Det blev på daværende tidspunkt i samråd med Borgmesterens afdeling besluttet, at få KLK til at foretage en analyse af plejeboligbehovet med en ny

Transkript

1 Præsentation af Boligplan 2017 Der udarbejdes en Boligplan med 2-3 års mellemrum. Seneste Boligplan er Boligplan 2016, der blev byrådsgodkendt d. 22. juni Boligplan 2016 beskriver en række konkrete tiltag, som vedrører igangsætning af ombygninger og nybyggerier i perioden Derudover peger boligplanen på forventede justeringer i bygningsmassen i perioden Det blev på daværende tidspunkt i samråd med Borgmesterens afdeling besluttet, at få KLK til at foretage en analyse af plejeboligbehovet med en ny metode. I nærværende præsenteres resultatet af denne metode, der skal danne grundlag for udarbejdelse af Boligplan Målet med Boligplan 2017 er at sikre, at har det nødvendige antal ældre- og plejeboliger, så kapaciteten og kvaliteten af boligerne matcher behovet. Hensigten er at kunne forudse behovet, således det er muligt at bygge/omlægge i tide, så kommunen kan overholde ældre- og plejeboliggarantien og samtidig ikke have overkapacitet. Den tidsmæssige periode for boligplanen er Resume af KLK s plejeboligprognoser til Boligplan 2017 I det følgende er der udarbejdet et resume af KLK s plejeboligprognose. I resumeet er der indarbejdet Sundhed og Omsorgs bemærkninger til KLK s plejeboligprognose. Der er pt permanente plejeboliger fordelt på 7 geografiske områder. I gennemsnit anvendes af kommunens egne borgere, mens 146 pladser anvendes af andre kommuner. 27 pladser anvendes af borgere fra MSB. Derudover er der 85 midlertidige plejeboliger. Sammenligning med 6-byerne sammenlignes med 6-byerne på en række parametre i forhold til kapaciteten. Som en indikator for serviceadgangen og dermed kommunens anvendelse af plejeboliger sammenlignes dækningsgraden. Den gennemsnitlige dækningsgrad i er knap 22 pct., hvor den for de øvrige 6-byer er 23 pct. Landsgennemsnittet ligger på omkring 19 pct. At dækningsgraden ligger over landsgennemsnittet kan indikere, at befolkningen er mere plejekrævende, at kommunen har valgt at yde en mindre del af ældreplejen i borgernes eget hjem eller at der sker en lettere visitation. I rapporten gør KLK opmærksom på, at har et lavt antal af midlertidige boliger. Andelen af midlertidige boliger i Aarhus er knap 3 pct., hvor de øvrige 6-byer ligger på omkring 6 pct. og landsgennemsnittet er omkring 7 pct. Det lave antal midlertidige boliger kan give mindre fleksibilitet fx i 13. februar 2017 Side 1 af 5 SUNDHED OG OMSORG Økonomi Økonomistab Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Direkte lisehan@aarhus.dk Sagsbehandler: Lise Hanghøj

2 forbindelse med aflastning af kortere varighed. Ligeledes giver de midlertidige boliger mulighed for et bredt udvalg af fx rehabiliterende eller afklarende tilbud til borgere, som derefter kan vende tilbage til egen bolig. En bedre aflastning kan udskyde behovet for plejeboliger. Øges antallet af midlertidige boliger vil behovet for plejeboliger ligeledes ændres. KLK anbefaler, at der ved en eventuelt udvidelse af den aktuelle kapacitet drøftes mulighed for flere midlertidige boliger. KLK skriver i analysen, at der i er en væsentligt lavere ventetid på plejeboliger end i de øvrige 6 byer. I lå den gennemsnitlige ventetiden i 2015 på 6 dage og 5 dage i For de øvrige 6-byer lå den gennemsnitlige ventetid i samme periode på 22,2 dage. Ventetiden indikerer ifølge KLK, at kommunen har et relativt højt antal plejeboliger i forhold til behovet. Det er dog ikke denne tendens, som der opleves i. I øjeblikket har svært ved at overholde garantiventelisterne. Der er flere, som venter på en plejebolig, hvilket skaber en flaskehals. Det øgede pres på plejeboligerne undersøges i øjeblikket. Analysen viser, at de borgere, der er i en plejebolig, modtager næsten gennemsnitligt antal timer i hjemmeplejen forud for visitation til plejebolig sammenlignet med de øvrige kommuner. KLK konkluderer ud fra dette, at serviceadgangen til plejeboliger er relativ let, og at dette ikke modsvares af et lavt serviceniveau i hjemmet. Denne konklusion stiller Sundhed og Omsorg sig dog tvivlende over for. Dataene der ligger til grund for konklusionen er trukket for en enkelt dato, der så forventes at være repræsentativ for hele året, hvilket kan give en skævvridning i vurdering af omkostningerne. Desuden er det tvivlsomt, hvordan serviceniveauet i Aarhus sammenlignes med andre kommuner. Plejeboligbehovet fordelt på de geografiske områder Det fremtidige plejeboligbehov er fordelt på de 7 geografiske områder, således kapaciteten kan korrigeres i forhold til det fremtidige plejeboligbehov. Der er en vis variation mellem områderne i forhold til den gennemsnitlige husleje, størrelse på boliger samt antal visiterede timer før plejebolig. I KLK s analyse viser der sig et klart billede af, at der er en sammenhæng imellem, hvor borgeren boede inden de kom i plejebolig, og hvilket område borgeren vælger i forbindelse med flytning i plejebolig. Ud fra dette ser det ud til, at huslejeniveauet er af mindre betydning ved valg af plejebolig. Ud fra vores nuværende ønskeventeliste ses den største efterspørgsel efter plejeboliger i område Nord og Midtbyen. KLK s model for fremskrivning af plejeboligbehov KLK har udarbejdet en model for fremskrivningen af plejeboligbehovet. I modellen inddrages lokale forhold herunder lokalbefolkningens demografiske, sociale og sundhedsmæssige forhold. Modellen indeholder en beskrivelse af 13. februar 2017 Side 2 af 5

3 faktorer bag ældres plejebehov og en fremskrivning på baggrund af international forskning. Der henvises til to studier, som benævnes Lancet og US Studie. Førstnævnte er det samme studie, som blev anvendt i analysen Gennemgang af Sundhed og Omsorgs budgetmodeller1 og som ligger til grund for den byrådsvedtagne ændring af Sundhed og Omsorgs store plejepersonale model (budgetmodel). I den videnskabelige metode som er anvendt i Lancet undersøgelsen, er der et fokus på forekomst af sygdomme og deres betydning for YLD (Years Lived with Disability) og YLL (Years of Life Lost due to premature mortality). Der anvendes et bredt sundhedsbegreb med fokus på både fysiske såvel som psykiske sundhedsudfordringer. US Studiet benytter spørgeskemabaserede oplysninger om ADL (Activities of Daily Living) og IADL (Instrumental Activities of Daily Living). Der er således fokus på evnen til at klare almindelige daglige aktiviteter i hjemmet, på arbejdet og i fritiden samt et fokus på mere sammensatte udadvendte aktiviteter, som er grundlæggende for at leve et uafhængigt liv i samfundet, som fx indkøb, tøjvask og husarbejde. Der anvendes således et mere snævert sundhedsbegreb, hvor der overvejende er fokus på fysisk sundhed. I analysen af Sundhed og Omsorgs budgetmodeller fremgår det, at fysisk mobilitet (et snævert sundhedsbegreb) blev brugt i forbindelse reduktionen af enhedsbeløbene tilbage i Hvorimod indregningen af sund aldring i forbindelse med budgetforliget for 2017 er baseret på det brede sundhedsbegreb. Det må således konkluderes, at der internt i er enighed om at tage afsæt i det brede sundhedsbegreb. Dertil kommer, at der efter Sundhed og Omsorgs vurdering kan tillægges størst videnskabelig værdi til Lancet studiet grundet det faktum, at studiet har været gennem en forskerbedømmelse, som en sikring af den videnskabelige kvalitet. KLK s model indebærer, at forbedret sundhedstilstand kan udskyde behovet for plejeboliger og dermed betyde, at dækningsprocenten kan sættes ned uden at servicen forringes. I den udarbejdede prognose er der således regnet med en uændret serviceniveau men ikke en uændret dækningsgrad. KLK s konklusion Med udgangspunkt i modellen konkluderer KLK, at kommunen om fem år med uændret visitationspraksis vil mangle mellem 30 og 130 boliger ud over den igangsatte udvidelse. Det er KLK s skøn, at der om ti år efter aktuelt visitationspraksis vil være behov for mellem 170 og 380 yderligere plejeboliger i kommunen alt efter hvil februar 2017 Side 3 af 5

4 ken fremskrivning, der anvendes. Fremskrivningen baseret på US-studie giver de laveste tal og Lancet-undersøgelsen de højeste tal. Vi vurderer, at det mest realistiske scenarie er Lancet-undersøgelsen, som også ligger til grund for vores reviderede budgetmodel. Lancet-undersøgelsen viser et behov for yderligere 130 plejeboliger i løbet af en fem årig periode og 380 plejeboliger om ti år, udover den igangsatte udvidelse. Ældreboligprognose til Boligplan 2017 I forbindelse med udarbejdelsen af Boligplan 2017 er der udarbejdet en analyse af det fremtidige ældreboligbehov. I samarbejde og på anbefaling fra Borgmesterens afdeling bad Sundhed og Omsorg Exometric om at udarbejde en analyse af det fremtidige behov for ældreboliger. Exometric konkluderede i analysen, at det forventes, at behovet for ældreboliger vil stige med op til 500 ældreboliger frem mod Exometrics fremskrivning tager dog ikke højde for sund aldring samt udviklingen i alternative ældreegnede boliger. Da der i samfundet samtidig er en tendens til faldende efterspørgsel efter ældreboliger, har Sundhed og Omsorg stillet spørgsmål ved denne konklusion, og derfor valgt, at anvende modellen fra KLK til selv at fremskrive behovet for ældreboliger. Ældreboliger i har anvisningsret til ca ældreboliger og en planlagt udvidelse på 100 ældreboliger. Der er pt visiterede borgere til ældreboligerne. Derudover udlejes 67 boliger til MSB. 240 ældreboliger anvendes af ikke visiterede borgere. Der er en andel af ældreboligerne, som ikke er tidssvarende og ikke velegnet til ældreboliger, idet indretning og tilgængeligheden ikke lever op til de krav, der er til en ældrebolig. Ydermere spiller beliggenheden en central rolle i borgernes valg af bolig. Det er væsentligt for borgerne, at ældreboligerne ligger tæt på et lokalcenter, offentlig transport og nær indkøbsmuligheder. Der ses generelt en bedre økonomi hos de ældre borgere, sammenholdt med et øget udbud af ældreegnede boliger (såvel ejerboliger som almene boliger), forventes dette at ville påvirke valget af bolig i fremtiden og dermed efterspørgslen efter de kommunale ældreboliger. Fremskrivning efter KLK s model Sundhed og Omsorg har forsøgt at estimere det fremtidige behov for ældreboliger ud fra KLK s model. 13. februar 2017 Side 4 af 5

5 13. februar 2017 Side 5 af 5 En fremskrivning af ældreboligbehovet ser således ud: Demografisk fremskrivning Sund aldring jf Lancet-undersøgelse Sund aldring jf US-goverm.-undersøgelse Lokalt korrigeret middellevealder Anvendes der en demografisk fremskrivning vil der være et behov for yderligere 118 boliger om ti år. Anvendes fremskrivningsmetoden fra KLK vil der ikke være behov for yderligere ældreboliger. Dog skal der tages højde for, at der pt. er ældreboliger, som ikke er tidssvarende og lever op til de krav, som er til ældreboliger. Det er derfor centralt, at der tages stilling til, hvad der skal ske med de ældreboliger, som ikke er tidssvarende, og hvor beliggenheden ikke gør boligerne attraktive

6 27. februar 2017

7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og læsevejledning Resume Aktuelle tilbud til målgruppen Plejeboliger i Sammenligning af aktuelle tilbud Vurdering af tilbud til målgruppen i forhold til fremskrivning Borgere i målgruppen Borgere i plejebolig Sammenligning Vurdering af målgruppen i forhold til fremskrivning Fremskrivning af plejeboligbehov Forhold af betydning for fremskrivning af plejebehov Fremskrivning efter alder Demografisk Fremskrivning efter sund aldring US-studie & Lancet Fremskrivning efter lokale forhold Lokal middellevealder Fremskrivning af s plejeboligkapacitet Samlet konklusion af fremskrivningen Analyse af omkostninger ved forskellige tilbud Plejeboliger Borgere i eget hjem Konklusion Analyser på områdeniveau Fremskrivning på områdeniveau Analyse af plejeboligbeboeres flytning mellem områder Metode, baggrundsfaktorer og tabeller Beskrivelse af fremskrivningsmetoden Anvendt tilbøjelighed til plejebolig på alderstrin Anvendt befolkningsfremskrivning Social faktorer og levevilkår i Sundhedsadfærd i Omkostninger og tidligere plejebehov fordelt på plejecentre Side 2 af 36

8 1 Indledning og læsevejledning Pleje og omsorg af ældre borgere er et væsentligt kommunalt serviceområde. Det har stor betydning for de borgere, der betjenes deraf, det beskæftiger mange medarbejdere og vedrører også en betragtelig økonomi. Derfor er det også væsentligt at kende til områdets forventede omfang i årene fremover, herunder betydningen af et større antal ældre i alle landets kommuner. Generelt lever vi længere, men vi er samtidig i gennemsnit også raske og rørige i en højere alder. Så hvad er betydningen af flere ældre for? Problemstillingen er generel for udgiftsområderne indenfor ældreområdet. KL s Konsulentvirksomhed, KLK, er i denne analyse blevet anmodet om at se på, hvad den ændrede sundhedstilstand for ældre betyder for det samlede behov for plejeboliger. Analysen baseres på KLK s prognosemodel for ældreområdet. Modellen indeholder en beskrivelse af faktorer bag ældres plejebehov og en fremskrivning deraf på baggrund af international forskning på området. Samtidig inddrages lokale forhold for Aarhus Kommune, deriblandt lokalbefolkningens demografiske, sociale og sundhedsmæssige forhold. Fremskrivningen søger at afspejle kommunens egen visitationspraksis, således at den aktuelle anvendelse af plejeboliger ved en given plejetyngde lægges til grund i fremskrivningerne. KLK s analyse indledes med en beskrivelse af s tilbud til målgruppen. Først beskrives kommunens aktuelle tilbudsvifte og denne sammenlignes med andre kommuner. Dernæst beskrives brugerne af kommunens tilbud og også disse søges sammenlignet med forhold i andre kommuner. Beskrivelsen indgår som afsæt for fremskrivningerne hhv. tolkningen deraf til brug for analysens konklusion. Derefter følger en beskrivelse af betydende faktorer for behovet for plejeboliger. Modellen, der anvendes, tager afsæt i, at alder kun er et blandt flere forhold af betydning for plejeboligbehovet. Modellen, der er indsat her, beskrives yderligere i afsnit 5.1. Efter beskrivelsen af input til modellen præsenteres en fremskrivning af kapacitetsbehovet i Aarhus Kommune. Fremskrivningerne er lavet efter flere forskellige forudsætninger. Udover opgørelsen over plejeboligbehov er også lavet en oversigt over omkostningsniveau ved forskellige tilbudstyper til borgere, der enten er i en plejebolig, eller er i egen bolig, men tyngdemæssigt svarende til en plejeboligbeboer. Rapporten afrundes med en fremskrivning på områdeniveau samt en oversigt over flyttemønstre blandt ældre fordelt på områder. Til sidst findes et afsnit om metode. Begrebet plejebolig udgør boliger for ældre, hvor pleje m.v. leveres døgnet rundt fra servicefaciliteter i direkte forbindelse med boligen. Der er således tale om plejehjem og plejeboliger, men ikke beskyttede eller almene ældreboliger. Ved vurderingen af plejeboligbehov er det væsentligt at overveje, om plejen kan leveres andre steder end i en plejebolig fx midlertidige boliger eller i hjemmet. Ideer dertil indgår i afrapporteringen. Oplysninger om kommunens borgeres anvendelse af plejeboliger i andre kommuner og i friplejehjem indgår i analysen. Det skyldes, at borgere visiteret til en plejebolig som udgangspunkt kan vælge at flytte i en plejebolig i en anden kommune eller en friplejebolig i stedet for en plejebolig i egen kommune. Side 3 af 36

9 2 Side 4 af 36 Resume KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har for foretaget en vurdering af kommunens aktuelle plejeboligkapacitet samt en fremskrivning af de forventede behov. Det konkluderes i analysen, at der også i er betydelig forskel på det forventede fremtidige plejeboligbehov afhængig af, hvorvidt fremskrivningen alene foretages på baggrund af demografiske oplysninger, eller der korrigeres for den forventede bedring i ældre borgeres sundhedstilstand. råder aktuelt over permanente plejeboliger samt 85 midlertidige plejeboliger. Den samlede kapacitet af permanente plejeboliger er besluttet udvidet med 100 boliger. En fremskrivning baseret på s befolkningsfremskrivning, kommunens aktuelle visitationspraksis men korrigeret for sund aldring via resultaterne af international forskning viser, at kommunen bør være forsigtig med udbygning på plejeboligområdet. Fremskrivningen viser at kommunen om fem år alene vil mangle mellem 30 og 130 boliger ud over den allerede igangsatte udvidelse. Dette svarer til mellem 1,5 % og 6 % af den aktuelle kapacitet. Set i lyset af ændringer blandt borgernes ønsker, velfærdsteknologi og en række usikkerhedsmomenter i fremskrivningerne, der hovedsageligt vil trække behovet nedad, leder det til konklusionen, at der øjensynligt ikke vil være behov for yderligere kapacitet de kommende fem år. I tabellen nedenfor ses fremskrivningen efter tre forskellige metoder frem mod Forklaring følger i afsnit 5.5. Tabel 1: Resume over fremskrivning af plejeboligbehov Aktuel kapacitet = perm. & 85 midl. plejeboliger Sund aldring jf. Lancet-undersøgelse (Vækst i middellevealder>vækst i raske år) Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Sund aldring jf. US-governm.-undersøgelse (Vækst i middellevealder<vækst i raske år) Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Lokalt korrigeret middellevealder (Vækst i middellevealder=vækst i raske år) Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Kilde: KLK s beregninger På lidt længere sigt er det KLK s skøn, at der om ti år efter aktuel visitationspraksis vil være behov for mellem og plejeboliger. Med en fortsættelse af den aktuelle fordeling på køb og salg af pladser indikerer det et behov for mellem 185 og 400 yderligere plejeboliger i kommunen i forhold til aktuelt besluttet antal. Beregningsmetoden tager alene højde for forventede, ændrede behov, der følger af højere restlevealder og deraf følgende sundhedstilstand. Således er det omfang af plejebehov, der aktuelt forudsætter en plejebolig, uændret. Såfremt flere ønsker at modtage plejen et andet sted end i en plejebolig eller såfremt i højere grad vælger at tilbyde plejeløsninger, der ikke forudsætter en plejebolig, bliver det samlede behov for plejeboliger mindre end skitseret. Hertil kommer en usikkerhed om hvilken plejebolig, den ældre vælger. Aktuelt bor 6 % af kommunens borgere i andre kommuners plejeboliger og tilsvarende er 6 % af plejeboligbeboerne i Aarhus fra andre kommuner. Denne balance forudsættes uændret, men det skal understreges, at den kan påvirkes i begge retninger. Tilsvarende forudsættes også antallet i friplejehjem uændret.

10 3 Side 5 af 36 Aktuelle tilbud til målgruppen 3.1 Plejeboliger i Der er i projektet indledningsvist foretaget en gennemgang af den aktuelle kapacitet i kommunen fordelt på permanente og midlertidige plejeboliger opgjort pr. 1. oktober Derudover beskrives plejecentrene i de syv områder på baggrund af en række relevante parametre herunder husleje og størrelse på boligen. Tabel 2: Aktuel kapacitet af permanente plejeboliger Kapacitet Besluttet Egne ændret borgere kapacitet pr Område Nord Område Syd Område Vest Område Christiansbjerg Område Marselisborg Område Midt Område Viby - Højbjerg Total Borgere fra andre kommuner Borgere fra MSB Belægningsprocent* ,6% 99,0% 95,9% ,4% ,2% ,4% ,3% ,3% Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. * Note: Generationernes Hus i område Midt etableres med 100 boliger. Nyt Demens Centrum i område Christiansbjerg etableres med 125 boliger og i samme område nedlægges boliger. Endvidere nedlægges ni boliger i område Marselisborg. I er der på nuværende tidspunkt permanente plejeboliger fordelt på syv områder pladser anvendes af kommunens egne borgere, mens 146 pladser anvendes af borgere fra andre kommuner og 27 pladser anvendes af borgere fra MSB. Endvidere er der et friplejehjem beliggende i kommunen. Friplejehjemmet råder over 54 pladser, hvoraf 37 bebos af borgere fra, 11 fra andre kommuner og fire fra MSB. Den gennemsnitlige belægningsprocent for plejecentrene kan efter s opgørelsesmetode beregnes til 97,3 % varierende fra 75 % til godt 100 %1. Tallet inkluderer friplejehjemmet. Ud fra erfaringer i andre kommuner er det KLK s vurdering, at kan arbejde mod en højere belægningsprocent det præcise omfang kan ikke beregnes med de forelagte oplysninger. I den foretagne fremskrivning er den aktuelle belægningsprocent forudsat uændret. I Tabel 3 sammenlignes plejecentrene i de syv områder på en række parametre. Af denne sammenligning ses det, at den gennemsnitlige husleje for plejecentrene i område Nord er dyrere end for de øvrige områder. Plejecentrene i område Nord er kr. dyrere end de billigste plejecentre, som ligger i område Midt og kr. dyrere end den gennemsnitlige husleje i. De største plejeboliger er i område 1 I s opgørelse tæller ægtefæller dobbelt, hvorfor belægningen kan overstige 100 %. KLK s opgørelsesmetode inkluderer ikke ægtefæller, men det har ikke været muligt for at udskille disse borgere. Belægningsprocenten på 97,3 % er højere end, hvis den havde været opgjort som af andre kommuner i KLK s sammenligningsmateriale.

11 Side 6 af 36 Marselisborg, hvor plejeboligerne gennemsnitligt er 74,2 m2., hvilket er ca. 12 m2 større end boligerne i område Christiansbjerg, som er 62,5 m2 og dermed de mindste. Den gennemsnitlige størrelse på boligerne i er 68,4 m2. Plejeboligerne med den dyreste husleje er i område Nord, hvilket også er det område med den højeste gennemsnitlig kvadratmeterpris på 111 kr. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris er hhv. 14 kr. højere end gennemsnittet for og 40 kr. højere end område Midt, som har den laveste gennemsnitlige kvadratmeterpris. Det kan hertil bemærkes, at plejeboligerne i område Nord er de nyeste. Tabel 3: Karakteristika af de permanente plejeboliger Gns. Gns. størhusleje relse på pr. mdr. bolig (m2) (kr.) Gns. m2 pris (kr.) Kalkuleret Andel af ind- Opskrevgns. venteflyttede i ne ift. bodage 2016* 2016 m. 1. liger prioritet Ejerforhold Egne/ selvejende Egne/fripleje hjem/private Område - Nord , ,4 66 % 17 % Område - Syd , ,2 70 % 15 % Område - Vest , ,3 68 % 16 % Egne , ,1 49 % 23 % Egne , ,2 69 % 21 % Egne Område Midt , ,7 51 % 16 % Egne Område Viby - Højbjerg , ,8 69 % 13 % Egne/selvejende I alt , ,6 60 % 17 % Egne Område Christiansbjerg Område Marselisborg Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: *) Kalkuleret ventetid er beregnet som tidspunkt fra opskrivning på venteliste til første tildelingstidspunkt. Hvor opskrivningstidspunkt er ukendt anvendes senest kendte tilbudstid og evt. forskel t. indflytning. Listen omfatter både garantiventeliste og specifikke ventelister. Friplejehjem indgår ikke i ventelisten. Udover de permanente boliger har 85 midlertidige plejeboliger, hvor størstedelen optages af kommunens egne borgere. De fordeler sig på 62 rehabiliteringspladser og 23 aflastningspladser. Tabel 4: Aktuel Kapacitet af midlertidige plejeboliger Kapacitet Evt. ny Egne kapacitet borgere pr Borgere fra andre kommuner Borgere fra MSB Aflastning 23 Rehabilitering Total Kilde: Kommunens egne opgørelser. 3.2 Sammenligning af aktuelle tilbud I dette afsnit sammenlignes med andre kommuner på en række parametre i henhold til kapacitet. Det er både nøgletal som dækningsgraden og ventelister til plejebolig. Sammenligningen sker mod tal på landsplan og mod gennemsnittet af fem udvalgte sammenligningskommuner, nemlig København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner benævnt K5.

12 Side 7 af 36 For at få en indikator på serviceadgangen og i hvor høj grad kommunen benytter plejeboliger sammenlignes dækningsgraden i med andre kommuner og landsgennemsnittet. Dækningsgraden udtrykker antallet af plejeboliger i kommunen set i forhold til borgere over 80 år. Tallet giver således en indikation af i hvor høj grad, borgerne i en kommune har mulighed for at flytte i en plejebolig. Tabel 5: Sammenligning af plejeboligkapacitet og andel midlertidige boliger Kapacitet, gennemsnit, 2015 Aarhus K5 Hele landet Dækningsgrad pr. +80 årig Andel midlertidige boliger 21,9 % 2,8 % 23,0 % 6,0 % 19,1 % 7,1 % Kilde: Danmarks Statistik: RESI01 (2015), FOLK1A (2015K2), RESP01 (2015). Som det ses af Tabel 5, er dækningsgraden for 80+ årige i højere end landsgennemsnittet og lidt under sammenligningskommunerne. En dækningsgrad over landsgennemsnittet kan indikere hhv., at befolkningen er mere plejekrævende, at kommunen har valgt at yde en mindre del af ældreplejen i borgerens eget hjem i forhold til i en plejebolig eller at der gennemsnitligt sker en lettere visitation end i de øvrige kommuner. Forholdet belyses yderligere i det følgende. Andelen af midlertidige boliger i er 2,8 %, hvilket er lavere end både sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet som er 7,1 %. En lavere andel af midlertidige boliger betyder, at kommunen har en mindre grad af fleksibilitet i forhold til hurtigt at imødekomme plejekrævende borgeres behov for fx aflastning af kortere varighed. De midlertidige boliger giver ligeledes mulighed for et bredt udvalg af fx rehabiliterende eller afklarende tilbud til borgere, der kan vende tilbage til eget hjem. Forholdet beskrives yderligere under afsnit 5.6 Et andet relevant forhold i relation til ovenstående er den nuværende efterspørgsel på plejeboliger. For at vurdere dette ses i det følgende bl.a. på ventelisten til plejeboliger. Tabel 6: Antal ventedage på den generelle venteliste Gennemsnitlig ventetid i dage til plejebolig for personer på generel venteliste, som har fået tilbudt bolig i året År Aarhus K5 Hele landet ,0 7,8 21,5 4,0 20,8 23, ,0 28,6 26, ,0 22,2 27,8 Kilde: Danmarks Statistik: AED16. Hele landet er beregnet som et gennemsnit af alle kommuner. Note: KLK har på baggrund af oplysninger fra beregnet den gennemsnitlige ventetid blandt borgere visiteret fra den generelle venteliste i Ventetiden udgør i 2016 ca. fem dage og er således fortsat lav og fortsat faldende. Ventetiden på en plejebolig i var på den generelle venteliste seks dage i Kommunen overholder dermed plejeboliggarantien. Sammenlignes ventetiden med sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet er den væsentligt lavere i. Den gennemsnitlige ventetid på landsplan er de seneste år steget fra 21,5 dage i 2012 til 27,8 dage i 2015, hvilket svarer til en stigning på 29 %. For er ventetiden modsat faldet fra 12 dage i 2012 til seks dage i Den korte og faldende ventetid indikerer, at har et relativt højt antal plejeboliger ift. behovet. Dette indikeres også ved en relativt lav belægningsgrad.

13 3.3 Vurdering af tilbud til målgruppen i forhold til fremskrivning Den samlede plejeboligkapacitet i udgør permanente plejeboliger samt 85 midlertidige plejeboliger i alt boliger. Belægningsprocenten på kommunens plejecentre udgør maksimalt 97,3 %, hvilket er den belægningsprocent, der anvendes ved fremskrivningerne. Dette svarer til 69 boliger, der på opgørelsestidspunktet er uden beboer hovedsageligt pga. skift af beboer. Af de permanente plejeboliger i bebos på opgørelsestidspunktet 27 fra MSB og 147 af borgere fra og betalt af andre kommuner. Tilsvarende bor 142 borgere, der kommer fra og betales af, i andre kommuners plejecentre eller i boliger på friplejehjem i andre kommuner. På friplejehjemmet beliggende i bor 37 borgere betalt af MSO i samt fire fra MSB. Endvidere boede 11 borgere fra andre kommuner i friplejehjemmet, der i alt råder over 54 pladser. Det samlede antal borgere fra i en plejebolig er således fra MSO inkl. en forventelig ledig kapacitet samt 31 fra MSB. De 2371 er permanente plus 85 midlertidige boliger tillagt de pladser, der købes inkl. friplejehjem, og fradraget de pladser, der sælges. Af behovet fra MSO s side på pladser dækkes 6,0 % gennem køb af pladser i andre kommuner og kommunen har endvidere solgt kapacitet svarende til 6,2 % af eget behov. Derudover anvender kommunen 37 pladser til MSO og fire pladser til MSB i friplejehjemmet beliggende i kommunen. I relation til en fremskrivning er det væsentligt, hvordan kapaciteten fremover dækkes ind. Hvor mange borgere fra andre kommuner ønsker bolig i, hvor mange borgere fra Aarhus ønsker at bo i plejebolig i andre kommuner og hvor mange friplejehjemspladser kan forventes anvendt af s borgere. KLK har lagt følgende til grund for fremskrivningen: Afsættet for fremskrivningen er behovet for pladser til egne borgere, hvori er indregnet, at belægningsprocenten på godt 97 % fastholdes At 6,0 % af behovet dækkes via andre kommuners plejeboliger eller via friplejehjem i andre kommuner At der skal indregnes en kapacitet på yderligere 6,2 %, der også fremover anvendes til borgere fra andre kommuner At der forventes 37 borgere på friplejehjemmet i kommunen At fast 27 borgere fra MSB benytter en af de fremskrevne boliger fra MSO Det samlede fremskrevne pladsbehov påvirkes ikke af disse vægte, men fordelingen mellem egne og øvriges plejeboliger har selvsagt betydning for s eget kapacitetsbehovet. KLK og er enige om, at disse og tidligere analyser indikerer, at det nuværende niveau kan forudsættes fastholdt. Det skal understreges, at der dermed er foretaget et skøn. Side 8 af 36

14 4 Borgere i målgruppen Fremskrivningen af plejeboligkapaciteten i denne analyse tager afsæt i kommunens aktuelle niveau for anvendelsen af plejeboliger. Det betyder, at tolkningen af resultaterne også bør tage hensyn til hidtidig visitationspraksis ift. plejeboliger. I det følgende beskrives karakteristik og niveau af visitationen til plejeboliger i. Karakteristikken sker via en beskrivelse af alle eksisterende borgere i plejeboliger i kommunen og i et følgende afsnit sammenholdes niveauet med andre kommuner. 4.1 Borgere i plejebolig har leveret oplysninger om samtlige borgere, der aktuelt bor i kommunens plejecentre pr. 1. oktober I det følgende beskrives en række overordnede karakteristika ved disse borgere i et forsøg på at beskrive s aktuelle anvendelse af plejeboligerne. Indledningsvist analyseres disse oplysninger ved at se på, hvor mange timers hjælp de borgere, der aktuelt er i en plejebolig i, modtog i eget hjem forud for visitation til plejebolig. Modtog borgerne i relativt mange timer forud for indflytning i plejebolig, kan det alt andet lige tolkes derhen, at kommunen leverer en større del af plejen i eget hjem. Det kan også indikere, at plejeboligkapaciteten bør være lavere end på landsplan. Konklusionen forudsætter, at kommunens generelle serviceniveau ift. hjemmepleje ikke er højere end gennemsnitligt. Forholdet analyseres i det følgende kapitel. I Tabel 7 er borgere, som er visiteret til en plejebolig, opdelt i tre grupper efter, hvor meget hjemmehjælp de fik, inden de blev visiteret til en plejebolig. Grupperne er Ingen pleje (under 2,5 timer pr. uge), Normal pleje (over 2,5 og under 25 timer pr. uge) og Megen pleje (over 25 timer pr. uge). Tabellen viser, hvor mange borgere, der er i hver gruppe, og hvor mange timer de fik i gennemsnit. Timetallet inkluderer visiterede timer pr. uge for hjemmehjælp, træning og sygepleje opgjort de sidste fire uger før visitation til plejebolig. Det ses, at den største gruppe borgere modtager mellem 2,5 og 25 timers pleje pr. uge, svarende til hvad KLK definerer som et normal plejeomfang. Gennemsnitligt modtager borgerne i denne gruppe 9,2 timers hjemmehjælp, inden de visiteres til en plejebolig. KLK har opgjort tilsvarende tal for en del andre kommuner i spændet fra knap ni til knap 11 timer. Tallet for er således i den lave ende af skalaen. Tallet skal tolkes i lyset af, at visiterer hjemmehjælp til relativt mange og med relative mange timer. Derfor er det KLK s konklusion, at der ydes relativt færre timer i eget hjem forud for visitation til en plejebolig i end på landsplan. Det indikerer også, at det er relativt let at blive visiteret til en plejebolig i kommunen. Samlet set modtager borgerne gennemsnitligt 8,6 timers hjemmehjælp, umiddelbart før de visiteres til en plejebolig i. Dette anses igen for inden for skiven, men i den lave ende sammenlignet med de erfaringer, KLK har fra andre kommuner. Det understøtter billedet af, at det er relativt let at blive visiteret til en plejebolig i. Det ses også af tallene nedenfor, at en relativt stor gruppe modtager nærmest ingen hjælp før visitation til en plejebolig ca. 20 % af de opgjorte modtager under 2,5 time og i snit godt en time ugentligt. Der vil altid være borgere, der ikke er ydet hjælp til før visitation til en plejebolig, men andelen ovenfor er i den høje ende. Side 9 af 36

15 Side 10 af 36 Tabel 7: Visiterede timer pr. uge i hjemmeplejen før visitation til plejebolig Antal borgere Megen pleje (o. 25) Normal pleje (o. 2,5) Ingen pleje (u. 2,5) Ingen oplysninger* Hovedtotal Visiterede timer 64 34, , , ,6 Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: *de borgere der er angivet uden pleje i forhold til både hjemmeplejen og sygeplejen er ikke medtaget i analysen. Dette skyldes det forholdsvis høje antal borgere i kategorien ingen oplysninger. I Tabel 8 er analysen gentaget, blot fordelt på de syv områder. Det ses, at der er en vis variation mellem områderne idet timetallet varierer fra 7,5 til 9,0 timers pleje inden visitation til en plejebolig. Hovedparten svinger omkring 8,9 time og der ses således ikke nogen væsentlig variation. I afsnit 8.6 ses udgifter og tidligere plejebehov fordelt på plejecentre. Tabel 8: Visiterede timer pr. uge i hjemmeplejen før visitation til plejebolig på områder Megen pleje Normal pleje Ingen pleje Total Område Nord Område Syd Område Vest Område Christiansbjerg Område Marselisborg Område Midt Område Viby - Højbjerg 35,0 30,8 28,8 33,9 32,7 40,6 30,7 9,5 9,5 9,6 9,0 9,2 8,6 8,8 1,1 1,1 1,0 1,2 1,1 1,0 1,2 9,0 9,0 7,5 8,6 8,8 8,9 7,8 Total 34,1 9,2 1,1 8,6 Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: de borgere der er angivet uden pleje i forhold til både hjemmeplejen og sygeplejen er ikke medtaget i analysen. Ovenstående analyse består af n= Nedenfor i Figur 1 sammenholdes den plejetyngde borgeren fik før visitation til plejebolig med omkostningen til borgeren i plejeboligen. Dette viser, at de borgere, der er færrest omkostninger til ligeledes ingen pleje fik, inden de blev visiteret til en plejebolig. På samme måde er de borgere, der er flest omkostninger til, også de borgere, der fik flest timer, inden de blev visiteret til en plejebolig. Det er en forventet sammenhæng, hvor tyngden af den pleje borgeren fik, inden de kom i en plejebolig, korrelerer med omkostningen til borgeren i plejeboligen. Figur 1: Omkostning til borgeren i plejebolig fordelt på plejetyngde inden visitation til plejebolig Ingen hjælp Medium hjælp Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger Megen hjælp

16 Side 11 af 36 I Tabel 9 sammenholdes tyngden af pleje, inden borgeren kommer i plejebolig, med den primære årsag til visitation. Formålet med opgørelsen er at skabe grundlag for en dialog om der for specifikke målgrupper kan prioriteres anderledes i vægtningen mellem hjælp i hjemmet og visitation til en plejebolig. Det bemærkes, at gruppen af demente, som udgør ca. 1/4-del af alle visiterede, får ni timer ugentligt forud for visitation til plejebolig. Det er KLK s erfaring fra lignende projekter, at denne gruppe ofte har relativt få eller ingen timer fra hjemmeplejen, før de visiteres til en plejebolig. tildeler således et relativ stort antal timer til demente, inden de kommer i en plejebolig. En anden gruppe borgere, som udgør ca. 1/3- del, er de borgere, hvis primære årsag til at komme i en plejebolig er, at de er fysisk og kognitivt svækket. Denne gruppe får gennemsnitligt 8,1 time ugentligt forud for visitation til en plejebolig. I afsnit 6 uddybes dette nærmere, hvor der er lavet en analyse over omkostningerne ved borgere på tværs af områder og indsats i eget hjem hhv. i plejebolig. Tabel 9: Hjemmehjælp før visitation til plejebolig sammenholdt med årsag Megen pleje (o. 25) Fysisk og kognitivt svækket Fysisk svækket og angst/ensom/depression Psykisk svækket eller psykisk sygdom Demens Demens med belastet ægtefælle Stor utryghed eller ensomhed Kognitivt svækket Kronisk sygdom og følge deraf Alkohol eller misbrugere Handicap og psykiatri Medflyttende ægtefælle Ikke registreret* 43,0 33,6 43,7 28,8 Hovedtotal Normal pleje (o. 2,5) Ingen pleje (u. 2,5) I alt 0,7 0,4 1,0 1,6 1,2 34,2 9,1 7,8 8,4 9,2 6,8 4,8 7,9 9,7 15,6 15,6 5,3 9,2 0,3 1,0 8,1 8,6 10,5 9,0 4,2 4,8 7,2 10,7 15,6 19,3 3,7 8,5 34,1 9,2 1,1 8,6 31,4 26,7 1,5 0,8 Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: *Til denne analyse har angivet årsagen til, at borgeren blev visiteret til plejebolig for et udsnit på 372 borgere ud af alle de borgere der indgår i undersøgelsen. 4.2 Sammenligning Nedenfor foretages en vurdering af, hvordan serviceadgangen i er sammenlignet med andre kommuner. Serviceadgangen beskriver, hvor let det er for en borger at blive visiteret til en given ydelse. Vurderingen har til formål at give et billede af, hvorvidt kommunen relativt hurtigt eller relativt sent tilbyder en plejebolig. Forholdet vurderes bl.a. på baggrund af antal år mellem førstegangsvisitation til hjemmehjælp og visitation til en plejebolig, det samlede visitationsomfang i hjemmeplejen samt antallet af timer i hjemmeplejen før visitation til plejebolig. Tabel 10 nedenfor viser den andel af befolkningen i forskellige aldersgruppe, der modtager personlig pleje hhv. praktisk pleje. Det ses, at den andel, der modtager personlig pleje, generelt er højere i sammenlignet med både sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet. Man kan sige, at der både er et relativt højt antal plejeboliger og relativt mange, der modtager hjælp i eget hjem.

17 Side 12 af 36 Tabel 10: Andel hjemmehjælpsmodtagere fordelt på aldersgrupper 2015, Andel Aldersgruppe Aarhus Modtagere der modtager personlig pleje eventuelt kombineret med praktisk hjælp Modtagere der modtager praktisk hjælp eventuelt kombineret med personlig pleje Under 65 år år år 90 år og derover Under 65 år år år 90 år og derover 0,2 % 3,2 % 16,2 % 42,7 % 0,4 % 4,9 % 25,2 % 53,8 % K5 Hele landet 0,2 % 3,1 % 14,4 % 33,0 % 0,5 % 6,2 % 29,2 % 52,2 % 0,2 % 2,8 % 14,5 % 36,3 % 0,4 % 4,5 % 24,4 % 51,2 % Kilde: statistikbanken, AED06, FOLK1A (2015K3) samt KLK s beregninger Den andel, der modtager hjemmehjælp, er i Tabel 11 nedenfor opdelt i grupperinger afhængigt af omfanget af den pleje, de modtager i alt. Det ses, at godt 1/5-del af de, der modtager personlig pleje, modtager under to timers hjælp i alt (Personlig pleje eller praktisk bistand). Denne andel er lavere end landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Andelen blandt modtagerne af personlig pleje, der modtager flere end 12 timer samlet hjælp pr. uge, er større i end på landsplan og sammenligningskommunerne - 23,7 % i og hhv. 14,5 % på landsplan og 11,8 i sammenligningskommunerne. Dette er en meget høj andel. Tabel 11: Andel hjemmehjælpsmodtagere fordelt på tyngde af pleje 2015, over 65 årige Modtagere der modtager personlig pleje eventuelt kombineret med praktisk hjælp Modtagere der modtager praktisk hjælp eventuelt kombineret med personlig pleje Plejeomfang i alt Aarhus K5 Hele landet Under to timer 2-3,9 timer 4-7,9 timer 8-11,9 timer 12-19,9 timer Mere end 20 timer Under 2 timer 2-3,9 timer 4-7,9 timer 8-11,9 timer 12-19,9 timer Mere end 20 timer 21,6 % 20,7 % 24,2 % 9,7 % 17,9 % 5,8 % 57,0 % 9,9 % 13,2 % 5,1 % 11,3 % 3,5% 28,2 % 25,8 % 24,4 % 9,9 % 7,2 % 4,6 % 67,6 % 11,4 % 11,1 % 4,7 % 3,2 % 1,9 % 29,4 % 22,8 % 22,9 % 10,9 % 8,9 % 5,1 % 63,3 % 11,5 % 12,1 % 5,8 % 4,7 % 2,5 % Kilde: statistikbanken, AED06 og KLK s beregninger I er flere borgere således modtagere af personlig pleje og blandt de, der modtager pleje, modtager en større andel megen pleje sammenlignet med andre kommuner. Sammenholdes dette med at dækningsgraden på plejeboliger er høj, indikeres en let serviceadgang og et samlet højt serviceniveau. Tabel 12: Visiterede hjemmehjælpstimer pr. modtager fordelt på aldersgrupper 2015, ugentlig gns. pr. modtager Visiterede timer til personlig pleje Visiterede timer til praktisk hjælp Aldersgruppe Aarhus K5 Hele landet Under 65 år år år 90 år og derover I alt Under 65 år år år 90 år og derover I alt 6,5 6,6 7,1 7,8 7,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 6,1 5,2 5,0 5,6 5,5 0,7 0,6 0,6 0,7 0,7 7,5 5,8 5,1 5,8 6,1 0,8 0,7 0,7 0,8 0,8

18 Side 13 af 36 Kilde: statistikbanken, AED021 Tabel 12 viser antallet af visiterede timer til modtagere af hhv. personlig pleje og prak- tisk hjælp. Det ses, at borgere under 80 år får lidt flere timer personlig pleje i Aarhus Kommune sammenlignet med sammenligningsgruppen og lidt under landsgennemsnittet. Borgere over 80 år får flere timers personlig pleje end både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Det samlede billede er, at serviceniveauet i hjemmeplejen er forholdsvist højt og at fordelingen er vægtet mod de ældste borgere, der ellers typisk ville være i en plejebolig. Samlet underbygges konklusionen nævnt ovenfor. En sidste og væsentlig indikator for serviceadgangen i kommunen er forskellen mellem tidspunktet for visitation til hjemmehjælp hhv. til plejebolig. Jo kortere tid der går fra en borger første gang modtager hjemmehjælp til borgeren tildeles en plejebolig, des mindre krævende må kriterierne for tildeling af en plejebolig alt andet lige tolkes at være. Denne periode benævnes aldersspring. Tabel 13: Gennemsnitsalder ved førstegangsvisitation til hjemmehjælp hhv. plejebolig År Aarhus 2013 Hjemmehjælp (egen bolig) ,7 Udvikling 2013 Plejehjem og plejebolig ,5 Udvikling 2013 Aldersspring ,8 K5** Hele landet 78,1 79,0 78,7 79,2 0,6 0,2 83,4 83,7 ( 81,8 ) 84 ( -1,6 ) 0,3 5,2 4,7 ( 2,9 ) 4,9 Kilde: Særudtræk fra FLIS samt egne beregninger Note: *Data er ikke tilgængelig for, hvorfor det kun er kommunens eget data der er anvendt. Borgere under 65 år er ikke med i denne opgørelse. **Data for plejehjem og plejebolig er ikke tilgængelige for Københavns Kommune. Bl.a. på den baggrund bør ikke drages for håndfaste konklusioner ift. K5. Af Tabel 13 ses det, at aldersforskellen på borgerne mellem de to visitationer i 2016 er lavere i end i resten af landet. Et lavere aldersspring i sammenlignet med landsgennemsnittet indikerer, at man i efter lidt kortere tid med hjemmehjælp kommer i en plejebolig. Datagrundlaget for sammenligningsgruppen K5 (seks-byerne) er ikke tilstrækkeligt sikkert til at der kan ske sammenligning dermed.2 Det bemærkes, at borgere der visiteres til hjemmehjælp i i 2016 er lidt ældre sammenlignet med borgerne på landsplan og i sammenligningsgruppen. Idet aldersspringet er lavere betyder det, at borgerne i også er yngre end landsgennemsnittet, når de kommer i en plejebolig. Den lidt lavere alder ved indflytning i plejebolig understøtter igen formodningen om, at det kan være lidt lettere at blive visiteret til en plejebolig i. 4.3 Vurdering af målgruppen i forhold til fremskrivning Analysen af borgere i plejeboliger i viser, at de borgere, der er i en plejebolig i forhold til øvrige kommuner, KLK har analyseret, modtog et nogenlunde 2 Indberetningerne til FLIS fra sammenligningskommunerne kan variere i kvalitet og faldet fra 2013 til 2016 indikerer at en eller flere af seks-by-kommunerne er fejlindberettet og burde være højere. Tallene fra er validerede oplysninger på baggrund af samlet udtræk.

19 Side 14 af 36 gennemsnitligt antal timer i hjemmeplejen forud for visitation til plejebolig om end i den lave ende. Analysen viste også, at en relativt stor andel borgere næsten ikke modtager hjælp i hjemmet før visitation til plejebolig 3. Der går relativt få år fra borgeren visiteres til hjælp i eget hjem til borgeren visiteres til en plejebolig. Det indikerer, at det er forholdsvis let at blive visiteret til en plejebolig i kommunen. At plejeboligbeboere modtager relativt få timer forud for visitation til plejebolig kan ikke tages som et udtryk for, at serviceniveauet i hjemmeplejen omvendt er lavt. Således er både andelen af borgere, der modtager pleje i eget hjem, højere end i sammenligningsgrupperne, ligesom de, der modtager hjælp i hjemmet, i højere grad får flere timer i end i andre kommuner. Konklusionen er derfor, at serviceadgangen til en plejebolig er relativt let og at dette ikke modsvares af et lavt serviceniveauet i hjemmeplejen set ud fra antallet af modtagere og antallet af timer de er visiteret til. KLK har endvidere forsøgt at analysere på de borgere, der bor i plejecentrene på tværs af det tidspunkt, hvor de flytter ind altså forskellen mellem borgere, der har boet kort tid i boligen (lav anciennitet), og borgere, der har boet længere tid i boligen (høj anciennitet). Figur 2 viser forholdet mellem aldersspringet, altså forskellen mellem visitation til hhv. hjemmehjælp og plejebolig, samt hvor lang tid, borgeren har boet i en plejebolig. Det ses, at de borgere, som har boet i en plejebolig færrest år, også er de borgere, hvor aldersspringet er størst. For de borgere, der har boet i en plejebolig under et år, gik der 4,5 år imellem visitation til hjemmepleje og hjemmehjælp. For borgere, der har boet i en plejebolig mere end seks år, er der kun omkring to år imellem visitation til hjemmepleje og plejehjem. Figuren illustrerer en udvikling jf. dog konklusionerne senere. Figur 2: Fordeling mellem anciennitet i plejeboligen og aldersspringet 5,0 4,4 4,0 4,5 4,1 3,7 3,0 2,9 2,0 3,2 2,3 1,0 0,0 Over 6 år og Over 5 år og Over 4 år og Over 3 år og Over 2 år og Over 1 år og under 7 under 6 under 5 under 4 under 3 under 2 Under 1 år Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger Note: Data for seks borgere med over syv års anciennitet er ikke inddraget pga. få data. Endvidere er borgere under 65 år ikke inddraget i analysen 3 I alle kommuner sker indflytningen i en plejebolig ofte som følge af en hændelse, hvorfor det er naturligt, at en del flytter i plejebolig uden nævneværdig forudgående hjemmepleje. Andelen er blot højere i Aarhus end i en del andre undersøgte kommuner.

20 Side 15 af 36 Figur 3 nedenfor viser sammenhængen mellem, hvor mange timer borgeren fik i hjemmeplejen forud for visitation til plejebolig i forhold til, hvor lang tid borgeren har boet i en plejebolig. Der ses ingen entydig tendens mellem hvor meget pleje borgerne har fået, før de kom i en plejebolig, og deres ancienniteten i plejeboligen. Der er nærmest tale om en stabil linje. Figur 3: Timer i hjemmet før visitation til plejebolig fordelt på anciennitet i plejeboligen 12,0 10,0 9,7 8,0 9,4 9,2 8,0 6,0 7,9 8,5 6,9 4,0 2,0 0,0 Over 6 år og Over 5 år og Over 4 år og Over 3 år og Over 2 år og Over 1 år og Under 1 år under 7 under 6 under 5 under 4 under 3 under 2 Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: Data for seks borgere med over syv års anciennitet er ikke inddraget pga. få data. Endvidere er borgere under 65 år ikke inddraget i analysen I lignende undersøgelser i andre kommuner er der en tendens til, at mængden af pleje før visitation til plejebolig stiger i takt med, at aldersspringet stiger. I, er der derimod ikke denne tendens. Da det således ikke synes at være en ændret praksis i hjemmeplejen, der påvirker det stigende aldersspring, kan det i stedet være en indikation på, at udviklingen i befolkningens sundhedstilstand er positiv stigende. Det indikerer, at ser en stigende sundhed med alderen gennem et øget aldersspring, men høster ikke gevinsten derved gennem senere visitation til plejebolig og/eller lavere og senere visitation til hjemmepleje i eget hjem. I Figur 4 sammenholdes alderen for visitation til hjemmehjælp og alderen ved indflytning til plejebolig fordelt på antal år, borgeren har boet i en plejebolig. Dette indikerer, at der er sket en udvikling, således at borgerne både er ældre, når de visiteres til hjemmehjælp, og når de flytter ind i en plejebolig. Denne udvikling støtter ovenstående indikation om, at det er borgernes positive udvikling i sundhedstilstand, der forklarer det stigende aldersspring og ikke en ændring i visitationen. På grafen for borgernes aktuelle alder ses ligeledes, at borgernes alder på tværs af anciennitet kun er ganske svagt stigende, hvor man ville have forventet, at alderen blandt borgere med høj anciennitet ville være højere.

21 Side 16 af 36 Figur 4: Udvikling i alder ved hhv. visitation til hjemmehjælp og indflytning i plejebolig fordelt på anciennitet i plejeboligen Alder i dag 2 3 Alder ved indflytning Alder ved visitation til hjemmepleje Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: Data for seks borgere med over syv års anciennitet er ikke inddraget pga. få data. Endvidere er borgere under 65 år ikke inddraget i analysen 5 Fremskrivning af plejeboligbehov 5.1 Forhold af betydning for fremskrivning af plejebehov KLK s fremskrivning af plejeboligbehov baseres på en model, der inddrager forskellige faktorer at betydning for kapaciteten. Disse faktorer relaterer hovedsageligt til de borgere, der potentielt har behovet for en plejebolig. Hvad er deres alder og køn, hvordan har de levet osv.? Faktorerne indikerer med forskellig vægt noget om den svækkelse, der kan medføre et plejebehov og potentielt en plejebolig. Når et plejebehov opstår, er sammensætningen af den kommunale tilbudsvifte til disse borgere væsentlig. Hvad kan man tilbyde, hvor hurtigt og præcist visiterer man til relevante og måske forebyggende eller rehabiliterende tilbud, hvilke alternativer er der i eget hjem eller andre steder osv.? Alt dette har betydning for behovet for plejeboligkapaciteten nu og fremover. Disse forhold er skitseret i nedenstående model for udviklingen af behov for plejeboliger og andre plejeforanstaltninger.

22 Figur 5: Udviklingen af behov for plejebolig Traditionelt er fremskrivningen af plejeboligbehovet sket på baggrund af forventninger til antallet af ældre i årene fremover. Ses på modellen, inddrages i disse fremskrivninger kun forhold fra den første boks øverst til venstre i sådanne traditionelle fremskrivninger. Alder alene er både på individ- og gruppeniveau en dårlig indikator for behovet for en plejebolig. Borgerens helbredstilstand har langt større betydning for plejebehovet og koblet med parametre omkring de kommunale tilbud, giver borgernes helbredstilstand dermed en bedre indikation af behovet for plejeboliger. Et bredere kig på modellen viser, at sociale faktorer omkring uddannelse, etnicitet og økonomi samt levevilkår fx i form af boligforhold og socialt netværk koblet med den udøvede sundhedsadfærd kan skitsere en forventning til borgerens helbredssituation. Når borgeren pga. sin helbredssituation bliver så plejekrævende, at en plejebolig kan komme på tale - og således indtræder i analysens målgruppe - er omfanget og indretningen af de kommunale tilbud af væsentlig betydning for, hvordan borgerens plejebehov kan håndteres. Kan plejebehovene reduceres? Hvordan og hvornår udvikler borgerens sygdomssituation sig? Disse forhold analyseres i det efterfølgende kapitel. I det følgende beskrives tre forskellige metoder til fremskrivning: Først de demografiske i det væsentligste for at kunne sammenholde med tidligere fremskrivninger Dernæst præsenteres fremskrivningsmodeller baseret på forskning om sund aldring dvs. fremskrivninger hvor behovet for pleje forskydes efter de forventninger to anerkendte forskningsrapporter dokumenterer Side 17 af 36

23 Slutteligt udarbejdes en lokal fremskrivning. I denne tages afsæt i udviklingen i middellevealder og plejebehovet parallelforskydes dermed jf. essensen i ovennævnte forskningsrapporter. Men udviklingen i sundhed forventes at variere på tværs af kommunerne, hvorfor borgerne i sammenholdes med borgere i hele landet for at identificere positive og negative afvigelser ift. forventet helbredstilstand og dermed plejebehov I miniature er gengivet den beskrevne model med markering af det konkrete tema, der beskrives deraf. Afsættet for KLK s fremskrivning af plejeboligbehovet i er den aktuelt anvendte visitationspraksis. Det betyder, at der tages afsæt i den praksis, der kommer til udtryk gennem den aktuelle tildeling af plejeboliger. Dermed forsøges kommunens ønskede serviceniveau såvel som en tilstræbte påvirkning af behovet via andre tilbud eller gennem fx rehabilitering indarbejdet i afsættet for fremskrivningerne. Forskelle begrundet i befolkningsstrukturen indgår også i dette afsæt. Således er der i alle nedennævnte fremskrivninger taget afsæt i s forhold og i den sidste er der også i fremskrivningens vægte korrigeret for lokale forhold. 5.2 Fremskrivning efter alder Demografisk Som anført ovenfor fremskrives plejeboligbehov traditionelt på baggrund af en fast dækningsgrad opgjort for ældre i kommunen over 80 år. Stiger antallet af over 80-årige med 10 % vil fremskrivningen også vise at antallet af plejeboliger stiger med 10 %. Fremskrivningen benævnes Demografisk (Standard). En af udfordringerne ved denne model er, at det ikke indgår i beregningen, at behovet for plejebolig stiger med alderen. Fx bor ca. 7 % af de 81-årige og ca. 28 % af de 91-årige i plejebolig. Da antallet af yngre ældre i mange år fremover stige kraftigere end antallet af ældre ældre, betyder det, at fremskrivningen bliver for hurtig. Det kan illustreres af figuren nedenfor, hvor "puklen" af 90+årige, der har langt større sandsynlighed for at skulle bruge en plejebolig, først rigtig kommer i gang omkring Tallene er indekserede og beregnet på baggrund af befolkningstal og aldersfordelt behov for plejebolig i hele landet. Figur 6: Forventet befolkningsudvikling for 70+-årige i efter aldersgrupper (indeks) Kilde: s befolkningsprognose og KLK s beregninger. Side 18 af 36

24 Da sandsynligheden for at flytte i plejebolig stiger markant efter de fyldte 80 år laves en særskilt fremskrivning beregnet for hvert enkelt alderstrin, således at s befolkningsfremskrivning kobles med hvert alderstrins sandsynlighed for at være i en plejebolig. Fremskrivningen laves særskilt for mænd og kvinder. Fremskrivningen sker gennem s befolkningsfremskrivning jf. afsnit 8.3 og med alders- og kønsfordelt sandsynlighed for at bo i plejebolig beregnet for hele landet, men korrigeret for s data jf. afsnit 8.2. Fremskrivningen benævnes Demografisk (Enkeltårsfordelt). 5.3 Fremskrivning efter sund aldring US-studie & Lancet Et dansk studie af 90+årige født i 1905 og 1915 viste en interessant sundhedsudvikling. Således var de 95-årige født i 1915 helbredsmæssigt bedre end 93-årige født i Med andre ord har befolkningen over ti fødselsår fået et forbedret helbred, der svarer til mindst to alderstrin (Kilde: Christensen et al. (2013) Physical and cognitive functioning of people older than 90 years: A comparison of two Danish cohorts born 10 years apart, Lancet 2013; 382: ). Tilsvarende finder en anden dansk undersøgelse, at 50- og 65-årige af begge køn fra 2004 til 2011 oplevede en endnu større stigning i gode leveår (HLE/Healthy Life Expectancy) end stigning i leveår i almindelighed (LE/Life Expectancy) altså udviklingen i middellevealder (Kilde: Jeune et al. (2015) Improvement in health expectancy at ages 50 and 65 in Denmark during the period , Scandinavian Journal of Public Health, 1-6). På den baggrund er der ingen tvivl om, at man i fremskrivninger på ældreområdet skal have fokus på en løbende sundhedsudvikling i alderdommen. To nyere internationale studier sætter tal på, hvordan udviklingen har været i en årrække og indikerer dermed også den forventning, man kan have i årene fremover. De to studier er repræsentanter blandt flere, men skitserer efter KL s vurdering et spænd man kan sætte forventningerne op omkring. Den første analyse er fra 2015 og publiceret i The Lancet. I analysen følges forventningerne til helbredstilstand og sygdom fra 1990 til 2013 i verdens lande. Konklusionen for Danmark er, at væksten i raske leveår i perioden er lidt mindre end væksten i middellevealder. Det betyder, at den øgede middellevealder følges af lidt flere ikke-raske leveår. (Kilde: Murray et al. (2015) Global, regional, and national disability-adjusted life years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, : quantifying the epidemiological transition, The Lancet, Published online August ). Side 19 af 36

25 Figur 7: Udviklingen i levetid, forventede gode leveår og dårlige leveår Kilde: Murray et al. (2015) Global, regional, and national disability-adjusted life years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, : quantifying the epidemiological transition, The Lancet, Published online August Den anden analyse fokuserer på udviklingen blandt amerikanske ældre over 65 år. Den viser, at antallet af leveår med svækkelser ( Disabilities ) over den 15-årige undersøgelsesperiode er faldet med et halvt år, mens antallet af leveår generelt er steget med 1,3 år. Denne analyse viser altså, at væksten i raske leveår i perioden er lidt større end væksten i middellevealder. (Kilde: Chernew et al. (2016): Understanding the Improvement in Disability Free Life Expectancy In the U.S. Elderly Population, The National Bureau of Economic Research.). Der er forskelle i de to studiers analysesetup, tidsperiode og metode. Formålet er ikke at sammenligne de to analyser, men at disse skitserer et spænd inden for hvilket, KLK vurderer, at det er realistisk at skønne udviklingen på området. Resultaterne af fremskrivningerne baseret på The Lancet er benævnt Lancet og resultaterne baseret på amerikanske ældre benævnes US-studie. Analysernes konklusioner omhandler alle udviklingen, som den har været og siger i sig selv ikke noget om den fremtidige udvikling. KLK vurderer, at analyserne er blandt de bedst dokumenterede indikationer for udviklingen i forholdet mellem alder og sundhedstilstand. Det skal videre understreges, at analyserne ikke giver en direkte indikation på antallet af ældre med et plejebehov, men alene siger noget om borgernes sundhedstilstand målt på forskellig måde. Jf. modellen ovenfor er helbredstilstanden et helt centralt parameter, og på den baggrund vurderes det, at fremskrivningerne bør suppleres med en fremskrivning korrigeret efter forventet sundhedstilstand. 5.4 Fremskrivning efter lokale forhold Lokal middellevealder De to skitserede forskningsresultater viser begge, at længere levetid også betyder, at sygdom og svækkelse indtræffer senere. Den ene undersøgelse forudsiger, at ekstra leveår følges af lidt færre sunde leveår mens den anden viser lidt flere. Skulle de to analysers konklusioner søges samlet, kan man sige, at antallet af dårlige år forventes nogenlunde uændret trods stigende middellevealder. Dette midtpunkt suppleres med en fremskrivning, hvor der endvidere korrigeres for s afvigelse fra nationale data på en række indikatorer på sociale forhold og levevilkår. Side 20 af 36

26 I underafsnittene nedenfor skitseres på en række områder, hvordan s borgere adskiller sig fra borgere i resten af landet. Som det ses i sammenfatningen i det afsluttende underafsnit konkluderer KLK, at forskellene er beskedne og delvist modsatrettede, hvorfor der ikke indregnes nogen lokal afvigelse fra landstal Sociale faktorer, levevilkår og sundhedsadfærd Nedenfor skitseres kort de faktorer, KLK inddrager i analysen og den samlede effekt præsenteres. En uddybende gennemgang af de enkelte faktorer i relation til er anført i afsnittene 8.4 og 8.5. Uddannelsesniveauet er blandt de væsentligste indikatorer for helbredstilstanden. Det handler om muligheden for at få bestemte typer af jobs og indkomst, ligesom kan uddannelsesniveau være en indikator for borgerens evne til at tilegne sig viden og træffe hensigtsmæssige beslutninger i forbindelse med egen sundhed. I samme kategori hører erhvervstilknytning og borgernes sociale tilhørsforhold. Ringe erhvervstilknytning og få sociale relationer betyder ringere helbredstilstand. Forholdene omkring ensomhed mv. er særligt udtalte blandt ældre. Borgerens sociale forhold har ofte en dobbelt effekt derved, at den også påvirker den sundhedsadfærd borgeren udøver. Særligt rygning, men også kost, alkohol, motion og stress har stor betydning for borgernes sundhed og der er ofte tale om en forstærkning af betydningen af de sociale forhold. Både sociale forhold og sundhedsadfærd er yderligere beskrevet i metodeafsnittene 8.4 og 8.5. Her konkluderes det også, at borgerne i bør have en samlet noget bedre helbredstilstand end på landsplan. I disse metodeafsnit beskrives den samvejning, der kan foretages heraf. Den samlede konklusion, som beskrevet i afsnit 8.4 og 8.5, er, at kan forvente en positiv effekt på 11 % ift. landsplan. Tallet indgår i en samlet afvejning i et følgende afsnit Middellevealder i De beskrevne grundlæggende faktorer blandt kommunens befolkning, deres sociale faktorer, levevilkår og sundhedsadfærd er beskrevet ovenfor. Der kan argumenteres for, at effekten af disse forhold samlet og dermed også mindre nuanceret viser sig i den forventede middellevetid for borgere i. Des bedre forhold med betydning for helbredstilstanden des højere restlevetid alt andet lige. Dermed kan middellevetiden udgøre endnu en indikator på, hvordan lokale fremskrivninger for bør vægtes. Sammenlignes middellevealderen for borgere i med borgere i hele landet ses følgende: En 65-årig fra har 0,5 % lavere gennemsnitlig såkaldt restlevealder 18,8 år En 80-årig fra har 0,5 % lavere gennemsnitlig restlevealder 8,4 år Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks kommunefordelte dødelighedstabeller og dødstal fra 2013, 2014 og 2015 Side 21 af 36

27 Der ses en noget ringere udvikling end forventet på baggrund af data om sundhed og sociale vilkår. Forholdene samvejes med andre parametre i et følgende afsnit Betydende faktorer for plejebolig KL s Analyseenhed har for KLK udarbejdet en analyse over forskelle mellem ældre i plejebolig og ældre, der ikke er i en plejebolig. Derved gives en række statistisk funderede forklaringsvariable. Udover præcise data om tilbøjelighed til behov for plejebolig opdelt på køn og alder viser analysen, at særligt to forhold har betydning, nemlig hvorvidt man er (blevet) enlig samt den samlede længde på eventuelle sygehusindlæggelser. Sammenlignes med tendenserne på landsplan ses følgende: Kvinder over 80 år fra har i gennemsnit 11 % flere indlæggelsesdage pr. indlagt Indlæggelser for mænd over 80 år fra er 16 % højere end landsgennemsnittet Blandt kvinder over 65 år fra svarer antallet af enker til tal på landsplan Andelen af enkemænd i er 4 % højere end landsgennemsnittet Kilde: Statistikbanken IND03 og FOLK1A samt egne beregninger Samlet vægtning til fremskrivning efter lokale forhold Som det fremgår af afsnittende ovenfor, indikerer nogle forhold, at borgerne i Aarhus Kommune lever bedre og er mere sunde end gennemsnitligt. Omvendt har befolkningen på 65 år en lidt lavere restlevealder end på landsplan ligesom også andre faktorer giver et mindre positivt billede. De enkelte faktorer kan ikke lægges sammen. Det er KLK s skøn, at der bl.a. på grund af en spå væsentlig afvigelse mellem de enkelte faktorer ikke kan foretages en lokal afvigelse fra landstallene. Det betyder, at den lokale fremskrivning svarer til en parallel fremskrivning af øget middellevealder i. 5.5 Fremskrivning af s plejeboligkapacitet s aktuelle plejeboliganvendelse er fremskrevet med de fem benævnte modeller. Det sker gennem vægtede scenarier for plejeboliganvendelse fordelt på enkeltalderstrin over 65 år og fordelt på køn. Side 22 af 36