Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose. Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland

Transkript

1 Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose 12. oktober 2011 Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland

2 Dorland s Medical Dictionary Diagnose: kunsten at skelne en sygdom fra en anden bestemmelsen arten af en sygdom

3 Diagnose Kommer af græsk: diagnosis = skelnen, dia gnosis erkendelse, viden Fra asylernes tid skelnen mellem de store kroniske sygdomme (skizofreni og manio-depressiv lidelse) til i dag, hvor det er hverdagslivets problemer som skal afgrænses over for sygdom, f.eks.: Depression eller sorg eller stress; ADHD eller manglende struktur og rodløshed

4 Hvorfor er diagnoser vigtige? Psykiatrien som profession (ejerskab, høj status, autonomi, borger garanti) Opsamling og systematisering af viden Uddannelse af behandlere Kommunikation mellem behandlere Behandlingsplanlægning For patienter: fjerner skyld, skaber forklaring, forståelse og medfølelse Kortlægning af forekomster Sundhedsplanlægning

5 Hvem bestemmer om man er syg? Hvad sundhed og sygdom betyder bekymrer ikke lægen. Han forholder sig videnskabeligt til livets processer og særlige sygdomme. Hvad syg betyder er mindre afhængig af lægens vurdering end patientens og de dominerende synspunkter i kultureh Karl Jaspers (1913). General Psychopathology p. 652

6 Sygdom versus sygdomsoplevelse Sygdom som biopsykosocial dysfunktion At have en biologisk defekt Patientens oplevelse af sin sygdom Opleve/føle sig syg

7 De psykiatriske sygdomsbegreber i dag - grundlæggende problemstillinger Biomedicinsk (det påviselige) Fænomenologiske (det oplevede) Socialkonstruktivistiske (det konstruerede)

8 Kritik af diagnosesystemet Klinikere: systemet er for komplekst hierarkiske system (ICD-10) og komorbiditet (DSM-IV) skaber problemer diagnoser ingen afgørende betydning for behandling Forskere: manglende relation til biologiske markører kategorielt frem for dimensionelt mange falsk positive (epidemiologiske versus eksistentielle forhold ) manglende tilpasning til minoriteter og kulturelle forhold Lægfolk: Stigmatiserende Ikke samme rettigheder som i somatik

9 Hvem bruger diagnoserne Psykiaterne/lægerne/psykologerne Forskerne Omsorgsmedarbejdere (socialpsykiatri f.eks.) Det sociale sikringssystem ret til ydelser Retsvæsenet Forsikringsverden udbetalinger Brugerne/patienterne/pårørende

10 Diagnosers validitet (gyldighed) Klinisk beskrivelse Afgrænsning overfor andre sygdomme Laboratorieus (herunder billeddannende teknikker) Familiestudier Neurobiologi og udviklingspsykopatologi Behandlingsresponse Prognose og forløb

11 Stigmatisering Afledt af sticken : plet, mærke (Etymologi, ordenes historie, 4.udgave, Gyldendal) Diagnoser og forestillinger om - kan stigmatisere: * stigmatisering i det offentlige rum (stereotypier) * selv-stigmatisering (tab af egenstyrke og selvtillid) * undvigen i forhold til systemet (herunder behandling)

12 Antal personer med skizofreni afhængig af diagnosesystem

13 Nogle af forslagene Split mind, spaltningsyndrom Reality distortion syndrome Integration/perception dysregulation syndrome General psychotic syndrome

14 Japan experience 2002 skizofreni ændret betegnelse (skizofreni til personlighedsspaltning) og fra dementia præcox (ungdomssløvsind) opfattelse til stresssårbarhedsmodellen 86 % af psykiatere synes lettere at informere patienter Fra 37 % til 70 % patienter fik besked om diagnose Hongkong, Korea, Kina

15

16 Psykopatologiforståelse har brug for et udviklings- og livsperspektiv Kapitel 4. Udviklingspsykopatologi Susanne Harder & Erik Simonsen

17 Hvad er en psykose Psykose er ikke at kunne skelne fantasi fra virkelighed, f.eks: Psykose er at være hallucineret Psykose er at have vrangforestillinger Psykose er at være tankeforstyrret

18 Psykoserne de korterevarende psykoser skizofreni psykotisk mani og psykotisk depression paranoide psykoser skizoaffektive psykoser organiske psykoser stof- og abstinenspsykoser

19 Forløbsformer ved skizofreni 20 % kun én psykose 30 % gentagne psykoser, men aftagende 30 % adskillige psykoser som flyder over i hinanden 20 % bedres ikke væsentligt på behandling OBS undersøgelser ofte på hospitalsmaterialer

20 De tidlige symptomer mangel på initiativ underlige sanseoplevelser ændret døgnrytme ændret og underlige spisevaner svigt i personlig hygiejne svigt i sociale forpligtigelser eller funktion vag eller omstændelig tale

21 De tidlige symptomer (3) svært ved at udtrykke sig, finde ordene ændrede sanseoplevelser: form, farve, lys, afstand blokerer i tankegang, tale, følelse, bevægelse optaget af magiske fænomener og det overnaturlige føler sig uvirkelig, verden uvirkelig hypokonder optaget af egen krop

22 De tidlige symptomer (2) koncentrations- og hukommelsesbesvær tristhed søvnforstyrrelser mistænksomhed social tilbagetrækning angstsymptomer irritabilitet

23 Symptomerne ved skizofreni - fra bogen om og med psykose de positive symptomer de negative symptomer de kognitive forstyrrelser tankeforstyrrelserne angsten depression og selvmordstanker vold og aggression den manglende sygdomserkendelse

24 Hvad er hallucinationer Falske sanseindtryk under normale forhold Personen hører, ser, føler, smager eller lugter noget, som andre ikke kan sanse Ved skizofreni: 50 % hørelseshallucinationer 15 % synshallucinationer 5 % følehallucinationer 2 % smagshallucinationer 2 % lugtehallucinationer

25 Hvad er en vrangforestilling (paranoid forestilling) Ukorrekt, uforståelig opfattelse/overbevisning eller en fejltolkning af reelle oplevelser Personen lader sig ikke korrigere, trods ubestridelige og sikre beviser Kulturelt utilpasset eller usandsynlig

26 Hvilke vrangforestillinger at føle sig forfulgt at have en særlig mission at lide at en uhelbredelig sygdom at være sygelig jaloux

27 Hvad er tankeforstyrrelser Vaghed i fremstilling, brist i logik og diffust sprogbrug Fra sær tale, en talen ved siden af til det usammenhængende og uforståelige Fra sprogfattigdom, til spredte tanker, til tankeflugt Fravær af eller nedsat abstrakt tankegang Tanker spredes, stjæles, indsættes, høres

28 Det ændrede følelsesliv falmende, visne følelser en ligegyldighed, et tab af interesse for andre mennesker, menneskesky at blive åndsfraværende, ordknap, pirrelig være uberegnelig, rådvild kan ikke føle, mærke lyst eller have energi

29 Den autistiske tilbagetrækning lever i sin egen verden føler verden er forandret, alt uvirkeligt føler sig selv forandret er under indflydelse af mystiske kræfter, religiøse, kosmiske, strøm, elektricitet, computer føler sig helt i omgivelsernes vold kan ikke skelne sig selv fra omgivelser

30 Manglende sygdomserkendelse/indsigt Vedkender sig ikke /opdage ikke tegn eller symptomer giver forkert forklaring på tegn og symptomer en svigtende evne til at erkende umuligheden af ens sanseoplevelser eller forestillinger manglende kognitiv bearbejdning af sygdomstegn mærkelig følelsesmæssig reaktion ved sygdomstegn

31

32 Tak for opmærksomheden!