1. Forside CIVILSAMFUNDSPULJEN STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT eller faseopdelte projekter (budget mellem kr. og 5 mio. kr.)

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af CISU) 1. Forside CIVILSAMFUNDSPULJEN STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT eller faseopdelte projekter (budget mellem kr. og 5 mio. kr.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): ENDEMUH En defensa de la mujer hondureña Videre kapacitetsopbygning til forsvar af kvinders rettigheder i Honduras Mellemamerika Komiteen (MAK) Lokale partnerorganisation(er): Colectivo de Mujeres Trabajadoras de Honduras, på dansk: Kollektivet af Kvindelige Arbejdere i Honduras (COMUTRAH) Land(e): Honduras Landets BNI per indbygger: USD i 2012 Projektstart-dato: Projektslut-dato: Antal måneder: 24 Kontaktperson for projektet: Navn: Jessica Buhl-Nielsen adresse: jessica.buhl.nielsen@gmail.com Ansøgt beløb fra Civilsamfundspuljen: DKK Forbrug pr. projektår: DKK (Samlet beløb delt med antal projektår) Er der tale om en genansøgning? [ ] Nej [ x ] Ja, tidl. søgt dato: December 2013 Er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt. [ x ] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Civilsamfundspuljen eller andre). [ ] C. En indsats, der fra starten er tænkt opdelt i flere projektfaser denne fase er nummer [ ] ud af [ ]. Bemærk at for faseprojekter skal afsnit F udfyldes. Ønskes svarbrev på (vælg en): [ x ] dansk eller [ ] engelsk Resumé (maks. 10 linjer skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet er et toårigt projekt, der har til formål at styrke de lokale demokratiske strukturer i den honduranske kvinderettighedsorganisation COMUTRAH. Projektet finder sted i det nordøstlige Honduras omkring storbyen San Pedro Sula. Situationen i Honduras er kendetegnet ved en svag og ineffektiv stat, manglende respekt for basale rettigheder og høj kriminalitet. Mellemamerika Komiteen har tidligere samarbejdet med COMUTRAH, i sidste omgang gennem en partnerskabsaktivitet afsluttet i juni /03/2014 Dato KØBENHAVN Ansvarlig person (underskrift) JESSICA BUHL-NIELSEN MEDLEM AF MAK CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 0

2 Sted 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Ansvarlig person og position (blokbogstaver) A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) A.3 Den lokale organisation A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvordan er projektet blevet forberedt? B.2 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? B.3 Problemanalyse B.4 Interessentanalyse C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? C.5 Udfasning og bæredygtighed C.6 Forudsætninger og risici D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Rollefordeling for gennemførelsen af projektet D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen E. OPLYSNING E.1 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? F. FASEOPDELTE PROJEKTER F.1 Den samlede faseopdelte indsats CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 1

3 Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning, som findes på de følgende sider. Den samlede ansøgningstekst (afsnit A til E) må maksimalt fylde 25 sider. Ved faseansøgninger må afsnit F derudover fylde 2 sider. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 2

4 Større udviklingsprojekt ( kr. til 5 mio. kr.) A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Mellemamerika Komitéen (MAK) blev stiftet i 1980 som Nicaragua Komiteen. MAK er en solidaritetsorganisation, hvis formål er at mobilisere en aktiv solidaritet med befolkningen i Mellemamerika og støtte kampen for demokrati og bedre levevilkår for udsatte befolkningsgrupper. MAK har tre hovedaktiviteter: Årlige arbejds- og solidaritetsbrigader til Nicaragua og Guatamala, projektarbejde finansieret af indsamlede midler og Danida samt informations- og lobbyarbejde i Danmark. MAK har arbejdet med projektarbejde siden begyndelsen af 1990 erne. Alle projekter er forankret i en baggrundsgruppe bestående af frivillige. Gruppernes medlemmer kombinerer som regel personligt kendskab og engagement med målgruppens virkelighed (eks-brigadister) og faglig kapacitet/nysgerrighed (studerende) samt praktisk projekterfaring (enten ved at inddrage erfarne som medlemmer, eller som ressourcepersoner og via organiserede erfaringsudvekslingsaktiviteter). De gennemgående temaer i vores projektarbejde har været kapacitetsopbygning af lokale folkelige organisationer, folkelig uddannelse og rettighedsarbejde. Vores samarbejdspartnere er som regel folkelige bevægelser (bondebevægelser, maya-bevægelse, og fagbevægelse). Forankring af projektet Det ansøgte projekt er forankret i en baggrundsgruppe bestående af 9 personer med forskellige arbejds- og studiebaggrunde. Baggrundsgruppen er tilknyttet MAK's lokalafdeling i København. En del af gruppen er erfarne kræfter, der var med til at starte den netop afsluttede partnerskabsaktivitet op i 2011, og enkelte var med allerede under opstarten af et Operation Dagsværk (OD) projekt i Endelig er der også nye medlemmer af gruppen, som for første gang er involveret i udviklingsprojekter. Der er således en god blanding af nye og gamle kræfter, som alle har et kendskab til Mellemamerika samt regionens historie og kultur. I det ansøgte projekt ønsker vi at fortsætte samarbejdet med den lokale partner COMUTRAH (Colectivo de Mujeres Trabajadoras de Honduras, på dansk: Kollektivet af Kvindelige Arbejdere i Honduras). COMUTRAH arbejder ud fra en rettighedsbaseret tilgang, som ligger godt i tråd med MAK's fokus. Tidligere projekter i MAK har således omhandlet rettigheder for handicappede, arbejdstagerrettigheder, jordrettigheder og oprindelige folks rettigheder i forbindelse med minedrift, og siden 2011 også specifikt om kvinderettigheder. I det ansøgte projekt bygger vi videre på erfaringerne fra den netop afsluttede partnerskabsaktivitet, som løb fra august 2012 til juni 2013: Kapacitetsopbygning til forsvar af kvinders rettigheder i Honduras (journalnummer PA-apr). I den afsluttede partnerskabsaktivitet var fokus på at støtte COMUTRAH i omstillingen fra primært at arbejde med arbejdstagerrettigheder til primært at fokusere på kvinders rettigheder. Det nye projekt vil arbejde videre med at kapacitetsopbygge COMUTRAH som en decentral medlemsbaseret kvindeorganisation og fortsat støtte organisationen i arbejdet med kvinders rettigheder. Erfaringer i MAK MAK har arbejdet i Honduras siden 2005 i form af støtte til fagbevægelsen. Heraf udspringer samarbejdet med COMUTRAH. I det ansøgte projekt vil vi bygge videre på de erfaringer, vi har gjort os i partnerskabsaktiviteten og generelt i MAK, i forhold til kapacitetsopbygningen af COMUTRAH som folkelig medlemsbaseret kvindeorganisation og med hensyn til arbejdet med kvinders rettigheder i Honduras. Det ansøgte projekt skal derfor ses i direkte forlængelse af partnerskabsaktiviteten. Kapacitetsopbygning udgør det centrale omdrejningspunkt i det ansøgte projekt, hvorfor vi vil bygge videre på de erfaringer, MAK generelt har fra samarbejdet med sine partnere i Mellemamerika og i særdeleshed i sit samarbejde med COMUTRAH. Således indeholder alle vores projekter med partnere i Mellemamerika elementer af kapacitetsopbygning, i form af styrkelse af partnerorganisationen som medlemsorganisation. I samarbejdet omkring kapacitetsopbygning af den lokale organisation søger vi samtidigt, MAK og partnerorganisationen, at påvirke holdninger, herunder de lokale myndigheder. Det ansøgte projekt vil derfor styrke organisationens kapacitet til at udføre fortalervirksomhed og bygge videre på den strategi, der blev udviklet og formuleret under partnerskabsaktiviteten. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 3

5 Siden statskuppet i 2009 har Honduras som land udviklet sig i en negativ retning med høj kriminalitet, forværrede økonomiske forhold, samt høj grad af ustabilitet og usikkerhed. Det er derfor vigtigt, at MAK fortsat støtter COMUTRAH i arbejdet med kvinders rettigheder, og ikke trækker sig ud på baggrund af den forværrede sikkerhedssituation. Det er netop relevant for MAK at fortsætte samarbejdet med COMUTRAH om det ansøgte projekt, fordi vi gennem vores mangeårige virke i Honduras og særligt med udgangspunkt i partnerskabsaktiviteten har opnået et solidt lokalkendskab og forståelse for den aktuelle kontekst, COMUTRAH arbejder i som kvinderetslig organisation. Særligt har partnerskabsaktiviteten bekræftet MAK i, at vi som organisation har kapacitet og den rette erfaring til at gennemføre projekter i samarbejde med COMUTRAH i den skrøbelige kontekst, de opererer i. Endvidere har vi gennem mange års tæt samarbejde med COMUTRAH udviklet et partnerskab præget af gensidig respekt og tillid, hvilket er vigtigt i en situation, hvor partnerorganisationen i Syd opererer i en yderst skrøbelig og farlig situation. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Ikke relevant for denne ansøgning. A.3 Den lokale organisation Organisationens erfaringer og kapacitet COMUTRAH blev dannet i 2003 som en organisation for kvinder, der tidligere havde arbejdet i tekstilindustrien i frihandelszoner i Puerto Cortés i det nordvestlige Honduras. Ligesom i dag, var flertallet af de beskæftigede i tekstilindustrien dengang kvinder. De første medlemmer af COMUTRAH var kvindelige arbejdere, der havde været fagligt aktive, og som var blevet sortlistet af tekstilfabrikkerne på grund af deres engagement i fagforeninger. Det betød, at de ikke havde mulighed for at få arbejde i tekstilindustrien igen. Kvinderne dannede derfor COMUTRAH, hvor de samarbejdede om mindre indkomstskabende aktiviteter, som for eksempel salg af kosmetik og undertøj, for derved at hjælpe sig selv og hinanden. COMUTRAHs formål var samtidigt at oplyse arbejderne - primært kvinder - i tekstilindustrien om deres rettigheder og om fordelene ved at organisere sig fagligt. I perioden samarbejdede MAK med FESITRADEH (på dansk: Arbejdernes Demokratiske Fagforbund i Honduras) og et andet honduransk fagforbund, FITH, om projektet Arbejdere i eksportproduktionszoner - brikker i globaliseringen (herefter "OD-projektet"), som var finansieret af Operation Dagsværk. I dette projekt arbejdede vi - ud over alfabetiseringskurser til mere end 700 arbejdere eller tidligere arbejdere i tekstilindustrien - med at uddanne frivillige promotorer, hvis rolle var at undervise og oplyse andre arbejdere om sundhed, rettigheder og kollektive løsningsmodeller i deres lokalsamfund. Derigennem blev der skabt sociale, uformelle netværk lokalt i de enkelte boligområder med henblik på at danne grupper til at støtte hinanden, opnå viden om rettigheder, dele erfaringer og gennemføre små-projekter i fællesskab. Flere af promotorerne og medlemmerne i boligområderne var, eller er senere blevet, aktive medlemmer i COMUTRAH. Som følge af den internationale finansielle krise, der startede i 2008, er en lang række tekstilfabrikker i Hondur lukket, og mange fagforeninger er dermed blevet opløst. FESITRADEH er blevet hårdt ramt og er i dag et fagforbund uden fagforeninger og reelle aktiviteter. COMUTRAH har derimod formået at bevare kontakten til mange af netværkene i lokalsamfundene, og fordi mange af FESITRADEHs medlemmer også er medlemmer af COMUTRAH, har det de seneste år været naturligt for forretningsudvalget og de mest aktive medlemmer primært at lægge deres energi i COMUTRAH. I 2011 fik MAK lov til at bruge de resterende midler fra ODprojektet på seks måneders forlængelse af projektet, hvor FESITRADEH bad om, at vi under forlængelsen samarbejdede direkte med COMUTRAH. Med projektforlængelsen begyndte COMUTRAH at fokusere på oplysning om kvinderettigheder og demokratiske rettigheder, ud over deres tidligere fokus på at oplyse kvinderne om deres arbejdstagerettigheder. Gennem arbejdet med kvindelige arbejdere i de fattige boligområder er FESITRADEH og COMUTRAH dagligt stødt på voldsramte kvinder, hvilket førte til, at COMUTRAH i stadig højere grad begyndte at arbejde med denne problematik. COMUTRAH begyndte således at gå igennem en transitionsproces fra at være en primært fagligt orienteret organisation forankret i fagbevægelsen til at være en selvstændig medlemsorganisation med fokus på kvinders rettigheder. COMUTRAH er nu en selvstændig organisation, som afholder generalforsamlinger hvert fjerde år, hvor et forretningsudvalg vælges og dets forskellige poster fordeles. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 4

6 Det overordnede formål med partnerskabsaktiviteten (journalnummer PA-apr), som COMUTRAH og MAK gennemførte fra august 2012 juli 2013 var at styrke COMUTRAH i sin transitionsproces til kvindeorganisation. Fokus var på at udvikle, konsolidere og udbygge COMUTRAHs demokratiske strukturer, at formulere og implementere en medlemsstrategi samt udvikle en strategi for fortalervirksomhed. Partnerskabsaktiviteten blev afsluttet med succes. Hvor COMUTRAH tidligere var centralt ledet af et forretningsudvalg og bestod af uformelle, løst organiserede netværk af medlemmer i de enkelte boligområder består organisationen nu af følgende strukturer, processer og strategier: COMUTRAH har nu udover sit forretningsudvalg også fire demokratisk valgte lokalbestyrelser i fire lokale boligområder. Lokalbestyrelserne mødes regelmæssigt og arbejder systematisk ud fra en arbejdsplan. De rekrutterer medlemmer og har opstartet en indsamling i hvert boligområde, for at understøtte deres lokalorganisation økonomisk og hjælpe kvinder i nød. De organiserer og afholder selvhjælpsmøder for deres medlemsbase og støtter kvinder i sager om vold. Tillige arbejder de fire lokalbestyrelser for at sætte kvinders rettigheder og indflydelse på dagsordenen i samfundet via alliancer med byråd, skoler og kirker. Lokalbestyrelserne opnår støtte og rådgivning fra forretningsudvalget, herunder i medlemsrekruttering, afvikling af selvhjælpsmøder og i sager om vold mod kvinder. Under partnerskabsaktiviteten fik medlemmerne af forretningsudvalget styrket deres kapacitet til at støtte og rådgive lokalbestyrelserne i deres organisatoriske arbejde samt deres kapacitet og muligheder for at støtte kvinder i konkrete sager om vold. I sidstnævnte er det medlemmerne af forretningsudvalget, der rådgiver og organiserer den eventuelle retslige proces for de pågældende kvinder. Medlemsbasen i de fire boligområder oplever, at partnerskabsaktiviteten har resulteret i en fremvoksende solidaritet og gensidig støtte lokalt i boligområderne, hvilket ikke var tilfældet før, hvor der intet organiseret medlemsnetværk var. Kvinderne deltager regelmæssigt i selvhjælpsmøderne i deres lokalsamfund, hvor de giver råd, støtte og vejledning til hinandens livssituation. De føler en større tilknytning til organisationen, og har højnet deres selvtillid som kvinder, hvilket hjælper dem med at værdsætte sig selv, hinanden og deres familier. De har tillige opnået et større kendskab til deres rettigheder, og hvordan de kan forsvare dem. Kvinderne ved, at de kan søge hjælp og støtte hos COMUTRAH i sager om vold, og de er i stand til at rådgive andre kvinder i samme situation om, hvor og hvordan de kan få hjælp fra COMUTRAH. Ligeledes har COMUTRAH udarbejdet en medlemsstrategi, som skal hjælpe organisationen med at rekruttere medlemmer. Den skal styrke bæredygtigheden af COMUTRAH ved at fastholde medlemmerne i netværkene og styrke de tre niveauer i organisationen (medlemsbasen, lokalbestyrelserne og forretningsudvalget), samt øge kendskabet til kvinders rettigheder hos medlemmerne. COMUTRAH har også udarbejdet en strategi for fortalervirksomhed, der har hjulpet organisationen med at definere sit eget ståsted i den nationale og lokale kontekst og med at definere hvilke alliancer, der vil være relevante for organisationen. COMUTRAH har desuden identificeret alliancer på både lokalt og nationalt plan, med hvilke de har indledt kontakt og samarbejde (se senere uddybelse). Begge strategier er i proces med at blive implementeret i organisationens virke. Til trods for partnerskabsaktivitetens resultater er det en længere proces at omstille en organisation fra en centraliseret faglig organisation til en decentral medlemsstyret organisation, som partnerskabsaktiviteten kun er en indledende del af. Foruden et stort arbejde med at opbygge de decentrale strukturer, fordrer omstillingsprocessen også en holdningsændring blandt såvel ledelse som medlemmer. Der er således forskel på at lede et centraliseret fagforbund og på at lede en decentral græsrodsorganisation. MAK og COMUTRAH er derfor enige om, at partnerskabet bør fortsættes med fokus på yderligere styrkelse af COMUTRAHs lokalafdelinger og deres ledelser. COMUTRAHs medlemmer og indsatsområder COMUTRAH har aktuelt ca medlemmer. For at være medlem af COMUTRAH kræves det i princippet, at man betaler et månedligt symbolsk beløb (kun få medlemmer har dog råd til at betale), og at man gennem sine handlinger viser solidaritet med andre kvinder, både medlemmer og ikke-medlemmer af COMUTRAH. COMUTRAH er organiseret omkring otte medlemsnetværk i otte forskellige boligområder omkring byerne Puerto Cortés og San Pedro Sula i det nordvestlige Honduras. Det drejer sig om følgende: Chameleconcito, Los Laureles, La Sland, Camaguey, Tulian Campo, Concordia, Tulian Rio og Omoa. Disse er alle store boligområder beboet af arbejdere i tekstilindustrien eller i den uformelle sektor og udgør dermed den sociale base for den del af fagbevægelsen, som COMUTRAH har rødder i. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 5

7 De fire områder, der var en aktiv del af partnerskabsaktiviteten, var Chameleconcito, Jutosa (som i sidste kvartal af projektet trak sig ud grundet interne stridigheder, hvor Camaguey overtog deres plads), Los Laureles y La Sland (se kort over området i Bilag G). I det ansøgte projekt er der behov for at inkludere to nye boligområder i den organisatoriske proces omkring konsolidering af medlemsnetværk og lokalbestyrelse. Der er tale om følgende boligområder: Tulian Campo og Concordia (se bilag G). Som led i partnerskabsaktivitetens oplysningsaktiviteter gennem lokale medier, har kvinder fra disse boligområder selv presset på for at blive en formel del af organisationen, men disse boligområder har selvsagt ikke tidligere indgået i en organisatorisk proces ligesom de fire resterende boligområder. COMUTRAHs samarbejdspartnere Igennem partnerskabsaktiviteten har COMUTRAH identificeret og indledt samarbejde med mange relevante partnere på lokalt og nationalt plan. Disse alliancer er: Programa de Reinsercion Social (et socialt program under staten, rettet mod udsatte risikogrupper), EMI (Equipo de Monitoreo Independiente, som foretager undersøgelser af arbejds- og levevilkår omkring frihandelszonerne og giver værktøjer til de sociale organisationers arbejde), OFRANETH (en kvindeorganisation for Garífunas, dvs. honduranske kvinder med afrobaggrund), Visitacion Padilla (en kvindeorganisation, der p.t. arbejder på en reform af den honduranske lovgivning om vold mod kvinder), Foro de mujeres por la vida (et forum af 12 kvindeorganisationer, som i alliance arbejder for at forsvare kvinders rettigheder i det nordlige Honduras). COMUTRAH har yderligere startet alliancer med et kommunalt kvindekontor kaldet La Oficina de la Mujer (som forvalter kommunens økonomiske midler målrettet kvinder, hvilket svarer til fem procent af kommunens budget) og et Consultorio Juridico, som er en del af et universitets program, der yder gratis advokathjælp (for La Oficina de la Mujer og Consultorio Juridico, jf. afsnit B1 og B4). I dette projekt vil der også være inkluderet et krav om, at COMUTRAH skal identificere og ansøge hos mindst to andre samarbejdspartnere for at sikre at COMUTRAH har andre økonomiske muligheder ved afslutning på dette projekt, mhp. at sikre bæredygtigheden af organisationen. Potentielle fonde kunne være: Global Fund for Women ( der yder forskellige former for tilskud til kvindegrupper, der arbejder for at skabe forandringer i lokalsamfundet eksempelvis i forhold til vold mod kvinder. Fonden lægger vægt på, at kvinderne selv er de bedste til at skabe denne forandring, hvorfor kvindegrupperne selv er ansøgere. Mellemamerika er et af deres prioritetsområder. The Virginia Gildersleeve International Fund (VGIF) ( der støtter små græsrodsprojekter, blandt andet i Honduras. Fonden styrker kvinders og pigers empowerment, hvor kvindegrupperne også selv er ansøgere. Civilsamfundsorganisering fra neden i en skrøbelig kontekst De offentlige institutioner som stat og kommune er fraværende i de boligområder, COMUTRAH opererer i. COMUTRAH er reelt den eneste kvindeorganisation, og sociale organisation, der er til stede lokalt i områderne, og som kan støtte kvinder, der er ekstremt marginaliserede af vold og fattigdom. De medlemmer, der indgik i partnerskabsaktiviteten, har beskrevet, at de før deres engagement i COMUTRAH levede isolerede med deres problemstillinger. Derfor gør det en stor forskel i deres liv, at de via deres medlemskab af COMUTRAH nu ved, hvem de kan støtte sig til lokalt i forhold til at opnå råd, vejledning og støtte (her især i forhold til vold i hjemmet). COMUTRAH er tillige en organisation, der går på tværs af politiske og religiøse tilhørsforhold, og dermed det eneste lokale sted, der kan samle kvinderne bredt. COMUTRAHs organisering af kvinderne lokalt i boligområderne har ført til, at COMUTRAH har gjort sig mange erfaringer med at arbejde i en skrøbelig situation. Sikkerhedssituationen i Honduras er ekstremt kritisk og organiseret kriminalitet er meget udbredt. I flere af lokalområderne er det reelt kriminelle bander, der har kontrollen og fra vores statusrapport i februar 2013 til afslutningen af projektet i sommeren 2013 er situationen ikke blevet bedre. Den usikre sikkerhedssituation har bevirket, at COMUTRAH er i gang med at nytænke sin strategi omkring støtte af kvinder i sager om vold: hvilke kvinder de skal støtte, og hvordan de kan støtte kvinder i sager om overtrædelse af deres rettigheder uden at bringe sig selv i fare. COMUTRAH er meget opmærksomme på ikke at sætte kvinderne i unødvendig fare ved at anlægge en alt for konfrontatorisk linje i sager, der involverer bandemedlemmer. COMUTRAHs medlemmer er dog vante til med at leve i den usikre kontekst, og de ved ofte, hvad der er bedst at gøre i kritiske situationer, derfor har vi tillid til, at de kan håndtere endnu et projekt i denne kontekst specielt med yderligere forholdsregler om, hvordan deres arbejde skal realiseres fremover. For COMUTRAH handler det om at finde en balance, hvor de på den ene side kan arbejde for kvindernes rettigheder og opbygge organisationen uden samtidig at komme i konflikt med de lokale bander. COMUTRAHs CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 6

8 arbejde er således i flere lokalområder afhængig af, at de organiserede kriminelle ikke ser organisationen som en trussel. Under disse omstændigheder finder vi i MAK, at COMUTRAHs arbejde og fremskridt er meget imponerende. De grundlæggende organisationsformer, der blev skabt under partnerskabsaktiviteten, har vist sig holdbare i den skrøbelige kontekst, COMUTRAH opererer i, og udgør afsættet for det ansøgte projekt. Vi finder, at den civile organisering fra neden, som COMUTRAH praktiserer, er tvingende nødvendig i en situation, hvor organiseret kriminalitet i et vist omfang udfylder tomrummet efter en svag statsmagt. A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Kontakt mellem MAK og COMUTRAH samt hidtidige samarbejde Som tidligere nævnt har MAK haft kontakt med COMUTRAH som en del af FESITRADEH siden 2003, hvor vi forberedte OD-projektet. Siden 2011 har vi samarbejdet med COMUTRAH (se afsnit A.3 for uddybning). COMUTRAH har en stærk organisatorisk ballast med sine rødder i fagforeningen, hvoraf en stor andel af medlemmerne af forretningsudvalget tidligere har været fagligt organiserede. Samtidigt er COMUTRAH som demokratisk og decentral medlemsorganisation ny og i proces med sin konsolidering, alt imens den nationale og lokale kontekst, de operer i, forværres for hver dag. Det ansøgte projekt bygger derfor videre på det foregående samarbejde og dets læringsprocesser omkring opbygning af en decentral demokratisk kvindeorganisering fra neden i en skrøbelig kontekst. Hvordan vil det ansøgte projekt udvikle relationen mellem partnerne? Relationerne mellem COMUTRAH og projektets baggrundsgruppe i MAK er allerede tætte, da flere af medlemmerne har besøgt COMUTRAH i Honduras og samarbejdet med en række af organisationens medlemmer både under OD-projektet samt under partnerskabsaktiviteten. Et nyt projektsamarbejde vil skabe yderligere forståelse for hinandens styrker og svagheder som organisationer, medføre nye læringsprocesser i forhold til at samarbejde omkring decentral kvindeorganisering i Honduras som skrøbelig kontekst, og videreudvikle vores kapacitet til samarbejde omkring projektudvikling. MAK som organisation, og baggrundsgruppen i særdeleshed, vil således med aktiviteten øge sit kendskab til Honduras og vilkårene for landets civilsamfund. Vi vil dermed bedre kunne oplyse den danske befolkning om situationen i landet og fattige kvinders udsatte position. Hvad bidrager hhv. MAK og COMUTRAH med? Baggrundsgruppen til det ansøgte projekt i MAK vil i det kommende projekt, udover at bidrage med at stå for ansøgningsfasen og en fremtidig formidling af pengene, kunne bidrage med en stærk gruppe på 9 faste medlemmer, som alle har et godt kendskab til COMUTRAH og situationen i Honduras. Ydermere har vi fra partnerskabsaktiviteten også et godt kendskab, til hvordan vi bedst kan være til rådighed for COMUTRAH, når de har brug for hjælp eller rådgivning. Vi vil bidrage med at holde projektet på rette vej igennem projekttilsyn, månedlige regnskabsrapporter, samt kvartalsvise statusrapporter. Ud fra disse kan vi hjælpe projektteamet og forretningsudvalget med at evaluere den hidtidige proces, samt komme med gode råd og vejledning både i forhold til projektet i almindelighed samt i forhold til at holde det inden for de formelle krav og retningslinjer. Endvidere har MAK som organisation erfaring med opbygning og kapacitetsopbygning af folkelige organisationer (bondeorganisationer, handicaporganisationer og oprindelige folks organisationer), hvor medlemmer uden vederlag bruger tid og energi på at uddanne sig og opbygge organisationer, der arbejder til fordel for dem selv, deres naboer, deres folk, med-kooperativister og / eller andre handicappede. Det ansøgte projekt, som vil løbe over en toårig periode, anses for at være realistisk at implementere af fire centrale årsager. For det første er COMUTRAHs organisationsstruktur, i dag, i højere grad forankret ude i de lokale boligområder, hvor lokalbestyrelserne vil bidrage til at sikre gennemførslen af det ansøgte projekts aktiviteter målrettet medlemsbasen. For det andet har COMUTRAH siden OD-projektet vist sig som en stabil samarbejdspartner, der opnår de fastsatte målsætninger i samarbejdet til trods for den ustabile situation i landet. For det tredje har det stærke projektteam, der har spillet en afgørende rolle i at sikre partnerskabsaktivitetens succes og tillige har lang erfaring i fagforeningsregi med større internationale projekter (herunder MAKs tidligere OD-projekt), tilkendegivet, at de kan fortsætte i det ansøgte projekt, hvilket COMUTRAH og MAK har stor interesse i. For det fjerde har forretningsudvalget modtaget kapacitetsopbyggende kurser igennem partnerskabsaktiviteten, hvilket gør dem endnu mere erfarne og forberedte på det kommende projekt. Det ansøgte projekt vil yderligere styrke forretningsudvalgets kompetencer inden for projektstyring. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 7

9 COMUTRAH vil bidrage med et erfarent projektteam, et erfarent forretningsudvalg, konsoliderede lokalbestyrelser, samt deres samlede viden om den honduranske kontekst i det kommende samarbejde. Særligt forretningsudvalget og projektteamet vil være centrale i projektet, da de vil stå for at implementere projektet i praksis. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvordan er projektet blevet forberedt? Denne projektansøgning er et resultat af det samarbejde, som COMUTRAH og MAK har indledt i partnerskabsaktiviteten (se statusrapporter til journalnr PA-apr den afsluttende statusrapport med revideret regnskab er indsendt i januar 2014). Selvom resultaterne af partnerskabsaktiviteten har været yderst positive, er erfaringerne, at det: For det første er særligt krævende at arbejde med organisationsudvikling i en så skrøbelig kontekst, som medlemmerne af COMUTRAH lever i, og for det andet at omstillingsprocessen til kvindeorganisation kræver yderligere styrkelse for, at organisationen bliver tilstrækkelig bæredygtig. COMUTRAH og MAK oplever således, at det er vigtigt at støtte op om og videreudvikle de indledende processer, partnerskabsaktiviteten satte i gang. Se også problemanalysen i afsnit B3. Som del af de to tilsyn, der blev udført som del af partnerskabsaktiviteten, har COMUTRAH og MAK i samarbejde gennemført en identifikation af det ansøgte projekt i perioden januar 2013 samt 24. juni 10. juli Involvering og tæt dialog med COMUTRAHs medlemmer på dets forskellige organisatoriske niveauer har været en vigtig prioritet for såvel COMUTRAH som MAK i udformningen af dette projekt. Under begge tilsyn er der blevet gennemført fokusgruppeinterviews med medlemmer og lokalbestyrelserne fra de fire boligområder. I hvert interview er de blevet spurgt om de mest signifikante forandringer (Most Significant Change), de har oplevet personligt, såvel som for den lokale organisation af kvinder i deres boligområde via deres deltagelse i partnerskabsaktiviteten, hvilke drømme de har for fremtiden som medlemmer af COMUTRAH, og hvilke indsatsområder deres organisation skal tage fokusere på fremover. Kvinderne i de fire boligområder har under begge tilsynsbesøg givet udtryk for, at partnerskabsaktivitetens indledende processer med at organisere kvinderne på lokalt niveau, støtte og rådgive kvinderne i sager om krænkelse af deres rettigheder, samt den bevidstgørende indsats i forhold til lære deres rettigheder at kende som kvinder og hvordan de kan forsvare dem, har været yderst relevante. Disse indsatsområder er den primære måde, deres organisation kan afhjælpe deres mest presserende problemstillinger på i forhold til den virkelighed, de som kvinder lever i. Derfor ønsker de en fortsættelse og videre styrkelse af samme indsatsområder, som partnerskabsaktiviteten indledte (se afsnit B3 for yderligere uddybning). De fire eksisterende lokalbestyrelser, forretningsudvalget og COMUTRAHs projektteam har derudover deltaget i en workshop baseret på Appreciative Inquiry (kaldet 4-D modellen) faciliteret af MAK i juni-juli 2013, hvor deres positive erfaringer fra foregående partnerskabsaktivitet og fra deres hidtidige organisationsarbejde blev undersøgt sammen med deres drømme for fremtiden, og i fællesskab blev der lavet en prioriteringsliste af de indsatsområder, som indgår i det ansøgte projekt. Workshoppwn har bekræftet MAK og COMUTRAH i, at COMUTRAH er på rette vej i sin udvikling, men at der er brug for, at organisationen bliver endnu stærkere. Dels for at kunne støtte, hjælpe og organisere endnu flere kvinder, som i fællesskab kan arbejde for at gøre en forskel både i deres egen hverdag for sig selv og deres familier og dels for at ændre de strukturer, der undertrykker dem i samfundet; i første omgang lokalt, men senere regionalt og nationalt gennem alliancer og fortalervirksomhed. Af mere projekt teknisk art har forretningsudvalget og projektteamet også udarbejdet en kontekstanalyse, en interessentanalyse, et problem- og måltræ, samt en overordnet projektskabelon i samarbejde med MAK. Nogle af disse analyser blev påbegyndt i januar 2013 og færdiggjort i juni-juli samme år. Afslutningsvis har projektteamet og MAK udarbejdet en projektmatrix og et budget i juli 2013 med udgangspunkt i de foregående analyser. Projektmatrix og budget var blevet forelagt og godkendt af COMUTRAHs forretningsudvalg, inden delegationen fra MAK tog tilbage til Danmark for at påbegynde projektansøgningen. Herefter har der løbende været mailkommunikation og skype-samtaler med medlemmer af forretningsudvalget og projektteamet i forhold til udformningen af den endelige projektansøgning. Efter afslaget på den første projektansøgning har MAK haft løbende dialog med COMUTRAH om justering af projektmatrix og budget frem mod den nuværende ansøgning med dens prioritering af indsatsområder. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 8

10 Derudover har repræsentanter fra COMUTRAHs forretningsudvalg og projektteam samt delegationen fra MAK holdt møder med to alliancepartnere til COMUTRAH i juni-juli 2013: Det kommunale kvindekontor kaldet La Oficina de la Mujer og den gratis advokathjælp, gennem det lokale universitet, ved navn El Consultorio Juridico. Temaerne på disse møder var de to instansers samarbejde med COMUTRAH de bakker begge op om COMUTRAH som organisation - samt den juridiske proces i forbindelse med anmeldelse af voldssager og sager om betaling af hustrubidrag. Hver lokalbestyrelse har desuden kontakt til deres lokale byråd (patronatos), der kender til og støtter op om organisationens arbejde lokalt. B.2 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Geografisk foregår aktiviteten i det nordvestlige Honduras i fattige boligområder omkring storbyen San Pedro Sula og containerudskibningshavnen i Puerto Cortés. Området har 2,1 millioner indbyggere og har i mange år været den økonomiske motor i Honduras, idet den genererer ca. halvdelen af landets bruttonationalprodukt. Flertallet af Honduras' tekstilfabrikker (80 %) findes nemlig i dette område. Tekstilfabrikkerne har historisk set været en sektor med hovedsageligt kvindelige arbejdere, der arbejder for en lav løn, og hvis arbejdstagerrettigheder ikke eller kun i ringe grad respekteres. Området er et populært mål for arbejdsløse fra andre dele af Honduras, der søger arbejde. En stor del af migranterne, der kommer til området, er unge kvinder, som kommer til byen uden økonomiske ressourcer og sociale netværk, og ofte ender som enlige mødre med ringe uddannelses- og jobmuligheder. Fire faktorer, der destabiliserer Honduras i særlig grad området omkring San Pedro Sula For det første har statskuppet i Honduras i juni 2009, hvor præsidenten Manuel Zelaya blev afsat og måtte flygte i eksil, samt den efterfølgende politiske krise, haft stor betydning for hele det honduranske civilsamfund. En stor del af civilsamfundet støttede aktivt den afsatte præsident med strejker, vejblokader og besættelser af offentlige bygninger. I månederne umiddelbart efter kuppet lod den siddende regering hær og politi slå hårdt ned på oppositionen, hvilket især gik ud over fagligt aktive og regeringskritiske journalister. De politiske forhold i Honduras er i dag kun delvist normaliserede. Der blev gennemført et parlamentsvalg i november 2009, den afsatte præsident Zelaya vendte tilbage til Honduras fra sit eksil i 2011, og modstandsbevægelsen har efterfølgende dannet et politisk parti kaldet Libre med den afsatte præsidents kone som præsidentkandidat til valget i november Valget afledte protester i gaderne og store dele af civilsamfundet har sat spørgsmålstegn ved dets legitimitet og gyldigheden af valgresultaterne. Til trods herfor blev parlaments- og præsidentvalget erklæret gyldigt og den konservative Juan Orlando Hernández fra Partido Nacional blev valgt til præsident. Som det fremgår nedenfor, markerer statskuppet i 2009 ikke kun et vendepunkt i landets økonomiske udvikling til det værre, men påvirker i høj grad dagens politiske og sociale landskab, som er præget af dyb splittelse. Den svækkelse af retssikkerheden for aktive i oppositionsbevægelsen, der fandt sted omkring kuppet, er stadig aktuel i dag. Det er farligere end nogensinde at være fagligt aktiv, og trusler mod liv og familie på baggrund af politisk aktivitet er ikke et ukendt fænomen. Politisk vold maskeres som almindelig kriminalitet, og journalister, advokater, menneskerettigheds-forkæmpere, og fagligt organiserede forsvinder sporløst som følge af deres aktive virke. 30 journalister og 60 menneskeretsadvokater er dræbt siden kuppet (Ulandsnyt, ). For det andet har svækkelsen af civilsamfundet og den honduranske retsstat, som kuppet medførte, ført til en stigning i bande- og narkokriminaliteten. San Pedro Sula er i særlig grad plaget af kriminalitet, og byen har verdens højeste mordrate (173 pr indbyggere i 2012, kilde: IUDPAS-UNAH 2013) for en by, der befinder sig uden for krigszone 1. Narkobander har slået rod og udøver deres virke i de urbane områder omkring San Pedro Sula, da byen befinder sig på narkoruten op igennem Mellemamerika, over Mexico, til USA. Narkobanderne består primært af unge mænd (men også af unge kvinder), hvilket afspejles i drabsstatistikkerne. Fra januar til marts 2013 udgjorde unge mellem 15 og 34 år 61,8 % af Honduras totale mordofre (Kilde: IUDPAS-UNAH 2013). Også COMUTRAH og dens medlemmer er i den grad påvirket af retsløsheden i Honduras. I to ud af COMUTRAHs fire organiserede boligområder har narkobanden 18 i dag den reelle kontrol og udgør en stor trussel mod den del af lokalbefolkningen, der ikke er involveret i dens aktiviteter ( 18 har allieret sig med narkokartellet Las Zetas fra Mexico). Den honduranske stat har ikke været i stand til at komme kriminaliteten og volden til livs, og politi og domstole er kendetegnet ved ineffektivitet og korruption. Dette betyder, at en stor del af befolkningen reelt befinder sig uden for landets lov og ret. Flere analytikere 1 I Honduras generelt er antallet af mord fra 2004 til 2012 steget med 232,8 % (Kilde: IUDPAS-UNAH 2012) CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 9

11 peger på, at en af grundene til, at Hernández vandt over Libre, som oprindeligt førte i meningsmålingerne, var hans løfte om at gøre hvad end der skal til for at forbedre lov og orden i landet, herunder styrke det militære politi betragteligt. Tidligere har den hårde kurs mod den eskalerende kriminalitet dog stort set været virkningsløs, og det frygtes, at Hernández udmelding vil betyde endnu større undertrykkelse af civilsamfundet end tilfældet allerede er. For det tredje er Honduras i lighed med andre mellemamerikanske lande mærket af følgerne af den internationale finansielle krise med faldende eksport og aftagende pengeoverførsler fra honduranere i USA. Den faldende eksport har især ramt tekstilindustrien, hvor flere fabrikker er lukket siden Særligt kvinder bosiddende i de urbane områder er påvirket af den generelle økonomiske krise, landet befinder sig i. I et studie fra 2010 beskriver det tidligere UNIFEM (det nuværende UN WOMEN), at selvom de honduranske kvinder i mindre grad end mændene har adgang til det formelle arbejdsmarked (henholdsvis 36 % af kvinderne og 72 % af mændene), har mere end halvdelen af de jobs, der er blevet nedlagt i de urbane områder som følge af den økonomiske krise, været udført af kvinder (UNIFEM; AGEM 2010: Impacto de la Crisis Económica Internacional en las Mujeres Hondureñas ). Kvinderne er nu overladt til at søge beskæftigelse i den uformelle sektor, som er præget af en lav grad af økonomisk sikkerhed og dårlige arbejdsforhold, hvilket gør kvinderne endnu mere sårbare for vold og kriminalitet i det offentlige rum. Desuden viser en rapport fra Centre for Economic and Policy Research (CEPR), at den økonomiske og sociale ulighed i Honduras er eksploderet efter statskuppet. Nu er Honduras det land i Latinamerika, der på kortest tid har oplevet den største stigning i uligheden, og er samtidigt det land i regionen med størst ulighed i distributionen af befolkningens indkomst. Dette skyldes ikke kun den økonomiske krise, men i høj grad også den økonomiske politik i landet ført efter kuppet. Hvor procentdelen for fattige og ekstremt fattige faldt under præsident Zelaya, er den nu steget igen under den afgående præsident Lobos regeringsperiode (Ulandsnyt, ). Det er samtidigt blevet betydeligt dyrere at leve i Honduras, hvilket især rammer de kvinder, der har mistet deres job og ikke har adgang til den formelle jobsektor. Ifølge FNs målinger er den gennemsnitlige pris af forbrugsvarer og services for honduranske husholdninger, målt ved forbrugerprisindekset (FPI), steget med 48% mellem 2005 og Selvom landets bruttonationalindkomst (BNP) per indbygger er steget med 57%, viser Verdens Bankens seneste måling, at de rigeste 20% af honduranerne tjente 63.9% af den samlede indkomst, mens de fattigste 20% tjente blot 1.5%. Derudover oplever COMUTRAHs medlemmer i stigende grad, at de skal bidrage med egenbetaling, når de eller deres familie gør brug af det offentlige sundhedsvæsen og uddannelsessystem, som ellers i princippet er gratis. En fjerde faktor, der bidrager til de honduranske kvinders udsatte situation er macho-kulturen. Vold mod kvinder har længe været et problem i landet, men siden kuppet er dets omfang og brutalitet vokset, hvilket peger på et bekymrende mønster af normalisering og straffrihed. Fra 2005 til 2011 er antallet af mordofre blandt kvinder steget med 192,6 % i Honduras (Kilde: IUDPAS-UNAH 2012). Diskrimination på baggrund af køn er en institutionaliseret del af det honduranske samfund, hvilket afspejler sig i retssystemet og politiets prioritering af ressourcer. Mindre end ét ud af fem kvindemord (femicidio) bliver efterforsket. I praksis betyder dette straffrihed for voldsmændene og signalerer, at vold mod kvinder er acceptabel. Siden kuppet i 2009 er både retssystemets og politiets troværdighed og legitimitet faldet betragteligt i befolkningen. Offentlige indsatser på området Det kommunale kvindekontor, La Oficina de la Mujer, beskæftiger sig med kvinder, der har været udsat for vold i boligområderne omkring San Pedro Sula og Puerto Cortés. COMUTRAH oplever dog i praksis, at kontoret har meget begrænsede ressourcer, og at deres services kun kommer de kvinder til gavn, der støtter det politiske parti, som sidder på magten i kommunen. Det betyder, at der ikke findes en neutral og partipolitisk uafhængig offentlig instans, der støtter kvindernes rettigheder i de udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende for de offentlige programmer, som oftest tildeles efter politiske tilhørsforhold. Alliancedannelse er derfor nødvendig for at sikre, at projektets boligområder prioriteres. Det er lykkedes COMUTRAH at skabe en alliance med det statslige program målrettet udsatte grupper (Programa de Reinserción Social) i forbindelse med kurser i sundhed. Uden denne alliance, ville boligområderne, hvor COMUTRAH opererer, næppe være tilgodeset idet politisk klientgørelse er et udbredt fænomen i Honduras. (Se også B4 for mere om aktørerne på området). En skrøbelig situation På baggrund af et undertrykt civilsamfund og voksende kriminalitet uden for retsstatens kontrol, kombineret med et dybt splittet honduransk samfund, forværring af befolkningens levevilkår og stigende ulighed, vurderer vi, at Honduras befinder sig i en skrøbelig situation. Udkastet til en ny civilsamfundspolitik (Draft Policy for Danish Support to Civil Society) angiver, at staten i skrøbelige situationer ofte er kendetegnet ved manglende legitimitet, ikke formår at levere grundlæggende ydelser og mangler autoritet. Dette er i høj grad tilfældet i CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 10

12 Honduras, hvor befolkningens og især kvinders rettigheder undertrykkes. Vi finder det særligt bekymrende, at staten ikke formår at sikre borgernes grundlæggende sikkerhed og i visse boligområder helt har mistet kontrollen til banderne. Det ansøgte projekt søger derfor at støtte opbygning af et stærkt civilsamfund nedenfra i et land, hvor bander og organiseret kriminalitet lokalt har overtaget magten efter en svag statsmagt. Ved at støtte COMUTRAH ønsker vi i MAK at bidrage til, at et trængt honduransk civilsamfund får bedre handlemuligheder og bliver i stand til at arbejde for befolkningens, særligt de udsatte kvinders, behov i boligområderne omkring San Pedro Sula og Puerto Cortés. På grund af den skrøbelige situation COMUTRAH arbejder i, fokuserer det ansøgte projekt hovedsageligt på kapacitetsopbygning af COMUTRAH som organisation og sekundært på fortalervirksomhed fordi fokus først og fremmest er på, hvordan COMUTRAH som decentral kvindeorganisation kan inddrage sine medlemmers daglige problemstillinger og arbejde for at finde løsninger i den kontekst, de indgår i. B.3 Problemanalyse Hovedproblem At de socialt udsatte kvinder i de boligområder, COMUTRAH opererer i, ikke har tilstrækkeligt kendskab til deres egne rettigheder, og ikke er i stand til at forsvare egne og andres rettigheder, samt at de ikke har indflydelse på det samfund, de indgår i, med henblik på at skabe positive forandringer for egen livssituation. Problemstillinger, der er årsager til hovedproblemet: For det første er familieinstitutionen skrøbelig. I COMUTRAH benytter man sig af begrebet la desintegración familiar familiens desintegration - til at beskrive, hvordan kvinderne i boligområderne ofte er eneforsørgere og mændene er fraværende. Samtidigt er det udbredt, at unge piger bliver mødre helt ned i 14 års alderen, og at hver kvinde får mange børn, som de har svært ved at forsørge. I de tilfælde hvor familien består af såvel mor og far, berettes der ofte om vold i hjemmene, og at kvinderne skal have mandens tilladelse til at deltage i aktiviteter uden for hjemmet, blandt andet i forhold til at deltage i COMUTRAHs aktiviteter. For det andet har kvinderne svært ved at forsørge sig selv og deres familier. De fleste af kvinderne har et lavt uddannelsesniveau, hvilket spiller en stadig større betydning i forhold til at få adgang til det formelle arbejdsmarked, også til fabrikkerne i frihandelszonen. Kun få kvinder har opnået at få en faglig eller videregående uddannelse og grundet den økonomiske krise er det også for disse kvinder svært at få arbejde i den formelle sektor. En del af COMUTRAHs medlemmer er tillige blevet sortlistet fra frihandelszonen grundet deres aktive virke i fagforeningsregi. Beskæftigelse i den uformelle sektor indebærer en usikker indtægtskilde, og gør kvinderne mere udsatte for kriminalitet og vold i det offentlige rum. For det tredje har kvinderne svært ved at indvirke på deres egen situation. De deltager i forskellige kirker og politiske partier, men dette engagement opleves ikke som en støtte i forhold til deres dagligdagsproblemstillinger, og giver dem ikke indflydelse i deres lokalsamfunds formelle institutioner - såsom byråd og skolens forældreråd - der domineres af mænd. De har således ikke en tilstrækkelig stemme og indflydelse i forhold til at få deres behov og interesser hørt, når initiativer i lokalsamfundene udvikles og prioriteres. For det fjerde er staten i den aktuelle situation ikke i stand eller har viljen til at imødekomme sin befolknings behov eller sikre deres rettigheder, her især de socialt udsatte kvinders behov, som heller ikke selv er i stand til at forsvare og gøre krav på deres rettigheder. For det femte kontrollerer narkobanderne det offentlige rum generelt i regionen og i særdeleshed i to af COMUTRAHs boligområder. De to bander, 18 og Mara Salvatrucha, bekriger politiet og hinanden med voldelige offentlige likvidationer til følge med lokalbefolkningen som ofre og gidsler. Det fører til, at volden i det offentlige rum og ligeledes volden mod kvinder er steget markant med bandernes tilstedeværelse, særligt i de boligområder, hvor banderne er bosatte, men også generelt i lokalsamfundene. Desuden inddriver banderne krigsskat fra hus til hus i lokalsamfundene, bestemmer hvem der har tilladelse til komme ind og ud af boligområderne, organiserer deres kriminelle virke og aktiviteter lokalt og rekrutterer unge blandt lokalbefolkningen til at indgå i banderne såvel unge mænd som kvinder. Den generelle befolkning er yderst isolerede i de boligområder, hvor banderne har deres virke, da udefrakommende, herunder de offentlige myndigheder og sociale organisationer, ikke har mulighed for at komme ind. Som en sjette problemstilling skal kvinder i voldssager både repræsentere sig selv ved kriminalpolitiet, den offentlige anklager, og over for domstolene. Denne proces kan være langvarig og gå frem og tilbage imellem de forskellige instanser. Ved sager om forsørgelsesbidrag skal det først dokumenteres, hvorvidt mor og far er CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 11

13 de reelle forældre, hvorefter mandens indtægtsgrundlag skal dokumenteres, før sagen kan komme for en dommer. Det er svært som udsat kvinde uden mange ressourcer at finde juridisk bistand eller repræsentere sig selv. Samtidigt er det decideret farligt for kvinderne at anmelde deres mænd på grund af trusler fra den anklagede, hans familie eller netværk lokalt i boligområderne. Sammenhæng mellem partnerskabsaktivitet, hovedproblem og årsager til hovedproblemet Medlemmer, lokalbestyrelser og forretningsudvalg har bekræftet overfor MAK, at COMUTRAH via den forrige partnerskabsaktivitet - er på rette vej i sin organisationsudvikling i forhold til støtte kvinderne i den skrøbelige situation, de lever i, der uddybes via de seks problemstillinger i ovennævnte afsnit. Forinden partnerskabsaktiviteten havde COMUTRAHs medlemmer en oplevelse af at stå alene med deres problemstillinger. De har efterfølgende givet udtryk for i hvert af de fire boligområder, at de efter partnerskabsaktiviteten føler sig som en COMUTRAH familie. Det er en stor forskel i disse kvinders liv i forhold til den skrøbelige kontekst, de indgår i (og særligt i de boligområder med tilstedeværelse af narkobander), at de nu ved, hvem de kan opnå støtte ved lokalt via deres medlemsnetværk, lokalbestyrelse og forretningsudvalg. Et endnu større resultat er, at de nu også kan rådgive andre kvinder i boligområderne om deres rettigheder, og om hvordan kvinder kan opnå hjælp og støtte i forhold til vold i hjemmet og krænkelse af rettigheder. Derudover har en række kvinder - medlemmer såvel som ikke-medlemmer - via konfliktløsning eller en juridisk proces med COMUTRAHs støtte modtaget hjælp i situationer, hvor deres rettigheder er blevet krænket. Partnerskabsaktivitetens resultater har således haft en god spredningseffekt (Se også C1). Lokalbestyrelserne har opnået at sætte kvinders rettigheder og vold mod kvinder på dagsordenen i boligområderne via alliancedannelse og oplysningskampagne. Medlemmer af forretningsudvalget og projektteamet har medvirket i forskellige indslag i de lokale medier og kendskabet til kvinders rettigheder har dermed nået en bredere befolkningsgruppe i hele regionen 2. Ikke mindst har COMUTRAH formået at indgå i centrale alliancer såvel med andre kvindeorganisationer som med advokater og repræsentanter fra myndigheder, stat og offentlige programmer. Således står COMUTRAH i dag stærkere i arbejdet for at skabe positive forandringer for kvinders livssituation og i arbejdet for at øge respekten for kvinders rettigheder i Honduras. Den skrøbelige kontekst har dog også haft stor indflydelse på de resultater, COMUTRAH og medlemmerne har opnået under partnerskabsaktiviteten, og er en af de primære årsager til, at der er behov for at arbejde videre med de positive processer, der blev sat i gang med partnerskabsaktiviteten. Det ønsker vi at gøre i det ansøgte projekt ved at fokusere på videreudvikling inden for de samme indsatsområder. Der er tale om en yderst skrøbelig kontekst i sig selv i forhold til at arbejde med social organisering af kvinder, hvilket skaber løbende tilbagefald for organisationen og medlemmernes udvikling. Alle medlemmer i medlemsbasen, lokalbestyrelserne og forretningsudvalget, har en livssituation, der bærer præg af undtagelsestilstand, bekymring og angst. Samtidigt skal organisationen hele tiden gentænke, hvordan den kan operere og manøvrere på lokalt hold for at forblive et sikkert forum og frirum for medlemmerne, og at medlemskab eller deltagelse i projektaktiviteterne ikke bringer medlemmerne i fare. COMUTRAHs organisatoriske udfordringer For det første er det er en længere proces, der strækker sig længere end partnerskabsaktiviteten, at opbygge en kvindeorganisation med en decentral struktur, da omstillingsprocessen også indebærer en bevidstheds- og holdningsændring blandt såvel ledelse som medlemmer. I en decentral organisering udgør hvert medlem en aktiv og vigtig del i forhold til at forsvare og arbejde for overholdelse af kvinders rettigheder. At opbygge en basisdemokratisk, bredt orienteret kvindeorganisation har således fordret, at man gjorde op med den hidtidige centralistiske måde at tænke organisering på. COMUTRAH er stadig kun i den indledende proces. For det andet beretter medlemmerne af COMUTRAH, at de først med partnerskabsaktiviteten er begyndt at opnå et indledende kendskab til hinandens problemstillinger som kvinder og et indledende kendskab til deres rettigheder som kvinder. De er således i en indledende proces med at forstå, hvordan de som kvinder kan forsvare sig som individ og interessegruppe i det samfund og i de relationer, de indgår i. Derfor har medlemmerne givet specifikt udtryk for, at de i det ansøgte projekt fortsat og frem for alt ønsker at lære om deres rettigheder og at kunne oplyse andre kvinder om det samme, for at de tilsammen kan kæmpe for at blive respekterede og anerkendt som kvinder. De ønsker en forandring i situationen med den udbredte vold mod kvinder ikke kun i hjemmene men også ude i lokalsamfundet. 2 Projektkoordinatoren i COMUTRAH har beskrevet, hvordan hun har fået en henvendelse i en butik i Puerto Cortés, om hvorvidt hun ikke var den person, der havde været med i et medieindslag og talt om vold mod kvinder. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 12