Program Strategisk forebyggelse af stress v/ Hanne Holm Andersen Pause

Transkript

1 Program Strategisk forebyggelse af stress v/ Hanne Holm Andersen Pause Strategisk forebyggelse af stress v/ Hanne Holm Andersen Workshop: Hvordan kan jeres virksomhed blive bedre til at forebygge stress Side 1

2 Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse Cabi siden nov års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge LBR projekt systematisk tilgang til sygefravær 6½ års erfaring som sygefraværsansvarlig Side 2

3 Når læsset vælter Hvem har problemet? Hvem har ansvaret? Hvordan genskabes balancen? Side 3

4 Stress som udfordring Ifølge WHO så vil stress være den væsentligste kilde til sygdom i 2020 Stress er udråbt til at være stor udfordring på nationalt og internationalt plan Store udfordringer på samfundsplan, i organisationerne, i ledelseslagene, blandt medarbejdere og på individ niveau 4

5 Politisk fokus Troels Lund P. om offentlige ledere: Hallo, er der en voksen til stede? Avisen.dk, 19. juni 2017 Stress er en af de største udfordringer på det danske arbejdsmarked, mener beskæftigelsesministeren og erklærer sig villig til at bruge flere ressourcer på Arbejdstilsynet og sætte turbo på god ledelse. Danmark skal være langt bedre til at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren fremhæver, at god ledelse er en af de vigtigste nøgler til at få bugt med tusindvis af sygemeldinger på grund af stress og udbrændthed. Side 5

6 Omfang af stress Der findes ikke præcise tal for hvor mange der er syge pga. stress. (Arbejdsgiver må ikke spørge til hvad den ansatte fejler) Det kan ikke udelukkes at sygemeldinger vil stige, som følge af større opmærksomhed omkring stresssymptomer. Psykisk mistrivsel/mental belastning nedsætter arbejdsevnen indtil man bliver sygemeldt (presentisme). Side 6

7 Side 7 Sygefraværet er kompleks

8 Presentisme Absentisme SYG PÅ ARBEJDE SYG IKKE PÅ ARBEJDE RASK PÅ ARBEJDE RASK IKKE PÅ ARBEJDE Side 8

9 Produktionstab større end omkostninger til behandlinger En dansk salgs-/servicevirksomhed med 1200 medarbejdere havde problemer med højt sygefravær på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. En arbejdsmiljøøkonomisk opgørelse viste, at de skjulte omkostninger ved tab af produktivitet, mindre salg, administrativ håndtering af sygefravær m.m. var 16,5 gange større end de synlige omkostninger til løn, psykologsamtaler m.m. Kilde: Aldrich, Cowi 2009 Side 9

10 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Mest stressede: Læger, kasseassistenter og socialrådgivere. Dem der sjældent føler sig stressede: Jord- og betonarbejdere, lastbilchauffører, brandmænd og elektrikere. Jobbet er den hyppigste årsag til stress 54 % angiver udelukkende arbejdet som stresskilde. 41 % angiver kombination af arbejde og private forhold. 5 % angiver privatlivet som den vigtigste stresskilde. Kilde: NFA Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark Side 10

11 Hvem er mest stresset? Total Offentli g Privat 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% Kilde: Arbejdsmiljø og helbred , NFA Side 11

12 Hvem er mest stresset? Total Kvinder Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Kilde: Arbejdsmiljø og helbred , NFA Side 12

13 Side 13 Årsager til førtidspension

14 Hvad er stress? Naturlig og urgammel reaktion i en belastende situation Overlevelsesstrategi - Kamp/flugt. Hormontilpasning Stress gør os i stand til at kunne yde noget ekstra (fysisk) i presset situation. I moderne verden, så reagerer vi ikke fysisk, når vi bliver stressede Side 14

15 Myter og fakta om stress Stress rammer ikke kun medarbejdere der er svage eller inkompetente Stress kan ramme enhver - leder eller medarbejder Kortvarig stress er sjældent skadeligt, hvis der er plads og rum til at restituere Sygemelding er ikke altid den bedste løsning Opmærksom på hvordan man taler om stress (travlhed- sygdom) Side 15

16 Stress et biologisk fænomen Adrenalin er vores kamphormon, som udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor de hjælper det sympatiske nervesystem med at gøre kroppen kampklar. Kroppen er kun indrettet til at kunne klare kortvarige adrenalin-kick ikke hele tiden eller ofte Kortisol er skurken ved stress, fordi det er det hormon, der på lang sigt skader dig mest. Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel. Du bliver forfulgt, men du ved ikke hvad, der forfølger dig. Side 16

17 Ubalance mellem krav og ressourcer Gab i mellem en forventning og noget der ikke er Belastning der er større end det noget kan klare Side 17

18 Stresssignaler Stresstegn i organisationen: Økonomisk pres Leverancer- kvalitet Forandringstempo Fusion, nedskæring Udskiftning på lederposter Højt sygefravær - klatfravær Stor udskiftning af medarbejdere Vækst mangler tid til onboarding Stresstegn i gruppen: Øget konfliktniveau Mobning manglende tolerance Brok fokus på forskellighed Effektivitet dalende Side 18

19 Tegn på stress det ser omgivelserne Adfærd ændres Undgår sociale aktiviteter Fraværende mentalt Arbejdstid øges Klatfravær Svært ved at prioritere Stigning i fejl Aftaler glemmes Udfordringer i samarbejdsfalder og relationer Side 19

20 Stresskilder Høj grad af forandringer i job Høje krav til sig selv eller fra omgivelserne Uklarhed omkring roller og forventninger Realitetstjek Tempo eller stor grad af kompleksitet High Performance kultur Usikkerhed i job Udfordringer i privatliv Udfordret på egen trivsel og/eller nærmestes trivsel Uløste konflikter og mobning Manglende støtte, feedback, udvikling eller retning Side 20

21 Forbedringsmuligheder i organisationen Struktur (Strategi, organisering, indflydelse) Ledelse (Egen stress, ledelsesstil, feedback, åbenhed, ansvar) Roller (Funktionsbeskrivelser, snitfalder, forventninger) Kompetencer og udvikling (Krav, karriere) Retfærdighed (Beslutningsprocesser, belønning, anerkendelse) Kultur (Tabu, støtte, tilgængelighed, aktiviteter, fællesskab) Forandringer (Faktorer udefra/indefra, bekymringer) Side 21

22 Stress er et arbejdspladsanliggende: Ved mistrivsel - faldende effektivitet og arbejdsglæde Øget fravær Når der en bekymring Når det går ud over andre Side 22

23 Side 23 Fra trivsel til stress

24 Side 24 Ledelsesopgaven

25 Håndtering af medarbejdere med stress Find en form hvor du løbende har kontakt og fornemmelse for trivsel i det daglige, så det virker naturligt at have interesse Tag signaler alvorligt også dem du hører fra andre Hold dig til observationer og fakta Tag hurtigst muligt en bekymringssnak Spørg ind Lyt Tag din del af ansvaret Find sammen løsninger der tager hånd om stresskilder Afklar hvad der skal ske og deles med andre Side 25

26 Bekymrings- omsorgssamtale med den overophedede Tag samtalen, tag styringen, sikre social støtte og professionel hjælp Tilbyd bisidder Indledning Status Muligheder Aftaler Hvorfor dette møde Udtryk bekymring Formål og agenda Udvis ægte omsorg og interesse for at du vil hjælpe Påtag dig ansvaret Hvordan har du det? Hvad presser/fylder? Opgavemængde Opgavekompleksitet Tid- ressourcer Relationer Samspil med privatliv Hvad kan gøre en forskel? Opgaver Prioritering Du/ jeg andre gøre? Ekstern hjælp Læge Næste skridt Hvem gør hvad? Hvornår og hvordan følger vi op? Information (Husk teamet) Side 26

27 Sygemelding? Der er ingen indikationer eller evidens for, at sygemeldinger som behandling, virker. (Det kan lindre i en periode) Tværtimod, så fører langtidssygemelding ofte til en isolering, og en distancering fra den arbejdsplads, som den ansatte jo, som regel, gerne vil vende tilbage til. Isolering ofte fører til grublerier og bekymringer, som gør det endnu sværere at vende tilbage. Narrativer (de mangler mig ikke) Der handler om at reducere/fjerne belastninger, der fører til stress Side 27

28 Hvordan hjælper du bedst en stresset medarbejder? Genskab overblik Hjælp med at prioritere Hold fokus på det der fungerer- se muligheder Skelne mellem vilkår og forhold der kan ændres Valg af realistiske opgaver Max. 14 dages fravær (ikke ved angst og depression) Langsom og tilpasset optrapning Side 28

29 Når du skal tale med en sårbar medarbejder Vær nysgerrig, respektfuld og ordentlig. Brug korte præcise sætninger - hold eventuelt pauser i samtalen. Information skal begrænses til klare budskaber, som opsummeres efter og under samtalen. Skriv aftaler og vigtige ting ned den stresses husker ofte dårligt. Vær ærlig og realistisk i dialogen, herunder hvad du kan hjælpe med. Din hjælp kan evt. tolkes negativt Følelsesmæssige reaktioner er OK ikke trøste, men vise omsorg. Forstå, at medarbejderen kan føle sig truet, sårbar, skamfuld Den sygemeldte sidder selv ved rattet og har medbestemmelse Det kan være en god idé, at den sygemeldte har en kollegastøtte med ved fraværssamtalen. Side 29

30 Side 30 Optrapningsplan efter stress. Kilde: Arbejdsmedicinsk Klinik Aalborg

31 Tilbage efter stresssygemelding Sørg for tilknytning - selv lidt er bedre end ingenting Sørg for at der er en gatekeeper! Tilbyd den hjælp du eller andre kan - evt. nødvendigt at insistere Hjælp med at tage hånd om praktiske forhold Find ud af hvad der skal til for at medarbejderen kan vende tilbage på kort og lang sigt (Mødetider, fysisk placering, opgaver etc.) Præcise aftaler om kommunikation, mail, telefon, tilgængelighed, afskærmning, midlertidige opgaver, støtte i det daglige, afstem forventninger med den stressramte Bunder stressreaktionen i arbejdsmiljøforhold, så husk at tage hånd om årsagen, ellers vender problematikken tilbage. Side 31

32 Modtagelsen af den syge Nogle medarbejdere er flove over eller kede af situationen Overvej hvor og hvornår du indkalder til en samtale Modtag/mød evt. den syge på p-plads eller i reception Sørg for at samtalen foregår i et uforstyrret lokale Sørg for at den sygemeldte ikke bliver sat til skue Skab en hyggelig og rolig atmosfære Afslutningsvis høre om de vil hilse på kollegaer, eller komme på besøg en anden dag. Side 32

33 Planlægning af dag 1 Hvad er dine umiddelbare tanker om at starte på job igen? Hvordan har du det med at være tilbage på arbejdspladsen? Hvordan kan jeg som din leder bedst støtte dig? Hvad har du brug for/ikke brug for? Hvem skal informeres, og om hvad? Skal vi infomere dine kollegaer om din tilbagevenden? Hvem skal være støtteperson/gatekeeper? Side 33

34 Løbende evaluering Mærk efter når du tager hjem, og når du kommer hjem. - Er nattesøvnen forstyrret, er der sket en forværring/forbedring. - Er der god energi næste morgen? På en skala fra 1-10, hvordan gik det på 1. dag, i den første uge etc. Ved tilbagefald - undersøg hvad der gjorde udslaget. Noter løbende oplevelser ved tilbagevenden til arbejde fx. i en kinabog, tag den med til opfølgningssamtalen. Side 34

35 Opfølgning hver uge frem til raskmelding Hvordan oplever du din modtagelse og tilbagevenden? Lederens - støttepersons oplevelse af, hvordan det er gået Hvordan fungerer det fagligt og socialt med kollegerne? Skal arbejdsopgaver og arbejdstid justeres? Skal planen tilrettes? (Tid og belastning) Hvordan kan jeg som din leder bedst støtte dig? Holder plan for forventet raskmeldingstidspunkt? Skal der indkaldes til yderligere, f.eks. Rundbordssamtale Skal læge eller jobcenter inddrages? Noget der skal justeres. Stort eller småt? Side 35

36 Workshop Hvordan kan jeres virksomhed blive bedre til at forebygge stress?

37 Fokus og strategi Fokus på her og nu Lange løb Øje for det hele menneske/forretningen Proaktive Reaktive 37 Side 37

38 Hvad oplever vi i Cabi? Meget få der arbejder på et strategisk niveau. Mange har fået et beredskab - til når skaden er sket spontane indsatser. Få er opmærksom på at spotte stress i tide. Meget få der tænker i en reel forebyggelse. Få har fokus på tiltag og forebyggelse i gruppen, i ledelseslaget og på organisations niveau. Side 38

39 Nedslagspunkter i fht. forebyggelse? Syg Rask Rask Syg Side 39

40 Side 40 Tunge løft Forebyggelse eller behandling?

41 Side 41 Stress Forebyggelse eller behandling?

42 Ansvar og roller - IGLO Individ Organisationen Sundhed og forebyggelse Gruppe Ledelse Side 42

43 Side 43

44 DI Marts 2017 Side 44

45 Stress opleves individuelt Forebyggelse bør ske på flere plan Individ Gruppen Ledelse Organisation Side 45

46 Hvor er fokus, og hvor bruges ressourcerne? Forebyggelse af stress Håndtering af syge og stressramte Sundt arbejdsmiljø Organisationsniveau Ledelse Gruppe Individ Side 46