Fagdidaktik med interaktive whiteboards
|
|
- Signe Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EMU Danmarks Undervisningsportal It-temaets artikelbase Fagdidaktik med interaktive whiteboards Af Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet 15/ Når man spørger elever, hvilken time de husker som den bedste, henviser de typisk ikke til én time, men til et forløb. Det skyldes, at de foretrækker at kunne se en overordnet mening med det, de laver at der er et mål, og at det er meningsfuldt. Indhold Når verden skal have fælles opmærksomhed på et fænomen Når et fænomen skal visualiseres Når IWB skal støtte rumlig manipulering Ved samarbejde om produkter Når verden skal ind i klassen Et middel ikke et mål Litteratur og links I et igangværende forskningsprojekt om brugerdreven innovation af læremidler indgår en undersøgelse af elevernes hverdag og deres tanker om god undervisning. Og når de deltagende antropologer spørger disse elever, hvad de husker som den bedste time, de har haft, så svarer de for det første ved at henvise til et forløb, og for det andet ved at henvise til et produkt, de har produceret i dette forløb. Fx: Dengang vi lavede en reklame, Dengang vi producerede en film, Dengang vi skrev et skuespil og spillede det. Elevernes oplevelse af, at de producerer noget, som nogen skal se, høre, læse og ikke mindst svare på, er altså vigtig. Når eleverne ikke henviser til én time, men til et forløb, skyldes det, at de foretrækker, at de kan se en overordnet mening med det, de laver der er et mål, og det er meningsfuldt. Eleverne siger kort og godt, at de vil opleve tillid fra læreren og andre til, at de kan deltage hensigtsmæssigt og opleve, at deres identitet udfoldes, og de vil opleve meningsfuldhed, produktorienterethed og engagerende situationer hvad der blandt andet kommer i stand, når man kommunikerer med nogen, der er interesserede i, hvad man har at sige, og som vil indgå i en diskussion af det (jf. Bundsgaard & Kühn 2007). Hvilken rolle kan IWB så spille i forløb, der giver eleverne sådanne oplevelser? Jeg vil i det følgende pege på fem situationer. Nyhedsbrev Artikler af Tilmeld dig til IT-temaets nyhedsbrev Tilmeld Afmeld Jeppe Bundsgaard (24/ ) Når verden skal have fælles opmærksomhed på et fænomen Elevernes dagsorden bør være i centrum. Det mest nærliggende at bruge IWB til er naturligvis, at alle i klassen har opmærksomheden rettet mod den. Det vil ofte være lærerens dagsorden og produkt, der er i centrum, når hun introducerer eller går i dybden med faglige emner, fx når læreren holder oplæg om historiske begivenheder og viser billeder fra perioden på tavlen, eller når hun viser en fremgangsmåde ved løsningen af et problem, fx hvordan man ganger med flere cifre, og når klassen læser (op fra) en fælles tekst - fx fra frilaesning.dk eller abc.dk. Jeg vil her give et eksempel på en situation, hvor det ikke er lærerens dagsorden, men elevernes, der er i centrum for opmærksomheden. Projektuge med produktion af elektronisk bog 1 af :49
2 Her er tavlen elevernes redskab for præsentationer af deres egne produkter. Eleverne i 3. klasse har projektuge om kæledyr. Målet er at skrive en lærebog om deres dyr, som deres klassekammerater og parallelklasse kan læse. De har diskuteret valg af emne og fokus. De har læst om deres eget dyr i bøger fra biblioteket, på danskedyr.dk og på dyrlaegen.dk. De har diskuteret, hvad en lærebog skal indeholde, hvordan de kan tilrettelægge deres viden, og hvilke billeder de skal have med. De skriver deres lærebog i et præsentationsprogram, i en elektronisk bog eller på en hjemmeside. Efter lærerrespons, redigering og til sidst korrekturlæsning er bogen klar til præsentation for klassen. Illustration 1: En elektronisk bog om kaniner. Præsentationen foregår på det interaktive whiteboard, hvor eleverne har valgt nogle sætninger ud på hver side, som de læser op eller fremsiger, mens de peger på billederne. Efter den fælles fremvisning kan eleverne gå på opdagelse i hinandens bøger. Til et efterfølgende forældrearrangement viser eleverne igen deres lærebøger frem på det interaktive whiteboard. Eleverne oplever, at de har produceret noget, som andre kan lære af og er ægte interesserede i og forældrene får et indblik i, hvad deres børn arbejder med i skolen. Når et fænomen skal visualiseres Denne type anvendelse af de interaktive whiteboards gør i udpræget grad brug af computerens mulighed for interaktivitet og her er virkelig tale om nye potentialer for undervisningen. Visualiseringen kan gå fra det næsten ikke-interaktive (visning af et billede eller en video) til det helt interaktive (simulering af et fysisk fænomen). Videoer rummer mange potentialer for undervisningen fx kan læreren optage video af sig selv, der holder tale en velformet tale med brug af alle retoriske virkemidler og en rodet eller skriftsproglig og retorisk fattig tale. Disse eksempler på taler kan vises på tavlen og danne udgangspunkt for samtale om, hvad der er træk ved gode og dårlige taler, og det kan give anledning til at forklare retoriske virkemidler og særtræk ved mundtlig kommunikation. Eleverne kan herefter selv optage deres egne taler og vise dem på tavlen og give gensidig respons på dem. Eleverne vil opleve, at deres produkter får fælles opmærksomhed og relevans samt at faglige begreber og indsigter giver mening for deres eget arbejde. Simuleringer En mere interaktiv visualisering er simulering fx af matematiske eller fysiske fænomener. Illustration 2: Elever kan lære om enhedscirklen med Geogebra 2 af :49
3 Et meget anvendeligt simulationsprogram er Netlogo, som giver mulighed for at udføre alverdens tænkelige simulationer af alt fra elektricitet i en ledning over klimaforandringer til trafik i en by. På programmets hjemmeside kan man finde en nærmest uudtømmelig kilde til simulationer, og her kan man køre dem direkte eller hente programmet og køre det lokalt. Illustration 3: Simulering af klimaforandringer En simulering er en simulation af noget og dette noget eller principperne bag dette noget, er det, det handler om, og den skal derfor foldes ind i et forløb, som er tilrettelagt af læreren eller et læremiddel. Den interaktive tavle er nærmest uundværlig, når hele klassen skal have fokus på simulationen og diskutere, hvad det egentlig er, der simuleres. Når IWB skal støtte rumlig manipulering En forholdsvis simpel anvendelse af det interaktive whiteboard men ikke mindre relevant er til rumlig manipulering af objekter på tavlen. Teorien om læringsstile har måske medvirket til den opfattelse, at der er børn, som er særligt disponerede for brug af kroppen, men så simpelt hænger det naturligvis ikke sammen. Vi har alle en krop, og vi forstår alle verden gennem manipulering af ting i denne verden. Og derfor kan noget, der er svært at røre ved på papiret, blive meget mere tilgængeligt, hvis det kommer op i stor størrelse på tavlen på en måde, så man kan flytte rundt, skalere, dreje, slette, supplere, farve osv. Alle børn og nogle mere end andre vil have glæde af indimellem at tegne, røre ved figurer osv. I de forskellige interaktive whiteboard-programmers værktøjskasser findes redskaber til den slags linealer, passere, foruddefinerede figurer og alskens redskaber til at tegne med. 3 af :49
4 Ved samarbejde om produkter Når elever skal arbejde sammen om en computer må én elev holde musen og sidde foran skærmen og tastaturet. På et interaktivt whiteboard er der i princippet lige så mange mus, som der er hænder. Moderne læringsteorier fremhæver samarbejde og produktion af fælles produkter som afgørende faktorer i vellykkede læringsprocesser. I projektarbejder (fx Ekstra Bladets Redaktionen og Future City), hvor klassen eller grupper i klassen i fællesskab skal producere et produkt fx et slideshow, en avis eller lignende, kan de stå sammen omkring tavlen og se deres produkt i stor størrelse mens de flytter rundt på de forskellige dele og derved lettere kan vise hinanden, hvordan de synes produktet skal se ud. I det følgende eksempel indgår den interaktive tavle i klassens fælles arbejde med arbejdsmarkedsforståelse og erhvervs- og uddannelsesvejledning. Læreren starter med at spørge eleverne, hvilke jobfunktioner de kender til. Eleverne skriver alt, hvad de kan finde på, ned sammen med sidemanden, og herefter udarbejder klassen i fællesskab et mindmap på den interaktive tavle med programmet FreeMind. Undervejs i fremstillingen af mindmappet når eleverne frem til, at der findes flere forskellige slags jobs, og de når med lærerens hjælp frem til tre hovedtyper, som mindmappet folder sig ud fra: Illustration 4: Et mindmap over jobs. Nu er det jo begrænset, hvor mange jobfunktioner skolebørn kan komme på, men hjælpen er lige ved hånden. Eleverne skriver en til forældre og bedsteforældre for at spørge dem, hvilke jobs de har bestredet gennem tiden. De indgår med andre ord i en autentisk kommunikationssituation. Når eleverne får svar på deres s, kan de i fællesskab arbejde videre på mindmappet. Det fælles mindmap kan nu publiceres på klassens hjemmeside og være omdrejningspunktet for elevernes egne overvejelser over, hvilke jobønsker de selv har. Eleverne skriver hver en tekst om deres jobønsker og undersøger på nettet, hvilken uddannelsesvej der er til et sådant job. Vejene kan beskrives med omvendte mindmaps (den centrale knude i mindmappet er det job, man vil frem til, grenene er de forskellige mulige veje dertil). Til sidst har klassen udviklet sin egen uddannelses- og erhvervsvejledningsside på internettet og de kan nu invitere forældre og bedsteforældre på besøg på netsiden. Ved et arrangement for klasser på årgangene under, kan de fremvise deres mindmap og de uddannelsesveje, de har beskrevet på deres hjemmeside. Det interaktive whiteboard indgår således i processen som en teknologi til dynamisk at skabe et fælles produkt og det indgår, når projektet skal præsenteres for andre. Forløbet indeholder en del autentisk kommunikation, og det fører til et produkt, som eleverne givetvis oplever som relevant og interessant. 4 af :49
5 Når verden skal ind i klassen IWB bruges via internettet som søgemaskine. Endelig kan interaktive whiteboards bruges som redskab til at trække verden ind i klassen. Internettet er en uvurderlig kilde til information både når man forbereder sin undervisning, og når man støder på et spørgsmål, som man ikke på stående fod har svaret på. Ved at gøre det til en vane at søge svar på nettet, får man lejlighed til i fællesskab at diskutere søgningens svære kunst: Hvilke søgeord egner sig til dette spørgsmål? Hvilke links på søgeresultatsiden skal vi vælge? Var det en relevant side, vi kom ind på? Hvor er svaret? Hvad er svaret? Kan vi fæste vores lid til denne side? Skal vi undersøge andre sider for deres svar på spørgsmålet? Hvis det skal fungere, skal det interaktive whiteboard være klar til brug på få sekunder, så det må tændes fra morgenstunden. Et middel ikke et mål For mange lærere forekommer IWB og deres mange muligheder givetvis en smule ude af proportioner fordi man ville kunne købe rigtig mange læremidler og andre ting, som skolerne savner i hverdagen for de penge, der bruges på IWB. Men når tavlerne hænger der, er det for lærerne også en ganske udmærket teknologi. Den kan understøtte den praksis, læreren plejer at udfolde både hvis denne praksis er lærerstyret og tavlecentreret, og hvis den er mere elevorienteret og -aktiverende, og den kan give læreren en tryghed i, at hun lever op til kravet om it-integration i alle fag. Men IWB kan også være den teknologi, som faktisk ændrer noget en teknologi, der fungerer som katalysator for forandringer af undervisningen hen imod (endnu) mere didaktisk velfunderede undervisningsformer. Det kan den, fordi den understøtter og strukturerer lærerens forberedelse, og fordi den letter en lang række processer, lige fra anvendelse af billeder i undervisningen til simulation, interaktivt arbejde med stoffet osv. Litteratur og links Links Bundsgaard, Jeppe & Kühn, Lisbet (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal. Bundsgaard, Jeppe (2008). PracSIP: at bygge praksisfællesskaber i skolen I: Designværkstedet. pracsip.html. Bundsgaard, Jeppe (2008). Søgning er læsning I: Viden om Læsning (nr. 3). Wilensky, U. (1999). NetLogo. Center for Connected Learning and Computer-Based Modeling, Northwestern University, Evanston, IL. Et igangværende forskningsprojekt om brugerdreven innovation af læremidler. Netlogo: ccl.northwestern.edu/netlogo, hvor du kan finde en nærmest uudtømmelig kilde til simulationer. I artiklen Video på nettet eller: Kom godt i gang med YouTube og Broadcast Yourself! gives en række gode tekniske råd til arbejde med video på nettet. Ekstra Bladets Redaktionen: (jf. Bundsgaard 2008). Her producerer klassen i fællesskab en avis, som siden trykkes i 1000 eksemplarer. Det interaktive whiteboard kan bruges både ved fælles fremvisning af introvideoer og ved layout af avisen. Future City: er et undervisningsmateriale i stil med Redaktionen hvor klassen eller grupper i klassen i fællesskab skal producere et slideshow, der giver et bud på, hvordan Slam City kan blive til Future City. FreeMind: freemind.sourceforge.net, et program der gør det meget let at lave mindmaps. Resultaterne af et forløb i 2. klasse med elevproduktion af små onlinebøger. Oversigt over links Revision: 16/ af :49
Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!
Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereDigital skriftsprogsudvikling
Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs mereFagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner
Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner FRA FÆLLES MÅL Kompetanceområde: Fremstilling Kompetancemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer. Færdigheds-
Læs mereIT i naturfagsundervisningen
IT i naturfagsundervisningen 28. marts 2012 Hvorfor og hvordan kan vi bruge mere IT i undervisningen? Med fokus på naturfag og teknik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereKonference om faglighed 13. april 2010 Faglighed ved inddragelse af IT i undervisningen
Konference om faglighed 13. april 2010 Faglighed ved inddragelse af IT i undervisningen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Hvad er faglighed? Målsætning
Læs mereDigitaldag. Alinea November 2011. It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis
Digitaldag Alinea November 2011 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mereDigitalkonference. Alinea Akademi 28. september Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis
Digitalkonference Alinea Akademi 28. september 2011 Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet
Læs mereDigital dannelse og eleven som producent
Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel Digital dannelse og eleven som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereSKOLE maj 2010 Dansk - nye faglige udfordringer og muligheder med autentisk kommunikation
SKOLE 2.0 6. maj 2010 Dansk - nye faglige udfordringer og muligheder med autentisk kommunikation Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Nye faglige udfordringer
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereKirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent
Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende
Læs mereMatematik og mundtlige prøver 23. januar 2013
Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereIt i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU
It i dansk som fremmedsprog Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU Lærings- og træningsspil Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig
Læs meremanual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline
manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever
Læs meremed digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1
Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik
Læs merePlanlægningsguide, Klasens avis
Planlægningsguide, Klasens avis Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af tidl. lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mere4. august 2011 Temasession B
4. august 2011 Temasession B Hvilke it kompetencer har børn med sig når de begynder i 0. klasse og hvordan udnytter vi dem. Fællesmål og it. Multiemedieforløb med funktionel skrivning og læsning. Digitale
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereAabenraa 20. september 2012
Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program
Læs mereBrug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur
Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord
Læs mereAt Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.
Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert
Læs mereDigitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012
Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker
Læs mereMediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012
Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereUndervisningsdifferentiering og it
Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere
Læs mereMariager Efterskole - Selvevaluering 10/11
Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Årets selvevaluering er foregået via et elektronisk spørgeskema. Skemaet er blevet gjort tilgængeligt for skolens lærere via et link. Undersøgelsen har ikke været
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereEvaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater
Computational Thinking i Matematik og Naturvidenskab (CTiMNAT) Evaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater Jesper Buch & Keld Nielsen, CCTD/AU Odense 30. april 2019 Hvorfor evaluering? Ydre
Læs meresom producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.
Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereOversigt trin 1 alle hovedområder
Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereMidt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereVingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.
Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereMatematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver
Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information
Læs mere2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?
1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereHedensted 9. november 2011 En autentisk, progressiv undervisning
Hedensted 9. november 2011 En autentisk, progressiv undervisning Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet To udfordringer Viden- og netværkssamfund Forbereder
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores
Læs mereHvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden
Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereFriskolen Østerlund 31. marts 2011 At bruge IT på en motiverende og realistisk måde
Friskolen Østerlund 31. marts 2011 At bruge IT på en motiverende og realistisk måde Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitet En kort præsentation... Ph.d. om danskfagets it-didaktik
Læs mereVestre Skole, Grenaa
Vestre Skole, Grenaa 7. december 2011 It-didaktisk design Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mere44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg
kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereNæstved Sprog- og Integrationscenter
Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereSkriftlig fremstilling
Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereTeksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.
Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen
Læs mereEmmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?
Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mere6-byernes minikonference 8. april 2010
6-byernes minikonference 8. april 2010 It og læring i fagene Tak til Lisbet Kühn for ideer og inspiration Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Hvad gør
Læs mereIndhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7
Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereSe lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor
Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor 22 Vore dages børn og unges nære forhold til social software, mobile enheder og computeren er en gigantisk ressource, som blot
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereWeb 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.
1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:
Læs mereDigital undervisning i et nordisk læringsrum
Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger
Læs mereLærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik
Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik 29. april 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereLær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider
Lær at læse på fagportal - greb og begreb om hjemmesider Trin: Fag: Tid: 1. klasse kan også anvendes på 2. - 3. klassetrin Dansk N/T 10 lektioner Manchet For at eleverne kan få de nødvendige it-læsekompetencer,
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereReklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Læs mereInteraktiv Whiteboard og geometri
Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereKursus i formidling for ph.d studerende
Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med
Læs mereIndskoling et legende og lærende univers
Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mere