Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24"

Transkript

1 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24 Juli 2000

2 VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand Teknisk rapport vedrørende sæler Rune Dietz, Jonas Teilmann, Afdeling for Arktisk Miljø Oluf Damsgaard Henriksen Center for Lydkommunikation, Syddansk Universitet Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Juni 2000

3 Indhold 1 Sammenfatning 3 2 Indledning Formål og baggrund Mulige effekter på sæler i forbindelse med etablering og drift af havmølleparker 5 3 Beskrivelse af projektet Anlægsfasen Driftsfasen 6 4 Beskrivelse af havmølleområdet og sællokaliteten ved Rødsand Havmølleområdet Sællokaliteten ved Rødsand 6 5 Materialer og metoder Tællinger fra land og jolle Tællinger fra fly og skib Interviewundersøgelser Støjmålinger og støjanalyser Litteratur undersøgelse 8 6 Rødsands betydning for spættet sæl og gråsæl Den historiske jagt på sæler ved Rødsand Spættet sæl ved Rødsand Baggrund Bestandsforhold Fødevalg Gråsæl Baggrund Bestandsforhold Fødevalg 15 7 Mulige påvirkninger af sælerne i forbindelse med havmølleparken Reaktioner overfor havmøller Reaktioner overfor både og skibe Reaktioner overfor marine anlægsarbejder Reaktioner overfor borerigge Sælernes hørelse og lydproduktion i relation til havmøllernes støj i luft Sælernes lydproduktion i luft Sælernes hørelse i luft Kildestøj i luft fra havmøllerne Den luftbårne havmøllestøjs betydning for sælerne Sælernes hørelse og lydproduktion effekten af undervandstøj fra havmøllerne på sælerne Sælernes lydproduktion i vand Sælernes hørelse under vand Baggrundsstøj under vand i mølleområdet Kildestøj under vand fra havmøllerne Betydning af undervandsstøj fra havmøller på sæler 25 8 Øvrige påvirkninger af sælerne ved Rødsand Reaktioner i forhold til menneskers tilstedeværelse Reaktioner overfor fly Konflikten mellem sælerne og fiskeriet ved Rødsand Forureningens påvirkning af sæler Sygdomsudbrud 30 1

4 9 Vurdering af mølleparkens effekt på sælerne ved Rødsand Error! Bookmark not defined. 9.1 Anbefalinger i anlægsfasen til at mindske forstyrrelser Anbefalinger i driftsfasen til at mindske forstyrrelser Overvågningsmetoder til vurdering af effekter Overvågning af sælerne på Rødsand Overvågning fra land Overvågning fra fly Overvågning af sælernes brug af havmølleområdet Observationer i vandet Overvågning ved hjælp af satellit-telemetri Fødevalgsstudier Konklusion Rødsands betydning for spættet sæl og gråsæl Mulige påvirkninger af sælerne i forbindelse med havmølleparken Øvrige påvirkninger af sælerne ved Rødsand Samlet vurdering Med tak Referencer 35 2

5 1 Sammenfatning Den danske regering har igangsat flere handlingsplaner med det mål, at reducere det årlige CO 2 udslip i år 2030 til det halve af hvad det var i Som led i at opnå dette mål skal andelen af energi fra vedvarede energikilder, herunder havbaserede vindmøller, forøges. Ifølge regeringens Energiplan 21 skal der etableres 5500 MW vindkraft i Danmark inden år 2030, herfra skal de 4000 MW placeres til havs i store havmølleparker. Miljø- og Energiministeriet har givet SEAS et pålæg om, at opføre havmølleparker ved Rødsand syd for Lolland og ved Omø Stålgrunde syd for Omø. Projektering, etablering og idriftsættelse af disse havmølleparker er planlagt at skulle ske i perioden 2000 til Inden den endelige godkendelse for opførelsen af havmølleparken foreligger, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse i henhold til retningslinier udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Som et led i dette arbejde skal der vurderes, hvorvidt etablering af havmølleparker i de to områder vil medføre målbare, midlertidige eller permanente ændringer i områdernes bestande af spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Haliocerus grypus). VVM-redegørelsen er baseret på publicerede og upublicerede studier og observationer, samt lydmålinger foretaget ved aktive havmøller og baggrundsstøjmålinger ved Rødsand. Sællokaliteten ved Rødsand er i dag og har også historisk set været en af de vigtigste sællokaliteter i Danmark. I de seneste 15 år er der imidlertid kun talt op til et par hundrede spættet sæl og op til 16 gråsæler. Dette er kun en brøkdel af den bestand lokaliteten tidligere har rummet hvor fangsttallene fra eksempelvis 1889 til 1927 indikerer en bestand på flere tusinde sæler. Tidligere var gråsælen den hyppigst forkommen sælart og begge arter ynglede på lokaliteten. Denne balance blev kraftigt forrykket under det store jagttryk under skydepræmieordningen omkring århundredeskiftet. I dag, hundrede år efter udryddelsen af gråsælen, er den endnu ikke begyndt at yngle regelmæssigt i Danmark, selvom nogle få dødfødte gråsælsunger er fundet på Rødsand og Anholt indenfor de to seneste årtier. Rødsand er det sted hvor flest gråsæler er observeret indenfor de seneste 15 år. Rødsand er derfor en vigtig lokalitet hvis gråsælen igen skal begynde at yngle i Danmark. Bestanden af spættet sæl ved Rødsand synes at være i vækst, selv om tilvæksten i dette område er mindre end i andre områder af Danmark. En medvirkende grund til den mindre tilvækst kan skyldes at Skov- og Naturstyrelsen hvert år giver tilladelse til en begrænset bortskydning af op til fem sæler i området på grund af konflikten mellem sæler og fiskeri. I visse tilfælde omkommer sæler også i fiskernes garn. Endvidere er ungedødeligheden betydelig i visse år. Disse forstyrrelser er søgt reduceret ved etablering af et sælreservat på den vigtigste landgangsplads på den vestlige spids af Rødsand sandrevle, men reservatreglerne brydes regelmæssigt af folk på revet og sejlere i farvandet. Sælerne forekommer også på sten ved Vitten og Skrollen nord for Hyllekrog samt ved Flintehorne Odde nordøst for sælreservatet. Spættet sæl vil være speciel sårbar i sælreservatet, og på de øvrige landgangspladser, i yngleperioden fra medio juni til medio juli. Gråsælens yngleperiode er i februar-marts, hvor forstyrrelser kan være fatale for ungerne, der ikke kan tåle at komme i vandet før efter et par uger, når de har skiftet til den blivende pels. Bortset fra fundet af en død gråsæl unge i 1993 har det dog ikke kunnet påvises om gråsælen jævnligt yngler på Rødsand. Gråsælen og spættet sæl er også sårbare under fældningen i henholdsvis juni og august, hvor sælerne skal bruge det meste af tiden på land, for at foretage det nødvendige årlige pelsskifte. Der er kun få oplysninger i litteraturen om havmøllers effekter på sæler og de omhandler kun mindre konstruktionsarbejder og gråsæler. En del litteratur er tilgængelig om havpattedyrs reaktioner på eksempelvis både, skibe, konstruktioner til havs og borerigge. Der er imidlertid en stor spændvidde i disse resultater, der gør det vanskeligt ud fra sådanne beskrivelser at forudsige en mulig betydning af den planlagte havmøllepark. Under driftfasen forventes betydningen af havmølleparken for sælerne at være begrænset. Teoretiske beregninger viser at sælerne vil kunne høre støjen fra havmøllerne i en afstand af ca m under vand og stort set ikke i luft, hvilket betyder, at sælerne ikke vil kunne høre møllerne indenfor sælreservatet hverken på land eller i vandet. I hvilken grad sælerne påvirkes af lyde under vandet i selve mølleparken er uvist. Solreflektioner og skyggevirkning fra de roterende møllevinger vil muligvis kunne skræmme sælerne, men der vil sandsynligvis kunne ske en tilvænning til en sådan forstyrrelse. Havmølleområdet udgør en begrænsning i sælernes fødesøgningsområde specielt i anlægsfasen, hvor der forventes så stor aktivitet, at både fisk og sæler vil forlade området. Resultater fra andre områder tyder imidlertid på, at reveffekten og områdets fiskeribegrænsning kan have en gavnlig effekt på forekomsten af fisk og lavere niveauer i fødekæden på længere sigt. Det kan derfor tænkes, at nogle sæler vil udnytte den forventede forøgelse i fiskeforekomsten og søge deres føde i mølleområdet. Det kan imidlertid ikke vurderes om en evt. gavnlig effekt af møllefundamenterne vil modsvares af den gene som lyden nær fundamenterne kan medføre. Der er ikke lavet undersøgelser til at vurdere sælernes fødesøgningområde, men oplyninger fra fiskerne og observationer under fugletællingerne tyder på, at sælerne findes i alle de områder, hvor der fiskes. Om sælerne i højere grad vil foretrække fisk fra mølleområdet når dette er etableret, frem for at gå i fiskeredskaber, kan ikke vurderes. 3

6 Sælerne er udsat for en lang række andre menneskeskabte påvirkninger end den planlagte havmøllepark. Af disse vides en del at kunne have en betydelig effekt på bestanden. Det konkluderes at forstyrrelser ved specielt sælernes landgangspladser kan have en betydelig effekt på sælerne. Sådanne forstyrrelser finder i reglen sted ved menneskelige besøg tæt ved landgangspladserne. Disse effekter er forsøgt elimineret ved oprettelsen af sælreservater. Fly og bådsejlads vides fra litteraturen at kunne have en betydelig skræmmende effekt på sæler på land. Det eksisterende omfang og betydning af sådanne forstyrrelser kan imidlertid ikke vurderes specifikt for Rødsand. Konflikten mellem fiskeriet og sælerne er betydelig ved Rødsand. Sælerne ødelægger fiskernes garn og fangst, hvilket betyder et økonomisk tab for fiskerne. Af samme grund opnår visse fiskere tilladelse fra SNS til at nedlægge et samlet antal på op til 5 sæler pr. år, hvilket udgør ca. 2-3% af bestanden. Et mindre antal sæler kan lejlighedsvis omkomme i fiskernes garn, men omfanget kan ikke vurderes. Forureningen i den indre Østersø har vist sig at have en betydelig effekt på sælbestanden. Rødsand er mindre forurenet, men der er ikke lavet målrettede undersøgelser til belysning af forureningens effekter på sælerne i indre Danske farvande. Sygdomsudbrud har i et enkelt tilfælde (1988) vist sig at kunne udrydde 60 % af sælbestanden i Danmark og ved Rødsand. Hvorvidt lignende hændelser kan gentage sig er svært at vurdere. Der er ikke foretaget målrettede undersøgelser, der i detailler kan forudsige effekten af opførelsen af en havmøllepark i den aktuelle størrelse. Det vurderes imidlertid at anlægsaktiviteterne er af en størrelsesorden, der vil kunne påvirke de enkelte individer af sælbestandene. Graden af påvirkningen vil afhænge af reguleringen af anlægsaktiviteterne. Driftsfasen vurderes at have en mindre forstyrrende effekt og have en ubetydelig effekt på sælbestandene. Det vurderes også, at sælerne vil udvise en vis grad af tilvænning til de planlagte aktiviteter. Sælbestanden er i forvejen påvirket af en lang række faktorer af negativ karakter og evt. yderligere påvirkning fra havmølleparken skal ses i lyset af dette. Selv om vi vurderer at havmølleparken isoleret set er af mindre betydning, kan den additive effekt fra havmølleparken sammen med de andre forstyrrelser have større konsekvenser end forventet på sælbestandene. 2 Indledning 2.1 Formål og baggrund Den danske regering har igangsat flere handlingsplaner med det mål, at reducere det årlige CO 2 udslip i år 2030 til det halve af hvad det var i Som led i at opnå dette mål skal andelen af energi fra vedvarede energikilder, herunder havbaserede vindmøller, forøges. Ifølge regeringens Energiplan 21 skal der etableres 5500 MW vindkraft i Danmark inden år 2030, herfra skal de 4000 MW placeres til havs i store havmølleparker. Miljø- og Energiministeriet har givet SEAS et pålæg om, at opføre havmølleparker ved Rødsand syd for Lolland og ved Omø Stålgrunde syd for Omø. Projektering, etablering og idriftsættelse af disse havmølleparker er planlagt at skulle ske i perioden 2000 til Inden den endelige godkendelse for opførelsen af havmølleparken foreligger, skal der udarbejdes en VVMredegørelse i henhold til retningslinier udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Som et led i dette arbejde skal der vurderes, hvorvidt etablering af havmølleparker i de to områder vil medføre målbare, midlertidige eller permanente ændringer i områdernes bestande af spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Haliocerus grypus). SEAS har i en skrivelse af 20. maj 1999 bedt DMU om at udarbejde nærværende baggrundsrapport, som skal beskrive eventuelle effekter på sæler i forbindelse med etableringen af havmølleparkerne. Baggrundsrapportens konklusioner vil blive brugt i den endelige VVM-redegørelse for havmølleparken ved Rødsand. Selv om der også er iværksat en VVM-redegørelse for Omø Stålgrunde, er dette område ikke omfattet for sælernes vedkommende, da dette område ikke ligger i nærheden af en sællokalitet. Afstanden bevirker at der ikke forventes nogen effekt på sælerne som følge af opførelse af en havmøllepark ved Omø Stålgrunde. Rapporten er baseret på publicerede og upublicerede studier og observationer, samt lydmålinger foretaget ved aktive havmøller og baggrundsstøjmålinger ved Rødsand. 4

7 Ifølge rammeaftalen er kvalitetssikringen opnået gennem de involverede eksperter samt et review af Dr. Scient Mads-Peter Heide-Jørgensen, Danbiu ApS. 2.2 Mulige effekter på sæler i forbindelse med etablering og drift af havmølleparker Mange af havmølleområderne der til dato har været udpeget i Danmark ligger på lavvandede områder nær holme og skær. Det er netop på sådanne lokaliteter at spættet sæl og gråsæl går på land i betryggende afstand fra menneskelige forstyrrelser. En del af de foreslåede havmøllelokaliteter ligger i nærheden af veldefinerede sællokaliteter, som i flere tilfælde i forvejen er beskyttet med reservatbestemmelser for at hindre den tilbagegang i sælbestandene, som har fundet sted op gennem de seneste århundreder. I forbindelse med anlæggelse og drift af havmølleparkerne, er det muligt, at visse aktiviteter vil have en negativ indflydelse på sælerne i og omkring møllerparkerne. De væsentligste kilder til påvirkninger af sæler er den fysiske tilstedeværelse og støj fra skibe og anlægsarbejde, samt midlertidige og evt. permanente tab af habitat nær havmølleparken. Sæler bruger lyde til at kommunikere og muligvis jage med både over og under vandet. I forbindelse med etablering af havmølleparkerne vil der genereres støj fra bl.a. graveaktiviteter, servicebåde og havmøller. Fokus vil i den forbindelse blive lagt på den mere eller mindre permanente støj forårsaget af havmøller i driftsfasen, da forudsigelser af støj under driftsfasen er umulig. Støj vil blive udsendt både over og under vandet og kildestyrken vil være størst oven over vandet dvs. i luften. Imidlertid dæmpes lavfrekvent lyd hurtigere i luft end i vand. Undervandsstøj transmitteres nemlig i modsætning til lyd i luft, lys, lugte og andre stimuli meget effektivt igennem vand. Af samme grund udbredes menneskeskabt støj fra skibe og andre støjende kilder over betydelige afstande under vandet. De fleste havpattedyr bruger lyd som deres primære sans under fødesøgning, orientering og kommunikation. Man skal derfor være opmærksom på hvorledes støjmæssige forstyrrelser kan påvirke havpattedyrs kommunikation og orientering. Reaktioner kan gå lige fra kortvarige afbrydelser af eksempelvis hvileperioder, fødesøgningsadfærd eller sociale relationer til kortere eller længerevarende forskydninger i dyrenes udbredelse i forhold til støjende områder. De fleste studier i forhold til havpattedyr og støj har omhandlet undervandsstøj, men specielt for sæler har lyden i luft også en stor betydning specielt i nærheden af kilderne. Reaktionsmønsteret er da også tydeligt i denne dyregruppe når de skræmmes til at gå i vandet, hvilket kan være kritisk specielt i perioder hvor sælerne yngler eller fælder. 3 Beskrivelse af projektet Den planlagte havmøllepark består af 72 møller, som opstilles i otte rækker der vender nord/syd med ni møller i hver. Mellem rækkerne er der 850 m og mellem møllerne i rækkerne er der 480 m. Møllerne i hver række skal indbyrdes forbindes med et søkabel, der spules eller graves 1 m ned. Fra den nordligste mølle i hver række fortsætter søkablet til en transformerplatform, der placeres 200 m nord for den nordligste mølle i 4. række fra øst. Fra transformerplatformen nedgraves eller spules et søkabel til land ved Nysted. Mølleparken skal ligge mellem koordinaterne: UTM zone 32 ED50 WGS ; ; ; ; ,570 0 N; 11,667 0 Ø 54,560 0 N; 11,759 0 Ø 54,526 0 N; 11,759 0 Ø 54,552 0 N; 11,668 0 Ø 3.1 Anlægsfasen Anlægsarbejdet er planlagt til at starte 15. april 2002 hvor fundamentet til transformeren nedgraves. Derefter nedgraves fundamenter til de otte nordligste møller og endelig for en række ad gangen startende fra øst mod vest. Fundamenterne forventes at være på plads ved udgangen af juli Hvert fundament kræver en bortgravning af ca m 3 bundmateriale. 5

8 Det 10,5 km lange kabel fra transformeren til land graves eller spules 1 m ned mellem 15. april og 31. maj De ialt 45 km kabler mellem møllerne og transformeren lægges mellem 1. maj og 1. september. Alle møllerne forventes at være tilsluttet 1. oktober. Selve møllerne vil løbende blive monteret på fundamenterne når disse er klar. Anlægsfasen vil være meget intensiv i perioden 15. april til 1. oktober Der må forventes aktivitet det meste af døgnet fra et stort antal skibe og jack-ups i alle størrelser. Det forventes at Rødby benyttes som basehavn hvor materialer hentes og de større skibe går i havn. Ved mindre transporter af materialer og mandskab vil Nysted og Gedser formentlig også blive benyttet pga. den kortere afstand. Der foreligger ingen oplysninger om antallet af daglige sejladser til og fra anlægsområdet, eller om hvilke ruter der vil blive benyttet. Der findes heller ikke nogen vurdering af støjen under anlægsfasen. 3.2 Driftsfasen Driftsfasen forventes at starte 1. oktober Det er blevet oplyst, at der er planlagt dagligt tilsyn med møllerne fra et mellemstort skib, som vil have base i Gedser. 4 Beskrivelse af havmølleområdet og sællokaliteten ved Rødsand 4.1 Havmølleområdet Den planlagte møllepark er beliggende omkring 10 km syd Nysted på Lolland. De nordligste møller vil være placeret mellem 2,5-4,0 km fra sandbarriererne som afgrænser Rødsand-lagunen fra Femer Bælt. Den planlagte møllepark er beliggende på vanddybder fra ca. 5,5 m. til ca. 9,5 m. Størstedelen af havmølleområdet består af en sandflade med større eller mindre bølgeribber. Stedvis findes mindre sten grus og skaller. Selvom der findes spredte forekomster af sten >10 cm, er der ikke registreret revlignende stenansamlinger (Bioconsult 2000). Bundfaunaen er meget ensartet i hele området og kan generelt betragtes som artsfattig med en dominans af typiske lavtvandsarter som dyndsnegle (Hydrophibia sp.), børsteorme (Pygospio elegans og Nereis diversicolor) og muslinger som østersømuslinger og blåmuslinger. Indenfor mølleparken er der i alt registreret omkring 43 arter/grupper af bunddyr (VKI 2000). Det formodes, at mølleområdet og tilgrænsende områder er en del af et større fouragerings- og opvækstområde for torsk, hvilling, plettet tobiskonge og muligvis skrubbe (Bioconsult 2000). Området vurderes desuden til at være gydeområde for kysttobis, plettet tobiskonge og torsk. Desuden vurderes området til at være gydeområde for brisling og for sild, i den udstrækning der findes egnet undervandsvegetation for tilhæftning af æg. 4.2 Sællokaliteten ved Rødsand Omkring den vestlige spids af sandbanken Rødsand (54 o 35N, 11 o 49Ø) øst for sejlrenden til Nysted er der udlagt et sælreservat med adgangsforbud mellem 1/3 og 30/9 (Miljøministeriet 1993). Sælerne går på land på den vestligste spids, hvor de hurtigt kan komme ud på dybere vand, dette er den vigtigste langangsplads for sælerne, hvor op til 210 sæler er blevet talt på en gang (Falster Skovdistrikt 1999). Herudover kan der ifølge fiskerne ligge op til 50 sæler på stenene omkring Vitten og Skrollen tæt ved Hyllekrog. En fisker har observeret ca. 70 sæler ved Flintehorne Odde ved indsejlingen til Guldborgsund, desuden kan der ofte observeres sæler på spredte sten og i vandet i de lavvandede områder. 6

9 Det udlagte område til havmølleparken ligger helt op til sælreservatet, og den nærmeste mølle vil blive opsat ca. 3 kilometer fra sælreservatet. Sællokaliteten oversvømmes ved ekstreme vejrsituationer og synes at være i konstant ændring som følge af strømforhold og sandaflejringer. Reservatet blev etableret i 1978 og er afmærket med skiltning og bøjer (Bøgebjerg 1986, Miljøministeriet 1993). Figur 1. Flyfoto af sælreservatet ved Rødsand taget under flytællingen i august 1999 (foto: Jonas Teilmann). 5 Materialer og metoder Formålet med denne undersøgelse er at samle alle tilgængelige informationer om sælerne omkring Rødsand, og at inddrage erfaringer med sælers reaktion på forstyrrelser fra andre steder og evt. arter. Ligeledes er det vores mål at vurdere havmøllernes akustiske påvirkning af sælerne udfra målinger og antagelser. Denne undersøgelse bygger hovedsageligt på litteraturen og på observationer foretaget i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens løbende overvågning. Derudover er observationer af sæler foretaget i forbindelse med fugletællinger inddraget. Endelig bygger undersøgelsen på observationer, interview og lydstudier, som er rettet direkte mod sælbestanden omkring Rødsand. 5.1 Tællinger fra land og jolle Sælerne ved Rødsand er siden 1984 regelmæssigt blevet optalt fra jolle eller land af personale fra Falster Statsskovdistrikt. Tællingerne er foretaget i forbindelse med tilsyn med reservatet og er ikke udført systematisk med hensyn til tid på dagen og året. Disse upublicerede oplysninger blev velvilligt stillet til rådighed for denne redegørelse. I forbindelse med udførelsen af denne redegørelse blev Rødsand besøgt fire gange bl.a. for at tælle antallet af unger og lave nogle døgntællinger. Under tællinger af fugle, i forbindelse med VVM-arbejdet med fugle, opsatte DMU (afd. for kystzoneøkologi) et observationstårn tæt ved sælernes landgangsplads. Sælerne blev talt kl. 12 dagligt på de dage hvor tårnet var bemandet. 5.2 Tællinger fra fly og skib Siden 1990 har Danbiu ApS foretaget tre flytællinger i slutningen af august hvert, eller hver andet år for DMU og Skov- og Naturstyrelsen. I 1999 blev disse flyvninger udført af DMU i forbindelse med udførelsen af denne VVM redegørelse. 7

10 DMU (afd. for Kystzoneøkologi) og Ornis Consult har siden februar 1999 gennemført en række fly- og skibstællinger af fugle over et større havområde omkring havmølleparken. Under disse flyvninger er sekundært også registreret observationer af havpattedyr. 5.3 Interviewundersøgelser Et spørgeskema til fiskerne og andre brugere af Rødsand området blev udfærdiget og fremsendt til lokale erhvervs og bierhvervs fiskere, der hovedsageligt fisker omkring Rødsand (se appendix 1). Desuden blev der gennemført interview af de relevante personer vi mødte under besøgene. Oplysninger fra ni besvarelser er anvendt i denne redegørelse. 5.4 Støjmålinger og støjanalyser Metoderne til målinger af baggrundsstøj lavet på Omø Stålgrunde og Rødsand er stort set identiske med metoderne brugt til at lave støjmålinger på havmøllerne ved Vindeby og Gotland (Degn 2000). Målekæden der har været anvendt, består af en hydrofon koblet sammen med en forstærker/strømforsyning til hydrofon og en DAT båndoptager. Målekæden er før hver måling blevet kalibreret med et kalibreringssignal fra en hydrofonkalibrator. Udstyret har varieret undervejs, men er en kombination af følgende enheder. Hydrofon: Brüel & Kjær 8101 Forstærker/hydrofonstømforsyning: Brüel & Kjær WB 1057 kombineret forstærker og strømforsyning eller Brüel & Kjær 2693 Nexus DeltaTron forstærker + Brüel & Kjær 2804 strømforsyning DAT båndoptager: HSR Portadat PDR 1000 SONY TCD-D8 Hydrofonkalibrator: Brüel & Kjær 4223 Alle målinger er foretaget fra en jolle eller i et enkelt tilfælde fra en fiskekutter. Hydrofonen har været udlagt mellem 15 og 30 meter væk fra båden, enten hængende ned i en dæmpet bøje eller hængende op fra et anker bundet i et flod. Måledybden har varieret imellem 1,5 og 2,5 meter afhængig af vanddybden på stedet. Det har altid været tilstræbt at placere hydrofonen nogenlunde midt i vandsøjlen. Målingerne er foretaget i vindhastigheder mellem 2 og 12 meter pr. sekund. Alle frekvensanalyser er foretaget på en HP35670A frekvensanalysator. Støjmålingerne er afspillet direkte ind i frekvensanalysatoren fra DAT bånd. Alle analyser er foretaget som sound density spectrum level i 1/3 oktavbånd. Denne analysemetode gør støjspektrene direkte sammenlignelige med de anvendte audiogrammer. 5.5 Litteratur undersøgelse Litteraturstudiet er baseret på publicerede og upublicerede rapporter og artikler opsamlet igennem DMU AMs arbejde med marine pattedyr igennem de sidste 20 år. Derudover er Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Biblioteks søgemaskiner, Internettet og en intern database udviklet af DMU AM blevet brugt i søgningen efter informationer om sæler og andre relevante studier. 6 Rødsands betydning for spættet sæl og gråsæl I forbindelse med vurderingen af havmøllernes betydning for sælerne er det nødvendigt at kende bestandenes status. Dvs. den historiske udvikling på både langt og kort sigt, samt de biologiske forhold der gør sig gældende. I det følgende kapitel vil dette blive gennemgået og danne basis for en vurdering af sælernes sårbarhed overfor forstyrrelser. 8

11 6.1 Den historiske jagt på sæler ved Rødsand Efter at fiskeriorganisationernerne blev dannet omkring 1860, blev konflikten mellem fiskeriet og sælerne mere udtalt. På forespørgsel fra Dansk Fiskeriforening i 1908 blev der indsendt en beretning om sælernes skader på fiskeriet (Bøving-Petersen 1909 citeret i Søndergaard et al. 1976) Først fra 1850 begynder oplysningerne om sæljagten at blive mere detaljeret. Fra 1889 til 1927 finansierede den Danske Stat en skydepræmieordning til at holde sælernes antal nede. For yderligere at fremme kampagnen indgik Dansk Fiskeriforening en aftale med Krigsministeriet om at ministeriet stillede rifler og ammunition til rådighed for fiskerne til at nedlægge sæler (Søndergaard et al. 1976). Sælerne ved Rødsand var gennem hele skydepræmieordningens forløb genstand for en betydelig jagt, som lå på ca. 22% for spættet sæl og for gråsælernes vedkommende på 66% af hele landets jagt. Fra var den samlede årlige fangst på 250 sæler pr. år og i lå gennemsnittet på ialt 340 sæler pr. år. Disse fangster var dog ikke så store som omkring 1800, hvor der i f.eks på en dag blev nedlagt 911 sæler på Rødsand (Kørvel 2000). Efter 1913 skete der et fald i jagtudbyttet, og fra blev der i gennemsnit skudt 90 sæler pr. år (Søndergaard et al. 1976). Skydepræmieordningen betød en kraftig reduktion i den danske sælbestand, hvor der under denne periode blev betalt skydepræmie for over sæler. Sæljagten var så værdsat ved Rødsand, at man forbød brug af skydevåben for ikke at skræmme sælerne. I stedet blev en del sæler primært unger nedlagt ved køller og hakker, men også jernkroge og net blev brugt. Ved Rødsand blev der fra midten af 1800-tallet også benyttet sælruser, og fra 1900-tallet blev denne drevet af brødrene Landt fra Nysted, som fik tilskud af Staten til rusens drift, også efter at den øvrige sælpræmiering var ophørt (Søndergaard et al. 1976, Kørvel 2000). Denne ruse-fangst blev drevet af familien Landt helt op til omkring 1960 (se Fig. 2). Figur 2. Tegning af familien Landts sælruse. Tegning af Johannes Bojesen fra Kørvel (2000). I blev den officielle vildtudbyttestatistik indført, hvilket gav en mere detaljeret beskrivelse af jagtens forekomst og fordeling (Søndergaard et al. 1976). Udbyttet ved Rødsand varierede fra sæler pr. år med et årligt gennemsnit på sæler, men fangsten var jævnt faldende. Der blev fra begyndelsen af 1950 erne rejst kritik af sælfangsten, og der blev rejst sag mod udøverne, som dog endte med frifindelse (Søndergaard et al. 1976). Fra 1958 til 1970 lå det årlige udbytte på mellem 20 og 35 sæler på Rødsand. Efter den delvise fredningen i 1967 faldt fangsten til meget få dyr ved Rødsand (Søndergaard et al. 1976). På Læsø blev der allerede i 1960 indført en sommerfredning (juni-august) af sæler, mens der i alle andre dele af landet var tilladt at jage alle sælarter året rundt indtil 1. august 1967 (Søndergaard et al. 1976). I 1967 blev jagten på spættet sæl begrænset til perioden 1. september til 31. maj, mens der indførtes et totalforbud mod jagt af andre sælarter, herunder gråsæler. Med jagtloven blev rusefangsten også forbudt ligesom 9

12 sælerne ikke måtte beskydes med hagl eller kaliber under 6,5 mm (Søndergaard et al. 1976). På Hesselø var der allerede oprettet et naturvidenskabeligt reservat i 1951, hvor der ikke måtte udøves jagt. Da der trods jagtbegrænsningen stadig blev færre sæler i Danmark, vedtog man i jagtåret en yderligere afkortning af jagttiden til 1. november til 31. maj og året efter blev jagttiden fast sat til 1. november til 28. februar. Samtidig blev der indført total forbud mod jagt i den sydlige del af landet samt i sunde og bælter inklusiv Limfjorden. Fra 1977 blev spættet sæl totalfredet i Danmark (Bøgebjerg 1986). Ud over jagtforbudet blev der oprettet en række sælreservater for yderligere at beskytte sælbestanden mod forstyrrelser. Således blev der ved Jordsand i Vadehavet oprettet et sælreservat i 1975 og ved Rødsand i Herefter kom der yderligere reservater ved Vadehavet (1979), Løgstør Bredning (1979), Møllegrunden (1980), Anholt (1981), Øst Samsø (1983) og Saltholm (1983). 6.2 Spættet sæl ved Rødsand Baggrund Spættet sæl er den eneste sælart der med sikkerhed yngler i Danmark. Den østatlantiske form af spættet sæl forekommer i Nordeuropa fra Holland til Svalbard. De største bestande findes omkring Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, the Wash i Østengland, Vadehavet, Skagerrak og Kattegat. Mindre bestande forekommer i Irland, Norge, Hebriderne, Skotland, Svalbard, Limfjorden og den vestlige del af Østersøen (King 1983). Den samlede bestand af spættet sæl i Østatlanten ligger i størrelsesordenen sæler (Dietz et al. 1989). I de danske farvande er spættet sæl delt op i fem bestande, der fungerer som forvaltningsenheder. Disse er: Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Samsø Bælt og Østersøen (herunder Øresund). De seneste tællinger fra 1998, viser at der lever mere end 7000 spættede sæler på lokaliteter i Danmark. Bestanden i den sydvestlige del af Østersøen er på ca. 300 spættede sæler, hvor Rødsand er den vigtigste lokalitet (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999, Heide-Jørgensen et al. 1999). Spættet sæl føder en unge i sidste halvdel af juni. Herefter dier ungen i ca. tre uger hvorefter den må klare sig selv. Ungens pels er fra fødslen identisk med de voksne sælers, og den kan få timer efter fødslen gå i vandet, foretage mindre svømmeture, men ikke følge moderen til havs. Den første periode efter fødslen er afgørende for at moderen og ungen kan lære hinandens lyde og lugte at kende. Hvis de bliver adskilt som følge af forstyrrelser, vil de ofte ikke kunne kende eller finde hinanden igen, og ungen vil gå til grunde. Forstyrrelser i yngleperioden i juni-juli kan derfor være afgørende for ungeproduktionen Bestandsforhold Som det fremgår af Fig. 3, har bestanden af spættet sæl været stigende indtil 1988 hvor antallet faldt pga. sælepedimien (se afsnit 8.5), der slog ca. 60% af de spættede sæler ihjel i Nordeuropa (Dietz et al. 1989). Siden da er bestanden vokset, men væksten i de seneste år ser ud til at være aftagende udfra de systematiske flytællinger. Fra landtællingerne er der talt 210 spættede sæler ved Rødsand på en gang, dette er det højeste antal observeret siden 1984 (Fig. 3). Udfra flytællingerne er der beregnet en årlig vækstrate på ca. 6% i Østersøområdet, dette er den laveste vækstrate for spættet sæl i Danmark (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999). Sælerne går på land på Rødsand hele året men dog i væsentligt mindre antal i vintermånederne (Fig. 4). Sælerne benytter sig specielt af reservatet i yngletiden i juni/juli, og når de fælder deres pels i august måned. Område Platform Dato Observationer spættet sæl Rødsand Skib Rødsand Skib Rødsand Skib Rødsand Fly (12) Rødsand Fly (6) Rødsand Fly (2) Rødsand Fly (16) Rødsand Fly (4) Under optællingen af fugle er der foretaget tre skibstællinger og fem flytællinger i perioden 12. februar 1999 til 14. februar 2000 (Tabel 1). Der blev ikke set sæler på skibstællingerne, mens der blev set sæler på alle flytællingerne (Fig. 5). De fleste observationer blev gjort, mens sælerne lå på land eller svømmede lige i nærheden af landgangspladserne (Fig. 5). Kun fem af observationerne var på åbent vand, heraf var en observation i havmølleområdet. Disse observationer viser, at sælerne findes i hele lagunen, men det giver ikke nogen information om, hvor sælerne søger føde, og i hvor høj grad de udnytter havmølleområdet. 10

13 Statsskovdistriktets opsyn og observationer foretaget i denne undersøgelse viser, at der forekommer en vis ungedødelighed på Rødsand. I nogle år er denne dødelighed meget stor. Således blev der d. 11. juli 1997 fundet ikke mindre end 12 døde unger (8 i reservatet og 4 øst for reservatet). Med en bestand på omkring 160 sæler i 1997 og hvor ca. en fjerdedel er kønsmodne hunner, burde der være født ca. 40 unger. Det bør bemærkes at der aldrig er optalt så mange unger ved Rødsand, hvorfor reproduktionen formodentlig er væsentlig lavere. Dermed bliver den relative observerede ungedødelighed tilsvarende større. Hvorvidt denne store ungedødelighed er naturlig er uvist, men flytællingerne angiver en betydelig lavere vækstrate ved Rødsand og de øvrige danske østersølokaliteter (6%) sammenlignet med andre områder i Danmark (12%) (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999). En lignende lav reproduktion er fundet på de svenske Østersølokaliteter, hvor f.eks. den nærmeste lokalitet Måkläppen syd for Malmø kun har udvist en 4% tilvækst i de seneste år (Helander & Bignert 1992). Hvorvidt den lave vækstrate på Rødsand i forhold til de nordlige danske lokaliteter skyldes dispensation til jagt, migrationer til områder med f.eks. bedre fødegrundlag, forstyrrelser, for tidligt fødte unger eller en kombination af disse forhold er uvist. Eksempler på at gråsæler har dræbt unger af spættet sæl er rapporteret fra Måkläppen (Bach 1988 citeret i Helander & Bignert 1992), men om dette også finder sted ved Rødsand er uvist. Rødsand er tidligere blevet nævnt som en lokalitet, hvor vækstraten var høj nemlig 16% (Bøgebjerg 1986). Selv om det ikke fremgår hvilket år, der er tale om, drejer det sig formodentlig om årene umiddelbart efter reservatets indførelse i 1978, hvor bestanden gik fra ca. 20 sæler i 1975 til sæler i 1984 (Bøgebjerg 1984). Figur 3. Samtlige observationer af spættet sæl ved Rødsand foretaget fra land og fly i perioden Kurven Landtælling Flytælling Max landtælling Max flytælling 140 Antal År viser udviklingen i det største antal sæler observeret pr. år fra henholdsvis land og fly. Antallet af observationsdage pr. år er angivet (Kilder: Falster Statsskovdistrikt, Danbiu ApS og DMU). 11

14 Antal Måned Figur 4. Samtlige observationer af spættet sæl ved Rødsand fra fordelt pr. måned. (Kilder: Falster Statsskovdistrikt, Danbiu ApS og DMU). Figur 5. Transekter og observationer af sæler under fly- og skibstællinger ved Rødsand foretaget i forbindelse med fugletællinger udført af DMU, afd, for Kystzoneøkologi (flytællinger) og Ornis Consult (skibstællinger). Placeringen af havmølleparken er angivet ved den røde firkant. 12

15 6.2.3 Fødevalg Der er ikke lavet fødevalgsstudier for sælerne på Rødsand. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at fiskerne, udfra skambid af fisk i deres redskaber, mener, at sælerne spiser ål, torsk, ålekvabbe, fladfisk, sild, laks og hornfisk. Fiskerne Landt fra Nysted fik også til opgave at undersøge sælernes fødevalg ud fra fiskerester i sælernes maver (Kørvel 2000). Det fandt bl.a. i en sælmave rester fra 72 silde, 18 torske, 12 ålekvabber samt 33 ålekroge. Hvorvidt indtag af fiskekroge kan have en skadelig effekt på sælerne er ikke undersøgt. Undersøgelser fra Kattegat har vist, at spættet sæl har et varieret føderepetoire med en betydelig regional og årstidsmæssig variation (Härkönen 1987, Heide-Jørgensen 1990). Resultater fra sommermånederne (juliseptember 1980) på Anholt har vist at ising (44%), skrubbe (18%), rødspætte (13%), torsk (10%) og tobiskonge (9%) var blandt de vigtigste arter, mens firtrådet havkvabbe, hvilling, glyse, kysttobis, rødtunge, sild, tunge, nøgentobis, sortkutling, skærising, almindelig ulk, sandkutling udgjorde de resterende 6% tilsammen (Heide-Jørgensen 1990). For lokaliteten Møllegrunden vest for Samsø (september 1980) var det ising (58%), rødspætte (25%) og skrubbe (17%) der dominerede (Heide-Jørgensen 1990). Fiske- og fiskeriundersøgelserne ved Rødsand (Bioconsult 2000) har vist at mølleområdet og tilstødende områder er fouragering- og opvækstområde for torsk, hvilling, plettet tobiskonge og muligvis skrubbe. Desuden vurderes det at kysttobis, plettet tobiskonge, torsk, brisling og sild gyder i området. Alle disse arter er kendte fødeemner for spættet sæl, med større eller mindre betydning afhængig af hvilket geografisk område sælen fouragerer i. Den brede sammensætning i sælers fødeemner kunne tyde på at sælerne vil tilpasse sig ændringer i fiskebestandene. Fede fisk som sild og laksefisk har en større energetisk betydning og kan derfor være afgørende for sælerne i visse perioder, f.eks under opbygningen af spæklaget om efteråret. Det er også muligt at de enkelte sæler har specialiseret sig i at fange visse fiskearter og derfor vil påvirkes i tilfælde af ændringer i fiskebestandene. 6.3 Gråsæl Baggrund Gråsælen forekommer i en Østatlantisk bestand omkring de Britiske Øer, Island, Færøerne, langs Norges kyst fra Trondheim til Finmarken samt i Østersøen. Verdensbestanden menes at ligge i størrelsesordenen dyr, hvoraf 2/3 forekommer omkring de Britiske Øer. Figur 6. Gråsæl fotograferet under besøg ved Rødsand i juni 1999 (foto: Rune Dietz). 13

16 Oprindeligt var gråsælen den almindeligste sælart i Danmark, hvor hundreder af gråsæler kunne ses på Rødsand. Rødsand var også den gang en vigtig lokalitet for gråsæler i Danmark (Søndergaard et al 1976). Under skydepræmie ordningen ( ) blev gråsælen jagtet så hårdt, at de i begyndelsen af det 20. århundrede kun blev set sporadisk på deres traditionelle landgangspladser i Danmark (Søndergaard et al. 1976). I dette århundrede har gråsælen kun været observeret i meget små antal (<100 individer/år) i forhold til de tusinder af gråsæler, der tidligere fandtes i Danmark. Til trods for totalfredningen af gråsæl i 1967 er arten endnu ikke begyndt at yngle regelmæssigt i Danmark igen Bestandsforhold Enkelte individer af gråsælen observeres jævnligt på flere af de danske sællokaliteterne. På Rødsand er det højeste antal der er observeret på en gang 16 gråsæler i juli 1993 (Fig. 7). De 16 gråsæler på Rødsand er det største antal observeret i Danmark i nyere tid. Der er en mulighed for at gråsælsbestanden ved Rødsand kan udvikle sig til en levedygtig bestand, og måske derved danne grundlag for reetablering af bestanden i Danmark (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999, Falster Statsskovdistrikt). Østersøbestanden af gråsæl føder deres unger i februar-marts måned, mens øvrige Østatlantiske gråsæler føder unger om efteråret. Der er ikke blevet set levende gråsælunger på Rødsand, men i 1993 blev der fundet en død unge den 23. februar (Falster Statsskovdistrikt). Siden 1980 er der blevet fundet tre dødfødte unger i marts/april i Kattegat (Dietz & Heide-Jørgensen 1982, Heide-Jørgensen & Teilmann 1999). Dette tyder på at de gråsæler der ses i Danmark, tilhører den isolerede underart af gråsæl der lever i den centrale Østersø. Gråsælen forekommer ved Rødsand året rundt. Der er dog en tendens til at der er flest gråsæler i juni-august hvor gråsælen bl.a. fælder sin pels(fig.8). Figur 7. Samtlige observationer af gråsæl ved Rødsand foretaget fra land og fly i perioden Kurven viser Landtælling Flytælling Max Flytælling Max landtælling 12 Antal udviklingen i det største antal sæler observeret pr. år fra henholdsvis land og fly. Antallet af observationsdage pr. år er angivet (Kilder: Falster Statsskovdistrikt, DanbiuApS og DMU). År 14

17 Figur 8. Samtlige observationer af gråsæl ved Rødsand fra fordelt pr. måned. (Kilder: Falster Antal Statsskovdistrikt, Danbiu ApS og DMU). Måned Fødevalg Der er ikke lavet nogle studier af gråsælers fødevalg i de danske farvande. Det formodes, at de spiser de samme arter som den spættede sæl, hvilket fiskerne også mener i interviewene (se afsnit og appendix 2). 7 Mulige påvirkninger af sælerne i forbindelse med havmølleparken Større marine anlægsarbejder, som f.eks. etableringen af nærværende havmøllepark, vil ved sin blotte tilstedeværelse være af betydning for det marine miljø i området. Sæler både på land og i vand vil kunne tænkes at blive påvirket på en lang række måder f.eks. ved øget støj i forbindelse med opsætning af møllerne og nedgravning eller nedspuling af kabler, ligeledes vil den intensiverede bådtrafik under anlægsog driftsfasen forøge støjniveauet og kan være visuelt skræmmende. Under driften kan møllernes slag og refleksioner fra solen tænkes at skræmme sælerne. Endelig vil fødegrundlaget i havmølleområdet blive påvirket. Ved hjælp af litteraturen og målinger af støjen fra eksisterende havmølleparker vil dette kapitel belyse den mulige påvirkning havmølleparken kan have på sælerne samt synliggøre de usikkerheder der er forbundet med dette. 7.1 Reaktioner overfor havmøller I blev der gennemført et studie der skulle belyse effekten af havmøller ved Gotland i Sverige på gråsæler (Sundberg & Söderman 1999). Antallet af gråsæler på to lokaliteter i en afstand af henholdsvis 1,5 og 2,5 km fra den nærmest havmølle blev undersøgt. Der blev opsat i alt fem møller med en kapacitet på ca. 600 kw. Resultaterne indikerer, at antallet af gråsæler på land faldt under anlægsarbejdet i 1997 og under driften i Det kunne dog ikke udelukkes, at denne ændring skyldes usædvanlige vejrforhold under optællingerne. Desuden blev der set et skift i antallet af sæler fra den ene lokalitet til den anden, som formentlig skyldes forstyrrelser fra havmølleparken. Endelig blev det fundet, at forstyrrelser fra både og helikoptere i forbindelse med tilsyn med møllerne havde en negativ effekt på antallet af sæler på land og deres årvågenhed. Denne undersøgelse viser således, at anlæg og drift af havmøller kan have en effekt på sælers antal og adfærd. Det skal dog pointeres, at resultaterne fra denne undersøgelse ikke umiddelbart kan overføres til Rødsand. Det skyldes, at undersøgelsen kun omfattede gråsæler, som sandsynligvis har en anden tærskel overfor forstyrrelser end spættet sæl. På de danske lokaliteter hvor der både lever spættet sæl 15

18 og gråsæl, er det næsten altid gråsælerne, der går sidst i vandet ved en forstyrrelse fra f.eks. fly, gående eller både. De forbliver også ofte i området og udviser nysgerrighed overfor forstyrrelser. Dette indikerer, at spættet sæl vil være mere sårbare overfor forstyrrelser end gråsæler. Der må desuden forventes en væsentlig større forstyrrelsespåvirkning af sælerne fra havmølleparken ved Rødsand, eftersom denne park er projekteret til 72 møller, hvor der på Gotland kun blev bygget 5 mindre møller. I nærheden af havmølleparken vil sæler der søger føde kunne se vingeslagene fra møllerne samt glimt og refleksioner fra solen. I hvilken grad dette vil have betydning for sælernes fødesøgning i området er ikke tidligere belyst. 7.2 Reaktioner overfor både og skibe Der er kun få undersøgelser, der behandler dette emne, og de fleste er af anekdotisk karakter. Spættet sæl i den Hollandske del af Vadehavet reagerer i reglen ved at gå i vandet når både nærmer sig (Reijnders 1981, Brasseur 1993, Mees & Reijnders 1994). Dette kan bevirke en reduceret overlevelse af ungerne. Nogle gange vender sælerne tilbage til land indenfor mindre end en time, mens der i andre tilfælde kan gå mere end 3 timer før sælerne vender tilbage (Richardson et al. 1995). Reaktions-afstanden varierer fra 60 til 300 m afhængig af fartøjets type. Reaktionsmønstret vil typisk være, at sælerne er relativt ligeglade, når fartøjerne er mere end 200 m borte, mens de bliver opmærksomme og urolige i en afstand af m og forlader landgangspladsen, når fartøjet kommer tættere end m (Richardson et al. 1995). I områder med intensiv bådsejlads kan der ske en vis tilvending til støjen. Spættet sæl og gråsæler kan også vænne sig til bådtyper så som turfartøjer og færger med faste ruter og tidspunkter (Bonner 1982, Grøn et al. 1997). Eksempler fra en sælkoloni beliggende tæt på en lufthavn viste, at sæler reagerede kraftigere på et luftpudefartøj end på de hyppige overflyvninger (Richardson et al. 1995). 7.3 Reaktioner overfor marine anlægsarbejder Oplysninger fra spinner delfiner på Hawaii og gråhvaler i Bala Californien er eksempler på havpattedyr, der har forladt områder under konstruktionsarbejder (Richardson et al. 1995). Der er et eksempel fra Kachemak Bay i Alaska, hvor spættet sæl fortsatte med at ligge på land under bygningen af et elektricitetsværk i en afstand af ca. 1,6 km (Roseneau & Trugden citeret i Johnson et al. 1989). Pelssæler fra St. George Island i Beringshavet udviste en betydelig tolerance overfor byggeaktivitet, der indbefattede at tungt grej arbejdede så tæt som 100 m s afstand og underjordiske sprængninger i en afstand af 0,6 til 2 kms afstand. Flytællinger af spættet sæl under fældningen i august, før og under bygningen af Øresundsforbindelsen, har ikke vist en nedgang i antallet af sæler, der ligger på sten indenfor 1-5 km af broen, dog er der en tendens til at de benytter sten, der ligger længere væk fra byggeriet end tidligere (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999, DMU upubl. data). Den stadige tilstedeværelse kunne tyde på, at sælerne ikke har alternativer til deres opholdspladser og derfor tolererer selv betydelige forstyrrelser. 7.4 Reaktioner overfor borerigge Vindmøller til havs vil være stationære støjkilder, der formentlig udsender lavfrekvent lyd både over og under vandet. I den forstand kan havmøller afhængig af forholdene sammenlignes med borerigge eller boreskibe. Ringsæler og remmesæler ses ofte tæt ved boreskibe, hvilket sammen med lydafspildningseksperimenter tyder på nogen tolerance overfor denne type støjkilde. Der er dog eksempler på reduktion af tætheden af ringsæler i en afstand ud til 3,7 km fra boreaktivitet på en kunstig ø i Alaska (Richardson et al. 1995). 7.5 Sælernes hørelse og lydproduktion i relation til havmøllernes støj i luft I afsnit 7.5 og 7.6 vil eventuelle påvirkninger af sælerne fra møllestøjen i forbindelse med den kommende havmøllepark ved Rødsand blive belyst. Kun støjen som kan forventes under den almindelige drift gennemgås, da de forstyrrelser der vil opstå i forbindelse med etablering af mølleparken ikke kendes. For overskuelighedens skyld er støj, hørelse og lydproduktion adskilt i to afsnit om henholdsvis luft og vand Sælernes lydproduktion i luft På land (i luft) er sælernes kommunikation ved hjælp af lyd nært knyttet til den sociale adfærd. Blandt andet valg af parringspartner i yngletiden og kontakt imellem mor og unge er afhængig af lydkommunikation. 16

19 Spættet sæl Under dieperioden, i de første tre uger efter fødslen, foregår kontakten mellem mor og unge blandt andet ved at ungen kalder på sin mor med jævne mellemrum. Opretholdelsen af mor-unge kontakten er afgørende for sælungens overlevelse. Når sælungen er i vandet foregår kontakten med moderen ofte ved at sælungen ligger i vandoverfladen og kalder imens moderen fouragerer. Lydene som sælungen producerer spredes både over og under vandet. Lydene som spredes over vandet er relativt lavfrekvente (ca. 350 Hz, Ralls et al. 1995). Dette er et kritisk område, da frekvenser på op til omkring 500 Hz, er i det område hvor den kraftigste luftbårne støj fra havmøller findes. Når spættede sæler ligger på land er mor-unge kontakten ved hjælp af lydkommunikation ligeledes vigtig for at moderen vil kendes ved ungen så den kan få lov til at die. Specielt i større sælkolonier kan moder og unge miste kontakten, hvis ikke de har etableret en god kontakt efter fødslen, eller hvis moderen ikke kan høre ungen Gråsæl Den dominerende brug af lydkommunikation på land blandt gråsælerne er kontakten mellem mor og unge. Som hos spættet sæl er lydkommunikation imellem mor og unge livsvigtig for ungens overlevelse (Fogden 1971) Sælernes hørelse i luft Sælers hørelse er ligesom menneskers hørelse indrettet til at kunne opfatte de lyde deres artsfæller udsender. Sammenligner man sælers hørelse med hørelsen hos mennesker i luft, får man det indtryk, at sælers hørelse er dårlig (Figur 9). Det skyldes at sæler skal kunne høre både over og under vandet. Da dette er en stor fysiologisk udfordring, er sælernes hørelse et kompromis imellem hørelse i luft og hørelse i vand. Spættet sæls hørelse i luft er, selvom den spænder over et meget bredt frekvensområde, ikke nær så god som menneskets hørelse. Kun ved høje frekvenser omkring khz hører sæler bedre end mennesker i luft. Til gængæld er sælers hørelse bedre under vand end menneskers. Som det ses i Figur 9, hører spættede sæler generelt db dårligere end mennesker i frekvensområdet imellem 100 Hz og 6000 Hz. Sælers hørelse er ikke undersøgt under 100 Hz. Men da de fleste andre land- og vandlevende pattedyr, hvis hørelse man har kendskab til, hører glimrende under 100 Hz, er er der ingen Høretærskel (db re 20 µpa) Audiogram for Spættet sæl og menneske i luft Møhl (1968) - I luft Kastak & Schusterman (1995) - I luft Terhune & Turnbull (1995) - I luft Menneske - I luft Figur 9. Audiogram for spættet sæl og menneske i luft. Bemærk at kurven for mennesker er -10 væsentlig 100 jævnere end for spættet sæl. 1000Det skyldes at denne er et gennemsnit over flere tusinde individer, mens hver af kurverne for spættet sæl Frekvens kun repræsenterer (Hz) et individ. grund til tro, at sæler ikke skulle kunne høre ved frekvenser under 100 Hz. Hvis sæler kan sammenlignes med andre pattedyr, kan man forvente, at deres høretærskel stiger jævnt (dvs. at de bliver dårligere til at høre) til omkring Hz, hvor høretærskelen vil ligge på omkring 114 db (re 20 µpa). 17

20 7.5.3 Kildestøj i luft fra havmøllerne Vurderingen af eventuelle gener på sælerne ved Rødsand fra den luftbårne støj er blandt andet givet på baggrund af forudsigelser om det såkaldt A-vægtede lydtryk, L eqa (se definition i fodnote 1) som er udregnet med programmet WindPRO (Version 1.60 udviklet af Energi- og Miljødata, Aalborg). Programmet er godkendt af Miljø- og Energiministeriet til forudsigelse af støjspredning fra enkeltstående vindmøller og vindmølleparker, både til lands og til vands. Det A-vægtede lydniveau er beregnet til 10 dba (re 20 µpa) ved sælkolonien, når det blæser med en hastighed på 8 m/s fra møllerne imod sælkolonien. Kildestyrken i 1 meters afstand fra mølles nacelle er sat til 106,5 dba (re 20 µpa). Plottet er leveret af SEAS og redigeret af DMU. 10 dba 35 dba 25 dba 15 dba Figur 10. Et plot fra WindPRO hvor de 76 planlagte vindmøller er indtegnet. Fugleholm hvor sælerne ved Rødsand går på land er markeret med den øverste sorte pil. Afstanden fra den nærmeste mølle (1) til Rødsands sælkoloni på Fugleholm er 4422 meter. Det A vægtede lydniveau, L eqa, er markeret ved de I forbindelse med færdiggørelsen af Vindeby Havmøllepark nord for Blæsenborg Odde på det nordvestlige Lolland blev der i 1992 målt luftbåren støj fra møllerne, for at konstatere om mølleparken overholdt de gældende regler om maksimal støjbelastning (Figur 11, Olesen & Astrup, 1992). 1 Ved en A-vægtet lydoptagelse er lyden målt i hele det menneskelige høreområde imellem ca. 50 Hz og op til 20 khz. Derefter udregner man et vægtet gennemsnit for lydtrykket ved alle frekvenser, så man ender med et enkelt tal, L eqa (opgives i enheden dba) som beskriver den samlede påvirkning over hele det menneskelige høreområde. Før gennemsnittet udregnes, filtreres lyden, så man forstærker de frekvenser, som mennesker hører bedst og dæmper de frekvenser, hvor mennesker hører dårligst. 18

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 15

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 15 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 15 Juli 2000 SEAS VVM-redegørelse for havmølleparker ved Rødsand Teknisk rapport vedrørende marsvin Juni 2000 Udført af: RAMBØLL i samarbejde

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde

ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet

Læs mere

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal

Læs mere

Indhold. Titel: Artsovervågning af sæler. Dokumenttype: Teknisk anvisning

Indhold. Titel: Artsovervågning af sæler. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Artsovervågning af sæler Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Anders Galatius TA henvisninger TA nr.: M16 Version: 2 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider: 7

Læs mere

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet

Læs mere

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/

Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/ Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/27.11.18 1 PROGRAM Første time Velkomst Dagen i dag, projektet og den videre proces Gennemgang af forundersøgelserne Menneskers sundhed, herunder luftbåren

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) I medfør af 51, stk. 1, 70, 73, stk. 3, 78, stk. 5, og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 684 af 20/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00042 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 545 af 20/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00053 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

Vesterhav Nord (VHN) Arkivalsk kontrol rapport

Vesterhav Nord (VHN) Arkivalsk kontrol rapport Vesterhav Nord (VHN) Arkivalsk kontrol rapport STEDNAVN: Vesterhav Nord MUSEETS j.nr. DKM 20.697 KUAS j.nr. KUAS 2013-7.26.01-0009 Strandingsmuseum St. George Marinarkæologisk Center Vesterhavsgade 1E,

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Storebæltsbroen og marsvin

Storebæltsbroen og marsvin 30 sept 2010 Storebæltsbroen og marsvin Jacob Nabe Nielsen Jonas Teilmann Signe Sveegaard præsen TATION Marsvin og broer 2 Teilmann et al. Visuel barriere Støj Ændrede strømforhold Eksklusion fra habitat

Læs mere

Anlægget Strømmens vej fra havvindmøllerne til elnettet.

Anlægget Strømmens vej fra havvindmøllerne til elnettet. http://energinet.dk/da/anlaeg OG PROJEKTER/Anlaegsprojekterel/Nettilslutning af Anholt havmoellepark/sider/anlaegget.aspx Du er her: Forside > ANLÆG OG PROJEKTER > Anlægsprojekter - el >Nettilslutning

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

Limfjordens havørreder - Status og fremtid Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og

Læs mere

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra

Læs mere

Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark

Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Borgermøde 16. januar 2019 Kristian Nehring Madsen Orbicon 1 Redegørelse og baggrundsrapporter VVM-redegørelse Geofysik Hydrografi

Læs mere

Vindmøller ved Sparresholm. er en rigtig dårlig idé

Vindmøller ved Sparresholm. er en rigtig dårlig idé Vindmøller ved Sparresholm er en rigtig dårlig idé Sparresholmgruppen Borgermøde 19/6 2018 1 Vindmøller slår flagermus ihjel og det er ulovligt! Flagermus må ikke slås ihjel er fredet, også på individniveau

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. 29. april 2014

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. 29. april 2014 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. 29. april 2014 Vedr.: Danmarks Jægerforbunds bemærkninger til Natura 2000 basisanalyser Ref.: Mail fra Naturstyrelsen dateret 20. december 2013 vedr. offentliggørelse

Læs mere

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008 (j.nr. 1011-3) er offentliggjort i anonymiseret form på nævnets hjemmeside: www.ekn.dk.

Energiklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008 (j.nr. 1011-3) er offentliggjort i anonymiseret form på nævnets hjemmeside: www.ekn.dk. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Anmodning om genoptagelse af Energiklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008 om afvisning af klage over Energistyrelsens afgørelse af 6. maj 2008 om tilladelse

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Høsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.

Høsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -

Læs mere

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø e-post: nst@nst.dk Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej,

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010

VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-

Læs mere

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase Bornholm Havmøllepark og anlæg til nettilslutning Radisson Blu, Fredensborg Hotel den 7. maj 2015 1 Dagsorden 19:00 Præsentationer Velkomst v/marian Kaagh,

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri 217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI 2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Dialogmøde om sæler i åer. Holstebro d. 26. februar 2018

Dialogmøde om sæler i åer. Holstebro d. 26. februar 2018 Dialogmøde om sæler i åer Holstebro d. 26. februar 2018 Dagsorden dialogmøde om sæler 1. Velkomst v. Miljøstyrelsen og Holstebro Kommune 2. Baggrund for ministerhenvendelsen v. Torben Mølgaard, Holstebro

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2

Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2 Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2 Foto : Junita Karlsen Januar 2007 Udarbejdet for DONG Energy af : Carsten Krog Krog Consult Forsknings- og Udviklingsparken Vest Niels Bohrs Vej 6 6700

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014.

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Omkring 200 borgere fra lokalområdet deltog i mødet sammen med både politikere, embedsmænd fra kommunen, eksperter

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Indhold. Nyt OUH Solcelleanlæg og terrænregulering Projektbeskrivelse til VVM-ansøgning. 1 Indledning 1

Indhold. Nyt OUH Solcelleanlæg og terrænregulering Projektbeskrivelse til VVM-ansøgning. 1 Indledning 1 10. december 2018 Notat Nyt OUH Solcelleanlæg og terrænregulering Projektbeskrivelse til VVM-ansøgning Projekt nr.: 14.625.00 1229093578Dokument nr.: 1229093578 1Version 2 Revision 2 Indhold 1 Indledning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende Projektbeskrivelse Vindmøller vest for Birkende Februar 2014 1 Projektansøger: Wind1 A/S Jesper Houe Projektleder Holgersgade 1 7900 Nykøbing Mors Mobil: 22 52 30 11 E-mail: jh@wind1.dk På vegne af lodsejeren

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere