Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder, idrætsanlæg, vejplantninger mv.

Transkript

1 1 Bilag 3 Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder, idrætsanlæg, vejplantninger mv Faaborg-Midtfyn Kommune Udkast

2 2 Element: 1. Græs Brugsplæne Rabatgræs Fælledgræs Naturgræs Sportsplæne - Træningsbaner Sportsplæne - Kampbaner Eng Strandeng Strand Element: 2. Blomster Sommerblomster Rosenbede Klatreplanter/Slyngplanter Staudebede Staudeflader Element: 3. Buske Bunddækkende buske Busket Solitære buske Fritvoksende hæk Klippet hæk Klippet pur Levende hegn Krat Element: 4. Træer Fritvoksende træer Formede træer Lund Skov Element: 5. Vand Bassin Sø Vandhul Gadekær Mose Rørsump Element: 6. Belægninger Faste belægninger med fuger Faste belægninger uden fuger Løse belægninger Faldunderlag Sportsbelægninger Element: 7. Udstyr Affaldsstativ Flagstang Pullert... 35

3 3 7.4 Trafikbom Bænk Bord / Bænk Blomsterkumme Mindesten Skulptur Springvand Terrænbygværker Terrænmure Trapper Faste hegn Fodhegn Låge Legeudstyr Sportsudstyr Andet udstyr Element: 8. Renhold Renholdelse... 46

4 4 Element: 1. Græs 1.1 Brugsplæne En brugsplæne anvendes primært til ophold, leg, uorganiseret boldspil og gående færdsel. Brugsplænen findes i parker og bolig og erhvervsområder. Brugen er afhængig af græssets tæthed og overfladens jævnhed. Plejen sigter mod en sammenhængende græsflade. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Græsset skal være tæt og sammenhængende. Græsset må ikke være højere end 8 cm, klippehøjde 4 cm. Større mængder afklip må ikke forekomme på tilstødende stier og belægninger. Græsset må ikke være højere end 15 cm ved plænekanter og terrænudstyr. Forårsklargøring: Mindre opretninger og pletsåninger. (kun i det omfang at det generer klipning og helhedsindtrykket). Fjerne grene, muldskud og lign. (kun i det omfang at det generer klipning og helhedsindtrykket). Klipning, 25 gange. Slåning v. faste genstande 4-6 gange. Vanding. Eftersåning. Topdressing. Udluftning. Vertikalskæring. Ukrudtsbekæmpelse. Gødskning. Opsamling af løv. Opsamling af afklip. Slåning eller afstikning af plænekanter mod elementerne.

5 5 1.2 Rabatgræs Rabatgræs anvendes på oversigtsarealer, skråninger, heller, i grøfter og langs veje. Rabatgræs består af græs og urter. Plejen er med til at opretholde færdselssikkerheden ved at bevare oversigten og fremkommeligheden på færdselsarealerne. Plejen sigter også mod at opnå et plejet og ordentligt udtryk, samt hindre uønsket træopvækst og overgroning af stier, samt sikre at vand har fri passage. Kontrolperiode: 1. april 30. November. Græsset må ikke være højere end 20 cm. (Klippehøjde 10 cm). Græskanterne mod de tilstødende elementer må ikke være højere end 20 cm. Anden flora end græs må gerne forekomme. Efter klipning / slåning må der ikke ligge helt eller ituslået affald. Afklip må ikke ligge i bunker på græsset. Større mængder afklip må ikke forekomme på andre tilstødende elementer. Klipning, 4 gange. Efterklipning, 4 gange. Opsamling af løv.

6 6 1.3 Fælledgræs Fælledgræs tåler et aktivt friluftsliv, men er ikke egnet til boldspil. Fælledgræs findes ofte i parker, boligområder og ved sportsanlæg. Fælledgræs er mellemhøjt til højt græs med begrænset indslag af anden flora. Plejen er hovedsagligt rettet mod regulering af græshøjden. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Arealerne skal være domineret af græsser og vilde urter. Efter klipning / slåning må der ikke ligge helt eller ituslået affald. Større mængder afklip må ikke forekomme på tilstødende stier og belægninger. Slåning, 3 gange. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Opsamling af afklip / hø. Slåning eller anden bekæmpelse af aggressive urter.

7 7 1.4 Naturgræs Naturgræs er arealer med græs og urter, hvor man ønsker at lade jordbundsforhold og andre vækstforhold præge, uden yderligere styring. Naturgræs findes langs veje, i parker og boligområder, samt i det åbne land. Plejen består i tilsyn af arealet, sådan at man kan nå at gribe ind overfor tilgroning. Arealer i naturgræs kan udvikling sig til anden naturtype. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Kæmpe-Bjørneklo må ikke forekomme. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Slåning, 1 gang hvert andet år. Slåning, herunder aggressive urter. Opsamling af afklip/hø. Rydning af træ- og buskagtig opvækst.

8 8 1.5 Sportsplæne - Træningsbaner En sportsplæne anvendes primært til idræt. Ved boldspil er spillernes og boldens bevægelser afhængig af græssets tæthed og overfladens jævnhed. Aktiviteterne slider på sportsplænen, sliddet varierer i forhold til sporten. Plejen sigter mod at opnå jævnhed og et dækkende græstæppe ved at give græsplanterne gode vækstforhold, så sportsplænen kan klare et stort slid. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Græsset skal være dækkende og sammenhængende. Græsset må ikke være højere en 8 cm. Klippehøjde er: April 4,0 4,5 cm. Maj og juni 3,5 cm. Juli 4,0 4,5 cm. August til medio september 3,5 cm. Medio september og sæson ud 4,0 4,5 cm. Græsset må ikke være højere end 15 cm ved plænekanter og terrænudstyr. Forårsklargøring (1 gødskning, 1 strigling, 1 klip, 1 udjævning af muldvarpeskud) (start 15. marts). Vertikalskæring 1 gang i foråret. Strigling 3 gange. Gødskning 3 gange. Flytning af mål ved græsklipning. Gennemgang og efterspænding af mål 1 gang. Tilsyn med dræn og drænbrønde. Udlån af vandingsanlæg til klubberne. Klipning 25 gange. Slåning v. faste genstande 6 gange. Opsamling af fremmedlegemer 25 gange. Topdressing. Dybdeløsning. Ekstra græsklipning udenfor sæson. Udlægning af gift mod muldvarpe. Lægning af græstørv og rep. af slidpletter. Eftersåning. Opsamling af afklip. Opsamling af løv. Reparation af mål. Flytning af mål mellem anlæg. NB! Klubberne gør selv Samle affald på hele anlægget. Klippe græs langs publikumshegn/bander, måltavler, salgsboder og spillebokse. Flytte mål udenfor sæson, og evt. låse dem sammen. Foretage opstregning af baner. Vanding af baner. Påsætning og aftagning af net på mål.

9 9 1.6 Sportsplæne - Kampbaner En sportsplæne anvendes primært til idræt. Ved boldspil er spillernes og boldens bevægelser afhængig af græssets tæthed og overfladens jævnhed. Aktiviteterne slider på sportsplænen, sliddet varierer i forhold til sporten. Plejen sigter mod at opnå jævnhed og et dækkende græstæppe ved at give græsplanterne gode vækstforhold, så sportsplænen kan klare et stort slid. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Græsset skal være dækkende og sammenhængende. Græsset må ikke være højere en 6 cm. Klippehøjde er: April 4,0 4,5 cm. Maj og juni 3,5 cm. Juli 4,0 4,5 cm. August til medio september 3,5 cm. Medio september og sæson ud 4,0 4,5 cm. Græsset må ikke være højere end 15 cm ved plænekanter og terrænudstyr. Forårsklargøring (1 gødskning, 1 strigling, 1 klip, 1 udjævning af muldvarpeskud) (start 15. marts). Vertikalskæring 1 gang i foråret. Strigling 3 gange. Gødskning 3 gange. Flytning af mål ved græsklipning. Gennemgang og efterspænding af mål 1 gang. Tilsyn med dræn og drænbrønde. Udlån af vandingsanlæg til klubberne. Klipning 50 gange. Slåning v. faste genstande 6 gange. Opsamling af fremmedlegemer 50 gange. Topdressing. Dybdeløsning. Ekstra græsklipning udenfor sæson. Udlægning af gift mod muldvarpe. Lægning af græstørv og rep. af slidpletter. Eftersåning. Opsamling af afklip. Opsamling af løv. Reparation af mål. Flytning af mål mellem anlæg. NB! Klubberne gør selv Samle affald på hele anlægget. Klippe græs langs publikumshegn/bander, måltavler, salgsboder og spillebokse. Flytte mål udenfor sæson, og evt. låse dem sammen. Foretage opstregning af baner. Vanding af baner. Påsætning og aftagning af net på mål.

10 Eng Eng er en kulturpræget vegetationstype på lavtliggende fugtige arealer, der gennem græsning eller høslet er omdannet til et lysåbent lavtvoksende artsrigt græs- og urtesamfund. Enge er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, og må derfor ikke omdannes. Plejen sigter mod at opretholde det lysåbne plantesamfund igennem afgræsning med husdyr eller ved slåning. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober 1.8 Strandeng Strandeng er en kulturpræget vegetationstype på lavtliggende arealer ved kysten, der gennem ekstensiv græsning eller høslet er omdannet til et lysåbent lavtvoksende artsrigt græs- og urtesamfund. Strandenge er ofte domineret af en salttålende vegetation og plejen sigter mod at opretholde dette lysåbne plantesamfund. Strandenge er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, og derfor må tilstanden ikke ændres. 1.9 Strand Klitter er vindomlejrede sandformationer, der dannes, hvor sand i tilstrækkelige mængder aflejres af vinden. Formerne bestemmes af sandet, vinden og vegetationen. Klitter findes primært langs kyster med sandet jordbund eller som indsander i områder med sandet jordbund. Klitter kan være omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Kæmpe-Bjørneklo må ikke forekomme. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Slåning, herunder aggressive urter. Opsamling af afklip/hø. Rydning af træ- og buskagtig opvækst.

11 11 Element: 2. Blomster 2.1 Sommerblomster Sommerblomster giver blomsterpragt og massive farvevirkninger. De anvendes ofte i haver, i parker og i gågader samt på pladser og torve. Blomsterpragten opstår primært i kraft af at planterne er samlet i grupper, som evt. indgår i en større komposition. Sommerblomster er enårige planter, som plantes eller sås ud i bede eller kummer og som ryddes efter afblomstring. Elementet kan benyttes flere gange på en vækstsæson. Der kræves et højt plejeniveau, og der sigtes mod at planterne er tætte og frodige samt dække jorden. Kontrolperiode: 1. juni 31. oktober Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede. Manglende og døde planter må ikke skæmme helheden. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må ikke sætte frø. Ukrudt må max dække 5 % af jorden, og ikke være højere end planterne. Planterne må ikke mangle vand. Afklip må ikke skæmme helheden. Tilplantning/tilsåning der tilplantes efter planteplan. Inden Grundlovsdag. Planterne fjernes ved sæsonslutning. Ukrudtsbekæmpelse, 5 gange. Efterplantning med samme art og sort. Gødskning med flydende gødning i forbindelse med vanding. Fjernelse af visne blomster. Tilsyn med behov for efterplantning hvis der opstår huller.

12 Rosenbede Rosenbede giver blomsterpragt og duft. Roser anvendes i haver, parker og vejplantninger. Blomsterpragten og duften opnås, ved at roserne er samlet i bede i et beskyttet miljø. Plejen sigter mod, at roserne har mange friske blomster, og at hver enkelt plante er sund og frodig. Rosenbede kræver et højt plejeniveau, og deres fremtoning og vækst må ikke forstyrres af ukrudt. Kontrolperiode: 1. april 30. september Roserne skal fremstå sunde og i god vækst. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må ikke sætte frø. Ukrudt må max dække 5 % af jorden. Ukrudt må ikke være over 10 cm højt. Sydom- og skadedyrs angreb må ikke skæmme planten. Forårsklargøring 1 gang. (Roserne skæres ned efter behov). Ukrudtsbekæmpelse ca. 6 gange. Kontrol for sygdom og skadedyr i forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen. Gødskning efter behov. Efterplantning med samme art og sort. Vanding.

13 Klatreplanter/Slyngplanter Klatreplanter anvendes på facader, pergolaer, stativer og hegn. Klatreplanter skaber med deres særlige vækstform, løv og blomster frodighed på steder, hvor der ellers ikke er plads til planter. Klatreplanter kan med fordel deles i selvhæftende, slyngende, klatrende og rankede planter, da plejen hænger nøje sammen med plantens vækst. Kontrolperiode: 1. marts 31. oktober Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må ikke sætte frø. Sygdom- og skadedyrs angreb må ikke skæmme planten. Klatreplanter i stativer beskæres således at færdsel kan foregå helt inde ved stativerne. Øvrige steder beskæres efter forholdene. Ukrudtsbekæmpelse, 4 gange. Kontrol for sygdom og skadedyr i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse. Beskæring/klipning af slyngplanterne samt opbinding, 1 gang. Efterplantning med samme art og sort. Tilbageskæring. Gødskning. Vanding.

14 Staudebede Staudebede giver blomsterpragt, farveoplevelser, mønstre og duft. Dette opnås ved at stauderne er samlede i bede i et beskyttet miljø. Stauder anvendes i haver og parker. Staudebede kræver et højt plejeniveau, og der sigts mod, at stauderne kan opleves i deres fulde flor. Ukrudt og nabostauder må ikke forstyrre staudernes vækst og fremtoning. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede. Ukrudt må max dække 5 % af jorden. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må ikke sætte frø. Sygdom- og skadedyrs angreb må ikke skæmme planten. Deling af planter. Ukrudtsbekæmpelse ca. 6 gange indtil jorden er dækket. Kontrol for sygdom og skadedyr i forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen. Beskæring/klipning af staudebede 1-2 gange. Efterplantning/udskiftning med samme art og sort. Vanding. Gødskning.

15 Staudeflader Staudeflade er tæpper af vækstkraftige stauder, der danner en tæt, grøn og blomstrende bund. Staudeflader kan under træer og buske fremtræde som en frodig skovbund eller som flader af blomstrende urter og græsser. Staudeflader anvendes i parker. Staudeflader kræver, at stauderne holdes fri for høje aggressive urter og rodukrudt. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må ikke sætte frø. Frøukrudt må ikke være højere end stauderne. Sygdom- og skadedyrs angreb må ikke skæmme planten. Ukrudtsbekæmpelse, 3 gange. Slåning af staudefladerne, 1-2 gange. Kontrol for sygdom og skadedyr i forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen. Gødskning. Vanding.

16 16 Element: 3. Buske 3.1 Bunddækkende buske Bunddækkende buske er en ensartet, sammenhængende og fladedækkende buskbeplantning. Bunddækkende buske anvendes ofte som en enkel og frodig bund under træer og buske. Bunddækkende buske findes i parker, boligområder, parkeringsplader og langs veje. Den ensartet virkning opnås med en tæt planteafstand og buske af samme art. Plejen sigter mod, at buskene med en tæt løvdække giver en ensartet bund og dækker jorden. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober 3.2 Busket Busketter danner og adskiller rum samt afgrænser arealer. Busketter er en sammenhængende, frodig og rigblomsterende plantning af buske, de er ofte sammensat af flere arter og de kan dække store arealer. De findes ofte i parker, bolig- og erhvervsområder, på kirkegårde samt langs veje. Plejen sigter mod en helhed af frodighed og rig blomstring. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Synligt rodukrudt må max dække 5 % af arealet. Frøukrudt må ikke sætte frø. Ukrudt må max dække 15 % af jorden. Hvor buskettet er sammenhængende kan ukrudtsbekæmpelse koncentreres til kanten. Frøukrudtet i selve buskettet fjernes kun, hvis det ødelægger det generelle synsindtryk. Uønsket træopvækst må ikke forekomme. Beskæring af hensyn til færdsel og adgangsforhold. Ukrudtsbekæmpelse, 5 gange. (Herunder rydning af uønsket træopvækst). Beskæring på dele af buske af hensyn til færdsel, form, bredde og højde. Afskårne grene fjernes. Foryngelsesbeskæring hvert 3-5 år, eller efter behov afhængig art. Efterplantning af samme art og sort. Gødskning. Nedklipning.

17 Solitære buske Solitære buske er placeret frit, så der er plads til deres ofte specielle vækstform og blomstring. De findes typisk i andre elementer som brugsplæne eller bunddækkende buske, og er at finde i haver, parker, institutioner, bolig- og erhvervsområder samt på kirkegårde. De solitære prydbuske kan være eksoter, som ikke er robuste udenfor et beskyttet miljø. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Uønsket træopvækst må ikke forekomme. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt skal begrænses. Ukrudt må max dække 15 % af jorden. Rydning af uønsket træopvækst. Fritrumsbeskæring af hensyn til færdsel- og adgangsforhold, 1 gang. (Afskårne grene fjernes). Beskæring af busket af hensyn til vækstform go foryngelse. Gødskning. Nedklipning.

18 Fritvoksende hæk Fritvoksende hæk skaber rum, afgrænser og giver læ. En fritvoksende hæk består af en eller få rækker planter af samme art. Fritvoksende hække anvendes i parker, boligområder og som vejbeplantninger. Fritvoksende hække klippes ikke, men plantemåden og buskenes vækst giver en tæt og regelmæssig form, deres form er ikke så styret som klippede hække og de kræver derfor mere plads. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Synlig rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må max dække 15 % af den synlige jord. Ukrudt må ikke være over 10 cm højt. Træopvækst må ikke forekomme. Syge, døde og knækkede grene må ikke generer helhedsindtrykket. Synligt afklip/grene fjernes. Ukrudtsbekæmpelse, 5 gange. (Herunder rydning af uønsket træopvækst). Syge, døde og knækkede grene fjernes i det omfang de generer det generelle indtryk. Nedskæring / beskæring med henblik på sikring af hækkens optimale størrelse og foryngelse.

19 Klippet hæk En klippet hæk er et regelmæssigt og tæt element, der deler op, skaber rum, afgrænser, indrammer og giver læ. Klippede hække består af en eller få rækker planter af samme art. Hække findes i haver, parker, bolig- og erhvervsområde, på kirkegårde samt langs veje. Hækken skal klippes, så den fremtræder frodig og grøn umiddelbar efter klipning, og så højde, bredde og form fastholdes. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober 3.6 Klippet pur Klippet pur danner rum eller ensartede flader. Klippet pur består af flere rækker planter af samme art, og kan findes i haver, parker, bolig- og erhvervsområder samt langs veje. Den ensartede fladevirkning fremkommer ved klipning af planterne i purrets top og sider. Kontrolperiode: 1. april 31. oktober Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må max dække 15 % af den synlige jord og aldrig blive højere end purret. Ukrudtsbekæmpelse koncentreres primært langs kanten, med undtagelse af ved ny beplantning, der endnu ikke er tæt. Træopvækst må ikke forekomme. Form: Max afvigelse +/- 5 cm på 5 meter retskede. Større strittende kvist må ikke forekomme. Synligt afklip må ikke forefindes på purrets top, sider og langs kanterne. Højde og bredde i henhold til de enkelte målsætninger. Ukrudtsbekæmpelse, 5 gange. (Herunder rydning af uønsket træopvækst). Klipning, 1 gang. (Afklip fjernes). Vanding. Efterplantning.

20 Levende hegn Levende hegn er et linieformat, tær og højt element, der giver læ, afgrænser og danner rum. Et levende hegn består af en eller få rækker af hårdføre, ofte danske, træer og buske. Levende hegn findes i parker, i boligområder, omkring boldbaner og langs veje. Plejen sker af hensyn til helheden og bygger primært på udtynding. Fritrumsbeskæring af dele af hegnet af hensyn til bredde og højde. (Afskårne grene fjernes). Udtynding af hensyn til Helheden. Rydning af uønsket træopvækst. Kæmpe-Bjørneklo må ikke forekomme. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Grenaffald fordeles, flishugges eller fjernes afhængig af placeringen af hegnet. Gødskning. Efterplantning i funktionsfasen.

21 Krat Krat er store plantninger af træer og buske, der afgrænser, danner rum eller giver læ, ofte er det en sammensætning af flere forskellige arter. Krat bruges typisk som afskærmningsplantning omkring parker, boldbaner, bolig- og erhvervsområder samt langs veje. Plejen forgår primært, ved at planter ryddes af hensyn til helheden. Uønsket træopvækst må ikke forekomme. Kæmpe-Bjørneklo må ikke forekomme. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Rydning af uønsket træopvækst. Frirumsbeskæring af hensyn til færdsel- og adgangsforhold, 1 gang. (Afskårne grene fjernes). Udtynding efter behov. Gødskning. Efterplantning i funktionsfasen.

22 22 Element: 4. Træer 4.1 Fritvoksende træer Fritvoksende træer er træer, der udvikler den størrelse, form og kronbygning, som er naturlig og karakteristisk for den enkelte art. De fritvoksende træer er altid fuldkronede og kan være opstammede. Fritvoksende træer er store og væsentlige elementer i de grønne områder og i bybilledet. De er som oftest at finde i haver, parker, bolig- og erhvervsområder, i det åbne land samt langs gader og veje. Plejen er afhængig af målsætning, alder, placering, arten og stedet hvor det vokser. Træerne skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Træerne må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Mængden af ukrudt omkring træet må ikke overstige tilstandskravet for det element som træerne er plantet i. Afskårne grene må ikke forefindes. Beskæring med henblik på stærke og velformede træer, 1 gange. Kontrol af om træerne er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, 1 gang. Ældre træer beskæres kun når der er problemer med døde grene eller lign. og meget sjældent. I etableringsfasen ukrudtsbekæmpes der indenfor en radius svarende til kronekant. 5 gange. Fældning, stødfræsning, vanding, gødskning, friklipning ved facader.

23 Formede træer Formede træer afgrænser haverum eller har et dekorativt formål. De kan stå alene, i grupper, på rækker eller som alléer. Formede træer finder man typisk i haver, parker, på gader, pladser og lign., men de findes dog også i markhegn, som rester af en gammel landbrugsform. Der findes mange forskellige former, de mest kendte er stynet, stævnet, stammehække samt sporebeskårne træer. Beskæring skal udføres regelmæssigt, og afhænger af form, beskæringsmetode, alder, art og det sted de vokser. Træerne skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Træerne må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Mængden af ukrudt omkring træet må ikke overstige tilstandskravet for det element som træerne er plantet i. Afskårne grene må ikke forefindes. Form beskæres en gang årligt. Beskæring med henblik på stærke og velformede træer, 1 gang. Opstamning, afskårne grene fjernes. Kontrol af om træerne er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, 1 gang. I etableringsfasen ukrudtsbekæmpes der indenfor en radius svarende til kronekant. 5 gange. Fældning, stødfræsning, vanding, gødskning, friklipning ved facader.

24 Lund En lund giver en rumlig oplevelse såvel indefra som udefra. Indefra opleves lunden med lysninger og en underskov med træer og buske. Udefra opleves lunden som et afgrænsende og adskillende element. En lund kan også have en mere åben karakter, med åben bund og høje urter eller klippet græs. Lunden findes i parker, bolig- og erhvervsområder, langs veje og på kirkegårde. Plejen sker af hensyn helheden og afhænger af målsætning, alder og voksested. Træerne må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Forekomst af grupper større end 3 m 2 af aggressive urter, skal meddeles tilsynet. Kæmpe-Bjørneklo må ikke forekomme. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Beskæring af hensyn til færdsel og oversigtsforhold. Fjernelse af aggressive urter. Slåning, beskæring og udtynding.

25 Skov En skov giver en rumlig oplevelse såvel indefra som udefra. Indefra opleves skoven med bestandstræer og underskov som et rum. Udefra afgrænser og adskiller skoven arealer eller andre elementer. Skove er store og væsentlige elementer i byen, i det åbne land, parker, bolig- og erhvervsområder samt på kirkegårde. Skove er vigtige levesteder for planter, fugle og dyr, og plejen afhænger af målsætning, alder og voksested. Træerne må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Kæmpe-Bjørneklo må ikke forekomme. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Beskæring af hensyn til færdsel og oversigtsforhold. Slåning udvalgte steder, beskæring og udtynding.

26 26 Element: 5. Vand 5.1 Bassin Et bassin er anlagt og har en kunstig membran, og har derfor også en fast bund og faste kanter. Bassinet indeholder enten vand uden biologisk liv eller er en kunstig biotop for planter og fisk. Bassinet findes i haver, parker, bolig- og erhvervsområder samt på pladser. Vandvolumen er oftest lille og plejen siger da derfor også mod at oprethold vandstandene og hindre utilsigtede algevækst. Bassinet skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Fjernelse af fremmede genstande i bassin. Kontrol af om bassinet er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, 1 gang. Fjernelse af fremmedlegemer i bassin, 10 gange. Kontrol af vandstanden og efterfyldning med vand. Fjernelse af alger og evt. andre uønskede planter.

27 Sø En sø har et permanent vandspejl og er natur eller kunstig anlagt. Bredderne kan være naturlige eller med en form for kantsikring. Søen giver mulighed for plante- og dyreliv, og har en biotop med sin egen balance, som kan styres i et vist omfang ved at ændre vandtilledning, afløb- og lysforhold. Søer over 100 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. 5.3 Vandhul Et vandhul er en lille isoleret sø, der kan tørre helt ud om sommeren. Vandhullets størrelse er defineret, som det niveau, hvor vandet når ved forårshøjvande. De er et vigtigt levested for mange planter og dyr, særligt padder. Vandhuller findes primært i det åbne land, samt i parker og boligområder. Vandhuller over 100 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. 5.4 Gadekær Et gadekær er et naturligt eller kunstigt anlagt vandområde. Gadekær er som oftest placeret midt i landsbyernes oprindelige bebyggelse, og har ofte kun æstetisk og ikke længere nogen praktisk betydning. Tidligere opfyldte gadekæret to vigtige behov, vandingssted for byens kreaturer og som vandreservoir i forbindelse med brandslukning. Gadekær over 100 m 2 er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Plejen siger mod at bevare naturtypen og de kulturhistoriske værdier. Kæmpe-Bjørneklo må ikke forekomme. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Opsamling af fremmedlegemer, efter behov. Kontrol af afløb i gadekær, efter behov. Oprensning af sediment. Regulering af urtevegetation i vandet. Efterfyldning af sø. Kantsikring.

28 Mose Mosen er et plantesamfund i ferskvand. Grundvandstanden er høj og jordbunden består ofte af tørv. Moser findes primært i det åbne land, men dog også i parker, bolig- og erhvervsområder og på kirkegårde. Mosebegrebet omfatter højmoser og kær. Næringstilførsel og sænkning af grundvandsstanden øger mosens tilgroning. Moser er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, og plejen sigter på rydning af tilgroning. 5.6 Rørsump Rørsump domineres af tagrør. Der skelnes mellem strandrørssump i saltvandsområder og ferskvandssump i kanter af søer, vandløb og vandhuller. Rørsumpe er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Rørsumpe plejes primært ved rørskæring, der begrænser tørvedannelsen. Kæmpe-Bjørneklo må ikke forekomme. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Afgræsning. Rørskær. Rydning af træer og buske. Hævning / Sænkning af vandstand. Fjernelse af fremmede genstande i vandet. Afbrænding af vegetation. Tørveskrældning.

29 29 Element: 6. Belægninger 6.1 Faste belægninger med fuger Faste belægninger med fuger anvendes til færdsel og ophold. Belægningen kan bestå af brolægning, belægningssten eller fliser af beton og lignende. Faste belægninger anvendes overalt. Belægningen er det øverste lag af en befæstning, der med sin bæreevne og vandafledning, sikrer anvendelighed og levetid. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen fungere og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Frøukrudt må max forekomme i 10 % af fugerne og aldrig blive højere end 5 cm. Synligt rodukrudt må ikke forekomme. Termisk ukrudtsbekæmpelse, 5 gange. Opfyldning af fugerne Opretning af belægningerne.

30 Faste belægninger uden fuger Faste belægninger uden fuger anvendes til færdsel og ophold. Belægningen kan bestå af asfalt, beton og lignende. Faste belægninger anvendes overalt. Belægningen er det øverste lag af en befæstning, der med sin bæreevne og vandafledning, sikrer anvendelighed og levetid. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen fungere og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Frøukrudt må max blive 5 cm højt. Synligt rodukrudt må ikke forekomme. Ukrudtsbekæmpelse langs kanten. Opfyldning af huller i belægningen.

31 Løse belægninger Løse belægninger anvendes til færdsel og ophold. Belægningen består af grus, evt. slagger, flis, jord eller perlesten, dette er det øverste lag af en befæstelse, der med sin bæreevne og vandafledning sikrer anvendelse og levetid. Løse belægninger findes i haver, parker, boligområder, på kirkegårde og i det åbne land. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen fungere og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Ukrudt bekæmpelse er en stor del af vedligeholdelsen på løse belægninger. Frøukrudt må ikke sætte frø. Rodukrudt må ikke forekomme. Ukrudt må max dække 10 % af fladen og ikke være højere end 5 cm. Mekanisk / termisk ukrudtsbekæmpelse, 10 gange. Kanterne afstikkes Udlægning af toplag.

32 Faldunderlag Faldunderlag er materialer, der kan optage stød ved fald fra legeredskaber. Materialer der anvendes til faldunderlag bør være i overensstemmelse med DS/INF 37 Legepladser. Valg af stødabsorberende underlag i relation til faldhøjden. Faldunderlag vedligeholdes så det altid er anlægsstandart. Frøukrudt må max dække 5 % af fladen og aldrig blive højere end 15 cm. Rodukrudt må ikke forekomme. Faldunderlaget holdes reguleret, således at underlaget under legepladsudstyret overholder DS/EN 1177 Stødabsorberende faldunderlag. Ukrudtsbekæmpelse, 4 gange. Regulering af faldunderlag under gynger og andre legeredskaber min. 1 gang månedligt i kontrolperioden. Regulering af faldunderlag generelt 1 gang årligt. Opfyldning og udskiftning af faldunderlag.

33 Sportsbelægninger Sportsbelægninger anvendes til idræt, primært atletik. Sportsbelægninger kan bestå af kunststof, asfalt, beton eller stenmel, disse er det øverste lag af en befæstelse, der med sin bæreevne og vandafledning, sikrer anvendelighed og levetid. Vedligeholdelsen sigter mod, at idrætten kan foregå, at befæstelsen fungere, og at den er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Stenmelsbelægning: Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. På belægningen må der ikke forekomme større mængder af: - Synligt ukrudt. - Græsafklip. - Samlinger af løv. Slagge belægning: Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. På belægningen må der ikke forekomme større mængder af: - Synligt ukrudt. - Græsafklip. - Samlinger af løv. Kunststofbelægning: Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. På belægninger, kanter, sarg og drænkanter må der ikke forekomme større mængder af: - Jord, sand, grus m.v. - Synligt ukrudt, mos og alger. - Græsafklip - Samlinger af løv. Asfalt- og betonbelægning: Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. På belægninger, kanter, sarg og drænkanter må der ikke forekomme større mængder af: - Jord, sand, grus m.v. - Synligt ukrudt, mos og alger. - Græsafklip - Samlinger af løv. Stenmelsbelægning: Overslæbning med slæberamme 1 gang om måneden, når overfladen ikke er frossen. (1. nov. 1. maj.), 7 gange. Slagge belægning: Overslæbning med slæberamme 1 gang om ugen, når overfladen ikke er frossen. (1. nov. 1. maj.), 25 gange. Kunststofbelægning: Belægningerne fejes. Asfalt- og betonbelægning: Forårsklargøring ved fejning i uge Stenmelsbelægning: Kontrol af om belægningen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand i forbindelse med øvrig drift. Ukrudtsbekæmpelse ved overslæbning med slæberamme med skær. (1. maj. 1. nov.), 10 gange. Opsamling af løv, 2 gange. Slagge belægning: Kontrol af om belægningen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, 4 gange. Ukrudtsbekæmpelse ved overslæbning med slæberamme med skær. (1. maj. 1. nov.), 10 gange. Opsamling af løv, 2 gange. Kunststofbelægning: Kontrol af om belægningen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, 4 gange. Rensning med løvblæser / Fejning, 4 gange. Opsamling af løv, 2 gange.

34 34 Asfalt- og betonbelægning: Kontrol af om belægningen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, 4 gange. Fejning, 4 gange. Opsamling af løv, 2 gange. Stenmelsbelægning: Renovering, opretning, udlægning af vasket grus og stenmel. Slagge belægning: Renovering, opretning, udlægning af vasket grus og stenmel. Kunststofbelægning: Rengøring ved højtryksrensning. Opstregning. Bekæmpelse af alger og mos. Asfalt- og betonbelægning: Opstregning. Spuling. Opretning. Reparation af huller. Bekæmpelse af alger og mos.

35 35 Element: 7. Udstyr 7.1 Affaldsstativ Et affaldsstativ er terrænudstyr, og opfylder et praktisk formål. De findes overalt, og der findes som regel flere forskellige slags på samme areal. Et affaldsstativ må ikke være overfyldt, og vedligeholdelsen sigter mod, at de fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 7.2 Flagstang Flagstænger er terrænudstyr, og opfylder det praktiske formål, at bære flag, og samtidig være til glæde for beskueren. Flagstænger findes oftest i haver, parker, skoler, institutioner og i forbindelse med administrationsbygninger. Vedligeholdelsen sigter mod, at de fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 7.3 Pullert Pullerter bruges til at afgrænse områder eller regulere/begrænse kørende trafik. Pullerter findes i mange forskellige materialer og størrelser. Der findes både pullerter der er faste, fleksible og nogle til nedsænkning. Vedligeholdelsen sigter mod at sikre at de altid fungerer korrekt og sikre at de er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 7.4 Trafikbom Trafikbomme, vejbomme og stibomme anvendes til at forhindre uønske trafik, begrænse trafik og til at nedsætte hastigheden på stier, ved udkørsel til normal trafikeret vej, plads eller lignende. Trafikbomme kan være i forskellige materialer, træ, metal og plast. De findes primært i forbindelse med stisystemer, samt i parker og bolig- og erhvervsområder. Vedligeholdelsen siger mod, at de fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Udstyret skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og funktionsdueligt. Terrænudstyret skal svare til normer for anlægsarbejde. Græs og andet ukrudt omkring udstyret skal holdes så det svarer til omgivelserne eller det omgivende element. Reparation af mindre fejl og mangler. Buskrydning og renholdelse, 4 gange. Kontrol af om udstyret er i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand, i forbindelse med den øvrige pleje. Reparation af større fejl og mangler. Overfladebehandling. Reparation/udskiftning efter hærværk.

36 Bænk Bænke er terrænudstyr, og opfylder det praktiske formål, at være siddeplads. Bænke findes overalt, og der findes som regel flere forskellige slags på samme areal. Vedligeholdelsen sigter mod, at bænkene fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 7.6 Bord / Bænk Borde & bænke er terrænudstyr, og opfylder det praktiske formål, at være siddeplads, opholdsplads eller spiseplads. Borde & bænke findes overalt, og der kan forekomme flere forskellige slags på samme areal. Vedligeholdelsen sigter mod, at bordene og bænkene fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Terrænudstyr skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og funktionsdueligt. Terrænudstyret skal svare til normer for anlægsarbejde. Græs og andet ukrudt omkring udstyret skal holdes så det svarer til omgivelserne eller det omgivende element. Reparation af mindre fejl og mangler. Buskrydning og renholdelse, 4 gange. Hovedrengøring af brugsflader på bænke afvaskes med sæbespåner, børste og max vandtryk på 3 kg. Reparation af større fejl og mangler. Overfladebehandling. Reparation efter hærværk.

37 Blomsterkumme Blomsterkummer er terrænudstyr, og opfylder det formål, at være ramme for beplantningen samt være til glæde for beskueren. Blomsterkummer findes i haver, parker torve og pladser samt i gågader. Der kan forekomme flere forskellige slags på samme areal. Vedligeholdelsen sigter mod et plejet og ordentligt udtryk samt, at de fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Terrænudstyr skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og funktionsdueligt. Kontrol af om udstyret er i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand, i forbindelse med den øvrige pleje. Mindre overfladebehandlinger/vedligeholdelse. Reparation af mindre fejl og mangler. Udbedring efter hærværk. Renovering.

38 Mindesten Mindesten er opstillet for at give en oplevelse, og fastholde en fælles erindring hos beskueren at skabe et erindringsfællesskab omkring Danmark og danskerne. Mindesten anvendes ofte i haver, parker samt på torve og pladser. Vedligeholdelsen sker igennem tilsyn og sigter mod, at mindestenene fremtræder i bedst mulig stand. 7.9 Skulptur Skulpturer er opstillet for at give en oplevelse, samt skabe liv. Skulpturer anvendes ofte i haver, parker samt på torve og pladser. Vedligeholdelsen sker igennem tilsyn og sigter mod, at skulpturerne fremtræder i bedst mulig stand. Tilsyn Reparationer. Istandsættelser.

39 Springvand Springvand er opstillet for at give en oplevelse, samt skabe liv. Et springvand kan være udformet, og have sammen funktion, som en skulptur. Springvand anvendes ofte i haver, parker samt på torve og pladser. Vedligeholdelsen sker igennem tilsyn og sigter mod, at springvandet at fungere korrekt, og fremtræder i bedst mulig stand. Rengøring og kontrol af pumper. Fjernelse af fremmede genstande i bassin. Dosering af algemiddel. Bassin og tank rengøres. Tømning af vand, vinter (medio okt.) Påfyldning af vand, forår (medio april.) Rengøring og kontrol af pumper, 4 gange. Opsamling af fremmedlegemer, 20 gange. Rengøring af bassin/tank/mont. af pumpe, 1 gang. Af- og påfyldning af vand efter behov. Reparationer. Istandsættelser.

40 Terrænbygværker Terrænbygværker er alle former for bygværker/belægninger, hvo der indgår terrænspring. Terrænbygværker er fx trapper, terrænmure og støttemure. Vedligeholdelsen sigter med at sikre at terrænbygværket fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Terrænbygværker findes i alle typer af anlæg Terrænmure Terrænmure er med til at optage terrænforskellen, og kan indgå i en arkitektonisk helhed. De findes på pladser, i haver, parker, bolig- og erhvervsområder, på kirkegårde samt langs veje. Vedligeholdelsen sigter mod, funktionalitet og at murene er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Kontrol af om murene er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Opretninger af skader på mur.

41 Trapper Trapper optager terrænforskellen, og kan indgå i en arkitektonisk helhed. De findes på pladser, i haver, parker, bolig- og erhvervsområder, på kirkegårde samt langs veje. Vedligeholdelsen sigter mod, at trapperne fungere og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Frøukrudt må ikke sætte frø Rodukrudt må ikke forekomme. Større mængder af jord, sand og grus må ikke forekomme, hvor man færdes. Større samlinger af løv må ikke forekomme. Kontrol af om trapperne er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Mekanisk / termisk ukrudtsbekæmpelse, 5 gange. Fejning af trapper med faste belægninger, 2 gange. Opsamling af løv, hvis større samlinger forekommer. Opretning og udskiftning. Fugning samt fyldning af trapper med fast forkant. Mindre opretninger og udskiftninger. Overflade og jævnhed oprettes, når ujævnheder er på 2 cm pr meter.

42 Faste hegn Faste hegn er en landskabelig adskillelse mellem noget indre og noget ydre. Der findes mange former for fast hegn, elektrisk hegn, mur, stakit, pigtrådshegn, plankeværk, støjhegn, og trådhegn. Der kan være praktiske formål med hegning, som fx at holde kreaturer inde, at holde vildt ude eller at beskytte mod vejr eller støj. Der kan også være æstetiske formål, fx at skabe linier, øjet kan følge, at danne baggrund for bestemte beplantninger, eller at opbygge rum i haver eller parker. Vedligeholdelsen sigter mod, at de fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand Fodhegn Fodhegn opfylder det formål, at afskærme et areal fra de omlæggende områder. Fodhegn findes, i parker, bolig- og erhvervsområder, ved veje og rabatter samt langs stier. Der kan forekomme flere forskellige slags på samme areal. Vedligeholdelsen sigter mod, at de fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand Låge Låge opfylder det praktiske formål, at give adgang til et indhegnede areal. Låger findes overalt, og der findes som regel flere forskellige slags på samme areal. Vedligeholdelsen sigter mod, at lågerne fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Udstyret skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og funktionsdueligt. Udbedring efter hærværk. Renovering og opretning. Træværk smøres med olie. Malet træværk males.

43 Legeudstyr Legeudstyr er alle former for udstyr, der anvendes til leg. Legeudstyr er fx gynger, vipper, sandkasser, legeopstillinger samt andet særligt opstillet udstyr, der kan bruges til leg. Legeudstyr findes i parker og boligområder. Vedligeholdelsen sigter mod at legeudstyret altid fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Legeudstyr bør være i overensstemmelse med DS Legeudstyret skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Fejl der opstår under drift og som udgør en sikkerhedsrisiko, skal straks afhjælpes, hvis dette ikke er muligt skal udstyret sikres mod brug eller fjernes. Legeudstyrets tilstand skal svare til DS for det pågældende legepladsudstyr. Rutinemæssige visuelle inspektion i forbindelse med andre driftsopgaver. Reparation af fejl og mangler. Overfladebehandling. Reparation efter hærværk. NB! INSPEKTION: Rutinemæssig visuel inspektion i forbindelse med andre driftsopgaver. Årlig hovedinspektion 1 gang. Registreringer i forbindelse med inspektioner skal opbevares således, at de er tilgængelige efter behov i forbindelse med vedligeholdelse, reparation og øvrige inspektioner.

44 Sportsudstyr Sportsudstyr dækker over faste anlæg, eksempelvis stationerer mål og basketkurve. Sportsudstyr findes primært på sportsarealer, men også i parker samt boligområder. Der kan som regel findes flere forskellige slags på samme areal. Vedligeholdelsen sigter mod, at sportsudstyret fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Udstyret skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og funktionsdueligt. Rutinemæssige visuelle inspektion i forbindelse med andre driftsopgaver. Reparation af fejl og mangler. Overfladebehandling. Reparation efter hærværk.

45 Andet udstyr Andet udstyr dækker over eksempelvis kampesten, lamper, strømudtag og skilte. Andet udstyr findes overalt. Der kan som regel findes flere forskellige slags på samme areal. Vedligeholdelsen sigter mod, at udstyret fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

46 46 Element: 8. Renhold 8.1 Renholdelse Renholdelse er ikke et element, men en driftsopgave, der skal udføres på alle de elementer, der er opgivet på en lokalitet eller et sagsnummer. Renholdelse skal udføres hele året. For at beskrive renholdelse mere præcist, opdeles affald i 4 kategorier. Renholdelse udføres på forskellige niveauer, alt efter hvilken standard, der ønskes. I særlige områder kan der aftales andre tilstandskrav med bestilleren. Mindre affald: Let affald: Større affald: Farligt affald: Synlige papirstumper, cigar- og cigaretskod, flaskekapsler og lign. Aviser, reklamer, ugeblade, pap- og plastikemballage, plastikposer, pap- og trækasser, flasker, dåser og lign. Under let affald hører også tømning af affaldsbeholdere. Byggeaffald, haveaffald fra private haver, indkøbsvogne, vrag af cykler, knallerter og lign. Kanyler, blod, opkast, døde dyr, skarpe genstande, glasskår og madrester. Kontrolperiode: 01. januar 31. december Bypræg Parkpræg Naturpræg Mindre affald 3 stk/m 2 5 stk/ m 2 - Let affald 3 stk/1.000 m 2 5 stk/1.000 m 2 5 stk/1.000 m 2 Større affald 1 stk/ m 2 2 stk/ m 2 5 stk/ m 2 Farligt affald 0 stk/ m 2 0 stk/ m 2 0 stk/ m 2 Affaldsbeholdere må aldrig være overfyldte Som Bypræg regnes lokaliteter i Faaborg og Ringe. Som Parkpræg regnes lokaliteter i øvrige byer. Perioden 01. maj 31. oktober renholdes strandene: Klinten, Nab, Horne Sommerland, Drejet og Faldsled, som Bypræg. Resten af året renholdes de som Parkpræg. (antal gange pr. år) Bypræg Parkpræg Naturpræg Mindre affald Let affald Større affald Farligt affald Affaldsbeholdere I forbindelse med afholdelse af store offentlige arrangementer i parkområderne aftales særskilt betaling for udførelse af ekstraordinær renholdelse.