Hvad er diabetes? Diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen laver for lidt insulin

Transkript

1 Patientinformation Hvad er diabetes? Diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen laver for lidt insulin Børneafdeling H3

2

3 Indholdsfortegnelse Hvad sker der i min krop 4 Mad 5 Glucose 7 Tegn 9 Hvordan behandles diabetes? 10 Insulin 11 Insulin fra Novo Nordisk 12 Hvordan tager du insulin? 13 Fordeling af injektionerne 14 Nåleskræk 15 Holbarhed 16 Mad og diabetes 17 Kulhydrater og protein 19 Kostcirklen 21 Motion/bevægelse 22 Føling 25 Insulinføling 26 Hvordan kan jeg få det? 27 Insulintilfælde 28 Hvad skal du gøre, ved lavt blodsukker 29 Højt blodsukker 30 Sygdom 33 Anbefalinger og gode råd 34 Undersøgelse for ketonstoffer 35 Før ambulant besøg 36 Årsstatus 37 Efter udskrivelsen 38 Kontakt 39 3

4 Kroppen Her er et billede af dig. Det viser, hvordan du ser ud inden i. Hjerte Mavesæk Lever Bugspytkirtel Nyrer Tarme Blære Hele din krop er bygget op af mange millioner små celler. For at du kan bevæge dig og vokse, skal cellerne have mad/energi. 4

5 Mad Maden består af kulhydrat (sukkerstof), protein og fedt (fedtstof). Det er den energi, dine celler har brug for. Vi prøver at følge madens vej ud til cellerne. Protein Kulhydrat Fedt

6 Mavesækken Blodårer Bugspytkirtlen laver insulin Tarmen Insulin løber med blodet ud til cellerne Kulhydrat (er nu omdannet til glukose) Protein Fedt løber også med blodet ud til cellerne = insulin = glukose 6

7 Glucose Glucosen kan kun komme ind i cellerne ved hjælp af insulinet. Indholdet af glucose i blodet kan vi måle (kaldes blodsukker) Det ligger normalt mellem 3,5-7,5 mmol. Blodsukkeret er lavest, før vi spiser og stiger lidt efter måltiderne og er højest ca. 1 1/2 time efter vi har spist. Sådan gør kroppen hos ikke-diabetikere Insulin profiler mu/l 7

8 Hvis der mangler insulin, kan glucosen ikke komme ind i cellerne og derfor stiger indholdet af glucose i blodet. Blodsukkeret bliver for højt. Cellerne begynder i stedet at bruge fedt og protein til energi, men derved dannes der SYRE = ketonstof. Når der er for meget glukose og ketonstof i blodet, skal det udskilles gennem nyrerene, som arbejder ekstra. Der kommer glukose og ketonstoffer ud i urinen. Når cellerne ikke får glukose bliver de dårlige. Når cellerne har det dårligt, har du det også dårligt. 8

9 Tegn Du bliver træt og får kvalme Du skal tisse hele tiden Du er hele tiden tørstig og drikker meget Du får dårlig ånde og lugter af ketonstoffer - det lugter lidt som rådne æbler Ondt i maven og taber i vægt Måske får du også kløe i skridtet 9

10 Hvordan behandles diabetes? Insulin Mad Motion Sammenhæng mellem motion, mad og insulin 10

11 Insulin Det skal gives som en indsprøjtning under huden, det virker ikke, hvis det gives som tabletter. Insulin skal tages en eller flere gange om dagen, vi bruger forskellige slags insulin. Hurtigvirkende Hurtigvirkende NovoRapid. Det tages i forbindelse med et måltid. Det virker 2-3 timer. Langsomtvirkende insulin Levemir, Lantus og Tresiba Det er basisinsulin med næsten ens virkning over hele døgnet. OBS: Insulinen optages hurtigere når den gives i maven, end i låret. 11

12 12 Insulin fra Novo Nordisk

13 Hvordan tager du insulin? Individuelt Eksempel Det er en god idé at vaske hænder først 1. Tag din insulinpen frem 2. Sæt kanylen på 3. Indstil på antal enheder Hurtigtvirkende insulin tages i løftet hudfold på maven (eller låret) med indstik 90 eller 45. Langsomtvirkende insulin tages i løftet hudfold på låret med indstik 90 eller 45. Tal med din sygeplejerske om det. Hudfolden slippes først, når injektionen er afsluttet. Tæl til 10, når insulinen er givet, inden du trækker kanylen ud og igen når kanylen er fjernet, mens du har en finger over stikkestedet. Billedmateriale med tilladelse fra Becton Dickinson 13

14 Fordeling af injektionerne Det er meget vigtigt, at du ikke stikker samme sted hver gang. Brug evt. skabelon og hold dig i dagens område. - Hvis du stikker samme sted hver gang, vil der komme puder på det sted, og noget af insulinen bliver liggende der. Stik så. Skift nål hver gang. Mandag T irsdag Onsdag Torsdag Skabelon til dagens område Fredag Søndag Lørdag 14

15 Nåleskræk Vi kan hjælpe dig med en i-port, hvis du skal have mange injektioner eller er lidt bange for stik. i-port Reproduced with permission of Metronic Danmark Selvom du får en i-port skal du lære korrekt injektionsteknik, da den kan svigte. Du skal også lære at anlægge i-port selv, eller få hjælp til det, da den skal skiftes hver 3 dag. 15

16 Holdbarhed Tag nålen af efter injektionen. Hvis du lader den sidde på, kan der komme lidt luft ind i ampullen og koncentrationen af insulin kan ændres. Husk! Når du tager en ny pen i brug, er det vigtigt, at du er sikker på, den fungerer. Du skal trykke 2 enheder ud evt. flere gange, til du ser, der kommer insulin ud af kanylen. Insulinen kan holde sig i en måned, efter du er startet på den og skal opbevares i stuetemperatur. Sæt dato på, når du starter på en ny ampul/pen. Dit øvrige lager af insulin skal opbevares i køleskab (+2 til +8 ). Holdbarhed i op til 2 år - se på pakken! Insulin kan ikke tåle at stå i direkte sollys - og kan ikke tåle frost Vær bl.a. opmærksom på direkte frost eller tæt på køleelementer 16

17 Mad og diabetes Den mad du bør spise er almindelig sund mad, Den kliniske diætisk vil tale med jer om dette Maden består af: Kulhydrat Protein Fedt Kulhydraterne skal bruge insulin for at de kan komme ind i cellerne Kulhydrater Kulhydrater i maden fordøjes i maven og tarmen og når de er kommet over i blodet er de ens og hedder glukose. Nogle kulhydrater laves hurtigt om til glukose og andre kulhydrater er længere tid om at blive lavet om til glukose. En celle har brug for glucose for at fungere godt. 17

18 Kulhydrater findes i Sukker, honning, slik, saftevand og sodavand Mælk, syrnede mælkeprodukter, frugt og frugtjuice STIVELSE: Brød (som rugbrød, franskbrød, grovbrød, boller med mere) cornflakes, havregryn, morgenmadsprodukter, kartofler, ris og pasta 18

19 Kulhydrater findes i KOSTFIBRE: Er ufordøjelige kulhydrater Rugbrød og havregryn indeholder en del kostfibre. Nogle grøntsager indeholder mange kostfibre En del grøntsager indeholder så få kulhydrater, at det ikke er nødvendig at tage insulin, når du spiser dem. 19

20 Protein og fedt findes i PROTEIN: Kød, fisk, ost, æg og mælkeprodukter Kroppen skal bruge protein til at opbygning af knogler og muskler. FEDT: Olie, smør, margarine, nødder, mandler. Fedt findes også skjult i mælkeprodukter, kød, fisk, ost chips, chokolade og kage Fedt skal kroppen bruge til energi, så vi kan holde varmen 20

21 Kostcirklen Det er godt at fordele måltiderne jævnt over dagen med 3 hovedmåltider og 1 eller flere mellemmåltider. Kulhydrat (frugtsukker) Kulhydrater (kostfibre) Kulhydrater (mælkesukker) Protein Fedt Kulhydrater (stivelse) 21

22 Motion/bevægelse Hvad sker der ved sport og aktiv leg Når du bevæger dig, bruger du energi og det får blodglukosen til at falde, da insulinet virker bedre. Dit behov for insulin bliver mindre. Det kan derfor være nødvendigt at tage mindre insulin eller at spise frugt eller brød i forbindelse med, at du bevæger dig mere, end du plejer. 22

23 Kraftig motion Fodbold, håndbold, aerobic, motionsløb eller lignende 1. Der kan være behov for, at du sætter insulinen ned den dag. Tal med din læge eller diabetessygeplejerske om det. 2. Det er godt at spise sund mad inden sport, men der skal insulin til at optage maden i musklerne. Du kan undgå, at blodsukkeret bliver lavt ved at spise rugbrød eller 1 portion havregryn med mælk eller 1 portion kogt pasta et par timer før, du starter på hård motion. Hvis blodsukkeret bliver lavt i forbindelse med, eller efter sport kan du få behov for at drikke eller spise g kulhydrater. Du kan vælge ml (1-1 1/2 dl) almindelig kakaomælk, eller sodavand eller frugtjuice, eller spise ca. 3 stk. druesukker. 3. Det anbefales, at du måler blodsukker, før du begynder på sport, igen et par timer efter og altid inden du lægger dig til at sove. Blodsukkeret kan falde flere timer efter sport. Meget hård fysisk træning får mavesækken til at tømme sig langsomt i ca. 1/2 time efter man er stoppet. 23

24 Motion/bevægelse Hvad sker der, hvis du en dag bevæger dig mindre end du plejer. Du skal med på ferie, og I skal køre i bil hele dagen. Når du ikke får rørt dig, som du plejer, vil dit blodsukker stige mere end normalt. Mål blodsukker Insulin Motion Mad (den del, der bliver til glukose) For at du kan have det godt, skal din krop være i balance og der skal være ligevægt mellem mad - insulin/motion. Når blodsukkeret er imellem 3,5 og 7,5, er din krop i balance. Blodsukkeret kan svinge, hvis du er meget spændt på et eller andet. 24

25 Føling (Lavtblodsukker) 25

26 Insulinføling Insulinføling kan du føle, når blodsukkeret kommer ned under cirka 3,5. Når blodsukkeret er under 3, betyder det, at hjerne-cellerne ikke får den nødvendige energi og du mærker det ved 1. Svage symptomer a. Sult b. Mathed i benene c. Let rysten d. Kold-svedende 2. Stærke symptomer a. Svimmel b. Nervøs c. Irritabel d. Slaphed 3. Alvorlge symptomer a. Bevidsløshed b. Kramper 26

27 Hvornår kan jeg få det? 1. For lidt mad a. Måske har du for travlt til at spise op b. Måske kan du ikke lide maden c. Måske glemmer du et mellemmåltid d. Måske indeholder måltidet for få kulhydrater 2. Mere motion/bevægelse end normalt a. Fodboldkamp b. Lang cykeltur c. Sportskonkurrencer d. Andre sportsaktiviteter e. Kraftig leg 3. For meget insulin a. Måske har du taget for meget insulin b. Måske er dit behov for insulin ændret 27

28 Insulintilfælde Nogle gange glemmer du måske at gøre noget ved din føling. Herved kan dit blodsukker blive endnu lavere, således at du ikke selv kan finde ud af at få noget at drikke og spise, og din opførsel kan blive lidt underlig. Dette kaldes insulintilfælde og kræver, at andre hjælper dig med at få nogle kulhydrater. Derfor er det vigtigt, at familie, venner, lærere og fx trænere ved, at du har diabetes, og ved hvad de skal gøre for at hjælpe dig. 28

29 Hvad skal du gøre ved lavt blodsukker? I begyndelsen kan man opleve at have symptomer på lavt blodsukker, selvom blodsukkeret er normalt. Det er fordi kroppen har vænnet sig til for høje blodsukre gennem længere tid. 1. Ved svage symptomer, blodsukker på 2,5-3,5 Spise et stykke brød eller frugt Fremskynde et måltid. 2. Ved stærke symptomer, blodsukker under 2,5 Start med at drikke 1/2 glas (1 dl) frugtjuice, sukkerholdig saftevand, sodavand eller kakaomælk eller spis 3-4 stk. druesukker eller druesukker gel (Der svarer til ca. 10 g kulhydrater). Det er vigtigt, at du får de hurtige kulhydrater først og venter ca. 10 min. Spis derefter et stykke brød eller fremskynd et måltid Sæt dig ned og vent på virkningen. Tager du det hele på en gang, varer det længere inden sukkeret bliver optaget i blodet, og din følig går over. 3. Hvis barnet er bevidstløst a. Der kan gives druesukker gel. Man kommer en lille klat gel på en finger og smører det på indersiden af kinden. Her optages det gennem slimhinden. Der kan fortsættes med det, til barnet vågner eller gå til punkt b. b. Giv glucagen. Glucagen frigør sukker fra depot i kroppen. Man må ikke give juice eller anden mad, da barnet ikke kan synke eller fejlsynker c. Tilkald ambulance, så barnet kan komme under behandling på sygehuset. Barnet bliver da hurtigt bedre og kan komme hjem samme dag HUSK Når du er hjemmefra i længere tid er det nødvendigt, at du har ekstra mad med f.eks. brød eller juice eller frugt eller druesukker Hvis du nogle dage efter hinanden bliver ved med at have føling på sammen tid, må du kontakte Diabetes-ambulatoriet og få ændret på din insulin. 29

30 30 Højt blodsukker

31 Højt blodsukker Meget højt blodsukker er blodsukker over 15 Årsager For lidt insulin Mindre motion end du plejer at få For meget mad med kulhydrater Stikkepuder i lår eller mave (insulin optages ikke så godt) Dårlig teknik ved indprøjtning Stress situationer Feber Hvad gør du? Mål blodsukker igen om 2-3 timer. Ved fortsat højt blodsukker over 15, bør du undersøge for blod-ketoner. Hvis du har højt blodsukker, men ingen keton-stoffer i blodet, så forsøg at få blodsukkeret ned med fysisk aktivitet og tag lidt hurtigtvirkende insulin, hvis der ikke er insulin i kroppen. Du kan også ringe til din diabetessygeplejerske og få hjælp. 31

32 Vedvarende højt blodsukker Kan medføre dannelse af ketonstoffer Højt blodsukker kan føre til syreforgiftning, med syreophobning i kroppen og ketonstoffer i blodet. Du må ikke dyrke motion, når du har ketonstoffer i blodet. Du skal derfor tage lidt ekstra hurtigtvirkende insulin og ring til din dabetessygeplejerske Tlf (H-amb) Tlf eller (H3) Tlf (diabetessygeplejerske) Se telefontider side 39. Der vil herefter være behov for hyppige telefon-kontakter med vejledning. Det kan eventuelt blive nødvendig, at du bliver indlagt. Ens mønster Hvis du over et par dage ser, at du har samme mønster f.eks. har højt blodsukker hver morgen, når du vågner, eller du har højt blodsukker, inden du skal spise aftensmad, så kontakt din diabetessygeplejerske. Hun vil hjælpe dig med at ændre på insulin-behandlingen. Du skal ikke vente med at få ændret på insulin-behandlingen, til du kommer på besøg i ambulatoriet. Din krop kan ikke tåle, at du gennem længere tid har højt eller svingende blodsukker. Pas godt på din diabetes 32

33 Sygdom Feber Kroppen har brug for mere insulin, når du har feber. Mål derfor blodsukker hver 2. time og undersøg for blodketon. Tag din almindelige dosis og suppler med Novo Rapid efter aftale med diabetessygeplejersken. Omgangssyge Selvom du har dårlig mave og nedsat appetit skal du alligevel have insulin. Spis små, let optagelige måltider (kiks, is, yoghurt og lignende). Mål blodsukker hver 2. time og undersøg for blodketon, selvom blodsukkeret er lavt. Hvis du ikke kan holde mad i dig så kontakt diabetessygeplejersken. Kirurgiske indgreb Behandling som kræver bedøvelse, SKAL foregå på hospitalet under indlæggelse. 33

34 Anbefalinger og gode råd Det er meget vigtigt, du måler blodsukkeret før hvert måltid før morgenmad før formiddagsmad før frokost før eftermiddagsmad før aftensmad inden evt. natmad eller inden sengetid Hvis du har store svingninger i blodsukkeret over dagen, så kontakt din diabetessygeplejerske Hjælp til regulering kan være, kostregistrering og blodsukkermåling der noteres i dagbog over 3 dage. Mål blodsukker før insulin og måltid 2 timer efter insulinen er givet før sovetid kl. 3 om natten Blodsukker Du kan selv måle dit blodsukker Dertil skal du bruge Fingerprikker Vat eller papir Blodsukkerapparat og stix Gå frem efter det valgte blodsukkerapparats vejledning. Vær opmærksom på Vask hænder og tør fingrene godt, hvis du har mulighed for det Ved problemer tal med din diabetessygeplejerske om andre muligheder Prik et lille hul i din finger Skift nål hver gang Brug ikke samme finger hver gang. Notér værdien og BRUG DEN! 34

35 Undersøgelse for ketonstoffer Du skal undersøge dit blod for ketonstoffer, hvis blodsukker er mere end 15 to gange i træk. Blod Her ser du hurtig en udvikling af ketonstoffer. Du skal have et blodsukkerapperat, og stix der kan måle blodketoner. Hvad gør du under 0,6 mmol/l Ikke nødvendig at foretage sig noget 0,6 til 1,5 mmol/l Gentag målingen i løbet af 2-4 timer 1,5 til 3 mmol/l Der er risiko for syreforgiftning. Ring til din diabetessygeplejerske og få vejledning. Tlf eller (H3) fra kl til kl Over 3 mmol/l Der er syreforgiftning. Du har behov for hurtig behandling. Vær opmærksom på om stixene til blodketoner er for gamle. 35

36 Før ambulant besøg HbA 1C = Langtidsprøven En uge før du skal komme på besøg i ambulatoriet, tager du en lille dråbe blod fra din finger og får den til at løbe ind i det lille glasrør, som derefter puttes ned i den lille beholder med vand. Sæt låg på og ryst det godt, til bloddråben er opløst i vandet. Sæt mærkaten fra blodprøvesedlen på. Put det hele ned i beskyttelsesrøret og ned i kuverten sammen med blodprøvesedlen. Du putter det i en postkasse. Portoen er betalt. Du får alle tingene med fra H-Amb. hver gang. HbA 1C viser, hvordan dit blodsukker har været i gennemsnit 2-3 måneder tilbage. Du får svaret ved dit næste besøg i ambulatoriet. HbA 1C (mmol/mol): 48: Normalt område for person uden sukkersyge 48-58: Ønsket område for person med sukkersyge > 75: Alt for høj værdi, tydende på dårlig kontrol med sukkersygen. 36

37 Årsstatus En gang om året laver vi en årsstatus, det vil sige Du skal have taget en blodprøve i armen, for at undersøge om nyrer og stofskifte har det godt. Du skal have en spot urin undersøgt for æggehvidestoffer, det klares på H ambulatorium, hvor du skal tisse i et bækken på toilettet. Du skal have målt dit blodtryk. Når du fylder 12 og 15 år skal du have foretaget øjenfoto og fodterapeuten ser på dine fødder. 37

38 Efter udskrivelsen Diabetessygeplejersken og den kliniske diætist vil komme på besøg i din institution eller skole og fortælle personalet og eventuelt dine kammerater samt lærere om diabetes og hvordan den behandles. Hver 3. måned skal du på besøg i børneambulatoriet. Du bliver målt og vejet for at se, om du vokser og trives, som du skal. Der bliver set på dine lår og mave, for at se om du har fordelt injektionerne, så der ikke kommer puder i huden. Du og din familie kan tale med en læge, diabetessygeplejerske og klinisk diætist om dine blodsukkerværdier. Måske ændres din insulindosis. Hvis du har andre problemer eller noget du har behov for at få undervisning i, kan du tale med os om det. Hvis du har behov for det, kan du og din familie få ekstra tider hos en diabetessyge-plejerske og/eller klinisk diætist. 38

39 Kontakt Du kan ringe til H-ambulatoriet og tale med en diabetessygeplejerske på tlf Der er følgende telefontider: Mandag - fredag mellem kl Du kan også ringe til vore sekretær på tlf på alle hverdage mellem kl og H-ambulatoriet har åben alle hverdage mellem kl og Efter kl og i weekenden kan du ringe til afdeling H-3 på tlf , eller hvis du har et akut problem. Diabetesforeningen Du kan blive medlem af diabetesforeningen. Foreningen har udarbejdet hjemmesider om børn og unge med diabetes samt lavet andet relevant materiale, som eventuelt kan købes og udleveres til pårørende. Diabetesforeningen arrangerer hvert år forskellige møder, kurser, udflugter med mere som du vil blive orienteret om. Rytterkasernen Odense C Tel.: Fax: df@diabetesforeningen.dk Web-site: CVRnr. DK Protektor: H.K.H. Prins Joachim 39

40 Odense Universitetshospital Børneafdeling H3 Sdr. Boulevard Odense C Tlf eller Copyright Odense Universitetshospital Udarbejdet af Diabetesteamet i børneafdeling H Form OUH varenr