Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype"

Transkript

1 Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte familietype er der under 1 personer i Danmark. Familietypeberegninger er eksempler på konsekvenser af de fremlagte skatteændringer for udvalgte typer med en lang række betingelser. Ser man i stedet for på indkomstgrupper, så får de ti pct. med de laveste indkomster omkring 3 kr. fra udspillet, mens de ti pct. med de højeste indkomster får knap 1. kr. af analysechef Jonas Schytz Juul 11. september 17 Analysens hovedkonklusioner Når man skal belyse konsekvenserne af ændringer i indkomstskatten, er en ofte benyttet metode at vise konsekvenserne for forskellige familietyper. Disse beregninger er netop eksempler på konsekvenser af de fremlagte skatteændringer for udvalgte typer. Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte familietype er der under 1 personer. En anden måde at illustrere fordelingseffekterne af udspillet er ved at se på den samlede effekt for befolkningen beregnet vha. registerdata. Her ses det, at de ti pct. med de laveste indkomster i gennemsnit får omkring 3 kr. fra udspillet, mens de ti pct. med de højeste indkomster i gennemsnit får knap 1. kr. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V

2 Skattelettelser og familietyper Når man skal belyse konsekvenserne af ændringer i indkomstskatten, er en ofte benyttet metode at vise konsekvenserne for forskellige familietyper. Disse beregninger er netop eksempler på konsekvenser af de fremlagte skatteændringer for udvalgte typer. Fordelen ved denne metode er, at man kan se på stilistiske konsekvenser af en skatteændring for udvalgte familietyper som f.eks. en HK er, en direktør, en LO er, en dagpengemodtager osv. Ulempen ved denne metode er, at disse familietyper ikke nødvendigvis rent faktisk eksisterer i virkelighedens verden. For at lave en familietypeberegning er det nødvendigt at fastlægge en række antagelser om familietypen. Det er antagelser om eksempelvis: Indkomster. Lønindkomst og evt. anden indkomst (overførsler, kapitalindkomst mv.) Boligforhold. Ejer, lejer, boligstørrelse, husleje mv. Familien. Antal børn, alder på børnene, ægtefællens indkomst, udgifter til børnepasning mv. Fradrag. Udgifter til a-kasse, fagforening, efterlønsbidrag, transport, renteudgifter, pensionsindbetalinger mv. Det er oplagt, at man kan lave mere eller mindre realistiske antagelser i en familietypeberegning, og uanset hvilke antagelser, man lægger ned over beregningen, vil en familietypeberegning ikke være fuldt dækkende for konsekvenserne af en skatteændring. Derfor vælger man ofte også at vise konsekvenserne af en skatteændring ved at se på en modelberegning, hvor konsekvenserne af en skatteændring beregnes for hele befolkningen vha. registeroplysninger. De antagelser, man gør om udgifter til a-kasse, fagforening, efterlønsbidrag og husleje, kan få ekstra stor betydning, hvis man viser konsekvenserne af en skatteændring i procent af rådighedsbeløbet, efter udgifter til disse poster er trukket fra. Hvis rådighedsbeløbet bliver relativt lille, fordi man har fratrukket relativt store udgifter til bolig mv., så bliver den relative konsekvens af skatteændringen stor, da det måles i forhold til et lille rådighedsbeløb. Opgør man skattelettelsen i forhold til indkomsten efter skat (men før faste udgifter), bliver skatteændringen relativt mindre. Det seneste eksempel på dette var ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag, hvor en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er viste en gevinst på 7,1 pct. af rådighedsbeløbet, men kun 3, pct. af indkomsten før boligudgifter 1. Selvom resultatet er det samme opgjort i kroner, er der altså i dette tilfælde stor forskel på den relative gevinst afhængigt af, hvad man måler i forhold til. Samtidig kan det diskuteres, hvor realistiske antagelserne om denne lavtlønnede HK er fra fremlæggelsen er. I tabel 1 er der vist antal personer i forskellige lønintervaller i et forsøg på at indsnævre, hvor mange personer, der opfylder kriterierne i familietypeberegningen. I beregningerne fremlagt af regeringen var der regnet på en enlig HK er med en løn på 15. kr. og udgifter til a-kasse, fagforening og efterlønsbidrag på over 15. kr. 1

3 Af tabel 1 ses det, at der i alt er knap 9. voksne med en lønindkomst på mellem -3. kr. Ser man kun på enlige uden børn, er der godt.5 personer i dette løninterval. Begrænses der yderligere til, at personerne minimum skal have 15. kr. i fradragsberettigede indbetalinger på fagforening, a-kasse og efterløn, er der blot 1. personer i dette løninterval. Hvis der herudover betinges på, at personerne skal være fuldtidsbeskæftigede, er der under personer i intervallet. Ud af disse er de 57 medlemmer af HK s a-kasse. Indsnævres lønintervallet yderligere, er der endnu færre, der opfylder kriterierne. Tabel 1. Personer opdelt på lønindkomst 1.-. kr kr kr. alle Personer Alle voksne Alle enlige uden børn Alle enlige uden børn med min. 15. kr. i fradragsberettigede indbetalinger* Alle enlige fuldtidsbeskæftigede uden børn med min. 15. kr. i fradragsberettigede indbetalinger Alle enlige fuldtidsbeskæftigede uden børn med min. 15. kr. i fradragsberettigede indbetalinger og medlem af HK's a-kasse Anm: Voksne er her defineret som personer over 17 år. Fuldtidsbeskæftigelsen er opgjort på baggrund af ATP-indbetalinger. * bidrag til arbejdsløshedsforsikring, efterløn, fleksydelse og fagforeningskontingent, der kan trækkes fra på selvangivelse. Lønindkomst er hentet fra Danmarks Statistiks lønopgørelse LOENMV_13 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Uanset hvilke antagelse man benytter i en familietypeberegning, vil det dog være eksempler på konsekvenserne, og en sådan beregning vil aldrig være fuldt dækkende for de samlede konsekvenser. Det bliver dog problematisk, hvis de relative gevinster er helt afhængige af (urealistiske) antagelser om boligudgifter osv. AE benytter også familietypemodellen og har beregnet konsekvenser af skatteændringer på forskellige familietyper. Nedenfor er der vist konsekvenserne af VLAK s skatteforslag for forskellige familietyper. Figurerne viser, at skattelettelsen er størst for den højestlønnede både opgjort i kroner og opgjort i procent af disponibel indkomst. Gevinsten i figur er altså opgjort i forhold til den disponible indkomst (indkomst efter skat) og er derfor ikke ligeså afhængig af antagelser om boligudgifter, a-kasse og fagforening som en opgørelse opgjort i forhold til rådighedsbeløbet. 3

4 Figur 1. Gevinst af skattelettelser for familietyper, 17-priser Kr. 3. Kr HK, mindsteløn LO Direktør 1 mio. kr Pensionsfradrag Intet loft for besk.fradrag Jobfradrag Fri telefon Anm.: Figuren viser de samlede gevinster af indførelse af nyt skattefradrag ved indbetaling til pension, pensionsindbetalinger som grundlag for beskæftigelsesfradrag, fjernelse af loft over beskæftigelsesfradrag, nyt jobfradrag samt fjernelse af skat på fri telefon. Kilde: AE pba. Skatteministeriets Familietypemodel (vers. ØR dec. 1) Figur. Gevinst af skattelettelser for familietyper, pct. af disp. indk HK, mindsteløn LO Direktør 1 mio. kr af disp. Indk Anm.: Figuren viser de samlede gevinster af indførelse af nyt skattefradrag ved indbetaling til pension, pensionsindbetalinger som grundlag for beskæftigelsesfradrag, fjernelse af loft over beskæftigelsesfradrag, nyt jobfradrag samt fjernelse af skat på fri telefon. Kilde: AE pba. Skatteministeriets Familietypemodel (vers. ØR dec. 1).

5 Størst gevinst til de ti procent rigeste En anden måde at illustrere fordelingseffekterne af udspillet er ved at se på den samlede effekt for befolkningen beregnet vha. registerdata. Det er vist i figur 3, hvor befolkningen er opdelt i ti lige store grupper ud fra deres disponible indkomst. 1. decil er således de ti pct. med den laveste indkomst, mens 1. decil er de ti pct. med de højeste indkomster. I figuren er den gennemsnitlige gevinst for skattepligtige vist. Af figuren ses det, at de ti pct. med lavest indkomster i gennemsnit får omkring 3 kr. fra udspillet, mens de ti pct. med de højeste indkomster i gennemsnit får knap 1. kr. Gevinsten for de rigeste er altså omkring gange så høj som for de ti pct. fattigste. Den lave gevinst blandt de ti pct. fattigste skal ses i lyset af, at skattelettelserne er målrettet personer i beskæftigelse, og da langt hovedparten i de laveste indkomstdeciler er uden beskæftigelse, får de ikke glæde af skattelettelserne. Omvendt kan den høje gevinst blandt de ti pct. rigeste bl.a. forklares med afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, der giver en stor skattelettelse i toppen af indkomstfordelingen. Figur 3. Fordelingseffekter af skattelettelser, indkomstdeciler 1 1. kr. 1. kr pct. fattigste pct. rigeste I alt Anm: I forhold til -skattergler opgjort i17-niveau. Indkomstdecilerne er dannet på husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Kun skattepligtige personer er taget med i figuren. Skattelettelsen er opgjort på personniveau. Beregningsforudsætninger er angivet i boks. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag. Ser man på skattelettelsen i forhold til disponibel indkomst, bliver der også givet de største lettelser i toppen. Skattelettelsen for de ti pct. rigeste svarer således til en stigning i disponibel indkomst på,7 pct. For de ti pct. fattigste er fremgangen på, pct. Det er vist i figur. Generelt ses det af figuren, at jo højere indkomst, desto højere er den relative gevinst fra skattelettelsen. 5

6 Figur. Fordelingseffekter af skattelettelser, indkomstdeciler, pct. af disponibel indkomst 3, 3,,5,5,, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, 1 pct. fattigste pct. rigeste, af disponibel indkomst Anm: I forhold til -skattergler opgjort i17-niveau. Indkomstdecilerne er dannet på husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Kun skattepligtige personer er taget med i figuren. Skattelettelsen er opgjort på personniveau. Beregningsforudsætninger er angivet i boks. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag. Boks 1. Metode og antagelser til figur 1 og figur AE har regnet på de forskellige elementer af regeringens foreslåede skattereform: - Fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget - Indførelse af nyt jobfradrag. Det antages, at grundlaget for det nye jobfradrag er det samme som grundlaget for beskæftigelsesfradraget. Det betyder, at når pensionsindbetalinger kan indgå i grundlaget for beskæftigelsesfradraget, så indgår de også i grundlaget for det nye jobfradrag. - Indbetaling til pensioner indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradrag. Kun den del, der ikke er til aldersopsparing. Hele det resterende pensionsbeløb er tillagt grundlaget for beskæftigelsesfradraget. - Skattefradrag ved indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger. Den del af pensionsindbetalinger, der ikke er aldersopsparing, giver et ligningsmæssigt fradrag. Pensionsindbetalinger er opgjort efter AMB. - Fjernelse af skat på fri telefon. Beregningerne er foretaget på Skatteministeriets Familietypemodel (version december 1) i 17-priser og med skattesystem som 5. Alle beløbsgrænser og satser fra regeringens udspil er sat ind i modellen. Den samlede gevinst opgjort i procent er angivet i forhold til den disponible indkomst, dvs. indkomst samt eventuelle indkomstoverførsler fratrukket indkomstskat samt arbejdsmarkedsbidrag. AE har regnet på følgende familietyper: Direktør med løn før pension på 1.5. kr. samt pensionsindbetalinger på kr. svarende til 17 pct. Intet på alderspension. Alder 35 år samt fri telefon. Ingen børn. Enlig. LO er med løn før pension på 31. kr. samt pensionsindbetalinger på 5. kr. svarende til 1 procent, hvoraf 8.9 kr. er til aldersopsparing. Alder 35 år. Ingen børn. Enlig. HK er på mindsteløn med løn før pension på 15. kr. samt pension på 5.8 kr. svarende til 1 procent, hvoraf 8. kr. er på aldersopsparing. Alder 35 år. Ingen børn. Enlig.

7 Boks. Beregningsforudsætninger til figur 3 og figur De fordelingsmæssige konsekvenser af skattelettelserne er regnet på AE s skattemodel, der er baseret på lovmodellens datagrundlag 1. Indkomster, fradrag, overførsler mv. er fremskrevet til 17-niveau. Der er regnet på et -skattesystem opgjort i 17-priser. Det er antaget, at der indbetales til alderspension, og den del fratrækkes derfor pensionsindbetalingerne. Dette kan undervurdere provenutabet (og dermed skattelettelsen) af det nye ligningsmæssige fradrag for pensionsindbetalinger og af at pensionsindbetalinger nu indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradrag og jobfradrag. Pensionsindbetalinger (ekskl. indbetalinger til alderspension) indgår både i grundlaget for beskæftigelsesfradraget og det nye jobfradrag. Der gives ligningsmæssige fradrag for pensionsindbetalinger (ekskl. alderspension) som beskrevet i VLAK s udspil. Fremrykningen af stigningen i topskattegrænsen er ikke taget med, da der regnes på et fuldt indfaset udspil i 5. Derfor er afskaffelsen af udligningsskatten heller ikke medregnet. Nedsættelsen af registreringsafgiften er ikke medregnet, hvilket undervurderer skattelettelsen særligt i toppen af indkomstfordelingen. Samlet er der fordelt et provenu på 18,5 mia. kr. i analysen. Udspillet kan læses her: 7

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter 8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad

Læs mere

Hvem betaler for krisen?

Hvem betaler for krisen? En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 1. Talepapir 24. september 2017 Samrådsspørgsmål AØ og AZ Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

De rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses?

De rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses? De rigeste vandt på finansloven 216 hvem skal nu tilgodeses? På tirsdag præsenteres regeringens forslag til finansloven for 217. Ser man på, hvilke grupper, der fik mest ud af sidste års finanslov, er

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft Op til 6.7 børnefamilier rammes dobbelt Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft I 225-planen lægger regeringen op til at skære i børnechecken for familier med mere end to børn. Som forslaget

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere