Fosforvådområde ved Hinge Sø og Alling Sø

Transkript

1 S ILKEBORG K OMMUNE Fosforvådområde ved Hinge Sø og Alling Sø Teknisk forundersøgelse Januar 2013 Marts

2 S ILKEBORG K OMMUNE Fosforvådområde ved Hinge Sø og Alling Sø. Teknisk forundersøgelse April 2013 Revision :5 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : Rasmus Bang Udarbejdet af : Rasmus Bang, Karsten Dollerup Møller, Anders Gade Kvalitetssikring : Christian Thirup 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Ikke-teknisk Resumé Indledning og baggrund Eksisterende og historiske forhold Områdebeskrivelse Udviklingshistorie Jordbund og geologi Terræn Hydrologiske forhold Vandløbsforhold Haurbæk Øde Møllebæk Mausing Møllebæk Vandføring Stoftransport Fosfor Kvælstof Jern og Okker Nuværende arealanvendelse Planforhold Forslag til Vandplan Kommuneplan Beskyttelseslinjer International naturbeskyttelse Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter områder og beskyttede områder Vandløbsbiologi Øvrig fauna Friluftsliv Tekniske anlæg Veje og broer Dræningsanlæg Bygninger Ledninger Boringer Fredninger og kulturhistorie Projektforslag Projekterede tiltag

4 4.2 Modellering og beregninger Nuværende forhold Projektscenarie De endelige projektområder Konsekvensvurdering af virkninger på miljøet Hydrologiske forhold Fremtidig afvandingstilstand indenfor projektområderne Udbredelse af vand på terræn Stofbalance Fosfor Kvælstof Jern og Okker Påvirkninger på flora og fauna Terrestrisk natur Påvirkninger af Bilag IV arter Friluftsliv Tekniske anlæg og afværgeforanstaltninger Veje og broer Dræningsanlæg Afværgeforanstaltninger Fremtidig pleje og vedligeholdelse Realisering af projektet Placering Fosforfjernelse Omkostningseffektivitet Hydrologi Risiko for fosforfrigivelse Okkerudvaskning Samlede effekt på planter og dyr Internationale beskyttede naturområder Tidsplan Økonomi Referencer Bilagsoversigt Bilag 1: Afrapporteringskema for jordprøveanalyser Bilag 2: Vand på terræn 1 års hændelse (Haurbæk) (1:5000) Bilag 3: Vand på terræn 1 års hændelse (Mausing Møllebæk) (1:8000) 4

5 Bilag 4: Vand på terræn 10 års hændelse (Haurbæk) (1:5000) Bilag 5: Vand på terræn 10 års hændelse (Mausing Møllebæk) (1:8000) Bilag 6: Afvandingsklasser (Nuværende - Haurbæk) (1:5000) Bilag 7: Afvandingsklasser (Scenarie - Haurbæk) (1:5000) Bilag 8: Afvandingsklasser (Nuværende Mausing Møllebæk) (1:8000) Bilag 9: Afvandingsklasser (Scenarie Mausing Møllebæk) (1:8000) 1 Ikke-teknisk Resumé I forslag til den statslige vandplan for hovedvandopland 1.5 Randers Fjord er udpeget en række søer, hvor der skal ske en reduktion i tilførslen af fosfor fra oplandet gennem etablering af såkaldte fosfor-vådområder. Udpegningen udgør en del af vandplanernes indsats for at nedbringe fosforbelastningen til danske søer, hvor tilførsel af fosfor er årsag til, at miljømålet ikke er opfyldt. Staten har besluttet, at 25 % af den samlede P-vådområdeindsats skal udrulles i første omgang med henblik på en evaluering af de foreløbige resultater. Gudenå-komiteen har besluttet at indstille et projekt i oplandet til Hinge Sø og Alling Sø som en del af denne indsats. Projektet er omfattet af forslag til vandhandleplan for Silkeborg Kommune. Nærværende forundersøgelse skal belyse, om det er muligt at etablere et fosfor-vådområde i det på kortbilag 1 angivne område langs Mausing Møllebæk og Haurbæk i oplandet til Hinge Sø og Alling Sø med henblik på at opnå den forudsatte P-reduktion i vandplan-forslaget. Det er Silkeborg Kommunes vurdering, at hele indsatsen i henseende til omkostningseffektivitet, fremkommelighed, terræn og vandløb til rådighed med fordel kan lægges i oplandet til Hinge Sø, som har forbindelse til Alling Sø via Hinge Å. Tilførslen af fosfor til søerne nedbringes ved periodevis oversvømmelse af lavbundsarealer ved Mausing Møllebæk og Haurbæk (se figur 3.2). Det nordlige delområde er beliggende langs Haurbæk, på begge sider af Vinderslevholmsvej, lige før udløbet til Hinge Sø. Det sydvestlige delområde er beliggende ved Øde Møllebæk og Mausing Møllebæk, opstrøms Serup Skovvej, mens det sydøstlige delområde er beliggende nedstrøms Serup Skovvej ved Mausing Møllebæk, lige før udløbet til Hinge Sø. De tre vandløb er i dag alle mere eller mindre kanaliserede. Ved at skabe hyppigere oversvømmelser ved genslyngning af vandløbene og lokale bundhævninger kan fosfor fra vandløbene aflejres i engene. Områderne er desuden hårdt belastet med okker og det forventes, at en genslyngning vil reducere okkerudvaskningen ved at hæve grundvandsvandstanden i området. Desuden er der et stærkt ønske fra lodsejerne til en genslyngning i ådalen som forudsætning for anvendelsen af arealerne i projektområdet og oplevelsen af projektområdet i landskabet. 5

6 For at beskrive vandførings- og vandstandsforhold i området, og kunne foretage konkrete konsekvensvurderinger, herunder beregning af fosforfjernelsen, er der opstillet en kombineret vandløbs- og terrænmodel. Projekterne i de tre delområder medfører alle en reduktion af fosforbelastningen til Hinge Sø og Alling Sø. Det af staten fastsatte overordnede gennemsnitlige mål for effektiviteten af fosforvådområder er en fosforfjernelse på 20 kg P/ha på de arealer, der oversvømmes. Kriterierne for fosforvådområderne foreskriver, at der i særlige tilfælde kan fraviges fra kravet. Den samlede fosforfjernelse i Haurbæk (område nord) er beregnet til 110 kg P svarende til 6 kg P/ha. Hvis der udelukkende fokuseres på fosforfjernelsen (kg/ha), vurderes delområdet isoleret set at være mindre omkostningseffektivt, men der er andre væsentlige faktorer som græsning og nedbringelse i udvaskning af okker, der bør indgå ved den samlede vurdering. Den relativt lave effektivitet i dette område skyldes primært, at hele projektområdet ligger lavt i terræn, så et relativt stort areal vil blive påvirket af de projekterede ændringer i vandløbet. Fosforfjernelsen ved Mausing Møllebæk (område sydvest), er beregnet til kun at udgøre 4 kg P/ha/år. Dette skyldes, at muligheden for udbredelse af oversvømmelser i området er begrænset pga. lodsejerhensyn. Overordnet vurderes projektet derfor ikke at være omkostningseffektivt. Fosforfjernelsen i Mausing Møllebæk, (område sydøst) er samlet beregnet til at udgøre 453 kg P, svarende til 22 kg P/ha. Projektet i dette delområde vurderes derfor at være særdeles omkostningseffektivt. Samtidig forbedres de hydrologiske forhold, hvilket medvirker til en reduktion af okkerudvaskningen. De fysiske forhold i vandløbet vil også blive forbedret og dermed i sidste ende også de biologiske forhold. Analyser af jordbundsforholdene i alle tre områder viser en lav risiko for fosforfrigivelse ved hyppigere oversvømmelser af arealerne. Samlet set vurderes alle tre projekter fremadrettet at have en positiv effekt på områdets flora og fauna, og projekterne vil ikke påvirke internationale beskyttede naturområder eller bilag IV-arter negativt. 6

7 2 Indledning og baggrund Forslag til statslig vandplan for hovedvandopland Randers Fjord foreskriver, at Silkeborg Kommune skal reducere fosforbelastningen til Hinge Sø og Alling Sø med 580 kg P årligt ved etablering af fosforvådområder i oplandet. Staten regner med en effektivitet på 20 kg P/ha/år i vådområderne. Når effektiviteten på 20 kg P/ha/år lægges til grund, skal der etableres 29 ha vådområder i alt, fordelt med 20,1 ha vådområde i oplandet til Hinge Sø og 8,9 ha vådområde i oplandet til Alling Sø /3/. På denne baggrund har Silkeborg Kommune gennemført en screening og identificeret en række potentielle områder, som samlet forventes at opfylde vandplanforslagets krav. Disse områder indgår i vandoplandsplanen for Randers Fjord og er medtaget i forslag til vandhandleplan for Silkeborg Kommune Der er i vinteren gennemført en teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse, som skal belyse mulighederne for etablering af fosforvådområder i oplandet til Hinge Sø. Resultaterne af den ejendomsmæssige forundersøgelse beskrives i en selvstændig rapport. Nærværende rapport beskriver resultaterne af den tekniske forundersøgelse for etableringen af fosforvådområder i ådalen opstrøms Hinge Sø. De indledende undersøgelser omfatter tre delområder, der samlet udgør omkring 50 ha. Det er strategien at finde de mest optimale projektområder med hensyn til lodsejeropbakning og omkostningseffektivitet inden for dette bruttoområde. Den tekniske og den ejendomsmæssige forundersøgelse er udarbejdet af ALECTIA for Silkeborg Kommune. Nærværende rapport er opbygget således, at afsnit 3 beskriver de nuværende og historiske forhold i og omkring undersøgelsesområderne ved Hinge Sø. Afsnit 4 beskriver de projekterede løsningsforslag for projektet, mens afsnit 5 beskriver konsekvenserne af de forhold, som vurderes at være af betydning for projektets gennemførelse. Afslutningsvis giver afsnit 6 en samlet vurdering af realiseringsmulighederne af projekterne, samt økonomisk overslag for omkostningerne herved. Nedenstående tekstboks beskriver de 8 kriterier, som indgår i statens vurdering af områdernes egnethed som fremtidige fosforvådområder. 7

8 8

9 3 Eksisterende og historiske forhold Det følgende afsnit beskriver de nuværende og historiske forhold i og omkring undersøgelsesområderne ved Hinge Sø. Figur 3-1. Udsigt over projektområdet øst for Serup Skovvej ved Øde og Mausing Møllebæk. 3.1 Områdebeskrivelse Hinge Ådal er beliggende ca. 3 km syd/sydøst for Kjellerup og umiddelbart sydvest for Hinge Sø (Figur 3-1). I nærværende projekt arbejdes der med tre separate undersøgelsesområder, der alle er placeret på de lavtliggende engarealer i Hinge Ådal. Udbredelsen af de tre undersøgelsesområder defineres overordnet af de topografiske forhold i ådalen. Det nordlige område er beliggende ved Haurbæk. Området gennemskæres af en vej, men det behandles som et område. Det sydvestlige område ligger ved Øde Møllebæk og Mausing Møllebæk, og det sydøstlige område er beliggende ved Mausing Møllebæk (se Figur 3-1). Figur 3-2. Oversigtskort over de tre undersøgelsesområders placering ved Hinge Sø (blåt). 9

10 3.2 Udviklingshistorie På det historiske kort fra perioden (Figur 3-3) fremgår, at projektområderne allerede på dette tidspunkt er forsøgt afvandet ved hjælp af et omfattende netværk af drængrøfter i engene. Ligeledes fremgår det, at Mausing Møllebæk (angivet som Alling Å på kortet) og Haurbæk er overvejende kanaliserede indenfor projektområderne. Afvandingen har muliggjort opdyrkning af arealerne. Ved en gennemgang af luftfotos fra 1950erne fremgår det, at dyrkningen tidligere har været overvejende intensiv, men at den de seneste årtier primært har været af ekstensiv karakter, med høslæt og afgræsning. Om vinteren har dele af engene nærmest vandløbene sandsynligvis været oversvømmet. Det ses desuden, at de mest ånære arealer ved udløbene i Hinge Sø, med tiden, er groet til i krat og skov. Dette blev også bekræftet under besigtigelse af området. Figur 3-3. Historisk kort af projektområdet fra perioden Jordbund og geologi Hinge Sø er beliggende i bunden af Hinge Ådal - en tunneldal, der løber fra Nørre Knudstrup i vest til Grønbæk i øst. Tunneldalen er sandsynligvis dannet under seneste istid (Weichsel), hvor strømmende smeltevand har eroderet sig ned i underlaget og skabt den karakteristiske ådal. Tunneldalen udgør en sidedal til den nuværende Gudenådal og omfatter, foruden Hinge Sø, også Alling Sø. Siderne i tunneldalen består af meter høje terrasseskrænter og fremstår nærmest parallelle på visse strækninger /7/. 10

11 Jordbundens øvre lag består udelukkende af organisk jord (humus/tørv) indenfor undersøgelsesområderne. De højere beliggende arealer i det nære opland til ådalen består overvejende af lerblandet sandjord og områder af grovsandet jord. 3.4 Terræn Silkeborg Kommune har leveret en digital højdemodel (Blominfo) med en opløsning på 1,6 x 1,6 meter. Den digitale terrænmodel er benyttet ved opstillingen af den numeriske model (hydrologiske og hydrauliske konsekvensberegninger), samt til verifikation af brinkkoter i vandløbene. Det skal her bemærkes, at den digitale terrænmodel viser koten på jordoverfladen, eller koten på det frie vandspejl i de områder, hvor der er vand på terræn. Figur 3-4 viser den benyttede digitale højdemodel for Hinge Ådal med angivelse af de tre undersøgelsesområder. Figur 3-4. Terrænforhold i ådalen ved Hinge sø og undersøgelsesområderne. Blå farve viser områder der ligger relativt lavt (kote 13 m) mens rødlige områder ligger relativt højt (kote 107 m). 3.5 Hydrologiske forhold Følgende afsnit giver en kort beskrivelse af vandløbene i projektområdet og tager udgangspunkt i tilgængelige regulativdata. 11

12 3.5.1 Vandløbsforhold Nedenfor gives en overordnet beskrivelse af de tre vandløb i projektområderne samt de hydrologiske forhold i det laterale opland. Vandløbene er omfattet af følgende regulativer, der beskriver og fastsætter vandløbenes skikkelse og øvrige forhold. -Regulativ for Haurbæk er vedtaget af Kjellerup Kommune i december Regulativ for Øde Møllebæk er vedtaget af Kjellerup Kommune i juni Regulativ for Mausing Møllebæk er vedtaget af Kjellerup Kommune i juni Haurbæk Den regulativmæssige længde af Haurbæk udgør 2448 m, hvoraf en kortere ukendt strækning er rørlagt. Haurbæk løber gennem det nordlige undersøgelsesområde over en strækning på cirka 600 m, hvorefter den løber under Vinderslevholmvej inden udløbet i Hinge Sø. Bunden er overvejende blød og moseagtig, og er uegnet for fisk, dog primært pga. omfattende okkerbelastning. Dette er i overensstemmelse med observationerne gjort under besigtigelsen (Figur 3-5). Figur 3-5. Billede fra feltbesigtigelse på arealerne ved Haurbæk der tydeligt viser okkerpåvirkningen i området Øde Møllebæk Øde Møllebæks regulativmæssige længde udgør 3477 meter. Af disse er cirka 400 m beliggende indenfor det sydvestlige undersøgelsesområde. Øde Møllebæk løber sammen med Mausing Møllebæk umiddelbart efter Serup Skovvej mellem det sydvestlige og sydøstlige projektområde. Vandløbet har et flot forløb med gruset/stenet bund og god strøm, men er påvirket med okker. 12

13 Ifølge den seneste udsætningsplan for Øde Møllebæk udsættes både ½-års og 1-års ørredyngel i vandløbet /11/ Mausing Møllebæk Den samlede regulativmæssige længde af vandløbet, fra udspring til udløb i Hinge Sø, er opmålt til 3417 m, hvoraf cirka 1100 meter er beliggende indenfor de to sydlige undersøgelsesområder. Mausing Møllebæk løber ud i Hinge Sø omkring 300 m øst for det sydøstlige undersøgelsesområde. Vandløbsstrækningen er reguleret og består overvejende af sandbund og forholdsvis ringe fysisk variation. Historisk set er Mausing Møllebæk blevet hårdt vedligeholdt, hvor bund og brinker er skåret helt ned. Ved besigtigelserne tyder det dog på, at dette ikke længere er tilfældet. Mausing Møllebæk vurderes som fysisk velegnet for ørred, da der er en god vandstrøm og gode standpladser på hele forløbet. Ifølge den seneste udsætningsplan for Mausing Møllebæk udsættes der 1-års ørredyngel /11/. Den nedre del, inden udløbet i Hinge Sø, er belastet med okker Vandføring Til opsætning af vandløbsmodellen er der anvendt data fra en målestation i hhv. Mausing Møllebæk og Haurbæk. Begge målestationer har logget daglige vandføringer i perioden 1/ til 31/ I Haurbæk er den anvendte målestation (stationsnr ) placeret umiddelbart nedstrøms Vinderslevholmvej, mens den anvendte målestation i Mausing Møllebæk er placeret ca. 80 meter nedstrøms tilløbet fra Øde Møllebæk. I Haurbæk er vandføringsdata direkte implementeret i vandløbsmodellen mens data fra målestationen i Mausing Møllebæk er blevet fordelt ud på hhv. Mausing og Øde Møllebæk. Denne fordeling er beregnet på baggrund af en oplandsvægtning samt forholdet mellem to simultane vandføringsmålinger umiddelbart før sammenløbet af de to vandløb. Ud fra målestationsdata er der direkte beregnet en sommermedian vandføring for hele tidsserien. Sommerperioden løber fra primo maj til ultimo oktober, hvilket ca. svarer til afgræsningssæsonen for kvæg. Ved hjælp af tidsserieanalyse beregnes en vandføring svarende til en 1 og 10 års makshændelse, der skal forstås som den maksimale afstrømning, man statistisk set vil opleve hhv. én gang årligt og én gang hvert 10. år (Tabel 3-1). 13

14 Tabel 3-1. Karakteristiske vandføringer i hhv. Mausing Møllebæk, Øde Møllebæk og Haurbæk. Vandløb Periode Vandføring (l/s) Sommermedian (1. maj-31. okt.) 179 Mausing Møllebæk 1 års hændelse års hændelse 1460 Sommermedian (1. maj-31. okt.) 130 Øde Møllebæk 1 års hændelse års hændelse 1057 Sommermedian (1. maj-31. okt.) 58 Haurbæk 1 års hændelse års hændelse Stoftransport Som beskrevet indledningsvist, er hovedformålet med nærværende projekt at begrænse fosforbelastningen af Hinge Sø og Alling Sø. I dette afsnit beregnes den nuværende transport gennem området - dette med henblik på at konsekvensvurdere effekten af tiltagene i nærværende projekt Fosfor Silkeborg Kommune skal etablere vådområder til fjernelse af fosfor i oplandet til henholdsvis Hinge Sø (20,1 ha) og Alling Sø (8,9 ha). Kommunen har vurderet, at det ikke er muligt at etablere et vådområde af den nødvendige størrelse ved Alling Sø. Derfor er hele vådområdeindsatsen lagt i oplandet til Hinge Sø. Silkeborg Kommune har i den forbindelse været i dialog med Naturstyrelsen Aarhus for at belyse, hvilke konsekvenser der er ved at allokere fosforindsatsen fra Alling Sø til oplandet for Hinge Sø. Naturstyrelsen vurderer, på baggrund af den nuværende fosforretention i Hinge Sø, at der skal kompenseres med yderligere 0,8 ha ekstra fosforvådområde ud over de 8,9 ha, der er fremsat for Alling Sø i forslaget til vandplanen. Den samlede vådområdeindsats er derfor 29,8 ha opstrøms Hinge Sø (20,1 ha + 8,9 ha + 0,8 ha), hvilket samlet udgør en potentiel reduktion af fosforbelastningen til de to søer med 596 kg P årligt. For yderligere specificering, se screeningsnotat /14/. Det specifikke indsatskrav til fosforfjernelsen ved etablering af vådområder fremgår af tabellen nedenfor. 14

15 Tabel 3-2. Baggrundsdata samt indsatsbehov for de to søer (/3/). Sø Søareal (ha) Opland Total (ha) Belastning (Ton P/år) Baseline 2015 Samlet indsatsbehov for Indsatsbehov (%) Indsatsbehov P-vådområde (ha) / (kg P)* målopfyldelse (Ton P/år) Alling ,120 1, ,7** / 194 Sø Hinge ,394 0, ,1 / 402 Sø Total ,514 1,784-29,8 / 596 *I beregningerne af effektiviteten, er der regnet med en deponering på 1 kg P/ha og skabelse af oversvømmelser 20 dage/ha om året /8/. **Korrigeret indsats (8,9 ha + 0,8 ha) Projektområderne ligger opstrøms Hinge Sø, og har deloplande på hhv ha (Mausing Møllebæk/Øde Møllebæk) og 313 ha (Haurbæk), som samlet udgør omkring 57 % af det totale opland til Hinge Sø (5380 ha). Det vurderes, ud fra lokalkendskab til dyrkningspraksis og afvanding i oplandet, at den reelle fosforbelastning til projektområdet er noget større end en simpel beregning, ud fra oplandsstørrelsen, ville angive. Det antages derfor, at belastningen fra oplandet udgør 70 % af den totale belastning, hvilket svarer til 1676 kg P. Fosforvådområder etableres primært med henblik på at tilbageholde den partikelbundne fosfor i vandløbet, hvor det generelt kan antages, at omkring 50 % af den totale fosformængde i vandløbene udgøres af partikelbundet fosfor. Dette betyder, at der årligt, teoretisk set, tilføres 838 kg partikelbundet fosfor fra oplandene til Haurbæk, Øde Møllebæk og Mausing Møllebæk til Hinge Sø, og som potentielt kan tilbageholdes ved etablering af fosforvådområderne. På baggrund af vandføringerne vurderes det at ca. 80% af fosforen transporteres i Mausing Møllebæk og Øde Møllebæk, og 20% transporteres i Haurbæk. I beregningerne ovenfor er anvendt værdier for Baseline 2015 (vandplan-forslaget), der beskriver den forventede belastning i I disse er medregnet den forventede reduktion af fosforbelastningen fra kommende tiltag frem til 2015, hvorfor den nuværende belastning forventes at ligge højere. Det forventes, at der i både Hinge Sø og Alling Sø forekommer en stor intern belastning med fosfor i søsedimentet, som følge af den historiske tilførsel fra landbrug og spildevand. Denne fosforpulje kan over en længere periode frigives til vandsøjlen og medføre højere P-koncentrationer end forventet ud fra den nuværende belastningsgrad og kan medvirke til, at søerne ikke når målopfyldelsen inden 2015 /3/. 15

16 Projektområderne er periodevis våde i dag, delvist fra oversvømmelser og delvist fra trykvand og overfladevand fra oplandet. Overfladeafstrømning udgør generelt en stor kilde til fosforbelastningen af søer, da store mængder partikulært materiale herved kan transporteres til vandløb og søer. Især arealerne syd for Vinderslevholmvej ved Serup Skovvej er belastet af overfladeafstrømning og erosion. En lodsejer beretter om meterdybe render på over 100 meter på marken, som følge af erosion. For at reducere overfladeafstrømning og erosion på markerne i området, er der bl.a. etableret en faskine ved Vinderslevholmvej. Ydermere arbejder Silkeborg Kommune på en løsning mod overfladeafstrømning og erosion på markerne tæt på Serup Skovvej. Det vurderes, at overfladeafstrømningen skyldes en ændret arealanvendelse og ændringer i afledningen af vandet i oplandet. En kubikmeter jord indeholder i gennemsnit 0,79 kg fosfor /15/. Overfladeafstrømningen fra de nordlige arealer ved Serup Skovvej vurderes, på denne baggrund, at transportere mindst 119 kg P til søen, hvilket svarer til tre erosionsriller på 0,5 m 3 * 100 m. Dette vurderes at være et forsigtigt bud ud fra hvad lodsejerne kan oplyse omkring erosion Kvælstof Projektområderne består hovedsagligt af græsarealer med varierende udbytte, men, som nævnt i 3.7, er størstedelen af oplandet omdriftsjord, hvorfra der sker en udvaskning af kvælstof til projektområderne i Hinge Ådal. Det er i vandplan-forslaget estimeret, at den arealspecifikke afstrømning til Hinge Sø udgør omkring 17,5 kg N/ha/år /3/. Med et afstrømningsopland på 3056 ha til projektområderne, vil den totale belastning med kvælstof udgøre kg N/år. Varierede hydrologiske forhold på lavbundsarealer skaber optimale forhold for kvælstoffjernelse fra systemet. Øget oversvømmelse af de ånære lavbundsarealer i projektområdet vil derfor være af stor betydning for den fremtidige kvælstoffjernelse i systemet Jern og Okker Den røde okker, der forekommer i visse åer og bække, stammer fra mineralet pyrit som findes naturligt i jorden. Pyrit er en kemisk forbindelse af jern og svovl (FeS 2 ), der under iltfrie forhold kan ligge uforandret i jorden i tusinder af år. Ved dræning af lavbundsarealer vil de øvre dele af jordsøjlen blive iltet. Når pyrit iltes kan det medføre en udvaskning af jernforbindelserne på opløst form, hvilket er giftigt og kan medføre direkte skade på smådyr og planter. Jernforbindelserne vil forblive opløst, så længe vandets ph er sur. Ved neutral ph vil jernet udfældes som rødligt okker. Okker er ikke direkte giftig, men kan medføre indirekte skade ved dannelse af belægninger på overflader, som herved begrænser lystilgængeligheden for vandplanter eller forhindrer tilstrækkelig ilttilførsel til ørredæg og vandløbsinvertebrater. 16

17 For at vurdere risikoen for okkerudvaskning fra lavbundsarealer, er der på landsplan lavet en okkerkortlægning, som arbejder med fire risikoklasser baseret på jordens indhold af pyrit. Okkerklasse I beskriver områder, hvor der er stor risiko for okkerudvaskning, mens klasse II, III og IV beskriver områder med hhv. middel, lille og ingen risiko. Hele projektområdet og den omkringliggende ådal er i risikoklassificeringen bestemt til okkerklasse II med middel risiko for okkerudledning (Figur 3-6). Observationer gjort under feltbesigtigelsen tyder dog på, at der er lokalt er stor forskel på graden af okkerbelastning ved de tre undersøgelsesområder. Nogle steder er jordbunden meget rød af okker se figur i afsnit Der er ikke indsatskrav om okkerreducerende tiltag i Mausing Møllebæk, Øde Møllebæk og Haurbæk. Det vurderes at, der på sig vil skulle gøres en indsats mod okker i områderne for at sikre god økologisk tilstand i vandløbene. Figur 3-6. Kort over okkerklassificeringen i Hinge Ådal og det nære opland. 3.7 Nuværende arealanvendelse Ved gennemgang af tilgængelige data fra AIS ses, at størstedelen af det laterale opland til projektområderne i Hinge Ådal overvejende består af landbrugsarealer med forskellige typer afgrøder, samt mindre arealer af skov, befæstede områder, naturområder og søer. Selve projektområderne består primært af mere eller mindre permanente græsarealer, hvor der foretages høslæt eller afgrænsning. Dette er i overensstemmelse med observationerne gjort under besigtigelsen. 17

18 3.8 Planforhold I nærværende afsnit gives en oversigt over eksisterende planudpegninger, beskyttelseslinjer og beskyttet natur, der er af betydning for gennemførelse af projektet Forslag til Vandplan Den nuværende økologiske tilstand i Hinge Sø er vurderet til at være ringe, mens Alling Sø er vurderet til dårlig. For at forbedre den økologiske tilstand i Hinge Sø og Alling Sø kræves en reduktion af den diffuse tilførsel af fosfor. Placering af fosforvådområder opstrøms søerne er derfor et potentielt virkemiddel til at imødekomme den ønskede reduktion. Det vurderes dog, at der i både Hinge Sø og Alling Sø forekommer en stor intern belastning med fosfor i søsedimentet, som følge af den historiske tilførsel fra landbrug og spildevand. Denne fosforpulje kan over en længere periode frigives til vandsøjlen og medføre højere koncentrationer af fosfor end forventet ud fra den nuværende belastningsgrad. Dette medvirker, at søerne ikke når målopfyldelsen inden 2015 /3/. De specifikke indsatskrav til fosforvådområder for de to søer kan ses i afsnit Indsatsbehovet for Hinge Sø i vandplan-forslaget udgør en reduktion af den eksterne belastning af fosfor med 665 kg P/år, hvilket svarer til 28 % af dem samlede belastning på 2394 kg P/år (Baseline 2015). For Alling Sø er indsatsbehovet vurderet til at udgøre 1119 kg P/år, hvilket svarer til 22 % af den samlede belastning på 5120 kg P/år (Baseline 2015) Kommuneplan I den gældende kommuneplan for Silkeborg Kommune er lavet følgende udpegninger for undersøgelsesområderne: Naturområde Muligt naturområde Spredningskorridor for dyr Lavbundsområde Område, hvor skovrejsning er uønsket Område af særlig landskabelig interesse Område af særlig geologisk interesse Kvælstoffølsomt område Område af særlig landskabelig interesse De overordnede mål for lavbunds- og naturområder i Silkeborg Kommune omfatter bl.a. ekstensivering og genskabning af naturområder/habitater, næringsstoffjernelse fra dræn og vandløb, samt en mindsket udledning af CO 2 ved genskabelse af naturlige hydrologiske forhold. 18

19 Etablering af vådområder i området vil derfor være i overensstemmelse med målene i kommuneplanen for Silkeborg Kommune Beskyttelseslinjer Hinge Sø og Mausing Møllebæk er omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjer, mens større dele af både det nordlige og de sydlige projektområder er omfattet af skovbeskyttelseslinjer. Disse vil dog ikke behandles yderligere, da etablering af vådområder ikke er i konflikt med disse beskyttelser International naturbeskyttelse Der er ingen internationale naturbeskyttelsesområder i umiddelbar nærhed af projektområdet. Projektområdets vandløb, og søerne nedstrøms, løber via Alling Å ud i Gudenåen umiddelbart sydøst for Kongensbro, der på denne strækning er udpeget som Natura 2000-område, EFhabitatområde (H45, Gudenå og Gjern Bakker). En reduktion af næringsstoftransporten i vandoplandet til habitatområdet vurderes derfor, at være en positiv sideeffekt ved etableringen af vådområderne i nærværende projekt Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter EU-medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor eller udenfor et af de udpegede habitatområder. Arterne på Habitatdirektivets bilag IV er ligeledes beskyttet efter 29 a i naturbeskyttelsesloven, hvor de kaldes bilag 3 arter. De danske arter er nævnt og beskrevet i bl.a. Søgaard & Asferg (2007)/9/. Arter omfattet af beskyttelsen må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngle- eller rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. Med udgangspunkt i Søgaard & Asferg (2007) er der muligvis forekomst af flere arter af flagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø i nærheden af projektområdet. Pattedyr De fleste arter af flagermus bruger ofte forskellige lokaliteter til at yngle, jage, raste og dvale. Der er stor forskel på aktionsradius mellem de forskellige arter af flagermus, hvor nogle jager over store afstande, mens andre er mere stationære og forbliver tæt på yngle- og rasteområder. Det kan derfor være vanskeligt at udelukke eller bekræfte en specifik arts tilstedeværelse på lokaliteten uden en decideret undersøgelse som basis. Odder findes langs vandløb og ved søer af høj kvalitet, og især i søer med store rørskovsområder. I Danmark findes odderen primært i Jylland, hvor Gudenåen udgør et af de vigtigste systemer. 19

20 Tidligere var bestanden begrænset til få hundrede individer i det nordvestlige Jylland, men den seneste overvågning fra 2004 viser, at odderen nu findes i alle større vandløbssystemer i hele Jylland, herunder også i oplandet til Hinge Sø. Tætheden af odder er oftest lav, da et enkelt par kræver et forholdsvis stort habitatområde - ofte mere end 10 km langs et vandløb, der fungerer som både yngle- og rasteområde. Der er under tidligere besigtigelser observeret spor fra odder ved Mausing Møllebæk /6/. Bæklampret Der er observeret bæklampret i Mausing Møllebæk. Bæklampretten hører til dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at have en rund sugemund. Bæklampret har en åleagtig krop, og den bliver omkring cm lang. Bæklampretten er omfattet af habitatdirektivets bilag II. Bæklampret er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. Om foråret søger bæklampretten op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand. Det er vigtigt, at bunden, hvor gydningen finder sted, består af sand mellem større sten. Krybdyr og padder Markfirben findes ligeledes i størstedelen af Danmark, og kræver habitater med solvendte skråninger, veldrænet jord og sparsom bevoksning for at opnå en succesfuld livscyklus. Rasteområdet om vinteren skal ligeledes være veldrænet og med hurtig opvarmning i for- og efteråret. Stor vandsalamander findes i størstedelen af Danmark, hvor den er tilknyttet solrige og klare vandhuller af forskellig størrelse, men primært, hvor der ikke er en permanent tilstedeværelse af fisk. Efter larvestadiet opholder de unge individer sig på land i umiddelbar nærhed af vandhullet, hvor sten og døde træstammer yder optimale levebetingelser. Både unge og voksne individer overvintrer i frostfrie områder på land. Spidssnudet frø er den mest almindelige paddeart i Danmark, og findes i størstedelen af landet, hvor den findes i en bred række af vådområder fra våde enge til større søer med kantvegetation. Som udgangspunkt kan man derfor forvente en tilstedeværelse af spidssnudet frø, hvis der i området findes mindre vandhuller uden fisk, og med tilstødende eng og moseområder. Tilstedeværelsen af fisk udgør en stor trussel mod larverne, og det er derfor vigtigt med optimale gemmesteder nær brinken for at øge larvernes overlevelsesrate områder og beskyttede områder Størstedelen af arealerne indenfor de tre undersøgelsesområderne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordelt primært på eng, med mindre arealer af mose (Figur 3-7). Hinge Sø, og de tre vandløb er ligeledes omfattet af naturbeskyttelsen. 20

21 Silkeborg Kommune har udarbejdet en naturkvalitetsplan, der overordnet har til formål at sikre naturkvaliteten i de 3-beskyttede områder. Ifølge naturkvalitetsplanen er alle de beskyttede arealer inden for undersøgelsesområderne vurderet til en B-målsætning, hvor der kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. Det er desuden gældende, at kommunen vil forsøge at kanalisere statsog EU-midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen. Der er jævnligt foretaget botaniske besigtigelser indenfor undersøgelsesområdet mellem Serup Skovvej og Hinge Sø (sydøst). Undersøgelsesområdet dækker primært naturtypen eng, men også mindre dele af mose i områdets sydlige og vestlige del. Selvom der har været, og stadig findes, en række stjernearter indenfor området, er det generelt vurderet, at naturkvaliteten i ådalen er faldende. Dette skyldes primært påvirkning med næringsstofholdigt vand fra vandløb og opland og at området domineres af næringstolerante arter som pil og stor nælde. De mest værdifulde lokaliteter findes i udkanten af ådalen, hvor flere væld udspringer. Her er der tidligere registreret en god bestand af engblomme, men ved seneste besigtigelse i 2012 blev der kun fundet ét enkelt individ /6/. Der findes dog besigtigelser af ældre dato, der imidlertid vurderer tilstandsklassen i enkelte af engområderne i projektområdet til II (god). Undersøgelsesområdet vest for Serup Skovvej (sydvest) omfatter kun naturtypen eng. Der er forefindes enkelte besigtigelser af nyere dato, der viser, at dette projektområde ligeledes domineres af næringsrige arter som eksempelvis tagrør, pil, flere arter af tidsel og høje græsarter. Der er dog observeret enkelte stjernearter i området. Den nuværende naturtilstand i området blev vurderet ved samme feltbesigtigelse som de sydøstlige områder, og vurderes ligeledes til tilstand IV (ringe). Det nordlige undersøgelsesområde ved Haurbæk dækker ligeledes primært over naturtypen eng, men indeholder også et større område med mose i områdets sydvestlige del. Området har, ligesom de to ovenfornævnte områder, en tilstedeværelse af arter kendetegnet ved næringsrige forhold, som eksempelvis agertidsel, almindelig kvik og burresnerre. Ligeledes er der dog fundet enkelte stjernearter i området. De seneste besigtigelser fra området vurderer generelt områdets naturtilstand til III (moderat). 21

22 Figur 3-7. Oversigt over undersøgelsesområderne og beskyttede naturtyper Vandløbsbiologi Som nævnt i afsnit lever den økologiske tilstand i vandløbene, udtrykt ved DVFI, ikke op til kravene om god økologisk tilstand. Det er dog med undtagelse af Mausing Møllebæk på strækningen indenfor det sydvestlige projektområde, hvor den nuværende tilstand opfylder målsætningen. De fysiske forhold i Mausing Møllebæk og Øde Møllebæk vurderes til at være af så god kvalitet for ørred, at der i begge vandløb årligt udsættes ørredyngel, jævnfør den seneste udsætningsplan for vandløbene /11/ Øvrig fauna Der foreligger ikke en konkret gennemgang af den øvrige fauna i området, men denne vurderes til at være rig og varieret, med bl.a. en lang række fugle i tilknytning til ådalen, samt ved Hinge Sø og Alling Sø. Der er observeret spor efter odder ved Mausing Møllebæk ved tidligere besigtigelser /6/. 22

23 3.8.9 Friluftsliv Hinge Sø har i mange år været en velbesøgt badesø, og på nordsiden ligger Hinge Søbad. Løbende belastning med næringsstoffer har gjort, at der i sommerperioden ofte forekommer opblomstringer med blågrønne alger. Søen anvendes desuden til sejlads og fiskeri, og der drives jagt i området. 3.9 Tekniske anlæg Veje og broer Haurbæk, områder nord Umiddelbart nord for Haurbæk løber en markvej, som løber centralt gennem undersøgelsesområdet på nordsiden af vandløbet og skal flyttes ved gennemførsel af projektet. Undersøgelsesområdet gennemskæres desuden af den asfalterede Vinderslevholmvej. Haurbæk er før under vejen i et rør (Ø 60). Mausing Møllebæk, område sydvest og sydøst Det sydvestlige undersøgelsesområde afgrænses mod vest af Viborgvej (Hovedvej) og Serup Skovvej deler de to sydlige projektområder. Mausing Møllebæk er ført under Serup Skovvej ved en bro med vandslug på 250 cm *150 cm. Øde Møllebæk er ført i rør under vejen ved en bro med vandslug på 200 cm *100 cm. Der er en underføring af Øde Møllebæk (Ø60) ved en markoverkørsel øst for Serup Skovvej før vandløbet føres sammen med Mausing Møllebæk (nuværende situation). Ved besigtigelse i februar, 2013 blev det observeret, at røret er underdimensioneret i forhold til vinterafstrømningen, hvilket lokalt kan medvirke til opstuvninger af vand (Figur 3-8). Figur 3-8. Underdimensioneret rørunderføring under markvej (Øde Møllebæk) Dræningsanlæg Der er oplysninger om dræningssager i undersøgelsesområderne (Figur 3-9). Lodsejere i området oplyser, at der er foretaget dræning i området i perioden efter anden verdenskrig. Der er oplysninger om at der fra det sydvestlige fra matrikel 1a, Ny Vinderslevholm, Vinderslev, er ført en 23

24 drænledning på tværs under Serup Skovvej og under Øde Møllebæk til Mausing Møllebæk i det sydøstlige område for at skabe tilstrækkeligt fald til dræningen. Andre dræn i området er ført mere direkte til vandløbet. En lodsejer oplyser at der er en faskine umiddelbart syd for Vinderslevholmvej ved matrikel 1s, Ny Vinderslevgård, Vinderslev. Den er etableret for at undgå rille erosion på marken fra overfladevand og trykvand. Faskinen er placeret uden for afgrænsningen af projektområdet. Figur 3-9. Kort med angivelse af dræningssager i undersøgelsesområderne Bygninger Der er ikke registreret bygninger indenfor undersøgelsesområderne. Umiddelbart øst for projektområdet ved Haurbæk og Vinderslevholmvej ligger en transformatorstation, der under besigtigelse i januar var mere eller mindre omgivet af vand (Figur 3-10). 24

25 Figur Transformatorstationens placering ved Haurbæk området langs Vinderslevholmvej Ledninger Det forventes, at der findes ledninger ved alle asfalterede veje i områderne. Der foreligger ikke oplysninger fra lodsejerne om ledninger i områderne. Der bør indhentes ledningsoplysninger i forbindelse med eventuel detailprojektering Boringer Der er ikke registreret boringer indenfor undersøgelsesområderne (arealinfo) og dermed behandles en evt. påvirkning af grundvandet ikke yderligere i denne rapport Fredninger og kulturhistorie Ifølge arealinfo.dk findes der ikke fredninger indenfor undersøgelsesområderne. Der er rettet henvendelse til Silkeborg Museum med henblik på at få en vurdering af projektets påvirkning af eventuelle fortidsminder indenfor undersøgelsesområdet. Museet oplyser, at der findes registrerede fortidsminder i nærhed af undersøgelsesområderne, men ikke indenfor. Det drejer sig om fund af en dyrefælde af træ i den vestlige del af Vesterkær. Der er også oplysninger om fund af jernudvindingsslagger ved Hinge Søfald. Der er desuden gjort fund af træstolper fra et formodet vej- eller broanlæg på nærliggende engarealer. På begge sider af dalen omkring Mausing Møllebæk er der registreret en del fortidsminder i form af gravhøje, agersystemer og hulveje. Der er dog ikke registreret fund i selve dalen. 25

26 Disse registreringer viser, at området har været beboet og udnyttet fra oldtiden og frem til nyere tid. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i forbindelse med gravearbejde i engen kan fremkomme enkeltfund samt stenalderbopladser, vej-, bro- og vandmølleanlæg mm., der kan være beskyttet efter museumslovens bestemmelser. Silkeborg Museum oplyser, at der enten kan foretages en prøvegravning i området eller en løbende overvågning af gravearbejdet for at sikre eventuelle forhistoriske værdier i at blive tabt. Begge fremgangsmåder vil medføre udgifter, som bygherre (Silkeborg Kommune) skal dække, såfremt området er over 5000 kvadratmeter stort. Silkeborg Museum anbefaler umiddelbart en løbende overvågning af gravearbejdet. 4 Projektforslag For at mindske fosforbelastningen til Hinge Sø og Alling Sø planlægges etablering af fosforvådområder langs vandløbene opstrøms Hinge Sø. Foruden fosforproblematikken har de projekterede tiltag i projektforslaget også fokus på lodsejerønskerne for ådalen og de okkerproblemer der er i området. Den ejendomsmæssige forundersøgelse har givet et grundigt kendskab til lodsejernes ønsker til området. Der er mange rekreative interesse i området og stor fokus på de landskabelige elementer i et projekt i ådalen. Flere af de involverede lodsejere har udtrykt at, en betingelse for at indgå frivilligt i et vådområdeprojekt i ådalen er at ådalen genetaberes som i gamle dage hvor åen var slynget og området blev afgræsset. 4.1 Projekterede tiltag Der findes en række forskellige tiltag, som kan medvirke til hyppigere oversvømmelser af de vandløbsnære arealer (f.eks. genslyngning af vandløbsprofil og bundhævning mm.). For at imødekomme lodsejernes primære ønsker til ådalen er der i dette projekt valgt at skabe hyppigere oversvømmelser ved hjælp af genslyngning og stedvis bundhævninger i form af styg. Princippet ved genslyngning af et kanaliseret vandløb er, at faldet i højdekoten afvikles over en længere afstand, hvilket resulterer i en lavere hældning på vandløbsbunden i det nye genslyngede forløb. Den lavere hældning vil bevirke, at vandet vil løbe langsommere og dermed stuve mere op ved stor vandføringer. Dermed skabes hyppigere og større oversvømmelser ved store vandføringer. De stedvise bundhævninger (styg) vil yderligere øge opstuvningen og oversvømmelsen i området ved store vandføringer samt skabe bedre biologiske forhold. Hvis der ses bort fra lodsejernes ønsker og krav til genslyngning, og man valgte at arbejde med et projekt, hvor oversvømmelserne kun skabes ved bundhævninger, vil det have følgende konsekvenser i forholdt til det valgte projektforslag. En genslyngning kræver at mere jord skal håndteres og dermed er et alternativt scenarie udelukkende med bundhævning forholdsvis billigere. Man undgår dog ikke at forlægge dele af vandløbet da en matrikel skal holdes fri for oversvømmelser. 26

27 Et scenarie udelukkende med bundhævning vil give flere oversvømmelsesdage af arealer tæt på vandløbet men ikke skabe den samme arealmæssige oversvømmelse til deponering af fosfor og dermed en mindre fosforfjernelse. Et scenarie udelukkende med bundhævning vil ikke skabe lige så stor udbredelse af vandmættede jordforhold og derfor ikke en tilsvarende positiv effekt på okkerudvaskningen som genslyngning. På baggrund af lodsejertilkendegivelserne kan et projekt baseret alene på bundhævning ikke anbefales. 4.2 Modellering og beregninger Indledningsvis er der opsat en hydrologisk model for de to områder. Modellen har til formål at beskrive de nuværende hydrologiske processer i området samt at tilvejebringe viden om, hvorledes de projekterede tiltag vil påvirke hydrologien. Modellen skal derfor både kunne beskrive vandstandsændringer i vandløbet og på terrænet. Der er derfor opsat en kombineret vandløbs- og terrænmodel til at løse opgaven. Vandløbsmodelleringen er foretaget med modelværktøjet Mike 11. Modellen er baseret på seneste vandløbsopmåling samt vandføringsdata fra en nedstrøms målestation (Stationsnr og 21.77). Terrænmodellen er baseret på Blominfo s digitale 1,6 m højdemodel. Anvendelse af MIKE 11 som modelværktøj for vandløbsmodellen giver mulighed for at beskrive strukturelle og tidsmæssige variationer fyldestgørende med henblik på etablering af P- vådområder. MIKE 11 giver en detaljeret beskrivelse af de hydrodynamiske forhold, som anvendes til udformning af konsekvenskort og til opgørelse af oversvømmelseshyppighed og -omfang. Vandløbsmodellen er koblet med terrænmodellen for at beregne vandstand i vandløbet samt den horisontale udbredelse af oversvømmelser, når vandstanden i vandløbene resulterer i vand på terræn. Denne kobling er nødvendig for at sikre en model uden vandbalancefejl i de situationer, hvor vandløbet løber over sine breder. Den kombinerede model giver følgende resultaterne til den videre konsekvensvurdering: Udbredelse af vand på terræn ved forskellige vandføringer. Afvandingsforhold til konsekvensvurdering af den fremtidige arealanvendelse. Hyppighed og omfang af oversvømmelser Nuværende forhold Udgangspunktet for at beregne og konsekvensvurdere de projekterede tiltag er en grundig beskrivelse af de nuværende hydrologiske forhold. Denne beskrivelse kaldes 0 scenariet. Dette scenarie danner grundlaget for konsekvensvurderingen af de øvrige tiltag/projektforslag. 27

28 0 scenariet er opstillet på baggrund af tilgængelige data, en feltinspektion, samt flere samtaler med lodsejere i området Projektscenarie Der er indledningsvis kørt en række modelscenarier, med henblik på at finde det mest optimale projekttiltag i området. De tre vandløb er i dag alle mere eller mindre kanaliserede, hvorfor det forekommer oplagt at skabe hyppigere oversvømmelser ved hjælp af genslyngning af vandløbene. Områderne er desuden hårdt belastet med okker og det forventes, at en genslyngning som en sidegevinst også vil reducere okkerudvaskningen ved at hæve grundvandsvandstanden i området. I det sydvestlige projektområde ved Mausing Møllebæk, er der arbejdet med et scenarie hvor Øde Møllebæk føres sammen med Mausing Møllebæk ca. 150 meter nedstrøms underføringen ved Kjellerupvej. Den resterende del af Mausing Møllebæk er blevet genslynget og faldet mellem broen ved Serup Skovvej og Hinge Sø er blevet jævnt fordelt. På den sidste del af Mausing Møllebæk, ca. 300 m før udløbet til Hinge sø, er vandløbsbunden hævet 20 cm for at bremse vandet op og skabe yderligere oversvømmelser i vinterhalvåret der kan fjerne fosfor. Udover en genslyngning af Mausing Møllebæk arbejdes ligeledes med en forlægning af vandløbet nede ved Vinderslevholm Slot. Den nederste del af Mausing Møllebæk indgår dog ikke i projektområdet da det ikke forventes at kunne øge fosfortilbageholdelsen, fordi området allerede er meget vådt i dag. Kommunen vil dog gerne på sigt have et genslynget vandløb hele vejen ud til søen og derfor fremgår vandløbet som genslynget i modellen og på kort. Ved Haurbæk arbejdes med genslyngning af den nederste strækning fra ca. 800 m opstrøms Hinge Sø til udløbet. Ved genslyngningen forlænges vandløbet fra 800 m til ca m og faldet er blevet jævnt fordelt på strækningen. Efterfølgende er der lokalt foretaget bundhævninger der i praksis etableres som styg i vandløbet. Figur 4-1 viser en oversigt over det fremtidige længdeprofil af Haurbæk fra vandløbsmodellen. Den nederste linje er vandløbsbunden og som det ses i figuren fremgår trin (bundhævninger) som øger oversvømmelsesfrekvensen af ådalen og dermed fosforfjernelsen. Desuden giver styg bedre biologiske forhold. 28

29 Figur 4-1 Længeprofil af Haurbæk ved hævning af vandløbsbund De endelige projektområder Afgrænsningen af de endelige projektområder ses i Figur 4-1. Projektområderne er defineret som påvirkningsområdet, dvs. de arealer, hvor der sker en ændring i den fremtidige afvandingsklasse. De endelige projektarealer udgør: Haurbæk (nord): 19,6 ha) Mausing Møllebæk (sydvest): 7,9 ha Mausing Møllebæk (sydøst): 20,8 ha 29

30 Figur 4-2. Oversigt over projektområdernes endelige udbredelse ved gennemførsel af de projekterede ændringer. 30

31 5 Konsekvensvurdering af virkninger på miljøet Nærværende kapitel beskæftiger sig med konsekvenserne såfremt ovenstående projektforslag gennemføres. 5.1 Hydrologiske forhold Fremtidig afvandingstilstand indenfor projektområderne Hovedformålet med projektet er at skabe øget oversvømmelse på engområderne langs de tre vandløb i projektområdet, primært i vinterhalvåret hvor de store afstrømninger er hyppigst, således græsning og høslæt kan bibeholdes i sommerhalvåret. Afvandingsforholdene ved gennemførsel af de projekterede tiltag er beregnet på baggrund af en modelkørsel med en vandføring svarende til en sommermedian. Der er fokus på sommermedian da det er i sommerperioden arealerne skal bruges. Den fremtidige arealanvendelse er inddelt på baggrund af 6 afvandingsklasser, defineret ud fra afstanden til grundvandsspejlet: Mark: > 1 meter til grundvandsspejl. Disse arealer ligger så højt i terrænet, at de ikke påvirkes af de projekterede tiltag. Arealerne anses som tilstrækkeligt tørre til at opnå optimalt markudbytte. Tør eng: cm til grundvandsspejl. Områderne kan anvendes til afgræsning og høslæt. Fugtig eng: cm til grundvandsspejl. Områderne kan anvendes til afgræsning, samt høslæt på de tørreste områder. Våd eng: cm til grundvandsspejl. Områderne kan anvendes til afgræsning, samt høslæt på de højest beliggende og tørre områder. Sump: 0 25 cm under terræn. Områdernes fugtighed gør, at ekstensiv afgræsning kun kan finde sted i de tørreste perioder i sommerhalvåret. Frit vandspejl: <0 cm til grundvandsspejl. Området vil have frit vandspejl ved sommermedian og kan derfor ikke anvendes til hverken høslæt eller afgræsning. Haurbæk, område nord Afvandingsforholdene i projektområdet ved Haurbæk ses på bilag 6 (nuværende forhold) og bilag 7 (scenarie). Det fremgår, at området i fremtiden vil blive markant vådere og med en større udbredelse af områder med under 1 meter til grundvandsstanden. I området vest for Vinderslevholmvej vil der i fremtiden stadig kunne foretages græsning og høslæt på størstedelen af arealerne i sommerperioden, da området overvejende består af enge med varierende fugtighed. Der vil dog også være områder, primært syd for Haurbæk, som i fremtiden vil være overvejende sumpområder. Områderne øst for Vinderslevholmvej vil i fremtiden overvejende bestå af fugtig 31

32 eng, sump og frit vandspejl. Mulighederne for græsning/høslæt i disse områder vurderes derfor til at være begrænsede i store perioder. Området er i dag hårdt påvirket af okker, som vist i Figur 3-5, og derfor vurderes de mere våde forhold at have en meget positiv effekt på områdernes fremtidige okkerpåvirkning. Mausing Møllebæk, område sydvest Afvandingsforholdene i området sydvest for Serup Skovvej vil i fremtiden kun blive begrænset påvirket af de projekterede tiltag, og vil i fremtiden stadig udgøres af engarealer. Det vurderes derfor, at der i området både kan afgræsses og foretages høslæt i sommerperioden ved gennemførelse af de projekterede ændringer. På de mere højtliggende arealer sker der ingen ændringer og nuværende drift kan fortsætte. Mausing Møllebæk, område sydøst Området øst for Serup Skovvej udgøres ved de nuværende afvandingsforhold overvejende af sump og våd eng langs vandløbet. Området vil, ved gennemførelse af de projekterede ændringer generelt ikke blive påvirket og overvejende bestå af våd eng. Det vurderes derfor, at potentialet for afgræsning og høslæt i sommerperioden vil være god i fremtiden Udbredelse af vand på terræn Bilag 2 og 3 viser udbredelsen af vand på terræn ved en 1-års maksimalhændelse under nuværende forhold og ved ændringer i vandløbet (scenarie), mens bilag 4 og 5 viser udbredelsen af vand på terræn ved en 10-års maksimalhændelse ved nuværende forhold og scenarie. Ved Haurbæk vil for både 1- og 10-års maksimalhændelserne i fremtiden opleves en større udbredelse af vand på terræn ved de ånære arealer langs hele projektområdet. Ved Mausing Møllebæk vil der i fremtiden ikke ske en nævneværdig forskel i udbredelsen af vand på terræn ved både 1-års og 10-års maksimalhændelsen, bortset fra et lavliggende mindre område umiddelbart øst for Serup Skovvej, som i fremtiden vil være dækket af vand ved begge maksimalhændelser. Det betyder at oversvømmelserne vil ske på de samme arealer som i dag men beregningerne viser at der vil være hyppigere oversvømmelser som planlagt. 32

33 5.2 Stofbalance Nærværende afsnit beskæftiger sig med konsekvenserne for den fremtidige stoftransport i de tre projektområder, såfremt ovenstående projektforslag gennemføres Fosfor For at kunne foretage en vurdering af projektområdernes risiko for fosforfrigivelse er hvert af de tre undersøgelsesområder blevet inddelt i en række delområder. Der laves efterfølgende, jævnfør vejledningerne /2//8/, en individuel vurdering af eventuelle højrisikoarealers andel, på baggrund af analyseresultaterne fra jordprøver indsamlet fra delområderne. Resultaterne for de enkelte projektområder ses i Tabel 5-1 samt bilag 1. Vejledningerne /2//8/ forskriver at potentielle områder til etablering af fosforvådområder kun må indeholde op til 25% arealer med høj risiko for fosforfrigivelse. Hvis andelen er større end 25% vurderes risikoen for en netto udvaskning af fosfor fra projektområdet at være for høj. Tabel 5-1. Risiko for fosforudvaskning Projektområde Andel højrisikoareal i undersøgelsesområdet Procent Mausing Møllebæk Sydvest 12,8 Mausing Møllebæk Sydøst 20,2* Haurbæk 14,3 Nord *I det sydøstlige projektområde er der efterfølgende lavet en justering af tre højrisikoområders andel, da kun dele af disse reelt bliver påvirkes af de projekterede ændringer. Vejledningen (/2//8/) foreskriver, at der kan fjernes 1 kg P/ha der oversvømmes. På baggrund af resultaterne fra vandløbsmodellen er antallet af oversvømmelsesdage i områderne beregnet som hektardage. Beregningen er foretaget ved at modelberegne udbredelsen af oversvømmelse ved række forskellige vandføringer fra en etårs-hændelse til en hændelse der optræder 40 dage om året. Tabel 5-2 viser de beregnede oversvømmelsesdage samt fosforfjernelsen. Der kan desuden reduceres i fosforudvaskningen til søen ved at begrænse erosion fra overfladeafstrømning. Som tidligere oplyst arbejder kommunen sideløbende på en løsning af problemet med overfladeafstrømning og i beregningerne antages det at der etableres en løsning der bedst mulig tilbageholder de 119 kg fosfor, der vurderes at blive udvasket om året. 33

34 Tabel 5-2 Fosforfjernelse i projektområderne Projektområde Projektområde Oversvømmelse Fosforfjernelse Fosforfjernelse ved Potentiel (ha) (Hektardage) ved oversvømmelse reduceret overfladeafstrømning fosforfjernelse (Kg P/ha/år) (Kg P) (Kg P) Mausing Møllebæk Sydøst Mausing Møllebæk Sydvest Haurbæk 20, , , Nord Fosforfjernelsen i Mausing Mølle Sydvest er på 453 kg P svarende til 22 kg P/ha. Det overordnede gennemsnitlige mål for effektiviteten af fosforvådområder er 20 kg P/ha og det opfylder dette delområde. Ud fra forholdet i oplandsstørrelsen vurderes Mausing Møllebæk og Øde Møllebæk at transportere ca. 670 kg partikulært P/år til Hinge Sø og på den baggrund vurderes det realistisk at oversvømmelser i ådalen kan bidrage til at reducere denne udvaskning med 50 % (ekskl. den målrettede indsats mod erosion). Fosforfjernelsen i Haurbæk er beregnet til 110 kg P svarende til 6 kg P/ha. Det overordnede gennemsnitlige mål for effektiviteten af fosforvådområder er 20 kg P/ha og det opfylder dette delområdet ikke. Ud fra forholdsberegningen ift til vandføringer (se afsnit 3.6.1) vurderes vandløbet at transportere ca. 168 kg partikulært fosfor pr år til Hinge Sø. Det vurderes ikke at være realistisk at oversvømmelser i ådalen langs Haurbæk kan bidrage med mere end de 110 kg P/år svarende til 65 %, da der kun er oversvømmeler dele af året. Den relative lave effektivitet i dette område skyldes at hele projektområdet ligger lavt i terræn og dermed påvirkes et relativ stort areal af ændringerne i vandløbet. Som det fremgår af tabellen er fosforfjernelsen i Mausing Møllebæk Sydøst beskeden. Det skyldes at muligheden for udbredelse af oversvømmelser i området er begrænset pga. lodsejerhensyn. Det er teoretisk muligt at lave yderligere oversvømmelser og fjerne mere fosfor men ikke uden at det konflikter med ønsket om forsat intensiv drift af nogle af arealerne. 34

35 5.2.2 Kvælstof Projektområdet er overvejende beliggende på humusjord. Dette kombineret med en generel vandstandshævning vurderes, at have gode forudsætninger for fjernelse af kvælstof fra oplandet til Hinge Sø. Jordforholdene vurderes dermed ikke at udgøre en begrænsning for den potentielle næringsstoffjernelse. Vejledningen foreskriver /13/, at der i de områder, hvor der forekommer en udveksling af vand mellem vandløbet og lavbundsarealerne, potentielt kan fjernes 1,5 kg N/ha per oversvømmet dag. Den beregnede kvælstofreduktion i områderne fremgår af Tabel 5-3 Tabel 5-3 kvælstoffjernelse i projektområderne Projektområde Størrelse Oversvømmelse N- reduktion ved (ha) (Hektardage) oversvømmelse (Kg N) Mausing Møllebæk Sydøst Mausing Møllebæk Sydvest 20, , Haurbæk 19, Nord Ligesom med fosforfjernelsen er den potentielle kvælstoffjernelse i denne type projekter afhængig af antallet af dage med oversvømmelse og arealet der oversvømmes Jern og Okker Som det fremgår af afsnit er størstedelen af projektområdet kortlagt i okkerklasse II og der forekommer okker mange steder i området. Generelt vurderes området at være meget påvirket af okkerudvaskning. En højere vandstand i projektområdet medføre, at eventuelle pyritforekomster, som endnu ikke er iltede, vil forblive uændrede i jorden og dermed ikke udgøre en trussel for flora og fauna i vandløbene. Det vurderes derfor, at en vandstandshævning i området vil have en meget positiv effekt i forhold til okkerudvaskning. 5.3 Påvirkninger på flora og fauna Når hydrologien i et område ændres, vil det afspejles i naturtyperne, og derigennem også påvirke faunaen i området. Dette afsnit beskriver de forventede biologiske ændringer i vandløbene såvel som den terrestriske natur indenfor de endelige projektområder. 35

36 5.3.1 Terrestrisk natur Genslyngning af vandløbene i området vil genskabe de naturlige hydrologiske forhold i ådalen, hvilket vil medføre en hævning af grundvandsstanden i områderne. Generelt for områdets vegetation vil en hævning af grundvandsspejlet få stor betydning for etablering af en mere vådbundspræget ådalsvegetation. Størstedelen af de endelige projektområder består i dag af enge, og det forventes at der på disse arealer vil udvikle sig en vegetation som er tilpasset de kommende fugtigheds- og afgræsningsforhold. Periodevise oversvømmelser med næringsrigt vand vil fremme opvæksten af arter tilpasset næringsrige forhold, som det også er tilfældet i dag. Uden drift af arealerne vil arter som alm. mjødurt, lodden dueurt, bittersød natskygge, kær star, top star, høj sødgræs, mosebunke samt gul iris ofte indfinde sig, hvis de ikke allerede er til stede i området. Med pleje af arealerne i form af græsning eller slæt, vil der kunne forekomme arter som kær padderok, eng-kabbeleje, lav ranunkel, dunet dueurt, eng-nellikerod samt mange arter af lavtvoksende star. Ved indførelse af ekstensiv afgræsning vil der med årene kunne udvikles tuestrukturer, hvor der oppe på tuerne kan udvikles selvstændige små plantesamfund af arter, som trives under mere næringsfattige forhold. Dette ses allerede ved de meste sønære arealer i projektområdet ved Haurbæk. Generelt vil de ændrede hydrologiske forhold, kombineret med kratrydning og vedvarende afgræsning og slæt, på sigt bidrage til at øge udbredelsen af nye levesteder for både flora og fauna i området og skabe en mere åben ådal. Der vil i fremtiden skabes en mere mosaiklignende struktur, da der lokalt vil være stor forskel på afvandingstilstanden. Den varierende grad af vandmætning vil ikke kun have direkte indflydelse på den botaniske artssammensætning, men variation i de græssende dyrs fødesøgning vil også bidrage til en mere varieret natur lokalt i områderne. Med udgangspunkt i gennemgangen af undersøgelsesområdernes naturindhold i afsnit vurderes det, at ingen af de eksisterende arealer, under de nuværende forhold, er i sådan en tilstand, og med et særligt naturindhold, at disse vil blive negativt påvirket ved de projekterede ændringer. Tværtimod vil etablering af vådområder ikke kun bidrage til en reduktion af næringsstoffer til Hinge Sø og vandsystemerne nedstrøms, men vil også bidrage til en øget naturværdi i Hinge Ådal Påvirkninger af Bilag IV arter Pattedyr Projektområdets arealer vil i fremtiden blive mere fugtige og med større arealer med frit vandspejl i dele af året, hvilket forventes at øge produktionen af insekter og dermed fødegrundlaget for områdets bestand af flagermus. Dette gælder både for arter og individer som yngler lokalt i området eller som er på træk gennem området. Projektforslaget vil ikke have indflydelse på skovarealerne ved ådalsskrænterne og Vinderslevholm, hvorfor det vurderes, at projektet ikke vil have en negativ indflydelse på levesteder og ledelinjer for flagermus i området. 36

37 Etablering af et vådområde i ådalen vurderes at have en positiv indvirkning på forekomsten af odder i området, da renere vand og større arealer med vådområde vil have en positiv effekt på levevilkårene for odder. Bæklampret De projekterede ændringer vil give bedre fysiske forhold i vandløbene og mindre okkerudvaskning hvilket vil forbedre levevilkårene for Bæklampretten. Krybdyr og padder Hvis markfirben er at finde i ådalen vil den øgede vandstand ikke forbedre levevilkårene, da markfirben foretrækker tørre og veldrænede leveområder. En eventuel bestand vil forventes at findes ved ådalsskrænterne, som ikke bliver påvirket i nærværende projektforeslag. Den øgede vandstand vil derimod gavne både stor vandsalamander og spidssnudet frø, hvis disse er til stede i projektområderne. Projektet vil medføre mere våde forhold med flere, mindre vandhuller uden fisk, hvilket både vil øge fødegrundlaget og udvide eksisterende gydeområder for både stor vandsalamander og spidssnudet frø Friluftsliv Ved etablering af vådområder i oplandet til Hinge Sø forventes en reduktion af den fremtidige belastning med både kvælstof og fosfor. Dette kan på længere sigt medføre, at Hinge Sø bliver en mere attraktiv badesø, hvor episoder med algeopblomstring vil blive mindre hyppige eller forsvinde helt. Tidsmæssigt er det dog uvist, hvornår der vil kunne ses en forbedring af den økologiske tilstand i Hinge Sø, da der, som nævnt, forekommer en stor intern belastning med fosfor i søen. Projektområdernes rekreative værdier vurderes at forbedres betydeligt ved en genslyngning af vandløbene. Genslyngede vandløb og kreaturafgræssede enge vil styrke oplevelsen af landskabet og modvirke tilgroning. Der er også synergi med planerne om etablering af et kur- og kursuscenter på Vinderslevholm Slot. 5.4 Tekniske anlæg og afværgeforanstaltninger Veje og broer Den i afsnit nævnte markvej nord for Haurbæk vil ikke kunne anvendes i fremtiden, hvis de projekterede ændringer realiseres. Det skal derfor udarbejdes en alternativ adgangsvej til matriklerne opstrøms projektområdet. Løsningen kunne være bare at flytte markvejen på nordsiden af markerne. Derved er den også tør og farbar hele året. Vinderslevholmvej og Serup Skovvej bliver ikke påvirket ved de projekterede ændringer og det er ikke nødvendig med ændringer i rørføringerne. 37

38 5.4.2 Dræningsanlæg De nuværende dræn i området forbliver ved de projekterede ændringer. Det skal sikres at alle dræn føres til grøfter eller vandløb efter genslyngningen. Det kan være nødvendig med etablering af flere grøfter eller oprensning af eksisterende grøfter. Dette afklares ved en detailprojektering. På de lavt liggende arealer vil dræningen i periodevis være påvirket af en højere vandstand svarende til det der opleves ved høje vandstande i dag. Det skal bare forventes at ske hyppigere i vinterperioden men som konsekvenskortene viser påvirkes afgræsningsperioden ikke meget. Ved detailprojekteringen skal det undersøges hvordan drænledningen der går på tværs af området fra matrikel 1a, Ny Vinderslevholm, Vinderslev, under Øde Møllebæk og under vejen, i fremtiden fortsat dræner i østlige retning Afværgeforanstaltninger Ejeren af matrikel 1bc, Ny Vinderslevgård, ønsker ikke at blive påvirket af projektet. Der skal etableres en afværgevold i det sydøstlige hjørne af matrikel 1bc, Ny Vinderslevgård, Vinderslev, for at undgå påvirkning af arealet ved oversvømmelseshændelser. Dette kan gøres med overskudsjord fra genslyngningen. Der skal desuden sikres at der forsat kan drænes fra matriklen. Dette kan gøres ved at føre dræn mod øst. Matriklen afgrænses i dag af Øde Møllebæk som i fremtiden forlægges til Mausing Møllebæk vest for Serup Skovvej. Dette vil påvirke dræningsforholdene på matriklen positivt, da vandløbet i fremtiden vil ligge længe væk. Det forventes desuden af underføringen ved markoverkørslen i dag giver betydelig opstuvning af vandet i Øde Møllebæk ved de store vandføringer (se figur 3.8). En sådan opstuvning hæver grundvandsstanden på de omkringliggende arealer og ved at forlægge vandløbet udgås dette i fremtiden. Der er behov for afværgeforanstaltninger ved transformatorstationen ved Vinderslevholmvej, da området i fremtiden vil blive vådere end i dag. Der kan etableres en vold eller stationen kan hæves 0,5 meter. 5.5 Fremtidig pleje og vedligeholdelse Det anbefales af flere årsager, at vådområderne og de omkringliggende enge plejes og vedligeholdes ved hjælp af afgræsning eller høslæt. Dels vil der kunne fjernes betydelige mængder næringsstoffer (se Tabel 5-1), hvorved jordens fosfor- og kvælstofindhold holdes nede, dels medvirker det til at holde området lysåbent og fri for tilgroning af træer og buske, og dels øges sandsynligheden for, at der bliver skabt en natureng i tilknytning til vådområdet, som vil medvirke til at højne områdets naturværdi. Såfremt en forbedring af tilstanden på de tilgroede arealer prioriteres, vil en maskinelrydning af de eksisterende træer og buske, fulgt op af afgræsning eller høslæt, kunne anbefales. De deraf 38

39 skabte lysåbne forhold vil kunne forbedre mulighederne for, at karakteristiske arter for naturtypen mose i højere grad vil indfinde sig end det er tilfældet i dag. Kommunen arbejder sideløbende på et afgræsningsprojekt i områderne. Der er lavet forespørgsler ved de berørte lodsejere samt søgt og bevilliget midler til hegning. Det vurderes at der er tilstrækkelig positiv opbakning til et sådan afgræsningsprojekt. Tabel 5-1. Fraførsel af næringsstoffer ved tidligt hhv. sent slæt og afgræsning gennem en 4 årig periode på ekstensivt drevne græsarealer /10/. Fraførsel Kg/ha/år Slæt - tidligt Slæt - sent Afgræsning N P K

40 6 Realisering af projektet I forbindelse med vurderingen af ansøgninger om tilskud til etablering af fosforvådområdeprojekterne, lægger Naturstyrelsen vægt på, at de 8 kriterier fra bekendtgørelsen opfyldes. Herunder følger konklusionen på projektet, med udgangspunkt i de nævnte kriterier: Placering Projekterne er beliggende i Hinge Ådal, og vil bidrage til en mindsket belastning med fosfor til Hinge Sø og Alling Sø dermed være med til at sikre målopfyldelsen som beskrevet i forslag til vandplan for Randers Fjord Fosforfjernelse Alle tre projektet skaber en yderligere reduktion af fosforbelastningen. Det overordnede gennemsnitlige mål for effektiviteten af fosforvådområder er 20 kg P/ha. Kriterierne for fosforvådområderne foreskriver at, der i særlige tilfælde kan fraviges fra kravet. Haurbæk, område nord Fosforfjernelsen i Haurbæk er beregnet til 110 kg P svarende til 6 kg P/ha. Det vurderes ikke at være realistisk at oversvømmelser i ådalen langs Haurbæk kan bidrage med mere end de 110 kg P/år svarende til 65 %, da der kun er oversvømmelser dele af året. Den relativt lave effektivitet i dette område skyldes at hele projektområdet ligger lavt i terræn, og dermed påvirkes et relativ stort areal af ændringerne i vandløbet. Det vurderes ikke at være muligt at skabe yderligere oversvømmelser i dette område uden at påvirke den økologiske kvalitet i vandløbet negativt. Mausing Møllebæk, område sydvest Fosforfjernelsen i Mausing Møllebæk Sydvest er kun 4 kg P/ha/år. Det skyldes at muligheden for udbredelse af oversvømmelser i området er begrænset pga. lodsejerhensyn. Det er teoretisk muligt at lave yderligere oversvømmelser og fjerne mere fosfor, men ikke uden at det konflikter med ønsket om forsat intensiv drift af nogle af arealerne. Mausing Møllebæk, område sydøst Fosforfjernelsen i Mausing Møllebæk Sydøst er på 453 kg P svarende til 22 kg P/ha. Det vurderes realistisk at oversvømmelser i ådalen kan bidrage til at reducere udvaskningen af fosfor med 50 % af belastningen (ekskl. den målrettede indsats mod erosion). Mausing Møllebæk, område sydøst og Haurbæk, område nord puljet Fosforfjernelsen i det puljede projekt er på 563 kg P svarende til 14 kg P/ha. Fjernelsen af fosfor når ikke op på de anbefalede 20 kg/p ha, men dette projekt skønnes at være det mest realistiske at forsøge realiseret med henblik på at opnå den ønskede reduktion i belastningen med fosfor til Hinge Sø og Alling Sø. 40

41 6.1.3 Omkostningseffektivitet Projekterne indebærer en genslyngning af vandløbene og lokale hævninger af vandløbsbunden ved udlægning af sten og grus. Der er ikke omkostningstunge poster som specielle afværgeforanstaltninger i projekterne. Haurbæk, område nord Hvis der udelukkende fokuseres på fosforfjernelsen (kg/ha) er projektet ikke omkostningseffektivt i sig selv, men andre væsentlige punkter bør medgå ved vurderingen: Placeringen af området helt nedstrøms i systemet er optimal ift. fosforfjernelse. Det er næppe muligt at finde andre, bedre egnede projektområder i oplandet til Hinge Sø og Alling Sø. Der er positiv lodsejeropbakning til projektet. Der forekommer stor okkerudvaskning fra dette område til vandløbet og søen. Projektet vil have en betydelig positiv effekt på dette. Projektet bør ikke ses isoleret, men som en del af den samlede indsats i oplandet til Hinge Sø og Alling Sø. Projektet anbefales realiseret i sammenhæng med Mausing Møllebæk sydøst. Mausing Møllebæk, område sydvest Projektet vurderes ikke at være omkostningseffektivt da der pga. lodsejerønsker ikke kan skabes tilstrækkeligt med oversvømmelser. Projektet anbefales ikke realiseret. Mausing Møllebæk, område sydøst Projektet vurderes at være omkostningseffektivt, da der opnås den ønskede fosforreduktion (kg P/ha) i området. Samtidig skabes hydrologiske forhold der reducer okkerudvaskningen samt fysiske forhold der forbedrer de biologiske forhold. Den ejendomsmæssige forundersøgelse viser at der er lodsejeropbakning til projektet hvis salg af projektjord er muligt. En lodsejer i udkanten af projektområdet (matrikel 1bc, Ny Vinderslevgård) ønsker ikke at deltage. Det vurderes at denne matrikel kan sikres mod påvirkninger ved afværgeforanstaltninger. Projektet anbefales realiseret i sammenhæng med Haurbæk nord. Mausing Møllebæk, område sydøst og Haurbæk, område nord puljet De to delområder opfylder sammen tilnærmelsesvis målsætningen for fosforreduktion til Hinde Sø og Allinge Sø og på baggrund af den ejendomsmæssige forundersøgelse forventes de at kunne realiseres. 41

42 6.1.4 Hydrologi Oversvømmelserne i projektområderne skabes ved hjælp af naturlige hydrologiske processer som genslyngning af vandløbene og lokale hævninger af vandløbsbunden Risiko for fosforfrigivelse Analysen af jordprøverne viser, at der er generelt er lav risiko for fosforfrigivelse fra alle projektområderne, da højrisikoområderne udgør under 25 % af det samlede areal i alle tre områder Okkerudvaskning Generelt vurderes områderne at være meget påvirket af okkerudvaskning. En højere vandstand i projektområdet medføre, at eventuelle pyritforekomster, som endnu ikke er iltede, vil forblive uændrede i jorden og dermed ikke udgøre en trussel for flora og fauna i vandløbene. Det vurderes derfor, at en vandstandshævning i området vil have en meget positiv effekt i forhold til okkerudvaskning Samlede effekt på planter og dyr Den samlede effekt på områdets dyre- og planteliv vurderes at være positiv, og at vil ikke ske en negativ påvirkning af områdets mulige forekomst af bilag IV-arter Internationale beskyttede naturområder Projektområdet ligger ikke indenfor eller i nærhed af Natura 2000-områder, men vandsystemet for Hinge Sø og Alling Sø indgår i vandoplandet til Natura 2000-område, EF-habitatområde (H45, Gudenå og Gjern Bakker). En gennemførelse af projekterne vil medføre en mindsket fosfor og okkerbelastning af hele vandsystemet og dermed også for Natura 2000-området. Ligeledes vurderes projektgennemførelsen ikke at have negative konsekvenser for yngle- eller rasteområder for beskyttede arter, omfattet af lovens bilag Tidsplan Neden for fremgår en tidsplan for realisering af projekterne. Tidsplanen vurderes at være realistisk uanset om kun et eller alle tre projekter realiseres. 42

43 Tabel 6-1. Tidsplan Aktivitet Tid Bemærkning Teknisk forundersøgelse Vinteren Ejendomsmæssig forundersøgelse Vinteren Afsluttet Afsluttet Ansøgning om realisering ved NaturErhvervsstyrelsen Forsommer 2013 Nedenstående punkter er under forudsætning af, at der er bevilliget midler fra styrelsen. Indgåelse af lodsejeraftaler Sommer 2013 Detailprojektering Efterår 2013 Myndighedsbehandling Vinter 2013 Realisering Udbud og Kontrahering Entreprenørarbejde med udlægning af grus mm. Tilsyn og byggeledelse Forår 2014 Forlægning af vandløbet skal være afsluttet senest september ift. ørredernes brug af gydebanker. 6.3 Økonomi Kommunale vådområdeprojekter følger en fastlagt administrationsmodel som kræver, at udgifterne til realisering af projektet sættes i forhold til den fosforfjernelse, der kan opnås. Fokus er fra statens side, at der opnås mest miljø (P-fjernelse) for pengene. Neden for er angivet et økonomisk overslag på udgifterne ved etablering af de tre fosforvådområder separat. Overslagene er baseret på erfaringstal. Konklusionen på forundersøgelsen er at det anbefales at Mausing Møllebæk sydøst og Haurbæk nord realiseres for at fjerne mest muligt fosfor. Omkostningseffektiviteten (inkl. lodsejertilskud) i de to områder er henholdsvis kr/kg P og kr/kg P og samlet er omkostningseffektiviteten beregnet til kr/kg P. 43

44 Tabel 6-1. Realiseringsbudget for Mausing Møllebæk, projekt sydøst Aktivitet Størrelsesorden Enhedspris Pris Detailprojektering, udbud, kontrahering, byggeledelse og fagtilsyn Forlægning og genslyngning af vandløb 1700 m Forkastning af gammelt vandløb 900 m kr Timer m³ 25 kr/m m³ 25 kr/m Indarbejdelse af overskudjord i terræn 2400 m³ 25 kr/m Trærydning af eksisterende træbevoksning med maskine Trærydning af eksisterende træbevoksning med sav Levering og udlægning af nyt bundsubstrat (ca. 5 cm) samt grus til gydebanker Levering og udlægning af variationsskabende sten (1 m³ pr 100 m vandløb) 20 timer 1200 kr/time timer 400 kr/time m³ 350 kr/m m³ 350 kr/m Forlægning af dræn til nyt vandløbsprofil 40 timer 500 kr/time Overkørsel på mark til dyr og maskiner 2. stk Etablering af vold ved matrikel 1bc 200 m³ 50 kr/m Etablering af bassin til håndtering af Finansieres overfladeafstrømning af kommunen Uforudsete udgifter (15%) I alt

45 Tabel 6-2. Realiseringsbudget for Mausing Møllebæk projekt sydvest Aktivitet Størrelsesorden Enhedspris Pris Detailprojektering, udbud, kontrahering, byggeledelse og fagtilsyn Forlægning og genslyngning af vandløb 880 m Forkastning af gammelt vandløb 740 m kr Timer m³ 25 kr/m m³ 25 kr/m Indarbejdelse af overskudjord i terræn 420 m³ 25 kr/m Levering og udlægning af nyt bundsubstrat (ca. 5 cm) samt grus til gydebanker Levering og udlægning af variationsskabende sten (1 m³ pr 100 m vandløb) 90 m³ 350 kr/m m³ 350 kr/m Forlægning af dræn til nyt vandløbsprofil 40 timer 500 kr/time Overkørsel på mark til dyr og maskiner 2. stk Uforudsete udgifter (15%) I alt Tabel 6-3. Realiseringsbudget for Haurbæk, projekt nord Aktivitet Størrelsesorden Enhedspris Pris Detailprojektering, udbud, kontrahering, byggeledelse og fagtilsyn Forlægning og genslyngning af vandløb 2100 m Forkastning af gammelt vandløb 800 m kr Timer kr/m kr/m Indarbejdelse af overskudjord i terræn kr/m Trærydning af eksisterende træbevoksning med maskine Trærydning af eksisterende træbevoksning med sav Levering og udlægning af nyt bundsubstrat (ca. 5 cm) samt grus til gydebanker Levering og udlægning af variationsskabende sten (1 m³ pr 100 m vandløb) 8 timer 1200 kr/time timer 400 kr/time m³ 350 kr/m m³ 350 kr/m Forlægning af dræn til nyt vandløbsprofil 500 kr/time Overkørsel på mark til dyr og maskiner 2. stk Etablering af vold ved transformerstation 30 m³ 50 kr/m Uforudsete udgifter (15%) I alt

46 7 Referencer /2/ Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende fosforvådområder. Bek. Nr. 408 af 02/05/2012. Miljøministeriet. Direkte referencer: /1/ Virkemiddelkatalog Til brug for vandplanernes indsatsprogrammer for: Overfladevand, grundvand, sø- og vandløbsrestaurering, spildevand, regnvand, dambrug. Miljøministeret. A93DBDC8E008/0/Katalogovervirkemidler211211_Endeligversion.pdf /3/ Forslag til vandplan Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5. Vanddistrikt: Jylland og Fyn, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011 /4/ Virkemidler til realisering af målene i EU's vandrammedirektiv. Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007 /5/ Teknisk Baggrundsnotat til forslag til vandplan 1.5 Randers Fjord (2010). /6/ Pleje og restaurering af Hinge Ådal i Silkeborg Kommune, Mette Godiksen Sloth (2012). /7/ GEUS. Hinge Sø ( ). /8/ Etablering af P-ådale. Faglig rapport fra DMU nr. 840, 2011 /9/ Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr. 635, Søgaard & Asferg (2007). /10/ Nielsen, L., Hald, A.B. & Badsberg, J.H., 2003: Slæt og afgræsning betydning af tidspunkt og kombination for vegetation og produktion på engarealer. DJF rapport Markbrug nr. 91, /11/ Planer for fiskepleje. Gudenåen, nedstr. Mossø til Tange Sø, delplan 2 (2011). ( %20Uds%C3%A6tningsplan%20for%20GUDEN%C3%85EN,%20NEDSTR%20MOSS%C3%98% 20OG%20INDT%20TANGE%20S%C3%98(%20del2% pdf) /12/ Korrespondance med Silkeborg Museum /13/ Kommuneplan Silkeborg Kommune. (Januar, 2013). /14/ P-vådområde ved Hinge Sø og Alling Sø. ALECTIA (2012). /15/ Fosfor i dansk landbrug, DJF rapport. Husdyrbrug nr. 68. December Generelle referencer: Ophavsretten til de anvendte grundkort tilhører KMS. Arealinfo.dk MiljøGIS 46

47 47

48 Bilag 1 Afrapporteringsskema for jordanalyse Fosforvådområder ved Hinge Sø Prøve Lokalitet Prøvemærkning Areal (ha) BD-P (mg/kg ts) BD-Fe (mg/kg ts) Volumen (kg/m3) Tørstof (%) BD-P (mmol/kg) BD-Fe (mmol/kg) Ratio (FE/P) Volumenklasse Risko (høj/lav) BD-P i pløjelaget (kg/ha) 1 Nord HN1 0,80 116, ,8 202,8 54,0 4 Lav Nord HN2 1,28 64, ,1 163,5 78,9 4 Lav Nord HN3 1,54 67, ,2 154,7 71,2 3 Lav 79 4 Nord HN4 0, ,2 181,8 81,6 3 Lav 90 5 Nord HN5 0,69 94, ,1 166,5 54,5 4 Lav Nord HN6 1,23 55, ,8 123,4 69,0 4 Lav 91 7 Nord HN7 1,22 45, ,5 135,3 92,3 3 Lav 56 8 Nord HN8 0,78 40, ,3 200,3 153,9 4 Lav Nord HN9 1,04 45, ,5 176,5 119,4 4 Lav Nord HN10 1,43 50, ,6 162,4 100,2 4 Lav Nord HN11 2, ,5 877,4 24,7 4 Høj 2448* 12 Nord HN12 3, ,7 1002,7 25,9 2 Lav 648* Total: 16,23 Andel højrisiko (%): 14,29 * Jordprøverne er indsamlet ved senere lejlighed efter aftale med Silkeborg Kommune om inddragelse af yderligere undersøgelsesområder.

49 Bilag 1 Afrapporteringsskema for jordanalyse Fosforvådområder ved Hinge Sø Prøve Lokalitet Prøvemærkning Areal (ha) BD-P (mg/kg ts) BD-Fe (mg/kg ts) Volumen (kg/m3) Tørstof (%) BD-P (mmol/kg) BD-Fe (mmol/kg) Ratio (FE/P) Volumenklasse Risko (høj/lav) BD-P i pløjelaget (kg/ha) 1 Sydøst HOE1 2,55 54, ,7 185,7 106,3 4 Lav Sydøst HOE2 1,36 79, ,6 58,1 22,7 4 Høj Sydøst HOE3 0,94 70, ,3 170,7 75,4 4 Lav Sydøst HOE4 1, ,5 175,1 117,9 4 Lav 83 5 Sydøst HOE5 0,50 46, ,5 80,4 53,9 4 Lav 96 6 Sydøst HOE6 2, ,0 121,4 30,6 4 Lav Sydøst HOE7 1,27 59, ,9 121,5 63,3 4 Lav Sydøst HOE8 0,82 178, ,8 70,4 12,2 4 Høj Sydøst HOE9 1,65 119, ,8 62,9 16,3 4 Høj Sydøst HOE10 2,98 151, ,9 129,6 26,5 4 Lav Sydøst HOE11 1, ,7 805,8 15,6 1 Lav 752* 12 Sydøst HOE12 1, ,7 752,1 19,4 3 Lav 1320* Total: 18,94 Andel højrisiko (%): 20,22 * Jordprøverne er indsamlet ved senere lejlighed efter aftale med Silkeborg Kommune om inddragelse af yderligere undersøgelsesområder.

50 Bilag 1 Afrapporteringsskema for jordanalyse Fosforvådområder ved Hinge Sø Prøve Lokalitet Prøvemærkning Areal (ha) BD-P (mg/kg ts) BD-Fe (mg/kg ts) Volumen (kg/m3) Tørstof (%) BD-P (mmol/kg) BD-Fe (mmol/kg) Ratio (FE/P) Volumenklasse Risko (høj/lav) BD-P i pløjelaget (kg/ha) 1 Sydvest HS1 2, ,0 48,0 48,0 4 Lav 96 2 Sydvest HS2 0,75 54, ,8 16,8 9,5 4 Høj Sydvest HS3 2,28 36, ,2 34,5 29,1 4 Lav Sydvest HS4 0,36 29, ,9 30,8 32,7 4 Lav 81 5 Sydvest HS5 1,33 35, ,1 87,6 76,8 4 Lav Sydvest HS6 0,26 51, ,6 186,4 113,0 4 Lav Sydvest HS7 2,69 48, ,6 128,0 81,7 4 Lav 99 8 Sydvest HS8 2,01 42, ,4 122,9 88,9 4 Lav 83 9 Sydvest HS9 1,01 57, ,9 46,0 24,6 4 Høj Sydvest HS10 0,30 76, ,5 131,8 53,3 4 Lav 184 Total: 13,71 Andel højrisiko (%): 12,84