og gør brug af Rammearkitekturen. Der er udarbejdet detaljerede beskrivelser for alle ovennævnte forretningsprocesser samt deres subprocesser ud fra Rammearkitekturens generelle procesmønstre. Se [PROCESSER].
7 Resultat af gennemført arkitekturanalyse Arkitekturprincipper Kommunernes Sygdagpengesystem (KSD) er baseret på De Fælleskommunale Arkitekturprincipper og er i høj grad bygget op omkring Den Fælleskommunale Rammearkitektur. Løsningen anvender i udpræget grad Fælles forretningsservices fra Rammearkitekturen, frem for at udvikle egne services. Herudover har De Fælleskommunale Arkitekturprincipper præget udformningen af krav til KSDs løsningsarkitektur. Nedenstående liste beskriver hvilken indflydelse de enkelte principper har haft på løsningens arkitektur. A. Principper vedrørende it-styring og strategi A1. Der arbejdes mod en fælles rammearkitektur KSD realiseres igennem udpræget brug af Den Fælleskommunale Rammearkitektur. Fra Rammearkitekturen anvendes Fælles Forretningsservices og KSD benytter de Fælleskommunale Arkitekturprincipper i realiseringen af de fem overordnede mål fremsat af Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi, samt de seks kommunalt fremsatte behov til digitalisering [RA], [RA-PRINCIP], [DIGI-STRAT]. A2. Undgå leverandør- lock-in KSD har separate drifts- og udviklingskontrakter, der er med til at sikre maksimal kontinuitet i overgangsfaser. Derudover er der (jfr. Arkitekturprincip C1, C2 og C3) sikret det tekniske grundlag for at data kan eksportes fra- og importeres til KSD. A3 It-sikkerhed tænkes ind i løsninger fra starten KSD anvender Rammearkitekturens Adgangsstyring, så autentifikation og autorisation følger den fælles model for både brugere via KSDs brugergrænseflade og eksterne IT-systemer via KSDs tekniske snitflader. B. Principper vedrørende forretning og information B1. Forretningsservices genbruges på tværs af it-løsninger KSD anvender flere af Rammearkitekturens Fælles Forretningsservices, samt flere af Rammearkitekturens fysiske services (se. Forretningsservices og Fysiske services nedenfor). KSD udstiller egne forretningsservice igennem en række snitflader (se Fysiske services (egenudviklede) nedenfor). B2: Opgavevaretagelsen er dokumenteret på tværs af forretningsdomæner KSD har forretningsmæssige snitflader til processer i relaterede domæner specielt igennem det tætte samarbejde med NemRefusion. Derudover gennemføres dokumentation på tværs af domæner, f.eks. til Jobcentre. B3: Brugere inddrages aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb KSD har igennem hele processen med kravspecificering, og vil i igennem udviklingsforløbet, gøre brug af en arbejdsgruppe af kommunale sagsbehandlere og fageksperter. Konkret udføreres en række (delleverance) prøver.
8 Arkitekturprincipper (fortsat) B4: IT-løsninger udfordrer eksisterende regler og arbejdsgange KSD har påvirket eksisterende regler og arbejdsgange primært på to områder. Samarbejdet mellem KSDs forretnings- og informationsarkitekter og kommunernes fageksperter har vist at afgørelser, som i dag foretages manuelt med fordel kan automatiseres. Derudover har arbejdet med arbejdsgruppen, specielt med det store fokus på effektivisering (og kommende arbejdsprocesser for omkring denne), udfordret hvordan behandling af sygedagpengesager varetages. Det forventes, at den store fokus på automatisk indhentning af data og automatiseret regelfortolkning i KSD samt introduktionen af KSDs Selvbetjening til Borgere (særskilt udbud), vil give anledning til væsentlig forbedring og optimering af arbejdsgange i kommunerne. Ydermere gives der igennem disse initiativer en bedre oplevelse af forløbet for brugeraktørerne, igennem bedre information, mere vejledning, hurtigere sagsbehandling m.v. B5: Der anvendes altid vedtagne begreber KSDs begrebsmodel baserer sig på fælles standarder og indarbejder begreber fra OIO Sag og Dokument standarderne, samt fra forretningsdomænet Kommunale Ydelser. B6: Der er defineret entydigt ejerskab af forretningsservices KSD har udarbejdet en begrebs- og informationsmodel. Derudover er KSD entydigt ejer at de forretningsservices som KSD tilbyder. Forretningsservices tilbydes konkret igennem en række fysisk realiserede snitflader. Snitfladerne anvendes af it-løsninger der benytter KSDs forretningsservices, eksempelvis den til KSD hørende virksomhedsvendte selvbetjening. Et andet konkret eksempel er SAPA, der giver et overblik og bl.a. sygedagpengesager for en borger. KSD udstiller de fornødne snitflader for at KSD Selvbetjeningen som forretningsservice kan aftage KSDs forretningsservice. Se Fysiske Services (egenudviklede) nedenfor, for en liste af konkrete snitflader. B7: Forretningshændelser meddeles omverdenen KSD anvender i så høj grad det er muligt Beskedfordeleren til at modtage, såvel som afsende Beskeder. Ved relevante ændringer i forretningsobjekter afsendes en Besked via Beskedfordeleren, sådan at andre forretningssystemer kan konsumere disse. B8: Fælles autoritative reference- og grunddata anvendes Løsningen benytter centrale grunddata, der trækkes indirekte gennem Serviceplatformen, for at opnå målet om minimering af genindtastning af data. Ligeledes er brugen af referencedata, specifikt KLE, tænkt ind som en fundamental del af løsningen, til at opnå sagsbehandlernes ønsker om en højere grad af automatisering igennem f.eks. automatisk opgavefordeling. B9: Forandringsrobust arkitektur Som direkte følge af dette arkitekturprincip er det tydeligt kravsat, at der i løsningsarkitekturen skal fokuseres på indkapsling af data og services, således at der opnås en høj grad af forandringsparathed (modifiability) i KSD, specielt med henblik på lovændringer.
9 Arkitekturprincipper (fortsat) Forretningsservices (fra rammearkitekturen) C. Principper vedrørende applikationer og teknologi C1: Data udstilles via åbne snitflader og kan genbruges Dette arkitekturprincip påvirker KSD fra to sider; dels bevirker det at KSD udstiller sine egenudviklede fysiske services (se nedenstående) ved brug af standardiserede åbne snitflader, der sikrer Løsningens integration i Rammearkitekturen; dels bevirker arkitekturprincippet at løsningen kan aftage forretningsservices fra andre (fysiske) services, udstillet af fagsystemer såvel som Støttesystemer. C2: Alle data er uafhængige af systemet, hvor de opbevares Dette arkitekturprincip overholdes igennem Løsningens brug af Rammearkitekturens Sag og Dokument Forretningsservices, hvorved sager og dokumenter opbevaret (og skabt) af Løsningen frit kan overføres til andre Løsninger, der ligeledes realiserer Rammearkitekturens Sag- og Dokument forretningsservices. Samtidig kan Løsningen eksportere alle data bl.a. til brug for ledelsesinformationssystemer (LIS) og et nyt kommende sygedagpengesystem kan derfor også etablere en import af det fulde datasæt om nødvendigt. C3: Data identificeres entydigt Alle objekter i løsningen identificeres med et unikt ID (UUID). C4: It-løsninger er skalerbare efter formål Der stilles krav til at Løsningen skal være skalerbar både horisontalt og vertikalt, så øget belastning kan imødekommes efter behov. C5: It-løsninger er robuste overfor egne og andre systemers nedbrud Der stilles krav til at Løsningen skal være fejltolerant, og kunne fortsætte sit virke i tilfælde af nedbrud i eksterne systemer. Det er dog overladt til Leverandøren af godtgøre hvordan dette krav imødekommes (f.eks. ved at cache visse data, implementere prøv-igen-strategier etc.) Af rammearkitekturens Fælles Forretningsservices anvender løsningen følgende: Sag Dokument Klassifikation Organisation Part Betaling Kontering Beskedfordeling Rettighed
10 Forretningsservices (eget domæne) Fysiske services (fra fælles initiativer) KSD anvender følgende domænespecifikke forretningsservices (hvor domænet er ydelsesdomænet): Ydelsesindeks Kommunernes Ydelsessystem (KY) KSD udstiller følgende domænespecifikke forretningsservices (hvor domænet er sygedagpenge) Bevillinger af sygedagpenge og refusioner KSD anvender følgende af de fysisk realiserede forretningsservices fra Den Fælleskommunale Rammearkitektur (Støttesystemerne): Organisation Klassifikation Økonomi i Rammearkitekturen (ØiR) Beskedfordeling Adgangsstyring Sagsindeks Dokumentindeks Ingen af ovennævnte forretningsservices er aktuelt i drift og afhængig af den kadence hvormed KSD hhv. Rammearkitekturens Støttesystemer udrulles, kan det derfor blive nødvendigt, at Leverandøren selv realiserer Støttesystemet, enten ved at genbruge og tilpasse en komponent, som allerede eksisterer (uden for Rammearkitekturen), eller ved at udvikle komponenten som en del af KSD. Hvis dette er tilfældet, vil KSD stræbe efter at sikre at den implementerede komponent senere kan udskiftes med Rammearkitekturens Støttesystemer. Der er specificeret et sæt af Plan B krav for hvert af Rammearkitekturens Støttesystemer hvis disse skulle forsinkes så voldsomt at KSD vælger at implementere dele af funktionaliteten selv.
11 Fysiske services (fra eksterne leverandører) KSD anvender følgende fysiske services fra eksterne leverandører: Det fælles datagrundlag (DFDG) Danmarks Statistik KMD OPERA Medialogic Workbase Fælles Offentlig Fjernprint Schultz Fasit Jobcenter SKAT SKAT eindkomst Kommunalt økonomisystem NemRefusion Arbejdsmarkedsstyrelsen CPR Selvbetjening VAS ATP KMD Debitor Prisme Debitor KMD Opus Debitor KMD Udbetaling KSD arbejder p.t. ud fra et mål om at alle services kan køres igennem Serviceplatformen (med den enkelte undtagelse af NemRefusion). Formålet med integrationer igennem Serviceplatformen er at sikre en højere afkobling mellem tredjepartsservices og KSD, hvilket følger følgende arkitekturprincipper: A1 Der arbejdes mod en fælles Rammearkitektur A3 Sikkerhed tænkes ind i løsningen fra starten B1 Forretningsservices genbruges på tværs af it-løsninger (B7 Enhver betydelig forretningshændelse meddeles omverdenen) B8 Fælles autoritative reference- og grunddata anvendes C1 Data udstilles via åbne snitflader og kan genbruges Samt støtter op om følgende af den fælleskommunale digitaliseringsstrategis overordnede mål: Sammenhængende IT Genbrug Flere leverandører Driftstabilitet
12 Fysiske services (egenudviklede) KSD udstiller forretningsservices til behandling af sygedagpengesager og refusionssager overfor andre IT-systemer, som beskrevet ovenfor i form af en række fysiske implementationer. Nærmere bestemt udstiller KSD følgende fysiske egenudviklede forretningsservices: Sag Dokument Part Journalnotat Beskedfordeling (modtagelse) NemRefusion Sag- og Dokument ejes af Rammearkitekturen, men det er nødvendigt givet disse forretningsservices natur, at KSD selv realiserer dem som fysiske services. Part ejes også af Rammearkitekturen, og anvendes af KSD. Dog udstilles der ikke nogen konkret teknisk snitflade, som der gør for Sag og Dokument. Part fra Rammearkitekturen anvendes udelukkende til at arve informations- og begrebsmodellen. Journalnotat er på lige fod med Sag- og Dokument, en OIO standard, der er en del af Rammearkitekturen. KSD udstiller Journal som en fysisk (egenudviklet) service, hvilket faciliteter at andre it-løsninger kan tilgå læse (og oprette m.v.) journalnotater på sygedagpengesager. Af de kendte eksisterende eller kommende forretningsservices, er dette er specielt relevant for SAPA. I den nyeste version af den fysiske realisering af Rammearkitekturens fælles forretningsservice Beskedfordeling, er der defineret et nyt integrationsmønster til modtagelse af push beskeder, hvor KSD kan udstille en snitflade til beskedmodtagelse, som led i anvendelsen af den fælles forretningsservice Beskedfordeling. KSD understøtter naturligvis dette. Denne snitflade er således kun den ene halvdel af KSDs anvendelse af forretningsservicen Beskedfordeling, da KSD også anvender den fysiske service (Beskedfordeler) som almindeligt anvendersystem.
13 Fysiske services (egenudviklede) - fortsat Egenudviklede fysiske fagspecifikke forretningsservices: Anmodning (om refusion) KSD udstiller snitfladen Anmodning, som en del af KSDs fagspecifikke forretningsservice. Det er nødvendigt for KSD at realisere denne fysiske service grundet behovet for integration med Selvbetjeningsforretningsservices, som anvender KSDs forretningsservice. Dette indebærer konkret Anmodning om refusion og ydelser for respektive virksomheder og borger, herunder selvstændige. Anmodning er en fagspecifik forretningsservice, da den kun relaterer sig til anmodning om refusion og ydelser. Den nævnes dog eksplicit her, da denne fagspecifikke service muligvis kan ophæves til en domæne- eller fælles forretningsservice. Standarder KSD stiller krav om overholdelse af en række centrale OIO standarder: OIO Sag OIO Dokument OIO Klassifikation OIO Organisation OIO UBL til Nem Handel OIO-XML Løsningen stiller desuden krav om anvendelse af fællesoffentlige klassifikationer: KLE Kontoplanen Endelig bygger Løsningen som tidligere nævnt på en række fælles principper og strategier: Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Den Fælleskommunale Rammearkitektur De Fælleskommunale Arkitekturprincipper It-infrastruktur Sikkerhed Se projektets driftskontrakt. It-løsningens sikkerhed bygger på Rammearkitekturens Adgangsstyring og Administrationsmodul.
14 Forretningsbegrebsmodel Nedenstående figur viser Kommunernes Sygedagpengesystem overordnede begrebsmodel. Alle KSDs bevillinger og ydelser er modelleret over samme generelle model. En model, der også ligger til grund for ydelser uden for KSDs ydelsesområde. De enkelte ydelser er modelleret hver for sig, med det informationsbehov, der er på det specialiserede område, men stadig over samme model. Den fulde detaljerede model er ikke medtaget her. Farvekoder: Hvid: klassen er defineret i denne kontekst og "ejes" af KSD. Grøn: klassen er defineret generelt for hele ydelsesområdet (også udover KSD) Blå: klassen er defineret udenfor KSD og ejes af et andet domæne. KSD skal respektere disse klasser og deres definition. Gennemgang af modellen De vigtigste begreber i modellen er beskrevet nedenfor. Se [BEGREBMODEL] for hele den detaljerede begrebsmodel. Bevilling I højre side af modellen findes fundamentet for de bevillinger og ydelser, virksomheder og sygemeldte ansatte kan blive tildelt. Her beskrives ydelserne med link til lovgrundlaget og med de regler, der afgør dels hvorvidt personen har ret til ydelsen og dels hvor stor ydelsen bliver (bevillingsregel og
15 beregningsregel). Begge anvender bl.a. satser i deres beregninger. Det beskrives også her, hvorledes ydelserne skal konteres, når de engang bliver bevilgede. En bevilling er et udtryk for en aftale mellem en person/virksomhed og kommunen/staten. En bevilling omfatter en række bevilgede ydelser, som kan være af forskellig art: økonomiske ydelser (penge), ressourceydelser (tid) og fysiske ydelser (ting). Alle bevilgede ydelser, hørende til samme bevilling, skal tidsmæssigt ligge inden for rammen af bevillingen. Et positivt tilsagn fra myndigheden (her kommunen) om at borgeren/virksomheden har fået bevilget en eller flere ydelser. Selvstændigt erhvervsdrivende får udbetalt sygedagpenge til sig selv. Når der er indsamlet de nødvendige oplysninger til at man kan afgøre, hvorvidt en sygefraværssag har ret til ydelsen eller ej, gives enten et afslag eller en bevilling. Bevillingen er en tilkendegivelse af "retten til at få" og betragtes som en kontrakt mellem borgeren og myndigheden. Bevillingen består af en række bevilgede ydelser. Sygemeldt Den primære part er den sygemeldte der ved meddelelse om sygemelding gennem den eller de virksomheder personen er ansat ved, bliver registeret som en sygemeldt i en sygefraværssag. Selvom den primære part er den sygemeldte, er det enten virksomheden eller en selvstændig erhvervsdrivende der søger om en eller flere bevillinger på vegne af den sygemeldte. Bevillingsmodtageren er den, der får bevillingen og Ydelsesmodtageren er den, der modtager ydelsen. Eksempelvis kan det være en optiker, der modtager ydelsen, mens det er en sygemeldt medarbejder hos optikeren, der modtager bevillingen. Sygefravær Når en person er syg (og det anmeldes), beskrives forholdene omkring sygefraværet og indberetningen. Anmelder Sygefravær Person og virksomheder kan være parter i en sygefraværssag og kan optræde i forskellige roller i forhold til ansøgning og bevilling af ydelser. Sag Sagen samler alle dokumenter, notater, parter, aktører, bevillinger m.m. Her er den primære part virksomheden i en refusionssag. En sags egenskaber bestemmes af dens sammenhænge til andre forretningsobjekter. En sygefraværssag opstår, når en person, i forbindelse med sygdom, ansøger om sygedagpenge. Ofte er det virksomheden, som den syge er ansat i, der indberetter fraværet og dermed sætter gang i ansøgningen på vegne af den ansatte. Den primære part på sagen er den sygemeldte. Virksomhed En virksomhed er en organisation, der udøver økonomisk aktivitet (f.eks. producerer og sælger varer) eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at akkumulere overskud. Der findes forskellige typer virksomheder. En selvstændig erhvervsdrivende driver en virksomhed (ikke ApS, A/S) med sig selv som hovedansvarlig, hvormed den selvstændige er en personrolle. Når en selvstændig bliver syg, er der forhold omkring arbejdstid og indkomst, som påvirker beregningen. Refusion En refusionsanmodning er en anmodning fra en virksomhed om refusion af udlagt løn til en ansat, der er/har været fraværende i forbindelse med sygdom. En refusionssag opstår, når en virksomhed ansøger
16 om refusion af eksempelvis udlagt løn i forbindelse med sygdom.
17 Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport Se: lbrudsprojekter%20december% pdf 3.0 Byggefase Q Test Q1 Q Referencer [RA] - Den Fælleskommunale Rammearkitektur, [RA-PRINCIP] De Fælleskommunale Arkitekturprincipper, [BEGREBMODEL] Kommunernes Sygedagpengesystems begrebsmodel %20samlet/KSD%20Underbilag%20til%20kravspec/KSD%20Bilag%202%20Kap%203%20- %20Underbilag% %20Begrebsdefinitioner.doc [PROCESSER] Kommunernes Sygedagpengesystem forretningsprocesser og subprocesser, %20samlet/KSD%20Underbilag%20til%20kravspec/KSD%20Bilag%202%20Kap%205%20- %20Underbilag% %20Forretningsprocesser.vsd [DIGI-STRAT] Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi,
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Bilag 3: Arkitekturrapport for Kontaktydelsesprojektet. Bilag til dagsordenspunkt 8: Aktuelt perspektiv på arkitekturarbejdet i kontantydelsesprojektet. Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Denne
Læs mereBilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem. Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Bilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem (Hører til dagsordenspunkt 11: Arkitekturrapporter) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter
Læs mereArkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området
Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereArkitekturrapport: YDELSESREFUSION
Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen).
Læs mereArkitekturrapport: <PROJEKTNAVN>
Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereArkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System
Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.
Læs mereArkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af
Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets
Læs mereBilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler
Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereDHUV ARKITEKTURRAPPORT
DHUV ARKITEKTURRAPPORT Agenda Baggrund for projektet Projektoverblik (incl. rammearkitektur) Høringssvar Evt. DHUV-projektet har til Arkitekturrådet udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereIntroduktion til Klassifikation
Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af
Læs mereArkitekturrapport: DUBU
Arkitekturrapport: DUBU Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Læs mereArkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag
Arkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereArkitekturrapport: Standard for indbetalinger
Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Organisation
Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse
Læs mereSTS NETVÆRKSDAGE. Spor 3: Beskedfordeler. 11. og 12. marts 2015. Christian Callsen
STS NETVÆRKSDAGE Spor 3: Beskedfordeler 11. og 12. marts 2015 Christian Callsen SPOR: BESKEDFORDELER PRÆSENTERES AF: Christian Callsen, KOMBIT (ekstern) BAGGRUND: It-arkitekt, bl.a. speciale i hændelsesorientering
Læs mereRammearkitektur. Konkurrence og sammenhængende digitalisering
Rammearkitektur Konkurrence og sammenhængende digitalisering Agenda Hvorfor er Rammearkitekturen nødvendig? Hvad indeholder Rammearkitekturen? Hvilke støttesystemer bringer KOMBIT i udbud nu? Status og
Læs mereTil kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer
UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,
Læs mereOpsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013
Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,
Læs mereArkitekturrapport: FÆLLES SPROG III
Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereKommissorium for Digital Robust Arkitektur
Digital Robust Arkitektur Kommissorium for Digital Robust Arkitektur 1. Motivation/baggrund for programmet Arkitekturprogrammet er et program som udspringer af den Fælles offentlige digitaliseringsstrategi.
Læs mereFælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer
Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller
Læs mere1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks
1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående
Læs mereStøttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer
1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet? Håndtering af alle typer klassifikationer i samme system Støttesystemet er et centralt register for de klassifikationer, som
Læs mereSTØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION
STØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION v/ Martin Bo Jensen 26. februar 2019 KOMBITs løsninger og fælleskommunal infrastruktur 2 Kommunale fagområder Arbejdsmarked og erhverv Social og sundhed Børn og læring Mit
Læs mereKommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser
København, den 4. april 2014 Til kommunens ydelses-/borgerservicechef (eller tilsvarende) Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser Dette notat giver kommunens ydelses-/borgerservicechef
Læs mereMøde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer. KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013
Møde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013 Agenda 1.Mødets formål 2.Der er forskel på leverandører 3.Fælleskommunale
Læs mereSNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser
SNITFLADER TIL INDEKSER Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser Introduktion Fokus At give et overblik over: Integration til indekserne Forudsætninger for integration
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 NOTAT Anvenderkrav til Støttesystemet Klassifikation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk
Læs mereIntroduktion til Støttesystemet Beskedfordeler
Introduktion til Støttesystemet 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over brugen af den fælleskommunale. Formålet er at give læseren en forståelse af, de væsentligste begreber, forudsætninger
Læs mereUnderbilag 2.4 Begrebsmodel. Kommunernes Ydelsessystem
Kommunernes Ydelsessystem Indholdsfortegnelse Vejledning... 3 1 Indledning... 3 KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S www.kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 2 af 8 Vejledning Bilaget er færdigt, og Tilbudsgiver
Læs mereKLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og
KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne
Læs mereKonkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012)
14. nov. 2012 Klik her for at angive tekst. NOTAT Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) ATP og KOMBIT samarbejder om konkurrenceudsættelse
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Ydelsesindeks
Introduktion til Støttesystem 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af hvilke komponenter,
Læs mereVejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer
Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder kommunerne i det
Læs mereKOMBITs arbejde med it-arkitektur
KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering
Læs mereGenerelt om støttesystemerne
Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne
Læs mereSags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks
Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks 1 Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks To af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks Hvad er
Læs mereBilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån
Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Læs mereUnderbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation
Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra
Læs mereSTØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING
Bilag 8 seneste version af grundfortællingen Pkt. 11 Grundfortælling om støttesystemer STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING 1 HISTORIEN BAG STØTTESYSTEMERNE KMD har monopol
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR
Læs mereKOMMUNERNES SYGEDAGPENGESYSTEM
KOMMUNERNES SYGEDAGPENGESYSTEM Funktionaliteten i hovedtræk Netværksmøder 5. og 6. november 2013 IKKE KUN IT OG MONOPOLBRUD OGSÅ KOMMUNAL FORANDRING! GLEM HVORDAN DU GØR DET I DAG KSD i kontekst Print
Læs mereKlik her for at angive tekst.
30. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Klik her for at angive tekst. Bilag 16: Anvenderkrav til Støttesystemet Ydelsesindeks version 1.0 (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav
Læs mere10. sept 2013 NOTAT. Integrationsmodel støttesystemer
10. sept 2013 NOTAT Integrationsmodel støttesystemer KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/13 1. Indledning... 3 2. Arkitekturens
Læs mereSnitfladeoversigt KMD aktiv - Systemafhængigheder Sorø - AS-IS
Snitfladeoversigt aktiv - afhængigheder Sorø - AS-IS Doc2archive Svag afhængighed: Ingen indvirkning på s drift af andre systemer samt den fortsatte integration til 3.partssystemer. Snitfladen opsiges
Læs mereMØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER
MØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER 20. og 21. maj 2014 Dagsorden 1. Præsentation af deltagerne Jesper Bo Seidler 2. Formaliteter omkring indgåelse af aftaler Iver Winther 3. Præsentation af Jobcenter
Læs mereYDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015
YDELSESREFUSION Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 Opgaver på de kommunale økonomisystemer fra 2016 og 2018 Fra 2016 skal kommunernes refusioner og medfinansieringer
Læs mere1 KY-kontering 26.11.2013
1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5
Læs mereKommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab
Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business
Læs mereSAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.
Læs mereIndledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.
8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen
Læs mereBESKEDFORDELER -ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
BESKEDFORDELER -ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante data. Et støttesystem
Læs mereSAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
SAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante
Læs mereVejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer
3. september 2013 Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder
Læs mereSAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA
26. marts 2014 NOTAT SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration Dette notat beskriver SAPAs specifikke forretningsmæssige behov i forhold til integration med relevante ESDH-/fagsystemer,
Læs mere6. Status på arbejdet med fælles infrastruktur (fast punkt)
6. Status på arbejdet med fælles infrastruktur (fast punkt) Status på RA STS projektet (Michael Strand) Operationelle erfaringer (Peter Thrane / Michael Strand) Serviceplatformen og datafordeleren (Michael
Læs mereNETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene
NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med
Læs mereVilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
Version 1.0 Vilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og
Læs mereSPOR 2: SNITFLADER FRA KOMMUNERNES SYSTEMER PRAKTISK PLANLÆGNING AF KOMMUNENS INDSATS. Ved Lone Høltzer og Annette Due
SPOR 2: SNITFLADER FRA KOMMUNERNES SYSTEMER PRAKTISK PLANLÆGNING AF KOMMUNENS INDSATS Ved Lone Høltzer og Annette Due AGENDA GODE NYHEDER FORMÅL MED SPORET KATEGORISERING AF SNITFLADER CASES EKSEMPLER
Læs mereVersion 1.0. Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation
Version 1.0 Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/6 1. Indledning I forbindelse med det forestående monopolbrud konkurrenceudsætter KOMBIT indkøb af
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Sags- og Dokumentindeks
Introduktion til Støttesystem Sags- og Dokumentindeks 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Sags- og Dokumentindeks i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er
Læs mereREVIEW AF KRAVMATERIALE
REVIEW AF KRAVMATERIALE Feedback til kommunerne, 10. og 11. december 2013 Kommunernes Sygedagpengesystem Indledning Ide-camps: Hvad kunne vi godt tænke os? Nov. 2012 Netværksmøde og kick-off på høring
Læs mereKLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og blandt andet få adgang til relevante data.
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereLæsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013
Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013 Kommunerne ønsker en fælleskommunal rammearkitektur, der kan understøtte digitaliseringen og åbne for konkurrence på det kommunale it-marked. Rammearkitekturen
Læs mereAdministrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere
1 Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere Tre af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring
Læs mereSAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen
SAPA OG STØTTESYSTEMERNE V/ projektleder Kenneth Møller Johansen I dag 1. KMD Sag: Konkurrence hvordan? 2. Kort om SAPA og om Støttesystemerne 3. Samspil med kommunernes sagsbærende løsninger 4. Hvad gør
Læs mereKOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass
KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles
Læs mereMONOPOLBRUD OG IT-INFRASTRUKTUR
MONOPOLBRUD OG IT-INFRASTRUKTUR - HVEM GØR HVAD? Projektleder Kenneth Møller Johansen Kommunedage januar 2016 Første halvdel Hvad er Rammearkitektur? Hvad indkøber KOMBIT? Hvad er LoRa (Lokal Rammearkitektur)?
Læs mereArkitekturrapport: SAPA
Arkitekturrapport: SAPA Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Læs mereBilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS
NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning
Læs mereREFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK
REFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK Ver. 0.8 i offentlig høring Ver. 1.0 godkendt Anvendes på prototype på flytteguide (Forventet) egne piloter til
Læs mereBilag 7: Arkitekturrapport, SAPA
Bilag 7: Arkitekturrapport, SAPA (Bilag til dagsordenspunkt 11, Arkitekturrapport for SAPA) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur.
Læs mereSAPA S BETYDNING FOR ESDH. IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen
SAPA S BETYDNING FOR ESDH IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen I dag 1. Kort om KOMBIT 2. KMD Sag: Monopolbrud hvordan? 3. Samspil med ESDH-systemer 4. Hvad gør kommunerne nu? 5. Etablering
Læs mereLeverandørmøde Kommunernes Ydelsessystem. Den 19. februar 2013
Leverandørmøde Kommunernes Ydelsessystem Den 19. februar 2013 A. Idemodning Eksterne tests og pilot-drift F. Afslutning Tidsplan 2011 2012 2013 2014 2015 2016 C. Krav & kontrakter D. Udvikling & overtagelse
Læs mereSAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT
SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,
Læs mereVilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation
Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Organisation,
Læs mereKlik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
23. maj 2013 HHK/KMJ NOTAT Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk
Læs mereInformationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform
Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform
Læs mereRAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA. IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther
RAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther Agenda Intro - hovedbudskaber Kort om rammearkitektur Status for Støttesystemer, Serviceplatform m.v.
Læs mereSERVICEPLATFORMEN FOSAKO MØDE 21. MARTS Forretningsudvikler Tomas Volf
SERVICEPLATFORMEN FOSAKO MØDE 21. MARTS 2019 Forretningsudvikler Tomas Volf HVAD ER DEN FÆLLESKOMMUNALE INFRASTRUKTUR? - DEN KORTE VERSION Serviceplatformen Støttesystemerne Datakilder Datakunder Grunddata:
Læs mereSAPA. Kommunenetværk. KMJ, d. 24. november 2013
SAPA Kommunenetværk KMJ, d. 24. november 2013 P R O J E K T S T A T U S 1. Integrationer til sagsbærende it-systemer 2. Kravspecifikation for SAPA 3. Interessenterne 4. Tidsplan 2 1. Se data fra sagssystemer
Læs mereBaggrundsinformation
1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres
Læs mereIndlæg på Kommunerne IT arkitektur råd
Indlæg på Kommunerne IT arkitektur råd 25. februar 2014 Peter Glargaard Jytte Bertelsen Hvor vi kom fra Kommunerne UDK SAPA Overblik, Opgavestyring Driftsstabilitet afhænger bl.a. af leverandørafhængigheder
Læs mereBilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads
Bilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold
Læs mereUnderbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0
Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 20 Begrebsmodellen for Ydelsesindeks Begrebsmodellen med de centrale forretningsobjekter er illustreret i Figur Begrebsmodel og definition
Læs mereKommunernes Sygedagpengesystem Vejledning i kommunal høring af kravmateriale November 2013
Kommunernes Sygedagpengesystem Vejledning i kommunal høring af kravmateriale November 2013 Input og forslag til kommunens lokale høringsproces Version 2.1 www.kombit.dk/ksd Version 2.1 Indholdsfortegnelse
Læs mereFordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014
Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,
Læs mereVilkår vedrørende brug af Støttesystemet Beskedfordeler
Vilkår vedrørende brug af Støttesystemet Beskedfordeler 1 Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Beskedfordeler,
Læs mereFælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT
Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts 2014 Michel Sassene, KOMBIT Agenda 1. Hvorfor fælleskommunal infrastruktur? 2. Hvad kan man med infrastrukturen? 3. Brug af infrastrukturen i kommunen
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
30. april 2013 NOTAT Bilag 12: Anvenderkrav til Støttesystemet Beskedfordeler (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334
Læs mereBILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN
BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1
Læs mereFunktionsbeskrivelse PROJEKT: Sygedagpenge
Funktionsbeskrivelse PROJEKT: Sygedagpenge Projektejer: Thomas Christiansen Projektleder: Ulrik Røhl Dokumentversion: 1.0 Dato: 30. maj 2013 Indhold 1 Om funktionsbeskrivelsen... 3 2 Sygedagpengeområdet
Læs mere