Obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen"

Transkript

1 Obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen Vedtaget af Datalogisk Studienævn Dette er den del af studieordningen, der beskriver de obligatoriske kurser Indhold 1 Beskrivelser 2 2 Første år, dvs. blok 1,2,3 og FP Funktionsprogrammering MOB Matematik og beregninger OOPD Objektorienteret programmering og design ARK Maskinarkitektur AD Algoritmer og datastrukturer OSM Styresystemer og multiprogrammering DDB Distribution og databaser PROJ Førsteårsprojekt /3. år OV Oversættere DN Datanet Linalg Lineær algebra VA Videregående algoritmik år BAC Bachelorprojekt VID Datalogiens videnskabsteori

2 1 Beskrivelser Undervisnings- og prøvesprog er dansk, hvis ikke andet angives. Undervisningsformen er enten angivet som antal forelæsninger (F) om ugen, noteret som <antal gange>*<timer pr. gang>, og øvelser (Ø) pr. uge, eller en kort beskrivelse af alternative former. ACM-områderne er efter ACM s Computer Curriculum 1. Mht. de faglige forudsætninger dækker dette hvilke kurser, der forudsættes bestået for at man kan følge med i undervisningen; i nogle tilfælde er der tale om at bestemte faglige emner forudsættes bekendte, og at viden inden for disse kan være opnået gennem kurser eller på anden måde. Hvis der står ingen, betyder det at der er tale om et introducerende kursus, der kun forudsætter datalogi-uddannelsens almindelige adgangskrav jf. Studieordningens 3. Med adgangskrav menes hvilke formelle krav, der stilles for deltagelse i kursus og eksamen. Evalueringsformer: B/IB betyder bestået/ikke bestået og 13-skala betyder karakterbedømt. Hvor intet andet angives implicerer 13-skala at eksterne censorer medvirker, og B/IB at dette ikke er tilfældet. Med betegnelsen gruppe menes at en opgave af fagmæssige grunde løses i grupper; dette udelukker ikke at evalueringen kan ske således at der gives individuelle bedømmelser. På datalogistudiet anvendes betegnelsen gruppe ind i mellem også selv om der kun er én eller to projektdeltagere involveret. 2 Første år, dvs. blok 1,2,3 og 4 Kurserne er sorteret kronologisk efter blok. 2.1 FP Funktionsprogrammering Navn og version Funktionsprogrammering [FP-04] Placering Blok 1C (dog 1A i 2004) Undervisningsform og omfang F: 2*2, Ø: 1*3, kontakttime: 1 og opgavekafé: 2 Nøgleord Modelbygning, funktionsprogrammering, typebegrebet, rekursion, iteration, problemanalyse, repræsentation af data, programbeskrivelse ACM-områder PF1, PF3, PL1, PL4, PL5, PL7 Formål og indhold Ved at gennemgå dette kursus skal en studerende blive fortrolig med modelbygning og algoritmisk problemløsning med et funktionsprogrammeringssprog. Herunder skal vedkommende tilegne sig typebegrebet, kunne angive beregningsrækkefølge ved rekursion/iteration og kunne anslå programmers ressourceforbrug. Hovedvægten lægges på fremgangsmåder og hjælpemidler til forståelse, konstruktion og beskrivelse af korrekte systemer. Deltagerne skal lære at afklare og analysere et problem, hvis manuelle løsning er velkendt eller let at finde, og herunder skal de kunne påpege væsentlige uklarheder, som må afklares, før automatisk behandling kan finde sted. Deltagerne skal kunne foreslå forskellige mulige datarepræsentationer, specielt forskellige udformninger af ind- og uddata, og de skal lære et funktionsprogrammeringssprog at kende i en sådan grad, at de selvstændigt kan udarbejde programdele på op til 300 linjers programtekst. 1 2

3 Forelagt en programdel eller et kortere program skal en studerende kunne give en kort, klar og overskuelig beskrivelse af dets virkning. Faglige forudsætninger Ingen Evalueringsform Programmeringsopgave (individuel, 1 uge, B/IB, intern) 2.2 MOB Matematik og beregninger Navn og version Matematik og beregninger [MOB-04] Placering Blok 1B Undervisningsform og omfang F: 4*35 min, Ø: 1*2. Nøgleord beregnelige funktioner, induktionsbeviser, korrekthed, flydende tal, Boole ske værdier, lister, højere ordens-funktioner ACM-områder DS, PF4 Formål og indhold Kursets formål er at give en introduktion til den datalogiske matematik, der er brug for, for at kunne ræsonnere om beregnelige funktioner, specielt hvor denne matematik går ud over gymnasiematematik. Endvidere skal de studerende gennem kurset få en tværgående orientering om datalogi set fra et matematisk synspunkt (f.eks. parsing, prioritet og associativitet, term-reduktion, numerisk analyse, virkefelter, osv.) og det er tanken, at kurset skal understøtte de studerendes oplevelse af sammenhæng i studiet. Kurset omfatter en gennemgang af datastukturer, som ligger ud over gymnasiematematik (flydende tal, exceptions, Booleans, lister og højere ordens funktioner). Endvidere omhandler kurset teknikker til at ræsonnere om rekursivt definerede funktioner over disse datastrukturer. Faglige forudsætninger Ingen Evalueringsform Skriftlig eksamen (4 timer, individuel, B/IB, intern) 2.3 OOPD Objektorienteret programmering og design Navn og version Objektorienteret programmering og design [OOPD-04] Placering Blok 2A Undervisningsform og omfang F: 2*2 (i 6 uger), Ø: 2*2 Nøgleord Java, imperativ og objekt-orienteret programmering, objekt-orienteret design, use cases, UML, CRC-kort ACM-områder PF, PL6, SE1, SE2, SE8 3

4 Formål og indhold De studerende skal blive fortrolige med det imperative og det objektorienterede paradigme. Videre skal de opnå forståelse af navnerumsregler, referencer, nedarvning, indkapsling, grænseflader og objektorienteret modellering. De studerende skal selvstændigt kunne udfærdige og indkøre mindre programmer i Java, foretage tilretninger i forelagte programmer og bygge objektorienterede modeller for lidt større problemstillinger, herunder foreslå alternative måder at modellere en forelagt problemstilling og belyse fordele og ulemper ved forskellige tilgange. De studerende skal beherske Javas syntaks tilstrækkeligt til at skrive mindre metoder på op til 150 linjer hver, men forventes ikke at besidde indgående kendskab til Javas API eller pakker i Java. De studerende skal kunne konstruere use case-diagrammer og klassediagrammer efter (eksempelvis) UML s syntaks samt CRC-kort. De studerende skal selvstændigt kunne løse en klart specificeret, enkel programmeringsopgave uden nævneværdig hjælp fra andre. De studerende skal kunne samarbejde om programudvikling. Faglige forudsætninger FP Evalueringsform G-opgave (individuel, 1 uge, B/IB, intern), K-opgave (gruppe med individuel bedømmelse, 3 uger, 13-skala, ekstern) 2.4 ARK Maskinarkitektur Navn og version Maskinarkitektur [ARK-04] Placering Blok 2B (i 2004 også 1B) Undervisningsform og omfang F: 2*2, Ø: 1*3 Nøgleord Boole sk algebra, logiske kredsløb, maskinsprog, registre, lager, maskinnær programmering, Instruktionskodning og afkodning, logiske kredsløb, PLA er, Tal, aritmetik, ALU, datavej, kontrol, pipelining, forwarding, lagerhierarki, I/O ACM-områder AR1 AR4, AR6 Formål og indhold Formålet med undervisningen i maskinarkitektur er at give en introduktion til konstruktionen og opbygningen af datamaskiner samt hvordan disse programmeres på det maskinnære niveau, inklusive hvordan simple datatyper repræsenteres i maskinsprog. I kurset vises samspillet mellem maskinel og programmel. Den basale datamatorganisation, som er fælles for alle delområder af datalogi, præsenteres. Baseret på en RISC-arkitektur gennemgås et grundlæggende instruktionssæt og programmering i maskinsprog. Blandt emnerne er: Principper for instruktionssæt og (symbolsk) maskinsprog, programmering i maskinsprog, kvantitativt design og evaluering, organisation og implementering bl.a. af aritmetik, kontrol, datavej og lagerhierarkier. Endvidere inddrages aspekter af den historiske baggrund for datamaskinens opbygning. Den viden, man i kurset erhverver om maskinarkitektur, er nyttig baggrund for forståelse af operativsystemer, oversættere, databaser og for avancerede arkitekturer. Et andet vigtigt aspekt er også en forståelse for, hvad der faktisk foregår, når en maskine afvikler et program. Denne forståelse er vigtig for at kunne udnytte datamaskinen optimalt, selv når denne programmeres i et højniveausprog. 4

5 Faglige forudsætninger FP, MOB Evalueringsform G-opgave (gruppe, 7 uger, B/IB, intern), skriftlig eksamen (2 timer, individuel, 13-skala, ekstern) 2.5 AD Algoritmer og datastrukturer Navn og version Algoritmer og datastrukturer [AD-05] Placering Blok 3A (i 2004 også 1A) Undervisningsform og omfang F: 2*2, Ø: 2*2 Nøgleord Asymptotisk notation, amortiseret analyse, del-og-hersk, dynamisk programmering, grådige algoritmer, sortering, binære træer, binære hobe, hashtabeller, streng-matching, algoritmisk geometri, grafalgoritmer, korteste veje og mindste udspændende træer. ACM-områder AL1, AL2, Al3, AL5, AL10 Formål og indhold Kursets formål er at præsentere en række algoritmiske paradigmer (herunder del-og-hersk, det grådige princip og dynamisk programmering), samt at introducere en række analyseværktøjer (korrekthed, køretid, pladsbehov). Fokus er på polynomielle problemer. Endvidere indføres en række relaterede grundlæggende emner fra diskret matematik, herunder grafteori. Faglige forudsætninger MOB, OOPD Evalueringsform Mundtlig eksamen (20 min., uden forberedelse, individuel, 13-skala, intern) Bemærkninger Ved eksamen kan de studerende få en reduktion i antallet af spørgsmål til halvdelen, hvis der i kurset er optjent et bestemt antal point. Point optjenes ved aktiv deltagelse, herunder præsentation af eksamensspørgsmål og aflevering af skriftlige ugeopgaver. 2.6 OSM Styresystemer og multiprogrammering Navn og version Styresystemer og multiprogrammering [OSM-05] Placering Blok 3B Undervisningsform og omfang F: 2*2, 1 spørgetime Nøgleord CPU-skedulering, synkronisering, virtuelt lager, filsystemer, processer/tråde, semaforer/låse/monitorer, formel verifikation ACM-områder OS1 OS5, OS8 5

6 Formål og indhold Kurset har to hovedformål: (1) at introducere den studerende for komponenterne i et moderne styresystem (2) at give den studerende en teoretisk og praktisk indføring i multiprogrammering. Introduktionen af styresystemer vil omfatte de mekanismer og politikker, der anvendes i de enkelte komponenter, og vil desuden inddrage samspillet mellem de enkelte komponenter og applikationsprogrammel. Med udgangspunkt i procesbegrebet belyses styresystemets rolle som ressourceadministrator hvor de centrale emner er CPU skedulering, synkronisering, virtuelt lager og filsystemer. Desuden berøres styresystemers opbygning og historiske udvikling. Indføringen i multiprogrammering skal give en forståelse for problemerne og mulighederne omkring samtidig afvikling af samarbejdende processer/tråde. Denne del af kurset vil fokusere på hvordan forskellige typer af arbejdsopgaver løses ved hjælp af samarbejdende processer, samt hvilke synkroniseringsmekanismer (semaforer, barrierer, låse, monitorer), der bør anvendes. Desuden berøres formelle metoder til verifikation af multiprogrammer. Faglige forudsætninger ARK, OOPD Evalueringsform G-opgave (3 uger, individuel, B/IB, intern), K-opgave (5 uger, gruppe med individuel bedømmelse, 13-skala, ekstern) 2.7 DDB Distribution og databaser Navn og version Distribution og databaser [DDB-05] Placering Blok 4A Undervisningsform og omfang F: 2*2, Ø: 2*3 Nøgleord relationsdatabaser, SQL, 3-tiered arkitekturer, indlejret SQL, concurrent transactions, ACID, parallelisme ACM-områder IM1 IM7, AR7 Formål og indhold (1) Tilegnelse af viden om grundlæggende emner som datamodelering, mængdebaseret databehandling, deklarative forespørgsler og transaktioner. (2) Tilegnelse af viden om programmering af databasesystemer: 3-tiered arkitekturer, programmering i SQL, indlejring af SQL i de sprog, som applikationer programmeres i. Faglige forudsætninger Kendskab til elementær programmering og datastrukturer svarende til FP/OOPD, og kendskab til maskinarkitektur svarende til ARK og OSM. Evalueringsform Laboratorieeksaminer 2 4 timer (individuel, 13-skala, intern), skriftlig eksamen (4 timer, individuel, 13-skala, ekstern); de to karakterer vægtes ligeligt 6

7 2.8 PROJ Førsteårsprojekt Navn og version Førsteårsprojekt [PROJ-05] Placering Blok 4B Undervisningsform og omfang Projekt Nøgleord Kravspecifikation, planlægning, styring og opfølgning; analyse og design; kvalitetskontrol og afprøvning, samarbejde i grupper, mundtlig og skriftlig formidling. ACM-områder SE1, SE3 SE8 Formål og indhold Projektet giver mulighed for (delvis) selvstændig problemformulering, emnemæssig fordybelse og udarbejdelse af softwareløsinger af selvstændig værdi. Studieelementet giver kanoniske modeller/skabeloner for bl.a. planlægning, kvalitetskontrol, samarbejdsprocess, samt mundtlig og skriftlig formidling. Faglige forudsætninger Deltagere skal have bestået mindst 3 kurser på det basale program i datalogi. Mindst et af disse kurser skal være FP eller OOPD. Desuden bør de kurser, der danner basis for det valgte projektemne, være bestået. Evalueringsform Skriftlig rapport med gruppeeksamen (individuel bedømmelse, 13-skala, ekstern) 3 2./3. år 3.1 OV Oversættere Navn og version Oversættere [OV] Placering Blok 2C Undervisningsform og omfang F: 2*2, Ø: 1*3 Nøgleord Leksikalsk analyse, syntaksanalyse, symboltabeller og typecheck, kodegenerering, registerallokering, funktionskald og lageradministration, bootstrapping af oversættere ACM-områder AL7, PL2, PL3, PL4, PL8 Formål og indhold Formålet med undervisningen om oversættere er dels at give en forståelse for hvordan en oversætter virker ud fra devisen om at en god håndværker kender sit værktøj, og dels at gøre de studerende bekendt med metoder og teknikker, der kan bruges både i oversætterkonstruktion og andre ikke-trivielle softwaresystemer. I undervisningen gennemgås de forskellige faser af en oversætter: Leksikalsk analyse, syntaksanalyse, typecheck, kodegenerering samt registerallokering. De grundlæggende metoder til disse faser gennemgås, inklusive brug og virkemåde af semi-automatiske værktøjer. I forbindelse med leksikalsk analyse og syntaksanalyse vises det, hvordan beskrivelser, der er bekvemme for mennesker (hhv. regulære udtryk og kontekstfri grammatikker), bliver 7

8 omformet til automater, som er bekvemme for datamater. Disse omformninger er grundlaget for værktøjer, der automatisk kan lave leksikalske analysatorer og syntaksanalysatorer ud fra beskrivelser. I forbindelse med generering af mellem- og maskinkode gennemgås, hvordan man på basis af den syntaktiske struktur af et program kan danne maskinkode. Der bliver vist forskellige metoder til at administrere lager for oversatte programmer, og hvordan det får indflydelse på, hvilken kode man genererer. Desuden gennemgås metoder til typecheck af programmer samt registerallokering. Faglige forudsætninger FP, MOB, ARK, AD Evalueringsform K-opgave (7 uger, gruppe med individuel bedømmelse, 13-skala, ekstern), skriftlig eksamen (2 timer, individuel, B/IB, intern). Den resulterende karakter gives kun ved bestået eksamen og er resultatet af K-opgaven. 3.2 DN Datanet Navn og version Datanet [DN-05] Placering Blok 1C (i 2005 også 4C) Undervisningsform og omfang F: 2*2, Ø: 1*3 Nøgleord Applikationslag, klient/server, transportlag, netværkslag, linklag, rutning, fejldetektion og -korrektion, ressourcefordeling og -reservation, netmanagement, Internettet, TCP, UDP, IP, ARP, OSPF, BGP, Ethernet. ACM-områder NC1, NC2 Formål og indhold Kurset har som formål at give den studerende en forståelse for teorien bag moderne datakommunikation, samt give praktisk erfaring med udvikling af netværksprogrammel. I kurset gennemgås alle lag i en typisk protokolstak: applikationslag, transportlag, netværkslag og linklag. I forbindelse med disse lag gennemgås emner som rutning, fejldetektion og -korrektion, ressourcefordeling og -reservation samt netmanagement. Kurset tager udgangspunkt i løsninger anvendt af Internettet, og vil gennemgå protokoller som for eksempel TCP, UDP, IP, ARP, OSPF, BGP. Endelig skal den studerende gennem simulering af netværksprotokoller samt udvikling af netværksprogrammel tilegne sig praktisk erfaring med datakommunikation. Faglige forudsætninger FP, OOP, ARK, OSM Evalueringsform G-opgaver (gruppe, B/IB, intern), skriftlig eksamen (3 timer, individuel, 13- skala, ekstern) Bemærkninger 8

9 3.3 Linalg Lineær algebra Navn og version Lineær algebra [Linalg, version 2004] Placering Blok 1A Undervisningsform og omfang Forelæsninger i syv uger Nøgleord Komplekse tal, matrixregning, differentialligninger, Jacobimatricen ACM-områder Formål og indhold Efter kursets afslutning kan den studerende: 1. Følge og gengive beviser og selv opstille beviser for simple sætninger. 2. Håndtere matrixformalisme. 3. Løse opgaver med og uden matematikprogrammer som fx Maple. 4. anvende lineær algebra inden for matematisk analyse. Indhold: A. Diverse: A1. Komplekse Tal. A2. Den komplekse eksponentialfunktion. B. Lineær algebra: B1. Gauss-elimination, matrixregning, determinant, diagonalisering. Vektorrum, lineære afbildninger, matricer for lineære afbildninger. C. Analyse baseret på lineær algebra: C1. Lineære differentialligninger med konstante koefficienter, Det karakteristiske polynomium. C2. Differentiation af vektorfunktioner, Jacobi matricen. C3. Implicit funktionssætning. Faglige forudsætninger MatIntro eller lignende Evalueringsform Se Matematikstudienævnets beskrivelse. Bemærkninger Udbydes af Matematikstudienævnet 3.4 VA Videregående algoritmik Navn og version Videregående algoritmik [VA] Placering Blok 2B Undervisningsform og omfang F: 2*2, Ø: 2*2 Nøgleord Talteori, primtalstest, RSA-kryptering, maxflow, lineær programmering, NP-fuldstændighed, branch-and-bound, heuristikker ACM-områder AL2, AL5, AL6, AL8, AL9 Formål og indhold Hovedtemaet i kurset er løsning af svære problemer. Kurset er teoretisk orienteret, men vil også inddrage praktisk erfaring igennem en række projektopgaver. På kurset gennemgås en række vigtige algoritmiske problemer indenfor kryptering, netværksoptimering og lineær programmering. Endvidere indføres teorien for NP-fuldstændighed samt algoritmiske principper for løsning af NP-hårde problemer (branch-and-bound, approksimationsalgoritmer og heuristikker). Faglige forudsætninger AD 9

10 Evalueringsform 4*G-opgaver (gruppe, B/IB, intern), skriftlig eksamen (4t, individuel, 13-skala, intern) Bemærkninger 4 3. år 4.1 BAC Bachelorprojekt Navn og version Bachelorprojekt ECTS-point 15 Placering Blok 3C og 4C Undervisningsform og omfang Projektarbejde med vejledning Nøgleord (Ikke relevant) ACM-områder (Ikke relevant) Formål og indhold Bachelorprojektet skal fortrinsvis udvikle de studerendes kompetencer på følgende områder: Evne til selvstændig og kreativ fordybelse omkring et afgrænset, sammenhængende og relevant datalogisk problem. Videnssøgning og vidensanvendelse, herunder litteratursøgning og kritisk anvendelse af kilder. Anvendelse af fagets metoder: eksplicitgørelse af antagelser; stringente ræsonnementer; analyse og refleksion. Skriftlig formidling. Bachelorprojektet giver herudover de studerende indsigt i forskningsaktiviteterne på DIKU, herunder de enkelte gruppers forskningsinteresser og projekter. Endelig giver bachelorprojekter en (koordineret) forsmag på, hvordan andendelsprojekter forløber (herunder emnevalg, diskussioner om problemformulering, forskningbaseret vejledning og feed-back). Faglige forudsætninger De studerende kan frit vælge et hvilket som helst datalogisk relevant emne som emne for deres bachelorprojekt under forudsætning af, at emnet godkendes en lærer på DIKU. Dette gælder også projekter, der vejledes af en ekstern vejleder; disse projekter skal blot have en formelt tilknyttet vejleder på DIKU. Adgangskrav 120 ECTS-point Evalueringsform Projektrapport (gruppe med individuel bedømmelse, 13-skala, ekstern) med mundtlig præsentation 10

11 4.2 VID Datalogiens videnskabsteori Navn og version Datalogiens videnskabsteori (VID-05) Placering Blok 4A Undervisningsform og omfang F: 2*2, Ø: 1*2 Nøgleord (Forslag) Datalogiens historie, fagets teoretiske grænser, formalismers styrke og begrænsning, modelbygning, AI, mennesket opfattet som computer, moral og etik for dataloger, videnskabelighed, videnskabelig metode i andre fag ACM-områder SP1 SP4, SP10 Formål og indhold (Foreligger endnu ikke.) Faglige forudsætninger Ingen Evalueringsform (Foreligger endnu ikke) 11

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi April 2007 [v3] 1 Introduktion... 2 2 Formål... 2 3 Indhold... 2 4 Adgangskrav... 3 5 Eksaminer... 3 6 Studieplan... 3 6.1 Formelle modeller

Læs mere

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi 1. Introduktion...2 2. Formål...2 3. Indhold...2 4. Adgangskrav...3 5. Eksaminer...3 6. Rammer for sammensætning af studieplan...3 Samlet oversigt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 41. møde den 1. november 2012. Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 41. møde den 1. november 2012. Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET DIKUs Undervisningsudvalg R E F E R A T 28. NOVEMBER 2012 Vedr.: 41. møde den 1. november 2012 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Dat 2/BAIT6/SW4: Syntaks og semantik En manual for studerende

Dat 2/BAIT6/SW4: Syntaks og semantik En manual for studerende Dat 2/BAIT6/SW4: Syntaks og semantik En manual for studerende Hans Hüttel Foråret 2011 Indhold Indhold 1 1 Kurset er lavet om! 1 2 Kursets indhold 2 2.1 Kursets emner................................ 2

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 2. juni 2011 Kontaktpersoner Christian Kudahl - chkud08@student.sdu.dk Maria Buhl Hansen - marih09@student.sdu.dk Indhold Indhold 2 1 Indledning 4 1.1 Matematik-økonomi.......................

Læs mere

Rolf Fagerberg. Forår 2015

Rolf Fagerberg. Forår 2015 Forår 2015 Dagens program 1 2 3 4 5 Underviser:, IMADA Forskningsområde: algoritmer og datastrukturer Deltagere: BA i Datalogi BA i Software Engineering BA i Matematik-Økonomi BA i Anvendt Matematik BA

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Matematik Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1216 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Rolf Fagerberg. Forår 2012

Rolf Fagerberg. Forår 2012 Forår 2012 Mål for i dag Dagens program: 1 2 3 4 5 6 Forudsætninger: DM502 og DM503 Timer: 50% forelæsninger, 50% øvelser Forudsætninger: DM502 og DM503 Eksamenform: Skriftlig eksamen: Timer: 50% forelæsninger,

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Rolf Fagerberg. Forår 2014

Rolf Fagerberg. Forår 2014 Forår 2014 Mål for i dag Dagens program: 1 2 3 4 5 6 Forudsætninger: Format: Programmering og Diskret matematik I (forelæsninger), TE (øvelser), S (arbejde selv og i studiegrupper) Eksamenform: Skriftlig

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding?

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Oplæg til IDA møde, 29. november 2004 Martin Zachariasen DIKU 1 Egen baggrund B.Sc. i datalogi 1989; Kandidat i datalogi 1995; Ph.D.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Algoritmer og Datastrukturer 1. Gerth Stølting Brodal Aarhus Universitet

Algoritmer og Datastrukturer 1. Gerth Stølting Brodal Aarhus Universitet Algoritmer og Datastrukturer 1 Gerth Stølting Brodal Aarhus Universitet Kursusbeskrivelsen Kursusbeskrivelsen: Algoritmer og datastrukturer 1 Formål Deltagerne vil efter kurset have indsigt i algoritmer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Algoritmer og Datastrukturer 1. Gerth Stølting Brodal

Algoritmer og Datastrukturer 1. Gerth Stølting Brodal Algoritmer og Datastrukturer 1 Gerth Stølting Brodal Kursusbeskrivelsen Kursusbeskrivelsen: Algoritmer og datastrukturer 1 Formål Deltagerne vil efter kurset have indsigt i algoritmer som model for sekventielle

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 20

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 20 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Programmering. Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen

Programmering. Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen Programmering Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen Oversigt Undervisningen Hvad er programmering Hvordan er et program organiseret? Programmering og fysik Nobelprisen

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag Hvem er vi? Kursus Introduktion Anne Haxthausen ah@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark 100 studerende med forskellig baggrund: software teknologi It og Kom

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf CAS som grundvilkår Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf At spørge og svare i, med, om matematik At omgås sprog og redskaber i matematik De 8 kompetencer = 2 + 6 kompetencer

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 - juni 2010 Institution HTX Sukkertoppen/Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/16 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Programmering,

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 3.E, Årgang 2012 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Nye eksamensformer - mulige scenarier

Nye eksamensformer - mulige scenarier Nye eksamensformer - mulige scenarier Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf Nye eksamensformer?? Problemer, der skal løses: Internet er et vilkår mundtligt og skriftligt

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Rapport høst 2014 over MAUMAT 647 Didaktisk modellering, 15 sp modul på Erfaringsbaseret master i matematikdidaktik

Rapport høst 2014 over MAUMAT 647 Didaktisk modellering, 15 sp modul på Erfaringsbaseret master i matematikdidaktik Rapport høst 2014 over MAUMAT 647 Didaktisk modellering, 15 sp modul på Erfaringsbaseret master i matematikdidaktik Beskrivelse af kurset: Mål: Del 1: At formulere, gennemføre og præsentere et projekt

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 9. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 9. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen 8HX215ema Oversigt over

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 36. møde d. 14. oktober 2011. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 36. møde d. 14. oktober 2011. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET DIKUs Undervisningsudvalg SAGSNOTAT 14. OKTOBER 2011 Vedr.: 36. møde d. 14. oktober 2011 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard Til Stede:

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Software

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Software Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for Datalogi Studieordning for Bacheloruddannelsen i Software Aalborg Universitet September 2015 Campus: Aalborg Forord I medfør Bekendtgørelse af lov

Læs mere

CV for Lasse Nielsen

CV for Lasse Nielsen CV for Lasse Nielsen Lasse Nielsen 16. marts 2008 Personlig Data Mit navn er Lasse Nielsen, jeg er født den 17 Juni 1981 på Holbæk sygehus. Min adresse er Rektorparken 18, 7. tv. (Lokal 073) 2450 København

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Skriftlig eksamen i Datalogi

Skriftlig eksamen i Datalogi Roskilde Universitetscenter Skriftlig eksamen i Datalogi Modul 1 Vinter 1998/99 Opgavesættet består af 5 opgaver, der ved bedømmelsen tillægges følgende vægte: Opgave 1 16% Opgave 2 12% Opgave 3 10% Opgave

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 1.2. semester 2011-2012 Institution Grenaa Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 29. april 2010. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 29. april 2010. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 29. april 2010 Kontaktpersoner Magnus Find - magnus06@imada.sdu.dk Niels Kjeldsen - tiels@imada.sdu.dk Tilde My Larsen - tilla07@student.sdu.dk Anders Nielsen Helmar

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

PNI/GRN - 1. kursusgang

PNI/GRN - 1. kursusgang Jens Myrup Pedersen Ass. Professor Networking and Security Center for Network Planning PNI/GRN - 1. kursusgang 10/17/2007 1 Struktur på kurset 5 Kursusgange (JMP 3 gange, JDN 2 gange). Form: 2x 45 minutters

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Matematik A hhx, juni 2010

Matematik A hhx, juni 2010 Bilag 20 Matematik A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget matematik har sin oprindelse i videnskabsfaget matematik, og faget har i hhx berøringsflader med både samfundsvidenskabelige

Læs mere