STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

Transkript

1 Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det er skolens og SFO s opgave i samarbejde med de berørte hjem, at få børnene skånsomt gennem deres kriser. Samarbejde mellem klasselærer og en eventuel SFO-kontaktperson er helt essentiel for kvaliteten af sorgarbejdet. Når kriser ikke diskuteres i åbenhed og tryghed, får børn ikke de rette værktøjer, de skal bruge resten af deres liv. Derfor er denne folder skrevet med ønsket om at styrke samarbejdet mellem skole, SFO og hjemmet. Både hjem og institution har en forpligtigelse til at være handlende, så eventuel sorgbearbejdning ikke skubbes over på det enkelte barn. Dette hæfte er ikke udtømmende i forhold til krise-bearbejdning, men skal udelukkende tjene som inspiration og igangsætter, til gavn for det enkelte barn. Henrik Weinkouff Skoleleder Børns sorgreaktioner Vi sørger, når vi mister nogen eller noget, der er vigtigt for os. Et barn, der har mistet en nær pårørende, skal ikke kun forholde sig til sit eget tab, men også til den efterlevende forælder eller begge forældre og andre nære voksne, der også har lidt tab. Herudover skal barnet finde ord for de ofte kaotiske følelser, der tumler rundt i dets indre. Der synes hos voksne at være en forventning om, at man kan se på børn, at de sørger. At børnene giver tydelige signaler på deres sindstilstand, eventuelt at de selv kommer og siger, hvordan de har det. Nogle børn reagerer deres følelser udad på denne måde. Men flertallet af børn reagerer enten ved at blive indadvendte, eller ved at fortrænge tanker og følelser og forsøge at fortsætte som før tabet. Problemer i skolen/institutionen varer ofte længere end lærerne og pædagogerne forventer. I forbindelse med en nær persons død, kan der gå både et og to år, før barnets kapacitet til igen at kunne orientere sig mod fremtiden kommer op på normalt niveau. Og atter er det vigtigt at slå fast, at barnet aldrig bliver helt færdig med at forholde sig til sit tab. Revideret juni 2010 Side 1

2 Børns forståelse af døden STENSNÆSSKOLEN Børns forståelse af døden hænger nøje sammen med, hvor gamle de er. Det samme gælder for de forestillinger, de gør sig i forbindelse med deres fars eller mors død. I store træk kan man opdele børnene i følgende grupper fra 2 18 år: 2-4 år Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå, at den døde far eller mor ikke vender tilbage. De føler sig forladt. Små børn stiller ofte vanskelige spørgsmål som: Kommer far/mor ikke snart hjem igen? Hvor er far/mor henne? Hvad laver far/mor der? Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske. Et barn kan eksempelvis tro, at faderen eller moderen er syg, fordi de sagde dumme far/mor. 5 9 år Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig, det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far/mor, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggelig ud som eksempelvis døde og dræbte i en voldsfilm år Forholdet til døden begynder at minde om de voksnes. De forstår, at døden er uundgåelig. Børnene gør sig i den alder store spekulationer over, hvad der sker efter døden. Angsten for selv at dø er stor, og børnene har ofte vanskeligt ved at falde i søvn eller at sove år Børnene er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst modsat mindre børn. Det er ikke usædvanligt at børn i denne aldersgruppe siger, at de ikke er bange for døden. Børnene er meget påvirkede af, hvordan de voksne i deres nærhed taler om døden. Fornemmer børnene at døden og talen om den afdøde er tabu, holder de deres tanker for sig selv år Børnene er i en fase af livet, hvor de frigør sig fra hjemmet. Det gør det ofte ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen. Mange føler, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres behov. Reaktionerne spænder fra at spille høj musik til den totale fornægtelse af sorgen. Har der været mange konflikter mellem barnet og den døde, kan det fremkalde stærke minder, som giver en dybfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den døde kan forekomme. Revideret juni 2010 Side 2

3 Når et barn mister et nært familiemedlem Det er vigtigt at den interne kommunikation er optimal. Den person i skole/sfo der får meddelelsen om tabet må drage omsorg for, at nedennævnte personer får besked. Klasselærer Klassens kontaktperson i SFO Medarbejdergruppen Klasselærer, SFO-kontaktperson og ledelse aftaler det videre forløb. Alt efter barnets relation til afdøde kan nedenstående anvendes. Teamet omkring klassen aftaler, hvordan beskeden til klassen formidles, og hvordan resten af dagen skal forløbe. Hele medarbejdergruppen orienteres. Skolen kan eventuelt samles til en kort mindehøjtidelighed. Klassen Klasselæreren orienterer klassen. Tabet diskuteres, så det ikke omgæres med mystik. Eleverne og klasselæreren/sfo-kontaktperson planlægger modtagelsen af eleven. Der tales om at deltage ved begravelsen, og om klassen skal sende blomster. Opfølgning i klassen gennem samtaler med enkelt elever og klassen. Alle informationer skal være klare og præcise, for at undgå misforståelser. Hjemmet Klasselærer kontakter elevens hjem og evt. aftales et besøg med den hensigt at: Informere om hvordan klassen får beskeden. Aftale med barnet om hvordan den første dag skal være. Høre på hjemmets ønsker og give dem mulighed for at træffe aftale med skolepsykolog, se telefonliste. Revideret juni 2010 Side 3

4 Det fælles tab når klassen mister en elev. Det er vigtigt, at den interne kommunikation er optimal. Den person i skole/sfo der får meddelelsen, må drage omsorg for, at nedennævnte personer får besked. Klasselærer Klassens kontaktperson i SFO Klasselærer/SFO-kontaktperson og ledelse aftaler det videre forløb i den berørte klasse Medarbejdergruppen Teamet omkring klassen aftaler, hvordan beskeden til klassen formidles, og hvordan resten af dagen skal forløbe. Hele medarbejdergruppen orienteres. Skolen samles til en kort mindehøjtidelighed og der flages på halv. Klassen Klasselærerne orienterer egne klasser. Tabet diskuteres, så det ikke omgæres med mystik Der tales om at deltage ved begravelsen, og om klassen skal sende blomster. Opfølgning i klassen gennem samtaler med enkelte børn (hvis det er påkrævet) og klassen. Alle informationer skal være klare og præcise, for at undgå misforståelser. Hjemmet Klasselærer kontakter barnets hjem og evt. aftales der et besøg med den hensigt at: Er der søskende i skolen aftales det, hvordan deres første dag i skole/sfo skal være. Informere om hvordan klassen får beskeden. Høre på hjemmets ønsker og give dem mulighed for at træffe aftale med skolepsykolog, se telefonliste. Revideret juni 2010 Side 4

5 Det kollegiale tab dødsfald blandt personalet. Det er vigtigt, at den interne kommunikation er optimal. Den person, der får meddelelsen må drage omsorg for, at nedennævnte personer får besked. Orienterer medarbejdergruppen. I fællesskab tales der om måden at orientere børnene. Tager kontakt til familien. Skolen samles til en kort mindehøjtidelighed og der flages på halv. Skolens ansatte samles til en opfølgning af dagen. Der flages på begravelsesdagen. Skolen sender blomster til begravelsen og står for dødsannonce. Klassen Klasselærerne/SFO-kontaktpersonerne til de berørte klasser bruger tid på at bearbejde dødsfaldet. Er det klasselæreren der er gået bort, aftaler ledelsen og teamet omkring klassen, hvem der orienterer klassen. Er det SFO-kontakt-personen der er gået bort, aftaler medarbejder-gruppen i SFO hvem der følger op på de berørte børn. Der aftales eventuelt om man sender blomster til begravelsen. Alle informationer skal være klare og præcise, for at undgå misforståelser. Revideret juni 2010 Side 5

6 Når et barn præges af modgang alvorlig sygdom hos eleven selv eller ved et nært familiemedlem, skilsmisse, kaossituationer o.l. Det er vigtigt at den interne kommunikation er optimal. Den person i skole/sfo der får meddelelsen om tabet må drage omsorg for, at nedennævnte personer får besked. Klasselærer Klassens kontaktperson i SFO Med henblik på eventuelt at iværksætte hjælpeforanstaltninger vurderes: Hvad der skal gøres Hvem der skal orienteres Hvilken rolle skolen skal tage på sig. Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammerater. Aftalen forelægges de involverede personer. Klasselæreren sørger for opfølgning. Gode råd i forbindelse med sorgarbejdet Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner. Nogle vil hurtigt bearbejde sorgen, mens andre først får reaktioner efter nogen tid. Tal åbent, ærligt og konkret om det, der er sket. Lad børnene snakke, om deres tanker og følelser. Det er legalt at vise følelser. Følg evt. op på hændelsen ved besøg ved gravstedet eller markering i klassen. Ved en elevs død, bør man have tæt kontakt til hele forældrekredsen i en periode. Brug præsten, der gerne kommer på skolen. Revideret juni 2010 Side 6

7 Litteraturhenvisning Sorgkasse Ved skolebiblioteket står en Sorgkasse med materialer til brug ved sorgarbejdet i klassen. Den vil blive ajourført løbende. Kassen indeholder lys, lysestage og tændstikker samt følgende materiale fra Kræftens Bekæmpelse: OmSorg Sorgens ansigt + DVD OmSorg Når hjertet gør ondt, undervisningsmateriale til klasse. OmSorg Når bånd brister, undervisningsmateriale til klasse. OmSorg Når nogen man elsker dør + film, undervisningsmateriale til klasse. OmSorg Handleplan, idékatalog. Eva Bexell: En ven er en ven (bog) Desuden er der ved skolebiblioteket følgende klassesæt: OmSorg Solsort og snefnug. En novellesamling til klasse. Aage Brandt: Hvor går man hen når man går bort? klasse. Se relevante kontaktpersoner på skolens hjemmeside Eks. hvem der er tilknyttet skolen som psykolog, sundhedsplejerske, præst, ungdomskonsulent m.fl. Revideret juni 2010 Side 7