Notat fra Arbejdsgruppen om overførsel af smitte med hiv/aids

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat fra Arbejdsgruppen om overførsel af smitte med hiv/aids"

Transkript

1 Strafferetskontoret Dato: 31. oktober 2011 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: Dok.: Notat fra Arbejdsgruppen om overførsel af smitte med hiv/aids 1. Indledning Ved spørgsmål nr. 104 (Alm. del) af 25. oktober 2010 fra Folketingets Retsudvalg blev justitsministeren spurgt, om ministeren i lyset af de markant bedre behandlingsmuligheder for hiv-smittede ville overveje at ændre eller fjerne den særlige bestemmelse i lovgivningen, som kriminaliserer ubeskyttet sex med ikke-smittede. Som det fremgår af justitsministerens besvarelse af 11. februar 2011, følger det af straffelovens 252, stk. 2, at den, der på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom, straffes med fængsel indtil 8 år. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med sundhedsministeren, hvilke sygdomme der er omfattet af bestemmelsen. Af den bekendtgørelse, der er udstedt herom, fremgår det, at sygdommen hiv/aids (som den eneste) er omfattet, jf. 252, stk. 3. Det anføres i besvarelsen, at de foreliggende sundhedsfaglige oplysninger klart synes at pege på, at hiv/aids ikke længere opfylder forudsætningerne i lovforarbejdernes beskrivelse af, hvornår en sygdom kan anses for livstruende og uhelbredelig i straffelovens 252, stk. 2 s forstand. Det fremgår endvidere af den nævnte besvarelse, at justitsministeren sammen med indenrigs- og sundhedsministeren (nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af re- Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax jm@jm.dk

2 præsentanter for Justitsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og Rigsadvokaten. Arbejdsgruppens opgave er at overveje, hvilke initiativer der kan være anledning til at tage på baggrund af de sundhedsfaglige oplysninger om smitterisiko, behandlingsmuligheder, forventet levealder mv. I den forbindelse skal arbejdsgruppen bl.a. overveje, om straffelovens 252, stk. 2 og 3, bør ændres. Nedenfor under pkt. 2 er der en kort sammenfatning af notatet fra arbejdsgruppen. Under pkt. 3 er der en redegørelse for gældende ret. Pkt. 4 indeholder en redegørelse for de aktuelle muligheder for behandling af hiv/aids, den aktuelle udbredelse af hiv i Danmark og den aktuelle indsats for smittebekæmpelse. Pkt. 5 indeholder arbejdsgruppens vurdering af gældende dansk ret, mens pkt. 6 vedrører retsstillingen i de andre nordiske lande. Pkt. 7 omhandler de internationale anbefalinger på området, mens arbejdsgruppens overvejelser er gengivet under pkt Sammenfatning På baggrund af de foreliggende sundhedsfaglige oplysninger om den forventede levetid for velbehandlede hiv-smittede er det arbejdsgruppens opfattelse, at det retlige grundlag for den bekendtgørelse, der er udstedt i medfør af straffelovens 252, stk. 3, ikke længere er til stede. Bekendtgørelsen bør derfor efter arbejdsgruppens opfattelse ophæves. Ophævelse af bekendtgørelsen vil betyde, at (udsættelse af fare for) overførsel af hivsmitte ikke i sig selv vil være strafbar. Arbejdsgruppen angiver herefter en række hensyn og synspunkter, der kan tale henholdsvis for og imod at indsætte en ny bestemmelse i lovgivningen, der vil indebære en fortsat kriminalisering på området. Det vil efter arbejdsgruppens opfattelse bero på en politisk vurdering, om der i lyset af de forskellige hensyn og synspunkter, som arbejdsgruppen opregner, fortsat bør være en kriminalisering. For det tilfælde, at man måtte ønske en fortsat kriminalisering på området, har arbejdsgruppen opstillet en skitse til en ny lovbestemmelse. 2

3 Uanset hvordan man vælger at forholde sig til spørgsmålet om fortsat kriminalisering på området, er det efter arbejdsgruppens opfattelse vigtigt at sende det signal, at hiv stadigvæk er en sygdom, der skal tages alvorligt. 3. Gældende ret 3.1. Ved lov nr. 431 af 1. juni 1994 blev straffelovens 252 udvidet med et nyt stk. 2, så bestemmelsen i sin helhed fik følgende ordlyd: 252. Den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, straffes med fængsel indtil 8 år. Stk. 2. På samme måde straffes den, der på hensynsløs måde gentagne gange eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom. Stk. 2 blev indsat på baggrund af Højesterets dom af 14. april 1994 (UfR H), hvor Højesteret afgjorde, at en hiv-smittet mand, der gentagne gange havde haft ubeskyttet seksuel omgang med en række kvinder, uanset at han var bekendt med at være smittet med hiv, ikke kunne straffes efter straffelovens 252 (nu 252, stk. 1). Som begrundelse anførte Højesteret i dommen: Efter straffeloven af 1930 er udbredelse af smitsomme sygdomme omfattet af straffelovens 192, der er placeret i kapitel 20 om almenfarlige forbrydelser, og som knytter straf til overtrædelse af bestemmelser i særlovgivningen eller udstedt i medfør af særlovgivningen med henblik på forebyggelse eller modarbejdelse af smitsomme sygdomme. Bestemmelsen var suppleret med en særlig bestemmelse om smittespredning af kønssygdomme i straffelovens 256 (kapitel 25 om forbrydelser mod liv eller legeme), og der er efter denne bestemmelses placering ved siden af de almindelige regler om legemskrænkelse, herunder 252, og efter forarbejderne ikke grundlag for at fastslå, at også 252 kunne finde anvendelse ved udbredelse af kønssygdomme. Efter ophævelsen af 256 i 1965 var udbredelse af kønssygdomme for smittede personers vedkommende alene strafbart i henhold til bestemmelsen herom i loven om bekæmpelse af kønssygdomme, der efter lovændringen i 1973 kun fandt anvendelse på den, der forsætligt udsatte nogen for at blive smittet med en kønssygdom. Under debatten i Folketinget i 1987 var der bred enighed om ikke at kriminalisere AIDS, og heller ikke i forbindelse med gennemførelsen af loven om ophævelse af kønssygdomsloven i 1988 skete der en sådan kriminalise- 3

4 ring. Det bemærkes herved, at de politiske tilkendegivelser om anvendelse af straffelovens bestemmelser om legemskrænkelser på forsætlig smittespredning, der fremkom under Folketingets behandling af lovforslaget, er uklare. Der er herefter ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at henføre forhold 6 under straffelovens 252, og tiltalte frifindes derfor for dette forhold. Ifølge forarbejderne til straffelovens 252, stk. 2, således som bestemmelsen blev udformet ved lovændringen i 1994, indebar udtrykket livstruende og uhelbredelig, at det skulle være overvejende sandsynligt, at personer, der blev smittet med sygdommen, i almindelighed ville afgå ved døden inden for et kortere åremål, det vil sige inden for maksimalt år. I de følgende år blev der indført en ny og forbedret behandling af hivsmittede og aids-syge (den såkaldte kombinationsbehandling). Behandlingen medførte en markant nedgang i både antallet af personer, der blev diagnosticeret med aids, og antallet af personer, der døde af sygdommen. I 2001 oplyste Sundhedsstyrelsen, at det måtte forventes, at af de personer, der på det tidspunkt blev smittet med hiv, ville mindre end 15 pct. dø af sygdommen inden for år. Straffelovens 252, stk. 2, blev herefter ændret ved lov nr. 468 af 7. juni Formålet var at sikre, at der fortsat uanset de forbedrede behandlingsmuligheder for hiv/aids, der indebar, at forudsætningerne i lovforarbejderne fra 1994 ikke længere var opfyldt kunne pålægges straf til personer, som forvolder fare for, at andre smittes med hiv/aids. Lovændringen betød, at der samtidig blev indsat et nyt stk. 3, sådan at 252 fik følgende ordlyd, som fortsat er gældende: 252. Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. Stk. 2. På samme måde straffes den, der på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med sundhedsministeren, hvilke sygdomme der er omfattet af stk. 2. Som det fremgår, indebar ændringen, at straffelovens bestemmelse om forvoldelse af fare for smitte med en livstruende og uhelbredelig sygdom blev udformet med en bemyndigelse til justitsministeren til efter forhandling med sundhedsministeren at fastsætte, hvilke sygdomme der skal være 4

5 omfattet af 252, stk. 2. Ved bekendtgørelse nr. 547 af 15. juni 2001 om livstruende og uhelbredelige sygdomme omfattet af straffelovens 252, stk. 2, blev det i den forbindelse bestemt, at hiv/aids er omfattet af straffelovens 252, stk. 2 (ingen andre sygdomme har på noget tidspunkt været omfattet af bekendtgørelsen). For at en sygdom kan optages i en bekendtgørelse efter 252, stk. 3, skal den være livstruende og uhelbredelig. Herom er der i forarbejderne til lovændringen i 2001 bl.a. anført følgende (L 209, Folketingstidende 2000/2001, tillæg A, s. 6478): At sygdommen skal være livstruende og uhelbredelig indebærer efter forslaget alene, at der skal være tale om en sygdom, der uanset rettidig, sædvanlig lægelig behandling med overvejende sandsynlighed medfører døden for personer, der smittes med sygdommen. Selv om der således ikke længere stilles krav om, at døden indtræder inden for et nærmere bestemt tidsrum, må det dog kræves, at den forventede levetid som følge af smitten med sygdommen for et flertal af de smittede bliver mærkbart reduceret. Ved vurderingen af, hvor stor en reduktion af den forventede levetid der ved justitsministerens og sundhedsministerens vurdering efter den foreslåede bestemmelse skal stilles krav om, vil det kunne indgå, om sygdommen uanset et langt sygdomsforløb medfører en alvorlig forringelse af smittede personers livsførelse, herunder funktionsevne, f.eks. på grund af den svækkelse, sygdommen i sig selv medfører, eller på grund af alvorlige bivirkninger ved den behandling, som en person på grund af smitten eller sygdommen modtager Der har arbejdsgruppen bekendt været ca. 15 sager om overtrædelse af straffelovens 252, stk. 2, siden 1994, heraf omkring halvdelen siden lovændringen i Sagerne varierer meget med hensyn til grovhed og dermed også med hensyn til den udmålte straf. Som et eksempel kan nævnes en dom refereret i UfR Ø, hvor en hiv-smittet mand blev dømt for overtrædelse af straffelovens 252, stk. 2, ved at have haft ubeskyttet samleje med en kvinde, som han umiddelbart forinden havde mødt på et værtshus, uden at oplyse hende om, at han var smittet med hiv. Forurettede blev ikke smittet. Straffen blev fastsat til fængsel i 6 måneder, hvoraf 5 måneder blev gjort betinget under hensyn til sagens ganske særlige omstændigheder, idet tiltalte 2 dage efter opsøgte 1 Oplysningerne er baseret på Hiv-Danmarks oversigt over retssager. 5

6 forurettede og oplyste om smitterisikoen og mulige behandlingsformer. Landsretten lagde desuden vægt på de omstændigheder, hvorunder tiltalte og forurettede havde et seksuelt forhold. I en dom refereret i UfR V blev en mand dømt for overtrædelse af 252, stk. 2, ved i en periode på godt 1 år at have haft ubeskyttet samleje med en kvinde i ikke under 15 tilfælde uden at oplyse hende om, at han var smittet med hiv. Forurettede var ikke blevet smittet med hiv. Landsretten fastsatte straffen til ubetinget fængsel i 1 år under henvisning til antallet af samlejer over en periode på godt 1 år, hvor tiltalte ikke gjorde forurettede opmærksom på, at han var smittet med hiv, og at han ikke efterfølgende havde orienteret hende herom. Trods tiltaltes gode personlige forhold fandt landsretten ikke grundlag for at gøre straffen delvist betinget. Som et yderligere eksempel kan nævnes en dom refereret i UfR Ø, hvor tiltalte blev dømt for tre overtrædelser af straffelovens 252, stk. 2, hvorved tre personer blev smittet med hiv. Landsretten fastsatte straffen til ubetinget fængsel i 3 år. Ved straffastsættelsen blev der lagt vægt på, at de forurettede var i alderen år, at de rent faktisk var blevet smittet, og at tiltalte direkte adspurgt af en af de forurettede benægtede at være smittet med hiv. 4. Hiv/aids i dag I det følgende er der på grundlag af oplysninger fra Sundhedsstyrelsen en kort gennemgang af de aktuelle muligheder for behandling af hiv/aids 2 (pkt. 4.1), den aktuelle udbredelse af hiv i Danmark (pkt. 4.2) og den aktuelle indsats for smittebekæmpelse (pkt. 4.3) De aktuelle muligheder for behandling af hiv/aids Moderne kombinationsbehandling reducerer mængden af hiv i blodet med mere end 99 pct. i løbet af de første ugers behandling, hvorved patienternes almentilstand bedres. Den kraftigt reducerede mængde hiv i blod og vævsvæsker reducerer risikoen for smitteoverførsel fra den hiv-inficerede person i antiviral behandling meget stærkt. 2 Aids er den kliniske sygdom, der fremkaldes af infektion med hiv, og betegner slutstadiet af den ubehandlede, fremskridende hiv-infektion med forskellige symptomer på nedbrydning af immunapparatet. 6

7 Hvor stor smitsomheden præcis er, er vanskeligt at kvantificere og især at sige noget gennemsnitligt om. At mene, at risikoen kan være nær 0, er et bud, som nogle læger har fremsat. Imidlertid er der hverken nationalt eller internationalt konsensus om, at der er evidens for dette, bl.a. fordi de undersøgelser, der belyser smitsomheden mellem faste par, kun omfatter heteroseksuelle og ikke mænd, som har sex med mænd, og som udgør den største risikogruppe i Danmark. Undersøgelser tyder på en gennemsnitlig smitterisiko ved et enkelt ubeskyttet vaginalt samleje på mellem 0,05 og 0,1 pct. (eller 5-10 smitteoverførsler ud af samlejer), hvis den ene partner har en ubehandlet hivinfektion. Ved gentagne samlejer bliver den kumulerede (samlede) risiko naturligvis større. Risikoen for smitte fra en velbehandlet hiv-smittet ved et enkelt ubeskyttet samleje antages at være af størrelsesordenen 0,003 pct. (eller 3 smitteoverførsler ved samlejer). Der findes ikke tilsvarende undersøgelser om smitterisikoen ved analt samleje. Generelt antages (gennemsnits)smitterisikoen at være højere end ved vaginalt samleje, men sådan at smitterisikoen også ved analt samleje antages at være yderst begrænset. I praksis vil den konkrete risiko både ved vaginalt og analt samleje altid afhænge af den enkelte hiv-smittedes reaktion på medicinen og vil stige ved eventuel tilstedeværelse af anden sexsygdom hos en af partnerne, eller hvis ikke medicinen indtages 100 pct. som foreskrevet (forhold som følges klinisk ved jævnlige kontroller hos læger på specialiserede hospitalsafdelinger). Der er usikkerhed om hiv-smitterisikoen for den modtagende partner ved oralsex med en ubehandlet hiv-smittet, men i undersøgelser er risikoen estimeret til at være 0 til 0,04 pct. (eller fra 0 til 1 smitteoverførsel ud af situationer). En del hiv-smittede i Danmark (ca personer) har i de første år efter, at diagnosen hiv er stillet, ikke nedsat immunforsvar og er derved (endnu ikke) sat i kombinationsbehandling. Det antages endvidere, at pct. af de 3.000, der er sat i behandling, stadig har måleligt hiv i blodet 1 år efter behandlingens start. Levetiden for en velbehandlet hiv-smittet adskiller sig ikke fra en aldersog kønsmatchet baggrundsbefolkning. Hiv er med andre ord ikke i sig selv 7

8 dødeligt, hvis det behandles i tide, medicinen tages regelmæssigt, og der i øvrigt ikke er komplikationer i form af andre sygdomme mv. Rettidig behandling er nu så effektiv og veltolereret, at skønsmæssigt pct. af patienterne kan leve et normalt liv under skyldig hensyntagen til daglig medicinindtagelse. De 5-10 pct. af patienterne, der kommer sent i behandling med fremskreden immundefekt til følge, har stadig en væsentlig overdødelighed og oversygelighed. Hiv er fortsat en uhelbredelig sygdom Den aktuelle udbredelse af hiv i Danmark Samlet antal hiv-smittede Det estimeres, at der er i Danmark i dag lever ca hiv-positive personer, hvoraf op mod ikke ved, at de er smittede (det såkaldte mørketal). Da kun få i dag dør af aids, stiger dette tal årligt med et vist antal af ny-smittede, hvoraf man i sagens natur kun opdager dem, der lader sig teste. Årligt antal nykonstaterede hiv-smittede I de seneste 10 år er der årligt diagnosticeret ca nye tilfælde. Ifølge den senest tilgængelige opgørelse fra 2010 blev der anmeldt 274 tilfælde af nypåvist hiv-infektion, hvoraf kun ca. halvdelen var smittet i Danmark. Særlige grupper rammes Fordelt på etnicitet og seksuel adfærd udgør mænd, der har sex med mænd, den største gruppe anmeldt med nypåvist hiv, men heteroseksuelt smittede indvandrere udgør også en stor andel (ca. 1/3) af de anmeldte. Langt de fleste er smittet ved seksuel kontakt til kendte risikogrupper, men ikke alle. For yderligere oplysninger om fordelingen af de anmeldte hiv-tilfælde i 2009 henvises til bilag 1. Alt for sen diagnose Ca. halvdelen af de anmeldte (især heteroseksuelt smittede indvandrere) bliver konstateret hiv-positive alt for sent i deres forløb. 38 personer fik diagnosen aids i 2009, hvoraf 31 (82 pct.) fik påvist hiv-infektion samme år. 8

9 4.3. Den aktuelle indsats for smittebekæmpelse Overordnede principper for dansk smittebekæmpelse Siden 1987 har den danske politik til bekæmpelse af hiv/aids bygget på frivillighed, anonymitet, åben, direkte og ærlig information, den enkeltes tryghed ved at henvende sig til sundhedsmyndighederne samt ønsket om at undgå enhver form for diskrimination. 3 Den danske hiv/aids-indsats har i den forbindelse som forudsætning, at anerkendte menneske- og patientrettigheder overholdes. Dette sker også ud fra en psykologisk forståelse af, at grupper, der kan føle sig marginaliseret, skal tilnærmes med respekt og forståelse for deres bekymring. Øget hiv-testning/reduktion af mørketallet Da velbehandlede hiv-positive kun i meget ringe grad kan smitte andre, beror den fortsatte hiv-transmission i Danmark især på smitte fra de meget smittefarlige ny-smittede og endnu ikke diagnosticerede hiv-positive. Det er derfor Sundhedsstyrelsens strategi, at der skal gøres en ekstra indsats for, at de smittede skal findes tidligt, rådgives og behandles. Formålet med dette er også at undgå, at immunsystemet når at blive nedbrudt, fordi smittede personer går mange år med hiv uden at vide det. En øget testindsats foregår aktuelt ved indføring af følgende systematiske, strukturelle tiltag: Opfordring fra Sundhedsstyrelsen til sundhedspersonalet om i alle kontakter til sundhedsvæsenet at være mere aktivt opfordrende til at anbefale hiv-test til en række nærmere fastsatte grupper i risiko. Der skal være endnu nemmere adgang til at blive hiv-testet uden for sundhedsvæsenet, nemlig gennem såkaldte checkpoints i NGOregi, hvor man kan gå lige ind fra gaden centralt i landets store byer for at blive testet og rådgivet. Der er oprettet checkpoints for primært mænd, der har sex med mænd, og personer med anden etnisk baggrund end dansk. Anvendelse af hurtigere testsystemer, bl.a. hiv-test på en blodprøve udtaget ved et stik i fingeren, hvor resultatet foreligger inden for en time (quick-tests). 3 Dagsorden vedtaget af Folketinget den 31. marts

10 Kontaktopsporing En væsentlig, klassisk metode til at finde flere smittede er såkaldt kontaktopsporing, det vil sige at bryde smittekæder ved at bede de diagnosticerede gå tilbage til deres tidligere sexpartnere og opfordre dem til at lade sig teste for hiv. Sundhedsstyrelsen har i 2011 styrket denne kontaktopsporingsindsats ved gennem satspuljemidler at støtte et særligt kursus for sygeplejersker på samtlige hospitalsafdelinger, der ser hiv-smittede. PEP En teknik til at undgå ny-smitte er medicinsk behandling med PEP (post exposure profylakse). Det er en slags fortrydelsespille, hvor en person med sandsynlig udsættelse for hiv-smitte (f.eks. hvis et kondom brister under et samleje, hvor én er hiv-smittet) på skadestuen med det samme i en periode kan sættes i forebyggende behandling med antiretroviral medicin. 5. Arbejdsgruppens vurdering af gældende dansk ret 5.1. Som det fremgår ovenfor, følger det af forarbejderne til den gældende bestemmelse i straffelovens 252, stk. 2, at det er en forudsætning for, at en sygdom kan være omfattet af bestemmelsen, at sygdommen uanset rettidig, sædvanlig lægelig behandling med overvejende sandsynlighed medfører døden for personer, der smittes med sygdommen, herunder at den forventede levetid for et flertal af de smittede bliver mærkbart reduceret som følge af smitten. De sundhedsfaglige oplysninger, der nu foreligger, viser efter arbejdsgruppens opfattelse, at denne forudsætning om reduceret levealder mv. ikke længere er opfyldt. Arbejdsgruppen lægger herved vægt på oplysningerne om, at levetiden for en velbehandlet hiv-smittet ikke adskiller sig fra en alders- og kønsmatchet baggrundsbefolkning, og at rettidig behandling nu er så effektiv og veltolereret (det vil sige normalt uden væsentlige bivirkninger), at skønsmæssigt pct. af patienterne kan leve et normalt liv under skyldig hensyntagen til daglig medicinindtagelse. På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at det retlige grundlag for den bekendtgørelse, der er udstedt i medfør af straffelovens 252, stk. 3, ikke længere er til stede. Bekendtgørelsen bør derfor efter arbejdsgruppens opfattelse ophæves. Det kan tilføjes, at der i besvarelsen af 11. februar 2011 af spørgsmål nr. 104 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg som ovenfor anført blev givet 10

11 udtryk for, at de foreliggende sundhedsfaglige oplysninger klart synes at pege på, at forudsætningen for, at en sygdom kan være omfattet af straffelovens 252, stk. 2 og 3, ikke længere er til stede. Det fremgår endvidere af besvarelsen, at Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen i lyset af det anførte har fundet det rigtigt at tage skridt til at sikre, at strafferetlig forfølgning og straffuldbyrdelse af sager, som er omfattet af straffelovens 252, stk. 2 og 3, og som måtte versere for tiden, indtil videre stilles i bero At det retlige grundlag for bekendtgørelsen ikke længere er til stede betyder, at der ikke længere er mulighed for at idømme straf efter straffelovens 252, stk. 2 og 3. Der rejser sig herefter bl.a. det spørgsmål, om andre lovbestemmelser giver hjemmel til at straffe den, der udsætter andre for risiko for smitte med hiv/aids. Herom bemærkes, at Højesteret med sin dom fra 1994, der dannede baggrund for ændringen af straffelovens 252, jf. pkt. 3.1 ovenfor, må antages at have slået fast, at straffelovens almindelige bestemmelser om legemsangreb og fareforvoldelse ikke kan anvendes ved seksuel overførsel af hiv-smitte. I den konkrete sag blev den pågældende således alene dømt for overtrædelse af forbuddet i straffelovens 222, stk. 1, mod sex med mindreårige, idet nogle af de piger, han havde haft samleje med, var under 15 år. Højesteret lagde samtidig ved udmålingen af straffen for disse forhold vægt på den hiv-smitte, som tiltalte udsatte de mindreårige piger for. Hvis en person stikker en anden med en hiv-inficeret kanyle mod dennes vilje, kan det efter omstændighederne være vold og vil da alt efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens 244 eller 245, og det vil efter arbejdsgruppens opfattelse kunne betragtes som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, at kanylen er hiv-inficeret. På tilsvarende måde vil det i en sag om voldtægt kunne betragtes som en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden er hiv-smittet og i forbindelse med voldtægten har udsat offeret for smitterisiko. Efter straffelovens 192 straffes med fængsel indtil 3 år den, som ved overtrædelse af de forskrifter, der ved lov eller i medfør af lov er givet til forebyggelse eller modarbejdelse af smitsom sygdom, forvolder fare for, at sådan sygdom vinder indgang eller udbredes blandt mennesker. Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at faren er forvoldt ved overtrædelse af 11

12 udtrykkelige forskrifter, som sigter mod at hindre sygdommens udbredelse. Der findes ikke sådanne forskrifter vedrørende hiv/aids, og straffelovens 192 er derfor ikke relevant i denne sammenhæng. Det skal i den forbindelse bemærkes, at epidemiloven ikke omfatter hiv/aids, idet denne lov tager sigte på visse sygdomme, hvor bl.a. bredere samfundsmæssige foranstaltninger kan være egnede til at hindre smittespredning (f.eks. i forhold til sygdomme, hvor smitte kan spredes ved almindelig, menneskelig kontakt). 4 Sammenfattende er det arbejdsgruppens konklusion, at ophævelse af den bekendtgørelse, der er udstedt i henhold til straffelovens 252, stk. 3, indebærer, at (udsættelse af fare for) overførsel af hiv-smitte ikke i sig selv vil være strafbar. Hvis (udsættelse af fare for) overførsel af hiv-smitte sker i forbindelse med en strafbar handling som f.eks. vold, sex med mindreårige eller voldtægt, er det arbejdsgruppens opfattelse, at dette også efter bekendtgørelsens ophævelse efter omstændighederne kan tillægges skærpende betydning ved udmålingen af straffen. 6. Retsstillingen i de andre nordiske lande 6.1. Efter 155 i den gældende norske straffelov (1902-loven) straffes den, der har rimelig grund til at tro, at han er smittet med en almenfarlig sygdom, og som forsætligt eller uagtsomt overfører smitte eller udsætter en anden for fare for smitte. En forsætlig overtrædelse straffes med fængsel indtil 6 år, mens der ved uagtsomhed straffes med fængsel indtil 3 år. De almenfarlige sygdomme, der er omfattet af bestemmelsen, fremgår af forskrift nr. 100 af 1. januar 1995 om almenfarlige, smitsomme sygdomme, hvori i alt 33 sygdomme, heriblandt hiv-infektion, opregnes. Det norske justitsministerium har imidlertid oplyst, at bestemmelsen i straffelovens 155 i praksis kun har været anvendt på smitte med hiv. I den nye norske straffelov fra 2005 (som er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft) sondres der mellem smitteoverførsel og grov smitteoverførsel, som navnlig omfatter tilfælde, hvor smitteoverførslen har medført almen udbredelse af sygdommen eller fare herfor eller tab af liv eller betydelig helbredsskade. Desuden følger det af bestemmelsen om ikke grov smitte- 4 Lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (med senere ændringer). 12

13 overførsel, at forholdet ikke er strafbart, hvis den person, som er blevet smittet eller udsat for fare for smitte, er ægtefælle eller samlevende med den smittede og har samtykket i at blive udsat for en sådan smittefare. Der er for nylig nedsat et udvalg til udredning af spørgsmålet om kriminalisering af overførsel af almenfarlige, smitsomme sygdomme. Udvalget skal afslutte sit arbejde inden den 1. oktober Til brug for udvalgets overvejelser har Norge indledt et samarbejde med UNAIDS om et forskningsprojekt om erfaringer med kriminalisering af hiv-smitte i forskellige vestlige lande samt indsamling af viden om smitsomheden af hiv I Sverige er der ikke nogen specialbestemmelse om spredning af smitte med hiv/aids, men der kan efter omstændighederne straffes efter de almindelige bestemmelser i brottsbalkens 3. kapitel om bl.a. uagtsomt og forsætligt legemsangreb samt fareforvoldelse. I en dom fra 2004 (NJA: ) vurderede Högsta Domstolen (den svenske højesteret), at en person, som trods viden om sin hiv-smitte i ca. 200 tilfælde havde haft ubeskyttet samleje med 10 forskellige personer, ikke havde haft forsæt til misshandel efter brottsbalkens 3. kapitel, 5. Tiltalte blev i stedet dømt for overtrædelse af brottsbalkens 3. kapitel, 9 om uagtsom fareforvoldelse I Finland er der heller ikke nogen specialbestemmelse om spredning af hiv-smitte. Efter omstændighederne kan der dog i følge det finske justitsministerium straffes efter de almindelige bestemmelser om legemsangreb og fareforvoldelse i den finske straffelov. 7. Internationale anbefalinger FN s hiv/aids-program, UNAIDS, har udtrykt bekymring for kriminalisering af smitte med hiv/aids eller det at udsætte andre for fare for smitte med hiv/aids, da en sådan lovgivning ifølge UNAIDS kan underminere folkesundheden og menneskerettighederne. 5 Kriminalisering af smitte med hiv kan således bl.a. medføre, at man ikke ønsker at lade sig teste, da man i en straffesag ofte vil være bedre stillet, hvis man ikke er bekendt med sin smittestatus, hvilket er til skade for hiv-forebyggelsen. Desuden indebærer en for bred kriminalisering efter UNAIDS opfattelse en øget stigmatise- 5 UNAIDS/UNDP Policy brief: Criminalization of HIV transmission (2008). 13

14 ring og diskrimination af hiv-smittede, hvilket kan gøre det sværere for dem at modtage behandling og anden støtte. Ifølge UNAIDS bør straffebestemmelser derfor ikke anvendes i tilfælde, hvor smitterisikoen er ubetydelig. UNAIDS anbefaler desuden, at hivspecifik lovgivning undgås, og at man i stedet anvender almindelige strafferetlige bestemmelser i tilfælde af forsætlig smitteoverførsel. Derimod bør straffebestemmelser ikke omfatte tilfælde, hvor der ikke er tale om forsætlig smitteoverførsel. 8. Arbejdsgruppens overvejelser 8.1. Indledning Som anført ovenfor under pkt. 5 vil konsekvensen af en ophævelse af den bekendtgørelse, der er udstedt i henhold til straffelovens 252, stk. 3, være, at det ikke længere i sig selv vil være strafbart at udsætte andre for fare for at blive smittet med hiv/aids. I det følgende behandles spørgsmålet om, hvilke initiativer der kan være anledning til at foretage på denne baggrund, herunder om der er behov for at indføre en ny hjemmel til straf for (udsættelse af fare for) overførsel af smitte med hiv/aids eller for at tage andre initiativer. Som det fremgår af pkt. 4 ovenfor, er der sket en væsentlig udvikling siden lovændringerne i 1994 og Dels er smitterisikoen som udgangspunkt blevet markant lavere, sådan at den i nogle tilfælde er forsvindende lille og muligvis reelt nærmest eller lig med 0, dels er hiv/aids nu ikke længere livstruende på samme måde som tidligere. Arbejdsgruppens overvejelser tager dermed udgangspunkt i nogle forudsætninger, der til dels er helt anderledes end de forudsætninger, der forelå i forbindelse med den lovgivning, som blev gennemført i henholdsvis 1994 og Eventuel ny hjemmel til straf for overførsel af smitte med hiv/aids Fordele og ulemper ved fremtidig kriminalisering Til brug for en stillingtagen til, om der fortsat bør være en kriminalisering på området, skal arbejdsgruppen pege på følgende hensyn og synspunkter, der kan tale henholdsvis for og imod kriminalisering: 14

15 Til støtte for fortsat kriminalisering kan der bl.a. peges på hensynet til retsbevidstheden (retsfølelsen). Det var netop dette hensyn, der var baggrunden for den kriminalisering, der skete i Dengang fandt man således, at det kunne forekomme stødende for retsbevidstheden, at en person, der var klar over at være smittet med hiv-virus, havde samleje med eller på anden måde udsatte en anden for smitte uden at søge at beskytte den pågældende eller gøre denne bekendt med smitterisikoen. Det samme synspunkt blev gentaget i forarbejderne til lovændringen i Det kan i den forbindelse anføres, at hensynet til retsbevidstheden stadigvæk gør sig gældende, uanset at smitterisikoen i dag som udgangspunkt er endog særdeles lav og efter omstændighederne forsvindende lille, og uanset at hiv/aids ikke længere er livstruende, når sygdommen er velbehandlet. Sygdommen er således stadig uhelbredelig og kræver livslang behandling, der indebærer (dagligt) medicinindtag og jævnlige lægekonsultationer. Hertil kommer, at det af nogen kan opleves som stigmatiserende at være smittet med sygdommen, ligesom dagligdagen for en smittet person kan være besværliggjort eller forudsætte særlige foranstaltninger, herunder i forbindelse med seksuelt samvær, forplantning, forsikringstegning mv. Det kan på den baggrund anføres, at såvel offeret som samfundet generelt kan have en interesse i, at samfundet sanktionerer den adfærd, der har påført offeret disse gener. Det kan desuden anføres, at kriminalisering eventuelt kan forebygge en uønsket risikoadfærd. Samtidig er der dog næppe grundlag for med nogen sikkerhed at angive, i hvilken udstrækning en kriminalisering kan have en præventiv effekt. Som argument imod en kriminalisering kan det bl.a. anføres, at den begrundelse, der i 1994 og 2001 lå bag bestemmelserne om kriminalisering på området, ikke længere foreligger. Der kan herved peges på, at smitterisikoen nu efter omstændighederne er forsvindende lille og muligvis reelt nærmest eller lig med 0. Som det fremgår af pkt. 4.1 ovenfor, antager Sundhedsstyrelsen således f.eks., at smitterisikoen ved et enkelt vaginalt samleje er på mellem 0,05 og 0,1 pct., hvis den ene partner har en ubehandlet hiv-infektion, mens smitten ved et enkelt samleje antages at være af størrelsesordenen 0,003 pct., hvis den ene partner har en velbehandlet hiv-infektion. Generelt antages smitterisi- 15

16 koen at være højere ved analt samleje, men sådan at også risikoen i disse tilfælde er yderst begrænset. Desuden kan der peges på, at levetiden for en velbehandlet hiv-smittet ikke adskiller sig fra en alders- og kønsmatchet baggrundsbefolkning, og at rettidig behandling nu er så effektiv og veltolereret (det vil sige normalt uden væsentlige bivirkninger), at skønsmæssigt pct. af patienterne kan leve et normalt liv under skyldig hensyntagen til daglig medicinindtagelse, jf. pkt. 4 ovenfor. De fleste hiv-smittede er fysisk sunde og kan leve helt normale liv, og det kan derfor gøres gældende, at de gener, som er forbundet med smitte, i dag er begrænsede, sådan at et hensyn til offeret ikke i samme grad som tidligere kan begrunde en kriminalisering på området. Herudover kan der henvises til, at der gennem årene både herhjemme og internationalt bl.a. har været fremsat synspunkter om, at en kriminalisering der kan opfattes som stigmatiserende kan afholde nogle smittede fra at være åbne om deres smitte-status. Det kan medføre, at færre lader sig teste, fortæller partnere om smitte-status, søger behandling og deltager i kontaktopsporing. Hensynet til smitteopsporing mv. kan således tale imod kriminalisering. Sammenfattende er det arbejdsgruppens opfattelse, at det må bero på en afvejning af de nævnte forhold, om der fortsat bør være en kriminalisering på området. Arbejdsgruppen finder i den forbindelse ikke at burde komme med en indstilling til det pågældende spørgsmål, idet det vil være en politisk vurdering at tage stilling til, hvordan en afvejning af de omtalte hensyn og synspunkter bør falde ud Tekniske modeller for fremtidig kriminalisering Hvis der fortsat skal være en kriminalisering på området, rejser det nogle til dels teknisk prægede spørgsmål om udformningen af en straffebestemmelse. Efter den gældende bestemmelse i straffelovens 252, stk. 2, straffes den, der på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom. Den strafbare adfærd består således i, at nogen udsættes for smitterisiko, og det er i denne sammenhæng uden betydning, om forurettede faktisk smittes. 16

17 Som det fremgår af det ovenfor anførte, er smitterisikoen i dag meget lav og i visse tilfælde endog forsvindende lille og muligvis reelt nærmest eller lig med 0. Det indebærer efter arbejdsgruppens opfattelse, at det i praksis vil være vanskeligt fremover at anvende en straffebestemmelse, der kriminaliserer handlinger, hvorved nogen udsættes for en konkret fare. Hvis man skulle anvende en sådan fare -bestemmelse, måtte det således i en situation, hvor smitterisikoen i nogle tilfælde muligvis nærmer sig eller reelt er 0, forventes, at det i fremtidige sager ville kunne blive et bevismæssigt hovedtema, om der i realiteten har foreligget en smitterisiko. Det ville imidlertid som udgangspunkt næppe være muligt for anklagemyndigheden at føre bevis for, hvilken risiko der har foreligget i det enkelte tilfælde (også fordi den præcise smitterisiko som anført under pkt. 4 afhænger af en række forskellige faktorer). Dermed ville det ikke være muligt for anklagemyndigheden at dokumentere, at der har foreligget en fare i det konkrete tilfælde. En eventuel kommende straffebestemmelse bør derfor ikke udformes sådan, at strafbarheden vil afhænge af, om der i den enkelte sag kan antages at have foreligget en fare (et såkaldt konkret faredelikt). I stedet finder arbejdsgruppen, at straffebestemmelsen i givet fald af de anførte grunde må udformes sådan, at bestemmelsen forbyder adfærd, som ud fra en generel betragtning kan indebære en fare (et såkaldt abstrakt faredelikt). Det vil sige, at en eventuel bestemmelse efter arbejdsgruppens opfattelse bør udformes således, at selve den adfærd, som består i, at en hiv-smittet har ubeskyttet sex med en anden uden at oplyse om smitten, skal være strafbar. Hermed kriminaliseres en adfærd, som efter en abstrakt vurdering i visse tilfælde kan indebære en fare for andre, uden at straf vil forudsætte, at der har foreligget en konkret fare i det enkelte tilfælde. Den pågældende bestemmelse ville rent teknisk kunne affattes således: x. Den, som har en smitsom, seksuelt overførbar infektion, der er uhelbredelig og kræver livslang behandling, og som har samleje med en person uden at oplyse denne om infektionen eller anvende egnede beskyttelsesforanstaltninger, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen vil enten kunne indsættes som nyt stk. 2 i straffelovens 252 eller et andet sted i lovgivningen. 17

18 Den nævnte bestemmelse vil kriminalisere samleje, når den smittede enten ikke har oplyst om sin smittestatus eller ikke har forsøgt at beskytte partneren (det vil i praksis sige ved anvendelse af kondom). Ved samleje forstås såvel vaginalt som analt samleje. Den smittede skal have forsæt i relation til, at han eller hun er smittet med hiv/aids, det vil sige f.eks. have viden om at være smittet. Andre former for adfærd end samleje vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Omfattet vil således bl.a. ikke være tilfælde, hvor en hiv-smittet person overlader en hiv-inficeret kanyle eller sprøjte til en ikke-smittet person, og tilfælde, hvor der overlades hiv-inficeret sæd til privat, ukontrolleret anvendelse. Arbejdsgruppen bemærker herved, at der i tilfælde af den nævnte karakter kan siges at foreligge en særlig accept af risiko, og at der i øvrigt for så vidt angår overladelse af kanyle eller sprøjte vil være tale om forhold, som ofte vil foregå inden for misbrugsmiljøer. På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at bl.a. bevismæssige forhold gør det vanskeligt at forestille sig, at der i praksis vil kunne blive rejst straffesager. Som anført under pkt. 4 indebærer den moderne behandling af hiv-smittede alt andet lige en meget stærk reduktion af smitterisikoen, og arbejdsgruppen har derfor også overvejet, om man kunne udforme en eventuel kommende bestemmelse således, at kriminaliseringen skulle afgrænses til at omfatte ubehandlede hiv-smittede, som har ubeskyttet sex. Den konkrete smitterisiko afhænger imidlertid også af andre faktorer end behandling, hvortil kommer, at en bestemmelse med det nævnte indhold ville lægge op til, at der i den enkelte sag skulle ske afklaring af vanskelige bevisspørgsmål om, hvorvidt vedkommende var i risikoreducerende behandling på gerningstidspunktet. Bl.a. i lyset af det anførte finder arbejdsgruppen ikke, at en eventuel bestemmelse bør afgrænses på den netop anførte måde. Arbejdsgruppen har desuden overvejet, om en eventuelt ny bestemmelse bør begrænses til forsætlig smitteoverførsel altså til tilfælde, hvor der med forsæt rent faktisk sker smitteoverførsel. Hvis vedkommende har forsæt til at overføre smitte, men dette ikke sker, ville der i så fald kunne straffes for forsøg efter den almindelige bestemmelse herom i straffelovens 21. Det vil i praksis formentlig være særdeles vanskeligt at bevise, at gerningsmanden havde forsæt til at overføre smitte. Situationen kan således f.eks. være den, at gerningsmanden har anset smitteoverførsel for ganske usandsynlig (på grund af den lave smitterisiko) og af den grund har undladt at træffe foranstaltninger til forebyggelse af smitteoverførsel. I så fald vil det være vanskeligt i praksis at bevise, at vedkommende har haft forsæt til smitteoverførsel. På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at en eventuel kommende straffebestemmelse på området ikke bør afgrænses sådan, at det er afgørende, om der har været forsæt til smitteoverførsel. Efter den gældende bestemmelse i straffelovens 252, stk. 2, er det endvidere en betingelse, at fareforvoldelsen er sket på hensynsløs måde. Heri ligger, at den, der har forsøgt at beskytte andre mod smitteoverførslen, navnlig ved anvendelse af kondom, ikke kan straffes. Som det fremgår ovenfor, er det imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at en eventuel ny bestemmelse skal udformes som et adfærdsdelikt, hvoraf fremgår, at det er 18

19 den hiv-smittedes ubeskyttede samleje, der kriminaliseres. Det forhold, at adfærden skal være ske på hensynsløs måde, kan således siges at være indbygget i den af arbejdsgruppen foreslåede bestemmelse Særligt om strafniveauet Strafferammen efter den gældende bestemmelse i straffelovens 252 er fængsel op til 8 år. I de sager, der har været efter straffelovens 252 om udsættelse af fare for smitte med hiv/aids, har den konkrete strafudmåling beroet på de nærmere omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved pkt. 3.2 ovenfor med eksempler fra retspraksis. Hvis der fortsat skal være en kriminalisering på området, vil det efter arbejdsgruppens opfattelse være nødvendigt at tage hensyn til, at den konkrete smitterisiko kan være meget lav og efter omstændighederne forsvindende lille og muligvis reelt nærmest eller lig med 0, og at behandlingsmulighederne nu er så gode, at sygdommen ikke længere kan anses for livstruende på samme måde som tidligere. I lyset heraf vil det efter arbejdsgruppens opfattelse være nærliggende i tilknytning til en eventuel gennemførelse af en ny straffebestemmelse, der skaber hjemmel for en fortsat kriminalisering på området, at angive, at strafferammen er bøde eller fængsel op til 2 år, og at normalstraffen bør være bøde eller en kort (betinget) frihedsstraf. Det bør naturligvis være op til domstolene i den enkelte sag at tage stilling til, om der foreligger konkrete skærpende eller formildende omstændigheder af betydning for strafudmålingen Eventuelle andre tiltag Uanset hvordan man vælger at forholde sig til spørgsmålet om fortsat kriminalisering på området, er det efter arbejdsgruppens opfattelse vigtigt at sende det signal, at hiv/aids stadigvæk er en sygdom, der skal tages alvorligt. Det må således understreges, at hiv stadig er en alvorlig infektion, som man bør beskytte sig imod. Hvis der måtte blive truffet beslutning om at afkriminalisere området, bør man efter arbejdsgruppens opfattelse være opmærksom på at modvirke, at en afkriminalisering i sig selv måtte få utilsigtede, negative konsekvenser 19

20 for forebyggelsen. Det er derfor vigtigt, at Sundhedsstyrelsen, det sundhedsfaglige netværk om hiv/aids samt de frivillige miljøer i givet fald tager denne sundhedspædagogiske udfordring op, således at forebyggelsesbudskaberne ikke svækkes. I øvrigt er det allerede i dag sådan, at Sundhedsstyrelsens udmeldinger om sikker sex og kondombrug løbende tilpasses. Udmeldingerne herom vil således bl.a. kunne tilpasses, hvis det vurderes, at der er anledning til at understrege, at hiv/aids fortsat tages alvorligt, ligesom de sundhedsfaglige aktører i sundhedsvæsenet i den forbindelse vil kunne mobiliseres. Alt i alt finder arbejdsgruppen ikke, at der er behov for nye selvstændige tiltag, men det vil som anført også fremover være vigtigt at sikre, at den løbende sundhedsfaglige forebyggende indsats tilpasses efter behov. 20

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2015-16 L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2016 Kontor:

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 840 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-792-1270

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 27. november 2014

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435

Læs mere

3.2. Forhøjede strafminima

3.2. Forhøjede strafminima Normalstrafferammen giver derimod ikke i sig selv nogen vejledning med hensyn til, hvad udgangspunktet for strafudmålingen skal være i normaltilfælde. Det er et generelt anerkendt princip, at strafmaksimum

Læs mere

Retsudvalget L 115 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget L 115 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2017-18 L 115 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 8. februar 2018 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Christian

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg Politi- og Strafferetsafdelingen 1240 København K Dato: 12. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. maj 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Færdsel - Hensynsløs kørsel (fl 118, stk. 5)

Færdsel - Hensynsløs kørsel (fl 118, stk. 5) Færdsel - Hensynsløs kørsel (fl 118, stk. 5) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: Tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden;særlig hensynsløs kørsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato:

Læs mere

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj.

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 345 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 26. juni 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-792-0383

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 925 (Alm. del), som Folketingets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 14. september 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 925 (Alm. del), som Folketingets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 14. september 2012. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 925 Offentligt Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. oktober 2012 Kontor:

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

Retsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2008-09 L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. maj 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0875 Dok.:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 Sag 149/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 7. december

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1204 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1204 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 1204 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 2. oktober 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1021

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg Politi- og Strafferetsafdelingen 1240 København K Dato: 10. august 2015 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

S Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 5737 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2007-790-0431 Dok.: LOJ41012 Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 871 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 871 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 871 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 9. juli 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0947

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 732 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. januar 2013 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Til brug for sammenligningen har Justitsministeriet indhentet oplysninger fra Rigsadvokaten og de relevante myndigheder i Sverige og Norge.

Til brug for sammenligningen har Justitsministeriet indhentet oplysninger fra Rigsadvokaten og de relevante myndigheder i Sverige og Norge. Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1041 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Danmark Dato: 22. august 2018 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Freia

Læs mere

Retsudvalget L 204 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Retsudvalget L 204 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Retsudvalget 2017-18 L 204 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 14. maj 2018 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 387 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 387 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 387 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 18.1.2018 Indholdsfortegnelse 1. Overblik

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget 2000/1 LSF 209 Offentliggørelsesdato: 28-03-2001 Justitsministeriet Fylgiskjal nr 28 Sagsforløb 2000/1 LF 209 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 28. marts 2001 af justitsministeren (Frank

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. september 2015

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 332 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 332 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 332 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 29. juni 2007 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2007-702-0078

Læs mere

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 208 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2018.

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 208 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2018. Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 208 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 16. januar 2019 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2009.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2009. Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 4. december 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-1072

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1152 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1152 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 1152 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. september 2009 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) (Knallertkørekort

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. april 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. april 2019 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. april 2019 Sag 192/2018 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Tom Uldall Hansen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den

Læs mere

HIV og kontaktopsporing

HIV og kontaktopsporing HIV og kontaktopsporing Erfaringer fra Danmark. Kolding Fjord, maj 2011. Intensiveret rådgivning og kontaktopsporing i DK. Tinne Laursen Hanne Sørensen Sexual intercourse forbidden, duty appointment Tinne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 Sag 110/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 28. juni

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 Sag 4/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Klaus Ewald, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 4. marts 2016

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 410 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2006-150-0260 Dok.: LBN41944 Besvarelse af spørgsmål nr. 410 fra

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 10. februar 2016

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 10. februar 2016 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 237 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. februar 2016 Dok.: 1829171 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2002 Frederiksholms Kanal 16 Den 26. juni 2002 1220 Kbh. K. J.nr. G 3789. Strafpåstanden i sager om brugstyveri

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2002 Frederiksholms Kanal 16 Den 26. juni 2002 1220 Kbh. K. J.nr. G 3789. Strafpåstanden i sager om brugstyveri RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2002 Frederiksholms Kanal 16 Den 26. juni 2002 1220 Kbh. K. J.nr. G 3789. Strafpåstanden i sager om brugstyveri 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af

Læs mere

N O T A T om isolation under anholdelse

N O T A T om isolation under anholdelse Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 29. juni 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0008 Dok.: CHA20826 N O T A T om isolation under anholdelse 1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 501 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. juni 2011 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Louise Hauberg Wilhelmsen

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2015-16 L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2016 Kontor:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Udkast til tale. Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del)

Udkast til tale. Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 589 Offentligt Dato: 5. marts 2009 Dok.: JJA40224 Sagnr.: 2009-792-0822 Udkast til tale Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2019 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2019 Sag 15/2019 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Nils-Erik Kallmayer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Kolding den 15.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 6. oktober 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Forslag til. Lov om ændring af straffeloven

Forslag til. Lov om ændring af straffeloven Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 63 Offentligt Lovafdelingen U D K A S T Dato: 18. december 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-730-0506 Dok.: KHE40839 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. juni 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. juni 2019 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. juni 2019 Sag 23/2019 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Harms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 31. maj

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 317 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 11. juni 2013 Kontor: Budget- og planlægningskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 431 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 431 Offentligt Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 431 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 13. april 2018 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Hanna

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 Sag 339/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Henrik Garlik Jensen, beskikket) og A (advokat Søren Isaksen, beskikket) mod T (advokat Henrik Garlik

Læs mere

Processpil i jura og sociale medier. SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2

Processpil i jura og sociale medier. SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2 SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2 1 Domstolsprøve 2 RETSMØDET To grupper får mulighed for at prøve sagen i retten som anklager og forsvarer, med vidneførsel og procedure. Sag nr. 2: Anklagemyndigheden

Læs mere

Betingelserne for meddelelse af advarsel.

Betingelserne for meddelelse af advarsel. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11075 af 12. februar 1990 til politimestrene (politidirektøren i København) om behandlingen af sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens 265

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 183/2014 A (advokat Stine Gry Johannesen) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 Sag 322/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Torben Brinch Bagge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016 Rigsadvokaten, 9. marts 2016 2 Det er en vigtig opgave for den samlede anklagemyndighed at sikre løbende fokus på, at anklagemyndigheden bidrager aktivt til i retspraksis at få afklaret de spørgsmål, der

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. februar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. september 2017 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. september 2017 Sag 161/2017 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Erbil Kaya, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 24. oktober

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 Sag 138/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jytte Lindgård, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-730-0596 Dok.: JEE40994 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012 Sag 189/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 20. december

Læs mere

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Sikkerhedskontoret

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for grov vold)

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for grov vold) Dato: 18. december 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Nynne Nytofte-Bæk Sagsnr.: 2017-731-0020 Dok.: 588449 Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for grov vold) 1 I straffeloven,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011 Sag 360/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Henrik Stagetorn, beskikket), T2 (advokat Merethe Stagetorn, beskikket) og T3 (advokat Michael

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

1. Indledning. 2. Fakta om sygdommen HIV/AIDS.

1. Indledning. 2. Fakta om sygdommen HIV/AIDS. 1 1. Indledning. Der er gennem tiderne gjort mange forskellige lovgivningsmæssige tiltag for, at begrænse kønssygdomme i at sprede sig. Man har indført tvungen behandling og undersøgelsespligt, om nødvendigt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 373 Offentligt (03) Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 26. februar 2014 Kontor:

Læs mere

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005.

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005. Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Mike Axdal Dato: 13. juli 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-2001-0042 Dok.: ALJ40449 Ved e-mail af 1. februar 2005 har De klaget til Justitsministeriet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 319/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Dansk Juletræsdyrkerforening og T2 (advokat J. Korsø Jensen, beskikket for begge) I tidligere instanser er

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer: Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0025 Dok.: 1290206 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse

Læs mere