Input til evaluering. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Input til evaluering. Indhold"

Transkript

1 Input til evaluering Indhold Kapitel 1 Beskrivelse af Hedemarken, Albertslund... 2 Kvantitativ beskrivelse af området... 2 Kvalitativ beskrivelse af området... 2 Kapitel 2 Arbejdet med borgernes sociale behov... 4 Undersøgelse af sociale behov: Brugerundersøgelsen... 4 Sociale behov og aktiviteter... 5 Netværk og brugerinddragelse som metode til at arbejde med borgernes sociale behov... 7 Opsøgende arbejde... 8 Sociale behov og indretning: den offentlige dagligstue... 9 Kapitel 3 Bibliotek og Medborgercenter Hedemarkens lokale rolle... 9 Institutionelt ejerskab Biblioteket som projektmager og laboratorium Den lokale forankring. Fordel eller ulempe? BMHs rådgivende funktion Bibliotekernes styrke: Frivillighed og tillid Kapitel 4 BMH og den biblioteksfaglige udvikling Medborgercenterprojektet som organisatorisk forstyrrelse Kapitel 5 Udfordringer og muligheder: Den stejle læringskurve Bibliotekets fremtidige profil... 16

2 Kapitel 1 Beskrivelse af Hedemarken, Albertslund Kvantitativ beskrivelse af området Der er ca beboere i området, hvoraf ca. halvdelen bor i en husstand med én beboer. Hedemarken er således et af de boligområder i Albertslund med flest lejemål og færrest beboere. Sammen med det tilstødende boligområde, Vridsløselille, udgør Bibliotek og Medborgercenter Hedemarkens nærmeste opland ca borgere. Hedemarken består af 45 % danske beboere, som fordeler sig på 60 % af lejemålene, mens 55 % har anden etnisk baggrund og fordeler sig på 40 % af boligerne. 1 Aldersmæssigt fordeler beboerne sig således: 0-19 år: ca. 26 % år: ca. 45 % år: ca. 29 % Blandt beboere under 18 år har 73 % anden etnisk baggrund end dansk. Kvalitativ beskrivelse af området Etnisk Etnisk defineret består Hedemarken primært af tre etniske grupperinger. Tyrkisk kurdiske familier, pakistanske familier og danske ældre. Desuden bor en mindre gruppe marokkanere i området. De pakistanske, tyrkisk kurdiske og marokkanske familier er primært bosiddende i fleretages ejendommene, da det er her de største lejligheder findes og på grund af meget lang ventetid på rækkehusene, hvor der er tilhørende have. Mange af de danske ældre bor alene og har begrænsede økonomiske midler. De er både bosiddende i fleretagesbyggerierne og i rækkehusene. Blandt de danske beboere er der også en del sindslidende eller misbrugere, som er placeret af kommunen. Endelig rummer bebyggelsen også en del handikapboliger. Generationsmæssigt Der er relativt mange børn og unge i området og de fleste af disse børn og unge har anden etnisk baggrund end dansk. Især børn med tyrkisk kurdisk baggrund er meget synlige i området og opholder sig ofte uden forældre på områdets legepladser og på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken (fremover BMH). Samtidig er der mange ældre både med dansk og med anden etnisk baggrund i boligområdet. Familiemønstret i de tyrkisk kurdiske og pakistanske familier er typisk præget af en far, som er selvstændig og blandt anden genration er også kvinderne på arbejdsmarkedet. Der er dog også en del af de yngre kvinder som er uden for arbejdsmarkedet og uden for uddannelse idet de stifter familie og ikke får en videregående uddannelse. Derudover er området karakteriseret ved, at der er mange på overførselsindkomster, her især pensioner og førtidspensioner. 1 (KAAS 2009)

3 Social organisering Mange af de tyrkisk kurdiske kvinder har været gode til at finde lokaler i boligområdet, hvor de kan mødes og lave mad, gå i sauna, cykle på motionscykler etc. De fleste tyrkiske kurdere kommer fra samme område i Tyrkiet, Konyaområdet, og kender hinanden qua familierelationer eller andet i Hedemarken. De organiserer sig i fællesskaber omkring blandt andet velgørenhed, motion og fælles madlavning. Blandt de pakistanske familier, har det været svært at få kontakt til de ældre. Generelt kan vi se i Albertslund, at borgere med pakistansk baggrund er gode til at organisere sig i mere formelle fællesskaber som foreninger, og der eksisterer to tre formelle pakistanske foreninger i Albertslund. Det er blandt andet gennem en af disse aktive i foreningslivet og gennem den daglige biblioteksdrift, at vi har fået kontakt til pakistanske beboere i området, men de er ikke så synlige i området som kurderne. Det er mit indtryk, at de er organiseret mere tæt omkring familierelationer og så er deres børn og unge væsentligt bedre rustet til at klare sig i uddannelsessystemet end fx unge med tyrkisk kurdisk baggrund. Der bor omkring 50 marokkanere i området, og disse familier er, ligesom pakistanerne, ikke så synlige. Der er dog for nylig blevet oprettet en marokkansk forening, der skal samle marokkanere både i og uden for Hedemarken. Der bor nogle ældre danske par, som har et rigt socialt liv qua børn og børnebørn og som aktivt opsøger kulturelle oplevelser. Derudover er der store forskelle på, hvordan og i hvilken grad man har et socialt liv ift køn. Køn og social organisering Der er allerede en del tilbud til kvinder i Albertslund, dels gennem det boligsociale arbejde, dels i forbindelse med etablering af Vestegnens Kvindecenter. Det har også været kvinderne, især de tyrkisk kurdiske kvinder, som har været gode til at komme frem med deres behov i forhold til nye aktiviteter på BMH, og som er gode til at benytte sig af dem. Der er dog en tendens til, at de forholder sig meget snævert geografisk til deres eget boligområde og ikke benytter tilbud, som findes bare få km. væk. Mændene derimod synes mere mobile når det kommer til at benytte sig af tilbud. Mange af de tyrkisk, kurdiske mænd samles i et lokalt foreningshus kun for mænd, mødes i et tilstødende boligområde og benytter Hovedbiblioteket i Albertslund Centrum. Dette gælder også de pakistanske mænd så vidt vi ved. Der er dog samtidig mange enlige mænd, særligt af dansk oprindelse, hvoraf en del har misbrugsproblemer, som ikke kommer ud. Det synes som om, at de enlige, ældre danske kvinder i Hedemarken er langt bedre til at organisere sig socialt. Blandt andet er der en gruppe af ældre danske kvinder som tager på ture sammen og mødes kontinuerligt. Børnenes sociale liv Umiddelbart er der mange tilbud til børn og unge i området og i Albertslund mere generelt: Lokalt er der Ungehuset, biblioteket, nye renoverede legepladser og en boldbane. Mere generelt i Albertslund er der Ungdomsskolen, Musikskole og Billedskole og Albertslund har haft tradition for at have mange kulturelle tilbud til børn og unge i ferierne. Grundet lejlighedernes størrelse og kulturelle traditioner ift børneopdragelse, er der mange børn ude i Hedemarken og mange relativt unge børn passer mindre søskende. Samlet ser vi en tendens til at der

4 stadigt bliver færre meningsfyldte aktiviteter for børnene i Albertslund. Der er således færre aktiviteter i ferierne og det lokale ungehus er blevet til et værested, hvilket betyder, at der ikke opkræves betaling for at børnene går der. Det betyder til gengæld også, at der er fokus på relationsarbejde og ikke på aktiviteter. Så selvom der er relativt mange tilbud i børnenes nærområde ser vi en tendens, hvor aktiviteter ud af boligområderne, lektiehjælp m.m. spares væk. Kapitel 2 Arbejdet med borgernes sociale behov Undersøgelse af sociale behov: Brugerundersøgelsen Projektet med at udvikle Biblioteket i Hedemarken blev igangsat med en antropologisk brugerundersøgelse af bibliotekets nære lokalmiljø. Formålet med Undersøgelsen var overordnet at finde frem til behov og muligheder ift et medborgercenter i området. En af de vigtigste konklusioner i undersøgelsen var, at der I Hedemarken ikke var mange muligheder for at mødes på tværs af generations- eller etniske skel og at biblioteket var det eneste sted, hvor denne mulighed fandtes i området. Samtidig var der stort ønske fra beboernes side om at mødes på tværs og lære hinanden bedre at kende. Derudover blev beboernes ønsker og behov præsenteret overordnet i fire såkaldte rum. Rummene beskrives således: Samtalerummet Her træder du ind i Medborgercentrets dagligstue. Det sociale rum, hvor beboerne møder hinanden - afslappet, uformelt, tilfældigt og for det meste uden dagsorden. Hygge er noget beboerne forbinder med dette rum. Og skal det være hyggeligt, så hører der te og kaffe til, er alle enige om. Læringsrummet Alle interesserer sig for at lære nyt eller blive bedre til det, som de kan noget af i forvejen. Den mulighed får de i Læringsrummet. Beboerne har mange konkrete forslag til, hvad de ønsker at lære noget om: it, jobsøgning, sundhed og kost, sprog og i den mere kreative afdeling, at lave musik på computere og tegne. I læringsrummet kan der både være tale om traditionel undervisning og om udveksling af erfaringer i en mere social sammenhæng. Mulighedsrummet Rummet her er til de behov og ønsker, der ikke knytter sig til bestemte aktiviteter eller samværsformer. Her kommer man tilfældigt eller spontant på vej til eller fra noget andet. Flere beboere efterlyser aktivitetsrum, hvor man kan sidde med sit strikke- og sytøj, andre steder kan der være gang i porcelænsmaling og andet kreativt. Det er også i dette rum man søger hjælp fra andre beboere til at hænge reoler op, lappe cykler, installere dvd-afspilleren eller få en computer, der er gået i sort, på andre tanker. Det er også her man finder ligestillede til ud-af-huset-oplevelser. Netværks- og projektrummet Fælles for alle rummene er, at de har til formål at etablere og støtte nye og flere relationer mellem beboerne, samt at skabe og øge den enkelte beboers kontaktflade til det lille samfund i Hedemarken og til samfundet udenfor. Her etableres fælles projekter så beboerne lærer hinanden at kende, og lærer af hinandens viden, erfaringer og historier. Her bruger man andres viden og deler ud af sin egen. Og erfaring og læring fra deltagelse i projekter og netværk udvikler kompetencerne både fagligt og menneskeligt. Deltagelsen kan altså bidrage til en fornemmelse af, at jeg kan noget andre kan bruge.

5 Brugerundersøgelsen har således bidraget både til at skabe et overordnet forståelse af beboernes behov og komme med konkrete forslag til idéer, som kunne sættes i gang. Yderligere bidrog den også til at formidle til beboerne, at biblioteket var i udvikling og at der nu var plads til at være med til at skabe aktiviteter selv. Sociale behov og aktiviteter Ovenstående elementer, samtale, læring, projekter og netværk har fra medborgercenterprojektets start været centrale elementer i skabelsen af nye aktiviteter på biblioteket og i Hedemarken. Aktiviteterne har løbende udviklet sig, dels som resultat af vores erfaringsdannelse, dels som resultat af en organisatorisk udvikling, hvor et markant generationsskifte, en projektansættelse og ny organisatorisk struktur har betydet noget ift stedets måde at arbejde med beboernes sociale behov ift både aktiviteter og den generelle drift af biblioteket. Nedenfor er vores aktiviteter kort skitseret, herunder deres udvikling og hvilke sociale behov de skal imødekomme. Lektiehjælp Allerede forud for medborgercenterprojektet havde biblioteket opstartet en lektiecafé i Hedemarken, og lektiecaféen kører stadig. Den drives af frivillige, der er organiseret under Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med stedets bibliotekar og har gennemsnitligt fem til seks brugere. Det er primært en pensioneret lærer, som har relationerne til børnene i området, der udgør kernen i lektiehjælpen og han stiller sig til rådighed mandag og torsdag. Udfordringen med denne type af lektiehjælp har dels været, at der har været mange lektiecaféer i området, del at der har været relativt stor udskiftning blandt de frivillige og de frivilliges kontinuerlige relationer til børnene er vigtige for at fastholde børnene og dels at de børn som findes i området har en social og kulturel baggrund, hvor forældrene har svært ved at bakke op om lektier og engagerer sig i børnenes hverdag. Inden for det seneste halve år har unge med tyrkisk kurdisk baggrund desuden drevet lektiecafé om aftenen. De unge er organiseret i en forening, Dialog 2, og driver lektiecaféen som del af Dansk Anatolien Ungdoms lektiehjælps koncept. Der arbejdes her med en helt anden pædagogik, hvor børnene får synlige beviser på at de deltager i lektiehjælpen og præmieres med en tur i Tivoli, hvis de kommer hver gang. Dialog 2 henvendte sig selv til BMH og spurgte om lov til at benytte vores lokaler og de har haft stor succes med at indgå i relationer til børnene og bruge deres lokale netværk. Vigtige elementer i dette tiltag er, at de forstår børnenes særlige kulturelle og sociale udgangspunkt, at de indgår i nogle roller ift børnene, som de er vant til fra søskende m.m. og at de er meget stabile. Et sideprojekt til denne lektiehjælp er danskundervisning af enkelte unge, der søger opholdstilladelse og har brug for at lære dansk. Det er således vores erfaring, at hvis lektiehjælpen skal være et meningsfuldt og populært tilbud til børnene i Hedemarken, er det vigtigt, at der eksisterer en forståelse for og et kontinuerligt arbejde med netop deres særlige udgangspunkt; kulturelt og socialt, hvor lektiehjælperne indgår i en type af relation, som børnene er trygge ved og kender hjemmefra. Og denne rolle ligger mere mellem søskenderelationen og lærer / pædagogrelationen.

6 Kvindegruppe og avislæsning Et af de første projekter, som BMH igangsatte i forbindelse med projektperioden var projektet Vi læser avisen sammen. Projektet skulle imødekomme kvinder med anden etnisk baggrunds behov for at lære det danske sprog. Desuden havde man allerede relationer til en kvindegruppe, som havde deltaget i et andet projekt, KASBA, nogle år forinden. Denne kvindegruppe bestod primært af tyrkisk kurdiske kvinder, som gerne ville deltage i forskellige aktiviteter på biblioteket. Det var derfor også dem, som mange af de første aktiviteter rettede sig imod; arrangementer om el, sundhed, Kvindegruppe og samarbejde med Netværkshuset, som er et boligsocialt tilbud til kvinder med anden etnisk baggrund i Albertslund. Vi har dog sidenhen nedlagt disse tilbud og fokuseret på andre målgrupper af følgende årsager: De tyrkisk kurdiske kvinder talte næsten udelukkende tyrkisk til hinanden, hvilket betød at andre ofte følte sig udelukkede Kvinderne ville helst komme på biblioteket, når det var lukket og som sådan var det ikke et tiltag der var synligt, og som reelt tog 6 8 timer ud af vores ugentlige timeplan. Målgruppen har mange andre tilbud i lokalområdet, som de ikke deltog i af forskellige årsager blandt andre at de ikke ville gå ti minutter eller helst ville blive i Hedemarken. Mange af deltagerne havde store forventninger til indholdet; vi vil lære dansk, gå til svømning etc. fordi de opfattede os som boligsocialt projekt og ikke kunne forstå, at vi ikke imødekom disse behov. Tilbuddet havde ikke en integrerende funktion, men, oplevede vi, blev udadtil identificeret som yderligere en territorialisering i forhold til de tyrkisk kurdiske kvinder. Samlet blev vi enige om, at vi brugte for mange ressourcer på en aktivitet, som ikke havde de resultater vi ønskede og ikke var i overensstemmelse med vores værdier om, at folk skal hjælpes til at være aktive selv og selv bidrage. Desuden gjorde vi os den erfaring, at kulturmøder ikke kan etableres for kulturmødets egen skyld så at sige, men skal ske som en sidegevinst ved, at man mødes om en fælles interesse. Derfor har vi nu etableret et tilbud om kreativt værksted. Tilbuddet skal imødegå nogle af de behov, som denne gruppe har for socialt samvær og at tale dansk, men idet værkstedet også henvender sig til andre grupper af kvinder, blandt andet danske, bliver der et andet grundlag for erfaringsudveksling og samtale om konkrete ting, fx hvordan man hækler. Kreaværkstedet I forbindelse med vores nye indretning har vi indrettet et Kreaværksted. En lokal frivillig står for værkstedet sammen med personalet. Én gang om måneden afholdes workshop med professionelle og der er mulighed for at arbejde videre med det, man har lært de efterfølgende gange. I Kreaværkstedet kommer kvinder med forskellige baggrunde og også en del danske kvinder og udveksler erfaringer og opskrifter omkring en fælles interesse. Samtidig samarbejder vi med andre kreaprojekter, fx projektet I tråd med verden, hvor kvinder med anden etnisk baggrund underviser. Tilbuddet har ikke eksisteret så længe endnu, men vores umiddelbare erfaring er at det har nogle af de effekter, som vi har tænkt os; kulturmøde, erfaringsudveksling, samtale på dansk og udveksling af forskellige håndarbejdstraditioner. Derudover har det en positiv sidegevinst i og med at det foregår i vores åbningstid og er synligt. At der sidder voksne kvinder i biblioteksrummet har stor effekt på børnenes adfærd på BMH.

7 På sigt skal kreaværkstedet også bruges til at skabe meningsfulde aktiviteter for børnene i Hedemarken. Samarbejde med fritidstilbud eller frivillige skal være grundlaget for at løfte denne opgave. PC Hjælp Som en del af læringsrummet og i overensstemmelse med mange kommuners ønske om at styrke borgernes IT kompetencer etablerede vi i foråret 2012 et tilbud om PC hjælp. PC hjælpen drives af lokale frivillige i samarbejde med bibliotekets IT personale og personale fra BMH. Tilbuddet kører i dag med stor succes, både i forhold til at udvikle især ældres IT kompetencer og som socialt tiltag, hvor brugerne kan mødes og snakke sammen. PC hjælpen bliver især besøgt af en gruppe ældre danske kvinder, der også ser hinanden i andre sammenhænge (Bankospil og kulturelle aktiviteter) og disse kvinder kommer nu ofte og bruger BMH som mødested. Læsekreds Bibliotek og medborgercenter Hedemarken har igennem flere år haft en læsekreds tilknyttet. Denne består primært af danske kvinder fra Hedemarken, og opfylder på forskellig vis deltagernes behov for inpiration, læring og socialt samvær. BMHs udvikling til medborgercenter har ikke haft særlig betydning for tilbuddet, men kvinder der allerede indgår i læsekredsen indgår nu også i andre aktiviteter såsom lektiehjælp og kreativt værksted. Legepatrulje I efteråret 2012 fik vi penge fra det daværende Integrationsministerium til at starte en legepatrulje. Både på biblioteket og i området generelt oplevede vi, at børnene færdedes meget alene og legede uden hjælp fra voksne eller større børn. Legepatruljen har til formål, dels at børnene kommer ud og bevæger sig og dels at børnene lærer at lege under mere organiserede forhold. Idet større børn mellem 13 og 15 uddannes til legeguider for mindre børn og ansættes i fritidsjob har aktiviteten også til formål, at udvikle unge ift at varetage et fritidsjob og fungere som rollemodeller for de mindre børn. Netværk og brugerinddragelse som metode til at arbejde med borgernes sociale behov Brugerundersøgelsen har givet et indblik i nogle af beboernes forskellige behov og koblet med erfaringer med beboerne på BMH og hos samarbejdspartnere har det givet et fint grundlag for udviklingen af aktiviteter. Borgernes sociale behov udvikles dog hele tiden i takt med at samfundet ændrer sig, hvilket stiller krav til os om kontinuerligt at være opsøgende i forhold til deres behov. Yderligere sætter brugerundersøgelsen også fokus på borgernes behov for at føle engagement i og ejerskab til BMH og til de projekter, der etableres. Et engagement, som kan bidrage til læring og til at den enkelte oplever at have værdi i forhold til andre, i forhold til et større fællesskab. At imødekomme borgernes sociale behov er således for BMH blevet en arbejdsmetode, hvor vi kontinuerligt arbejder netværksbaseret og med brugerinddragelse på forskellig vis. Frivillighed indgår som del af brugerinddragelsesarbejdet idet frivillighed på BMH dækker alt fra organiseret frivillighed, hvor foreninger løfter aktiviteter til frivillighed i form af at være ansvarlig for et arrangement eller komme med input til nye projekter. Disse tre elementer; netværk, brugerinddragelse og frivillighed skal sikre på den ene side, at BMHs personale konstant er i dialog med borgerne om deres ønsker og behov, og på den anden, at borgerne på forskellig vis engagerer sig og føler ejerskab for aktiviteter i deres lokalmiljø, og dermed får mulighed for at bruge og udvikle deres kompetencer. Med andre ord er det i denne grundlæggende arbejdsmetode, at vi arbejder med det, som nogle kalder for medborgerskab. Medborgerskab handler for

8 os om, at give borgerne mulighed for at bruge deres ressourcer på en meningsfuld måde og blive del af et socialt fællesskab. Ud over vores faste aktiviteter, der involverer frivillige, har denne arbejdsmetode affødt to overordnede netværk, som drives i samarbejde mellem lokale beboere og personalet på BMH. NUKA; Netværk af unge Kvinder i Albertslund NUKA er et netværk, som blev startet op på foranledning af en håndfuld unge kvinder, der på det tidspunkt var tilknyttet BMHs lektiehjælp og kvindegruppe. NUKA har til formål at samle ressourcestærke unge kvinder på tværs af kulturelle baggrunde og give dem mulighed for idé-udveksling, udvikling og samvær. Initiativet er støttet af Social- og Integrationsministeriet og har kørt siden sommeren I regi af NUKA har været afholdt arrangementer af forskellig karakter; alt fra Fester og make-up arrangementer til arrangementer om det arabiske forår og religion. Graden af brugerinddragelse varierer fra at være medarrangører og udførende i alle faser af projekterne til at være medhjælper på et arrangement. Familienetværk Familienetværk er et nyere udviklingsprojekt i samarbejde med Bibliotek og Medborgercenter Vollsmose, der også er støttet af Social- og integrationsministeriet. Familienetværk har til formål 1. at udvikle sociale relationer mellem forældre / børn i og uden for Hedemarken 2. at udvikle en række forældre som ambassadører eller såkaldte sociale forandringsagenter i lokalområdet, der gennem forskellige kompetenceudviklende aktiviteter kan igangsætte lokale tiltag omkring forældreskab. Familienetværk er formelt startet op januar 2012 og kører på BMH efter samme strategi som NUKA, hvor der arbejdes med brugerinvolvering på forskellig vis. Arbejdsmetoden med netværk og brugerinddragelse er ressourcekrævende og det er vores erfaring, at hvis vi skal lykkes med begge netværk, har vi brug for at etablere flere formelle og institutionelle samarbejdsrelationer omkring netværkene. I NUKA planlægges samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Ungdomsskolen til efteråret 2012 og i Familienetværket er der allerede etableret et solidt samarbejde med den lokale daginstitution. Vi håber desuden at flere kommunale samarbejdspartnere såsom sundhedspleje, Familiehus m.v. vil være interesseret i at samarbejde om og med Familienetværket. Opsøgende arbejde Som del af vores arbejdsmetode med kontinuerligt at være i dialog med borgerne om deres behov og syn på BMH som lokalt medborgercenter arbejder vi med at være mere opsøgende. Dette gør vi ved at være aktivt opsøgende i forhold til forskellige sociale fællesskaber. Blandt andet fortalte vi om BMh og var i dialog med den marokkanske forening, da de skulle etablere sig som forening, vi har været ude i et bofællesskab udenfor Hedemarken og fortælle om BMH og vi er til stede på Medborgerdagen den 9. juni som er arrangeret af Integrationsrådet. Derudover har BMH daglige leder påbegyndt et initiativ med lokale mentorer, som på mere uformel vis, fungerer som rådgivere. Denne ordning vil vi på BMH, hvis ressourcerne tillader det, videreudvikle, så de kommer til at omfatte hele personalet.

9 Sociale behov og indretning: den offentlige dagligstue Med sådanne nye funktioner har der været behov for også at udvikle den måde, hvorpå selve BMH var indrettet. Igennem hele 2011 og dele af 2012 har vi arbejdet med BMHs fysiske muligheder og udtryk. Formålet har overordnet været: 1. At forbedre de fysiske rammer til vores nye aktiviteter, herunder etablere et mindre cafétilbud. 2. At etablere nye muligheder for at arbejde med bibliotekets materialer og formidlingen af dem i rummet, så de spiller sammen med BMHs udvikling 3. At afinstitutionalisere biblioteket, og skabe nogle uformelle fysiske rammer omkring samtalerummet. Et koncept vi har valgt at kalde for Den offentlige dagligstue. Ud over at kombinere kreativitet, projektmuligheder, læring og caféfunktion har indretningen af biblioteksrummet som offentlig dagligstue altså haft til formål at bryde med den institutionelle identitet. Dette har flere begrundelser, blandt andre, at nedbryde eventuelle institutionelle barrierer i det fysiske rum ift borgere med anden etnisk baggrund, at skabe øget muligheder for socialt samvær og kulturmøde i en uformel og tryg atmosfære og at understøtte arbejdet med at ændre personalets roller til at være mere værter på stedet. Temaet for indretningen er mødet mellem dansk funktionalisme og Islam, hvilket tematiseres både i møbelvalg og valg af tæpper, farver og dekoration. Det er her meningen at såvel den ældre generation som borgerre med anden etnisk baggrund skal kunne genfinde elementer af hjemlighed og identifikation i BMHs indretning. BMHs visuelle identitet er også blevet udviklet ud fra denne intention. Identiteten skal gå igen på BMHs forskellige PR materialer, i skiltning, skillevægge etc. Kapitel 3 Bibliotek og Medborgercenter Hedemarkens lokale rolle Biblioteket i Hedemarken har altid været et lokalbibliotek, der har haft en social funktion i Hedemarken og som har haft stærke relationer til de lokale beboere. Således har en stor del af bibliotekets kommunale legitimitet været, at der i forvejen ikke var en boligsocial indsats i området. Da lokalpolitikere i 2009 valgte

10 at lukke to af tre mindre lokalbiblioteker i Albertslund kommune overlevede Biblioteket i Hedemarken med den begrundelse, at det var et vigtigt socialt omdrejningspunkt for især børn og unge i Hedemarken. Institutionelt ejerskab At der ikke allerede fandtes en boligsocial indsats i Hedemarken ved medborgercenterprojektets start har dog haft væsentlige konsekvenser i forhold til den rolle, som det har været muligt at indtage i lokalområdet mere specifikt og i kommunen mere generelt. Først og fremmest har det betydet, at det har været svært at aktivere boligforeningens bestyrelse i bibliotekets udvikling til medborgercenter. Bestyrelsen har som sådan ikke haft interesse for det boligsociale og har ikke være opsøgende ift BMhs aktiviteter. Præmisserne for samarbejde har været, at BMH skulle indordne sig bestyrelsens arbejdsformer og interesser, hvilket ikke har været et ligeværdigt udgangspunkt for samarbejde vurderede vi. I forbindelse med boligforeningens arbejde med at prækvalificere Hedemarken til en helhedsplan er vi dog blevet inddraget og der er skabt flere muligheder for samarbejde. I tilfælde af at der skal ansættes en boligsocial medarbejder i Hedemarken kommer denne til fysisk at blive placeret på BMH. BMH har i det hele taget skulle være meget opsøgende for at etablere samarbejdsrelationer til formelle institutionelle aktører, både i forhold til det boligsociale arbejde i Albertslund og i forhold til de kommunale aktører. Vi skal kontinuerligt opsøge daginstitutioner, sundhedspleje, skoler m.fl. for at igangsætte mere formaliserede samarbejdsrelationer og vi skal også bruge mange ressourcer på at vedligeholde dem. Dette betyder blandt andet, at vi ikke har en egentlig styregruppe for BMH, hvor der sidder repræsentanter for forskellige lokale aktører. Dog kan vi ses en øget interesse for BMH og samarbejdsrelationerne både til den lokale daginstitution og til boligsociale aktører begynder at tage form af mere ligeværdige samarbejdsrelationer, relationer som på sigt kan tænkes at udvikle sig til egentlige partnerskaber. Biblioteket som projektmager og laboratorium Idet der ikke har eksisteret en formaliseret organisering af forskellige lokale aktører på tværs af institutioner og forvaltninger, har BMH haft den rolle, at vi selv skulle skabe projekter og rejse finansiering og personaleressourcer til at igangsætte udviklingen til medborgercenter. Dette har været et ressourcemæssigt tungt arbejde. Omvendt har det haft som konsekvens, at vi har haft meget vide muligheder for at prøve aktiviteter og metoder af og at vi som sådan har fungeret som lokalt laboratorium for biblioteksudvikling. BMH har således haft rollen som projektmager, facilitator og lokomotiv i lokaludviklingen. De lokale borgere har været meget centrale i denne udvikling og efterhånden kommer stadigt flere borgere og foreninger og ønsker samarbejde omkring konkrete aktiviteter og tiltag. Den lokale forankring. Fordel eller ulempe? Biblioteker er pr. definition lokalt forankret. Lokalbiblioteker er yderligere lokalt forankret gennem den meget tætte kontakt til de lokale borgere. Ovenfor er beskrevet de positive effekter ved at være så lokalt forankret. Mulighederne for brugerinddragelse, tillid, rådgivning og også politisk legitimitet. Desuden er der

11 i Hedemarken ikke særlig langt til lokale institutioner for børn og unge de ligger lige ved siden af, hvilket betyder meget for vores samarbejdsrelationer. Omvendt betyder den meget stærke identifikation med et boligområde, at vi indtræder i en logik, hvor folk kan se os som et boligsocialt projekt. Hvor biblioteker er og skal være for alle, er boligsociale projekter finansierede af lejernes husleje og derfor primært for områdets beboere. Det betyder, at det er svært for BMH at tiltrække borgere fra andre dele af Albertslund. Også selvom de bor meget tæt på. Flere spørger om vores arrangementer: Er det kun for beboere i Hedemarken? Denne problematik kan vi kun arbejde med ved at være opsøgende uden for boligområdet og indgå samarbejdsrelationer bredt i kommunen. BMHs rådgivende funktion Gennem hele BMHs historie har personalet haft stort ejerskab til biblioteket og engageret sig personligt i bibliotekets lånere. Det har derfor også været naturligt for mange af bibliotekets brugere at henvende sig med forskellige problemer til personalet. Fx oversættelse af breve fra kommunen, forespørgsler om lægehjælp, hjemmepleje og meget andet. Forespørgsler af denne karakter har dog altid haft en uformel karakter og været en tillidssag mellem enkelte personaler og individuelle borgere. Denne funktion er ikke blevet mindre af at biblioteket har udviklet sig til også at være medborgercenter, men har ændret sig i og med, at der er kommet nyt personale og nye tillidsrelationer skal etableres. Det er dog ikke lykkedes at formalisere disse forespørgsler i form af formelle rådgivningsordninger såsom advokathjælp, frivillig socialrådgivning og andet. Dette har flere forklaringer. At der ikke er ressourcer i kommunen til at etablere fremskudte rådgivningsfunktioner sammenlignet med områdets størrelse og bevågenhed Idet der ikke har været et boligsocialt arbejde i området har det været svært at finde støtte til etablering af sådanne ordninger i området Det har været svært at etablere støtte til BMH organisatorisk og hvad angår aktiviteter på tværs af kommunens forvaltninger Vi har ikke afsat alle de ressourcer det i så fald kræver at skubbe på denne udvikling BMH er nu et sted i udviklingen, hvor vi har erfaringer og bevågenhed til at påbegynde dette arbejde. Desuden er Hedemarken lige blevet prækvalificeret til en helhedsplan, en prækvalifikation, som BMH har været inddraget i. Disse faktorer giver os et helt andet fundament for at arbejde videre med en mere formaliseret rådgivningsfunktion. Yderligere arbejdes der nu centralt fra Kultur- og fritidsforvaltningen med Bibliotek og Borgerservice. Et projekt, der også inkluderer BMh ift rådgivning om kommunens digitale selvbetjeningsløsninger. Denne nye funktion har vi arbejdet med i vores indretning, der også skal indbefatte en medborgerserviceafdeling. Bibliotekernes styrke: Frivillighed og tillid BMH er som ovenfor beskrevet forankret i tætte relationer mellem personale og beboere i Hedemarken. Dette har mange fordele, idet den uformelle rådgivning, brugerinddragelsen og hele medborgerskabsarbejdet bygger på tillidsrelationer. Det er disse relationer, der kan legitimere hele medborgercentertankegangen og muliggøre at der kan medieres mellem borgere og myndigheder formelt eller uformelt. Man har længe talt om biblioteksrummet som værdineutralt og derfor som åbent

12 for alle af natur. Det er ikke vores erfaring, at det er det værdineutrale rum, der åbner bibliotekerne op for en bred gruppe af borgere. Institutioner er aldrig værdineutrale. Derimod er det biblioteket som et sted, hvor man kan være i en uformel atmosfære, hvor man kommer frivilligt og hvor der er en unik mulighed for etablering af tillidsskabende relationer mellem et professionelt personale og borgere. Det betyder at hele personalearbejdet står centralt i vores udvikling til medborgercenter. Tillid kræver kontinuitet og relationerne er sårbare ift udskiftning af personale, sygdom, afløsning m.m. Desuden betyder det, at vi på BMH arbejder som værter, hvor vi er opsøgende og byder borgerne velkommen frem for at afvente, at de skal give udtryk for deres behov. Kapitel 4 BMH og den biblioteksfaglige udvikling Selvom biblioteket i Hedemarken altid har arbejdet i meget tætte relationer til borgerne og selvom der på lokalbiblioteker har været tradition for at arbejde mere på tværs af fagligheder, har der ikke været et formaliseret og strategisk arbejde med fx værtsskab og tværfaglighed. Således var der heller ikke ved projektets start en bevidst intention om at arbejde med disse elementer. Arbejdet med konkrete aktiviteter, nye projektmedarbejdere med andre fagligheder og arbejdet med brugerinddragelse og frivillighed har afstedkommet nye muligheder for udvikling af det bibliotekariske arbejde på BMH inden for en række områder. Medborgercenterprojektet som organisatorisk forstyrrelse Da projektet startede, var Biblioteket i Hedemarken organiseret efter en traditionel model for lokalbiblioteker med en bibliotekarisk teamleder og ekspeditionsmedarbejdere, samt bibliotekarer der havde udlånsvagter på både Hovedbiblioteket og i Hedemarken. Enkelte medarbejdere var dog mere fast tilknyttet stedet og desuden var Albertslunds Biblioteks daværende integrationsmedarbejder også tilknyttet. Opdeling af bibliotek og medborgercenter I forbindelse med generationsskifte blev det besluttet, at medborgercenterprojektet skulle have en projektleder, der var også forankret i Albertslund Biblioteks udviklingsteam. Samtidig blev brugerundersøgelsen afsluttet og på baggrund af undersøgelsens konklusioner og erfaringer med, at det var svært at få folk til at deltage i nye aktiviteter, skiftede vi fokus fra aktiviteter til opsøgende arbejde og relationsarbejde. I den forbindelse fik vi midler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til en to-årig projektansættelse, der skulle opdyrke relationer til beboere og samarbejdspartnere i lokalområdet. Projektmedarbejderen blev også forankret i udviklingsteamet og som sådan opstod der en organisatorisk opdeling af Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken: 1. Biblioteksdelen med de mere traditionelle biblioteksfagligheder, der ledelsesmæssigt var forankret i faglige teams på Hovedbiblioteket. Biblioteksdelen havde ikke noget selvstændigt budget. 2. Medborgercenterdelen, hvor medarbejderne ikke var biblioteksfagligt uddannede, ikke havde vagter og andet biblioteksfagligt arbejde og ledelsesmæssigt var forankret i et udviklingsteam. Projektlederen havde her et selvstændigt budget i form af projektmidler. Denne opdeling var uhensigtsmæssig på flere måder. For det første betød det, at der ikke var et samlet team omkring hele udviklingsprojektet, med en leder, der kunne tage beslutninger og arbejde med teamet i

13 forhold til kompetenceudvikling. Konkret var det meget svært at finde mødetidspunkter, hvor alle kunne deltage. Det betød blandt andet, at der i stor hastighed blev udviklet nye aktiviteter og tilknyttet nye frivillige, som ikke var forankret i hele personalegruppen og som nogle medarbejdere selvfølgelig oplevede som svære at integrere i deres daglige rutiner. Der opstod således en oplevelse af, at biblioteksarbejdet var under pres og at det ikke var synligt, hvilken værdi dette arbejde havde i sammenligning med de nye udviklingstiltag, som qua deres nyhedsværdi var meget synlige. Opdelingen betød også, at det biblioteksfaglige personale ikke i tilstrækkelig grad indgik i udviklingen af nye samarbejdsrelationer eller det opsøgende arbejde i lokalområdet. Den biblioteksfaglige leder af stedet indgik således i daglige aktiviteter og var ansvarlig for at tænke biblioteket ind i aktiviteter og samarbejder, men var ikke opsøgende i forhold til eksterne samarbejder. Yderligere blev behovet for en samlet og mere synlig ledelse af stedet stort fordi der blev tilknyttet flere personer, medarbejdere og frivillige, og aktivitetsniveauet var steget markant. Organisatorisk integration af medborgercenter og bibliotek Der eksisterede således en form for organisatorisk pres på medarbejderne, som var tilknyttet BMH fordi den udvikling, som medborgerprojektet havde igangsat stillede nogle nye krav til, hvordan man arbejdede sammen, til kompetenceudvikling og til ledelse. Med ønske om at forankre og at drifte den udvikling af BMH som var igangsat i projektperioden, tog ledelsen af Albertslund bibliotek i foråret 2011 konsekvensen af denne situation og omstrukturerede ressourcerne, således at der nu er et samlet team på BMH med en daglig leder. Desuden er projektmedarbejderen, hvis midler udløber i maj 2012, blevet fastansat med tilknytning til BMH. Yderligere er der i teamet en bibliotekar og en ekspeditionsmedarbejder. Den daglige leder og projektmedarbejderen har ikke en biblioteksfaglig baggrund, men har sat sig ind i det bibliotekariske arbejde og i ekspeditionsarbejdet og varetager således udlånsvagter. Bibliotekaren og ekspeditionsmedarbejderen er fagligt ansvarlige for biblioteksområdet, men har også projektarbejde og deltager i de forskellige aktiviteter. På BMH har denne ændring konkret betydet, at der er mulighed for at arbejde med teamet som en samlet gruppe, der arbejder med samme mål og alle er del af samme erfaringer og succeser. Alle opgaver er lige vigtige og der arbejdes proaktivt på at knytte hele personalet til opsøgende opgaver, kontakt med frivillige osv. Det betyder, at der er mange opgaver og nye arbejdsgange. Fagbureaukrati og tværfaglighed Det tværfaglige arbejde på BMH med ikke fagligt uddannet personale, der indgår i biblioteksdriften har dog afstedkommet en del forstyrrelser på resten af Albertslund Bibliotek. Bibliotekerne er traditionelt organiseret som fagbureaukrati med en skarp opdeling mellem det bibliotekariske fagområde og ekspeditionsområdet. Dertil kommer det administrative område, som også har haft sin selvstændige plads i biblioteket som fagbureaukrati. Det betyder, at der er stærke værdier om faglighed og professionalisme i spil blandt personalernes forskellige sociale fællesskaber. Yderligere er der ofte underliggende diskussioner om hvilken faglighed, der definerer bibliotekerne, og med biblioteksudviklingen og nye aktiviteter er der opstået diskussioner om prioriteringen af publikumsarbejdet. Endelig betyder nedskæringer på biblioteksområdet, at kampe om ressourcer er intensiveret. Prioritering af ikke fagligt personale på BMH og beslutningen om at ikke fagligt uddannet personalet skal indgå i vagtdækningen er et brud på hele måden hvorpå biblioteket er organiseret og bryder med de

14 stærke værdier, som eksisterer i de sociale fællesskaber på biblioteket. Ændringerne har således betydet, at der er kommet et nyt pres på BMH i forhold til den bibliotekariske faglighed og i forhold til faglighed på ekspeditionsområdet. BMH og resten af Albertslund Bibliotek står derfor fremover med den opgave, at etablere nye snitflader mellem Hovedbibliotek og lokalbibliotek, der kan skabe et godt grundlag for den biblioteksfaglige udvikling og som kan være med til at skabe en fælles forståelse af, hvad faglighed er på et sted som BMH. Ansættelse af lokale For på BMH er der brug for mange forskellige typer af kompetencer og med begrænsede økonomiske ressourcer betyder det, at der konstant må prioriteres. Blandt andet har vi valgt at ansætte unge drenge fra lokalområdet som aktivitetsmedarbejdere, der også indgår i det daglige vagtskema og således i biblioteksarbejdet. Børn og unge fylder meget på BMH og dagen kan ofte være præget af mindre konfrontationer, irettesættelser etc. Derudover oplevede vi, at der var en manglende respekt for personalet, herunder for det at være ansat på et bibliotek. For at imødekomme nogle af disse problematikker har vi ansat to drenge på 18 år med samme etniske baggrund som mange af børnene. Deres tilstedeværelse på biblioteket har haft mange positive effekter: Formidling til de andre unge, hvilke daglige opgaver vi tager os af og hvilke intentioner vi har med vores arbejde. = mere respekt omkring vores arbejde. De unge ser os som et sted, hvor det er muligt at få et fritidsjob. Aktivitetsmedarbejderne er vokset op i Hedemarken og deler deres vi med personalet på BMH =Ny viden om området og om børnenes særlige individuelle vilkår. Børn og unge har en anden respekt for mennesker, der kommer fra samme sociale og kulturelle baggrund som dem selv = færre konfrontationer mellem børn / unge og personale. Aktivitetsmedarbejderne repræsenterer de mennesker si gerne vil tilknytte stedet som brugere og stiller spørgsmål til vores måder at håndtere det daglige arbejde på = opbrud i rutiner og ny viden. Omvendt udfordrer det selvfølgelig igen BMHs faglige ståsted som bibliotek, at de unge skal varetage biblioteksfaglige opgaver på ekspeditionsområdet og stiller store krav til det uddannede personale på BMH. Således kommer vi fremover til at arbejde meget med, hvordan vi strukturerer vores arbejdsopgaver og sikrer det faglige niveau samtidig med at vi sikrer, at der plads til mange forskellige baggrunde og kompetencer på BMH. Medborgercenteret og den bibliotekariske formidling Synergierne ved at arbejde tværfagligt omkring udviklingen af BMH har nemlig været væsentlige, både på aktivitetsområdet og på det bibliotekariske område. For eksempel er hele Familienetværket knyttet op på en sammentænkning af relationsarbejde, medborgerskab og en af bibliotekets kerneservices; formidling af viden om børns læsning, sprogudvikling m.m. og forældreskab. Projektet er således forankret i det bibliotekariske arbejde og bibliotekaren indgår på mange niveauer i Familienetværket: Som sparringspartner, opsøgende medarbejder, i arbejdet med brugerinvolvering, i aktiviteter og i samarbejdet med den lokale daginstitution, med sundhedsplejen etc. Disse

15 arbejdssituationer giver nye muligheder for at bringe de bibliotekariske kompetencer i spil på nye måder og bringer bibliotekets kerneydelser ind i nye sammenhænge. I Familienetværksprojektet opstår dermed en unik mulighed for nye formidlingstiltag. Ikke alene i form af nye aktiviteter, men i form af nye og mere ligeværdige samarbejdskonstellationer mellem bibliotekaren, andet fagpersonale og borgerne. Konkret har vi igangsat et erfaringsforløb med forældre og dialogisk læsning. Forældrene bliver ambassadører for højtlæsning i boligområdet, i løbet af foråret indgår vi i et samarbejde med den lokale daginstitution, hvor vi laver et forløb om dialogisk læsning med mellemgruppen, og vi er kontinuerligt i dialog med forældrene om, hvad de kan bruge et bibliotek til og hvordan de opfatter os. Familienetværket er bare et eksempel på, hvordan den bibliotekariske faglighed sættes i spil på nye måder. Hele processen med at nyindrette BMH har været et konstant arbejde med at integrere den biblioteksfaglige formidling i de nye rammer og behov. Dette arbejde er langtfra slut, tværtimod er vi først lige påbegyndt arbejdet med, hvordan vi kan formidle bibliotekets mange materialer på forskellige måder i det fysiske rum. Dagligstuekonceptet og de nye aktiviteter giver mulighed for at bryde med den traditionelle opdeling af materialegrupperne, hvilket igen giver udfordringer i forhold til den måde, hvorpå materialerne kategoriseres på og indgår i systemerne m.v. Kapitel 5 Udfordringer og muligheder: Den stejle læringskurve I evalueringsrapporter bliver vi typisk stillet spørgsmål af karakteren: Hvad er de tre største succeser, og hvad er de tre største udfordringer? Over tid bliver det svært at svare på denne type spørgsmål fordi der for os er sket det, at de største fiaskoer har afstedkommet en læring, der har haft stor værdi for vores arbejde. Omvendt er publikumssucceser ikke altid en succes for BMH. FX har vi ved festaktiviteter med 150 deltagere spurgt os selv om, hvad en fest bidrager med i forhold til bibliotekets udvikling? Er det i overensstemmelse med det sted vi gerne vil være? Og er det okay, at vores PC hjælp nogle gange mere er en snakkeklub end en læringsaktivitet? For hvad er egentlig en læringsaktivitet? Det er således svært at pege på én enkeltstående aktivitet, som har gjort den største forskel. Medborgercenterprojektet er en læringsproces. Og en læringsproces med en meget stejl læringskurve. Således kan man sige, at den største udfordring for personalet på BMH er at samle op på den læringsproces og nå at evaluere og implementere den læring vi gør os. Det handler om udviklingens hastighed, om begrænsede ressourcer og om stigende krav fra omverdenen. De største udfordringer lige nu er at sikre kontinuitet i personalet på grund af barsler og sygdom. Desuden er det rigtig svært at planlægge og estimere, hvor mange ressourcer det egentlig kræver at arbejde med brugerinddragelse og udvikle, samt vedligeholde samarbejdsrelationer. På grund af høj udviklingshastighed og store ambitioner, har vi fået mere arbejde og flere projekter som skal forankres. Derfor er den positive udfordring nu at skrue ned for ambitionsniveauet. De største succeser har været at arbejde med brugerinvolvering, og at folk er begyndt at henvende sig til os idet det opsøgende arbejde og nye udviklingsprojekter har betydet, at vi er blevet synlige. Dialog 2 lektiehjælpsprojektet er en af disse succeser, der uventet kom ind ad døren og har haft mange sidegevinster. Ansættelsen af unge aktivitetsmedarbejdere er en anden succeshistorie og samarbejde med

16 den lokale daginstitution er ved at udvikle sig tilen tredje. Endelig er hele indretningsprojektet blevet modtaget rigtig godt af borgerne, der bruger biblioteket og vi kan allerede nu se, at der er en anden brug af biblioteksrummet og at voksne i højere grad en før kan identificere sig med stedet. Således tegner der sig nu et billede af, hvad det er for en profil BMH skal have i de næste år. Bibliotekets fremtidige profil I det hele taget har vi det seneste år arbejdet meget med BMHs fremtidige profil netop som bibliotek: Hvilke materialer skal vi have, hvor mange og hvorfor? Og konturerne af et en profil er begyndt at dukke frem qua vores erfaringer, tværfaglighed og stærke ambitioner om synergi mellem kerneydelser og medborgercenterprojektet. Centrale elementer i BMHs profil er: Vi vil gerne være et bibliotek med en solid familieprofil Vi vil gerne have flere voksne til at bruge BMH voksen materialer er kommet ud i biblioteket og skal fylde mere, Vi vil gerne udvikle på en medborgerservicefunktion Vi arbejder med BMH som mødested vis dagligstuekonceptet, vores aktiviteter og ved at frigøre et lokale, som man kan låne, hvis man er flere, som gerne vil mødes. Vi arbejder med brugerinddragelse men ud fra stærke værdier om gensidighed og at man godt må stille krav. Vi arbejder med frivillighed og vil gerne inkludere flere foreninger. Vi arbejder tværfagligt, er gode til at bruge hinandens kompetence og er opmærksomme på intern facilitering af forandringsprocesser. Vejen frem er flere formaliserede samarbejder med foreninger og kommunale institutioner.

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Opsamling på erfaringsworkshop

Opsamling på erfaringsworkshop Opsamling på erfaringsworkshop Puljen til efterværn og netværksgrupper 1. februar 2017 Oplevede resultater Overordnet oplever projekterne resultater hos de unge, som er knyttet til sociale kompetencer

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Medborgercenter Dalum, Odense SV

Medborgercenter Dalum, Odense SV Medborgercenter Dalum, Odense SV Velkommen til dialog om Medborgercentres betydning for beboere Når det umulige lykkes og det mærkes på boligområdet Kulturhuset Vollsmose 26. sep. 2012 Medborgercenter

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger Bilag 1 Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens Indsats Ansøgt beløb 2019 Rådets anbefaling 2019 Integrationsrådets Forvaltningens Aktive på arbejdsmarkedet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Kultur- og aktivitetshuset Bolbro Brugerhus Projektet Ud over egen dørtærskel 1. oktober til 31. december 2012

Kultur- og aktivitetshuset Bolbro Brugerhus Projektet Ud over egen dørtærskel 1. oktober til 31. december 2012 RAPPORT: Kultur- og aktivitetshuset Bolbro Brugerhus Projektet Ud over egen dørtærskel 1. oktober til 31. december 2012 Formålet med projektet er at forebygge social isolation og fremme sundhed og livskvalitet

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Skt. Klemens Læringværksted

Skt. Klemens Læringværksted Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

Drejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden

Drejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden Drejebog Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden 0 Indhold Indledning... 1 Baggrund... 1 Formål... 1 Målgruppe... 1 Start en Fars Legestue... 2 Tid

Læs mere

Aftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet

Aftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet Aftaler 2019-2020 for Socialpsykiatrien Psykiatri- og Handicapområdet 2 2019-2020 Dialogbaserede aftaler Psykiatri- og Handicapområdet i Ikast-Brande Kommune er ligesom de andre fagområder en del af det

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Aabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aabenraa i Bevægelse Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 2 Indhold 1. Introduktion........ 3 2. Projektets aktiviteter........ 4 3. Projektets resultater....... 4 4. Projektets virkning.........

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Projekt Bydelssundhed

Projekt Bydelssundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Projekt Bydelssundhed Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Sundhedssekretariat Cand.scient.soc Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60%

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV

UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV Holbæk Kommune vil være borgernes samarbejdspartner, fordi samarbejde styrker både medborgerskab, fælleskab og skaber bedre løsninger og dermed en bedre kommune. Vi skal

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til

Læs mere

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med. Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) I samarbejdet mellem Holstebro kommune og jobcenter, PNVJ, virksomheder/organisationer

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Bibliotekerne og KSE

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Bibliotekerne og KSE Dialogbaseret aftale mellem Viborg Bibliotekerne og KSE 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

EVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården

EVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården EVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården Mødrenetværk- Babygruppen er støttet af BUPLs udviklingspulje og er sammenkædet med Børnehusets Lindegårdens udviklingsprojekt Forældres betydning for

Læs mere

Strategi. for Psykiatri- og Handicapområdet TILLID, DIALOG OG ANSVARLIGHED

Strategi. for Psykiatri- og Handicapområdet TILLID, DIALOG OG ANSVARLIGHED Strategi 2019 2022 for Psykiatri- og Handicapområdet TILLID, DIALOG OG ANSVARLIGHED Indhold Forord... 5 Om strategien.... 6 Vores strategiske pejlemærker... 8 Sundhed.... 11 Inklusion og fællesskab...

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2013 haft kontakt til 17.983 brugere

Læs mere