KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Åby Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Åby Skole 634 Elever 64,8% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 27,1% Af skolens elever har dansk som andetsprog Åby Skole Åbyvej Åbyhøj Tlf.: Skoleleder: Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Åby Skole er en stor folkeskole beliggende i Åbyhøj i Århus. Skoledistrikt ligger syd for Silkeborgvej og strækker sig fra den ydre ringvej og til den indre ringgade. Desuden rummer skoledistriktet syv opgange på Gudrunsvej i Gellerupparken. er kendetegnet ved et velfungerende elevgrundlag og en stor og positiv forældreopbakning. Samarbejdet mellem skolens faggrupper; lærere, pædagoger og TAP-personale, er præget af professionalitet, tillid, humor og holdånd. Omdrejningspunktet for skolens pædagogiske udvikling og drift er Pædagogisk Forretningsudvalg (PFU), som samler al kommunikation oppe- og nedefra i organisationen. er tresporet og organiseret i tre afdelinger indskoling, mellemtrin og udskoling. Hertil kommer SFO. For hver afdeling er der udnævnt en teamkoordinator, som repræsenterer afdelingerne i PFU. Teamkoordinatorerne er således vigtige bindeled for skolens kommunikation. Kerneopgaven Den tredelte afdelingsstruktur er baseret på selvstyrende lærerteam. Inden for den ramme som er givet, tilrettelægger, gennemfører og evaluerer teamene alle læringsprocesser omkring eleverne. Strukturen har til formål at skabe bedre mulighed for undervisningsdifferentiering via skiftende holddannelser og længere sammenhængende undervisningsforløb faglige som tværfaglige, - indenfor klassen som på tværs af klasser, årgange, afdelinger. Der arbejdes med holddannelser indenfor eller på tværs af klasser som et led i understøttelsen af det enkelte barns behov samt fokuseret undervisning i dansk som andetsprog. Til dette er der afsat et større antal afdelingstimer. For strukturelt at understøtte den fleksible tilrettelæggelse af undervisningen opererer vi desuden med fleksibel skemalægning, således at hver afdeling lægger 3-4 skemaer i løbet af et skoleår. Som led i et udviklingsprojekt, hvor skolen i samarbejde med University College Nordjylland skal udvikle arbejdet omkring læringsmiljø og pædagogisk analyse, blev der i skoleåret etableret LP-grupper årgangsvis, som skulle fungere som fora for afprøvning af en systematik i forhold til at håndtere forhold omkring elever, klasser og undervisning. Fra skoleåret er dette samarbejdsforum en fast bestanddel i skolens samarbejdsstruktur. Til at understøtte børn med særlige behov har Åby Skole et velfungerende støttecenter inddelt i tre funktioner; faglig støtte, AKT og læseløft. En fokuseret indsats på læsning fra 0. klasse har betydet en bemærkelsesværdig højnelse af læseniveauet for vores yngste elever. SFO og undervisning har en lang tradition for at samarbejde om barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. og SFO har et etableret og systematisk samarbejdsforum i form af de nævnte LP-grupper. SFO og indskoling samarbejder omkring forældresamtaler. SFO-pædagoger deltager i undervisningen med deres faglige vinkel. SFO-personalet har været på kurser i AKT og dansk som andetsprog og bærer ligeledes disse kompetencer med i undervisningen. SFO tilbyder lektiehjælp. Der samarbejdes tæt omkring særlige dage så som Trivselsdag, Ålympiske lege, fastelavn, motions- og idrætsdag. Åby Skole er en hundrede år gammel trappeskole med små klasselokaler. Bygningerne er smukke og stemningsfulde, men rammerne er mange steder slidte og utidssvarende. har via Mini-RULL-midlerne fået omdannet vores gamle, klassiske aula til et flot og velfungerende, fleksibelt læringsrum. Legepladsen er blevet renoveret, så den fremstår som et spændende og udfordrende legeområde med læringssti og klatrefaciliteter. Der er udarbejdet en visionsplan for renovering, om- og nybygning af skolen i forbindelse med ansøgning om RULL-midler. Forbedringer af skolens fysiske rammer har høj prioritet for skole og skolebestyrelse og byrådets udmøntning af RULL-midler afventes med spænding. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Strategi for inkludering af tosprogede elever og deres forældre 2. Udviklings- og læringsmiljø a. LP modellen b. skole-hjemsamarbejde 3. Fysiske rammer OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Nærmere beskrivelse af udviklingspunkterne findes på under Om skolen/udviklkingsplan 1.Strategi for inkludering af tosprogede elever og deres forældre: Lavet kompetenceløft i forhold til DSA-didaktik og skolehjemsamarbejde med nydanske forældre. Afviklet faglige kurser i Dansk som Andetsprog i enkelte fag for alle lærere i samarbejde med Pædagogik og Integration samt VIA 2. Udvikling af læringsmiljøet 2.a) LP-modellen lavet kompetenceløft i forhold til etablering af gode læringsmiljøer og implementeret LP-modellen.2.b) Skole-hjemsamarbejde: Skolebestyrelsen opdaterer skolens principper for skole-hjemsamarbejdet. Skolebestyrelsen og lærer- pædagogkollegiet drøfter, hvordan man som forældre bedst støtter op om børns/klassers læring og trivsel. Skolebestyrelsen opdaterer idémappen til klasserådenes arbejde. Skolebestyrelsen opsamler erfaringer med at have et stort forældreråd som høringspart for skolebestyrelsen 3. Fysiske rammer: Vi har gennemført APV og afsluttet lejepladsprojektet til 1,5 mio. kr.vi afventer tilbagemelding fra BYG på indvendig og udvendig vedligeholdelsesplan/budget år 2012 og frem.vi afventer tilbagemelding fra BU på RULL projekt. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. Strategi for inkludering af tosprogede elever og deres forældrepersonalet har fået en øget indsigt en øget indsigt i DSA-didaktik og bedre mulighed for sparring. Lærerne har skærpet deres opmærksomhed på, hvordan man laver inddragende skole-hjem-samarbejde med nydanske forældre. 2. Udvikling af læringsmiljøer 2.a LP-modellen: Arbejdet med LP-modellen er nu en fast bestanddel af skolens samarbejdsstruktur. Lærere og pædagoger samarbejder ud fra et fælles sprog og en fælles systematik omkring at skabe gode læringsmiljøer for eleverne. Fokus er i højrere grad flytte fra individ til kontekstperspektiv. 2.b Skole-hjemsamarbejde: Skolebestyrelsen arbejder fortsat med at oprette et forældreråd med repræsentanter for hvert klasseråd, som skal fungere som sparringsforum for skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen har netop sat en proces igang for at omskrive og revidere skolens ordensregler og værdiregelsæt. Målet er at omskrive skolens ordensregler til leveregler, båret af positive forventninger til, hvordan vi kan lære, leve og være på Åby Skole og udvikle os samtidigt. 3. Fysiske rammeråby Skole er blevet arbejdsmiljøcerificeret. Aulaen er renoveret og indrettet som indbydende fleksibelt læringsrum. Videoovervågning og nyt nøglesystem med kortlæsere på hoveddørehar betydet nedgang i indbrud og hærværk.vi har udvidet Trådløst net i D- bygningen/udskolingen og indført mulighed for leje af aflåste elevskabe til elevers PC er, mobil, bøger, tøj mv. Vi har implementeret ønsker fra APV. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Strategi for forældreinddragelse Åby Skole har tradition for et stort og tæt skole/hjemsamarbejde. Vi ser hver enkelt forældre som en ressource og ser ser samarbejdet mellem skole og hjem som en afgørende faktor for at skabe gode læringsmiljøer for vores elever. Samarbejdet foregår både i formaliserede og uformaliserede rammer og tager sit afsæt i en anerkende tilgang, hvor vi hver især har fokus på både helheden og det enkelte barn. Det formaliserede samarbejde sker i følgende fora: Forældremødet: Der afholdes mindst et årligt forældremøde for alle klassens forældre til information, dialog og debat om klassens forhold. På mødet præsenteres dele af Års- og udviklingsplanen. Skole-hjem-samtalen:Der afholdes to årlige individuelle samtaler om den enkelte elevs udvikling, trivsel, arbejdsindsats og udbytte af undervisningen. Samtalernes indhold forberedes både i hjemmene og på skolen. Samtalen i foråret tager udgangspunkt i elevplanen. Forældreråd i SFO: Blandt SFO s forældre vælges et Forældreråd for to år ad gangen. Forældrerådets primære funktion er at formidle forældrenes synspunkter og medvirke til et godt samarbejde mellem personale og forældre i SFO. Forældrerådet er samarbejdspartner for skolebestyrelsen og høres i sager, der vedrører SFO s virksomhed. Skolebestyrelse: Hvert skolebestyrelsesmedlem er kontaktperson til 5-6 klasser, og deltager i det første forældremøde i klasserne hvert år. Skolebestyrelsen er meget aktiv i etableringen af klasseråd i alle klasserne, og der er i den forbindelse udarbejdet en pjece om skolebestyrelsens arbejde og et inspirationskatalog til brug for klasserådene. Der arbejdes tillige med at oprette et forældreråd med repræsentanter for hvert klasseråd, som skal fungere som sparringsforum for skolebestyrelsen. Skoleblad og hjemmeside: Gennem Åby Skoles skoleblad Dialog kan man følge med i skolens liv og faglige overvejelser. har en dynamisk hjemmeside, hvor alt materiale af relevans for forældrene er tilgængeligt. Via hjemmesiden kan forældre klikke sig ind på Elev- og ForældreIntra, hvor man kan hente specifik information om den klasse man er tilknyttet I skoleåret 2010/ afholdt skolebestyrelsen et arrangement, med Bente Sloth, under overskriften Den usynlige klassekammerat om forældres roller og ansvar i forhold til klassens trivsel og læring. Som resultat ser vi, at... Forældrenes tilfredshed med skolen samlet set er steget. Det samme er tilfredsheden med samarbejdet mellem skole og hjem. Tilfredsheden med skolens evne til at inddrage forældrene ligger lavere en kommunegennemsnittet. Det er en ambition både for skolen og skolebestyrelsen at sætte fokus på denne udfordring. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 68,0% 67,7% 74,0% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 54,4% 56,5% 58,2% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,3% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,9% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,1% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 35,7% 46,6% 45,8% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 60,0% 74,0% 79,8% 79,5%...SFO samlet set 77,0% 90,5% 89,1% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... I forhold til arbejdet med børnenes læring og udvikling har vi fokus på at skabe læringsmiljøer præget af høj faglighed og god trivsel. Byggestenene i dette arbejde lægges gennem hele skoleforløbet gennem det solide lærerarbejde. s afdelingsstruktur understøtter en fleksibel tilrettelæggelse af holddeling og en specialisering af lærerne i forhold til elevernes alder og niveau. s samlede læseindsats, som den er beskrevet i skolens udviklingsplan, indgår som et naturligt og vægtigt element, herunder indsatsen omkring elever med dansk som andetsprog (se udviklingsplanens indsat s. 13). s systematiske samarbejde omkring skabelsen og vedligeholdelsen af gode, udviklende læringsmiljøer for alle elever med udgangspunkt i LP-modellen er ligeledes et vægtigt element. Som resultat ser vi, at... Af de følgende sider fremgår det, at skolens siden er lykkedes med at højne det resultaterne ved Folkeskolens Afgangsprøver. evner både at udfordre den dygtigste fjerdedel af eleverne ved afgangsprøverne, den svageste fjerdel samt elever med dansk som andetsprog. Eleverne klare sig desuden godt i matematik- og læsetest. ligger flot i forhold til at nå målsætningen for at få elever i gang med en ungdomsuddannelse. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,4 5,2 6,1 7,4 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,8 6,3 6,2 7,9 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,9 7,0 6,4 6,8 6,6 Dansk skriftlig orden 6,6 5,8 5,1 7,7 6,0 Dansk mundtlig 7,0 7,1 7,0 8,3 7,6 Matematik færdigheder 9,1 8,8 8,1 7,9 7,0 Matematik problemløsning 8,4 8,3 6,3 7,8 6,3 Engelsk mundtlig 7,2 7,1 7,1 7,6 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 7,3 5,8 5,4 7,2 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - 6,7 7,4. 7,0 Tysk mundtlig 5,9 6,7 6,3-6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig 6,7 7,9 7,3 7,8 7,2 Samfundsfag mundtlig 7,3 6,7 6,3 7,3 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 6,8-6,6 8,1 7,4 Biologi skriftlig 7,3 6,8 8,0 8,1 7,6 Geografi skriftlig 7,6 7,3 8,5 9,7 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 7,4 6,8 6,6 7,7 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 5,0 5,1 5,5 5,9 4,9 2,8 2,7 3,3 2,6 10,9 10,9 11,2 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 53,1% 56,2% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 93,8% 92,6% 95,1% 92,1% 1. klassetrin 93,8% 91,2% 95,5% 92,4% 2. klassetrin 96,7% 96,9% 98,4% 94,4% 3. klassetrin 98,3% 96,8% 98,5% 94,3% 4. klassetrin 95,5% 94,8% 93,2% 92,5% 5. klassetrin 89,1% 90,6% 91,4% 89,7% 6. klassetrin 92,5% 82,1% 89,8% 90,7% 7. klassetrin 90,5% 82,5% 81,3% 87,2% 8. klassetrin 75,9% 85,7% 82,7% 86,4% 9. klassetrin 80,6% 82,7% 93,6% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 35,0% 31,6% 25,0% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 61,3% 65,8% 71,4% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 89,3% 93,3% 93,6% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 41,8% 63,6% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Strategien for trivsels og sundhed på Åby Skole har sit udspring i skolens målsætning som uddrages her: skal være et udviklende og trygt sted såvel psykisk som fysisk for både børn og voksne. Sund trivsel, omsorg og opmærksomhed skal være med til at højne arbejdsglæden. s fornemmeste opgave er at skabe rum, tid, plads og begejstring for den enkelte. Vi vil være en skole, der har plads, mod, lyst og overskud til at se det værdifulde i menneskers forskellighed og mangfoldighed. På Åby Skole har vi med ovenstående in mente således fokus på at være en anerkendende skole, hvor alle agenter ses som en ressource. Vi er optaget af at have en ordentlig og respektfuld måde at omgås hinanden på i det daglige. Vi ser dette som helt afgørende for skolens trivsel og udvikling af en sund kultur, og dermed arbejdsglæde og udvikling. Der tænkes i denne sammenhæng på alle relationer mellem elever, lærere, forældre og ledelse. Trivselsdag og venskabsklasser har et trivsels-udvalg der organiserer en årlig tilbagevendende trivselsdag og arbejder for større rummelighed i det daglige. Pusterummet, skolens afdeling for AKT-håndtering, er i samarbejde med trivselsudvalget tovholdere for skolens overordnede trivsel. På skolen har vi venskabsklasser som på trivselsdagen og i løbet af skoleåret laver aktiviteter sammen (se beskrivelse på Der er udarbejdet en trivselspolitik. Handleplaner for kost og bevægelse I forlængelse af Århus Kommunes sundhedspolitik, Handleplan for kost og Handleplan for bevægelse har Åby udarbejdet: * Handleplan for mad og måltider * Handleplan for bevægelse Målet er at skolen og SFO en bidrager til at skabe en bevidsthed og kultur på skolen, der fremmer fysisk aktivitet samt sunde mad- og måltidsvaner. (handleplaner findes på skolens hjemmeside; Som resultat ser vi, at... Resultatet af trivselsundersøgelsen blandt eleverne viser, at elverne ligger en del over kommunens målsætning i forhold til trivsel, glæde ved at gå i skole og oplevelsen af at føle sig anerkendt af deres lærere. Forældrenes tilfredshed med deres børns trivsel er steget siden og ligger over kommunens målsætning og gennemsnit. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 82,0% 86,1% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 98,4% 98,5% 100,0% 98,4% 1. klassetrin 100,0% 95,6% 98,5% 96,9% 2. klassetrin 98,3% 98,5% 98,4% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 98,4% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 100,0% 96,6% 98,3% 5. klassetrin 96,9% 100,0% 98,3% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 98,5% 98,3% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 98,4% 98,5% 8. klassetrin 98,3% 100,0% 100,0% 98,7% 9. klassetrin 98,5% 96,2% 100,0% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 97,0% 93,1% 93,2% 95,1% 5. klassetrin 96,9% 93,8% 84,5% 93,2% 6. klassetrin 92,5% 98,5% 91,4% 92,8% 7. klassetrin 93,7% 94,7% 98,4% 91,0% 8. klassetrin 84,5% 91,1% 90,4% 90,5% 9. klassetrin 94,0% 84,6% 97,9% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 89,6% 96,6% 98,3% 93,6% 5. klassetrin 92,2% 93,8% 87,9% 94,7% 6. klassetrin 94,2% 95,5% 91,5% 94,8% 7. klassetrin 93,5% 93,0% 95,3% 92,4% 8. klassetrin 91,2% 87,5% 90,4% 93,7% 9. klassetrin 89,6% 90,4% 95,7% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,8 2,9 3,5 3,1 1,5 1,3 1,5 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 5,1 7,1 6,6 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 9,5 11,4 11,7 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 9,6% 13,2% 16,8% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 60,4 45,4 34,1 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 0,7% 1,1% 1,5% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 78,1% 72,5% 63,4% 70,6% 1. klassetrin 84,4% 77,9% 70,1% 76,2% 2. klassetrin 90,0% 90,8% 87,3% 80,1% 3. klassetrin 78,3% 87,3% 93,8% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 100,0% 96,5% 88,1% 94,0% 5. klassetrin 90,6% 98,4% 89,5% 94,6% 6. klassetrin 98,1% 98,5% 91,5% 95,6% 7. klassetrin 93,7% 89,5% 92,2% 95,2% 8. klassetrin 91,4% 89,3% 86,5% 92,9% 9. klassetrin 93,9% 92,3% 95,7% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 6,8% 7,1% 11,1% 6. klassetrin - 11,6% 17,9% 16,8% 9. klassetrin - 8,2% 9,7% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 3,2% 1,8% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 2,2% 9. klassetrin 10,6% 1,9% 0,0% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 1,7% 0,0% 0,0% 3,3% 9. klassetrin 15,2% 5,8% 10,6% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 57,1% 65,2% 50,7% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 8,2% 10,9% 2,7% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Nærmere beskrivelse af udviklingspunkterne findes på under Om skolen/udviklkingsplan I relation til rummelighed og inklusion har Åby Skole haft fokus på flere aspekter.vi har fokus på, at alle elever oplever at blive set, som de er og bliver udfordret og begrænset af empatiske voksne i et ligeværdigt fællesskab, hvor man gerne må stå lidt på tæer, for at udvikle sig. Vi har fokus på at behandle hinanden forskelligt for at imødekomme og udfordre den enkeltes styrker og potentialer. Vi ser mangfoldighed som en styrke. For at opnå dette har vi været optaget af: Hensigtsmæssig organisering af støtteforanstaltninger. Udvikling af nødvendige kompetencer. Den anerkendende tilgang. Som organisatorisk konsekvens er specialcenteret nu inddelt i tre funktioner: Almindelig støtte, læseløft og støtte i forhold til AKT og inklusion Faglige fyrtårne:lærerne i støttecenteret fungerer som faglige fyrtårne i forhold til læsevejledning, IT-rygsækken, dansk som andetsprog, læseløft og AKT. Kompetenceopbygning: Der uddannet en Reading Recovery-lærer, fem lærere og en pædagog har modtaget lange AKT-kursusforløb. har netop fået færdiguddannet en læsevejleder og en tosprogskoordinator, ligesom vores Reading Recovery-lærer fra kommende skoleår ligeledes fungerer som læsevejleder. har i samarbejde med VIA og Pædagogik og Integration haft alt pædagogisk personale på komptenceudviklingsforløb omkring dansk som andetsprog. Anerkendende tilgang: Det pædagogisk personale er i samarbejde med CVU-Nordjylland bliver uddannet i LPmodellen. Fokus ligger her på at skabe gode læringsmiljøer og foretage proffesionelle pædagogiske analyser af de udfordringer, som kan opstå omkring klasser og enkeltelevers faglige og social udvikling. Der har været afholdt arrangementer for forældre, LP-tovholdere, lærere og pædagoger. Som suplement til arbejdet med LP-modellen, deltager Åby Skole i år i Børn & Unges kompetenceprojekt Folkeskolens Fællesskaber. har i år uddannet to inklusionsvejledere, været værtsskole samt haft lærere og pædagoger på læringsuger på andre skoler. Som resultat ser vi, at... Arbejdet med LP-modellen er nu en fast bestanddel af skolens samarbejdsstruktur. Lærere og pædagoger samarbejder ud fra et fælles sprog og en fælles systematik omkring at skabe gode læringsmiljøer for eleverne. Fokus er i højrere grad flytte fra individ til kontekstperspektiv.læsevejledere og DSA-koordinatorer afholder konferencer på udvalgte årgange, hvor lærerne får at få sparring og videndelt i forhold til at løfte alle elevgrupper.der afholdes læseløftforløb for børn på første årgang, der har særligt svært ved at knække læsekoden.der tilbydes it-rygsække til elever med særligt behov 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 98,4% 98,6% 97,6% 97,8% 1. klassetrin 98,4% 94,1% 100,0% 97,8% 2. klassetrin 96,7% 100,0% 98,4% 98,4% 3. klassetrin 98,3% 100,0% 98,5% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 98,4% 100,0% 98,3% 98,7% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 98,4% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 98,2% 98,1% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 98,1% 100,0% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,3% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,5% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,6% 75,3% 5. klassetrin ,5% 71,5% 6. klassetrin ,7% 75,1% 7. klassetrin ,3% 73,5% 8. klassetrin ,5% 75,2% 9. klassetrin ,8% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 95,3% 97,1% 97,6% 95,6% 1. klassetrin 98,4% 97,1% 95,5% 96,2% 2. klassetrin 98,3% 96,9% 100,0% 96,4% 3. klassetrin 100,0% 98,4% 98,5% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 6,0% 10,3% 11,9% 6,2% 5. klassetrin 3,1% 9,4% 5,2% 4,5% 6. klassetrin 1,9% 3,0% 6,8% 3,3% 7. klassetrin 3,2% 5,3% 3,1% 2,7% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 2,6% 9. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 77,0% 62,4% 63,8% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,3% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har gennemlæst og diskuteret Kvalitetsrapporten Der er mange punkter hvor skolen scorer flot, men også steder hvor vi halter bagefter. I disse kommentarer har vi valgt et fremadrettet fokus på de ting der kan forbedres, frem for de mange områder der heldigvis fungerer tilfredsstillende. Vi vil desuden fokusere på skoledelen og afvente SFO-forældrerådets vurdering af forældretilfredsheden i SFOen. Fagligt niveau og udfordringer: Generelt tegner der sig at billede af, at Åby Skole klarer sig rigtig godt, hvad angår de faglige udfordringer. Såvel karakterer fra Folkeskolens afgangsprøver og resultater af de kommunale tests ligger væsentligt over kommunens gennemsnit. Dette gælder også når man isoleret ser på skolens DSA elever. Sammenligner man skolens egne tal med de foregående år, er billedet lidt mere rodet, men i de fleste tilfælde lader det til, at såvel resultater af tests som karakterer går den rigtige vej, vel vidende at især afgangskarakterer altid er meget varierende fra årgang til årgang. Vi må vente et par år med at konstatere, om der er tale om et blivende internt løft i fagligheden. Mht. faglige udfordringer udtrykker indskolings og mellemtrins-eleverne generelt stor tilfredshed, mens vi må konstatere at vores store elever i udskolingen tilsyneladende keder sig mere end kommunens mål lægger op til. Sammenligner man med 09/10 tal tegner der sig ikke noget enty-digt billede af en udvikling, så her må vi nøjes med at konstatere, at det er værd at være OBS på. I forhold til 95%-målsætningens plan for overgang til ungdomsuddannelse er det dejligt at læse at hele 93,6% af vores 9- klasser er i gang med en videregående uddannelse senest 15 måneder efter folkeskolens afslutning. Det tal bliver bedre år for år og er klart over kommunens gennemsnit og meget tæt på målsætningen. Skole/hjem-samarbejdet: Dette bør være et af bestyrelsen, ledelsen og lærernes vigtigste fokuspunkter. Ganske vist er tilfredsheds-andelen på forældresiden siden steget en anelse fra 2007 og, men vi ligger som skole stadig væsentligt under kommunens gennemsnit på flere punkter. Det samme gælder den daglige kontakt til personalet. (SFOen skal i den forbindelse roses for nogle meget flotte tal, der er med til at trække det samme billede op). Det er bestyrelsens målsætning at forbedre skole-hjem samarbejdet bl.a. i forbindelse med trivselsprojekter. Ligeledes vil en diskussion om skole-hjem-kommunikation komme på dagsordenen allerede ved næste SB-møde. Samtidig glæder vi os over ansættelsen af en ny og erfaren pædagogisk leder, som vi ser frem til et godt samarbejde med. Trivsel: Åby Skoles elever og forældre giver i det store hele udtryk for at børnene har en god skoledag og trives. Dog er der grund til at have fokus på mobning, som især mellemtrins-eleverne oplever som et voksende problem. Forældrenes tilfredshed med evnen til at begrænse mobning ligger desværre også klart under kommunens gennemsnit. Dette tager skolebestyrelsen til efterretning og med i overvejelserne vedrørende bedre trivsel. Især skiftet fra 3 til 4 klasse ved vi er problematisk, og ledelse og lærere arbejder allerede på løsninger af problemerne. Igen vil det være et område som den nye pædagogiske leder vil blive bedt om at have fokus på. Fravær: Under dette punkt har vi noteret at elevfraværet på over 10 % er steget fra 9.6% til 16,8% fra 2008/09 til 2010/11, og nu ligger en smule over kommunens gennemsnit. Dette er selvfølgelig langt fra tilfredsstillende, men heldigvis også et punkt der er fokus på for tiden, ikke mindst fra Ministeriets side. Dette tiltag ønsker bestyrelsen selvfølgelig, at skolen følger op på. Vi har desuden bemærket, at der er meget høje tal for medarbejdersygdom i SFO en. Det skyldes ifølge ledelsen primært langtidssygemelding, og det er som sådan ikke en del af en generel problematik. Skoleledelsen har hånd om situationen. Elevtal: En ting vi har meget fokus på i skolebestyrelsen er - på den lange bane - at gøre Åby Skole til det naturlige skolevalg i området. Under punktet distriktsbørn i Åby Skole ligger lidt lavere end kommunens gennemsnit, hvilket der kan være begrundede demografiske forklaringer på, men ellers er der forholdsvis stabilitet i andel af skolens elever med bopæl i skoledistriktet (ca. 72%) Ikke desto mindre vil vi gerne højere op, idet vi stadig kan se at 15% af skolebørn i distriktet vælger privatskoler i

33 stedet for Åby Skole, og 13,6% er indskrevet i normalklasse på anden distriktsskole. Til sidst skal nævnes, at det er overordentligt positivt, at så mange af Åbys elever også går i SFO. Især er det en succes, at de børn der tidligere hørte til Nordgårdskolens distrikt, og som derfor bor langt væk, er repræsenteret så flot i SFOen. Skolebestyrelsen v. Jannik Fuglsang