Knut Kjelstadli. "Fortiden er ikke hvad den har været"

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knut Kjelstadli. "Fortiden er ikke hvad den har været""

Transkript

1 Knut Kjelstadli. "Fortiden er ikke hvad den har været" Uddrag fra bogen "Fortiden er ikke hvad den har været" af Knut Kjelstadli, Roskilde Universitetsforlag 2001 bearbejdet for danske læsere af Claus Bryld. Knut Kjelstadli er professor i historie ved Universitetet i Oslo, Claus Bryld er professor i historie ved Roskilde Universitetscenter. [... ] Kildegranskning Historiske undersøgelser og fremstillinger består i at anvende rester eller levninger af en fortid til at rekonstruere denne fortid. Selvom historikernes sprogbrug varierer i praksis, bør vi begrebsmæssigt skelne mellem levninger og kilder. Levninger er alt hvad der er overleveret fra fortiden. Men de bliver kilder for os, når vi tager dem i brug for at svare på spørgsmål. Vi siger at begrebet om en kilde er funktionelt og vil dermed have to pointer frem: I massen af rester må vi vælge, hvad vi vil anvende. Det er problemstillingen der afgør hvad vi kan og vil anvende som kilde, hvad vi søger efter i mængden af levninger fra fortiden. Kildekritik er da et sæt af håndværksregler, som siger hvordan man skal behandle kilder for ikke at forvride den information, der potentielt ligger i dem. Disse regler er stort set systematiseret sund fornuft. Kildegranskning er måske nok så godt et ord; man kritiserer ikke kilden i al almindelighed, men gransker eller analyserer den for at se hvad man kan finde i den. Hvis historiefagets mål er at rejse en bygning af forklaringer, har vi brug for en grundmur af sikre udsagn om, hvorvidt noget var eller ikke var, om hvem der gjorde hvad, hvor, hvornår. Denne grundmur har fire vægge. Der er fire sider ved kildegranskningen, som i af fald på et logisk plan kan adskilles, selvom rækkefølgen ikke altid er streng i den praktiske forskning: 1. Hvilke kilder har vi til at belyse et spørgsmål? Det gælder om at finde frem til kilder, som er fuldstændige eller i hvert fald repræsentative. Dette er opgaven for findekunsten, heuristikken, og kilde- og arkivkundskaben. 2. Hvad er de kilder, vi har for os? Hvilken slags kilder er et? Hvilken funktion havde de i den situation og det miljø de blev til i? Det gælder om at bestemme deres ophav og formålet med dem. Dette kaldes i fransk tradition ydre kildekritik. 3. Hvad står der i kilderne? Hvilket indhold har de? Det gælder om at tolke dem. 4. Hvad kan vi bruge dem til? Det gælder om at bestemme, hvilken relevans kilderne har for problemstillingen. Men først og fremmest spørger vi, hvor troværdige oplysningerne er. Her gælder det indre kildekritik. Historikere skelner mellem kilder og litteratur. Kilder er de spor fra fortiden, som vi bruger til at give en historisk fremstilling. Historisk litteratur er andre historikeres fremstillinger, som vi udnytter eller forholder os til. Men også litteraturen kan bruges som kilde: Vi citerer måske et originaldokument som er refereret i en fremstilling. Eller vi bruger litteraturen som kilde til, hvordan historikere i forskellige tidsaldre tænker og forsøger at påvirke deres omgivelser, hvorved vi måske igen kan slutte til disse omgivelser.

2 At bruge kilden som levning Alt overleveret materiale stammer uden undtagelse fra en situation i fortiden. Alle rester fra fortiden kan bruges som levninger fra den fortidssituation, de opstod i. Når vi anvender dem på denne måde, ser vi kilden som en del af den fortidige virkelighed den blev til i. Vi ser kilden som en brik og prøver at genskabe det puslespil, den indgik i. Med udgangspunkt i de rester vi har, søger vi at rekonstruere situationen. Vi slutter da fra resterne tilbage til noget ved ophavspersonen, til ophavsmiljøet. Vi slutter fra produktet tilbage til den eller dem, som har produceret kilden. Snorre Sturlasons sagaer handler om tiden før Snorre levede. Men de er en levning fra 1200-tallet. Og brugt som levning anvender vi dem som kilde til, hvordan Snorre tænkte, eller mere alment som kilde til værdier og tænkemåder hos en islandsk stormand i 1200-tallet. Når vi bruger et spor af fortiden som en levning, er det os som historikere der drager slutninger om, hvordan noget var. Det er os der iagttager resterne af fortiden. Vi kan selvfølgelig tage fejl i vores slutninger, men vi er i al fald ikke overladt til andres iagttagelser og fejlslutninger. At bruge kilden som beretning Nu findes der mange meddelende kilder som påstår noget om omverdenen. Vi har fået overleveret både tekster og billeder, som referer til forhold uden for sig selv. Et billede viser en by, det er ikke en by. En tekst beskriver en by, som har været eller stadig findes, eller en utopisk idealby. Hvornår kan vi bruge sådanne meddelende kilder til noget mere end at beskrive ophavsmanden eller ophavssituationen? Hvornår kan vi bruge kilder som beretninger, altså til at sige noget om det som fandtes eller skete forud for eller uden for den situation, kilden selv er en del af? Hvornår kan vi regne med, at indholdet i meddelelsen eller symbolet henviser til en faktisk virkelighed ud over sig selv? Sagt lidt anderledes: Hvad er vilkåret for, at en fortælling kan anvendes til at sige noget faktisk om det som er emnet eller objektet i fortællingen? Hvornår opfylder en kilde minimumskravene til, at vi i det hele taget skal begynde at vurdere om vi skal tage påstandene i kilden som en beskrivelse af virkeligheden? Så kan vi vende tilbage til de kildetyper vi omtalte i det foregående. Kilden må være menneskeskabt, det er åbenbart. Kilden må også være meddelende en møggreb kan ikke fortælle. Den må være beskrivende, ikke normativ; en moralprædiken siger mest om, hvordan noget burde være. Den må handle om fortiden; tipskuponen siger ikke noget om, hvordan kampresultatet blev. En kilde, som opfylder alle disse krav, kan fx være et brev, som beskriver hvad nogen så eller hørte, det kan være avisreferater af gårsdagens møde, det kan være Snorres kongesagaer. Når vi bruger en fremstilling som levning efter en vis situation, er det os der drager slutningerne om, hvordan noget var. Men når vi bruger kilden som beretning, bruger vi den som om vi læste en ældre kollega. Så er vi yderligere overladt til kollegaens muligheder, evne og vilje til at beskrive virkeligheden rigtigt. Historikere bruger både kilder, som udelukkende kan udnyttes som levninger, og kilder som også kan udnyttes som beretninger om forhold forud for dem selv.

3 Nu kan en og samme berettende kilde anvendes både som levning og som beretning. Tag som eksempel et historisk værk som den danske historiker Edvard Holms kæmpe værk Danmark-Norges historie fra Den store nordiske Krigs Slutning til rigernes Adskillelse I VII ( ). Som levning bruger vi bøgerne som kilde til, hvordan Holm tænkte, hvilke generelle samfundsidéer der rådede i det konservative, kristeligt-nationale miljø han færdedes i, hvilke interne fagnormer en historiker af hans kategori svor til dengang som professor ved universitetet. Som beretning bruger vi dem som en fortælling om, hvad der faktisk skete i dansk-norsk historie fra 1720 til Bestemmelse af kilder efter ophav og funktion Først må vi vide hvornår kilden er fra. Vi må datere kilden. Fastlæggelse af kronologi er udgangspunkt for at placere et fænomen, for at se det i sammenhæng med andre fænomener. Så spørger vi: Hvem har produceret kilden? Hvem er ophavsmand eller kvinde, og hvilket bredere ophavsmiljø stammer den fra? Efter datering og ophavsbestemmelse må vi fastslå, om kilden er ægte. Under den tyske besættelse af Danmark og Norge blev der lavet falske illegale aviser. Sovjetunionen er blevet anklaget for at sende forfalskede CIA-dokumenter til vestlig presse. Da Khrustjovs kritiske tale om Stalin på den 20. partikongres i Sovjetunionens kommunistiske parti i 1956 sivede ud, opstod der en større diskussion om hvorvidt talen var autentisk. Det var den, i modsætning til Hitlers dagbøger som hævdedes fundet midt i 1980 erne. På trods af, at en fremstående britisk historiker, Hugh Trevor-Roper, i begyndelsen sagde god for dem, viste de sig at være fremstillet af en begavet svindler. Fristelsen var stor; levninger fra nazitiden er god forretning, og ugebladet Newsweek bød op til 3,75 millioner dollar for rettighederne! Dernæst må vi spørge og det er et vitalt punkt i kildegranskningen: Hvad er denne kilde egentlig? Hvilken karakter har den? Under hvilke omstændigheder opstod den? Hvilke formål havde ophavsmændene med den? Vurderingen af en kildes troværdighed hviler langt hen på forståelsen af kildens funktion. Fremmede eller hæmmede denne funktion en fremstilling der var i overensstemmelse med de faktiske forhold? Vi kan spørge, om dokumentet er af offentlig eller af privat natur. Folketingstalen er noget andet end privatbrevet. Endvidere må vi spørge, hvilken kontekst kilden står i. Man må skele til den sproglige sammenhæng, således at man ikke løsriver citater osv. Og man må spørge efter situationen: Hvad var omstændighederne? Hvornår skete det? Indgik det i en længere tradition? Enhver tolkning af en kilde er afhængig af sammenhængen. Det er banalt, men alligevel konsekvensfyldt, og det bliver ofte glemt.

4 Fortællerens forhold til det fortalte Fra spørgsmålet om, hvad kilden er, kan vi begive os til et andet problem: I hvilket forhold står fortælleren til det der fortælles om? Er det en førstehåndskilde eller en andenhåndskilde? En førstehåndskilde er en øjenvidneskildring. Betydningen af at have en sådan illustreres i H. C. Andersens historie om fjeren, som blev til fem høns, eller af hviskelegen. Mere teoretisk udtrykt er der i al kommunikation mulighed for støj ; der som sendes er ikke altid det som høres. Ofte kan en tilsyneladende nær beretning være gået gennem mange led og bearbejdninger. Tag avisreferatet: 1. Noget sker. 2. Begivenheden iagttages. 3. Journalisten interviewer iagttageren. 4. Redaktionssekretæren komprimerer journalistens fremstilling. 5. Læseren bearbejder det han eller hun læser. På samme vis er offentlige budskaber blot led i en lang proces. Normalt vil en historiker altid foretrække en førstehåndsberetning hvis den findes. Og han eller hun vil helst have en samtidig førstehåndskilde; erindringer byder på specielle problemer (se kap. 14). Under alle omstændigheder vil vi foretrække den kilde som er primær, det vil sige ligger nærmest i tid og rum i forhold til det, der skete, blandt de kilder vi har til rådighed. Hvis vi har førstehåndskilden, er denne den primære kilde og alle andre sekundære. Hvis vi ikke har den, er den næste, nærmeste, kilde primærkilden. [..] Vi vil også helst have flere kilder. Et gammelt ord sige testis unus, testis nullus, ét vidne er intet vidne. Det gælder også inden for journalistikken. Men det er strengt formuleret. Vi nøjes nok med én kilde, hvis der ikke er noget der taler imod denne, hvis almindelig sandsynlighed taler for osv. Men vi vil selvfølgelig helst have flere kilder som siger det samme. Vi kan fx interviewe flere, som deltog i en beslutningsproces, og krydstjekke udsagnene mod hinanden. Det allerbedste er kilder med modsat tendens. Dersom to personer med modsat eller afvigende udgangspunkt hævder det samme, styrkes tilliden til det der fortælles som beretning. To sammenfaldende kilder med forskellig funktion er udmærket. Vi ønsker ikke bare flere kilder, men kilder som er uafhængige af hinanden. Afskriften kan ikke støtte originalen. Afhængighed kan i øvrigt være vanskelig at se. Når veteraner har fortalt historierne flere gange sammen, bliver de til slut til én version. Så dukker dette spørgsmål op : Er den brugbar til at svare på de spørgsmål vi vil stille den? Dette angår kildens relevans og derefter kildens troværdighed. Denne indre kildekritik er den fjerde væg i vores grundmur. Den bliver afgørende når vi vil bruge en kilde som beretning. Hvis vi da ikke skal være overladt til andre iagttageres (fejl)rapporteringer og (fejl)slutninger må vi granske kilderne kritisk. Først: Er kilden relevant i forhold til spørgsmålet? Dernæst: Er kilden troværdig?

5 Vi er på jagt efter noget som ikke stemmer. Dette afgøres af flere forhold: Har ophavspersonen evne til at sige sandheden, fx ved at han er ved sine fulde fem? Selvmodsigelser kan være et varsel om, at vi bør være forsigtige. Har ophavsmanden eller kvinden mulighed for at sige hvad der skete, ved at være nær i tid og rum? Helst bør han eller hun være øjenvidne. Vil ophavspersonen give en tilnærmelsesvis objektiv fremstilling, eller vil kilden have tendens? Med andre ord: Havde ophavsmanden eller kvinden et motiv til, en interesse i, en tilbøjelighed til at fremstille et sagsforhold på speciel vis? En kildes troværdighed, resultatet af den indre kildekritik, hviler altså tungt på vores bestemmelse af kildens funktion, af den ydre kildekritik: Er dette et dokument, som er opstået i en sådan situation, at omstændighederne skulle influere på ophavsmandens eller kvindens mulighed, evne og vilje til at gengive virkeligheden? På den måde findes der ikke noget facit for, ingen enkel opskrift på, ingen rangordnet liste over principperne, hvor man kan sige at den ene egenskab tæller mere end den anden. Man må foretage en totalvurdering fra gang til gang. Man kan være nødt til at bruge flere kildekritiske regler. Og man må ikke mindst leve med kilderne, som Jens Arup Seip har udtrykt det. Man må søge at lære epoken, klimaet, miljøet at kende og gradvis føle sig ind i det. Således har kildegranskning også en intuitiv, ja kunstnerisk side i tillæg til den håndværksmæssige (snus)fornuft.

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet Erkendelsens betydning for skolen og samfundet - brudstykker til en forståelse Speciale ved kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Af Niels Jakob Pasgaard Vejleder: Thomas Aastrup Rømer Skriftligt speciale,

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010 Indblik og udsyn NYESTE TID 1918-2010 Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eudaimonia som moderne lykkebegreb

Eudaimonia som moderne lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Eudaimonia som moderne lykkebegreb Filosofi & Vidensekabsteori Eudaimonia som Moderne Lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Vejleder:

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR?

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? Rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm Et spørgsmål om kultur - rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm

Læs mere

Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1

Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1 Denne artikel har været bragt I Erhvervspsykologi, vol. 3, nr. 2, juni 2005 Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1 Af: Thorkild Olsen Det er fandeme uhyggeligt med det

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Hvad metaforen ikke sagde om statsministerens cykelhjelm

Hvad metaforen ikke sagde om statsministerens cykelhjelm Hvad metaforen ikke sagde om statsministerens cykelhjelm Retorisk analyse af visuel politisk retorik JENS E. KJELDSEN Hvilke spørgsmål skal retorikken som videnskab og fag hjælpe os med at stille og med

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

Jamen, hvordan gør man i virkeligheden?

Jamen, hvordan gør man i virkeligheden? Jamen, hvordan gør man i virkeligheden? Autentiske eksempler på hvad man kan gøre, og hvad man bør undgå i kronikken, essayet og den litterære/analyserende artikel. Til brug for elever, lærere og censorer

Læs mere

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Kernetekst Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Janne Bisgaard Nielsen, adjunkt i samfundsfag og historie, Aarhus Katedralskole SA0005 www I dette afsnit lærer du tre hyppigt brugte samfundsfaglige

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Mellem individualisme og fællesskab

Mellem individualisme og fællesskab Mellem individualisme og fællesskab Om medieforbrug, politisk interesse og offentlighed Johannes Andersen & Niels Nørgaard Kristensen I disse år sker der drastiske ændringer i medieforbruget i Danmark

Læs mere

E-mails fra det offentlige til borgerne

E-mails fra det offentlige til borgerne E-mails fra det offentlige til borgerne Hvordan skriver det offentlige egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer

Læs mere

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK De Seks Paramitaer Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK Kopiering af denne publikation, eller af dele af den, må kun ske med udgiverens

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind

Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser Helle Holt & Marie Louise Lind Socialforskningsinstituttet Beskæftigelse og erhverv Marts 2004 2 Om undersøgelsen Danmarks

Læs mere

SBi 2010:01. Om at bo sammen i et multietnisk boligområde

SBi 2010:01. Om at bo sammen i et multietnisk boligområde SBi 2010:01 Om at bo sammen i et multietnisk boligområde Om at bo sammen i et multietnisk boligområde Knud Erik Hansen Annette Heron Hansen Hakan Kalkan Winnie Rasmussen SBi 2010:01 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Hvad vi ved om god undervisning

Hvad vi ved om god undervisning Andreas Helmke, Hilbert Meyer, Eva-Marie Lankes, Hartmut Ditton, Manfred Pfiffner, Catherine Walter, Matthias Trautmann, Beate Wischer, Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann Hvad vi ved om god undervisning

Læs mere

De Seks Befriende Handlinger

De Seks Befriende Handlinger De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk,

Læs mere