Sokrates argument for naturlig navnekorrekthed i Platons Kratylos 385e-390e
|
|
- Katrine Anita Andersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sokrates argument for naturlig navnekorrekthed i Platons Kratylos 385e-390e af Steffen Lund Jørgensen Samarbejdet med Gorm om vores oversættelse af Platons Kratylos hører til blandt min studietids mest lærerige oplevelser. En af de ting jeg lærte var, at et egentligt samarbejde om en oversættelse tager umådeligt lang tid. Gorm og jeg mødtes weekend efter weekend i månedsvis og arbejdede os langsomt igennem vores udkast linje for linje. Ikke sjældent gik en hel dags arbejde med at prøve at forstå, diskutere og oversætte et par replikker. For mig som ny oversætter har samarbejdet med Gorm været uvurderligt, og jeg ved, at Gorm er enig i, at vores samarbejde også har betydet meget for kvaliteten af den endelige oversættelse. Når man oversætter Platon på den måde, som Gorm og jeg gjorde, opstår der naturligt ved siden af arbejdet på oversættelsen en løbende diskussion om de centrale spørgsmål, dialogen rejser. Ikke mindst takket være Gorms helt igennem sokratiske ånd har det været en fornøjelse at føre denne diskussion med ham. Det er derfor også en stor glæde for mig at kunne fortsætte vores dialog med denne lille artikel. 1 Det centrale spørgsmål i Platons Kratylos kan formuleres på den følgende måde: Er et korrekt (eller ukorrekt) navn på en genstand et korrekt (eller ukorrekt) navn på den genstand per natur (φύσει) eller ved overenskomst (κατὰ συνθήκην)? I dialogen forsvares det første synspunkt af Kratylos og det andet af Hermogenes. I det følgende skitserer jeg mit bud på, hvad denne uenighed egentlig handler om, og hvad Sokrates synspunkt er. Det gør jeg ved at tage udgangspunkt i Sokrates argument for naturlig navnekorrekthed i begyndelsen af dialogen (385e-390e). Den bedste tilgang til Sokrates argument er at se på, hvordan Hermogenes indledningsvis formulerer sit synspunkt: 1. En tidligere udgave af denne artikel indgik i mit indlæg ved workshoppen Aristotelian Categories and Semantics arrangeret af Center for den Aristoteliske Tradition. Jeg vil gerne takke deltagerne og særligt min specialevejleder, Sten Ebbesen, for opmuntrende og konstruktiv kritik. Jeg vil også gerne takke Marcel Lysgaard Lech og Adam Schwartz for rettelser og forslag til forbedringer. AIGIS - Suppl. Gorm 60 1
2 Jamen Sokrates, jeg har tit diskuteret det med ham [sc. Kratylos] og med mange andre, men de kan ikke overbevise mig om, at der findes nogen anden form for navnekorrekthed end overenskomst og konsensus. Jeg mener, at det navn, man fastsætter på noget, er det korrekte, og hvis man så på et senere tidspunkt fastsætter et andet i stedet for og ikke længere bruger det samme, så er det nye lige så korrekt som det gamle fuldstændig som når vi ændrer slavernes navne. Der er nemlig ikke noget, der har et naturligt navn, det kommer af norm og sædvane blandt dem der vænner sig til at bruge det. 2 Hermogenes opfattelse kan sammenfattes i den følgende tese: Hvis en person (eller gruppe) fastsætter et navn på en genstand, så er det navn et korrekt navn på den genstand for den person (eller den gruppe), indtil personen (eller gruppen) selv ændrer det. Det fremgår klart, at Hermogenes tese skal forstås sådan, at enhver person (eller gruppe) kan fastsætte et navn på en genstand (jf. 385d-e). Det er værd at nævne, at Hermogenes tese ikke medfører, at der kun findes korrekte navne. Ifølge Hermogenes tese er et navn på en genstand et ukorrekt navn på den genstand for en person (eller gruppe), for så vidt navnet bruges til at benævne genstanden, uden at navnet i samme nu fastsættes, eller i forvejen er fastsat, som et navn på den genstand af den person (eller gruppe). Det er klart, at Sokrates argument for naturlig navnekorrekthed i begyndelsen af dialogen (385e-390e) samtidig er et argument imod Hermogenes tese. Men præcis hvordan Sokrates argument skal forstås, har forskningen ikke vundet megen klarhed over. Efter min opfattelse er den vigtigste grund til dette, at fortolkerne har stirret sig blinde på den første del af Sokrates argument (385e-388c). Her viser Sokrates Hermogenes, at genstande og handlinger har deres egen natur (385e-387b), at det at tale og det at benævne er handlinger (387b-d), og at et navn er et redskab for det at benævne (og det at tale), ligesom en kniv er et redskab for det at skære, eller en skyttel er et redskab for det at væve (387d-388c). 2. Kratylos 384b10-d5: Καὶ µὴν ἔγωγε, ὦ Σώκρατες, πολλάκις δὴ καὶ τούτῳ [sc. Κρατύλῳ] διαλεχθεὶς καὶ ἄλλοις πολλοῖς, οὐ δύναµαι πεισθῆναι ὡς ἄλλη τις ὀρθότης ὀνόµατος ἢ συνθήκη καὶ ὁµολογία. ἐµοὶ γὰρ δοκεῖ ὅτι ἄν τίς τῳ θῆται ὄνοµα, τοῦτο εἶναι τὸ ὀρθόν καὶ ἂν αὖθίς γε ἕτερον µεταθῆται, ἐκεῖνο δὲ µηκέτι καλῇ, οὐδὲν ἧττον τὸ ὕστερον ὀρθῶς ἔχειν τοῦ προτέρου, ὥσπερ τοῖς οἰκέταις ἡµεῖς µετατιθέµεθα οὐ γὰρ φύσει ἑκάστῳ πεφυκέναι ὄνοµα οὐδὲν οὐδενί, ἀλλὰ νόµῳ καὶ ἔθει τῶν ἐθισάντων τε καὶ καλούντων. Alle oversættelser af Kratylos er let ændrede udgaver af oversættelsen i Jørgensen & Tortzen (2009). Den anvendte græske tekst er den nye udgave af Kratylos i Duke o.a. (1996). AIGIS - Suppl. Gorm 60 2
3 Med fokus på denne del af argumentet har fortolkere givet mange forskellige bud på, hvordan Sokrates viser, at Hermogenes tager fejl, og at et korrekt navn på en genstand er et korrekt navn på den genstand per natur. 3 Det grundlæggende problem for enhver fortolkning med dette fokus er, at Sokrates ikke præsenterer denne del af sit argument som en tilbagevisning af Hermogenes tese eller en bekræftelse af tesen om naturlig navnekorrekthed. Hvis man ser på, hvordan Sokrates selv opfatter argumentet, kan der ikke være tvivl om, at han ser den første del som en optakt til den anden del (388c-390e). Udfordringen i at fortolke Sokrates' argument korrekt er at vise, hvordan Sokrates i den anden del af sit argument tilbageviser Hermogenes tese og bekræfter tesen om naturlig navnekorrekthed, og hvordan den første del af argumentet fungerer som optakt til den anden del. Gevinsten er ikke bare en bedre forståelse af denne del af dialogen, men et nyt og klarere billede af begrebet om naturlig navnekorrekthed, der kan bidrage væsentligt til en bedre forståelse af dialogen som helhed. Hvordan hænger Sokrates argument så sammen? Det, der binder første og anden del af Sokrates argument sammen, er bestemmelsen af navnets formål: Et navn er et redskab til at belære og til at adskille væren. 4 Det betyder ikke, at navne ikke kan bruges til andre ting, for eksempel til at formulere ordrer, løfter, ønsker, osv. Men brugen af navne har belæring som højeste eller egentligt formål. Det er i denne sammenhæng, at analogien med andre redskaber, herunder skytlen, bliver væsentlig. Ligesom skytlen har navnet et bestemt formål, som består i en brug, der kræver faglig ekspertise. Navnet er egentlig et redskab for den, der kan bruge det rigtigt (καλῶς), det vil sige den, der besidder den faglige ekspertise til at bruge navnet til at belære (ὁ διδασκαλικός), ligesom skytlen er et redskab for den, der kan bruge den rigtigt, det vil sige den, der besidder den faglige ekspertise til at bruge skytlen til at væve (ὁ ὑφαντικός). 5 På denne baggrund drager Sokrates to analogislutninger, der tilsammen udgør den anden del af hans argument. Med den første analogislutning (388c-390a) forsøger Sokrates at vise, at Hermogenes ikke har ret i, at enhver person (eller gruppe) kan fastsætte et navn på en genstand. Sokrates første analogislutning kan gengives på den følgende måde: Da et navn ligesom en skyttel er et redskab med et bestemt formål, som 3. Se for eksempel Barney (2001) 42-8; Sedley (2003) 51-61; Ademollo (2011) 95 ff., især 100-6, b13-c1: ΣΩΩ. Ὄνοµα ἄρα διδασκαλικόν τί ἐστιν ὄργανον καὶ διακριτικὸν τῆς οὐσίας ὥσπερ κερκὶς ὑφάσµατος c5-7: Ὑφαντικὸν δέ γε ἡ κερκίς; ΕΡΜ. Πῶς δ οὔ; ΣΩΩ. Ὑφαντικὸς µὲν ἄρα κερκίδι καλῶς χρήσεται, καλῶς δ ἐστὶν ὑφαντικῶς διδασκαλικὸς δὲ ὀνόµατι, καλῶς δ ἐστὶ διδασκαλικῶς. ΕΡΜ. Ναί. AIGIS - Suppl. Gorm 60 3
4 består i en brug, der kræver faglig ekspertise, og da en skyttel er et redskab, hvis produktion kræver faglig ekspertise, må et navn ligesom en skyttel være et redskab, hvis produktion kræver faglig ekspertise. Derfor kan det ikke være rigtigt, at enhver kan fastsætte et navn på en genstand (idet at fastsætte et navn er det samme som at producere et navn). Eller som Sokrates selv formulerer det (388c9-389d4): 6 Sokrates: Hvis produkt bruger væveren rigtigt, når han bruger en skyttel? Hermogenes: Snedkerens. Sokrates: Er enhver snedker eller ham der besidder den faglige ekspertise? Hermogenes: Ham der besidder den faglige ekspertise. Sokrates: Hvis produkt bruger en snedker rigtigt, når han bruger et bor? Hermogenes: Smedens. Sokrates: Er enhver smed, eller ham der besidder den faglige ekspertise? Hermogenes: Ham der besidder den faglige ekspertise. Sokrates: Udmærket. Hvis produkt bruger den, der kan belære, når han bruger et navn? Hermogenes: Det kan jeg ikke svare på. Sokrates: Kan du heller ikke sige, hvad der giver os de navne, vi bruger? Hermogenes: Nej da! Sokrates: Synes du ikke, det er den gældende norm, der giver os navnene? Hermogenes: Det lader til det. Sokrates: Den der er i stand til at belære, bruger vel normsætterens produkt, når han bruger et navn? Hermogenes: Det tror jeg. Sokrates: Mener du så, at enhver mand er normsætter, eller ham der besidder den faglige ekspertise? 6. ΣΩΩ. Τῷ τίνος οὖν ἔργῳ ὁ ὑφάντης καλῶς χρήσεται ὅταν τῇ κερκίδι χρῆται; ΕΡΜ. Τῷ τοῦ τέκτονος. ΣΩΩ. Πᾶς δὲ τέκτων ἢ ὁ τὴν τέχνην ἔχων; ΕΡΜ. Ὁ τὴν τέχνην. ΣΩΩ. Τῷ τίνος δὲ ἔργῳ ὁ τρυπητὴς καλῶς χρήσεται ὅταν τῷ τρυπάνῳ χρῆται; ΕΡΜ. Τῷ τοῦ χαλκέως. ΣΩΩ. Ἆρ οὖν πᾶς χαλκεὺς ἢ ὁ τὴν τέχνην ἔχων; ΕΡΜ. Ὁ τὴν τέχνην. ΣΩΩ. Εἶεν. τῷ δὲ τίνος ἔργῳ ὁ διδασκαλικὸς χρήσεται ὅταν τῷ ὀνόµατι χρῆται; ΕΡΜ. Οὐδὲ τοῦτ ἔχω. ΣΩΩ. Οὐδὲ τοῦτό γ ἔχεις εἰπεῖν, τίς παραδίδωσιν ἡµῖν τὰ ὀνόµατα οἷς χρώµεθα; ΕΡΜ. Οὐ δῆτα. ΣΩΩ. Ἆρ οὐχὶ ὁ νόµος δοκεῖ σοι ὁ παραδιδοὺς αὐτά; ΕΡΜ. Ἔοικεν. ΣΩΩ. Νοµοθέτου ἄρα ἔργῳ χρήσεται ὁ διδασκαλικὸς ὅταν ὀνόµατι χρῆται; ΕΡΜ. Δ οκεῖ µοι. ΣΩΩ. Νοµοθέτης δέ σοι δοκεῖ πᾶς εἶναι ἀνὴρ ἢ ὁ τὴν τέχνην ἔχων; ΕΡΜ. Ὁ τὴν τέχνην. ΣΩΩ. Οὐκ ἄρα παντὸς ἀνδρός, ὦ Ἑρµόγενες, ὄνοµα θέσθαι ἀλλά τινος ὀνοµατουργοῦ οὗτος δ ἐστίν, ὡς ἔοικεν, ὁ νοµοθέτης, ὃς δὴ τῶν δηµιουργῶν σπανιώτατος ἐν ἀνθρώποις γίγνεται. ΕΡΜ. Ἔοικεν. AIGIS - Suppl. Gorm 60 4
5 Hermogenes: Det må være ham, der besidder den faglige ekspertise. Sokrates: Det er altså ikke enhver, der kan fastsætte navne, Hermogenes. Det skal der en navnemager til. Det lader til, at han er normsætter, den mest sjældne håndværker i hele verden. Hermogenes: Det ser sådan ud. Som Sokrates gør opmærksom på, tilbageviser denne analogislutning Hermogenes opfattelse, at enhver person (eller gruppe) kan fastsætte et navn på en genstand. Men gendriver den også Hermogenes tese, at hvis en person (eller gruppe) fastsætter et navn på en genstand, så er det navn et korrekt navn på den genstand for den person (eller den gruppe), indtil personen (eller gruppen) selv ændrer det? Hvis det kun er den, der besidder den relevante faglige ekspertise, der kan fastsætte et navn, og man således under en person skal forstå en normsætter, er det ikke klart, at Sokrates hermed har gendrevet Hermogenes tese. Og ser man på resten af Sokrates argument, synes han at være af samme opfattelse. Han præsenterer nemlig en anden analogislutning henimod slutningen af den anden del af argumentet (390a-d). Men først en enkelt bemærkning om den mellemliggende ekskurs, der kort beskriver normsætterens arbejdsproces (389a-390a). Kort fortalt består denne proces i at holde sig navnets form for øje, opdage den natur, som et givent navn må have for at udføre sin funktion, og så overføre denne natur til et lydmateriale. Denne passage har tiltrukket sig megen opmærksomhed. Den er ikke uden interesse, men det er vigtigt at huske, at den spiller en underordnet rolle i Sokrates argument. Dens primære funktion er at få Sokrates konklusion at det ikke er enhver, der kan fastsætte et navn på en genstand til at virke mindre utrolig. I denne sammenhæng vil jeg nøjes med at fremhæve ekskursens afsluttende replik (390a5-9), fordi den bliver vigtig for, hvad jeg gerne vil sige om begrebet navnekorrekthed lige om lidt. Bemærk, at Sokrates klart og tydeligt siger, at det ikke spiller nogen rolle for et navns korrekthed, hvilke stavelser (det vil sige hvilket lydmateriale) navnet består af: 7 7. ΣΩΩ. Οὐκοῦν οὕτως ἀξιώσεις καὶ τὸν νοµοθέτην τόν τε ἐνθάδε καὶ τὸν ἐν τοῖς βαρβάροις, ἕως ἂν τὸ τοῦ ὀνόµατος εἶδος ἀποδιδῷ τὸ προσῆκον ἑκάστῳ ἐν ὁποιαισοῦν συλλαβαῖς, οὐδὲν χείρω νοµοθέτην εἶναι τὸν ἐνθάδε ἢ τὸν ὁπουοῦν ἄλλοθι; ΕΡΜ. Πάνυ γε. AIGIS - Suppl. Gorm 60 5
6 Sokrates: Så vil du vel også hævde, at så længe normsætteren om han så er herfra eller fra udlandet gengiver den navneform der passer til en given genstand, i nogle stavelser, uanset af hvilken slags, så er vores normsætter ikke dårligere end enhver anden, ligegyldigt hvor han kommer fra? Hermogenes: Ja, bestemt. Umiddelbart efter denne replik vender Sokrates tilbage til det overordnede spor i argumentet. Her fremsætter Sokrates den anden og sidste analogislutning, der skal tilbagevise Hermogenes tese. Denne analogislutning bygger på den foregående (anført i parentes) og kan formuleres således: (Da et navn ligesom en skyttel er et redskab med et bestemt formål, som består i en brug, der kræver faglig ekspertise, og da et navn ligesom en skyttel er et redskab, hvis produktion kræver faglig ekspertise), og da det er den, der kan bruge en skyttel (og ikke den, der kan producere den), der kan (og skal) vurdere korrektheden af en skyttel, må det være den, der kan bruge et navn (og ikke den der kan producere det), der kan (og skal) vurdere korrektheden af et navn. Eller som Sokrates selv formulerer det (390b1-d8): 8 Sokrates: Hvem er det så der ved, om den passende skyttelform befinder sig i et stykke træ, ligegyldigt af hvilken slags? Er det producenten, altså snedkeren, eller den kommende bruger, altså væveren? Hermogenes: Det må snarere være den kommende bruger. Sokrates: Hvem er den kommende bruger af lyremagerens produkt? Er det ikke ham, der bedst kan føre tilsyn med håndværkerens arbejde og ved, om det færdige produkt er lavet godt eller ej? Hermogenes: Jo, bestemt. Sokrates: Og hvem er det? 8. ΣΩΩ. Τίς οὖν ὁ γνωσόµενος εἰ τὸ προσῆκον εἶδος κερκίδος ἐν ὁποιῳοῦν ξύλῳ κεῖται; ὁ ποιήσας, ὁ τέκτων, ἢ ὁ χρησόµενος, ὁ ὑφάντης; ΕΡΜ. Εἰκὸς µὲν µᾶλλον, ὦ Σώκρατες, τὸν χρησόµενον. ΣΩΩ. Τίς οὖν ὁ τῷ τοῦ λυροποιοῦ ἔργῳ χρησόµενος; ἆρ οὐχ οὗτος ὃς ἐπίσταιτο ἂν ἐργαζοµένῳ κάλλιστα ἐπιστατεῖν καὶ εἰργασµένον γνοίη εἴτ εὖ εἴργασται εἴτε µή; ΕΡΜ. Πάνυ γε. ΣΩΩ. Τίς; ΕΡΜ. Ὁ κιθαριστής. ΣΩΩ. Τίς δὲ ὁ τῷ τοῦ ναυπηγοῦ; ΕΡΜ. Κυβερνήτης. ΣΩΩ. Τίς δὲ τῷ τοῦ νοµοθέτου ἔργῳ ἐπιστατήσειέ τ ἂν κάλλιστα καὶ εἰργασµένον κρίνειε καὶ ἐνθάδε καὶ ἐν τοῖς βαρβάροις; ἆρ οὐχ ὅσπερ χρήσεται; ΕΡΜ. Ναί. ΣΩΩ. Ἆρ οὖν οὐχ ὁ ἐρωτᾶν ἐπιστάµενος οὗτός ἐστιν; ΕΡΜ. Πάνυ γε. ΣΩΩ. Ὁ δὲ αὐτὸς καὶ ἀποκρίνεσθαι; ΕΡΜ. Ναί. ΣΩΩ. Τὸν δὲ ἐρωτᾶν καὶ ἀποκρίνεσθαι ἐπιστάµενον ἄλλο τι σὺ καλεῖς ἢ διαλεκτικόν; ΕΡΜ. Οὔκ, ἀλλὰ τοῦτο. ΣΩΩ. Τέκτονος µὲν ἄρα ἔργον ἐστὶν ποιῆσαι πηδάλιον ἐπιστατοῦντος κυβερνήτου, εἰ µέλλει καλὸν εἶναι τὸ πηδάλιον. ΕΡΜ. Φαίνεται. ΣΩΩ. Νοµοθέτου δέ γε, ὡς ἔοικεν, ὄνοµα, ἐπιστάτην ἔχοντος διαλεκτικὸν ἄνδρα, εἰ µέλλει καλῶς ὀνόµατα θήσεσθαι. ΕΡΜ. Ἔστι ταῦτα. AIGIS - Suppl. Gorm 60 6
7 Hermogenes: Lyrespilleren. Sokrates: Hvem kan føre tilsyn med skibsbyggerens arbejde? Hermogenes: Det kan styrmanden. Sokrates: Hvem kan så bedst føre tilsyn med normsætterens arbejde og vurdere produktet, både her og i udlandet? Er det ikke lige netop den kommende bruger? Hermogenes: Jo. Sokrates: Er det ikke ham, der kan stille spørgsmål? Hermogenes: Jo, bestemt. Sokrates: Og samtidig ham, der kan svare? Hermogenes: Ja. Sokrates: Ham der både kan spørge og svare, kalder du ikke ham dialektiker? Hermogenes: Jo, det gør jeg. Sokrates: Det er altså skibsbyggerens opgave at producere et ror, og han må have styrmanden som tilsynsførende, hvis det skal blive et godt ror? Hermogenes: Det er klart. Sokrates: Så ser det ud til, at det er normsætterens opgave at fastsætte et navn, og at han må have en dialektiker som tilsynsførende, hvis han skal fastsætte navnene rigtigt. Hermogenes: Det er rigtigt. Sokrates anden analogislutning tilbageviser Hermogenes tese ved at påvise, at selv hvis en person, der besidder den faglige ekspertise til at fastsætte navne, fastsætter navnet på en genstand, kan det navn (selvom personen ikke selv ændrer det eller opfatter det som ukorrekt) være et ukorrekt navn på den genstand, fordi brugerens evne til at vurdere navnets korrekthed overgår producentens. Det er brugerens evne til at bruge navne til at belære, der sætter ham i stand til at vurdere, om og i hvilket omfang et navn på en genstand kan bruges til at belære eller ej. Hvis dette er en korrekt fortolkning af Sokrates argument for naturlig navnekorrekthed i begyndelsen af dialogen, har det nogle væsentlige konsekvenser for vores forståelse af begrebet om naturlig navnekorrekthed og af dialogen som helhed. Blandt fortolkere af Kratylos er der enighed om, at Sokrates begreb om naturlig navnekorrekthed indebærer, at et navn på en genstand kun er et korrekt navn på den genstand, hvis det bærer en materiel det vil sige lydmæssig eller, mere præcist, udtalemæssig AIGIS - Suppl. Gorm 60 7
8 lighed med den genstand, det benævner. 9 Men vi kan nu se, at dette er en sammenblanding af to adskilte tanker i Kratylos. Teorien om en materiel lighed mellem navn og genstand, som udvikles ved overgangen fra behandlingen af almindelige græske navne til de såkaldte primære eller første navne (421a-427d), er en teori om naturlig betydning og ikke om naturlig korrekthed. Som vi har set, er kriteriet for et navns naturlige korrekthed, om det kan belære om den genstand, det benævner. Eller som Sokrates formulerer det ved denne overgang (422d1-3): Et navns korrekthed består i at kunne vise, hvordan en given genstand er. 10 Pointen er, at det er underordnet, hvordan navnet viser, hvad det viser (det vil sige betyder, hvad det betyder) om det er ved at have en form for materiel lighed med genstanden eller på anden vis (for eksempel ved at være betydningsbærende ved overenskomst). Det er en smule besynderligt, at man har blandet disse to tanker sammen, for som vist ovenfor fremgår det utvetydigt af Sokrates beskrivelse af normsætterens arbejdsproces, at det ikke spiller nogen rolle for et navns korrekthed, hvilke stavelser det består af (390a5-9). 11 Men en del af forklaringen på denne forvirring er ganske givet, at man alene har betragtet den anden del af Sokrates argument for naturlig navnekorrekthed (388c-390e) som et appendix til den første del (385e-388c), som man så har fortolket ud fra den antagelse, at et navn på en genstand kun er et korrekt navn på den genstand, hvis det bærer en materiel det vil sige udtalemæssig lighed med den genstand, det benævner. 12 Resultatet er en forkert fortolkning både af Sokrates argument for, og hans begreb om, naturlig navnekorrekthed. Sokrates synspunkt er altså ikke, at et korrekt navn på en genstand er et korrekt navn på den genstand, hvis det bærer en materiel det vil sige udtalemæssig lighed med den genstand, men derimod, at et korrekt navn på en genstand er et korrekt navn på den genstand, hvis det viser, hvordan den genstand er, ligegyldigt om det er ved at 9. Se for eksempel Barney (2001) ; Sedley (2003) 150; Ademollo (2011) ΣΩΩ. Ἀλλὰ µὴν ὧν γε νῦν διεληλύθαµεν τῶν ὀνοµάτων ἡ ὀρθότης τοιαύτη τις ἐβούλετο εἶναι, οἵα δηλοῦν οἷον ἕκαστόν ἐστι τῶν ὄντων. Jf. 428e1-6: ΣΩΩ. [...] ὀνόµατος, φαµέν, ὀρθότης ἐστὶν αὕτη, ἥτις ἐνδείξεται οἷόν ἐστι τὸ πρᾶγµα καὶ τοῦτο φῶµεν ἱκανῶς εἰρῆσθαι; ΚΡ. Ἐµοὶ µὲν δοκεῖ πάνυ σφόδρα, ὦ Σώκρατες. ΣΩΩ. Δ ιδασκαλίας ἄρα ἕνεκα τὰ ὀνόµατα λέγεται; ΚΡ. Πάνυ γε. 11. Barney synes at være bevidst om denne modsætning, men hun fastholder alligevel, at Sokrates' begreb om naturlig navnekorrekthed må indebære, at et korrekt navn på en genstand er et korrekt navn på den genstand, fordi det bærer en materiel lighed med den genstand. Se Barney (2001) 44-8, 81ff. 12. Dette ses tydeligst hos Ademollo (2011) , især AIGIS - Suppl. Gorm 60 8
9 bære en udtalemæssig lighed med den genstand, det benævner, eller ved at have en anden form for betydning. Denne konklusion har stor betydning for vores forståelse af dialogen som helhed og, mere præcist, for vores forståelse af Sokrates endelige syn på spørgsmålet om navnekorrekthed hen imod slutningen af dialogen. Der er uenighed om, hvorvidt Sokrates opgiver sin tilslutning til princippet om naturlig navnekorrekthed i en meget omdiskuteret passage (433d-435d) i den afsluttende samtale med Kratylos (427d-440e). En vigtig årsag til denne uenighed (og til den uklarhed, der omgiver diskussionen) er, at man ikke har skelnet mellem Sokrates begreb om naturlig navnekorrekthed og hans teori om naturlig betydning. 13 Men hvis min fortolkning af Sokrates begreb om naturlig navnekorrekthed er rigtig, sætter Sokrates på intet tidspunkt spørgsmålstegn ved princippet om naturlig navnekorrekthed, heller ikke i den omdiskuterede passage. Men hvad er det så, der sker i denne passage? Så vidt jeg kan se, er Sokrates strategi dialektisk og rettet mod Kratylos, der fastholder, at den eneste måde et navn kan være betydningsbærende på er ved at bære en materiel det vil sige udtalemæssig lighed med den genstand, det benævner. Sokrates opstiller et dilemma mellem det synspunkt, at navne som sådan er betydningsbærende ved overenskomst og er (u)korrekte ved overenskomst, og et modsat synspunkt, at navne som sådan er betydningsbærende per natur og er (u)korrekte per natur (433d-e). For Kratylos er dette et ægte dilemma. Så da Kratylos bekræfter det sidstnævnte synspunkt, behøver Sokrates kun at vise, at et enkelt navn er (delvist) betydningsbærende ved overenskomst, før han kan hævde, at Kratylos må acceptere, at det navn er et korrekt navn ved overenskomst (434c-435a). Men set fra Sokrates synspunkt er det et falsk dilemma. Ifølge Sokrates opfattelse af naturlig navnekorrekthed kan et navn være betydningsbærende ved overenskomst og korrekt per natur. Derfor (og af andre grunde) må argumentet opfattes som rettet mod Kratylos idiosynkratiske position og ikke mod Sokrates begreb om naturlig navnekorrekthed. Lad mig konkludere. Sokrates argument for naturlig navnekorrekthed i begyndelsen af dialogen er et argument for det synspunkt, at et korrekt navn på en genstand er et korrekt navn på den genstand, fordi det kan bruges til at belære om den genstand 13. Barney (2001) ; Sedley (2003) ; Ademollo (2011) Barney og Sedley fastholder, at Sokrates ikke opgiver den naturalistiske ramme, selvom han indrømmer overenskomst en nødvendig, men mindre rolle. Ifølge Ademollo afviser Platon fuldstændigt den naturalistiske sprogteori, selvom han lader Sokrates holde den i live indtil slutningen af dialogen. Ingen af de tre fortolkere foretager den nødvendige skelnen mellem naturlig navnekorrekthed og naturlig betydning. AIGIS - Suppl. Gorm 60 9
10 (eller: til at vise, hvordan den genstand er), og ikke fordi det bærer en materiel det vil sige udtalemæssig lighed med den genstand, det benævner. På denne baggrund kan man se, at Sokrates aldrig efter det indledende argument opgiver eller sætter spørgsmålstegn ved sit begreb om naturlig navnekorrekthed, men at han afviser, at alle navne er betydningsbærende i kraft af en materiel - det vil sige udtalemæssig lighed med det, de benævner. På den samme baggrund kan man vise, at Aristoteles i kapitel 4 af De Interpretatione (16b33-17a2) ikke afviser Sokrates argument for naturlig navnekorrekthed i begyndelsen af dialogen (385e-390e), sådan som man altid hævder, 14 men derimod den senere teori, at et navn kan være betydningsbærende ved at bære en materiel lighed med det, det benævner (421a-427d). Men det bidrag må vente til en anden gang. steffen.l.j@gmail.com Bibliografi Ackrill, J.L Aristotle s Categories and De Interpretatione. Oxford. Ademollo, F The Cratylus of Plato. A Commentary. Cambridge. Barney, R Names and Nature in Plato s Cratylus. New York. Duke, E.A. et al. (edd.) Platonis Opera; bind 1. Oxford. Jørgensen, S.L. & Tortzen, Chr. G Kratylos. Indledning og oversættelse i Mejer J. & Tortzen Chr. G. (edd.), Platons samlede værker i ny oversættelse bind 1. København: Kretzmann, N Aristotle on Spoken Sound Significant by Convention, i Corcoran, J. (ed.), Ancient Logic and Its Modern Interpretations. Dordrecht: Sedley, D Plato s Cratylus. Cambridge Aristote et la signification, Philosophie Antique 4: Weidemann, H., Aristoteles. Peri Hermeneias. Berlin. Whitaker, C.W.A Aristotle s De Interpretatione. Oxford. 14. Se for eksempel Ackrill (1963) 124; Kretzmann (1974) 13 n. 23; Whitaker (1996) 10-3; Barney (2001) 135-6; Weidemann ( ) 190-1; Sedley (2004) 20-3; Ademollo (2011) AIGIS - Suppl. Gorm 60 10
Xenophons Erindringer om Sokrates
Xenophons Erindringer om Sokrates Teksten stammer fra Xenophons Erindringer om Sokrates (2.2.6 9) og skildrer for en gangs skyld problemer i Sokrates egen familie. Hans teenage søn Lamprokles har problemer
Læs mereAristoteliske relativer
Aristoteliske relativer en oversættelse af Metafysikken V 15 af Heine Hansen Når vi siger, at Simmias overgår Sokrates, er du vel enig i, at den måde det bliver udtrykt på, ikke svarer til sandheden, for
Læs mereGræsk filosofi og dødsriget 1 af David Bloch
Græsk filosofi og dødsriget 1 af David Bloch I denne artikel undersøges den græske forestilling om dødsriget, som den kommer til udtryk i filosofien og især hos Platon og Aristoteles. Der argumenteres
Læs merePlatons respekt for Protagoras 1
Platons respekt for Protagoras 1 af David Bloch I Platonlitteraturen vil man ofte kunne læse, at Sokrates/Platon nok er nådesløs i sin kritik af sofister som Hippias fra Elis og Prodikos fra Keos; men
Læs mereDemosthenes, Om freden (5), paragraf 21
Demosthenes, Om freden (5), paragraf 21 af Simon Laursen Det relevante håndskriftmateriale til Demosthenes filippiske taler består, derom er alle enige, grundlæggende af fire håndskrifter, S (Paris. gr.
Læs mereProtagoras sprogteori
Protagoras sprogteori Sten Ebbesen, Københavns universitet Der er stadig, næsten 2½ tusind år efter hans død, mange der kender Protagoras. De fleste af dem kender ham nok som en fæl sofist, en af de relativistiske
Læs merePlatons Menon, Oversat og kommenteret af Chr. Gorm Tortzen
Uddrag af (kilde: http://aigis.igl.ku.dk/2005,1/cgtmen.pdf): Platons Menon, Oversat og kommenteret af Chr. Gorm Tortzen Kapitel 16: SOKRATES: Sig mig så dreng, ved du, at et kvadratisk areal ser sådan
Læs mereBasale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:
Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereCensorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15
Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereGruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.
Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,
Læs mereLEKTION 4 MODSPILSREGLER
LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste
Læs mereSisyphos-fragmentet. Tekst, oversættelse og noter
Sisyphos-fragmentet. Tekst, oversættelse og noter af David Bloch Ateisme var mildt sagt ikke et normalt fænomen i antikken. Typisk hævdes det således, at der i hvert fald ikke fandtes folk i antikkens
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereVÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z
I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereHellenere og barbarer 1
Hellenere og barbarer 1 Af Mogens Herman Hansen Dette bidrag til Phrontisteriums symposium om kulturmøder er et foredrag om forholdet mellem hellenere og barbarer. Det er unægteligt et vigtigt emne, ikke
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereAFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche
AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mereEksempel på den aksiomatisk deduktive metode
Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereSag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.
Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren
Læs mereJ.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme
Dato11. juni 2015 Side 1 af 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boliglovgivning Gammel Mønt 4 1117 København K Att.: Pia Scott Hansen Sendt pr. e-mail til mbbl@mbbl.dk og psh@mbbl.dk J.nr. 2015-338
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE:
Landinspektør L var indklaget for Landinspektørnævnet for at have initieret afholdelsen af en skelforretning og misbrugt skelforretningsinstituttet for at dække over, at Landinspektørfirmaet, som L er
Læs mereCensorrapport, skriftlig græsk 2010.
Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Der var i år i alt 45 besvarelser, 43 elever besvarede opgave 1, og 2 elever besvarede opgave 2. For første gang i år var der to opgaver. Vi drøftede i opgavekommissionen,
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereErhvervspsykolog Britt Bøggild Sørensen
Ledelse af beslutningsprocesser Hvad blev vi egentlig enige om? Hvornår var det, vi havde aftalt at? Hvem gør hvad? Mange har oplevet at gå ud fra et møde med uklarhed. Og med god grund. Beslutningsprocesser
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereDefinition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private
Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereAgora nr. 3 2008 At gøre hvad man vil - Xenophons historiografiske ledemotiv i Hellenika 1.7 Af Anders Dahl Sørensen
At gøre hvad man vil - Xenophons historiografiske ledemotiv i Hellenika 1.7 Af Anders Dahl Sørensen Xenophons uklarheder Udover at være en spændende og dramatisk fortælling fra Athen i de sidste år af
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereINTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION
EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSkriftlig fremstilling
Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereIndledning. Guden og festerne
Indledning Drama i vores nutidige forstand inklusive film og TV-serier er en græsk opfindelse. Ganske vist er der store forskelle på drama dengang og nu men den grundlæggende idé, at man tager nogle personer,
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereSætningen mangler subjekt, men det må være trosakten i ἐπίστευσεν, der er det egentlige subjekt for ἐλογίσθη.
Anslag: 16950 Problemformulering. Der ønskes oversættelse af 4,1-12, parafrase af hele teksten og eksegese af 4,13-25 (kontekstbestemmelse, detaileksegese og samlet tolkning) samt en drøftelse af forholdet
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereDe fire beviser for sjælens udødelighed. i Platons Faidon
De fire beviser for sjælens udødelighed i Platons Faidon Af: Anders Binggeli-Winter Årskortnr.: 19990311 Afleveringsdato: 2. juni 2003 Eksaminator: Erik Ostenfeld Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Dialogformen:...3
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mereArbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro
Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereLøsning af simple Ligninger
Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE
Sag nr. 1137-2007 Disciplinærnævnet for ejendomsmægleres kendelse af 12. juni 2007 (sag nr. 1137-2007) KK mod BB A/S afsagt sålydende Kendelse Ved mail af 5. februar 2007 har KK klaget over ejendomsmægler
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereSamarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk
Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs mereVejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten
Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/
Læs mereDER ER BRUG FOR ALLE
Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER
Læs mereEn escort girl i ørkenen.
En escort girl i ørkenen. af Adam Bülow-Jacobsen Langt ude i ørkenen lå et lille stenbrud. Ja faktisk adskillige. Det bedst kendte er vel Mons Claudianus, hvorfra der allerede er publiceret fire bind tekster,
Læs mereDansk og/eller Samtidshistorieopgaven
Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen
Læs merekan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport
Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereOM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE. Birgitta Frello 19. marts 2019
OM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE Birgitta Frello Program Præsentationsrunde Kort om tre måder at forstå og studere viden i det socialpædagogiske arbejde Lille oplæg: Hvad siger socialpædagoger om viden?
Læs mereLokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten
Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereDet er ikke altid chefens skyld
Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber
Læs mereKronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)
Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereDe skriftlige eksamensgenrer i engelsk
De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og
Læs mere