Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord

Transkript

1 Dansk standard DS udgave COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord Dansk Ingeniørforening's Code of Practice for the laying of underground flexible pipelines of plastics

2 DS 430 København DS projekt 4224 ICS ; Første del af denne publikations betegnelse er DS, hvilket betyder, at det er en standard udarbejdet på nationalt niveau. COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS DS-publikationen er på dansk Der er d.d. foretaget følgende rettelser Rettelser fra DS 475/Til er indført i teksten. Den engelske introduktion og stikordsregisteret er slettet. Yderligere er alle indekser rettet således, at de ikke er kursiveret. Endvidere er der i 5.5 tilføjet DNN blev i 2003 afløst af Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR 90) til vejledningen. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 DS Indholdsfortegnelse COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS FORORD Normens ikrafttræden Overgangsbestemmelser INDLEDNING Generelt Gyldighedsområde Bogstavsymboler og enheder Definitioner GENERELLE PRINCIPPER Overordnede funktionskrav Projektet MATERIALER Rør Formstykker Brønde Samlingsmaterialer HÅNDTERING, TRANSPORT OG LAGRING AF RØR MV Generelt Håndtering og transport Lagring LÆGNING AF RØR MV Ledningsgrav Hensyn til andre lednings- og kabelanlæg samt fundamenter mv Tværsnit og udgravning Ledningers lægning Lægningsforhold Lægning og understøtning af rør Udjævningslag Omkringfyldning Ledningsgravens retablering Ledningsplacering Brønde Afmærkninger og registrering af nedgravede ledningsanlæg SAMLING AF RØR MV Generelt Samlingsmetoder Tilslutninger og gennemføringer KONTROL Generelt Kontrolniveauer Skærpet kontrol Normal kontrol Lempet kontrol Kontrollens omfang BEREGNING AF RØR Principper Last Sikkerhed Beregning TRYKSTØD TILKNYTTEDE NORMER OG STANDARDER

4 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS DS

5 DS FORORD Dansk Ingeniørforenings normstyrelse nedsatte i april 1981 efter indstilling fra det permanente normudvalg vedrørende forsynings- og afløbsanlæg et arbejdsudvalg vedrørende lægningsnorm for plastledninger i jord og vand med følgende kommissorium COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS »Udvalget skal revidere DIF s norm for afløbsledninger af PEL, PEH og stift PVC i jord (DS 430), 1. udgave Revisionen skal være en ajourføring af normen, således at denne bringes i overensstemmelse med nye internationale og danske standarder på området og med den relevante tekniske udvikling blandt andet i Norden. Udvalget skal ved revisionen udvide normens gyldighedsområde fra alene gravitationsafløbsledninger i jord til generelt at gælde fleksible rør i jord og vand uanset strømningsmedium og omfattende såvel gravitationsledninger som trykledninger. Blandt strømningsmedier medtages primært de, som er omfattet af gældende normpublikationer vedrørende vandforsyning, afløb og dræn samt gas og jordvarme.«arbejdsudvalget, der har udarbejdet forslag til nærværende»norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord«, fik følgende sammensætning Laboratorieleder Svend Borgselius (formand) Lektor, civilingeniør Erik Bahl Andersen (til sin død i marts 1985) Civilingeniør Niels Henrik Christensen Ingeniør Erik Guldbæk Afdelingsingeniør Torben Knudsen Ingeniør Poul E Kruse Civilingeniør Børge Aaslyng (sekretær) Arbejdsudvalget fremsendte i november 1983 sit forslag til det permanente normudvalg vedrørende forsyningsog afløbsanlæg, der under behandlingen havde følgende sammensætning Lektor, civilingeniør Erik Bahl Andersen (formand) Laboratorieleder Svend Borgselius Overingeniør, cand polyt Poul Friis Civilingeniør Peter Randløv Kontorchef Erling Rørdam Civilingeniør Per Munnecke (sekretær) Efter indstilling fra det permanente normudvalg nedsatte Dansk Ingeniørforenings normstyrelse i august 1983 et repræsentativt udvalg ved rørende rørledninger i jord og vand. Udvalget fik følgende sammensætning Formand Afdelingsingeniør, cand polyt Jørgen Carbel Boligministeriets va-godkendelsessekretariat Civilingeniør K O Juel Rasmussen Boligministeriet, Byggestyrelsen Civilingeniør K O Juel Rasmussen Centralforeningen af murermestre i Danmark Ingeniør Gøsta Fugmann (til februar 1985) Konsulent, ingeniør Hans Ole Luther (fra februar 1985) Danmarks Ingeniørakademi Lektor, MSc Leif D Fuglsang 5

6 DS Danmarks tekniske Højskole Civilingeniør Mogens Jensen Dansk Beton Industriforening Civilingeniør John B Ingwersen COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS Dansk Bygningsinspektørforening Dansk Gasteknisk Forening Dansk Ingeniørforening Dansk Standardiseringsråd Stads- og havneingeniør, cand polyt Ole Buhl Sektionschef Helge Bacher Dansk Vandteknisk Forening Danske Statsbaner Dantest Entreprenørforeningen Frederiksberg kommune Afdelingsingeniør, cand polyt Aage Juul Hansen Civilingeniør John B Ingwersen Ingeniør M af I Torben Kjølhede Akademiingeniør Svend Øivind Olesen Ingeniør M af I Jørgen Dufour Ingeniør M af I Lars Schrøder Afdelingsingeniør Gunnar Schlüter Civilingeniør Leif Egon Andersen Civilingeniør Ib Vinding Civilingeniør H E Lund Madsen Fællesrepræsentationen for private vandværker i Danmark Jydsk teknologisk Institut Vandværksbestyrer Kay J Rasmussen Afdelingschef, civilingeniør Jørgen Kloster Kommunernes Landsforening Stadsingeniør, cand polyt H Egholm Jensen Københavns Magistrat, 4. afdeling, Stadsingeniørens Direktorat Civilingeniør H E Lund Madsen Københavns Magistrat, 5. afdeling, Københavns Vandforsyning Civilingeniør Jan Passow Miljøministeriet, Miljøstyrelsen Civilingeniør Bo Hovedskou Plast-Sammenslutningen Direktør Ole Filtenborg Rektorforsamlingen ved de danske Teknika Ingeniør M af I Peter G Nielsen 6

7 DS Spildevandskomiteen Afdelingsingeniør Gert Petersen Stadsingeniørforeningen, Danmarks kommunaltekniske Forening Stadsingeniør, cand polyt H Egholm Jensen COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Vejdirektoratet VVS-Entreprenørforeningen Civilingeniør K O Juel Rasmussen Akademiingeniør Inge Faldager Civilingeniør Flemming Berg Civilingeniør E Blach VVS-installatørforeningen Aalborg Universitetscenter Sekretærer VVS-installatør Torben Sylvester Petersen Akademiingeniør Carsten Steen Sørensen Civilingeniør Børge Aaslyng og Bygningskonstruktør mdb John H Sønderup (til april 1985) og de øvrige medlemmer af arbejdsudvalget. Efter behandling i det repræsentative udvalg blev et revideret forslag lagt frem til offentlig kritik i perioden 1. april 30. juni På grundlag af den indkomne kritik blev forslaget færdigbehandlet i det repræsentative udvalg, og det endelige forslag blev forelagt Dansk Ingeniørforening til godkendelse. 0.1 Normens ikrafttræden Forslaget til nærværende norm godkendtes den 13. november 1985 af Dansk Ingeniørforening som Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord. Normen er derefter den 6. marts 1986 godkendt af Dansk Standardiseringsråd som Dansk Standard DS 430, 2. udgave. Normen erstatter Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsledninger af PEL, PEH og stift PVC i jord, 1. udgave maj Denne norm træder i kraft den 15.maj Overgangsbestemmelser I en overgangsperiode på 12 måneder fra normens ikrafttræden vil såvel den tidligere som den nye udgave være i kraft. Projekter skal dog udføres efter én normudgave. Efter overgangsperiodens udløb er kun den nye udgave gældende. Dansk Ingeniørforening B Kold Larsen formand for normstyrelsen Mogens Høgsted formand for DIF 7

8 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS DS

9 DS INDLEDNING 1.1 Generelt Denne norm indeholder en række bestemmelser, der tilsigter opnåelse af en forsvarlig anvendelse af fleksible rør af plast i jord. COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS Brugeren af normen skal have fornøden teknisk indsigt. Der kan forekomme specielle tilfælde inden for normens gyldighedsområde, hvor dens indhold ikke er dækkende. En vurdering af, om et aktuelt tilfælde er dækket, skal altid foretages. Der kan afviges fra normens krav, såfremt det dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig. Problemer vedrørende fortolkning henvises til Dansk Ingeniørforenings permanente normudvalg vedrørende forsynings- og afløbsanlæg. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at alle ændringer, rettelser og fortolkninger bringes i Dansk Ingeniørforenings»Normtillæg«, som udkommer én gang om året. For at lette brugen af normen er normstoffet suppleret med vejledninger. De giver blandt andet eksempler på, hvordan normkrav kan opfyldes. Vejledningsstoffet må ikke betragtes som normkrav, fx bruges ordet»bør«kun i forbindelse med anbefalinger. Vejledning Vejledningsstof er angivet umiddelbart efter den del af normstoffet, som det supplerer. Det er typografisk adskilt fra normstoffet ved skriftsstørrelse og markering som vist her. 1.2 Gyldighedsområde Normen gælder for lægning af ledninger af fleksible rør af plast i jord og omfatter såvel gravitationsledninger som trykledninger. Normen gælder for ledninger til følgende transportater afløbsvand, såvel urenset som renset spildevand samt regnvand mv i tætte systemer drænvand fra vej- og bygningsdræn samt samleledninger for markdræn brugsvand, såvel ubehandlet som behandlet drikkevand samt vand til vanding og teknisk brug vand i varmepumpeanlæg, tilsat stoffer til sikring mod frost og korrosion gas med de begrænsninger vedrørende transportatsammensætning, tryk og temperatur, som fremgår af transportatspecifikke normer. For andre transportater og under andre forhold er denne norms bestemmelser vejledende. Vedrørende ledninger lagt i vand skal de særlige forhold, som skyldes lægningsomstændighederne, tages i betragtning. Vejledning Et rør betragtes som fleksibelt, når dets stivhed S Rc er mindre end K/12. Et rørs stivhed bestemmes af E S Rc = co I (V 1.2) r 3 hvor I = e 3 /12 for cirkulære rør uden perforeringer eller ribber. I tvivlstilfælde vil det være på den sikre side for en vurdering af rørets statiske virkemåde at betragte det som et stift rør. Stive rør er omfattet af DIF s norm for lægning af stive ledninger af beton mv i jord (DS 437). For ledninger over grundvandspejl med omkringfyldning af grus vil der antagelig kunne opnås et konsolideringsmodul af størrelsesordenen 1-3 MPa og eventuelt mere, dog afhængigt af lægningsdybde, fyldens rumvægt og komprimeringens udførelse. 9

10 DS Materialeegenskaber skal kunne dokumenteres. Vejledende værdier er angivet i tabel V 3.1. Transportat-specifikke normer, der foreligger på udgivelsestidspunktet, er angivet i kapitel 10. COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS Bogstavsymboler og enheder b (m) bredde af et akseltryks anlægsflade på jordoverflade, målt i akslens retning som hjulafstand plus een hjulbredde d e (m) udvendig rørdiameter Δd (m) numerisk værdi af største opmålte diameterændring på et rør e (m) rørvæggens tværsnitsareal pr længdeenhed af rørvæggen. For glatte rør rørvæggens godstykkelse E (kn/m 2 ) rørmaterialets stivhedsmodul angivet som korttidsværdi E c (kn/m 2 ) rørmaterialets stivhedsmodul angivet som sekantværdi og som langtidsværdi (krybemodul, 50 år) E co f (kn/m 2 ) E c angivet som tangenthældning ved små spændinger (kn/m 2 ) rørmaterialets styrke h d (m) Jorddækning h w (m) grundvandsspejlets højde over rørtoppens niveau (negativ hvis grundvandsspejlet ligger under rørtoppen) I (m 4 /m) rørvæggens kvadratiske arealmoment pr længdeenhed af røraksen K p t p u (kn/m 2 ) Konsolideringsmodul (kn/m 2 ) tryk på røroversiden fra trafik, inklusiv stødtillæg (kn/m 2 ) undertryk i røret (regnet positivt som undertryk) P (kn) Akseltryk q cr q el q h q v (kn/m 2 ) kritisk ydre tryk på røret (kn/m 2 ) ydre tryk svarende til elastisk instabilitet i rørvæggen (kn/m 2 ) vandret tryk udvendig på røret i røraksens niveau, inklusiv eventuelt hydrostatisk vandtryk (kn/m 2 ) lodret tryk fra fyld og vand r (m) rørradius som r = 1/2 (d e e) S Rc S Ro (kn/m 2 ) rørvæggens stivhed som langtidsværdi (kn/m 2 ) rørvæggens stivhed som korttidsværdi y (m) største afstand fra rørvægstværsnittets tyngdepunktslinie til yderfibre i rørvæggen eller kvadratisk arealmoment divideret med modstandsmoment for rørvæggen. For glatte rør e/2 a (1/ C) rørmaterialets lineære varmeudvidelseskoefficient β dimensionsløs parameter 10

11 DS γ (kn/m 3 ) fyldens rumvægt (specifikke tyngde) over grundvandsspejlet γ (kn/m 3 ) fyldens effektive rumvægt (specifikke tyngde) under grundvandsspejlet γ f partialkoefficient på last COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS γ m γ w δ δ i ε partialkoefficient på materialestyrker (kn/m 3 ) vands rumvægt (specifikke tyngde) største relative diameterændring i røret initial værdi af den største relative diameterændring før lægning tøjning i rørvæggen ϱ (t/m 3 ) rørmaterialets densitet σ (kn/m 2 ) spænding Almene indekser d regningsmæssig k karakteristisk De anvendte enheder er SI-enheder. Ved anvendelse af normens formler skal benyttes de enheder, som er anført ved symbolerne. 1.4 Definitioner Befæstelse Sideordnet betegnelse for vejbefæstelse. Lagdelt system af naturligt forekommende eller særligt behandlede materialer udlagt på enten råjordsoverflade eller tilfyldning i ledningsgrav i vej. Befæstelsen kan eventuelt bestå af kun ét lag (fx dybdeasfalt). Begrænset kontrol Sideordnet betegnelse for stikprøvevis kontrol. Kontrol, hvis hyppighed og omfang er reduceret. Kvaliteten af de kontrollerede dele af et arbejde kan derfor ikke med sikkerhed tages som et udtryk for kvaliteten af arbejdet som helhed. Konstateres for dårlig kvalitet, skal kontrolhyppigheden øges for det pågældende kontrolområde. Bundbredde Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med underkant udjævningslag. Fleksible rør Rør, hvis stivhed S R er væsentlig mindre end omkringfyldingsmaterialets konsolideringsmodul, jf afsnit 1.2. Gas Brændbar luftart til anvendelse i husholdning og erhverv. Gravbredde Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med overside af ledning. 11

12 DS Gravitationsledninger Ledninger, hvor transporten alene sker ved hjælp af tyngdekraften. Grundforstærkning Forstærkning af underbunden med henblik på at undgå bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsproblemer. COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS Jorddækning Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt vejbefæstelse) til et rørs overside. Konsolideringsmodul Konsolideringsmodulen for omkringfyldingen bestemmes af K = σ/ε, hvor ε er tøjningen ved konsolidering fra spændingen nul til spændingen σ, som målt på primærgrenen i et sædvanligt konsolideringsforsøg. Ledningsgrav Udgravning for ledningsanlæg i jord. Lægningsdybde Den lodrette afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til ledning. Afhængigt af sædvane for de forskellige slags ledninger angives dybder til overside af ledning (fx vandledning) eller til bundløb i ledning (fx afløbsledning). Løbende kontrol Kontrol af alle forudsætninger, arbejdsoperationer og materialer, tilførte som stedlige, hvormed et ledningsanlæg opbygges. Løbende kontrolmålinger af materialer og udførelse af arbejdet kan delvis erstattes af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af løbende kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner. Omkringfyldning Fyldning omkring rør og indtil mindst 0,10 m over røroverside. Overfladelag Øverste lag i et ubefæstet areal. Repræsentativ kontrol Kontrol hvis hyppighed og omfang blandt andet under hensyn til et arbejdes hidtidige forløb og eventuelle ændringer i udførelsesforholdene vælges sådan, at arbejdet som helhed kan anses for at være af samme kvalitet som det kontrollerede. Repræsentative kontrolmålinger af materialer og udførelse af arbejdet kan helt eller delvis erstattes af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af repræsentativ kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner. Tilfyldning Laget mellem omkringfyldning og befæstelse eller overfladelag. Transportat Stof som transporteres. Trykledninger Ledninger, hvor transporten sker ved tryk eller under vacuum. Udjævningslag Lag, som etableres på bund af ledningsgrav (evt på grundforstærkning) inden rørlægning. 12

13 DS GENERELLE PRINCIPPER 2.1 Overordnede funktionskrav Ved projektering og lægning af ledninger af fleksible rør skal det sikres, at ledningsanlægget under de aktuelle lægnings- og driftsforhold har COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS tilstrækkelig styrke til at tåle de påførte laster tilstrækkelig modstandsevne overfor mekaniske, kemiske, termiske og biologiske påvirkninger tilstrækkelig funktionsperiode. Der skal tages hensyn til, at fremtidige afgreninger kan udføres således, at funktionskravene for den eksisterende ledning er opfyldt. Ved dimensioneringen af fleksible rør skal materialeegenskaberne tillægges værdier, der vil være gældende i hele ledningsanlæggets funktionsperiode. Ledningsanlæg projekteres og udføres i henhold til DS 475»Norm for etablering af ledningsanlæg i jord«. 2.2 Projektet Ledningsanlæg skal udføres på grundlag af et detaljeret projekt, som mindst skal indeholde planer, der viser ledningernes dimension, materiale og placering, herunder placering i forhold til andre ledningsanlæg og bygværker detailtegninger eller bestemmelser, der beskriver selve udførelsen, herunder særlige forhold for det pågældende projekt. Konstateres ændrede forudsætninger ved udførelsen, skal projektet ændres i overensstemmelse hermed. Påvirkningen på ledninger udført af fleksible rør beror i væsentlig grad på de geotekniske egenskaber af såvel de materialer, der graves i, som de materialer, der tilføres under, omkring og over rørene. Kvaliteten af disse materialer skal fastlægges i projektet. Vejledning Projektet bør påpege de steder, hvor der stilles særlige krav til rørsamlingerne. I projektet bør omtales de arbejdsmetoder, som er mest egnede for rørlægningen. Efter behov omtales den komprimering af omkringfyldning, som er nødvendig af hensyn til ledningen. Komprimering, som er nødvendig af hensyn til de overliggende lag, er omtalt i DS 475»Norm for etablering af ledningsanlæg i jord«. Kontrolniveau, kontrolorganisation og ansvarsfordeling skal være angivet i projektet. På grundlag af kontrollen ved udførelsen udarbejdes en vejledning med påpegning af eventuelle særlige drifts- og vedligeholdelsesbetingelser, som skyldes godkendte afvigelser fra projektet. 13