Behovet for sundhedsfaglig forskning

Transkript

1 Behovet for sundhedsfaglig forskning Prof. Klinikchef dr.med. Liselotte Højgaard Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET Rigshospitalet & KU SUND & DTU Chair EMRC, Strasbourg

2 Sundhedsvidenskab hvorfor? Ny viden og erkendelse Forskningsbaseret patient behandling Uddannelser, der er fremtidssikrede Grundlag for dansk mediko- og lægemiddelindustri Grundlag for bedre overlevelse for danskerne

3 Forskningen i Danmark er i top internationalt Danmark nr. 2 på Verdensranglisten Vi producerer 1 % af verdens forskning, og vi må derfor hjemtage viden, og forbedre og videreudvikle kendte produkter. EU rapport Key Figures for Research 2005 og BMJ Juli 2005 Kronik, Politiken, Holm-Nielsen, Højgaard & Rørth,

4 Dansk sundhedsforskning står stærkt men de offentlige midler skal række længere, og klinikken er under pres.

5 Sundhedsvidenskab 1. Basal forskning eller grundforskning 2. Translationel forskning 3. Klinisk forskning 4. Forebyggelsesforskning Nye mekanismer, patofysiologi, nye lægemidler, metoder, operationer, diagnostik. Som non kommerciel forskning, private-public partnership og industri sponsoreret forskning

6 The special case of medicine Universitetshospitalerne producerer halvdelen af sundhedsforskningen. Vigtigt de er velfungerende, af hensyn til patientbehandling, forskning og udannelser. Og for forsknings-samarbejdet med den Danske lægemiddel og medicoindustri. Danske virksomheder får i stigende grad lavet deres forskning udenfor Danmark!

7 Hospitalerne i Danmark DK: 8.9 % af BNP Frankrig: 13 % af BNP USA: 16 % af BNP Danskerne ønsker et sundhedsvæsen med verdens bedste og mest opdaterede behandling, ingen ventetider, god pleje, TV på stuerne, rene gulve, god mad og det allerdygtigste personale. Vi får næsten det hele for det ½ - af hvad de betaler i USA.

8 Sundhedsvidenskabelig forskning foregår ved offentlige institutioner. Her blev der i 2005 udført forskning for knap 3,5 mia. kr., finansieret både via offentlige og private midler fra fonde og erhvervsliv i ind- og udland. Sundhedsvidenskabelig forskning foregår i det private erhvervsliv inden for medicinal- og medico-industri. Det private erhvervsliv i Danmark udførte i 2005 sundhedsvidenskabelig forskning for godt 8,3 mia. kr.

9 Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Kræftens Bekæmpelse Hjerteforeningen Gigtforeningen 248 mio. kr. 144 mio. kr. 189 mio. kr. 21 mio. kr. 11 mio. kr. A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond 11 mio. kr. VKR-fondene 43 mio. kr. The John & Birthe Meyer Foundation 70 mio. kr. Ludvig og Sara Elsass Fond 65 mio. kr. I alt 811 mio.kr. Dansk sundhedsvidenskab er i høj grad er finansieret via eksterne midler: Af 3,5 mia kr. kommer mere end 1 mia kr. fra private fonde.

10 Kilde: NIFU-Step: Ressursinnsatsen i medisinsk og helsefaglig forskning i 2005

11 EU11 USA (2004) Health objective Advancement of knowledge Other USA Japan EU15 Government budget appropriations for health-related research, % of GDP

12 NIH USA national roadmap strategi NIH budget 29 mia $ om året til sundhedsvidenskabelig forskning 50 % af offentlige forskningsmidler i USA går til Medicin & Lifescience.

13 Danmarks Forskningspolitiske Råd Dansk sundhedsforskning Status og Perspektiver Anbefalinger 2007 fulgt op i rapport Governance og offentlige forskningsmidler til naturvidenskab

14 På hospitalerne ønskes effektivisering og mere og bedre behandling af patienter. Forskningens rammer er vanskelige. Der bør etableres kliniske forskerkarriereforløb, der kombinerer klinik og forskning. Koordination VTU og SUM, National Strategi, datagrundlag iorden, den bedste og mest relevante forskning støttes- ikke sprede tyndt ud.

15 Universiteter & hospitaler Virksomheder Innovations miljø Andre aktører De rigtig gode nye ideer kan have svært ved at nå ud fra hospital og forsker og igennem til firmaerne, der også har deres nåleøjer.

16 2005

17 Dansk medikoindustri udsprunget af samarbejde: Radiometer Novo Nordisk Coloplast LEO AMBU Prof. Astrup og Ing. Schrøder under polioepidemien Prof. August Krogh og insulinopskriften fra USA Sygeplejerske på BBH kirurgisk afd. F Prof. KA Jensen penicillin fra England Ing. Holger Hesse og prof. Henning Rubens, anæstesi Vokset op på baggrund af forskning, udvikling, innovation og samarbejde. I gamle dage kendte alle hinanden nu behøver vi lidt hjælp. Medicoindustriforeningen, det offentliges techtransenheder m.fl. arbejder på sagen.

18 Bedre incitamenter for kommercialisering i offentlige forskningsinstitutioner Forskningsinstitutionerne bør sørge for, at det er attraktivt for forskerne at bidrage til kommercialisering. Sikre alle forskere en enkel indgang at henvende sig til for evaluering og selektion af idéer med kommercielt potentiale. Opsøge forskerne med henblik på identifikation og udvikling af idéer med kommercielt potentiale. Hospitalerne, Regionerne og universiteterne har styrket og professionaliseret teknologioverførselsenhederne. Danmark skal være blandt de bedste lande til at omsætte nye forskningsresultater og viden fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner til nye teknologier, processer, varer og tjenesteydelser. DFPR 2006.

19 Nemmere vekselvirkning mellem offentlig og privat ansættelse Forskning og erfaring fra industien bør anerkendes, og der skal være akademiske delestillinger, ligesom i USA, Finland og Sverig. Fra erhvervs Ph.D. til professorater

20 Kommerciel udnyttelse af offentlig forskning: Forskning, der er klog, ny, original, grænsesprængende: Transformative iflg. AAAS. Grundforskning, på højeste niveau, så der er grundlag for innovation og til morgendagens Danmark. Ikke kun mainstream strategisk forskning, men fri forskning!

21 Internationalt fokus på Private- Public partnership Finland: Tekes, Sinistra Sverige: Vinnova Canada: Industrial Research Assistance Programme, National Research Council Irland: Enterprise Ireland USA: CITRIS, og mange andre Frankrig: INSERM PPP satsning

22 Private Public Partnership Samarbejde med industrien er vigtig, for at skaffe forskningsmidler, synergi og kompetence-udvikling. Også initieret af Akademiet Imaging Science Institute University of Erlangen & Siemens Vil styrke den danske industri og sundhedsvæsenet

23 Fremtiden: 2020 Science Group IT bliver ligeså vigtig for medicinsk forskning som matematik var for fysik for 100 år siden. IT og Sundhed, ny uddannelse KU SUND og RH

24 Civilingeniør i medicin & teknologi Ny uddannelse KU SUND & DTU Start pladser, 200 ansøgere 50 % piger Master kandidater 2008 Fremtidens sundhedsvidenskab: Tværfaglig og i teams

25 Fremtiden : Gener, Biobanker, billeder og EPJ Paradigmeskiftet med individuel skræddersyet behandling Danmark har verdens bedste registerforskning!

26 Højteknologifonden Har medført styrket PPP forskning i hele kæden fra basalforskning til innovation. Er er særligt dansk virkemiddel. IMI Innovative Medicines Initiative EU FP7 virkemiddel, 2 mia Euro. Konsortier omfattende Offentlig forskning og industri. Første uddeling 2009, Med nye opslag formentlig juni EFPIA & DG Research.

27 Forskningsfaciliteter Internationalt er der voldsom ekspansion på det medicinske forskningsområde lige nu. Forskningsfaciliteter og infrastruktur. Karriereveje og uddannelse. Strategier og øgede midler. Koordination og politisk interesse Det gælder i USA, Europa, BRIC landene. Vi skal huske forskningen på de nye hospitaler i Danmark

28 ESF EMRC EMRC The European Medical Research Councils The membership organisation for all the medical research councils in Europe, under ESF The European Science Foundation Research conferences Forward looks RNP and EUROCORES Exploratory Workshops White Paper on medical research 30 Countries,77 Member Organisations

29 ESF EMRC EMRC White Paper for stronger medical research Europas lægemiddelindustri køber dobelt så meget forskning i USA som her i Europa

30 De 5 skarpe: 1. Flere penge til sundhedsforskning Et sundhedsvæsen i verdensklasse kræver sundhedsforskning i verdensklasse. Sundhedsforskning giver stort samfundsøkonomiske afkast. USA bruger dobbelt så mange penge på sundhedsforskning som Europa. Danmark ligger i midterfeltet i Europa - kun grundet de private fonde. Danmark har haft den svageste vækst i offentlige bevillinger til sundhedsforskning i Norden i de sidste 10 år En fjerdedel af globaliseringspuljens midler til sundhedsvidenskabelig forskning. Forskningsmidler direkte til hospitalerne i regionerne. Fra 0,13 % af BNP til 0,25 % over de næste 5 år

31 De 5 skarpe: 2. Styrk sundhedsvæsenets kapacitet til at forske Sundhedsvæsenets kapacitet til at forske er i øjeblikket det svage led i kæden. Der uddannes mange ph.d ere, men for mange holder op med at forske. Der er problemer med karriereveje for forskende læger. Der er behov for flere delestillinger og post.doc.-stillinger. Der er behov for skemalagt tid til forskning på hospitalerne. Der er behov for infrastruktur. Specifik budgetpost til forskning i regionernes økonomiaftale med staten

32 De 5 skarpe: 3. Pulje til klinisk forskning Halvdelen af pengene til hospitalernes kliniske forskning er fjernet. Resten er lagt ind i en national pulje, og midlerne skal smøres tyndere ud qua den nye lov om Regionerne, hvor alle hospitaler skal forske - uden der er tilført nye midler. Der er tilføjet et nyt forskningsområde sundhedstjeneste forskning. Det betyder nedskæringer i midlerne til klassisk klinisk forskning. Det offentlige sundhedsvæsen har ikke den fornødne kapacitet til at bistå industrien med kliniske forsøg. Indfør finansieringssystem til hospitalernes kliniske forskning. Med basisfinansiering via regionernes budgetter & Konkurrenceudsat finansiering via forskningsrådene.

33 De 5 skarpe: 4. Styrket privat-public partnership IPR afklaret med fair og transparente aftaler Tech - trans enheder med højt professionelt niveau Øget samarbejde mellem hospital og industri & gensidig tillid Positivt syn på PPP, vi skal italesætte, at det er positivt Spændstige karriereveje med mulighed for vekselvirkning mellem offentlig og privat ansættelse og deleansættelser.

34 De 5 skarpe: 5. Lean på administration, ledelse & red tape Nature Marts 2009

35 National strategi baseret på de 5 skarpe 1. Flere penge til sundhedsforskning 2. Styrk sundhedsvæsenets kapacitet til at forske 3. Pulje til klinisk forskning til Regionerne 4. Styrk private public partnership 5. Lean på ledelse, administration og red tape

36 Rigshospitalet 1757 Det første hospital i Norden med forskning