Fakta og myter om stier

Transkript

1 Fakta og myter om stier Erfaringsopsamling for bedre rekreative stier Sammenfatning Landskabsværkstedet december 2011 Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet

2 side 2

3 Forord Dette er en sammenfatning af Landskabsværkstedets projekt Fakta og myter om stier en erfaringsopsamling for bedre rekreative stier. Landskabsværkstedet har i forbindelse med en række forskellige projekter noteret stor usikkerhed blandt jordejerne overfor ideer eller planer om nye rekreative stier. Vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får, og ejerne frygter en lang række gener ved at få en ny sti tæt på eller henover egen jord. Der findes imidlertid meget sparsom videreformidlet viden om, hvordan det faktisk går efter realiseringen af den slags stiprojekter. Hvad var egentlig myter, og hvad blev fakta efter stien kom set fra lodsejernes ståsted? Det er det centrale spørgsmål i projektet. Hensigten er at lodsejererfaringerne fra eksisterende stiprojekter kan medvirke til at gøre fremtidens stiprojekter bedre til gavn for både lodsejerne og de mange brugere af stierne. Rapporten sammenfatter resultaterne fra 50 lodsejerinterview i syv stiprojekter, og afslutningsvis giver Landskabsværkstedet en række anbefalinger på baggrund af undersøgelsens resultater. Nærmere oplysninger om undersøgelsen og resultater fra hver af de syv stiprojekter findes i den samlede arbejdsrapport. Projektet er støttet af Friluftsrådet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftsliv. Interview og rapport er udført af Landskabsværkstedet ved Emil Moreau Braunstein, Jørgen Nimb Lassen og Søren Præstholm. Vi vil gerne takke de mange lodsejere for deres medvirken. Udvælgelsen af stiprojekterne er sket efter en landsdækkende screening af nyere stiprojekter. En lang række medarbejdere i interesseorganisationer og ved offentlige myndigheder har hjulpet os på vej i dette detektivarbejde, som vi hermed også gerne ønsker at takke! Landskabsværkstedet, Frederiksberg december side 3

4 Datablad Titel: Fakta og myter om stier erfaringsopsamling for bedre rekreative stier, sammenfatning Forfattere: Emil Moreau Braunstein, Jørgen Nimb Lassen og Søren Præstholm Institutioner: Landskabsværkstedet Udgiver: Landskabsværkstedet URL: Udgivelsesår: December 2011 Finansiel støtte: Friluftsrådet Bedes citeret: Emil Moreau Braunstein, Jørgen Nimb Lassen og Søren Præstholm: Fakta og myter om stier. Sammenfatning, Landskabsværkstedet, 2011 Gengivelse: Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Denne rapport sammenfatter resultater af Landskabsværkstedets undersøgelse om, hvilke overvejelser lodsejerne gjorde sig, da de første gang stiftede bekendtskab med planerne om en ny sti, og hvordan de efterfølgende erfaringer med stien har været. Målsætningen er, at skabe bedre klarhed over lodsejernes forventninger eller bekymringer før stiens anlæg, sammenholdt med de konkrete erfaringer fra efter stiens anlæg: Med andre ord, at skille fakta fra myter om nye stier i landskabet. Layout: Landskabsværkstedet, 2000 Frederiksberg Forsidefoto: Landskabsværkstedet Fotos: Landskabsværkstedet Sideantal: 41 sider Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på side 4

5 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Indholdsfortegnelse:... 5 Sammenfatning af resultater fra interview i de 7 stieksempler Forventninger til stien Forventede gener Forventede glæder Planlægningsforløbet Hvor meget anvendes stierne Gener og glæder ved anvendelsen af stien Oplevede gener ved stien Glæder ved stien Vedligeholdelse af stien Samlet vurdering fakta og myter Fakta og myter Lodsejernes egne anbefalinger Planlægning og dialog (etablering/anlægsfasen) Stiens udformning Generelt om faciliteter og udstyr (info/skilte) Aftaler/jura (vedligeholdelsesaftaler) Andet Perspektiver og anbefalinger side 5

6 Sammenfatning af resultater fra interview i de 7 stieksempler Projektets formål og metode Projektets formål er, at indsamle konkret viden om lodsejeres oplevelser og erfaringer med rekreative stianlæg, som de mere eller mindre påtvunget eller frivilligt har afgivet jord til eller fået anlagt op til deres ejendom. Undersøgelsens fokus har især gået på, at sammenstille lodsejernes løse forventninger til stien før etablering med konkrete erfaringer efter stiens anlæg. Dermed holdes løse forventninger op mod konkrete erfaringer; eller sagt med andre ord: Hvad var myter og fakta om stier. Lodsejererfaringerne er indsamlet fra i alt syv stiprojekter med hver deres karakteristika i forhold til f.eks. anlægstype, bynærhed, længde, initiativtager osv. Kortet angiver den geografiske placering af de syv udvalgte stier, men boksen kort beskriver stiprojekterne. Kort 1 Placering af de syv udvalgte stier. side 6

7 Køge Å Stien Køge Å stien har sit udgangspunkt i Køge og forløber vest mod Ringsted. Stiprojektet er udelukkende initieret af det daværende Roskilde Amt, og stien har et regionalt appeal, men bruges hyppigt af lokale. Stien er den længste af de udvalgte stier med sine 22 km, og har ligeledes det største antal ejere. På trods af, at stien har sit udgangspunkt i Køge, forløber størstedelen af stien i det åbne land. Dele af stien er nyanlagt, men relativt er denne del dog ikke overvejende ny, da meget af stien forløber på eksisterende veje og stier. Det nyanlagte befæstede stykke samt stiens forløb på eksisterende veje bevirker, at stien har en høj befæstningsgrad. Store dele af stien er derfor også afmærket som cykelsti. Vellerup Vig Stien er en del af Fjordstien og forløber igennem privat skov og langs markskel, nær Vellerup Vig. Det udvalgte stiforløb er ca. 2 km., og har ikke en bynær placering. Initiativet til stien blev taget af daværende Roskilde Amt (Fjordstien), og stiens appeal er regional i kraft af, at den er en del af Fjordstien. Dog bruges stien også lokalt. Der er få, primært store, jordejere tilknyttet stiprojektet. En del af stien er nyanlagt, hvor den resterende del forløber på eksisterende veje og stier, så stien har derfor en høj befæstningsgrad. Hillerød Slotssø Stien rundt om Slotssøen er lokaliseret midt i Hillerød. Initiativet til stiprojektet er taget af Hillerød Kommune. Stien har mange lokale brugere, men appellerer også regionalt, da den benyttes af turister, der besøger byen og slottet. Længden af stien er 2,3 km, hvor vi undersøger 850 m nyanlagt stiforløb på slotssøens østside. Stiforløbet langs sydvestsiden løber langs parcelhuskvarterer, og der er derfor relativt mange ejere indblandet. Stien er befæstet på hele det undersøgte forløb. Skælskør Noret Stien om Skælskør Noret ligger nær Skælskør by men forløber også i det åbne land langs den nordlige del af Noret. Tidligere Skælskør Kommune tog initiativet til projektet, og stien appellerer primært til lokale brugere. Antallet af lodsejere tilknyttet stiprojektet er relativt lavt. Stien er ca. 7, 4 km lang, hvoraf undersøgelsen primært omhandler de omkring 4 km nyanlagt vandresti, der forløber på den nordlige af søen. Den sydlige del af stien mod Skælskør forløber på eksisterende veje og stier, hvoraf en større del af stien er befæstet. Ramsødalen Stien igennem Ramsødalen forløber fra Gadstrup mod vest igennem Ramsødalen, som er et fredet område. Stien er etableret i forbindelse med fredningen, hvor primært Roskilde Amt, men også Danmarks Naturfredningsforening tog initiativet. Stien appellerer til lokalt brug, men den har også et regionalt appeal, blandt andet grundet ønsket om en fredning med offentlig adgang. Desuden indgår store dele af området under EF- Fuglebeskyttelsesområde. Stiforløbet er 6 km. langt, hvor dele er nyanlagt vandresti, men en større del er ført af eksisterende stier og veje. Stiens længde bevirker, at der er et stort antal jordejere, der enten har lagt jord til stien eller har jord i forbindelse med stien. Ring Sø Stien forløber rundt om Ring Sø, som ligger i udkanten af Brædstrup i byzone. Som et ønske fra lokale foreninger igangsatte Horsens Kommune stiprojektet, som appellerer til lokalt brug. Stiforløbet er 2,4 km. lang, og er nyanlagt vandresti. Mindre delstrækninger forløber ad eksisterende sti. Stiforløbet nord for søen ejes af kommunen, hvor tre lodsejere har lagt jord til stykket syd for søen. Bjergene i Sinding Stien er lokaliseret i området Bjergene i Sinding, med udgangspunkt i den lille landsby Sinding. Landsbyen har et stærkt lokalråd, der var initiativtagere til projektet, som appellerer meget lokalt. Stien er 8 km. lang, hvor halvdelen er nyanlagt vandresti. Den resterende del er befæstet sti på eksisterende skov-/markveje. Der er knyttet et mindre antal ejere til stien. Boksen beskriver kort de 7 stiprojekter. side 7

8 Samlet blev der gennemført kvalitative interview med i alt 50 lodsejere. Interviewene var struktureret ud fra fem undersøgelsesspørgsmål: Hvilke tanker gjorde lodsejerne, da de først hørte om stiplanerne? Hvordan oplevede lodsejerne efterfølgende planlægnings- og realiseringsprocessen? Hvilke erfaringer med andres og egen anvendelse af stien har lodsejerne efterfølgende gjort sig? Hvad er på den baggrund fakta og hvad er myter set fra et lodsejerperspektiv? Hvilke anbefalinger for fremtidig stiplanlægning og realisering kan gives på den baggrund? Det centrale i undersøgelsen har været en kvalitativ tilgang: Dels med henblik på at sammenfatte spændvidden af lodsejernes erfaringer fra de forskellige typer af stiprojekter. Dels for at undersøge hvilke erfaringer, der evt. øver størst indflydelse på, om et stiprojekt opleves overvejende positivt eller negativt hos lodsejeren. Det er ikke nogen enkel opgave, da der er mange individuelle forhold, der influerer på lodsejernes oplevelser. I mange tilfælde kan det være svært at identificere, i hvor høj grad lodsejernes oplevelser afhænger af den ene eller anden faktor, og om der evt. er sammenfald til udefrakommende faktorer, der egentlig ikke har med stier at gøre. De kvalitative interview har dog trods alt givet mulighed for at grave ned i nogle af de mange lag af individuelle forudsætninger og faktorer, og herunder pege på nogle af de forhold, der har særlig betydning for, hvordan et stiprojekt opleves hos den enkelte lodsejer. Sammenfatningens opbygning Sammenfatningen er opdelt i en række afsnit, der afspejler undersøgelsesspørgsmålene og i øvrigt følger samme opbygning fra arbejdsrapporten. I hvert afsnit summeres kvantitative variable først; som eksempelvis, hvor stor en del af lodsejerne der selv benytter stien, eller hvilke typer gener der opleves. Dernæst følger de kvalitative beskrivelser. 1. Forventninger til stien I det følgende sammenfattes de forventninger, som lodsejerne havde til stien forud for dens etablering. Forventningerne gælder både i forhold til gener og glæder. Nogle af ejerne havde tydeligvis svært ved at huske præcist, hvilke forventninger de havde til stien på daværende tidspunkt. Det gælder især de ældste stiprojekter, hvilket naturligvis giver en smule usikkerhed ved de indsamlede resultater. Desuden var nogle af de interviewede lodsejere endnu ikke ejere af ejendommen, da stien var i planlægningsfasen, og har derfor heller ikke kunnet bidrage til denne del af undersøgelsen. side 8

9 1.1 Forventede gener De fleste lodsejere forventede, at den nye sti ville betyde én eller flere gener. Det gælder for i alt 62 % af ejerne, se figur 1. Den resterende tredjedel forventede omvendt ikke nogle gener af betydning til trods for, at stien ville komme til at beslaglægge en del af deres jord eller løbe tæt forbi ejendommen. Forventninger til stien 0% 20% 40% 60% 80% 100% Forventede gener Forventede ikke gener Figur 1 Figuren viser den en relative andel af de interviewede lodsejere, der hhv. forventede/ikke forventede gener ved stien. 42 lodsejere indgår. De interviewede lodsejere blev bedt om at forholde sig til en række konkrete gener, som fremgår af figur 2. Disse syv gener vil blive gennemgået nedenfor. Dernæst beskrives nogle øvrige forventede gener, som lodsejerne nævnte under interview. Løse hunde Slid på naturen Skræmmer vildtet Hærværk Nedtrampning af afgrøder Affald Støj Forventede gener 0% 20% 40% 60% 80% 100% Forventede gene Forventede ikke gene Figur 2 I alt 42 lodsejere har svaret på, hvilke gener de forventede forud for stiprojektet. Løse hunde Løse hunde var med i alt 38 % den næstmest hyppigt nævnte gene, som lodsejerne forventede ved stiers anlæg. Ejerne beskrev flere aspekter knyttet til bekymringer med løse hunde: Et af aspekterne går på, at man ikke har lyst til at agere politibetjent overfor de brugere, der ikke overholder stiers adgangsregler om hunde i snor. Et andet aspekt var, at man simpelthen ikke bryder sig om at møde løse hunde, når man bruger stien. Et tredje aspekt var, at løse hunde ville forstyrre dyrelivet side 9

10 og dets yngel. Det drejer sig bl.a. om fugle, harer mm., men gik især på, at løse hunde ville stresse og skræmme vildtet og dermed påvirke egne jagtmuligheder eller muligheden for at leje jagten ud. Slid på naturen I alt 24 % af lodsejerne forventede gener med slid på naturen; eksempelvis slid efter færdsel udenfor stien. Bekymringen gik primært på ulovlig mountainbike- og knallertkørsel, mens gående ikke på samme vis blev betragtet som et problem i forhold til forventede slidgener. Skræmmer vildtet I alt 31 % af lodsejerne var bekymrede for, at øget færdsel som følge af stier ville stresse og skræmme vildtet, eller få vildtet til at søge andre steder hen. En lodsejer udtaler, at det vilde dyreliv ville ikke kunne få fred, så de ikke yngler og søger et andet sted hen. Bekymringen er i høj grad koblet til lodsejernes egne jagt- eller jagtudlejningsmuligheder. Flere lodsejere nævner i den henseende særligt mountainbikere og folk med løse hunde. Hærværk I alt 33 % af lodsejerne forventede hærværk i forbindelse med stiers anlæg. Bekymringerne omhandlede primært hærværk på faciliteter, som hegn, låger, folde mv. Desuden bekymrer man sig for løse genstande og værdier, som man opbevarer i området. Det kan eksempelvis være en båd/jolle, som bliver mere synlig ved en sti, med deraf følgende risiko for hærværk eller tyveri. Nedtrampning af afgrøder Den gene færrest lodsejere er bekymrede for er nedtrampning af afgrøder, som kun 14 % nævner. Bekymringen knytter sig primært til landmænd, hvor stien kommer til at ligge i forbindelse med deres omdriftsarealer. Det gælder især lodsejere, der i forvejen oplever problemer ved færdsel på sine omdriftsarealer. Omvendt var det ikke alle lodsejere, der havde afgrøder på deres arealer, og derfor selvfølgelig heller ikke forventede gener af pågældende art. Affald Den gene flest lodsejere forventer, er fra brugere, der vil henkaste affald. Det gælder ca. halvdelen af alle lodsejere (48 %). En ejer udtrykte, at hans første tanke var, at nu kommer de stormende og smider til højre og venstre. I nogle tilfælde blev forventningen om problemer med affald knyttet til, at stier ville tiltrække folk uden respekt for andres ejendom og naturen. Her blev f.eks. nævnt unge, der vil hænge ud, feste og som ikke tager deres pizzabakker, dåser og andet affald med sig, når de går. Støj En af de mindst hyppigt nævnte bekymringer er støjgener. Kun 19 % af lodsejerne forventede støj særligt ejere med beboelse eller have nær stier. Også støjgenerne var især forbundet med særlige brugergrupper; eksempelvis ved unge menneskers evt. brug af stien til fest og ulovlig knallertkørsel. side 10

11 Øvrige gener Ud over de ovenfor beskrevne gener, udtrykte lodsejerne under interview bekymringer for øvrige gener ved anlæg stier; eksempelvis manglende respekt for regler, forstyrrelser af privatlivet, risiko for indbrud, utryghed, forstyrrelser af husdyrhold og fald i ejendomsværdi. Generelt manglende respekt for reglerne: Adskillige ejere udtrykker en generel forventning for manglende respekt for de regler, der knytter sig til den enkelte sti. Som allerede nævnt gælder det gener som støj, affald og løse hunde. Men de går også på ulovlig ridning, færdsel videre ind over anden mands ejendom, f.eks. over mark eller ind i dyrefolde. Især forventede nogle lodsejere, at mountainbikere formentlig ville forlade stien til fordel for kørsel på skovbund eller markjord. Forstyrrelse af privatliv: Bekymringer for forstyrrelse af privatlivets fred er en udbredt forventning. Stien ville i flere tilfælde ændre fundamentalt på områdets tilgængelighed og som følge heraf forventede mange lodsejere, at det med stien ville være slut med fred og ro. Nogle lodsejere frygtede, at de ville blive intimideret af forbipasserende, hvor stier var planlagt tæt forbi enten have eller gårdsplads. For andre var det mere kvaliteten ved at kunne være i fred for andre brugere, som man frygtede ville gå tabt eller blive forstyrret af cyklende, folk med hunde og andre gående på stien. Indbrud og utryghed: Enkelte lodsejere forventede at stier ville medføre et større fokus på området og dermed øge risikoen for indbrud. Det gjaldt både lodsejere med fast bopæl og ejere af sommerhuse ud til stien. I et enkelt tilfælde investerede en lodsejer i et omfattende overvågningsudstyr, da de følte en større utryghed som følge af stien. Gener for husdyrholdet: Der var enkelte lodsejere, der forventede gener ift. kvæghold i folde nær stien. Man var primært bekymret for, at folk ville gå ind i folde, løse hunde og at folk ville glemme at lukke låger eller hegn efter sig. Fald i ejendomsværdi: Enkelte ejere udtrykte bekymringer for fald i deres ejendomsværdi som følge af etableringen af en sti og de gener en sti ville medføre. I et tilfælde var det også baggrund for, at en ekspropriationssag blev fulgt op af civilt søgsmål om øget kompensation. 1.2 Forventede glæder Negative forventninger til stiens anlæg fyldte oftest mest under interviewet. Det gjaldt også de mange lodsejere, der overvejende var positive. Forklaring er den enkle, at der i undersøgelsen først og fremmest blev spurgt ind til en række specifikke gener, da det var et fokusområde enten at aflive eller bekræfte disse gener. Man kunne dog også udtrykte sine positive forventninger, hvilket flertallet af lodsejerne i høj grad gjorde. De positive forventninger grupperes nedenfor under fire overskrifter: side 11

12 Positivt for egne friluftsmuligheder Flere udtrykte forventninger i forhold til, at lodsejernes egne friluftsmuligheder ville blive forbedret som følge af stien. Blandt andet nævnes rekreative muligheder, muligheder for motion og hundeluftning mv. Eller som én af ejere udtrykte det: Vi vil gerne have mulighed for at gå i naturen, vi har også hund. Forventningen afhænger i høj grad af, om ejeren i forvejen har haft adgang til området eller andre nærtliggende friluftsområder. Positivt for byen og lokalbefolkningen Som en anden af stiens positive effekter, fremhæver en del lodsejere stiers potentielle betydning for byen og områdets lokale borgere, som noget de ser positivt på. Enkelte forventede, at stier kunne bidrage til at tiltrække gæster og turister til området. En lodsejer ønsker også, at andre borgere fra nærtliggende byer skulle få øjnene op for områdets mange natur- og kulturværdier. En anden positiv forventning er, at stien vil skabe nye rekreations- og motionsmuligheder samt bedre adgang til naturen for byens borgere. Eksempelvis med udtalelser som: Jeg kunne godt se det for borgernes skyld og at jeg synes i princippet, at det var en ualmindelig god ide. Mange peger på det positive i, at stier øger adgangen til naturoplevelser. Fra Bjergene ved Sinding. Positivt for image Enkelte ejere nævner, at de har en positiv forventning om, at stien vil kunne forbedre virksomhedens image, eksempelvis gennem øget adgang til naturoplevelser i lokalområdet. Ligeledes forventer enkelte side 12

13 landmænd, at landbrugets image vil kunne forbedres ved at åbne mere op. Således udtrykker en ejer: Jeg ville gerne være med til at give landbruget et bedre image, så det ikke er lukket for samfundet. Målretter folks færdsel Enkelte ejere har positive forventninger til, at stien kan målrette allerede eksisterende og ofte ulovlig færdsel på deres omdriftsarealer. Et eksempel er en ejer, der oplever folk nedtrampe hans afgrøder, hvilket skete før stien kom til: Folk gik alligevel på afgrøderne Vi synes, at det var fint, at der kom en sti. De forventede, at stien kunne målrette færdslen, så de fremover i højere grad undgik nedtrampning af deres afgrøder. 2. Planlægningsforløbet I det følgende afsnit gengives hovedtræk af lodsejernes oplevelser af planlægningsforløbet. Flere af de undersøgte stier har været etableret i mange år, hvorfor nogle ejere havde svært ved at erindre planlægningsfasen i detaljer. Flertallet af lodsejerne var dog tilfredse med planlægningsforløbet og havde ikke uddybende kommentarer til dette. De kommentarer, der trods alt var, er nedenfor struktureret i en række overskrifter: Initiativet til stien top-down versus bottom-up Hvem der tog initiativ til stien, ser ud til at spille en vigtig rolle for oplevelsen af planlægningsforløbet. De to yderpunkter i eksemplerne er her Hillerød Slotssø eller Vellerup Vig (del af Fjordstien) på den ene side og stien i Bjergene ved Sinding på den anden side. Førstnævnte var udelukkende et offentligt initiativ, hvor lodsejerne uden forudgående dialog blev præsenteret for det færdige projekt, hvilket entydigt var en top-down tilgang. I Sindinge derimod, havde der været en lokal dialog gennem mange år. Den gik på, hvordan stedet kunne blive et mere attraktivt sted at bo, hvor ideen til stien var led i diskussionen. Selvom kommunen også kom med ind over stiprojektet, var det en klar bottom-up-proces, hvor lodsejerne selv var tæt på eller aktiv del af initiativet. Hovedindtrykket er, at jo mere top-down et projekt har været, jo større krav stiller det til processen, hvis ikke lodsejerne fra begyndelsen skal føle sig dikteret ovenfra. Omvendt forholder det sig med bottom-up, hvor initiativet tages lokalt. Her tager lodsejerne selv del i planlægningen fra start af, hvorfor sandsynligheden for en god proces er større. Det skal dog her understreges, at hvad enten initiativet til et stiprojekt tages af kommunen eller af en interesseorganisation, er den trods alt også et udtryk for en slags bottom-up. En kommune repræsenterer jo sine borgere og interesseorganisationer ditto sine medlemmer. Men trods denne form for lokal repræsentation kan processen alligevel ikke sidestilles med et decideret lokalt initiativ, der opstår indefra og hvor lodsejerne selv er del af den brede lokale forankring. Således er der flere af stieksemplerne, hvor eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening (DN) har været involveret, uden at dette nødvendigvis har styrket i al fald lodsejernes oplevelse af, at projektet har haft et lokalt afsæt. Snarere tværtimod, da disse DN initierede projekter opleves krænkende på mange af lodsejerne. Det gælder f.eks. stiprojekterne ved Ring Sø og i Ramsødalen. side 13

14 Tidlig og tilstrækkelig dialog og information, gerne med alle berørte lodsejere Tidlig dialog og tilstrækkelig information mellem lodsejere og den offentlige myndighed har stor indflydelse på lodsejernes holdning til stiprojekterne. I nogle tilfælde oplevede lodsejerne projektet komme som lyn fra en klar himmel, hvor man ikke fik ordentlig tid til tanken om et stiprojekt. I et andet tilfælde var det en dårlig start på planprocessen, at det var i avisen, at lodsejerne første gang kunne høre om stiprojektet. Her kunne de samtidig læse, at stien sandsynligvis ville løbe over deres jord. I andre tilfælde, hvor lodsejerne blev informeret i rimelig god tid, oplevede de, at der gik for lang tid før det blev endeligt afklaret, hvor og hvornår stien skulle anlægges. I de store regionale stiprojekter ved Vellerup Vig og langs Køge Å tog projekterne en lang årrække. Her oplevede nogle af lodsejerne, at processen kørte for intensivt i starten for så at ligge død i for lang tid, før der endelig blev taget fat igen. Det gav anledning til unødig usikkerhed, at der ikke var en klar tidsplan. Der var store forskelle på, hvordan karakteren af dialogen blev oplevet. En lodsejer fortæller om dialogen i et stiprojekt, at det er arrogant ikke at have nogen form for dialog eller forhandling, mens en ejer fra et andet projekt siger om dialogen, at den var fin og uddyber, at han blev inddraget og sagde selv, hvor stien skulle ligge. En særlig gruppe af lodsejere var marginalt inddraget i stiprojekterne. Det gælder de lodsejere, som havde jord lige op til stien, men som formelt set kun var nabo til stien og derfor ikke rigtigt blev inddraget i projektet. Eksempelvis i projekterne ved Vellerup Vig og langs Køge Å var der flere lodsejere, der havde beboelse eller sommerhus ud til stien og som ikke følte sig inddraget. Disse ejere var påvirket af stiprojektet, endog mere direkte påvirket end de lodsejere, som nok lagde jord til stien, men som selv boede langt fra den. Indflydelse på projektet Lodsejernes vurdering af planlægningsforløbet hænger uvægerligt sammen med, om man synes om resultatet. Det gælder ikke mindst i forhold til stiens konkrete placering, hvor det i vurderingen ofte spiller ind, om man havde indflydelse på stiprojektet eller ej. Der kan godt have været en både lang og i princippet god dialog, men hvis resultatet alligevel ender med at blive uacceptabelt for lodsejerne, så er det svært at betegne processen som god. En lodsejer siger i den forbindelse: Ja, vi er blevet hørt, men vi er ikke blevet lyttet til. Lodsejeren mente, at dialogen havde karakter af en proforma dialog. I nogle tilfælde førte det til modstand og nødvendiggjorde ekspropriation, eksempelvis ved Vellerup Vig og langs Køge Å. I Skælskør Nor fik en trussel om ekspropriationsmulighed lodsejerne til at indgå frivillig aftale i stedet for et sådant indgreb. Hvis lodsejerne omvendt fik faktisk indflydelse på et stiprojekt, gjorde det dem generelt mere positive overfor planlægningsprocessen. En lodsejer påpegede samtidig, at det også er et spørgsmål at kende sine rettigheder og så spille konstruktivt med. Han fik stor indflydelse på stiens placering, fordi han argumenterede med fornuftige alternativer på sin egen jord og samtidig lod skinne igennem, at han ellers ville kræve en besværlig ekspropriation. Både planlægger og lodsejer var derfor indstillet på, at strække sig efter en frivillig løsning. side 14

15 Det siger sig selv, at det kan være svært at give alle lodsejere lige præcis den indflydelse på projektet, som de ofte selv ønsker den. Det gælder ikke mindst de tilfælde, hvor flertallet af lodsejere allerede er forbeholdne fra begyndelsen. Det kan også være i projekter, hvor fysiske muligheder for ændringer af den planlagte linjeføring er meget begrænsede. Det gælder eksempelvis Hillerød, Skælskør og Ring Sø, hvor tracéerne i alle tre tilfælde var fysisk begrænset af vand og privat ejendom til den anden. Derfor var det svært at give lodsejerne større indflydelse på selve forløbet. Lodsejerne vil dog stadig gerne inddrages og tages alvorligt omkring andre elementer i projektet. I Hillerød var de i nogle tilfælde meget ærgerlige over, at de efter eget udsagn ikke synes, at have fået indflydelse på f.eks. opstillede hegn Oven i det var de meget utilfredse med, at de oven i købet efterfølgende selv skulle stå for vedligeholdelsen. Men også af praktiske grunde ønsker lodsejerne indflydelse på projektet. De kender eksempelvis de lokale forhold bedst. Ved Ramsødalen ærgrede det således en lodsejer, at han ikke var blevet inddraget mere, da en bro skulle anlægges. Han ville godt have fortalt myndighederne, at broen skulle være placeret anderledes, fordi der ofte var vinteroversvømmelser præcis dér, hvor broen blev anlagt. Samme tema gik igen hos flere lodsejere, der efter deres udsagn ville have været meget mere medgørlige, hvis kommunen også havde været det også selvom mulighederne for at ændre på projektet var begrænsede. Denne type bemærkning gælder eksempelvis Hillerød, hvor kommunen ifølge lodsejerne kørte processen meget egenrådigt, idet de henholdte sig til en gammel byplanvedtægt, der slog fast, at der kunne anlægges en sti rundt om søen. Kommunen anså det derfor som en form sag at ekspropriere og anlægge denne sti. Som nævnt skete det uden at tage lodsejerne med på råd, hvorfor der ret hurtigt blev lavet en sammenslutning af lodsejere mod stien. Et andet problem der vedrører indflydelse gælder, når der ikke er klarhed over præmisserne for stiens anlæg. Lodsejerne fik eksempelvis ved Vellerup Vig indtryk af, at man havde god mulighed for at påvirke både placering og udformning. Den antagelse byggede de på de principper, som Roskilde Amt tidligt havde formuleret for den regionale Fjordstien, som stien ved Vellerup Vig langt senere blev en del af. Her fremgik det bl.a., at Fjordstien skulle baseres på frivillige aftaler. En gruppe af lodsejerne ved Vellerup følte sig bestyrket i deres opfattelse efter dialog med lokale politikere. De pegede derfor på en række alternative placeringer af strækningen, som man mente ville være mere optimale for stiens anvendelsesmuligheder, og som vel at bemærke ikke lå på denne gruppe af lodsejeres jord. Lodsejerne blev derfor meget overraskede over, at kommunen efter lang tids tavshed pludselig sendte brev om, at stien ville blive gennemført som oprindeligt og om nødvendigt med ekspropriation. Uden at gøre sig til dommer over et meget komplekst forløb (bl.a. forhalet af den kommunale strukturreform), peger dette i hvert fald på, at et meget langt planlægningsforløb uden klare præmisser for indflydelsen, ikke er optimalt. Præmisser for aftaler og om vedligeholdelse Som led i planlægningsfasen blev der typisk indgået en aftale med hver lodsejer om stien. Undersøgelserne pegede ikke på udbredte problemer i forbindelse med disse aftaler, bortset fra de tilfælde hvor lodsejeren blev eksproprieret. Præmissen var i disse tilfælde mere et påbud end en aftale om stien. I flere af ekspropriationssagerne blev der efterfølgende anlagt civilretligt søgsmål, oftest fordi side 15

16 man var utilfredse over erstatningsbeløbets størrelse. Flere lodsejere mente, at man fokuserede for meget på selve jordprisen og ikke tog hensyn til afledte gener. Enkelte pegede f.eks. på faldende herlighedsværdi og lavere ejendomspris, andre på forringede jagtmuligheder, der ville betyde en lavere jagtleje. Vedligeholdelsen af stien udgør ofte et element i aftalerne med lodsejerne. Generelt stillede lodsejerne sig tilfredse overfor vedligeholdelsesaftalerne og havde ikke uddybende kommentarer. Enkelte ejere pointerede dog også problemer. Eksempelvis ved stien gennem Ramsødalen, hvor nogle lodsejere ikke var tilfredse med en manglende klarhed over, hvem der havde vedligeholdelsesansvaret. Det har efterfølgende skabt en del utilfredshed, når stien ikke bliver slået og beplantningen langs med stien ikke bliver beskåret. Her oplever lodsejerne at stiens brugere bliver mere tilbøjelige til at gå ind på deres arealer langs med stien. En anden tvist har været omkring anvendelse af en privat fællesvej gennem en skovstrækning, som udgør en del af et stiforløb. Her var det ikke klart i den skriftlige aftale, hvem der fik ansvaret for vedligeholdelsen. I hvert fald ikke for den utilfredse lodsejer og dennes advokat. Lodsejeren følte sig snydt af kommunen, da han troede kommunen ville overtage vedligeholdelsen af stien. Her tilsiger Vejloven dog, at kommunen har forpligtelse proportionelt med det slid, som funktionen som sti forårsager, hvilket således ikke indebærer lodsejerens kørsel med arbejdsredskaber etc. Sådan forstod lodsejeren ikke aftalen, og han mente derfor, at kommunen som minimum burde have formuleret aftalen klarere, så den var mere forståelig for almindelige mennesker. 3. Hvor meget anvendes stierne Det er meget forskelligt, hvor hyppigt lodsejerne oplever færdsel på stierne og i bekræftende fald, hvilken type færdsel de oplever. Oplevelsen afhænger dels af forhold ved selve stien f.eks. befæstningsgrad og bynærhed, dels lodsejers individuelle forhold, eksempelvis om boligen er placeret nær ved stien og om man selv færdes på stien. I det følgende sammenfattes lodsejernes oplevelser af, hvor meget, hvornår og hvorfor stierne anvendes. Generelt billede En del lodsejere oplever, at der kommer færre end de havde forventet. Det hænger muligvis sammen med, at nogle af disse lodsejere frygtede, at der kom et meget stort antal brugere. Eksempelvis forventede en lodsejer, at nu kommer de stormende. Modsat var der også enkelte, der ikke havde forventet nogen videre anvendelse, der kommer da ingen mennesker her. De blev derfor noget overraskede over, at folk faktisk brugte stien, da den blev anlagt. Det generelle billede er, at stiernes anvendes af fredsommelige og seriøse brugere, som en lodsejer beskriver det. Ikke mindst bruges stierne af lokale blandt andet til gåture, motion og rekreation, og primært i weekender og sommerhalvåret. I nogle af stiprojekterne er der også andre mere specifikke side 16

17 brugergrupper, eksempelvis folk med særlige ornitologiske interesser. Det var blandt andet tilfældet i Ramsødalen, der er et EF-fuglebeskyttelsesområde. Men der findes også useriøse brugere, som skaber gener. Generelt er det dog få, der ødelægger det for de mange, som en lodsejer udtrykker det. Bynærhed Ifølge lodsejernes egne oplevelser stiger graden af brug med hvor bynært stien ligger. På de stier med et længere forløb, fra by og ud i det åbne land, er det således især lodsejerne tæt på byen, der i højere grad end lodsejere længere væk, der oplever hyppig færdsel på stien. Og der er flere eksempler på, at lodsejere, der bor længst væk fra byen, nærmest ikke oplever færdsel på deres del af stien. Bynærheden har ligeledes indflydelse på, hvordan stien anvendes og på oplevelsen af gener. Se nærmere under gener i afsnit 4. Befæstningsgrad Befæstningsgraden har også betydelig indflydelse på typen af færdsel. Befæstede stier muliggør en mere mangfoldig brug, eksempelvis til cykling og i den mere negative ende (ulovlig) knallertkørsel. De appellerer også til bredere brugergrupper og ser ud til at blive anvendt mere hyppigt end andre stier. I stier med mere lokalt appeal opleves således mest lokale brugere, mens stier med et mere, bredt regionalt appeal anvendes af både lokale, gæster og turister længere væk fra stien. 4. Gener og glæder ved anvendelsen af stien I afsnit 1 er lodsejernes forventninger før stiens anlæg gennemgået. I det følgende afsnit sammenfattes, hvordan lodsejerne efter stiens anlæg konkret har oplevet anvendelsen af stien. Det gælder både gener og glæder, herunder også ved egen brug af stien. 4.1 Oplevede gener ved stien Efter en generel oversigt over gener, beskriver afsnittet lodsejernes oplevelse af syv specifikke gener. De specifikke gener relateres til stiernes karakteristik jf. tabel 1 og til forskellige typer ejere/ejersituationer. Efterfølgende beskrives nogle af de øvrige gener, som blev fremhævet under interviewene. Det fremgår af figur 3, at 34 % af lodsejerne ikke oplever nogen former for gener, som følge af stiens anlæg. Figuren viser endvidere lodsejerne grupperet efter, hvor mange af de syv specifikke gener, som de oplever. Det ses, at man hyppigst oplever 1, 2 eller 3 gener, mens knap 10 % af lodsejerne oplever en bredere vifte af gener (5 gener). side 17

18 Oplever ingen gener Oplever en gene Oplever to gener Oplever tre gener Oplever fire gene Oplever fem gener 0% 20% 40% 60% 80% 100% Oplevede antal gener Figur 3 Figuren angiver fordelingen af lodsejerne efter om de har angivet gener ved stien eller ikke har gener. Og i givet fald efter, hvor mange af de syv specifikke gener (se figur 4), som lodsejerne oplever. 50 lodsejere har besvaret spørgsmålene. De kvalitative interview peger på, at det i høj grad er lodsejerspecifikke forhold, der afgør, om man oplever mange, få, eller slet ingen gener. Herunder giver især to forhold næsten altid anledning til, at lodsejerne oplever mindst en gene ved stien. De er, 1) hvis lodsejeren bor klods op ad stien, og 2) hvis lodsejeren har jagtinteresser. Derudover spiller stiens befæstningsgrad ind. Hvis stierne har fast underlag, hvilket muliggør en mere mangfoldig og hyppigere anvendelse, medfører det tilsyneladende også større risiko for oplevelse af gener som følge af stien. Det samme gælder i forhold til, hvorvidt stien er et nyt anlæg eller ført af eksisterende veje og stier. Her udgør en sti over eksisterende markveje eller stier ikke noget fundamentalt nyt for lodsejeren, da der ofte i forvejen har færdedes folk, hvorimod et nyt anlæg gør. Her er lodsejeren tilsyneladende mere opmærksom mod evt. nye gener, mens en øget anvendelse af noget allerede eksisterende, ikke giver anledning til samme grad af irriterende gener. I figur 4 er generne opdelt på de syv specifikke typer og der sammenlignes mellem, om genen var forventet (rød bjælke) og om den blev oplevet (blå bjælke). Der er især to gener, der opleves af mange også flere end de, der på forhånd havde forventet dem. Generne er løse hunde og skræmmer vildtet. Alle øvrige gener opleves sjældnere end lodsejeren havde forventet. Affald og hærværk opleves halvt så ofte, som man frygtede. Her var gener med affald det suverænt mest forventede problem, men det var kun en fjerdedel, der konkret oplevede det. Og i givet fald var det ofte som enkeltstående problem. Støj og nedtrampning af afgrøder udgør et marginalt problem i undersøgelsen. side 18

19 Løse hunde Slid på naturen Skræmmer vildtet Hærværk Nedtrampning af afgrøder Affald Støj Forventede/oplevede gener 0% 20% 40% 60% 80% 100% Forventede gener Oplevede gener Figur 4 - Figuren gengiver resultaterne fra figur 2 over den procentvise andel af lodsejere, der forventede de syv specifikke gener, sammenholdt med den procentvise andel af lodsejere, der har oplevet specifikke gener. 50 lodsejere har svaret på, hvilke af de specifikke gener de konkret har oplevet. Løse hunde Løse hunde er den gene lodsejerne hyppigst oplever. Blandt lodsejerne oplever 48 %, at løse hunde er til gene, hvilket spænder over spektrummet fra nogen grad til meget høj grad. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at gener ved løse hunde i særlig grad knytter sig til to af de undersøgte stier, mens det er færre af lodsejerne i de øvrige stiprojekter, der oplever løse hunde som en gene, jf. figur 5 1. Hillerød Slotssø Køge Å Vellerup Vig Skælskør Noret Ramsødalen Ring Sø Bjergene i Sinding 0% 20% 40% 60% 80% 100% %-andel af de adspurgte informanter, der mener løse hunde er en gene Figur 5 Figuren viser den procentvise fordeling af lodsejere, der oplever gener ved løse hunde. 50 lodsejere har svaret. 1 Bemærk, at der kun er to respondenter i stiprojektet ved Ring Sø. Og da den ene ejer var negativ over for stort set alt i relation til stien, så skal man være opmærksom på, at der næsten i alle tilfælde vil være 50 %, der oplever specifikke gener ved Ring Sø, men at det altså kun dækker over en lodsejer. side 19

20 Ejerne beskriver flere aspekter af gener ved løse hunde, som stort set svarer til de, der også blev nævnt under forventede gener ved løse hunde, jf. afsnit 1. Et aspekt er det psykologiske aspekt. Lodsejerne finder det problematisk, at hundeejerne ikke respekterer gældende regler og restriktioner. Endvidere bryder lodsejerne sig ikke om, at skulle agere politibetjent overfor brugere med løse hunde. Nogle oplever, at de ved et påbud til hundeejerne om at holde deres hunde i snor, får (man) et frækt svar tilbage. Et andet aspekt er, at det opleves utrygt at møde en løs hund på stien. Det gælder især motionister, der nemt tiltrækker hundes opmærksomhed. Flere lodsejere har oplevet løse hunde hoppe op ad dem, både under gåture eller motion på stien. Et tredje aspekt er, at de løse hunde strejfer og afsøger området. I den forbindelse påvirker og forstyrrer de dyrelivet, eksempelvis ved at jage fugle op fra skovbunden eller marken, og ved at snuse sig frem til reder med yngel. Enkelte lodsejere har oplevet nedgang i bestanden af vilde fugle og dyr efter stien. Endvidere afsætter hunde duftspor, som nogle mener, skræmmer og stresser vildtet i området. Det er dog kun få ejere, der kan fortælle, at de har oplevet konkrete eksempler på vildt, der er blevet skræmt eller skambidt. Løse hunde kan også være med til presse prisen på jagtudlejning, hvilket dog kun blev fremført af en enkelt lodsejer i undersøgelsen. I relation til problematikken omkring løse hunde, kunne det måske tænkes, at en bynær placering vil påvirke omfanget af problemer, fordi man kunne forvente flere hundeluftere. Det er til dels også rigtigt. Både ved Ramsø og Køge noteres ofte problemer med hunde. Men ved den meget bynære sti ved Hillerød Slotssø peger lodsejerne ikke umiddelbart på problemer med løse hunde. Miljøet er i forvejen forstyrret og der er heller ikke de samme natur- og jagtinteresser, som løse hunde kan påvirke. Det er da også netop jagtinteresser, der spiller ind i lodsejernes oplevelser med løse hunde i den mere landligt beliggende sti ved Vellerup Vig. Boligens placering på ejendommen og lodsejerens egen brug af stien er også betydende for, om lodsejeren oplever gener ved løse hunde, fordi ejerne i de tilfælde oftere både ser, hører og møder løse hunde. side 20

21 Løse hunde er den oftest nævnte gene, dog særligt i områder med jagtinteresser. Fra Ramsødalen. Slid på naturen I alt 16 % af lodsejerne oplever slid på naturen som følge af stien. Det er færre end de 24 %, der rent faktisk var bekymrede for denne gene. Det fremgår af figur 6, at genen alene knytter sig til tre stier, hvorimod lodsejerne fra de øvrige stier slet ikke oplever denne gene. Hillerød Slotssø Køge Å Vellerup Vig Skælskør Noret Ramsødalen Ring Sø Bjergene i Sinding 0% 20% 40% 60% 80% 100% %-andel af de adspurgte informanter, der mener slid på naturen er en gene Figur 6 Figuren viser den procentvise fordeling af lodsejere, der oplever gener ved slid på naturen. 50 lodsejere har svaret. De eksempler på slid, der nævnes, hænger oftest sammen med enkeltstående tilfælde eller særlige brugergrupper, der bruger stien til (ulovlig) knallertkørsel eller anden ureglementeret færdsel med mountainbikekørsel uden for stien særligt gennem skovområde, eller med en 4-hjulstrækker, der har side 21

22 kørt ud på marken. Når man spørger ind til slid som følge af almindelig anvendelse til gang og cykling, så er eksemplerne nærmest ikke eksisterende. Skræmmer vildtet I alt 40 % af lodsejerne oplever, at fremmed færdsel skræmmer vildtet, hvilket er flere end de 31 %, der forventede denne gene. I fire ud af de syv stiprojekter har mere end halvdelen af lodsejerne oplevet, at fremmedes færdsel skræmmer vildtet. Generne følger generelt samme mønster som de løse hunde, se figur 7. Det vil sige, at oplevelse af genen korrelerer stærkt med bynærhed og jagtinteresser, særligt i kombination med hinanden. Majoriteten af lodsejere, der ser almindelig færdsel som en gene, har selv jagtinteresser eller udlejer jagten på ejendommen. Der er samtidig uenighed blandt lodsejerne om, hvorvidt almindelig anvendelse påvirker vildtet i nævneværdig grad. Derimod fremhæver flere, at bestemte typer af uhensigtsmæssig eller ligefrem ulovlig færdsel udgør den vigtigste årsag. Her nævnes især løse hunde, men også mountainbikekørsel. Hillerød Slotssø Køge Å Vellerup Vig Skælskør Noret Ramsødalen Ring Sø Bjergene i Sinding 0% 20% 40% 60% 80% 100% %-andel af de adspurgte informanter, der mener det er en gene, at vildtet skræmmes Figur 7 Figuren viser den procentvise fordeling af lodsejerne, der oplever gener ved at fremmed færdsel på stien skræmmer vildtet. 50 lodsejere har svaret. Hærværk Hærværk var en af de gener, som mange forventede (33 %), men færre (14 %) reelt oplevede. Det fremgår af figur 8, at kun få eller ingen ejere på hver sti har oplevet hærværk. Ring sø skiller sig ud, da stien kun er repræsenteret af to lodsejere, der begge har oplevet hærværk. side 22

23 Hillerød Slotssø Køge Å Vellerup Vig Skælskør Noret Ramsødalen Ring Sø Bjergene i Sinding 0% 20% 40% 60% 80% 100% %-andel af de adspurgte informanter, der oplever hærværk, som en gene Figur 8 Figuren viser den procentvise fordeling af lodsejere, der oplever hærværk som en gene. 50 lodsejere har svaret. Nogle lodsejere har oplevet hærværk på skilte og pæle langs stien. Desuden er der eksempler på hærværk mod hegn og låger, eksempelvis ind til folde eller på vildtindhegning. Endvidere fortæller enkelte lodsejere, at de har oplevet hærværk på både eller drænrør tilknyttet ejendommen. Nedtrampning af afgrøder Det er blot 4 % af de adspurgte lodsejere, der har oplevet, at afgrøder bliver nedtrampet af stiens brugere. Dette tal skal holdes op mod de 14 %, der ellers havde forventet det. Den lave relative andel af lodsejere, der har oplevet denne gene, fremgår af figur 9. Her spiller det dog ind på resultaterne, at mange lodsejere slet ikke har afgrøder, som kan beskadiges. Eksempelvis ved Hillerød Slotssø eller i Ramsødalen, hvor der primært har været have eller vedvarende græs op til stien. Hillerød Slotssø Køge Å Vellerup Vig Skælskør Noret Ramsødalen Ring Sø Bjergene i Sinding 0% 20% 40% 60% 80% 100% %-andel af de adspurgte informanter, der oplever nedtrampning af afgrøder, som en gene Figur 9 Figuren viser den procentvise fordeling af lodsejerne, der har oplevet nedtrampning af afgrøder som en gene. 50 informanter har svaret. side 23

24 Når genen opleves knytter den sig af gode grunde til uhensigtsmæssig færdsel, hvor stiens brugere kommer uden for stien, bl.a. pga. periodevis oversvømmelser, generende grene mv. Samtidig fortæller flere lodsejere, at de i dag oplever færre gener end før stien blev etableret. Tidligere færdedes folk alligevel i deres område, ofte på omdriftsarealerne. Hvorimod folk efter anlægget holder sig til stien, som én af lodsejerne udtrykker det. Affald Efterladt affald langs stien var den gene som allerflest lodsejere forventede, i alt 48 %. Men det var dog kun ca. halvdelen af disse, i alt 24 % af lodsejerne, der reelt oplever affald. Af figur 10 fremgår det, at enkelte lodsejere i forbindelse med alle stierne oplever gener ved affald, bortset fra stien langs Hillerød Slotssø, hvor ingen anfører denne gene. Hillerød Slotssø Køge Å Vellerup Vig Skælskør Noret Ramsødalen Ring Sø Bjergene i Sinding 0% 20% 40% 60% 80% 100% %-andel af de adspurgte informanter, der oplever affald, som en gene Figur 10 Figuren viser den procentvise fordeling af lodsejere, der oplever affald som en gene. 50 lodsejere har svaret. Kommentarerne omkring gener med affald omhandler dels at nogle folk henkaster deres affald på og langs stien (f.eks. øldåser og papir), dels at problemet knytter sig til bestemte opholdssteder langs stien, hvor f.eks. unge mennesker holder fester, hænger ud eller lignende, og ikke tager deres skrald med sig. Det gælder eksempelvis Hillerød Slotssø, hvor ingen af ejerne paradoksalt nok oplever problemer på egne arealer, se figur 10, men henviser til problemer i tilknytning til stien i øvrigt. Støj Støj er et problem, der kun nævnes af 10 % af lodsejerne, hvilket er langt færre end de 19 %, der faktisk forventede det som gene. Af figur 11 fremgår det, at generne primært er knyttet til 3 af stierne. side 24

25 Hillerød Slotssø Køge Å Vellerup Vig Skælskør Noret Ramsødalen Ring Sø Bjergene i Sinding 0% 20% 40% 60% 80% 100% %-andel af de adspurgte informanter, der oplever støj, som en gene Figur 11 Figuren viser den procentvise fordeling af lodsejerne, der oplever støj som en gene. 50 lodsejere har svaret. Oplevelsen af støjgener knytter sig primært til ulovlig knallertkørsel på stien. Desuden nævnes støjgener fra unge mennesker, der fester eller opholder sig på arealerne ved stien eller kører ulovligt på knallert, f.eks. unge mennesker (der) ikke respekterer skiltningen. Desuden oplever en enkelt lodsejer, at almindelig snakken og færdsel på stien langs deres ejendom godt kan være lidt generende. Lodsejeren mener ikke, det er et stort problem, men at det er et irritationsmoment Vi bruger bare ikke den nederste del af vores have mere. Øvrige gener I det følgende beskrives nogle af de øvrige oplevede gener, som blev fremhævet under interviewene: Ureglementeret færdsel: Det fremgår af den kvalitative uddybning af de specifikt adspurgte gener ovenfor, at aspekter af generne støj, løse hunde, forstyrrelse af vildtet og nedtrampning af afgrøder i høj grad skyldes den del af brugerne, der IKKE følger reglerne. Mange af lodsejerne oplever et eller flere eksempler på ulovlig knallertkørsel, mountainbikekørsel uden for stierne, bilkørsel, ridning og løse hunde. Enkelte oplever også, at folk går ind på ejerens grund, forcerer hegn, kravler ind i dyrefolde. Flertallet af lodsejerne oplever problemerne som enkeltstående, hvorimod især løse hunde er et mere udpræget problem og generelt eksempel på overtrædelse af reglerne. Nogle har taget kontakt til kommunen og fået dem til at forbedre skiltningen. Det opleves her som positivt, når kommunen tager henvendelserne alvorligt. Forstyrrelse af privatliv: Forskellige former for forstyrrelse af privatlivet nævnes af en del ejerne. En stor andel af de ejere, der er interviewet i forbindelse med undersøgelsen, bor i fredelige omgivelser. Derfor udgør etableringen af en sti ofte en fundamental ændring af områdets tilgængelighed og omfanget af andre folks færdsel i området. Stierne løber nogle steder tæt forbi boliger eller sommerhuse, hvilket i særlig grad har påvirket disse ejere. Det kan være en tidligere solplads i gårdspladsen, som man ikke side 25

26 bryder sig om at anvende mere, når der er frit kig fra stien. Eller det kan være en privat have, hvor støj fra færdsel på stien har en forstyrrende virkning. For nogen var den øde natur attraktionen, som begrundede deres køb af ejendommen. Og her har stien ændret en del: Naturen flyttede ud, da stien kom. For sådanne lodsejere har stien, som citatet viser, ændret området fundamentalt. I nogen tilfælde kan forstyrrelsen afbødes. F.eks. er den omtalte solplads blevet etableret et andet sted på ejendommen. En anden udtaler, at det var værre end jeg forventede nu sætter jeg en port op. For andre er det mere problematisk at afbøde generne, eksempelvis hvis kvaliteter som en dejlig udsigt går tabt, når man afskærmer mod stien. Andre steder har man mistet egen privat adgang til sø eller naturområde. Ofte er det dog den ureglementerede færdsel, der især opleves forstyrrende og som en gene for privatlivet. Generne opleves især på de stier, hvor en stor del er nyanlagt sti henover arealer, hvor man ikke kunne færdes tidligere. Det gælder f.eks. ved Vellerup Vig eller ved Hillerød Slotssø. Det er også langs de befæstede stier med forskellige typer anvendelsesmuligheder og hvor der ofte er mange brugere, at der primært er problemer. Men det mest afgørende er dog placeringen af sin bolig ift. stien. Hvis den ligger nær stien, så opstår problemerne typisk. Indbrud og utryghed: Som beskrevet ligger mange af lodsejernes ejendomme i fredelige og/eller øde omgivelser. Enkelte ejere har oplevet, at stien har skabt større fokus på området/eksponeret deres bolig. En enkelt ejer mener, at det er årsagen til, at de har oplevet indbrud på deres ejendom tre gange. Stien opleves som kilde til utryghed, bl.a. fordi der er øget adgang til ejendommene og derved også lettere flugtmulighed end de ofte blinde veje til ejendommene tidligere ydede. Der er endvidere noteret et enkelt mislykket indbrudsforsøg i en campingvogn. Ingen af de to ejere har haft bopæl på ejendommen i perioden. Det er dog her vigtigt at pointere, at andre ejere modsat har oplevet, at den øgede bevågenhed på området og ejendommen har skabt mere tryghed ift. indbrud. En anden ejer installerede overvågning og alarmer så snart stien blev en realitet, men her har alarmerne ikke været i brug efter de første 3 år. Et andet aspekt ved utrygheden, er utryghed ved at færdes på stien. Det kan opleves utrygt, at stien er mørk og lukket på nogle delstrækninger, bl.a. som følge af beplantning. Dertil kan der opstå utryghed ved, at stiens faciliteters kan tiltrække nogle ubehagelige typer af folk, der til tider hænger ud på en bænk langs stien. En anden ejer peger også på, at der er foregået overfald i området nær stien. Hensynstagen og ændring i adfærd grundet stien: Etableringen af en sti kan ændre færdslen i et område i større eller mindre grad, hvilket kan medføre at nogle lodsejere skal udvise ekstra hensyn til stiens brugere i den almindelige virksomhed. Det eksemplificeres ved en Lodsejer (godsejer), der har lavet mindre ændringer i den daglige skovdrift pga. stiens anlæg. Endvidere af en anden lodsejer (golfklub) der anser stiens linjeføring for problematisk, da risikoen for nedslag af golfkugler på stien skaber utryghed for stiens brugere. Det er golfklubben, der har ansvaret for at dette ikke sker, hvorfor de måtte tage nogle forholdsregler, de ikke skulle iagttage før stien blev anlagt. Et tredje aspekt er en lodsejer, der har måttet ændre sin færdsel i området, grundet irritation over brugere der færdes ureglementeret. Det side 26