MOD EN NY FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I EU. Slow Food Policy Paper on CAP

Transkript

1 MOD EN NY FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I EU Slow Food Policy Paper on CAP DK

2 Mod en ny Fælles Landbrugspolitik i EU På grund af den måde, den er udtænkt og er blevet styret frem til i dag, rummer den fælles landbrugspolitik i EU (CAP) stærkt kritiske punkter, der har negative konsekvenser for både producenter og forbrugere. For det første er landbrugspolitikken præget af voldsom ulighed, idet de finansielle ressourcer, knyttet til den såkaldte første søjle (som omfatter tiltag, der skal støtte markedet, især direkte betalinger til producenterne) er ulige fordelt mellem de forskellige former for produktion og forskellige landbrug (små, mellemstore og store) og medlemsstater. For det andet favoriserer landbrugsstøtten i dag en forbrugermodel, der er ude af balance. 250 af EU s 500 millioner indbygger er overvægtige, og 42 millioner lever under store afsavn, mens 90 millioner tons spiselig mad kasseres årligt. De facto har fødevarer mistet deres iboende værdi, og prisen er den eneste parameter, forbrugerne har som pejlemærke. For det tredje devaluerer Landbrugspolitikken arbejdskraften i agrifood-sektoren. En nylig undersøgelse fra Eurostat, EU s Statistikorganisation, viser, at beskæftigelsen i landbruget er faldet med 25 % på færre end ti år med et tab af 3,7 millioner jobs i Europa som helhed. Dette fald i beskæftigelsen er ikke blevet ledsaget af lønstigninger i landbrugssektoren sammenlignet med andre sektorer; men det faglige niveau i sektoren og som en konsekvens heraf også indtjeningen er faldet tilsvarende. Utilstrækkelig indtjening i landbrugserhvervene er en af hovedårsagerne til at mange landbrugsprodukter forsvinder fra markedet. 2 Den industrielle agrifood-model, som er blevet fasttømret i de seneste halvtreds år, er en af årsagerne til den alvorligste miljø- og klimakrise, menneskeheden nogensinde har oplevet. På den ene side er naturressourcer som eksempelvis vand, jord og skove blevet opfattet som uudtømmelige og derfor blevet udnyttet hensynsløst, så de nu er forbrugt i en grad, der ikke lader sig reparere. På den anden side har industrilandbruget gjort uhæmmet brug af materialer, der kræver store mængder fossilt brændstof, som eksempelvis kunstgødning, pesticider og plastic. I de seneste år har den fælles landbrugspolitik været emnet for en vidtrækkende reformproces. Denne fase, som er planlagt til at udmunde i den nye, Fælles landbrugspolitiks ikrafttræden i begyndelsen af 2014 er af grundlæggende betydning for den Europæiske Unions fremtid. Den nye, Fælles Landbrugspolitik skal adressere væsentlige udfordringer. Den skal: Garantere fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet, tilbyde en løsning på miljø- og klimakrisen, og den skal sparke liv i økonomi og beskæftigelse i landbrugssektoren. Slow Food har besluttet at gå ind i debatten ved at fremføre bevægelsens erfaringer og visioner for at fremskynde en mere retfærdig og bæredygtig fælles landbrugspolitik.

3 Slow Food og dens filosofi Slow Food er en international bevægelse, der søger at ændre forholdet mellem mennesker og fødevarer ved at fremme fødevaresuveræniteten, folkets ret til selv at beslutte hvad de dyrker og spiser. Ifølge Slow Food skal landbruget være holistisk, i den betydning at det skal forbinde aspekter, der normalt holdes adskilt: Sociale aspekter (som eksempelvis forholdet mellem producenter og konsumenter), miljømæssige aspekter (som beskyttelsen af biodiversitet, vandressourcerne og jordens frugtbarhed, distributionen, emballagens bæredygtighed og genbrug af ressourcer) og kulturelle ressourcer (beskyttelsen af traditionel viden). Der findes et tæt bånd mellem lokalsamfundene, den måde de producerer og konsumerer, deres kultur og det miljø, de lever i. Slow Food foreslår, at produktions- og konsumptionsmønstrene ændres gennem uddannelse og oplysning på fødevare- og miljøområderne, gennem styrkelse af de lokale økonomier og producenternes viden samt gennem beskyttelse af de forskellige kulturelle identiteter. Slow Food vil specifikt fremme et tættere bånd mellem producenter og forbrugere for at give producenterne mere værdighed og øge opmærksomheden hos forbrugerne, som har brug for at have flere værktøjer til rådighed for at kunne træffe deres valg. Fremtidens Fælles Landbrugspolitik ifølge Slow Food Bæredygtighed og den nye ruralitet 3 Morgendagens Fælles Landbrugspolitik kan ikke kun beskæftige sig med de produktive aspekter. Det bliver også af afgørende betydning at gå fra en politik, der udelukkende omhandler landbrug til en politik, der omfatter både landbrug og fødevarer. For at im_deg_ sammenfaldende problemer s_som dem, der vedr_rer milj_et, landskabet, beskyttelsen af naturressourcer og kampen mod klimaforandringerne mere aktivt og med st_rre effektivitet, vil det ogs_ v_re n_dvendigt at _ge interaktionen mellem Unionens politikker p_ forskellige omr_der. De to overordnede m_l, der skal inspirere den F_lles Landbrugspolitik i fremtiden er social, _konomisk og milj_m_ssig b_redygtighed og en ny ruralitet, der betyder, at fremtidens samfund skal orienteres om landomr_derne.

4 Fire grundlæggende ændringer For at nå disse mål, skal der gennemføres fire grundlæggende ændringer i den Fælles Landbrugspolitiks struktur. 1. Små- og mellemskalaproducenter skal understøttes Beslutningen om at landbruget kan struktureres efter de samme regler som enhver anden industrisektor ligger til grund for den dramatiske situation, landbrugsproduktionen i Europa befinder sig i. For at producere kvalitetsfødevarer på en bæredygtig måde er det i stedet nødvendigt at styrke landbrug, der er i harmoni med økosystemet og at kombinere innovation og traditionel viden. Den Fælles Landbrugspolitik skal fokusere på bæredygtige kvalitetsprodukter, der fremstilles i lille og mellemstor skala, og som udelukkende er beregnet til at blive konsumeret af dyr og mennesker. Fremtidens udfordring ligger ikke i at producere større mængder af landbrugsprodukter, men i at producere fødevarer mere effektivt og bæredygtigt, og i at placere ansvaret herfor på små og mellemstore kvalitetsbevidste producenter, som er knyttet til jorden og som har en lav miljøpåvirkning. Små og mellemstore producenter vil, idet de er mere arbejdskraft-intensive, skabe job, være mere bæredygtige (i betydningen energibesparende), styrke lokale økonomier (også i udkantsområderne) og lette befolkningstrykket i byområderne. 2. Lokale produkter skal fremmes Småskalaproduktion er ikke nok i sig selv. Forbindelsen mellem småskalaproduktion og lokalområder (den miljømæssige forpligtelse) er en afgørende faktor for at sikre bæredygtige produkter. Lokale og traditionelle produkter (grøntsagssorter, dyreracer, forarbejdede fødevarer) er bedst tilpasset klimaet og jordbundsforholdene og udtrykker bedst deres potentiale i områder, hvor de takket være menneskelig arbejdskraft, har været akklimatiseret gennem århundreder. De er derfor mere resistente og behøver mindre intervention udefra. Derfor er de mere bæredygtige, set fra både en miljømæssig og en økonomisk synsvinkel. Endelig spiller de en vigtig rolle i beskyttelsen af biodiversiteten og i at fremme lokalsamfundenes madkultur og traditioner Fremme lokale agrifood-systemer Den globale markedsøkonomi har blottet alle sine begrænsninger, når det gælder affald og skade på miljøet. Lokale systemer til produktion, distribution og konsumption af fødevarer vil reducere miljøpåvirkningen ved at reducere de afstande, fødevarer skal transporteres (food miles) og ved at sikre forbrugernes adgang til friske, lokale produkter i sæson. Ved at fjerne nogle af mellemregningerne i forholdet mellem producenter og forbrugere er det muligt at skabe et nyt forhold mellem land og by. Uddannelse ikke kun i skolerne, men også på gårdene og på salgsstederne spiller en afgørende rolle i opbygningen af lokale agrifood-systemer. Derfor er det væsentligt at opbygge netværk til udveksling af viden og solidaritet mellem landbrugere og byboere.

5 4. Fremme af miljøvenlige agrifood-systemer I små- og mellemskalaproduktion er det lettere at gennemføre agroøkologiske principper. Disse er baseret på styring af naturressourcer (biodiversitet, land, vand landskab), på viden om lokalt landbrug, på implementering af de traditionelle og moderne teknologier, der er bedst egnet til forskellige jordbunds- og klimaforhold, på udelukkelse af genetisk modificerede produkter, monokulturer og intensiv avl, på reduktion af syntetiske kemikalier, på beskyttelse af landbrugslandskabet og på social ligevægt. Fremtidens Fælles Landbrugspolitik skal ikke alene stræbe efter at reducere størrelsen af agrifoodvirksomhederne, men også parallelt hermed belønne dem, der udvikler agroøkologiske teknologier, ved at tilbyde lokalsamfund bidrag i form af miljøservicer ( forgrønnelsen af den Fælles Landbrugspolitik). Den fremtidige Fælles Landbrugspolitik skal også belønne dem, der vælger at bo i udkantsområderne (bjerge og højdedrag). Affolkningen af bjergområder forårsager alvorlige hydrogeologiske problemer og skaber økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger for lokalsamfundene. Folk, der beslutter at bo i disse besværlige områder spiller en nøglerolle i et passe på jorden og fortjener at blive støttet. Værktøjer i Fremtidens Landbrugspolitik For at nå de fremsatte mål og for at gennemføre de forandringer, der er skitseret, må der sikres tilstrækkelige økonomiske værktøjer til den Fælles Landbrugspolitik. Budgettet Medlemsstaterne og fællesskabets institutioner skal undgå nedskæringer i rådighedsbudgettet og sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til fremtidens Fælles Landbrugspolitik. Disse ressourcer skal omfordeles på en måde, så de styrker finansieringen og hermed bemyndiger den anden søjle (som inkluderer tiltag til udvikling af landområder og miljøet). 5 Støtte til grønt landbrug: Offentlige penge til fælles goder Direkte udbetalinger (den første søjle) er et af de vigtige økonomiske værktøjer, der står til rådighed for den Fælles Landbrugspolitik. De direkte udbetalingers primære funktion er at yde økonomisk kompensation for den miljømæssige service, landbruget yder til lokalsamfundet. Den tilgang, der skal tages, er offentlige penge til fælles goder. Den største støtte skal gå til dem, der sætter gang i god miljøpraksis og derved beskytter miljøet og de offentlige goder, som eksempelvis jord og vand, og til dem, der passer på udkantsområderne (især bjergområderne). Det vil være afgørende at ledsage direkte udbetalinger til enkelte producenter med fremme af lokal handling og fremme af sammenslutninger. For at udbrede bæredygtig praksis i landbruget og hos forbrugerne, vil det være lige så afgørende at overskride individualismen og agere fødselshjælper for netværk af producenter og forbrugere. Støtte indtjeningen hos agrifood-producenter Den fremtidige Fælles Landbrugspolitik skal søge at sikre underholdet for små- og mellemstore producenter. Den økonomiske støtte skal udelukkende komme aktive producenter til gode, og producenter i marginalområderne skal have særlige privilegier. Dette mål kan delvist nås gennem et stærkere reguleret marked med kortere forsyningskæder, mindre følsomme priser og bedre betaling for kvalitet.

6 Slow Food erfaringer i fremtidens Fælles Landbrugspolitiks tjeneste Set i lyset af bevægelsens erfaringer i agrifood-sektoren, foreslår Slow Food en række konkrete initiativer, især inden for to afgørende sektorer for det europæiske landbrugs fremtid: Ungdom og produktion i lille og mellemstor skala. UNGDOMMEN Ungdommen skal være i centrum for den næste Fælles Landbrugspolitik. Hvis ikke der sker noget i den retning, har europæisk landbrug ingen fremtid. Landet bliver i stigende grad affolket og befolkningen på landet bliver ældre. Arbejdskraften i landbrugssektoren er marginal og andelen af unge mennesker falder konstant. Estimater viser, at kun 7 % af landbrugerne er yngre end 35 og at en ud af fem 4,5 millioner i alt er ældre end 65. Konkrete forslag 6 1. Giv værdighed til landbrugserhvervet, så det kan være et stimulerende og givende livsvalg. 2. Sørg for at unge mennesker får en tilstrækkelig indkomst (for eksempel gennem ekstra direkte udbetaling eller skattelettelser), og dermed har tilstrækkelig økonomisk sikkerhed til at planlægge deres fremtid. 3. Støt dannelsen af netværk mellem unge mennesker såvel landbrugere som andre aktører i fødevareforsyningskæden, så som madhåndværkere, restauratører, undervisere, forbrugere og så videre dels ved at skabe steder, lejligheder og værktøjer til kontakt (begivenheder, internettet, sociale netværk mv.), især i udkantsområderne, for derved at imødegå den isolation, der af og til karakteriserer landbrugserhvervet og afholder unge mennesker fra at tage del i det. 4. Styrk ungdomsuddannelserne for unge landbrugere såvel som de korte kurser, den undervisning, der gives landbrugerne imellem samt udveksling af viden og erfaring. 5. Skab overførsel af viden mellem generationer. 6. Gør det lettere for unge mennesker at starte nye virksomheder ved at forenkle og fremskynde de bureaukratiske processer og tilbyde eksempelvis direkte finansiering, skattelettelse, lavrentelån, favorabel forsikring etcetera for at tilskynde unge mennesker til at starte egen virksomhed. 7. Sørg for at der er økonomisk støtte til teknisk assistance, når det gælder agroøkologiske teknologier, virksomhedsledelse etc.

7 PRODUKTION I LILLE OG MELLEMSTOR SKALA Det er væsentligt at producenterne tildeles en mere central rolle samtidig med at deres produkter bliver bedre kendt (oprindelse, forarbejdningsteknikker og så videre), idet det uddanner forbrugerne og knytter dem tættere til landbrugerne. Konkrete forslag 7 1. Gentænk de værktøjer, der er til rådighed til beskyttelse af oprindelsen. Inkluder strenge krav til bæredygtighed, forbindelsen til lokalområdet, historien og forsvaret for biodiversiteten. Disse værktøjer skal også give tilstrækkelig beskyttelse for de småskala-produktioner, der repræsenterer et unikt aktiv for den europæiske kultur. 2. Gør de bureaukratiske procedurer mere enkle til gavn for små- og mellemstore producenter. 3. Beløn producenter, som beskytter lokal og tradtionel biodiversitet (oprindelige racer og lokale grøntsagssorter), de producenter, der bevarer det traditionelle landbrugslandskab (gamle vingårde, tusind år gamle olivenlunde med videre) og traditionel arkitektur (vandmøller, alpehytter, gamle træovne mv.), de producenter, der arbejder i udkantsområderne, som spiller en væsentlig rolle i at beskytte landområderne og som skaber forbindelse ved at respektere de fælles produktionsdiscipliner. 4. Styrk udveksling af viden og erfaring mellem småproducenter og forskellige generationer. 5. Udarbejd uddannelsesprogrammer, der kan optimere agronomi og forarbejdningsteknikker. Styrk producenternes organisation og deres evne til at markedsføre produkter (med ordentlig mærkning, enkel og bæredygtig emballage mv.). 6. Organiser uddannelsesprogrammer inden for fødevarer og miljø i skolerne, for eksempel ved at støtte dyrkningen af skolehaver. Skab opmærksomhed og lav information om de problemer, der er forbundet med agrifood-systemet, bæredygtigheden og vores kost. Dyrk den konstante udveksling af viden mellem producenter og konsumenter. 7. Skab afsætningskanaler for små og mellemstore producenter, støt farmers markets, lokale indkøbsgrupper, brugen af lokale produkter i offentlig bespisning og alle andre initiativer til direkte salg. Støt grupperinger, der arbejder for at støtte alle former for lokalt landbrug direkte. 8. Beløn dem, der differentierer deres erhverv ved at supplere landbrugsproduktionen med udannelsesaktiviteter, turistaktiviteter eller kulturelle aktiviteter, der kan øge viden om miljøet, lokalområdet og landbruget (en multifunktionel rolle for landbruget).

8 Financed by the European Union The contents of this publication are the sole responsibility of the author and the European Commission is not responsible for any use that may be made of the information contained therein. w w w. s l o w f o o d. c o m