Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen:

Transkript

1 Jeg havde planer om at kommentere GRUs arbejdsplan for 2006, men har valgt at forbigå den i næsten tavshed, der er ikke afsnit om kvæg, der fortjener en kommentar. Planen er ikke til diskussion, så kan man være enig eller uenig, det ændrer ikke en tøddel. Med hensyn til tilskudsmulighederne til avlsforeningerne, er de regler så indfedtede i bureaukrati, at man, inden pengene kommer til udbetaling, har udmattet foreningerne, men så kan man jo selvfølgelig spare pengene og bruge dem til endnu en undersøgelse af det jyske kvæg. Så længe man undersøger er man jo også fri for at træffe en afgørelse om hvad der rigtigt eller forkert hvad angår afstamninger, om undersøgelsen så er til mest gavn for avlerne eller forskerne er en anden sag. For de andre racer er der opstillet en slags status, men der mangler svar på hvad GRU har tænkt sig for at forbedre situationen, men det er måske op til de avlsforeninger at blive enige herom. Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen: Frank Møller Fransen Vustholmevej 128 Vust Holme 9690 Fjerritslev Tlf / FMF@Beefshorthorn.DK Dokumentation for afstamning er alfa og omega i avlen. Specielt for tyrenes vedkommende skal der være fuld afstamning og bekræftet forældreskab via DNA - eller blodtypebestemmelse, alt andet er at spille hasard med bevaringsavlen. Selv de bedste og smukkeste dyr er værdiløse i avlen, hvis de nødvendige oplysninger mangler. Næste nummer af bladet skulle gerne blive et temanummer om det Jyske kvæg. Nr

2 2 Hvilken type ønsker raceforeningerne at bevare og hvorfor er der ikke udarbejdet typebeskrivelse af idealdyrene for længst?. I alle lærebøger inden for kvægavl kan man finde disse typebeskrivelser og der findes lærebøger udgivet på de tidspunkter, hvor racerne mener de tidsmæssigt hører hjemme, man skal bare slå op i bøgerne eller henvende sig til de særdeles kompetente konsulenter, der i en menneskealder har beskæftiget sig med kvægbedømmelse Renavl er ikke så svært, det er måske sværere at acceptere renavlen Indholdsfortegnelse Hvilken type 2 Racekoder i Sverige Minefeldtet 4-5 Rdm 6 Sdm 65 7 Renavl 8-9 Kerneavl 8-9 Grafisk opstilling 10 Tyrens betydning 11 Inseminering 11 3 Tyrens betydning i avlen V e d v a l g a f a v l s - e l l e r insemineringstyr, skal man være klar over hvilke egenskaber, der evt. ønskes forbedret. Hvis vi fremtiden kun driver udvalg på hundyrsiden, vil racerne ikke opleve den store fremgang eller forbedring af ønskede egenskaber, vælger man tyre med de samme manglende egenskaber som hos hundyrene, vil man opleve en direkte tilbagegang set over en længere periode, da tyrens betydning i avlen er langt større end hundyrenes og der er hos tyrene bedre mulighed for at foretage et mere kritisk udvalg, da det langt fra er alle tyre der skal bruges i avlen, hvorimod det i perioder kan være nødvendigt at bruge alle hundyr. Hvis man afprøver 9 tyre og bruger alle i avlen vil der ikke på den måde kunne opnåes forbedringer og sætter værdien til 0, men hvis man kun bruger de 7 tyre i avlen og sorterer de 2 dårligste fra, vil metoden være 35 % bedre,end hvis man brugte alle, sorterer man derimod 6 tyre fra og bruger de 3 bedste, vil metoden være 100 % bedre end hvis man brugte alle. Når den avlsmæssige fremgang skal vurderes, har selektionen af avlstyre tre fordele i forhold til hundyrene. 1. de kan udvælges med større selektionsdifference 2.deres avlsmæssige værdi kan gennem afkommet bestemmes med større sikkerhed 3. hver tyr bliver fader til flere kalve. 11 Inseminering. Ved at inseminere hundyrene frem for at bruge foldtyr kan der opnåes flere fordele: 1. man kan finde netop den tyr, der kan forbedre afkommet efter hver enkelt ko. 2. tyrene bliver far til kalve i forskellige besætninger, hvilket er med til at øge sikkerheden. 3. afstamningerne i besætninger kan spredes på flere kofamilier og tyrelinier

3 10 Grafisk opstilling af avlsprogram/kerneavl Racekoder i Sverige 3 Avlsgrundlaget hvorfra der hentes nye tyre og tyremødre Af Katarina Hall-Larson Oversat af Frank Møller Fransen. Omkodning af tyre af Fjeldrace og Rødkullede. Fra 87,5 til 93,6 % godkendte hundyr Fra 93,6 til 100 % renracede, godkendte hundyr 100 % renracede, godkendte han- og hundyr Arbejdet med omkodning af disse racer er udført af Svensk Mjølk. tidligere havde disse dyr haft racekode 3 ( SKB ) men kommer i fremtiden til at have racekode 40 ( rødkullde ) og 41 ( Fjeldrace ) Alle dyr der i 2004 var støtteberettiget blev kodet om. Det drejede sig om 3700 dyr ialt. En ny omkodning skal ske næste år for dyr over 6 måneder og som er støtteberettigede. Kalve født herefter får automatisk de nye koder. Når det gælder insemineringstyre og tyre fra Genbanken, der tidligere havde racekode 3, men som fremover skal have kode 40 eller 41, har Svensk Mjølk anvendt en metode, der kaldes alternativrace. Dette indebærer at den racekode der anvendes for en tyr afhænger af hvilken race den inseminerede ko tilhører. Fra denne gruppe kan der hentes nye avlsdyr, men kun ved brug af 100 % renracede tyre. Reservegruppe af hundyr, kan ved yderligere forædling rykke op i næste gruppe. For eksempel hvis en ko med kode 41 insemineres med en tyr kode 41 får kalven kode 41, men hvis en ko med kode 3 insemineres med en tyr kode 41 får kalven kode 3. Grunden til at man betegner tyrene som alternativrace er at man derved undgår at påvirke SRB racen og at det teknisk er en smidig måde at løse problemet på.. Ovenstående metode kunne anvendes indenfor de danske racer, diskutionen opstår nok når vi kommer frem til hvem der skal betale og om Dansk Kvæg er interesseret i en opdelig af Rdm, Sdm, det jyske kvæg har i forvejen en racekode. Der bør ikke sættes lighedstegn mellem renracede avlsdyr og dyr der kan oppebære tilskud fra GRU, ligesom dyr der anvendes i kulturhistorisk sammenhæng ikke nødvendigvis skal optræde som avlsdyr i et avlsprogram. Artiklerne i bladet er skrevet af : Frank Møller Fransen Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

4 4 9 Renavl fortsat Det Jyske Kvæg Det kære jyske kvægs luksusproblem, for det er et luksusproblem, set i forhold til de antalsmæssige truede racer. Det jyske kvæg har 1. dyr nok 2. sæd nok 3. avlere nok 4. op til flere foreninger 5. flere typer Men man TALER IKKE sammen om racens forsatte eksistens og mål for racen. For det jyske kvæg, såvel som for de andre racer, må der gælde de samme krav. Den mest autentiske og dokumenterbare linie må nødvendigvis også være den linie, der skal bevares, om dyrene så er sortbrogede eller der er gråbrogede individer imellem, er forsåvidt ligegyldigt, men på punkterne type og afstamning, kan der efter min bedste overbevisning ikke indgåes komprimier af nogen art. At der så er enkelte avlere, der må sluge et par kameler, må i racens interesse være bedre, end at der tabes mere avlsmateriale på gulvet. Selv det jyske kvæg kan komme til at mangle dyr, så Det jyske kvæg skylder, ligesom Rdm og Sdm at fortælle og beskrive hvilken type man vil bevare, men det skal ikke forhindre nogen i at avle med det mest autentiske avlsmateriale der er til rådighed. Avlerne har et stort ansvar med at kende dyrenes afstamning og sikre sig at dyrenes afstamning opfylder kravene, 93,75 % renracede er godkendte til tilskud fra GRU, men de bør aldrig bruges som tyremødre. DER bør aldrig bruges tyre, der IKKE er 100 % renracede, da tyren har langt større betydning i avlen end køerne har. 99,2 % eller 7 generation bør være minimumskrav til avlsdyr, så kan racen vedtage regler for eventuelle mangler i stamtavlen og deres betydning, det er ikke ligegyldigt om manglen skyldes ubekendt far eller mor eller det er fordi der optræder et krydsningsdyr i afstamningen. Ingen af racerne har dyr nok til at man på forhånd kan afvise nogle dyr. Raceforeningerne har et stort ansvar for at vedtage reglerne på en sådan måde at renavlen sikres mest muligt. Avlerne må og skal stille krav til raceforeningerne om klare regler for hvad der kan godkendes til avl. Raceforeningerne har på den anden side også et stort ansvar, ikke bare over for avlerne, men også over for GRU med at sikre det bedste avlsmateriale bliver bevaret til gavn for flest mulige. Det er så GRUs opgave at støtte avlere og foreningerne i arbejdet. Kerneavl flere fordele, nemlig at sikre de renracede stammer indenfor racen, at få flere dyr og sidst men ikke mindst, et forkortet generationsinterval, hvilket kunne medvirke til at flere avlere fik mod på at avle med racerne. Samtidig kunne der også sikres embryoner i Genbanken. illumdolore eu

5 8 Renavl Minefeltet fortsat. 5 Ved renavl forståes avl mellem to individer af samme race, der i lige linie kan føres tilbage i det antal generationer, racen beslutter er gældende or racen. For at opnå 100 % matematisk renavl kræves der renavl i flere generationer end de danske racer kan opvise. Der vil altid være et hul i afstamningen på et eller andet tidspunkt. Dette skal dog ikke forhindre at man skal opnå den størst mulige sikkerhed i afstamningen. For Rdm må det betyde at man fører afstamningen tilbage til tiden før indkrydsningen af andre racer, såsom brunkvæg. For Sdm må opgaven være at finde de dyr med mest hollandsk blod i afstamningen, om det så betyder at man må nøjes med et mindre antal generationer end de seks eller syv led i stamtavlen,der må være et krav, er en anden sag, føres racen tilbage før 1948 risikere man at der kommer jyske aner frem, men antallet af dyr taget i betragtning, må dette være at foretrække, fremfor at opgive racen. Korthornet er i en anden situation, da men har vedtaget at der ikke i avlen må forekomme tyre, der ikke er 100 % korthorn, d.v.s. at afkom efter de køer, der er optaget i tilægget til stamtavlen ikke kan bruges som tyremødre. Man skal huske på at køerne er optaget i tilægget på et tidspunkt, hvor korthorn ikke var med i de bevaringsværdige racer. Kerneavl. Kerneavlsprogram -met kan være en udmærket metode til at opformere de racer, der antalsmæssigt er truet, specielt Sdm65 og Korthorn. Anvendes de af raceforeningen udpegede tyremødre til kernebesætning og ved udpræget brug af Genteknologi, kan vi opnå Der var i avlere der modtog tilskud fra GRU, disse 55 avlere er fordelt på 4 racer. 26 havde Jyske dyr, 29 havde røde køer, 10 havde Sdm og 8 havde Korthorn. En del af avlerne havde mere end en race, enkelte havde alle fire racer. Men, for der er et stort men, ingen af racerne kan i det lange eller kortere løb, holde til den stadige opsplitning i forskellige foreninger og avlsretninger. For racernes overlevelses skyld, er det vigtigt at foreninger sætter sig sammen for at finde fælles fodslag inden for avlen. En hurtig optælling af foreninger der, på hver deres måde, forsøger at varetage avlernes interesse for de forskellige avlsretninger, viser 9 foreninger, det siger sig selv at dette aldrig vil lykkes. Man kan jo selvfølgelig prøve at udsulte hinanden ved at lokke medlemmer til, men man kunne jo også, om ikke for andet, så for dyrene og deres ovelevelses skyld,prøve at samarbejde, men så er vi tilbage ved øvelsen med at sluge kameler. Det skulle jo nødigt gå som på billedet

6 6 7 Racen er præget af meget få dyr, hvor der skal gøres en ekstraordinær indsats, hvis racen skal overleve. Hvorfor opdelingen af Rdm?. Racen har relativ mange dyr, der er masser af sæd til rådighed, men alligevel, selv om risikoen for massive indavlsproblemer er nærliggende, har man valgt at opdele de samme afstamningerne i forskellige avlsretninger. Uanset om man er tilhænger af den ene eller den linie er afstamningen den samme, tyrematerialet man bruger er også det samme, så ud fra stamtavlerne kan man ikke skelne dyrene fra hinanden, de opdeles alene ud fra, om de ligner en type 1930 eller de ligner en type Hvis man så flytter en type 30 fra en avler der arbejder med denne type til en avler, der arbejder med type 70, skifter dyret så automatisk type eller hvad?. Type 70 Racen skal have ekstraordinær hjælp, da antallet af dyr og avlere er på et minimum. Det haster med at få registreret dyrene og deres afstamninger, så der kan udarbejdes en plan for den videre avl. Risikoen for, at en race med så få dyr, ikke kan fastholde den rigtige hollandske type er overhængende. Raceforeningen og GRU har et meget stort ansvar for racen, men avlerne har det største ansvar. De må presse på for at få de rigtige værktøjer til avlen, så problemer kan undgåes. Der mangler ikke tyre, men der mangler en gennemgang af tyrene med beskrivelser af deres avlsmæssige egenskaber, så en nøjagtig avlsplan kan udarbejdes. Til racens held er der ikke spørgsmål om typen eller avlsretningen, en mere målrettet indsats vil i høj grad kunne lykkes. Type 30 Nogen større forskel i type er der jo ikke tale om.