PALLIATIVT VIDENCENTER ÅRSRAPPORT
|
|
- Kristen Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PALLIATIVT VIDENCENTER ÅRSRAPPORT 2013
2 2 Strandboulevarden 47 B, 1. sal, København Ø Øster Farimagsgade 5 A, København K Efter 5 gode år på Strandboulevarden er Palliativt Videncenter (PAVI) i februar 2014 flyttet til det gamle kommunehospital på Øster Farimagsgade, København. Her bor PAVI nu sammen med Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som også er en del af Syddansk Universitet. PAVI er samtidig en del af det nationale Videncenter for Rehabilitering og Palliation, hvor den anden del af videncentret er forankret i Region Syddanmark. Det nye videncenter skal udvikle, dokumentere og formidle viden om rehabilitering og palliativ indsats til mennesker ramt af livstruende sygdomme.
3 PALLIATIVT VIDENCENTER ÅRSRAPPORT 2013
4 4 indhold forord 5 strategi, organisation og finansiering 6 samarbejde 8 kommunikation - viden skal ud og i sving! 9 professorat til pavi 16 projekter projekter afsluttede 19 projekter igangværende 29 projekter planlagte 36 kortlægninger 41 nye kortlægninger i myndighedsbetjening 46 samlet oversigt over pavi formidling 47 publikationer 55 medarbejdere 58 pavi - årsrapport 2013 REDAKTION: Anette Fly Haastrup, Kathrine Hvid Schwarz-Nielsen, Marianne Espenhain Nielsen og Helle Timm. DESIGN: BEYER DESIGN TRYK: Syddansk Universitet FOTO: Forside: PAVI, DR2 Deadline PAVI: Side 2, 6, 16, 17, 21, 25, 27, 29, 30, 31, 58, 59 DR2 Deadline: Side 12 Colourbox: Side 23, 34, 35, 37, 38, 39, 46 Trille Skjelborg: Side 32 Tina Enghoff: Side 36 Bagside: Flemming Hansen April 2014
5 5 FORORD PAVI er fyldt 5 år og fungerer som et vellykket og eksemplarisk nationalt videncenter både i forhold til den palliative indsats i Danmark og i forhold til ideen med et videncenter. Centeret nyder stor opbakning og anerkendelse både fra fagfeltet, politisk og fra andre samarbejdspartnere. Derfor fortsætter vi også på mange måder ad de spor, der er lagt. Og derfor giver det igen god mening at formidle afsluttede, igangsatte og planlagte aktiviteter i en årsrapport. Årsrapporten for 2013 skal således, som de to forrige rapporter, give læseren et indblik i de opgaver, som Palliativt Videncenter (PAVI) løste i det forgangne år. Administrativt og organisatorisk blev PAVI i 2013 virksomhedsoverdraget til Syddansk Universitet. Det er en konsekvens af den finanslovsaftale, der siden 2012 har sikret centeret en årlig finanslovsbevilling. Den anden del af samme finanslovsaftale fordrer at der med afsæt i henholdsvis PAVI og Rehabiliteringscenter Dallund udvikles et nationalt Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Dette er endnu ikke realiseret i praksis, men i løbet af 2013 har vi i PAVI i højere grad end tidligere også rettet opmærksomheden mod den rehabiliterende indsats for mennesker ramt af livstruende sygdomme. Med udgangen af 2013 afrundede vi første generation af PAVIs kortlægninger og modelprojekter på det basale palliative niveau. Der er nu skabt en grundig dokumentation af de overordnede rammer for den palliative indsats på alle landets hospitalsafdelinger, og vi har evalueret en række konkrete projekter i Region Nordjylland og Region Midtjylland, hvor man har forsøgt at udvikle indsatsen på afdelingsniveau. Samtidig gennemførte vi et systematisk litteraturstudie af de internationale erfaringer med at sikre tidlig palliativ indsats på hospitaler. Og det hele blev formidlet på en national konference, i rapporter, artikler, undervisning m.v. På det kommunale niveau blev samarbejdet med blandt andre Nyborg Kommune, Halsnæs Kommune og Odsherred Kommune om at udvikle den kommunale palliative indsats gennemført og afrundet med rapporter, artikler, workshops m.v. Sidst men ikke mindst begyndte vi i 2013 også på en kontinuerlig kortlægning af de særlige tilbud med fokus på palliativ indsats, der i disse år etableres på det basale niveau. Udover palliation og rehabilitering i kommunal og regional praksis har PAVI to overordnede indsatsområder: Videndeling med borgere om palliation og rehabilitering samt Arkitektur, design, kunst og lindring/funktion. De to områder blev, som du kan læse i rapporten, begge udviklet yderligere i En særlig del af det første indsatsområde er stadigvæk viden om og udvikling af sorgstøtte til ældre efterladte. Herudover var vi i 2013 med til i tæt samarbejde med mange andre aktører at sætte fokus på palliation til blandt andre hjertesyge, lungesyge, grønlændere ramt af kræft, børn og deres familier og dødshjælp som andet og mere end aktiv dødshjælp. Samarbejde og synlighed er to meget væsentlige dimensioner i PAVIs arbejde. Vi har også i 2013 arbejdet sammen med rigtig mange fagpersoner og kliniske miljøer fra både kommunal, regional og privat praksis, med mange forskere og forskningsmiljøer, med myndigheder og politikere, patientforeninger, journalister, kommunikationsfolk, kunstnere m.fl. En stor del af samarbejdet fremgår direkte eller indirekte af årsrapporten. En stor tak til alle! Marts 2014 Helle Timm Centerleder, professor
6 6 STRATEGI, ORGANISATION OG FINANSIERING PAVIs strategi om at kortlægge, udvikle og formidle på et systematisk grundlag og i tæt samarbejde med praksis og forskning var også ledetråd for arbejdet i Men der er skabt mere viden, feltet udvikler sig, og politisk og organisatorisk er der nye forventninger til PAVI. I 2013 blev PAVIs indsatsområde således udvidet til at være både palliativ og rehabiliterende indsats til mennesker ramt af livstruende sygdomme, og PAVI blev en del af Syddansk Universitet. I forlængelse af finanslovsaftaler indgået i 2011 og 2012 blev PAVI i løbet af 2013 organisatorisk forankret ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet (SDU) i København. Fra 1. marts 2014 har PAVI derfor også ny adresse på det tidligere Kommunehospital i København. PAVI blev i 2009 etableret som en selvstændig, fondsfinansieret enhed, administrativt forankret ved Kræftens Bekæmpelse. Bevægelsen her fra og til SDU krævede mange juridiske, administrative og praktiske overvejelser, før alt faldt på plads i løbet af og takket være tålmodigt samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Syddansk Universitet. I forbindelse med forankringen af PAVI ved SDU, etablerede universitetet i 2013 et 5-årigt professorat med særlige opgaver i forskningsbaseret dokumentation af palliation og rehabilitering. Som den anden del af finanslovsaftalerne skal PAVIs aktiviteter sammentænkes og videreføres med RehabiliteringsCenter Dallund i et nyt Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Den proces blev påbegyndt i I den udmøntning af finanslovsaftalen fra 2012, som Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed har fortaget, defineres to enheder i det nye nationale videncenter: En forsknings- og
7 7 Figur 1: Model for PAVIs fokusområder og forskningsbasering Kommunal og regional palliativ og rehabiliterende indsats PAVI arbejder med kortlægning, udvikling Arkitektur, lindring og funktion TEORI OG METODE Videndeling og borgerinvolvering og formidling på et forskningsbaseret grundlag. Forskningsbaseringen sikres via kritisk og reflekteret anvendelse af teori og metode. PAVIs overordnede emneområder er: palliativ og rehabiliterende indsats, arkitektur, lindring og funktion samt videndeling med borgere. udviklingsfunktion (med afsæt i det hidtidige RehabiliteringsCenter Dallund) og en formidlings- og dokumentationsfunktion (med afsæt i det hidtidige Palliativt Videncenter). I efteråret 2013 har vi internt i PAVI arbejdet på en tilpasning og udvikling af PAVIs hidtidige strategi, indsatsområder og opgavevaretagelse: så vi dels står på de første 5 års viden og erfaring som videncenter på det palliative område, dels griber de muligheder, der er i at være en del af et universitet og at skulle dokumentere, udvikle og formidle viden om både palliativ og rehabiliterende praksis og teori. PAVI var i 2013 finansieret af en finanslovsbevilling på kr. 4 mio. og af projektmidler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Halsnæs Kommune, Helsefonden, Kræftens Bekæmpelse, Realdania og TrygFonden.
8 8 SAMARBEJDE PAVIs fundament er samarbejdet med personer og repræsentanter for alle miljøer, der i Danmark er optaget af palliation og fra 2013 også rehabilitering til mennesker ramt af livstruende sygdomme. Igen i 2013 har de væsentligste samarbejdspartnere været de professionelle i alle dele af sundhedsvæsenet, men også patientforeninger og interesseorganisationer, forskere og forskningsmiljøer, politikere, administratorer med mange flere. PAVIs berettigelse er, at centeret understøtter først og fremmest de professionelle i deres arbejde. Det betyder at vi på et generelt niveau skal kortlægge, udvikle og formidle på de områder og om de emner, som centerets målgrupper har brug for. Og det kræver en Figur 2: PAVIs samarbejdspartnere og netværk Internationale kontakter Forskningsmiljøer Enkeltpersoner Uddannelsesmiljøer Fonde og råd Faglige netværk og -selskaber Patientforeninger løbende dialog og vedvarende samarbejde med både fagpersoner, -miljøer, forskere og forskningsmiljøer, ledere og administratorer, borgere og patientforeninger, politikere, private og offentlige bevillingsgivere med mange flere. I de konkrete kortlægninger og udviklingsprojekter er ledere og medarbejdere, men også borgere og andre forudsætningen for PAVIs undersøgelser. Det er først og fremmest ansatte i regioner og kommuner, der leverer en stor del af datamaterialet til kortlægninger, evalueringer m.v. PAVI er samtidig et uafhængigt center. Opgaveløsningen er først og fremmest styret af ønsket om at skabe relevant, forskningsbaseret viden. Nogle af de emner, vi tog hul på i 2013 var fx patientforeningernes rolle i formidlingen af viden om livstruende sygdomme og palliation, palliative tilbud til børn og deres familier og forskellige former for praksis vedrørende dødshjælp i Danmark og internationalt. Det er emner, der langt fra er enighed om i offentligheden eller i det sundhedsfaglige felt men hvor der er brug for mere viden og dialog. Pleje-, rehabiliterings- og behandlingsinstitutioner Interesseorganisationer Kommuner, regioner og stat En stor udfordring i 2013 har været at åbne op for sammenhængen mellem rehabilitering og palliation, begrebsligt og i praksis. Vi er gået i gang med første kortlægning og ser frem til at bidrage til at skabe dialog og bevægelse mellem de to praksis- og forskningsfelter, nye netværk og nye samarbejdspartnere!
9 9 KOMMUNIKATION - VIDEN SKAL UD OG I SVING! Det vigtigste i PAVIs kommunikation er at vi formidler viden om palliation til det sundhedsfaglige personale i Danmark. Hjemmesiden samler og deler viden Hjemmesiden er grundstenen i PAVIs formidling af viden om palliation til sundhedsfagligt personale i Danmark. Her kan fagfolk finde data, baseret på de forskellige kortlægninger, som PAVI løbende foretager. Det er også her man finder forskningsresultater og nyheder fra det palliative område generelt. Besøgstallet på er støt stigende, og det ser vi som et tegn på at hjemmesiden er et kendt sted, hvor vores samarbejdspartnere søger og forhåbentlig også finder relevant information om palliation. Besøg antal sidevisninger på PAVIs hjemmeside på Opstart august De mest besøgte sider på hjemmesiden webside her finder du antal sidevisninger i 2013 Om palliation Definition og information om palliation Palliativguiden En guide der giver et overblik over alle palliative tilbud i DK Tal og fakta om palliation Udvalgte tal og fakta om dødsfald og palliation i DK 9.447
10 10 WEBSITES Udover har PAVI også websites, der er målrettet forskellige målgrupper og som udspringer af konkrete projekter. Palliativguiden Palliativguiden giver et overblik over de palliative tilbud i Danmark. Ved at klikke på regionerne finder man oplysninger om hospicer, palliative teams og afdelinger, hospitalsafdelinger og kommunale tilbud i de fem regioner. Palliativguiden er den 2. mest besøgte side på med besøgende. Arkitektur & Lindring PAVI sætter med projektet Arkitektur & Lindring fokus på arkitekturen som en del af den palliative indsats. Projektet arbejder med hvordan arkitekturen kan spille sammen med hospicefilosofien og bidrage til at skabe bedst mulig lindring og livskvalitet for patienter og pårørende. Det sker ved at indsamle, udvikle og formidle viden om arkitektur og palliation, samt at være med til at omsætte den viden til praksis. Her er hjemmesiden en vigtig videnbank, hvor man kan finde faglig viden om arkitektur og lindring. Læs mere på side
11 11 Sorgstøtte.dk På finder man en guide til de forskellige tilbud om sorgstøtte i Danmark. Ved at klikke på en region får man en oversigt over sorgstøttetilbud fra henholdsvis kirker, kommuner, foreninger og øvrige. Læs mere på side 42. Lindring.dk er skrevet til borgere, som ikke har fagligt kendskab til sygdom, behandling og lindring men som gerne vil vide mere. Målgruppen er patienter og pårørende som søger viden om, hvor der er hjælp at hente, og hvad den kan bestå af, hvis man selv eller ens nærmeste er ramt af livstruende sygdom. Samtidig håber vi at kan medvirke til større åbenhed og debat om sygdom og død samt om lidelse og lindring som en del af livet. Læs mere på side 26
12 12 PAVIS MEDARBEJDERE ER SYNLIGE I DEBATTEN Professor Helle Timm på besøg i Deadline på DR2 den 18. maj 2013 for at diskutere viden om aktiv dødshjælp i Danmark. Antal gange Palliativt Videncenter blev nævnt i pressen Det er en vigtig opgave for PAVI at kvalificere den offentlige debat omkring palliation. Som videncenter har PAVI et fint samarbejde med journalister og medier, og vi leverer ofte baggrundsinformation og data, når journalisterne skriver om palliation, ligesom vi henviser til aktører i feltet. Samtidig bliver PAVIs medarbejdere ofte inddraget som eksperter i den offentlige debat, når medierne diskuterer væsentlige emner i relation til det palliative område PAVIs medarbejdere har besøgt en del radio- og tv-studier i løbet af 2013, både når PAVI selv har sat et emne til offentlig debat, og når debatten om liv og død og lindring rejses i medierne og blandt befolkningen. Centerets opgave er her at bringe viden om palliation ind i debatten, og det har vi gjort mange gange i 2013, hvor der i medierne især har været fokus på behovet for at ændre den danske lovgivning omkring aktiv dødshjælp, behovet for hospice til børn samt behovet for at give sorgstøtte til ældre mennesker, der mister sin ægtefælle.
13 13 FACEBOOK ÅBNER FOR DIALOG OG VIDENDELING Vi oplever at Facebook er en god og direkte måde at kommunikere med en del af vores netværk på. Facebook bruges som en kommunikationskanal, hvor vores Facebook-venner gerne kommer med kommentarer til indlæg og deler vores opslag med deres eget netværk. Dermed når opslag på Facebook ud til venners venner. Det er i sig selv ikke et mål for PAVIs kommunikation, men dog et plus i forhold til at udbrede kendskabet til palliation hos borgerne. I 2013 postede PAVI 67 opslag på Facebook, og hvor vi i 2012 havde 252 personer som synes godt om PAVI, var det i 2013 steget til 478 personer.
14 14 NYHEDER FRA PAVI I DIN MAILBOKS PAVI BIBLIOTEK PAVIs bibliotek indsamler, registrerer og formidler dansk litteratur om palliation samt udvalgt international litteratur. Biblioteket finder man via hvor man dels kan søge litteratur i databasen PALLIBRIS, dels finde emnebibliografier, nyhedslister og andet biblioteksrelevant materiale. I forlængelse af projektet Kortlægning af forsknings- og udviklingsprojekter fra de specialiserede palliative enheder i Danmark 2012 arbejder vi på at udvikle en projektdatabase. Databasen bliver udviklet i den nyeste version af bibliotekssystemet Reindex og vil gøre det muligt at søge de registrerede projekter ud fra forskellige parametre. Databasen er færdig medio 2014 og vil være offentligt tilgængelig via PAVIs hjemmeside. Biblioteket har ikke offentligt udlån, men meget af materialet er tilgængeligt online i databasen eller kan søges via de offentlige biblioteker. Efter PAVIs virksomhedsoverdragelse til Syddansk Universitet har PAVIs Bibliotek indgået samarbejde med Syddansk Universitetsbibliotek om bl.a. elektroniske ressourcer. PAVI sender kvartalsvise nyhedsbreve ud i mailboksen til vores samarbejdspartnere, brugere, sundhedsprofessionelle m.fl. Man tilmelder sig nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Nyhedsbrevene giver en kort status på aktuelle emner samt aktiviteter i PAVI og linker videre til uddybende information på hjemmesiden. I 2013 udsendte vi fire nyhedsbreve, og der var modtagere ultimo 2013.
15 15? SPØRGEHJØRNET VIA S PAVI modtager jævnligt mails fra sundhedsfaglige personer, private borgere, embedsmænd, undervisere, journalister, studerende mv. Fællesnævneren for henvendelserne er naturligvis palliation, men derudover peger henvendelserne i mange retninger. Her er et udpluk: Har I nogen statistikker/tal på hvor god DK er til palliativ behandling sammenlignet med resten af Europa? Er der nogle specifikke lande vi kan sammenligne os med og lade os inspirere af, og i så fald hvilke? Ernæring til palliative patienter i pallierende kemobehandling er et emne taget hyppigt op, da patienterne oftere og oftere spørger ind til om der er noget der i den forbindelse vil kunne gavne dem Kender I til forskning på området? Gerne mere nuanceret, så som vitaminers effekt på forløbet etc. Jeg er sygeplejerske og kræftkoordinator på et sygehus i Grønland, samt meget involveret i vores palliative behandling af patienter her på sygehuset Vi er interesseret i at få sendt nogle kollegaer på kursus i palliation. Kan I hjælpe mig med at finde nogle steder, jeg kan henvende mig? Jeg efterlyser en kurve eller rettere tre kurver som viser forskellen mellem et typisk forløb for patienter med kræft, KOL og demens fra diagnose til død. Jeg mener at have hørt, at den er i en af jeres publikationer, men er langt fra sikker. Jeg skriver for at finde ud af om der er nogen tal for i hvilken udstrækning der udøves akupunktur som led i den palliative indsats. Hvis det er tilfældet hvor, hvem og til hvad? Er der indenfor PAVI kortlagt noget om anvendelse af komplementære behandlinger i det palliative felt? Det være sig både hospice og palliative teams? Hvilke holdninger er der mon til selvsamme? Jeg skriver for at spørge om materiale som jeg kan benytte til undervisning af mine kollegaer vedr. bivirkninger ved kemoterapi. Hvad skal man være opmærksom på som sygeplejesker, og hvordan behandles disse så livet er udholdeligt og helst godt også under diverse kemokurer? Jeg er sygeplejestuderende og stiller op til KV-13. På den baggrund kan jeg ikke udtale mig om noget, uden at have belæg for mine påstande. Jeg håber I ved hvor jeg kan finde en undersøgelse, som viser hvor mange hospicepladser der er behov for i Danmark. Vi er i gang med at udarbejde en tjekliste/guide til vores patienter efter endt behandling. Vi arbejder i onkologisk ambulatorium og giver dagligt kemoterapi til patienter med mave/tarm kræft samt kræft i bugspytkirtlen Vi har et behov for et arbejdsredskab der sikrer at patienterne kommer godt videre i vores system med de relevante tværfaglige samarbejdspartnere Er I bekendte med at der er nogen i landet der har lavet eller har arbejdet på en sådan guide?? så vil vi meget gerne høre fra Jer. Vi har fået en henvendelse fra Ministeriet om, hvorvidt vi kender til nyere, relevant dansk forskning om aktiv/passiv dødshjælp. Det gør jeg ikke, hvis der med forskning menes empirisk orienteret forskning, men jeg vil tillade mig lige at spørge jer, om I umiddelbart kender til relevant materiale? Vi leder efter nogen, der ved noget om tidligere palliative screeningsværktøjer til at deltage i palliationsgruppens arbejde. Hvem hos jer har viden på dette område?
16 16 PROFESSORAT TIL PAVI Med udnævnelsen af Helle Timm som professor (mso) markerer Syddansk Universitet sin anerkendelse af og sine forventninger til PAVI i de kommende år. Samtidig har det palliative felt fået sit tredje professorat indenfor 1½ år; denne gang med en samfundsvidenskabelig profil og fokus på tværfaglig dokumentation af palliation og rehabilitering. Helle Timm blev 1. juli 2013 ansat som professor med særlige opgaver i forskningsbaseret dokumentation af rehabilitering og palliation ved det nye nationale Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet, som PAVI blev en del af pr. 1. januar Tiltrædelsen foregik den 11. december 2013 på Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet (SDU) i København. Som det er tradition på SDU foregik tiltrædelsen som et seminar, hvor først den nye professor og derefter en inviteret gæst, professor Uffe Juul Jensen, holdt et foredrag. Helle Timms oplæg Videncenterfunktion og forskningsbaseret dokumentation af palliation som tværfagligt praksisfelt blev meget flot perspektiveret af Uffe Juul Jensen fra Aarhus Universitet, som talte om Forskningsbaseret dokumentation, paradigmer og praksisformer i rehabiliteringsfeltet. Den røde tråd i de to forelæsninger blev rehabilitering og i særdeleshed palliation som eksemplariske praksisfelter, der sætter tryghed og tillid og velbefindende på dagsordenen modsat det sygdoms- og behandlingsorienterede paradigme, der dominerer i sundhedsvæsenet. Interessen for at høre forelæsningerne var overvældende, og pladserne blev nærmest revet væk, så en del interesserede måtte vente på at forelæsningerne nu kan ses som film på hjemmesiden, hvor man også kan finde begge præsentationer som pdf.
17 17 Helle Timms professortiltrædelse blev en festlig dag med høj faglighed, musik, taler og glade mennesker.
18 18 PROJEKTER 2013 I det følgende præsenteres de projekter, der blev afsluttet, var i gang eller blev planlagt i PAVI i 2013 PAVIs hovedfokus var også i 2013 kortlægning, udvikling og formidling af den palliative indsats i Danmark. Væsentligst fik vi afrundet den samlede kortlægning af den palliative indsats i Danmark, således at vi nu både har et overblik over de regionale og de kommunale tilbud på et strukturelt niveau. På dk opdateres viden om de eksisterende tilbud. Og her er det nu også muligt at følge udviklingen af særlige palliative tilbud på både det regionale og det kommunale basale niveau. Samtidig er der kortlagt international litteratur, og vi har afprøvet modelprojekter på det basale niveau, både i kommuner og på hospitaler. Udover det større fokus på rehabilitering i 2013 har vi i og med universitetstilknytning og større vægt på forskningsbaseret aktivitet - haft mere strategisk fokus på de teoretiske udgangspunkter og metoder, der giver særlig mening i PAVIs opgavevaretagelse. Vi har haft fokus på tværvidenskabelig forskning, udvikling, dokumentation og formidling vedrørende feltets organisering og palliativ praksis. Endelig har vi engageret os i en række projekter, som på tværs af ovenstående emneområder kunne have overskriften bedre og mere lige adgang til palliativ indsats. AFSLUTTEDE PROJEKTER Kortlægning III: Hospitalernes basale palliative indsats Udvikling af den palliative indsats på danske hospitaler via lokale udviklingsprojekter, hospitalsmodelprojekt Projekt Palliation i Nyborg Kommune (PINK), kommunalt modelprojekt Metoder til tidlig identificering af palliative forløb i hospitalsregi, et systematisk litteraturstudie Palliativ indsats til mennesker ramt af KOL Befolkningsundersøgelse: Videndeling med danskerne om livet med sygdom og død Når to bliver til én omsorg for ældre efterladte IGANGVÆRENDE PROJEKTER Borgerprojekt: Videndeling med borgerne om palliation og rehabilitering Arkitektur & lindring Når ægtefællen dør omsorg for ældre efterladte Evaluering af Projekt Palliation i Odsherred Kommune Et organisatorisk delprojekt i projekt Accelereret forløb fra onkologisk behandling til specialiseret palliativ indsats i eget hjem for patienter med kræft (DOMUS) Palliativ indsats og rehabilitering for mennesker ramt af livstruende sygdomme PLANLAGTE PROJEKTER Palliativ rehabilitering ved Center for Tidlig Palliativ Indsats Palliativ indsats for syge børn og deres familier i Danmark Beslutninger om dødshjælp ved livets afslutning i Danmark (BLAD) Palliativ indsats til grønlændere ramt af kræftsygdom Rådgivning om designpricipper for lindrende arkitektur
19 19 PROJEKTER AFSLUTTEDE kortlægning iii: hospitalernes basale palliative indsats AFSLUTTET danskere dør hvert år heraf omkring halvdelen på et hospital. Og selvom det primært sker på medicinske og kirurgiske afdelinger, viser PAVIs kortlægning, at tre ud af fire hospitalsafdelinger tager sig af patienter, der ender med at dø af deres sygdom. Derfor bør rammer og arbejdsgange, der sikrer en basal palliativ indsats, være på plads på disse afdelinger. Besvarelser fra 32 af 32 hospitalsledelser foreligger, heraf er fem hospitalsledelser fra psykiatriske hospitaler. I alt svarer 28 af hospitalsledelserne, at der kan være palliative patienter blandt hospitalets patienter, heraf én psykiatrisk hospitalsledelse. Fire af de fem psykiatriske hospitalsledelser mener ikke, at deres hospital også behandler palliative patienter. BAGGRUND Projektet er delprojekt III i PAVIs Kortlægning af den palliative indsats i Danmark og beskriver vilkår og indhold i indsatsen på et institutionelt niveau for hospitalerne. Del-projektet beskriver: 1. Regionernes målsætninger for hospitalernes palliative indsats på basalt niveau. 2. De rammer hospitalsledelserne giver afdelingerne, så de kan opfylde disse målsætninger. 3. En kortlægning af afdelingsledelsernes organisering af den palliative indsats. FORMÅL At afdække organisatoriske aspekter af hospitalernes palliative indsats på basalt niveau. Projektet involverer tre lag; regionerne, hospitalsledelserne og hospitalsafdelingerne. METODE Spørgeskema (SurveyXact) til alle hospitalsledelser i Danmark. Spørgeskema (SurveyXact) til afdelingsledelser på alle hospitalsafdelinger i Danmark, som har patientkontakt. Webbaseret oversigt over regionernes udmeldinger vedrørende hospitalernes palliative indsats på basalt niveau. STATUS OG FORMIDLING Projektet er afsluttet, og resultaterne er tilgængelige på Resultater fra hospitalsledelsernes og afdelingsledelsernes besvarelser blev præsenteret den 6. november 2012 på PAVIs konference om hospitalernes palliative indsats på basalt niveau. Præsentationen findes på; Konference/LeneJarlbaek.sflb.ashx Resultater fra afdelingsledelsernes besvarelser foreligger i rapporten Hospitalernes palliative indsats på basalt niveau. PROJEKTANSVARLIG Forsker Lene Jarlbæk, PAVI. REFERENCEGRUPPE Kontorchef Mikkel Grimmeshave, Region Nordjylland; Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen, Rigshospitalet; Overlæge Asbjørn Høegholm, Lungemedicinsk Afdeling, Næstved Sygehus; Professor, centerchef Helle Timm, PAVI. RESULTATER Besvarelser fra 318 af 410 (78%) afdelingsledelser foreligger. Af de 318 afdelinger svarer 269, at de kan have palliative patienter i deres afdelings patientklientel, og 232 anfører, at de kan komme ud for at skulle yde en palliativ indsats.
20 20 udvikling af den palliative indsats på danske hospitaler via lokale udviklingsprojekter - hospitalsmodelprojekt AFSLUTTET Med hospitalsmodelprojektet støttede PAVI hospitalsafdelinger med at igangsætte lokale udviklingsprojekter, som havde fokus på indsatsen for livstruet syge mennesker. Målet er at ikke blot døende, men også mennesker i tidligere faser af en livstruende sygdom, tilbydes en bedre palliativ indsats, når de er i kontakt med danske hospitaler. BAGGRUND Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats fra 2011 betoner behovet for at udvikle den palliative indsats på hospitaler. Det er en særlig udfordring at yde palliativ indsats af høj kvalitet i hospitalsafdelinger præget af sygdomsbehandling og effektivitet. Indsatsen indsættes ofte sent i sygdomsforløbet og tilbydes især kræftsyge mennesker. FORMÅL Formålet var at udvikle den basale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og deres pårørende i kontakt med hospitalsafdelinger i Danmark. METODE Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem PAVI og syv hospitalsafdelinger i Region Midtjylland og Region Nordjylland. PAVI bidrog til igangsættelse og samlet evaluering, mens afdelingerne selv stod for gennemførelse og lokal evaluering - med mulighed for sparring fra projektleder i PAVI i forløbet. Projektet blev gennemført i fire faser i perioden : 1) Vidensindsamling, 2) Planlægning, 3) Gennemførelse, 4) Evaluering. STATUS Der er gennemført lokale projekter i 7 afdelinger (i alt 12 afsnit): Hæmatologisk Afd. og Medicinsk Endokrinologisk Afd., Aarhus Universitetshospital; Urologisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest; Onkologisk afd., Kardiologisk Afd. og Gynækologisk Afd., Aalborg Universitetshospital; Lungemedicinske afd., Sygehus Vendsyssel. Hospitalsmodelprojektet er afsluttet med en samlet evaluering af de lokale projekter ved projektleder i PAVI. RESULTATER Det er muligt at udvikle den basale palliative indsats via afgrænsede udviklingsprojekter, som er initieret og gennemført med lokale kræfter og central støtte. Især en systematisk tilgang til den palliative indsats har bidraget til kvalitetsforbedringer. De lokale projekter har været en booster for afdelingens palliative indsats, medført øget inddragelse af patienter og pårørende, udbygget afdelingens palliative tilbud og skabt et fundament for fortsat udvikling. Projekterne har været under pres fra en række konkurrerende opgaver og en forandringskultur præget af konstante top-down styrede strukturelle forandringer. FORMIDLING Evalueringsrapporten Hospitalsmodelprojekt: udvikling af den palliative indsats på danske hospitaler via lokale udviklingsprojekter, projektbeskrivelse og Ide-katalog til inspiration for hospitalsafdelinger findes på PAVI afholdte en hospitalskonference den 18. september 2013 i Aalborg, hvor resultaterne blev præsenteret. PROJEKTANSVARLIG Forsker Karen Marie Dalgaard, PAVI REFERENCEGRUPPE Fuldmægtig Malene Møller Nielsen, Planlægningskontoret, Region Nordjylland; Viceklinikchef Anne Winther, Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital; Centerchef Anette Schouv Kjeldsen, Akutcentret, Aarhus Universitetshospital; Ledende sygeplejerske Ane Bonderup, Det Palliative Team, Aarhus Universitetshospital; Forsker, overlæge Lene Jarlbæk og professor, centerchef Helle Timm, PAVI. Projektet var finansieret af TrygFonden
21 21 HOSPITALSKONFERENCE PÅ AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Spændende oplæg fra engagerede projektledere og konstruktive diskussioner fyldte dagen, da PAVI holdt hospitalskonferencen Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler. Der var 150 motiverede deltagere på konferencen som blev holdt på Aalborg Universitetshospital onsdag 18. september 2013.
22 22 projekt palliation i nyborg kommune (pink) AFSLUTTET I Nyborg Kommune er det lykkedes at forbedre den kommunale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og deres familier. BAGGRUND PINK er et modelprojekt og en del af PAVIs arbejde vedrørende den kommunale palliative indsats. Formålet med projektet var at styrke, udvikle og skabe sammenhæng i den kommunale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og pårørende i plejeboliger og eget hjem via fire delmål: 1) at udvikle/afprøve metoder til udvikling af de professionelles kompetencer 2) at udvikle/afprøve strukturelle og organisatoriske rammer 3) med afsæt i delmål 1 og 2 at udvikle/ afprøve en sammenhængende indsats på tværs af basisniveauet og i samarbejde med specialisterne 4) at evaluere delmål 1, 2 og 3. METODE Projektet blev gennemført i 5 faser. FASE 1: Vidensindsamling (efterår 2010) FASE 2: Teori og planlægning af intervention (forår 2011), der omfatter kompetenceudvikling, organisatoriske tiltag og inddragelse af de lokale aktører i udviklingsarbejdet FASE 3: Gennemførelse (efterår 2011-efterår 2012) FASE 4: Evaluering (efterår 2012-forår 2013) FASE 5: Formidling. RESULTATER Evalueringen viste, at projektet har medvirket til at styrke og skabe sammenhæng i den kommunale palliative indsats. Efterladte var generelt tilfredse med faggruppernes faglige indsats og samarbejdet i mellem dem. De professionelle oplevede, at de var blevet mere opmærksomme på behov for palliation på et tidligere tidspunkt i et palliativt forløb og på behov for en palliativ indsats til mennesker med andre livstruende sygdomme end kræft. Projektet har nok i særdeleshed bidraget til at forbedre hjemmesygeplejerskerne praksis. Det er tvivlsomt, hvorvidt projektet har haft betydning for de praktiserende læger, som formodentligt overvejende er blevet berørt af de forskellige interventioner gennem sygeplejerskerne. STATUS Projektet er afsluttet forår FORMIDLING I 2013 er der udgivet rapporten Udvikling af den kommunale palliative indsats: evaluering af projekt Palliation i Nyborg Kommune (PINK) og to artikler. PROJEKTANSVARLIG Mette Raunkiær, PAVI. PROJEKTGRUPPE Bettina Friis Rasmussen, Højvangen; Birgitte Toft og Line Nielsen, Hjemmesygeplejen; Helle Nielsen, Hjemmeplejen; Christel Nøhr Kronborg, Lægerne Nyenstad, alle i Nyborg Kommune; Mette Raunkiær, PAVI. STYREGRUPPE Funktionsleder Lene Henriksen, og Funktionsleder Anne-Mette Simonsen, Nyborg Kommune; Leder Anders Munck, Audit Projekt Odense; Afdelingslæge Dorthe Goldschmidt, Sundhedsstyrelsen; Konsulent Thilde Lydiksen, Kommunernes Landsforening; Specialkonsulent Alice Skaarup Jepsen, Region Syddanmark; Overlæge Annette Damkjær, Palliativt Team Fyn, Odense; Professor, centerchef Helle Timm, PAVI. Projektet var finansieret af TrygFonden.
23 23 metoder til tidlig identificering af palliative forløb i hospitalsregi - et systematisk litteraturstudie AFSLUTTET Findes der metoder, som kan anvendes til tidlig identificering af palliative forløb? Det har vi forsøgt at finde svar på via et systematisk litteraturstudie. BAGGRUND Ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen skal en palliativ indsats være tilgængelig for alle mennesker, som lider af en livstruende sygdom, og indsatsen bør indsættes tidligt i sygdomsforløbet. I praksis er indsatsen ofte forbeholdt kræftpatienter, og den indsættes sent i forløbet. Der er ikke konsensus om, hvornår et palliativt forløb starter, og der eksisterer begrænset forskningsbaseret viden herom. FORMÅL Formålet var at indsamle den bedste viden om metoder til tidlig identificering på basalt hospitalsniveau af palliative forløb hos voksne patienter med en livstruende sygdom forårsaget af cancer, KOL eller hjertesvigt. at få viden om barrierer for tidlig integration af den palliative indsats og om effekt af en tidlig palliativ indsats for patienter og pårørende. METODE Der er gennemført et systematisk litteratur review. Udvælgelse af artikler er baseret på relevans og metodisk kvalitet vurderet med anerkendte checklister (MERGE, CASP og AGREE-instrument). På baggrund af analyse og diskussion af de udvalgte artikler dokumenteres den bedste viden på området, og der identificeres områder, hvor der er behov for yderligere viden. RESULTATER Studiet omfatter et endeligt udvalg på 44 artikler. Der er identificeret både sygdomsspecifikke og generelle metoder til tidlig identificering af patienter, som kan profitere af en palliativ indsats. De metoder som hyppigst anbefales er prognosticering af avanceret sygdom baseret på (holistisk) klinisk vurdering og objektive prognostiske faktorer og/eller behov. Der er dog ikke konsensus om, hvornår et palliativt forløb starter og prioritering af prognostiske kliniske indikatorer. Det betyder, at ingen af de identificerede metoder kan anvendes i klinisk praksis før yderligere validering. Flere fremhæver, at eksplicit angivelse af restlevetid kan føre til for sen integration af en palliativ indsats. Der er identificeret en række sygdoms-, personale-, bruger- og organisationsspecifikke barrierer, som skal nedbrydes, hvis en tidlig palliativ indsats skal implementeres i klinisk praksis. Barrierer er mest udtalt i forhold til patienter med KOL og hjertesvigt. Evidensen omkring effekt af en tidlig palliativ indsats er begrænset og er indtil nu kun undersøgt i specifikke cancer populationer. Der er dog evidens for at en tidlig palliativ indsats fører til bedre symptomlindring, forlænget overlevelse og bedre livskvalitet for specifikke cancer populationer. STATUS OG FORMIDLING Projektet er afsluttet i september Artiklen: Early integration of palliative care in hospitals - a systematic review on methods, barriers and outcome er publiceret i Palliative & Supportive Care PROJEKTGRUPPE Forsker Karen Marie Dalgaard (ansv.), bibliotekar Marianne Espenhain Nielsen og professor, centerchef Helle Timm, PAVI samt ph.d. studerende Heidi Bergenholtz, Den Regionale Forskningsenhed, Region Sjælland, Roskilde, Køge og Holbæk sygehuse. Projektet var finansieret af TrygFonden.
24 24 palliativ indsats til mennesker ramt af kol (kronisk obstruktiv lungesygdom) AFSLUTTET Det gør ikke ondt ikke at kunne få luft. Altså ingen fysiske smerter. Man kan bare ikke bevæge sig. That s it. Kun at kunne trække vejret en lille bitte smule - lige nok til overlevelse. Et minimum af luft. Det er sindssygt ubehageligt og uhyggeligt og angstprovokerende, og man ender med at dø af det, men det gør ikke ondt. Fra Lungemonologerne Luft på stemmen ( lungemonologerne-med-luft-paa-stemmen) BAGGRUND I Danmark lever mennesker med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i svær eller meget svær grad og mindst dør årligt på grund af KOL. Siden 2012 har PAVI haft et tæt samarbejde med Danmarks Lungeforening om den (manglende og mulige) palliative indsats for KOL-patienter i Danmark. FORMÅL At kortlægge, udvikle og formidle viden om KOL syges forløb og behov for palliativ indsats. METODE Der er i 2012 gennemført en forskningsbaseret undersøgelse i form af tre delstudier: Et litteraturstudie, et registerbaseret studie af sundhedsydelser i de sidste tre leveår for alle personer, der døde af KOL i 2010 og kvalitative interviews med ti personer med KOL i meget svær grad. Interviewene handler om de syges nuværende hverdag, og hvad de tænker om fremtiden. RESULTATER Litteraturstudiet dokumenterer, at der er opmærksomhed på, at KOL-patienter har omfattende palliative behov, men at disse behov kun i begrænset omfang imødekommes. Den kvantitative undersøgelse dokumenterer omganget af symptomer og behov for en palliativ indsats, samt at sygdomsforløbet for KOL-patienter er mere forskelligartet end sygdomsforløbet for lungekræftpatienter. Den kvalitative undersøgelse viser, hvordan de syge selv oplever sygdomsforløbet. FORMIDLING Rapporten Palliativ indsats til KOLpatienter der er tilgængelig på og Konfence den på Herlev Hospital om emnet Lindrende og rehabiliterende indsats til KOL-patienter med næsten 200 deltagere. Møder og temadage samt god presseomtale af undersøgelsen. To internationale artikler om undersøgelsen (2014). PROJEKTGRUPPE Sundhedsfaglig konsulent Nicolai Kirkegaard (ansv) og Projektmedarbejder Marie Gade Husted, Danmarks Lungeforening; Post. doc. Margit Kriegbaum, Københavns Universitet; Professor, overlæge Peter Lange, Københavns Universitet; Professor, centerchef Helle Timm, PAVI. STYREGRUPPE Adm. direktør Anne Brandt og sundhedsfaglig konsulent Nicolai Kirkegaard, Danmarks Lungeforening; Professor, overlæge Peter Lange, Københavns Universitet; Professor, centerchef Helle Timm, PAVI. Projektet var finansieret af TrygFonden.
25 25 Danmarks Lungeforening holdt en spændende og anderledes konference den 29. august 2013 på Herlev Hospital om emnet Lindrende og rehabiliterende indsats til KOL-patienter med næsten 200 deltagere.
26 26 befolkningsundersøgelse: videndeling med danskerne om livet med sygdom og død AFSLUTTET Danskerne om livet med sygdom og DøD Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt vores ønsker for den sidste del af livet. Hvad ved danskerne om livstruende sygdomme og muligheder for lindring? Hvilke ønsker har vi for den sidste del af livet? Og hvordan kan viden om disse spørgsmål formidles til borgerne? Det spurgte PAVI og TrygFonden danskerne (og os selv) om i 2012, og resultaterne gav ny indsigt og væsentlig debat i BAGGRUND PAVIs kommunikation er hovedsagelig målrettet sundhedsfaglige personer, men naturligvis har borgerne i bred forstand også behov for viden om livstruende sygdomme og muligheder for lindring. I samarbejde med TrygFonden søsatte PAVI derfor i et projekt med fokus på danskernes ønsker til og viden om den sidste del af livet. FORMÅL Der var to formål med projektet: - at undersøge, hvad danskerne forestiller og ønsker sig i forbindelse med livstruende sygdom og mulighederne for palliation. - at formidle viden om palliativ indsats til borgerne. METODE I forlængelse af formålet bestod projektet således af en undersøgelsesdel og en formidlingsdel. På baggrund af et litteraturstudie og kvalitative interviews gennemførte PAVI i samarbejde med Rådgivende Sociologer i foråret 2012 en repræsentativ befolkningsundersøgelse af danskernes viden om og ønsker i forbindelse med livstruende sygdom, lindring og død. Fra har vi desuden udviklet et site på hjemmesiden som formidler viden om lidelse og lindring i forbindelse med livstruende sygdomme specielt målrettet til borgerne. RESULTATER Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser bl.a. at der kan være en barriere i forhold til formidlingen af den palliative indsats over for borgerne. Den viser også, at danskerne har en stor viden om, fx hvad vi dør af og hvor vi dør, men de ønsker noget andet for sig selv. Derudover er danskerne usikre på, hvilke muligheder der er for hjælp, når man bliver ramt af livstruende sygdom, og de har begrænset tillid til at sundhedsvæsenet kan hjælpe med andet end fysiske symptomer. Sitet gik i luften ultimo januar 2013 og havde i løbet af året ca besøg. STATUS OG FORMIDLING Projektet er afsluttet, og der er udgivet to rapporter: Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet: baggrundsrapport og Danskerne om livet med sygdom og død: undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt vores ønsker for den sidste del af livet. Hjemmesiden udvikles løbende. Projektet blev præsenteret på en workshop i januar 2013 for patientforeninger og andre interesserede. Der var samtidig en del presseomtale og debat i medierne på baggrund af resultaterne. PROJEKTGRUPPE Professor, centerchef Helle Timm (ansv) og projektmedarbejder Julie Hagedorn-Møller, PAVI. STYREGRUPPE Udviklingschef Ulrik Kampmann, TrygFonden; Seniorrådgiver Stine Carsten Kendal, Mandag Morgen Innovation; Professor, centerchef Helle Timm, PAVI. Projektet var støttet af TrygFonden.
27 27 DANSKERENS VIDEN OM OG ØNSKER TIL PALLIATION Ved et temamøde den 31. januar 2013 præsenterede PAVI en ny undersøgelse om danskernes viden om og ønsker til palliation og livets afslutning. Deltagerne på temamødet var patientforeninger, politikere og andre med interesse for feltet.
28 28 når to bliver til én - omsorg for ældre efterladte AFSLUTTET Når ældre mennesker mister en ægtefælle bliver de ofte mødt med ord som disse: I fik jo mange gode år sammen, det er godt at han har fået fred og nu må du se at komme videre. Bag disse ord ligger ikke alene en forventning om at det er overkommeligt at miste når man er gammel, der ligger også en bagatellisering af sorg hos ældre. Ny sorgteori har revolutioneret vores forståelse af sorg og muligheder for sorgstøtte til ældre efterladte. Projektet Når to bliver til én har haft fokus på den betydning det får for den professionelle indsats. BAGGRUND Hvert år mister godt danskere over 65 år deres ægtefælle. Forskning viser, at mange efterladte ældre bliver syge af sorg efter ægtefællens død. Det viser sig i form af ensomhed, depression, symptomer på PTSD (Posttraumatisk Stress Syndrom) og selvmord. Vi ved at det er muligt at forebygge alvorlige følger efter tabet blandt andet ved formidling om ældres sorg og sorgstøtte både til fagpersoner og til befolkningen generelt. PAVI har siden 2010 arbejdet på at få udvikling og formidling til at gå hånd i hånd. Projektet sluttede i 2011 men blev forlænget i , da efterspørgslen om vidensformidling var stor. FORMÅL Formålet med projektet har været at udvikle indsatsen for ældre mennesker, der har mistet deres ægtefælle eller samlever. Projektet har været målrettet relevante fagpersoner i den palliative indsats. METODE Projektet har bestået af: Kortlægning af tilbud til efterladte fra de specialiserede palliative institutioner Efteruddannelse af omsorgspersonale i kommuner og på sygehuse Lokale handleplaner til omsorg for ældre efterladte Uddannelsesbog om omsorg for ældre efterladte. RESULTATER Projektet blev evalueret i september Evalueringen dokumenterer en stor opmærksomhed på projektet både fra fagpersoner, medier og fra befolkningen. Projektets initiativer bevirkede at Sundhedsstyrelsen i 2011 i de seneste anbefalinger for den palliative indsats i Danmark fremhævede betydningen af en forebyggende indsats, målrettet ældre efterladte. STATUS Affødt af projektet gennemfører PAVI årligt en kortlægning af sorggruppetilbud til voksne og ældre efterladte i alle danske kommuner, som præsenteres på FORMIDLING Projekthjemmeside med projektresultater: Uddannelsesbogen Når to bliver til én omsorg for ældre efterladte kan købes eller frit downloades Projektets evalueringsrapport Artikler og oplæg til relevante faggrupper i fagblade, tidsskrifter mv. God pressedækning gennem hele projektforløbet. PROJEKTANSVARLIG Projektleder Jorit Tellervo, PAVI Projektet var støttet af EGV Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
29 29 PROJEKTER IGANGVÆRENDE borgerprojekt - videndeling med borgere om palliation og rehabilitering I GANG I min optik er palliation bare lig død Det skal have en helt almindelig betydning så, når man har fået en livstruende sygdom, så er palliation et ord man bruger fra dag ét. Men det er simpelthen et ord, der er stemplet som døden og er farligt. (Fra fokusgruppeinterview med patientforeninger) BAGGRUND I 2011 udsendte Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger for den palliative indsats. Fra at den palliative indsats primært har været rettet mod døende kræftpatienter, skal den nu rettes mod alle patienter med livstruende sygdom og deres pårørende uanset hvornår i sygdomsforløbet, der opstår behov for lindring. METODE Projektet gennemføres dels som et kortlægningsprojekt i PAVI, dels som et samarbejdsprojekt med patientforeningerne. Kortlægningen gennemføres som en kvalitativ undersøgelse med a) en interviewundersøgelse om danske patientforeningers opfattelse af og fokus på palliation for deres patientgrupper b) et litteraturstudie af udenlandske erfaringer med borgerettet information om palliation og systematisk inddragelse af patienters og pårørendes erfaringer i udviklingen af den palliative indsats. I det afsluttede befolkningsprojekt gav hver fjerde borger udtryk for at ville søge hjælp og støtte fra en patientforening, hvis de eller deres nærmeste fik en livstruende sygdom. Patientforeningerne står således som en central formidler til borgerne om sygdom, helbredelse og lindring. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats stiller patientforeningerne overfor nye kommunikations- og rådgivningsopgaver. I bestræbelserne på at få viden om palliative tilbud ud til borgerne tog PAVI i 2013 initiativ til at samarbejde med relevante patientforeninger om palliation. FORMÅL Projektets formål er at formidle viden om palliation og rehabilitering til patientforeninger, patienter og pårørende. Projektet består af tre dele: - at kortlægge patientforeningernes arbejde med palliation og rehabilitering - at undersøge udenlandske patientforeningers erfaringer med palliation og rehabilitering samt erfaring med at inddrage patienters og pårørendes bidrag i udvikling af den palliative indsats - at etablere et netværk, der skal understøtte den borgerrettede formidling og videndeling mellem patientforeningerne om palliation og rehabilitering. Samarbejdet med patientforeningerne bygges op om et netværk med henblik på videndeling mellem patientforeningerne og PAVI. STATUS Resultaterne af interviewundersøgelsen og litteratursøgningen vil blive præsenteret i en rapport medio Netværket med patientforeningerne planlægger en fælles borgerrettet formidling om palliation i foråret PROJEKTANSVARLIG Projektleder Vinnie Andersen, PAVI REFERENCEGRUPPE FOR PROJEKTET Leder af rådgivningen Else Hansen, Alzheimerforeningen; Afdelingschef Laila Walther, Kræftens Bekæmpelse; Sundhedsfaglig konsulent Nicolai Kirkegaard, Danmarks Lungeforening; Udviklings- og kvalitetskonsulent Poul Dengsøe Jensen, Hjerteforeningen (barselsvikar for sundhedschef Kira Kimby); Professor, centerleder Helle Timm, PAVI. Projektet støttes af Helsefonden.
30 30 arkitektur & lindring I GANG Fysiske rammer med muligheder for kontakt og udsigt til naturen, sansning af kunst, former, farver, lys og lyd. Plads og rum til livsudfoldelse, til privatliv og nærhed. En stemning af tryghed og en oplevelse af kvalitet, tid og ro. Det kan alt sammen bidrage til og understøtte lindringen af lidelser hos mennesker ramt af livstruende sygdom. BAGGRUND I 2005 lancerede Realdania i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Hospice Forum Danmark begrebet Det Gode Hospice med henblik på at sætte fokus på arkitekturens rolle i den palliative indsats. Der blev udviklet et modelprogram, der skal fungere som værktøj ved udformningen af nye hospicer. Programmet er beskrevet i en rapport i 2006, revideret i 2009: Program for Det Gode Hospice i Danmark: En skitse til hospice som en del af den palliative indsats. Der er opført fire hospicer med afsæt i modelprogrammet: Hospice Djursland, Svanevig Hospice, Hospicegården Filadelfia og Hospice Søndergård. Med projekt Arkitektur & Lindring forankres og videreudvikles den viden og erfaring, der er opbygget gennem arbejdet med modelprogrammet. Målet er at sikre, at arkitekturen bliver brugt som redskab, når det handler om at skabe bedst mulig lindring for mennesker ramt af livstruende sygdom, uanset hvor de opholder sig. Arkitektur & Lindring retter sig således mod institutioner på både det basale og det specialiserede niveau, dvs. hospitaler, plejehjem og hospicer, samt eget hjem. Projektet henvender sig til alle, der er interesseret i og/eller arbejder med at udvikle, forbedre og skabe gode fysiske rammer for patienter og pårørende særligt i forbindelse med palliation. Målgruppen er arkitekter, designere og kunstnere, sundhedsprofessionelle og andre faggrupper, samt forskere, studerende, politikere og administratorer. FORMÅL Formålet er at indsamle, dele og udvikle viden om arkitektur og lindring, samt at understøtte netværk og samarbejde om dette emne. METODE - Etablere, udvikle og vedligeholde websitet Arkitektur og Lindring, der skal fungere som en platform for videndeling og netværksdannelse. - Udarbejde en guide med designprincipper for lindrende arkitektur. - Danne netværk og afholde workshop og konference. STATUS Websitet er i luften som en del af pavi.dk Workshop blev afholdt i januar 2013: Arkitektur & Lindring viden, praksis og netværk, se oplæg m.v. på I november 2013 gennemførte vi i forbindelse med udarbejdelsen af designprincipper for lindrende arkitektur en yderligere kortlægning, herunder observationsstudier, interviews, indsamling af litteratur og fotomateriale. PROJEKTGRUPPE Professor, centerleder Helle Timm (ansv), projektmedarbejder Karen Marie Kjeldsen, projektmedarbejder Kirstine Falk, PAVI og arkitektfaglig konsulent Esben Neander Kristensen, SIGNAL. STYREGRUPPE Programchef Marianne Kofoed, Realdania; Lektor Michael Mullins, Aalborg Universitet; Hospicechef Helle Tinggrup, Diakonissestiftelsens Hospice; Formand Tove Videbæk, Hospice Forum Danmark; Professor, centerleder Helle Timm, PAVI. Projektet er finansieret af Realdania
Palliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereGabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets
Læs mereDanskerne om livet med sygdom og død
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Danskerne om livet med sygdom og død Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereEvalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt
Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker og projektleder Palliativt Videncenter (PAVI) Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative
Læs merePALLIATIVT VIDENCENTER ÅRSRAPPORT
PALLIATIVT VIDENCENTER ÅRSRAPPORT 12 2 strandboulevarden 47b, 1. sal, Hkøbenhavn ø palliativt videncenter (pavi) var i årene 2009- et nationalt videncenter med det formål at sikre udvikling, høj faglig
Læs mereKonference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver
Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand d. 28. september 2010 kl. 9.30-16.30 Program: Kl. 09.00-9.30 Kl. 09.30-9.35 Morgenkaffe/te og rundstykker + besøg i udstillerområdet
Læs mereNår to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter
Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede
Læs mereNår ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?
Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereErfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs merePalliativt Videncenter www.pavi.dk
Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs merePalliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Læs mereBefolkningsprojektet : Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet - undersøgelser og formidling.
Projektbeskrivelse, 20. september 2011 HT. Befolkningsprojektet : Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet - undersøgelser og formidling. Indledning, formål og problemstilling Formålet
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereProjektansøgning om videreførelse af Program for Det Gode Hospice i Palliativt Videncenter.
Revideret februar 2012, KMK/HT Projektansøgning om videreførelse af Program for Det Gode Hospice i Palliativt Videncenter. Formål Projektet har som overordnet formål at samle og dele viden om Arkitektur
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereHolmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs merePalliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereKommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)
Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereDen palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom
FYI har ansøgt Almen Medicinsk Efteruddannelsesudvalg om godkendelse af konferencen til refusion for to dage Palliation 2014 KONFERENCE DEN 29. OG 30. OKTOBER 2014 Scandic Sydhavnen, København Hør talere
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereProjektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune
Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune //2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 3 2. Formål, anvendelsessigte og
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereNy sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende
Læs merePalliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs mereDMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereTværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?
DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereUdfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau
Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Mette Raunkiær Indhold 1.Institutioner og personalesammensætning i de kommunale palliative
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereKonference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København)
Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Underviser Thomas Høg Nørager Hanne Heegaard Julie Kolbe Krøier Bliv klædt på til at håndtere palliativ behandling i hjemmet og ikke
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereTemadag i palliation 20. april Aalborg
Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs merePROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING
20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs merePA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave
V BEHANDLING I T A I PA L L SPECIALISERET PROJEKTBESKRIVELSE Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område Kort udgave Projektets formål Projektbeskrivelsen er udarbejdet af en tværregional
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereForskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereFor udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH
For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereKortlægning 3. Den basale palliative indsats på sygehusene. Lene Jarlbæk, Palliativt Videncenter ph.d, onkolog
Kortlægning 3 Den basale palliative indsats på sygehusene Lene Jarlbæk, Palliativt Videncenter (lj@pavi.dk), ph.d, onkolog Kortlægninger PAVI 2009-2012 Kortlægning Metode og materiale Formidling Kortlægning
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs merePalliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereEvalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.
1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling
Læs mere