Ledelse for læring gennem observation af undervisning (LOU)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse for læring gennem observation af undervisning (LOU)"

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE NOV Ledelse for læring gennem observation af undervisning (LOU) Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Ledelse af læring ude på skolerne (Ledelse af kerneydelsen i professionspraksis) Helle Bjerg, hbj@ucc.dk Abstract Program og satsning Delprojektet hører under programmet Ledelse og Organisatorisk Læring og placerer sig under programmets fælles paraplyprojekt, der handler om Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen. Delprojektet har særligt fokus på de forandringsambitioner, som knytter sig til et øget fokus på læring og elevers læringsudbytte i relation til skolens kerneydelse. Nedenfor ses delprojektet (markeret med grønt) og dets placering i det samlede projekt i forskningsprogrammet. Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen Læring på Dagsordenen Sygepleje i en reformtid Reformtid - Fjernstyring af læring gennem tid-rum strukturering Reformtid - Skolereform og bortfald af lærernes arbejdsaftaler SFO-pædagogik i en reformtid Ledelse af læring ude på skolerne Ledelse af læring gennem observation af undervisning Ledelse for læring med data CALL-DK Fusion på akutmodtagelse Implementering af den danske kvalitetsmodel Anledning og ramme Under overskriften 'Ledelse for læring' har vi formuleret foreløbig to delprojekter: Ledelse for læring gennem observation af undervisning (LOU), samt Ledelse med Data - CALL-DK (CALL-DK). Hvert delprojekt fokuserer på specifikke ledelsesmetoder og -praksisser, som hver især kan be- Side 1 af 9

2 tegnes som ledelse for læring eller læringscentreret skoleledelse. Dette er et begreb for skoleledelse, der har fokus på forholdet mellem undervisning og læring, med henblik på at styrke elevernes læringsudbytte. Det aktuelle afsæt for denne satsning er blandt andet den forestående skolereform, der kan ses som et eksempel på, hvordan læring og i særlig grad elevernes læringsudbytte aktuelt har stor uddannelsespolitisk og styringsmæssig bevågenhed: Eleverne skal lære mere og bedre - og helst for de samme eller færre økonomiske ressourcer. Fokuseringen på elevernes læringsudbytte skaber ikke alene større fokus på lærernes kerneopgaver, men også et øget politisk og forskningsmæssigt fokus på, hvordan skoleledelse kan medvirke til at styrke elevernes læringsudbytte. Projektdesign Formålet med LOU-projektet er at skabe viden om, hvordan observation af undervisning fungerer som en ledelsesmetode i relation til at skabe et øget fokus på - og samarbejde omkring - forholdet mellem undervisning og elevers læring. Hvordan ledelse for læring gøres i praksis og hvad ledelse for læring bliver til, når skoleledelser arbejder med observation af - og respons på - lærernes undervisning. Heri ligger en undersøgelse af følgende spørgsmål: Hvordan gennemføres observationer, hvad er i fokus og hvordan gives der efterfølgende feedback? Er det klasseledelse, relationskompetence, undervisningsmetoder eller elevernes udbytte, der lægges vægt på? Hvordan ser ledelserne på koblingen mellem observation af undervisning og andre ledelsestiltag? Hvad oplever lærerne er fokus og formål med observation af undervisning? Hvilke sammenhænge ser lærerne mellem observation og deres daglige arbejde? Projektet sigter på, at udfolde en typologi over de forskellige måder, hvorpå observation af undervisning bringes i anvendelse i skolen samt hvordan denne form for ledelse, der er relativt ny i en dansk sammenhæng, spiller sammen med etablerede professionelle samarbejdskulturer i skolen som organisation. Projektets analyser og resultater vil kunne bruges til at udvikle forståelse af, hvordan ledelse for læring i form af observation af undervisning udfoldes og får virkning i praksis. Mere konkret kan fund fra projektet indgå i praksisudvikling, med henblik på at udvikle formater for - eller metoder til - ledelse gennem observation af undervisning. Desuden bidrager LOU til det samlede projekt gennem kvalitativ viden om, hvordan ledelse for læring kommer til udtryk i en dansk skolekontekst. Projektet tager konkret afsæt i BUF/Københavns Kommunes satsning på kvalitetsudvikling gennem observation af undervisning. Siden 2010 har ca. 150 skoleledere gennemgået et kompetenceudviklingsforløb med konsulenter fra UCC. Forløbet har haft til hensigt, at udvikle ledernes kompetencer til at gennemføre observation af lærernes undervisning. Det metodiske design af forskningsprojektet er et mindre, kvalitativt casestudie af, hvordan skoleledelser på 6 skoler arbejder med observation af undervisning samt hvordan lærere oplever og opfatter denne form for ledelse. Gennem interview og observation sigter projektet på at følge, hvad skoleledere gør helt konkret, når de observerer og giver respons på lærernes undervisning. Dette suppleres af en undersøgelse på to skoler, hvor skoleledelser og lærere, med afsæt i snaplog-metoden, bliver bedt om at beskrive og reflektere over, hvor og hvordan skoleledelser og lærere i øvrigt samtaler og samarbejder om undervisning og elevernes læring i dagligdagen. Casestudiet er valgt for at kom- Side 2 af 9

3 me tæt på de kvalitative forskelle i måder at gennemføre observation af undervisning. Casestudiet kan muligvis følges op af en undersøgelse der viser, hvor udbredte og generelle resultaterne fra det kvalitative studie er. Relevante forskningsfelter LOU-projektet indskriver sig i et voksende dansk og internationalt forskningsfelt, der undersøger og diskuterer, hvorvidt og hvordan skoleledelse har eller kan få positiv betydning for elevernes læringsudbytte (Winter & Nielsen, 2013; Andersen & Winter, 2011; DuFour & Marzano, 2011; Leithwood & Seashore-Louis, 2011; Robison, Hohepa, & Lloyd, 2009; Winter & Nielsen, 2013; Pedersen, Rosdahl, Langhede, & Lynggaard, 2011). Internationalt har der tidligere særligt været fokus på begreber som 'school effectiveness' og 'student achievement' i diskussioner om effektiv skoleledelse og skoleudvikling. I de senere år har en række forskere dog i højere grad koblet et fokus på elevpræstationer til begreber om læring og sammenhængen mellem undervisning og elevernes læringsudbytte. I relation til forskning i 'effektiv' skoleledelse har flere forskere således udviklet et begreb om leadership for learning (Se f.eks. Kelley & Halverson, 2012), student-centered leadership (Robinson, 2011) eller ledelse for læring (Bjerg & Staunæs, in prep). Såvel Carolyn Kelley som Viviane Robinson har udviklet deres begreber om - og modeller for - ledelse for læring på baggrund af mere eller mindre systematiske reviews af eksisterende forskning i skoleledelse (Kelley & Halverson, 2012; Robinson et al., 2009) LOU-projektet trækker her særligt på den forskning hvor ledelse for læring forstås, defineres og analyseres med blik for organisatoriske og relationelle kontekster, samt tager afsæt i et udvidet eller distribueret ledelsesbegreb (Bjerg & Staunæs, 2012; Kelley & Halverson, 2012; Robinson, 2011). Teoretisk og analytisk indskriver LOU-projektet sig i øvrigt på poststrukturalistiske og governmentality-orienterede begrebsliggørelser og analyser af ledelse og styring, særligt i den offentlige sektor (Se f.eks. Sløk & Villadsen, 2008). I dette felt ligger en forskydning af den begrebsliggørelse af ledelse, der er udbredt i det ovenstående forskningsfelt, hvor ledelse er knyttet til lederens person og position samt er noget, der kan distribueres i organisationen ved, at andre personer udøver ledelse. I en poststrukturalistisk tradition forstås ledelse i højere grad som en produktiv kraft, der virker betydningssættende gennem formationer af magt, viden og subjektivering (Dean, 1999; Foucault, 1991). Det analytiske blik bliver her rettet mod, hvordan ledelse tager form gennem diskursformationer, styringsteknologier og subjektiveringsformer, der er med til at sætte, hvad det er muligt og umuligt at sige, tænke og gøre i bestemte sammenhænge, herunder at sætte relationer og selvforhold mellem implicerede individer - f.eks. læreren og leder. Denne teoretiske orientering er udbredt i dansk (skole-)ledelsesforskning og er blevet udmøntet i analyser af styring og ledelse på forskellige niveauer af styringskæden. Det gælder både i relation til gennemgående ledelsesformer i velfærdsstaten og i skolen samt i kvalitative studier af skoleledelse i skolepraksis (Christensen, 2008; Drejer, 2012; Hermann, 2007; Knudsen, 2010; Krejsler, 2004; Lund, 2013; Ratner, 2013; Staunæs, 2011; Tingleff Nielsen, 2012; Øland, 2011). Dette projekt placerer sig i det felt af studier der ser på, hvordan sociale teknologier - i dette tilfælde observation af undervisning - fungerer ved at sætte mulighedsbetingelser for, hvad leder, lærere, ledelse, undervisning, læring etc. kan blive til i de former og praksisser, hvor observation af undervisning realiseres. Side 3 af 9

4 Det vil sige, at projektet indskriver sig i en poststrukturalistisk og governmentality-inspireret forståelse af ledelse på to niveauer. For det første som en gennemgående begrebsliggørelse af ledelse som produktion af mening, betydning og subjektivering i relation til magt og viden. For det andet som et mere specifikt analytisk fokus på ledelse gennem observation af undervisning som social styringsteknologi. Studiet af sociale styringsteknologier er en udbredt måde at konkretisere forståelse af ledelse som produktiv i analysen af, hvordan såvel f.eks. pædagogiske metoder som ledelsesværktøjer sætter og er udtryk for selvfølgeligheder, subjektpositioner og relationer mellem subjekter (Se f.eks. Knudsen, 2010). Delprojektet lægger sig her i forlængelse af studier, der sigter på at følge, hvordan styringsteknologier og subjektiveringsprocesser udfoldes 'i praksis' eller 'det levede skoleliv' (Juelskjær, Knudsen, Pors, & Staunæs, 2011; Lund, 2013). Vi vil her særligt have analytisk opmærksomhed på, at supplere eller udfolde studiet af primært sproglige og diskursive meningsskabelses-processer med analysetilgange, der også inddrager studiet af affekt og skabelsen af affekt eller følelser og fornemmelser (Bjerg & Staunæs, 2011; Bjerg, 2011, 2013; Christa & Amhøj, 2011; Steinmeier & Wied, 2011). I en dansk sammenhæng har analyser af styring og sociale teknologier i mindre grad haft fokus på skolen i et organisatorisk perspektiv. Samtidig peger nyere forskning i dansk skoleudvikling og skolekultur på, hvordan kulturelle dynamikker og meningsdannelsesprocesser i skolen, som organisation, i høj grad har betydning for, hvordan nye former for ledelse og styring formes, omformes og får betydning og virkning i skolen. (Lund, 2013; Tingleff Nielsen, 2012). I sin analyse af teamsamarbejde udpeger Lise Tingleff Nielsen f.eks. en 'funktionalitetslogik' og en 'familiekultur' og i sin analyse af implementering af elevplaner fremanalyserer Jens Lund 'driften mod rutinisering'. I forlængelse af disse studier bliver det relevant at undersøge, hvordan observation af undervisning, der bl.a. skal styrke et fælles fokus på god undervisning og på elevernes læring omsættes og translateres (Juelskjær et al., 2011) på måder, der sætter undervisningens funktionalitet og dagligdagens rutiner i centrum. Projektet kobler derfor til et organisatorisk perspektiv - både i det metodiske design og i analytiske tilgange. I metoden sker det ved, at vi supplerer interview og observationer rettet mod observation af undervisning med snaplog-metoden. Her beder vi ledelser og lærere på to af de 6 udvalgte skoler om at tage billeder af situationer fra deres hverdag, som de forbinder med professionelle samtaler om undervisning og læring. Teoretisk afsøger vi pt. det organisationsteoretiske felt for teoretiske perspektiver, der vil kunne udfolde denne dimension af projektet. Behov og relevans (i praksis og forskning) LOU-projektet retter sig mod spørgsmålet om, hvordan skoleledelser kan understøtte lærernes arbejde med udvikling af undervisning og elevers læring. Projektet er udformet som et kvalitativt casestudie af, hvordan observation af undervisning anvendes som et ledelsesværktøj. Sigtet er, at bidrage med praksisnære analyser af, hvordan ledelse for læring gøres i en dansk skolekontekst, og herigennem udvikle og udfordre eksisterende modeller, forståelser og praksisser i relation til ledelse gennem observation af undervisning. I øvrigt sigter projektet på, at knytte an til international forskning i ledelse for læring med henblik på, at uddybe forståelsen af, hvordan ledelse for læring gøres og virker i en dansk skolekontekst og dansk skoleledelsespraksis. Side 4 af 9

5 LOU-projektet forventes at resultere i følgende: - En typologi over forskellige måder, at praktisere ledelse på gennem observation af undervisning. Denne typologi kan informere og kvalificere skoleledelsers arbejde med ledelse for læring gennem observation af undervisning i form af modeller og analyseværktøjer til brug ved observation af undervisning. - Kvalitative analyser af udfordringer og muligheder i ledelse gennem observation af undervisning i samspil med dynamikker i skolens professionelle kultur. - Analyser og metoder, der kan indgå i delprojekt om ledelse for læring gennem data - CALL- DK. - Data og analyser af skolelederes og læreres forandringsambitioner og forståelser af kerneydelsen, med henblik på at indgå i paraplyprojektet. Problemformulering / forskningsspørgsmål Hvordan udfoldes ledelse for læring i praksis gennem brug af forskellige former for ledelses- og styringsredskaber og hvordan interagerer disse ledelsesformer med de måder, hvorpå et fokus på læring og undervisning kommer til udtryk i skolens dagligdag? Dette konkretiseres i følgende spørgsmål: - Hvordan rammesættes og organiseres ledelse gennem observation af undervisning? - Hvordan oversætter ledere og medarbejdere et fokus på undervisning og elevernes læringsudbytte i meningsskabelsesprocesser i forbindelse med lederes observation af undervisning? - Hvad bliver relevant og legitim viden i efterfølgende samtaler om observation af undervisning? - Hvilke relationer mellem leder og medarbejder skabes i ledelse gennem observation af undervisning? - Hvordan opfatter og oplever ledere og lærere formålet med - og betydningen af - observation af undervisning? - Hvad er samspillet mellem ledelsens observation af undervisning og andre organisatoriske sammenhænge, hvor lærere og ledere samarbejder og samtaler med fokus på undervisning og elevernes læring? Hovedaktiviteter WP 1: Udvikling af metode og analytiske perspektiver WP 2: Produktion af empiri: observation og interview med ledelser og lærere WP 3: Produktion af empiri: snaplog med ledelser og lærere WP 4: Kodning og analyse af empirisk materiale WP 5: Formidling af projektets resultater og perspektiver i forskellige formater Side 5 af 9

6 Følgegruppemøde internt med deltagere fra andre afdelinger Følgegruppemøde eksternt med skoleledere Partnere Forskningsprojektet udspringer af en partnerskabsaftale mellem BUF/KK og UCC. Der etableres en styregruppe for projektet med repræsentanter for BUF og UCC. I relation til projektet lægges der op til løbende kontakt med eksisterende forskningsmiljøer: - Metropol, VIA UC og Universitetet i Agder, Norge i forhold til at producere relevante bidrag til Master i Velfærdsledelse. - Center for Skole- og Velfærdsledelse, CBS: Organisation og Læring, IUP/Århus Universitet Desuden etableres en ekstern følgegruppe med 3 skoleledere samt en intern følgegruppe med undervisere fra grunduddannelsen og efter-/videreuddannelsen. Produkt Seminardag for skoleledelser i Københavns Kommune. Præsentation af modeller og analyseværktøjer til ledelse for læring gennem observation af undervisning. Praksisrettet hæfte/metode-håndbog om ledelse gennem observation af undervisning i et organisatorisk perspektiv. Kapitler til antologi om det samlede paraplyprojekt i Ledelse og Organisatorisk Læring. Antologien tænkes at udkomme sidst i 2014 eller først i Antologien er bl.a. tænkt til brug i undervisningen på Diplom i Ledelse samt Master i Velfærdsledelse. 2 forskningsartikler: 1 om empiriske fund og 1 om analysestrategiske perspektiver. Side 6 af 9

7 Tidsplan December 2013 WP 0 Aftaler med caseskoler November Marts 2014 WP 1,2,3 Observationer, interviews og snaplog Januar - Marts 2014 WP 4 Udskrivning af interviews Marts - April 2014 WP 4 Kodning i Nvivo Forår 2014 WP 4 Udvikling af analysestrategier Maj - September WP 4 Analyse Efterår 2014 WP 5 Afholdelse af seminar Efterår 2014 WP 5 Udvikling af metodehåndbog Efterår 2014/(Forår 2015) WP 5 Færdiggørelse af artikler og kapitler til antologi Kontakt Helle Bjerg, hbj@ucc.dk, Anita Monnerup, anmp@ucc.dk, Ane Kirstine Brandt, akb@ucc.dk, Tina Thilo, tti@ucc.dk, Side 7 af 9

8 Litteratur Andersen, S. C., & Winter, S. C. (2011). Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne 11:47. København. Bjerg, H. (2011). Skoling af lyst. Fantasier og fornemmelser i tre elev-generationers erindringer om livet i skolen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Bjerg, H. (2013). Staging the future potentializing the self. International Journal of Qualitative Studies in Education, 26(9), doi: / Bjerg, H., & Staunæs, D. (2011). Self-management through shame : uniting governmentality studies and the affective turn. Ephemera, 11(2), Bjerg, H., & Staunæs, D. (2012). Professionsløft gennem ledelse og organisationsudvikling Forskningsoversigt til 4-10 konsortiet. Bjerg, H., & Staunæs, D. (2013). Tænketeknologier. Når forandringer består - projekter forgår. Skolen i Morgen. Tidsskrift for skoleledelse, (8), 4 7. Christa, A., & Amhøj, B. (2011). Intet autentisk lederskab uden virtualitet Et program for styring af intensitet, energi og stemning, (3), Christensen, G. (2008). Individ og Disciplinering Det pædagogiske subjekts historie. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Dean, M. (1999). Governmentality: power and rule in modern society. London: Sage Publications. Drejer, C. M. (2012). Elev og magt, (71). DuFour, R., & Marzano, R. J. (2011). Leaders of Learning: How District, School, and Classroom Leaders Improve Student Achievement. Solution Tree. Foucault, M. (1991). Governmentality. In C. G. Brochell & P. Miller (Eds.), The Focault effect. Studies in Governmentality. Chicago: University of Chicago Press. Hermann, S. (2007). Magt og oplysning. Folkeskolen København: Unge Pædagoger. Juelskjær, M., Knudsen, H., Pors, J. G., & Staunæs, D. (2011). Ledelse af Uddannelse. At lede det potentielle. (M. Juelskjær, H. Knudsen, J. G. Pors, & D. Staunæs, Eds.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kelley, C., & Halverson, R. (2012). The Comprehensive Assessment of Leadership for Learning : A Next Generation Formative Evaluation and Feedback System. Journal of Applied Reserach on Children: Informing Policy for Children at Risk, 3(2). Knudsen, H. (2010). Har vi en aftale? Magtog ansvar mellem folkeskole og familie. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Side 8 af 9

9 Krejsler, J. ed. (2004). Pædagogikken og kampen om individet: Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker. København: Hans Reitzel. Leithwood, K., & Seashore-Louis, K. (2011). Linking Leadership to Student Learning (p. 320). Jossey- Bass. Lund, J. H. (2013). Nye styringsformer i folkeskolen. Aarhus Universitet. Pedersen, M. J. I. N., Rosdahl, A., Langhede, A. P., & Lynggaard, M. (2011). Ledelse af folkeskolerne. København. Ratner, H. (2013). Inklusion - dilemmaer i organisation profession og praksis. København: Akademisk forlag. Robinson, V. (2011). Student-Centered Leadership (p. 192). Jossey-Bass. Robinson, V., Hohepa, M., & Lloyd, C. (2009). School leadership and student outcomes: Identifying what works and why. Best Evidence Synthesis Iteration [BES] (p. 291). Wellington: Ministry of Education, Wellington, New Zealand. Sløk, C., & Villadsen, K. (2008). Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat. København: Hans Reitzel. Staunæs, D. (2011). Governing the potentials of life itself? Interrogating the promises in affective educational leadership. Journal of Educational Administration and History, 43(3), doi: / Steinmeier, A.-M., & Wied, K. (2011). Læren om Trivsle Sociologiske nærbilleder af lærertrivsel i praksis. København: UCC. Tingleff Nielsen, L. (2012). Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet. Aarhus Universitet og Professionshøjskolen UCC. Winter, S. C., & Nielsen, V. L. (2013). Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. København. Øland, T. (2011). Progressiv pædagogi - former, forandringer og virkninger. Frederikshavn: Dafolo. Side 9 af 9

Ledelse med Data (CALL-DK)

Ledelse med Data (CALL-DK) PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Ledelse med Data (CALL-DK) Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Ledelse af læring ude på skolerne (Ledelse af kerneydelsen i professionspraksis)

Læs mere

Faglig skoleledelse i samspil med brug af data og forskningsviden

Faglig skoleledelse i samspil med brug af data og forskningsviden Faglig skoleledelse i samspil med brug af data og forskningsviden Projektbeskrivelse December 2015 Helle Bjerg, Pernille Hansen, Søren Hornskov, Rikke Lawsen, Hanne Marcher og Camilla Nørgaard Problemfelt

Læs mere

Reformtid skolereform og bortfald af lærernes arbejdstidsaftaler

Reformtid skolereform og bortfald af lærernes arbejdstidsaftaler PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Reformtid skolereform og bortfald af lærernes arbejdstidsaftaler Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk læring Reformtid (Praksisudvikling i et organisatorisk

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Projekt synlig læring i Odder Kommune

Projekt synlig læring i Odder Kommune Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,

Læs mere

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og

Læs mere

SFO-pædagogik i en reformtid

SFO-pædagogik i en reformtid PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 SFO-pædagogik i en reformtid Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Reformtid (Praksisudvikling i et organisatorisk perspektiv) Rikke Pedersen,

Læs mere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af læringsvejledere i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup

Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup Forskningsprojekt i UCC Februar 2015 Hvorfor er det interessant at arbejde med observation af

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen

Læs mere

Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring

Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Helle Bjerg, Docent, PhD Dorthe Staunæs, Professor, PhD Forskningsprogrammet Forskningsprogramme for Organisa>on & Læring Ledelse og organisatorisk

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Lederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning

Lederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning Indhold Lederudviklingsforløb i Ishøj... 1 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning... 2 1. Baggrund... 2 2. UCC s faglige tilgang til forløbet... 2 3. Forslag til formål

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Observation af undervisning - et casestudie af praksis FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Team et som professionelt læringsfællesskab

Team et som professionelt læringsfællesskab Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Velkommen til forløbet

Velkommen til forløbet Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler

Læs mere

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Læring, der ses Julie Aarø-Hansen Fagligt Center 1 Samarbejde mellem Københavns Kommune Frederiksberg

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

Institutternes behov for synlighed og samspil med samfundet

Institutternes behov for synlighed og samspil med samfundet Institutternes behov for synlighed og samspil med samfundet Hvad skal der til, for at forskningen fra Arts kan gøre sig gældende i relevante sammenhænge? Hanne Knudsen Forskellige medier/kanaler Forskning

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus på læring

12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus på læring 12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus på læring Lonni Hall lektor og PHD studerende Anita Monnerup Pedersen chefkonsulent og tilknyttet forskningsafdelingen 12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus

Læs mere

Referenceliste. Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse

Referenceliste. Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse Referenceliste Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse Bell, L., Bolam, R., & Cubillo, L. (2003). A systematic review of the impact of school headteachers and principals on student

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Dataliteracy - fra data til god undervisning

Dataliteracy - fra data til god undervisning Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater

Læs mere

Ledelse af samspillet mellem innovation og fag-faglighed

Ledelse af samspillet mellem innovation og fag-faglighed Ledelse af samspillet mellem innovation og fag-faglighed Oplæg ved konferencen Nøglen til succesfuld udvikling af innovation i undervisningen ved ATV 20. april 2018 Mathilde Hjerrild Carlsen, CBS og UCC

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Årsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD

Årsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD Årsmøde PU 2018: Workshop 2: Faglig ledelse og organisering af pædagogiske læringsmiljøer (med fokus på at sikre, lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet) V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS

Læs mere

Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen

Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Ledelse af Læring & Reformtid (Ledelse af kerneydelsen & Praksisudvikling

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Vi skal vide ikke bare synes

Vi skal vide ikke bare synes Vi skal vide ikke bare synes Eller: beretningen om hvorfor fokus på LÆRING fortsat fylder alt for lidt i den danske skolehverdag og hvad man kan gøre ved det Lise Tingleff Nielsen, ltn@ucc.dk, forskningschef

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning

Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning Samarbejde mellem UNI og UC er Udvikling af tværgående miljøer for forskning og udvikling fokus på relevans og videnomsætning Styrkelse af den nationale

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv

Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv ANDERS BØGGILD CHRISTENSEN, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA JENS EISTRUP, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA Kontekst for projektet

Læs mere

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case

Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case LEAP konference Aarhus Universitet 31. oktober 2017 Søren Winter Professor VIVE DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Velkommen til 3. undervisningsdag

Velkommen til 3. undervisningsdag Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Velkommen til Startkonferencen

Velkommen til Startkonferencen Velkommen til Startkonferencen Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev og Nyborg/Kerteminde Torsdag d. 20. november 2014 Mikael Axelsen Uddannelse: -

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FOR FORÅRET 2016 Til alle interesserede, Professionshøjskolerne

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring?

Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring? Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring? Lise Tingleff Nielsen, ltn@ucc.dk Ph.d., Forskningschef ved Professionshøjskolen UCC 2014 IDEALET Erfaringer med team Teammøder kan godt være

Læs mere

Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup

Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Uddannelse: Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul: Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Hanne Knudsen Undervisere Hanne

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Børneperspektiver og praksiseksempler

Børneperspektiver og praksiseksempler Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

Effektive ledergrupper

Effektive ledergrupper Effektive ledergrupper Kort præsentation af Claus Claus har gennem 15 år arbejdet med forskning og udvikling indenfor ledelses- og organisationspsykologi, dels som lektor og professor ansat på Aalborg

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Ansøgning A. P. Møller Fonden. Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring

Læs mere