Folkekirkelig vielse af personer af samme køn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkekirkelig vielse af personer af samme køn"

Transkript

1 Folkekirkelig vielse af personer af samme køn Juridisk analyse Same-sex marriage in the national church Legal analysis

2 Titelblad 1 Titelblad Institution: Det samfundsvidenskabelige fakultet, juridisk institut, ved Aalborg Universitet. Uddannelse: Juridisk kandidat, cand.jur. Opgave: Uddannelsens afsluttende kandidatspeciale. Retsområde: Kirkeret Titel: Folkekirkelig vielse af personer af samme køn juridisk analyse Engelsk titel: Same-sex marriage in the national church - legal analysis Vejleder: Sten Bønsing Sider og anslag: 41/ Afleveringsdato: 11. august 2015 Udarbejdet af studerende:.. Tinna Brønnum Jensen Studie nummer:

3 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Indholdsfortegnelse Introduktion og problemformulering Afgrænsning Præsentation af retskilder og fremstillingens struktur Stat og kirke Indre anliggender Den Europæiske Union og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Kirkeret Kirkelige normer Folkekirkens bekendelsesgrundlag Folkekirkens liturgi og senere kirkelige traditioner Ekskurs den gejstlige retspleje Retsvidenskabelig analyse Grundloven Minister bemyndigelse Ægteskabsloven Domstoleprøvelse Konklusion English Abstract Kildefortegnelse Lovgrundlag, forarbejder mv Bøger Artikler Udtalelser/andet Internetsider Domme... 39

4 1. Introduktion og problemformulering 3 1. Introduktion og problemformulering Kirkeret er en hjørnesten i dansk juridisk historie og den kristne kirke blev en del af Danmark, selv før vi blev et demokrati. Den spæde begyndelse for kirken og jura, vender vi tilbage til. Om tiden har stået stille i folkekirken siden, er der delte meninger omkring. En ting er sikkert: noget af det største der er sket i hele kirkens historie, har været indførslen af retten til folkekirkelig vielse af personer af samme køn (også kaldet homovielser). Det skete i 2012 ved en ændring af Ægteskabsloven (forkortet Æbl). Den begivenhed kan, om man vil, måle sig med store begivenheder som selveste Reformationen og Junigrundloven. Kritikkere har stillet spørgsmålstegn ved, om det var lovgivningsmagtens ærinde, at indføre lovformlige homovielser og de føler at homovielser er blevet folkekirken påtvungen. 1 Omvendt har tilhængere ventet længe på denne ret til kirkelig vielse, ja vel siden vi indførte registreret partnerskab i 1989, vel at mærke, som det første land i verden. Siden da har debatten været tilbagevendende. Retsvidenskabeligt er kirkeret et meget interessant retsområde der synes at være hårdt spændt ud, mellem love der blev vedtaget før grundloven og sædvaner / normer der gennemsyre hele kirken. I virkeligheden er lovgivningen og normerne omkring folkekirken slet ikke så tydeligt opdelt. Der er meget man ikke har fundet ud af og meget man ikke ved, om man overhovedet vil definere. Besynderligt nok hævdes det af et stort flertal af kritikere og tilhængere af homovielser, at have retten på deres side, ved henvisning til selvsamme lovbestemmelse nemlig Grundlovens 4: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 2 Uenigheden går på, om bestemmelsen giver staten bemyndigelse til, at lovgive om folkekirkens indre anliggender eller ej. Der savnes en samlet analyse af, om lovgivningsmagten havde bemyndigelse til at tillade homovielser i folkekirken. Formålet med denne fremstilling er således, at bidrage med en retsvidenskabelig analyse af gældende ret, forbundet med tilladelsen af homovielser. Fremstillingens problemformulering bliver da følgende: Har lovgivningsmagten overtrådt sin bemyndigelse efter grundloven, ved indføringen af retten til folkekirkelig vielse af personer af samme køn?" 1 Hans-Ole Bækgaard, Jens, Peter Rejkjær, Poul Iversen. Henrik Højlund, Christian Jensen, Peter Rask, Hans Olav Okk A Els og René Yde Kronik Et skisma i folkekirken er blevet os påtvunget. 2 Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953.

5 2. Afgrænsning 4 2. Afgrænsning En effektiv analyse må følges af en klar afgrænsning fra tilstødende emner i debatten, der ikke bidrager til besvarelsen af problemstillingen. Dette gælder f.eks. spørgsmålet om præsters ret til at nægte at vie personer af samme køn, jf. lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning 7a. 3 Ligeledes vil selve debatten om udarbejdelse af vielsesritualer heller ikke vil blive behandlet konkret. Specialet afgrænses til den danske stat og folkekirke. Det vil sige, at retstillingen for lignende trossamfund mv., undlades. Det samme gælder Færøerne og Grønland, idet Ægteskabsloven ikke finder anvendelse på de breddegrader, jf. Æbl 67. Juridisk tilpasses afgrænsningen ved, systematisk at undlade ikke retsdogmatiske emner. For eksempel den hidtidige lovgivning om borgerlig vielse af registreret partnere. 4 I litteraturen er der ikke enighed om, at folkekirken er et trossamfund. For en diskussion heraf - se Preben Espersen. 5 I fremstillingen forstås folkekirken som et trossamfund, i overensstemmelse med den kirkelige lovgivnings almindelige betegnelse Præsentation af retskilder og fremstillingens struktur Litteraturen der er anvendt i denne fremstilling, er primært kirkeretslige bøger og artikler. Sekundært er der anvendt de tilstødende retsområder, såsom statsforfatningsret, forvaltningsret og folkeret. Foruden i øvrigt også den obligatoriske analyselitteratur og selvfølgelig selve loven. Indledningsvis følger der en kort, men langt fra fyldestgjort, introduktion til retsområdets oprindelse og forholdet mellem stat og kirke i afsnit 4. Stat og kirke. Begrebet folkekirkens indre anliggender, kan kun beskrives og ikke afgrænses. 7 Men der redegøres for fremstillingens forståelse af begrebet, i overensstemmelse med kirkerettens praktiker mv., i afsnit 4.1 om Indre anliggender. Kirkeret er et retsområde som den gængse jurist ikke naturligt møder på universitetet eller videre i karrieren. Men kirkeretten er dog en retsvidenskabelig disciplin med egen genstand og metode. Dette valideres i afsnit 6 om Kirkeret. Teologi er tæt forbundet med folkekirken. Det kan der ikke være tvivl om, men det har den særlige konsekvens at normerne inden for kirkeretten er af teologisk karakter, og som bekendt er teologi en videnskab i sig selv. I den kirkeretslige litteratur behandler retsteologer det teologiske, og jurister det juridiske. Men der er ikke som sådan berøringsangst overfor at debattere på kryds og tværs. 8 Den faglige sagkundskab respekteres fuldt ud og derfor kan jeg ikke konkludere på normerne, ved f.eks. at analysere, om homovielser strider mod den Lutherske lære. Men den formelle struktur omkring de kirkelige regler vil blive beskrevet i 3 LBKG nr. 622 Folkekirken, medlemsskab, af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, jf. 7a stk. 1: En præst kan undlade at vie to personer af samme køn. Stk. 2: En præst kan undlade at meddele kirkelig vielse af et ægtskab mellem to personer af samme køn. 4 LBKG nr. 938 Registreret partnerskabslov. 5 Preben Espersen 1999, s. 201, note 20-21, jf. s. 48. Se videre s Preben Espersen 1999, s. 54ff. 7 Preben Espersen 1999, s Hans Gammeltoft-Hansen Foredrag Kirkerettens dobbelte normsystem. Kirkeretsantologi 1991, s. 162.

6 3. Præsentation af retskilder og fremstillingens struktur 5 fremstillingen. Ifølge Gammeltoft-Hansen vil en juridisk fremstilling være en tom skal, hvis ikke retsområdes normer inkluderes. 9 I juraen er normer en del af ethvert retsområde. Det ses ofte i erhvervslivet, hvor jurister redegør for normernes eksistens og vægtet dem i forhold til øvrige retskilder. Man kan spørge: Hvorfor er kirkelige normer så interessante i en retsvidenskabelig analyse? For det første kan det diskuteres, om normerne har karakter af retskilder, der validerer relevans. Men hvad der er mere interessant er, at folkekirken generelt ikke har ønsket, at mobilisere modspil til lovgivningsmagten, men i stedet for har ønsket at have en løs ramme om folkekirken. Derfor har de formelle omstændigheder omkring retsteologien større interesse for analysen. Man kan sige det sådan, at var det et spil skak mellem staten og kirken - så syntes det pointløst at analysere om kirken vil have vundet slaget, eftersom kirken ikke har ønsket, at have en fast struktur som modspil til lovgivningsmagten. Indledningsvis udlægges de kirkelige normer i afsnit 6.1 Kirkelige normer, dernæst folkekirkens bekendelsesgrundlag der har hjemmel i Danske Lov, i afsnit 6.2 Folkekirkens bekendelsesgrundlag. I Danske Lov er der en række bestemmelser omkring gudstjenesteritualer (også benævnt liturgi). Der ses nærmere på indholdet og en nutids forståelse af Danske Lov i afsnit Folkekirkens liturgi og senere kirkelige traditioner. Tilsidesættelse af bekendelsesgrundlaget kan i praksis føre til disciplinærsager ved præsteretten og bisperetten, der forestås af de almindelige domstole, der i den anledning, tiltrædes af teologiske sagkyndige. Tjenesteforseelser har som sådan ikke relevans for analysen af homovielser, men den gejstlige retspleje, klassificerer bekendelsesgrundlagets relevans mv., i afsnit 6.3 Ekskurs den gejstlige retspleje. Analysen ville være fuldendt, såfremt folkekirkens normer også havde været en del af analysen. Det er dog kun sagkyndige retsteologer, der kan analysere det teologiske materiale, og det gælder også de lovfæstede normer. For at finde frem til, om lovgivningsmagten har overtrådt sin bemyndigelse, ved indføringen af retten til homovielser i folkekirken, vil analysen blive grebet an på følgende måde. Ved fortolkning redegøres der for den nutidige forståelse af statens bemyndigelse til, at lovgive på folkekirkens område, jf. Grundloven af 1953, 4. Analysen bygger på forarbejdet til Junigrundloven. Siden bestemmelsen ikke er blevet ændret i den mellemliggende periode. Videre vil der blive anvendt relevant faglitteratur og det skal i den forbindelse erindres, at litteraturen ikke har været underlagt den demokratiske proces, og derfor ikke kan klassificeres som egentlig retskilde. Men litteraturen vil tjene som et fortolkningsbidrag i analysen, i afsnit 7.1 Grundlovens 4. På folkekirkens område er der speciallovgivning på flere punkter, men det giver ikke nødvendigvis udslag i en ændret retstilstand, men derimod en anden hjemmel. For eksempel, angående ministerbemyndigelse, i forhold til konge og fædreland, nærmere herom i afsnit 7.1 Minister bemyndigelse. 9 Hans Gammeltoft-Hansen Foredrag Kirkerettens dobbelte normsystem. Kirkeretsantologi 1991, s. 162.

7 4. Stat og kirke 6 Centralt i analysen, er bestemmelsen det hele udledes af; Ægteskabsloven 1 om homovielser. For at finde frem til, hvad loven konkret tillader i forhold til vielse af personer af samme køn, analyseres bestemmelsen ved en almindelig juridisk fortolkning. 10 Der inddrages grundlovens tilblivelsesregler, folketingets forretningsorden, lovforslaget, lovens bemærkninger og betænkning, samt relevant faglitteratur mv, i afsnit 7.3 Ægteskabsloven 1. Domstolen har kompetence til, at prøve om lovgivningsmagtens udstedte love, materielt, er forenelige med loven og grundloven. Grundlovsprøvelse sker ikke så ofte i praksis og der stilles store krav, før en lov kan blive underkendt som grundlovsstridig. Det kan være problematisk for domstolene at udtale sig i sager, der vedrører kirkelige normer. I forhold til homovielser udlægges grænserne for lovgivningsmagten og mulighed/begrænsninger for en domstoleprøvelse, i afsnit 7.4 Domstoleprøvelse. Endeligt konkluderes der på problemformuleringens spørgsmål, om lovgivningsmagten har overtrådt sin bemyndigelse, ved indføring af retten til kirkelig vielse af personer af samme køn. Med anvendelse af den juridiske metode vægtes sammenhængen af empiri, retskilder og faglige systematikker, for endeligt at nå frem til et videnskabeligt resultat i konklusionen i afsnit 8 Konklusion. Afslutningsvis følger der er en perspektivering af, hvad der mangler svar på retsteologisk, og også fra kirkeministeriet side, før man kan nærme sig en samstemmig, juridisk / retsteologisk analyse af lovgivningsmagtens bemyndigelse, til at tillade homovielser i folkekirken, i afsnit 9 Perspektivering. 4. Stat og kirke Vil man forstå kirkeret, skal man forstå sig på sammenhængen mellem staten og kirken. Det kræver et historisk oprids af hvordan det hele begyndte. Der kan ikke være megen tvivl om at der er stor forskel, på jura og teologi, som to individuelle videnskabelige discipliner. Med egene begreber og terminologi mv. I kirkeretten kan begreberne meget hurtigt blive rodet sammen. 11 Det hjælper derfor at have historien in mente, for nemmere at kunne skille tingene ad. Oprindeligt stammer alt jura fra den teologiske verden. Det startede med græsk folketro ca. 700 f.kr., toneangivende var særligt stoicismens filosofiske skole f.kr. Her opblomstrede de første tanker om naturretten, der senere videreføres i romerretten, det ses hos Marcus Tullius Cicero (politiker og advokat), der citeres i De republica nr. 3,22: Den sande lov er sund fornuft, der stemmer med naturen. Der gælder ikke én lov i Rom, en anden i Athen, een lov i dag, en anden i morgen, for der skal gælde én evig og uforanderlig lov for alle folkeslag og til alle tider. Der skal være een som herre og hersker over alle, den Gud, der er ophavsmanden til denne lov 10 Morten Wegner 2000, s. 279 ff. 11 Hans Gammeltoft-Hansen Foredrag Kirkerettens dobbelte normsystem. Kirkeretsantologi 1991, s. 160.

8 4. Stat og kirke 7 Datidens forståelse af naturretten, blev opdelt i to forståelser, af den katolske retsfilosof Thomas Aquinas ( ). På den ene side skelner mellem den åbenbare lov, som De ti bud i Det Gamle testamente og Jesus Bjergprædiken i Det Nye testamente. Modsat den naturlige lov, som omfatter alle regler for verdens indretning, som mennesker kan fatte med sin sunde fornuft. Det vil sige, dels et teologisk og et verdsligt grundlag for naturretten. Den teologiske åbenbarede lov, blev således retshåndhævet ved straf fra Gud. Det teologiske idégrundlag, blev der gjort op med på 1600-tallet, hvor naturvidenskaben fik sit gennembrud. Naturretten udviklede sig til en række kutymer og sædvaner, der med tiden blev nedskrevet, og dannede den positive ret. Så som respekt for andres ejendom, forbrydelser straffes og skade erstattes. Derefter skulle alt jura kunne forklares videnskabeligt, og den skulle være bindende, derfor opfandt englænderen John Locke ( ), læren om samfundskontrakten. Der hviler på den opfattelse, at mennesket har en række medfødte naturlige rettigheder, som frihed og lighed. Samfundskontrakten blev således naturretslærens begrundelse for romerrettens positive rets bindende kraft. 12 Romerrettens principper om skreven og uskreven ret, har siden været byggestenene, til den verdslige verdens retssystemer, herunder det danske. 13 Naturretten er dermed begrundelsen for en traditionel opdeling, af stat og kirke, der hver især har sine egne love, med mindre man har en statskirke, dvs. hvor staten er kirkens overhoved. Danmark bliver et kristent folk omkring 960 erne, takket være Kong Harald Blåtand, der bevidner dette ved runeskrifterne på den store sten ved Jelling. Den katolske kirke, havde medbragt sig den kanoniske ret, der baseres på de fem lovbøger i Det Gamle Testamente og pavebreve mv. Den praksis ses stadig i dag, i den romerskekatolske kirke fx i Italien. Den katolske kirke har sine op og nedture i Danmark, med skiftende magtfordeling mellem konger og gejstlige, i tiden frem til et endeligt opbrud. 14 Den kanoniske ret forsvandt ved Reformationen i 1536, hvorved den Katolske kirke blev opløst og den Lutherske tro vandt frem. 15 Det vil sige at den Protestantiske evangeliskelutherske danske kirke, blev en statskirke. Dermed blev det øverste organ Paven i Rom, afløst af den danske Konge Frederik den 3. Denne inddeling mellem stat og kirke er bibeholdt frem til i dag. Det kanoniske retsområde, er således blevet afløst af kirkeretten, der betegner alle retsregler, på kirkens område. Tamperretterne videreførte imidlertid, den Kanoniske rets bestemmelser om ægteskab. Tamperretterne var en slags domstol, der pådømte i sager om ægteskab. De blev opløst ved retsplejereformer i 1700 tallet, siden da er ægteskabslige tvister, blevet behandlet ved de almindelige domstole Jørgen Dalberg-Larsen og Jens Evald 1998, s. 5ff. 13 Mere om naturetten, se Jørgen Dalberg-Larsen, og Jens Evald, Rettens Ansigter en grundbog i almindelig retslære 1998 Jurist-og økonomforbundets forlag. Kapitel Martin Lausten Schwarz 2008, s. 9ff. Se særligt s Preben Espersen 1999, s Gyldendals, Den Store Danske: Tamperret.

9 4. Stat og kirke 8 Senere fik vi enevælde i 1660 under Kong Frederik den 3. Han forfattede en grundlov for hans enevældige styre, Kongeloven den 14. november 1665, 1718 der bl.a. omfattede reglerne for kirken. Hans søn Kong Christian den 3., skrev Danske Lov af 15. april 1683, her sammenfatter han kirkens bekendelsesgrundlag i lovsamlingens anden bog, der stadig er gældende ret. Den første demokratiske forfatning fandt sted ved grundloven af 5. juni 1849 (Junigrundloven). 19 Den protestantiske kirke blev videreført i bestemmelsens 3: Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten. Bestemmelsen videreføres også i de følgende grundlovsændringer, henholdsvis , , , 20 senest er grundloven af 5. juni Ved Junigrundloven var det tanken, at kirken skulle have en mere selvstændig rolle, i forhold til staten, i form af sin egen forfatning. 22 Tanken resulterede i følgende bestemmelse i Junigrundloven 80: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Siden har ordene stået uændret hen og kan i dag ses i vor grundlov Bestemmelsen forstås sådan, at folkekirkens forhold er et anliggende for lovgivningsmagten. 25 Det vil sige at der er tale om et delegationsforbud. 26 Bestemmelsen er dog aldrig kommet i anvendelse, fordi det ikke har været muligt at blive enige om en egentlig kirkeforfatning. Der har været stærk modstand, både politisk og kirkeligt. Indholdsmæssigt var det hensigten at kirken selv skulle bestemme formen og grænserne, for dens medvirken som kirkesamfund mv. 27 Ved brugen af ordet forfatning ses det at der var påtænkt en anden styrelsesform end den bestående. 28 I nyere tid er forfatningstanken dog hjulpet lidt på vej, via lovgivning om øget indflydelse til folkekirkens menighedsråd, provstiudvalg og bispevalg. Og ikke mindst tiltag i form af administrative forskrifter, om organer på stifts- og landsplan. 29 En ting er dog sikkert, folkekirken har ikke en ledelse, en styrelse eller en direktion. Der på vegne af folkekirken kan tale for folkekirken, omkring religiøse og moralske spørgsmål. Eller Henning Matzen og Johannes Timm 1891, s Henrik Zahle 2006, kmt. grl. s Henrik Zahle 2006, kmt. grl. s L nr. 169 Danmarks Riges Grundlov. 22 Preben Espersen 1999, s. 23f. 23 L nr. 169 Danmarks Riges Grundlov. 24 Henrik Zahle 2006, kmt. grl., s Preben Espersen 1999, s Henrik Zahle 2006, kmt. grl., s Henrik Zahle 2006, kmt. grl., s Henning Matzen og Johannes Timm 1891, s. 66f. 29 Henrik Zahle 2006, kmt. grl., s. 411.

10 4. Stat og kirke 9 tale sin sag i EU. Man har forsøgt at stable en forfatning på benene, via grundlovens 66. Ingen syntes dog at have et alvorligt ønske herom, i staten eller i kirkelige kredse. Internt i folkekirken er der mange opfattelser. Man er uenige om mange og enige om få. Eftersom folkekirken stadig ikke har sin egen forfatning, er folkekirken stadig en forgrening af det offentlige, som et forvaltningsvæsen, med hjemmel i grl Det vil sige at folkekirken, ikke er et selvstændigt retssubjekt, med selvstændig retsevne, til at erhverve rettigheder og påtage sig forpligtigelser, eller optræde som part i en retssag. Derimod tilfalder den retslige handleevne folketinget og regeringen, jf. grl En klar undtagelse her til, er alt det, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, fx menighedsrådene. De er underlagt lokale valg og derfor er de ikke i et underordnelsesforhold, til nogen højre myndighed. Menigheder træffer således endelige retslige afgørelser. Også præster har selvstændige beføjelser, i forbindelse med deres arbejde og sognekirkens brug. 32 At folkekirken forstås som et forvaltningsvæsen, er ikke en hindring for, at folkekirken også er et trossamfund. 33 Sammenspillet mellem folkekirkens aktører, opsummeres korte i det følgende. Kirkeministeriet tager initiativ til at udarbejde og fremsætte, lovforslag og ændringer. Biskopper er tjenestemandsansatte, formelt set kan de ikke optræde samlet, som et kollegialt organ. 34 Men den praktiske virkelighed antydes at være en anden af Lisbet Christoffersen, det tyder på at kompetence til at optræde samlet, udøves med hjemmel i retspraksis. 35 Biskopperne fører tilsyn med præsternes embedsvirksomhed. Men præsterne er ansat af kirkeministeriet. Lokalt er det menighedsrådene der ansætter og fører tilsyn med kirkefunktionærer og andre medhjælpere. Det enkelte medlem af folkekirken, har valgret og er valgbar til valg i deres sogns menighedsråd. Medlemmene kan benytte kirkens rum og muligheder mv. Medlemmerne har i overensstemmelse med ønsket om offentlighed i forvaltningen, klageadgang til højre kirkelige myndigheder og folketingets ombudsmand. 36 Så skarpt kan man alligevel ikke udlægge folkekirkens forhold, der er en god blanding mellem kirke og stat, derfor kan den formelle konstellation diskuteres. 37 I nyere tid er der imidlertid sket meget på folkekirkens område, ikke mindst i den offentlige debat og kirkelige kredse, men også i kirkeministeriet. I den forbindelse skal det kort nævnes, at kirkeministeriet den 2. april 2014, udsendte Betænkning 1544 Folkekirkens Styre, om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. 38 Forslaget omfatter en gennemgribende ændring af forholdet mellem folkekirken og staten. Bl.a. i forhold til oprettelsen af Folkekirkens Fællesudvalg, som et demokratisk mellemfolkeligt organ. Bestående af 26 medlemmer, heraf 19 læge medlemmer og 7 gejstlige. Til at forvalte 30 Alf Ross 1980, s. 763, og Sten Bønsing 2012, s Preben Espersen 1999, s. 46., Henrik Zahle 2006 kmt. grl., s Preben Espersen 1999, s. 47f. 33 Preben Espersen 1999, s Preben Espersen 1999, s Lisbet Christoffersen 1998, s Preben Espersen 1999, s. 59. Sten Bønsing 2012, s. 195ff. 37 Se videre Lisbet Christoffersen 1998, s Se Tim Knudsen 1995, s Se Preben Espersen 1999, s. 43f. 38

11 4. Stat og kirke 10 statsstøtten, efter ministeriets anvisning og til at blive inddraget når lovgivningsmagten behandler folkekirkens forhold. Forslaget er blevet delvist positivt modtaget i to høringsrunder i Tidligere kirkeminister Marianne Jelved meddelte imidlertid, den 30. oktober samme år, at Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke ønskede at indgå en aftale, om folkekirkens styre. Så planerne er således lagt på is, for nu. 4.1 Indre anliggender I praksis diskuteres det til stadighed om, folkekirken har nogle indre anliggender. Talrige kritikker har sat spørgsmålstegn ved om indførslen af homovielser, er imod folkekirkens indre anliggender. Christoffersen afgrænser hendes opfattelse af debatten således: Denne diskussion kan opfattes som en diskussion af, om der er et område, hvor retsregler og dets anvendelse er irrelevant eller direkte ikke tilladt, og hvor det alene er den faglige normdannelse, der er rådende. Altså en diskussion af, om der eksisterer et retstomt rum. Imidlertid kan der ikke fuldt ud være tale om retstomme rum, idet også retslige overvejelser og styreformer anvendes til udfyldende normering af området. 39 Det vil sige, at alle områder af kirkeretten kan afgrænses juridisk, således eksisterer der ikke retstomme rum. Gennem de seneste 100 års lovforarbejder, love og udvalgsarbejde mv., på folkekirkens område, kan man finde eksempler på anvendelse af begrebet. En nærmere analyse af begrebet kan ses hos Zacharias Balslev-Clausen. 40 I litteraturen er der mange forskellige holdninger til, hvad begrebet indre anliggender omfatter. 41 Fordi begrebet ikke er blevet afgrænset, anvendes begrebet sporadisk i praksis. Det er problematisk, men det er ikke muligt hverken juridisk eller teologisk, at lave en konkret afgrænsning. 42 Problematikken syntes dog at have mindre betydning, idet den juridiske teori syntes at være enighed om, at statens bemyndigelse også angår folkekirkens indre anliggender, jf. grl. 4, nærmere herom nedenfor i afsnit 7.1 Grundlovens 4. I nærværende fremstilling, forstås begrebet indre anliggender, som en betegnelse for noget der ikke er juridisk, og som omfatter noget udefinerbart på folkekirkens område. Forstået i retningen af guddyrkelsesbegrebet i grl. 67. Såsom sager der vedrører; bekendelse, forkyndelse, lovprisning, ceremonier, samlebøger, alterbøger, sjælesorg, adgangen til præstestolen og præstevielsen mv. i overensstemmelse med Alf Ross Lisbet Christoffersen Artikel: Kirkeret og retsvidenskabelig teori og metode belyst ved eksempler fra sundhedsretten. Kirkeretsantologi 1994 s Zacharias Balslev-Clausen Artikel: Folkekirkens indre anliggender myte eller realitet? Juridisk embedseksamen Speciale Københavns Universitet Preben Espersen 1999, Kapitel August Roesen 1976, s Alf Ross 1980, s. 754.

12 5. Den Europæiske Union og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Union og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Folkekirken har ikke blot en særstilling i Danmark, men også i forhold det store udland. Der tænkes særligt på Danmarks internationale forpligtigelser. Det er derfor nødvendigt at løfte blikket. I EU har Danmark taget forbehold for EU s retlige og indre anliggender. Man hvad vigtigere er, så beskæftiger EU sig slet ikke med religion, det er skrevet direkte ind i præamblen til traktaten, dvs. fra begyndelsen. 44 Loven om homovielser indeholder således ikke EU stridige aspekter. 45 En af menneskets grundlæggende rettigheder, religionsfrihed, ses i dansk ret allerede ved Junigrundloven 81, 46 og har stået uændret siden. I dag ses bestemmelsen i grundlovens Ved indførslen af religionsfrihed fjernede man tvungen tilslutning, til den evangelisklutherske bekendelse i Danske Lov. Ændringen medførte at den enkelte, fik muligheden for, at melde sig ud af folkekirken. 48 Denne beskyttelse er videreført i grundlovens om religionsfrihed. Religionsfriheden kan karakteriseres som en krydsning mellem en almindelig menneskerettighed og en rettighed vedrørende minoritetsbeskyttelse. Danmark tiltrådte og inkorporeret den europæiske menneskerettighedskonvention af 1950 (EMRK), i henholdsvis og EMRK er således fuld ud forenelig med dansk ret. Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed ses i 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Den tilsvarende bestemmelse ses i EMRK art. 9: Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed 1. Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning såvel som frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter. 44 Traktaten om Den Europæiske Union, præamblen og Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, jf. Art LFF nr. 106 Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn). Indledningen kapitel 8 lovforslagets forhold til EU. 46 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni Henrik Zahle 2006, kmt. grl., s Preben Espersen 1999, s Jens Elo Rytter 2013, s. 31f. 50 L nr. 285 Den Danske Menneskerettighedskonvention (EMRK) 51 Jens Elo Rytter 2013, s

13 6. Kirkeret Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed. EMRK art. 9 skal ikke forstås som en udvidelse af grundlovens bestemmelse om religionsfrihed i 67, materielt er de ens. Den eneste forskel er stort set, EMRK s beskyttelser en ikke-religiøs tro. 52 Hvilket skal forstås som en sammenhængende livsopfattelse, men adskiller sig fra en religion ved ikke nødvendigvis at være tilknyttet en transcendent magt. 53 Jens Elo Rytter anfører videre, at den danske statskirke ikke principielt er uforenelig med EMRK art Men det er problematisk at statskirkeordningen i grl. 4, tillader at folketinget og kirkeministeriet administrer folkekirkens indre anliggender, modsat andre trossamfund. Hvor staten intet skulle have sagt, fx ang. homovielse i den katolske kirke eller muslimske moske. Problemet er at folkekirken da ikke nyder samme beskyttelse, som de andre trossamfund. Tiltrædelsen af EMRK har bidraget med et effektivt kontrolapparat, i form af individets mulighed, for at få sin sag vurderet ved Menneskerettighedsdomstolen (EMD) i Strasbourg. Afgørelserne er folkeretsligt bindende i Danmark. 55 Rytter antager, EMD sandsynligvis vil acceptere problematikken omkring statens administrering af folkekirkens indre anliggender, selv om det er forskelsbehandling. Fordi det ligger inden for rammen af statens bemyndigelse i grl Kirkeret Kirkeret beskrives i juridisk ordbog, således: Indbegrebet af de retsregler der ordner kirkens retsforhold, dens indre organisation og dens forhold til staten og andre religionssamfund. 57 Kirkeret er ikke et retshistorisk fag, selv om der anvendes en række bestemmelser fra Kong Christian den 5. Danske Lov af 15. april 1683, anden bog Om Religionen og Geistligheden. Det ses sjældent i moderne ret, at der anvendes retskilder fra før vi blev et demokrati ved Junigrundloven Som anført overfor, ses sammenspillet mellem stat og folkekirke, i dag i grundlovens 4: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 52 Jens Elo Rytter 2013, s Gyldendals, Den Store Danske: Tro. 54 Jens Elo Rytter 2013, s Jens Elo Rytter 2013, s Jens Elo Rytter 2013, s Bo Von Eyben 2008, s Lisbet Christoffersen 1994: Artikel: Kirkeret og retsvidenskabelig teori og metode belyst ved eksempler fra sundhedsretten. Kirkeretsantologi 1994 s.112.

14 6. Kirkeret 13 Her i ligger at staten har en generalklausul, til at lovgive på folkekirkens område, i overensstemmelse med det dobbelte normsystem. Begrebet et dobbelt normsystem, stammer fra det forvaltningsretslige område og opstår ved fagintegration. 59 Gammeltoft-Hansen redegør for kirkerettens dobbelte normsystem, som dels almindelige regler, dels kirkelige 60 regler. Den statslige lovgivning omfatter, lovregler, administrative bestemmelser, retspraksis mv. De kirkelige regler er spredte regler, begreber, normer og bekendelsesgrundlaget i Danske Lov. 61 Det dobbelte normsystems retskilder, kræver således at man anvender et samlet perspektiv, i alle henseender af retsområdet. 62 Det dobbelte normsystem vender vi tilbage til. Begrebet kirkeretspolitik skal forstås som et begreb, i lighed med et hvert andet retsområdets retspolitik. I imidlertid er lovgivningsmagten reguleret af grundloven, dermed har fx har en grundlovsfortolkning, politiske konsekvenser. Det gør det svært, at se bort fra konsekvenserne ved fortolkningen, hvorved upartisk objektivitet er derfor påkrævet. 63 I retslitteraturen er der bred enighed om at kirkerettens genstand er gældende ret. Kirkerettens retsdogmatiske metode, er således den almindelige retsvidenskabelige juridiske metode, idet der kan redegøres for gældende ret, som kan sanktioneres med magtanvendelse. 64 Den juridiske metode vil i det følgende, blive anvendt ved en retsvidenskabelige analyse i afsnit 7. Retsvidenskabelig analyse. Samt ved en vægtning af retskilderne i fremstillingens konklusion. De kirkelige regler vil blive undersøgt straks nedenfor. 6.1 Kirkelige normer De kirkelige normer har en særlig plads i kirkeretten, som den ene halvdel af, det dobbelte normsystem. Det andet er juridiske lovgivning og dertilhørende normer. Den teologiske sagkundskab beskriver normerne, som kirkens lære teologiske normer og tradition andre kirkelige regler. Der bygger på folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter og de rituelle forskrifter for gudstjeneste. 65 Kirkerettens normer, er således af teologisk karakter. Ud over kirkens tro og bekendelse, udgør normerne en stor del, som det formuleres af Jørgen Stenbæk: (..)..kirkelig (religiøse) adfærd konstaterbare normer, som ikke med nødvendighed er hverken retsligt eller retsteologisk begrundet, men som unægtelig alligevel er reelle nok Lisbet Christoffersen Artikel: Kirkeret og retsvidenskabelig teori og metode belyst ved eksempler fra sundhedsretten. Kirkeretsantologi 1994 s Hans Gammeltoft-Hansen Foredrag: Kirkerettens dobbelte normsystem. Kirkeretsantologi 1991, s Preben Espersen 1999, s. 14 og Lisbet Christoffersen 1998, s Henrik Zahle 2006, s Preben Espersen 1999, s. 3ff. 65 Hans Gammeltoft-Hansen Foredrag: Kirkerettens dobbelte normsystem. Kirkeretsantologi 1991, s Jørgen Stenbæk Artikel: Folkekirkebegrebet i retsteologisk belysning, s

15 6. Kirkeret 14 Normerne er ikke egentlige retskilder, men de skal tages i betragtning ved retsdannelsen. 67 Christoffersen formuler relevansen af normerne ved kirkelige afgørelser, således (i uddrag):..(..)..at faglig praksis blandt teologer, organister eller andre folkekirkelige faggrupper er en nødvendig og relevant kilde til fastlæggelse af indholdet i den kirkeretlige jus og at de er et gyldigt led i argumentationen i den retsvidenskabelige analyse. Hermed er taget skridt til at ophæve de vandtætte skodder mellem kirkeret og retsteologi. 68 Det vil sige, at folkekirkens fagnormer kan siges at ligge på grænsen til at være retskilder, og at man i en given sag ikke kan opdele kirkeret og retsteologi. Ser man på begrebet retsteologi, er det en betegnelse for teologi på det kirkeretslige område. Retsteologien anvender den retsteologiske metode, ikke at forveksle med den retsvidenskabelige disciplin, ifølge Gammeltoft-Hansen. 69 Eftersom retsteologiens genstand ikke er gældende kirkeret. 70 Retsteologer er de eneste sagkyndig, på området for kirkerettens normer. Dog findes der ikke nogen mulighed for, autoritativ afgørelse af normernes eksistens og indhold. Det vil sige, der ikke findes nogen, organer eller institutioner der kan træffe afgørelser på kirkerettens område. 71 Anførte af Regin Prenter, 72 bør man udrede præcist, hvad der er teologiens videnskabsteori, med udgangspunkt i naturretten. Så teologer og ikke-teologer kan forstå hinanden, særligt i kirkeministeriet. Det er ikke sket i praksis. En af retsteologiens opgaver er ellers at skride ind, når en retslig regulering er unødvendig eller skadelig. Ved at beskrive eller blot påpege problematikken, med henblik på retslig ophævelse eller undladelse. 73 I praksis forholder det sig sådan ved udarbejdelse af love, at lovgivningsmagten allierer sig med teologisk sagkundskab. Herunder kirkelige interessenter mv., som arbejder i udvalg og arbejdsgrupper. Når ministeriet konkret skal tage stilling til en sag, vedrørende kirkens lære og forkyndelse, så ledsages beslutningen af en indstilling fra vedkommende biskop. Sidstnævnte praksis anses af Tim Knudsen som betænkeligt, eftersom én enkelt (tilfældig) biskop, ikke kan tale på hele kirkens vegne. Det ses også at ministeriet søger opbakning hos præsteforeningen og menighedsrådende. 74 Biskopperne og de teologiske fakulteter, kan ikke afgøre teologiske tvistspørgsmål. Kun de enkelte biskopper og ansatte ved de teologiske fakulteter, kan bidrage med responsa, i form af deres egen personlige opfattelse. Omvendt er der bred enighed om, at ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne, jf. kirkerettens praktikere 67 Preben Espersen 1999, s. 7f. 68 Lisbet Christoffersen 1998, s. 24. Se også Lisbet Christoffersen Artikel: Kirkeret og retsvidenskabelig teori og metode belyst ved eksempler fra sundhedsretten. Kirkeretsantologi 1994 s.123ff. 69 Preben Espersen 1999, s 11. Se Hans Gammeltoft-Hansen Foredrag: Kirkerettens dobbelte normsystem. Kirkeretsantologi 1991, s Lisbet Christoffersen Artikel: Kirkeret og retsvidenskabelig teori og metode belyst ved eksempler fra sundhedsretten. Kirkeretsantologi 1994 s Preben Espersen 1999, s.15f. 72 Teologisk professor og doktor, samt præst ( ) 73 Preben Espersen 1999, s. 17f. 74 Tim Knudsen 1995, s. 388ff.

16 6. Kirkeret 15 og kirkeministeriet. 75 Dermed er der ikke nogen gejstlig instans i folkekirken, der kan træffe afgørelser, og producere lovregler i konkurrence med folketinget og kirkeministeriet. 76 Den øvrige normdannelse er andre kirkelige regler og kan siges at være i retningen af, normer der knytter sig til folkekirkens kulturtradition, sociale og moralske normer. At normerne ikke er tydeligt defineret, bliver først et problem når retsteologer skal bevise normens eksistens, som et modargument mod lovgivningsmagtens retsdannelse på kirkerettens område. 77 Finn Riber-Jensen har fremført at folkekirken bør styrkes, ved at man bør udarbejde en fællesnævner for, hvad staten skal forstå som folkekirkens normer. Gerne i form af en række negative formuleringer, der kan vise lovgivningsmagtens grænser for juraen. 78 Ikke alle ønsker at der bliver skabt klarhed, over folkekirkens normer. Helge Severinsen udtalte i Dansk Kirketidende: At man skal fastholde kirkerettens dobbelte normsystem og uklarheden omkring forholdet mellem stat og kirke videre At folkekirken er hverken statslig forvaltning eller bispekirke men forvaltes ved samtale hen over en bevidst fastholdt retsliguklarhed. 79 Ole Brehm Jensen støttede også op om denne uklarhed, i hans artikel i Tidehverv: Min påstand er altså, at kompetenceforholdet mellem kirken og staten lige fra reformationen har ligget i en uklarhed, som i praksis overkommes derved, at kongen, folketinget, ministeren forstår hvad kirken er og ikke er og forstår sig selv nemlig som tjener i forhold til kirken. Denne uklarhed, som vi alle hidtil har været bedst tjent med. 80 I et uddrag fra Tidehvervs hjemmeside, vises ikke bare tidskriftets anliggende, men et opgør med en tid, i dansk kirketænkning: Tidehverv - det er gammeldags luthersk kristendom i en tid, der er alt for moderne til at respektere det elementært menneskelige: at være et enkelt menneske mellem fødsel og død og i ansvar og skyld..(..)..tidehverv, der er et tidsskrift og et arbejdsfællesskab, begyndte sit arbejde i 1926, da en række unge teologiske kandidater og studenter blev lukket ude fra at kunne komme til orde i Det kristelige Studenterforbunds blad. De var inde i et opgør med en kirkelighed og kristelighed, der havde gjort kirkelig succes til sit program og som derved svigtede evangeliet om syndernes forladelse, der jo ikke handler om at blive mange og få magt, men handler om det enkelte menneskes frimodige eksistens i troen på Kristus. Tidehverv vendte tilbage til Luther og Kierkegaard og vendte sig derfor imod en kirkelighed, der tænkte i antal, ikke i inderlighed, i omfang, ikke i dybde Preben Espersen 1999, s Preben Espersen 1999, s Preben Espersen 1999, s. 11ff. 78 Preben Espersen 1999, s. 18f. 79 Helge Severinsen, Dansk Kirketidende 1990, s.389 og Ole Brehm Jensen, Artikel: Minister betyder tjener. 81

17 6. Kirkeret 16 Af hensyn til retssikkerheden har Christoffersen anført, at det er særligt vigtigt at man får præciseret normerne, i begge lejre. Eftersom kun de kirkeretslige normer kan sanktioneres og borgere skal kunne forudse en retslig konsekvens. Procesretsligt er det også problematisk, at det er svært at vurdere og prøve de kirkelige kilder, ved en retslig bedømmelse. 82 En af kirkerettens opgaver, er at redegøre for kirkerettens genstand og metode. Særligt angående de kirkelige regler, der i praksis synes at have et retsligt frirum. Potentielt kan disse normer dog indgå, som retslige kilder, ved en retslig bedømmelse. Et af disse grænseområder er fagnormer, som Christoffersen systematisk har analyseret, ved en sammenholdelse af lignende problematik i sundhedsretten. For at fremhæve nogle af synspunkterne, kan nævnes: Fagnormer der knytter sig til fx præsternes præsteløfte, der er retsligt bindende for ansættelsen og indeholder holdninger i det faglige fællesskab, dvs. et ordinationsløfte 83 som fælleskabsnormering. Normerne har retslig relevans selv om en eventuel manglende overholdelse i sig selv, ikke kan sanktioneres retsligt. 84 Videre kan der nævnes fagetiske regler, fx præsternes internationale normdannelse i tolkningen af bekendelsesskrifterne, som er uafhængig af retlige normer. Dog har fagetiske regler sjældent betydning i praksis. Statens bemyndigelse påkalder en god faglig standard ved at tilgodese de kirkelige normer, i alle henseender. Generelt er standarder tungt vejende retskilder. Således er fagnormer ofte retsligt relevante, om ikke andet som beskrivende af de kirkeslige faglige normer. 85 I forhold til homovielser syntes det problematisk, at staten kun har defineret den ene del af det dobbelte normsystem, nemlig den retslige del. Eftersom staten har pligt til at lovgive i overensstemmelse med begge normsæt. På den anden side set gjorde staten ikke op med den katolske kirke ved et kup. Kirken blev ikke frataget sin magt ved tvang. Staten og kirken var enige om at Luther var vejen frem. Deri ligger denne løse ramme om folkekirken, som Grundtvig italesatte for folket. 6.2 Folkekirkens bekendelsesgrundlag Det erindres, at statens gøren og laden på folkekirkens område skal ske i overensstemmelse med det dobbelte normsystem. De kirkelige normer omfatter folkekirkens bekendelsesgrundlag og senere kirkeretslige traditioner. 86 Det vil sige, at homovielser kan være gyldig i forhold til grundloven, men fortsat være ugyldig, hvis loven strider mod bekendelsesgrundlaget i Danske Lov anden bog, eller senere kirkeretslige traditioner. Om folkekirken er en bekendelseskirke eller ej, er der ikke teologisk enighed om. Spørgsmålet er, hvor meget folkekirken skal knytte sig til bekendelsesskrifterne. Det er der ikke enighed om i praksis. Debattørerne lægger sig så langt fra hinanden, at nogle siger klart ja og andre klart nej. Svarer man ja, vil det sige at ingen ansat i kirken kan sætte sin egen holdning ud over folkekirkens bekendelsesgrundlag. Svarer man nej, vil det sige at 82 Lisbet Christoffersen Artikel: Kirkeret og retsvidenskabelig teori og metode belyst ved eksempler fra sundhedsretten. Kirkeretsantologi 1994 s.118ff. 83 En betingelse for at en præst kan udøvepræstevirksomhed, jf. DL KBET 1989 nr Betænkning angående ansættelse i stillinger i folkekirken, m.m.: afgivet af Kirkeministeriet den 28. januar Første del, kapitel 2, 2 pkt. 85 Lisbet Christoffersen Artikel: Kirkeret og retsvidenskabelig teori og metode belyst ved eksempler fra sundhedsretten. Kirkeretsantologi 1994 s.123ff. 86 Preben Espersen 1999, s

18 6. Kirkeret 17 bekendelsen kan afspejle personlige holdninger og generelt rumme hele menighedens 87 holdninger. I sidste ende handler diskussionen om, hvordan de 6 skrifter i bekendelsesgrundlaget skal vægtes. Det vil sige, at problemstillingen er af teologisk karakter. Så spørgsmålet om, hvor meget folkekirken skal knytte sig til bekendelsesgrundlaget, vil jeg lade stå åbent, eftersom diskussionen er retsteologisk. Den enevældige Kong Christian den 5., skrev Danske Lov af 15. april I anden bog Om Religion og gejstligheden, er der en lang række bestemmelser om kirken. I alt 365 artikler, i form af forbud og påbud. Dog er det ikke alle bestemmelserne, der er gældende ret. En stor del er ophævet ved lov og andre er ophævet ved desvetudo Kirkens bekendelsesskrifter indleder bogen i første bestemmelse, der lyder således, Danske Lov 2-1: Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo. Heraf kan det udledes at Danske Lov 2-1 bygger på 6 skriftsteder: Bibelen, de tre oldkirkelige Trosbekendelser, 90 Den augsburgske Konfession og Luthers lille Katekismus. 91 De fire første skrifter stammer fra den romerske-katolske kirke, de to sidste kom til ved Reformationen og bygger på den lutherske tro. De oprindelige skrifter findes ikke mere. I Danmark bindes forkyndelsen til den autoriserede version af Bibelen, senest ved kongelig resolution af 19. februar Danske lov danner udgangspunktet for Junigrundlovens bestemmelser i 1849 om folkekirken og religions spørgsmål. Det samme gør sig gældende ved de efterfølgende grundlovsændringer i 1866, 1915, 1930 og senest 1953, hvor bestemmelserne står uændret. Intet sted ses der henvisninger til Danske Lov. Det behøves heller ikke for Kong Christian den 5. s Danske Lov anden bog, er stadig gældende ret. 93 Bekendelsesskrifterne er teologiske - modsat juridiske. 94 Ved fortolkning af teologien, er det ikke op til verdslige organer som kirkeministeriet at fortolke. 95 Som det er nævnt overfor, 87 Eberhard Harbsmeier, Lisbet Christoffersen og Niels Henrik Arendt Se Kirsten Busch Nielsen: Om den på én gang selvfølelige og uselvfølgelige sammenhæng mellem kirke og bekendelse, s. 132f. Se Zacharias Balslev-Clausen, Peter Christensen, Lisbet Christoffersen, Peter Garde, Anders Jørgensen og Kirsten Busch Nielsen (red): Bekendelse og kirkeordninger kirkeretsantologi. 2010, udgivet af Selskabet for Kirkeret. S Juridisk betegnelse for dette forhold, at en lovregel ophører med at være gældende ret, fordi den ikke har været i brug gennem længere tid. 89 Lisbet Christoffersen Artikel: Kirkeret og retsvidenskabelig teori og metode belyst ved eksempler fra sundhedsretten. Kirkeretsantologi 1994 s Den Apostolske Trosbekendelse. Den Nikænske Trosbekendelse. Den Athanasianske Trosbekendelse. 91 Henrik Zahle 2006, kmt. grl. s Preben Espersen 1999, s Preben Espersen 1999, s.23f. 94 Preben Espersen 1999, s Tim Knudsen 1995, s. 388.

19 6. Kirkeret 18 rådførers lovgivningsmagten af retsteologer og biskopper mv., som sagkyndigt kan udtale sig om teologi. Ej heller jurister kan tolke skrifternes teologiske betydning. Hvis bekendelsesgrundlagt ikke følges kan der juridisk set ske retshåndhævelse ved de gejstlige domstole, hvilket også er sket i praksis, se afsnit 6.3 Ekskurs den gejstlige retspleje. Da bekendelsesskrifterne ikke er forfatningsmæssigt bestemt, idet Danske Lov stammer fra enevældens tid, antog Henning Matzen og Johannes Timm; at der kan godt ske ændringer af bekendelsen ved en almindelig lovændring. Så længe folkekirken bevares inden for rammerne af den evangelisk-lutherske konfession. 96 Betingelsen kan udledes af grundlovens 4, hvorefter staten er forpligtiget til, at folkekirken fortsat kan betegnes som evangelisk-luthersk. I teorien er der ikke helt enighed om, hvorvidt bekendelsesskrifterne kan ændres ved lov, eller om det skal ske ved en grundlovændring. Espersen formulerer sin uenighed med Matzen og Timm således: Kirkeministeriet har udtalt, at det ved grundloven af 1849 blev bestemt, at den evangeliskelutherske kirke skulle være den danske folkekirke og som sådan understøttes af staten. Det blev hermed samtidigt fastslået, at folkekirkens bekendelsesgrundlag skulle være de bekendelsesskrifter, der er nævnt i Danske Lov. Bestemmelsen om, at den evangeliskelutherske kirke er den danske folkekirke, er uændret gentaget i de seneste grundlove, senest i grundloven af Det syntes på denne baggrund nærliggende at fortolke grundlovens 4 således, at bekendelsesgrundlaget er direkte fastlagt i bestemmelsen med den konsekvens, at en ændring af de i Danske Lov nævnte bekendelsesskrifter vil kræve en grundlovsændring. 97 Det er ikke en helt uvæsentlig diskussion om, hvorvidt bekendelsesgrundlaget kan ændres ved almindelig lov eller ved en grundlovsændring. Fordi det siger noget om, hvor meget og hvor lidt, man i dag skal lægge i bekendelsesskrifterne. Den juridiske trinfølge af retskilderne foreskriver, at grundlovsbestemmelser vejer tungere end lovbestemmelser. Problematikken er således juridisk, men teoretikerne er ikke enige om bekendelsesskrifternes retskildemæssige placering. Det kan tænkes at have betydning ved en retsteologisk udredning af, om folkekirken er en bekendelseskirke eller ej. Herunder en diskussion af, om homovielser er modstridende med den Lutherske lære eller ej. Martin Lausten Schwarz pointerer, at der i forhold til kirkehistorien ses, at nye samfundsformer kan kræve en ændring af kirkeformen. Han udtaler således: Ingen kirkeordning er hellig de er menneskeskabte og netop foranderlige. Noget andet er det evangeliske budskabs uforanderlighed Henning Matzen og Johannes Timm 1891, s Preben Espersen 1999, s Martin Lausten Schwarz 2008, s

20 6. Kirkeret 19 I forhold til homovielser kan det ikke juridisk be- eller afkræftes, om loven er modstridende mod folkekirkens normer ifølge bekendelsesskrifterne Folkekirkens liturgi og senere kirkelige traditioner Begrebet liturgi betegner i kristendommen gudstjenestens ritualer. 99 I Danske Lov ses bestemmelser for kirkens liturgi, der bygger på den lutherske lære for gudstjeneste ordning. Bestemmelsen Danske Lov er den dag i dag, udgangspunktet for folkekirkens gudstjenesteordning og bestemmelsen affattes således: Præsterne skulle forrette Guds Tieniste i Kirken med Læsning, Sang, Bøn, Prædiken og Sacramenternis Uddeelelse, paa den maade og med de Ceremonier, som i Vor Frue Kirkei Kongens Residentz Stad Kiøbenhavn holdis og brugis efter det forordnede Ritual. Bestemmelsen pålagde alle sogn i landet, at følge denne ordning. Kort efter den 16. januar 1686 udstedte ministeriet en forordning, der gav ritualerne lovkraft. Kirkeministeriet har senere udtalt at forordningen mest havde politisk sigte. Hensigten var at hindre præsterne i at udtale sig om regeringen og statens forhold. 100 Siden da er der sket flere ændringer. I 1992 udkom der en gudstjenesteordning, der blev udstedt ved kongelig resolution, 101 Den Danske Alterbog. Således ændres gudstjenesteordningen stadig i dag ved retsnormering, enten ved kongelig resolution, eller forordning på baggrund af kirkeministeriets indstilling. F.eks. er ritualer for dåb, nadver i hjemmet og brudevielse, sket ved kongelig resolution. 102 Konfirmationen derimod er fastsat med hjemmel i kongelig anordning. 103 Det betyder ikke, at de tidligere liturgiske tekster bliver ophævet, så over hele landet ses der en stor variation i skik og brug af teksterne. Esperen udtaler om lokal skik og brug: (..)..det må dog siges at være en grundlæggende forudsætning for dansk kirkelovgivning, at lokal skik og brug i et vist omfang accepteres som supplement til de, generelle regler. Biskopperne tilføjede allerede året efter i 1993 et ikke autoriseret tillæg til alterbogen, eftersom biskopperne mente at der var behov for liturgisk fornyelse: Tillæg til Alterbogen. Dette tillæg indeholder tekster og bønner, som præsterne kan anvende ved gudstjenester. 99 Gyldendal, Den Store Danske: Liturgi. 100 Preben Espersen 1999, s Bek nr. 841 om autorisation af ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielse. Med virkning fra 1. søndag i advent Bek nr. 841 om autorisation af ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielse. Med virkning fra 1. søndag i advent Anordning nr. 744 af 2. december 1989 om konfirmation. Se vejledning nr. 10 om konfirmation.

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 Sag 159/2016 (1. afdeling) John Hejlesen, Inger Kristensen, Edvind Kristensen, Mogens Skibsted, Gert Grube og Arne Heilsen (advokat Nikolaj Nikolajsen

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Det velordnede anarki

Det velordnede anarki Det velordnede anarki ORDBOGSOPSLAG: VELORDNET: præg af orden, systematik og overskuelighed ANARKI: tilstand præget af manglende styring, kontrol eller orden fx i et samfund eller en mindre gruppe Det

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Religion i dagens samfund

Religion i dagens samfund Religion i dagens samfund 1 Konflikter mellem religiøs og sekulær livspraksis Foredrag, Kunst- og Kulturhøjskolen, Vejle Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde & Københavns Universiteter Vi skal tale

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget, Kommunaludvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 124 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0063 Dok.: ULP40062 Besvarelse af

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A

Læs mere

Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE

Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Frimenighedens navn er Herning Bykirke. Stk. 2. Frimenigheden har hjemsted i Herning Kommune. 2. Grundlag Stk. 1. Frimenigheden er

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) 1 I lov om ægteskabs

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd ved ansættelse som præster i den danske folkekirke

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd ved ansættelse som præster i den danske folkekirke 2007/2 BSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. februar 2008 af Lone Dybkjær (RV), Bente Dahl (RV), Niels Helveg Petersen (RV) og Margrethe

Læs mere

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark.

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark km@km.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 8 6 0 L O H O @

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling:

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling: Kirkeudvalget 2011-12 L 105, endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Notat Talepapir til svar på KIU L 105 Samrådsspørgsmål A den 1. juni 2012 Dato: 30. maj 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Samrådsspørgsmål

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed?

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? DEBATARTIKEL Trine Schultz Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? Om grundlovens 75, stk. 2»Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Indhold Forfatningsret d. 22/ Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig

Indhold Forfatningsret d. 22/ Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig Indhold Forfatningsret d. 22/10 2013... 5 Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig sædvaneret... 7 Grundlovsfortolkning... 7 Forfatningsret d. 25/10

Læs mere

Retskilder og juridisk metode

Retskilder og juridisk metode Retskilder og juridisk metode Jura for kortere videregående uddannelser 2. udgave Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Retskilder og juridisk metode Jura for kortere og videregående uddannelser 2. udgave

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet

Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Udtalt over for flygtningenævnet, at der efter min opfattelse ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at det ved gennemførelsen

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag. 2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav.

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav. Vedtægter 1 Navn, hjemsted og tilhørsforhold Menighedens navn er Lemvig Bykirke. Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed. Lemvig Bykirke har hjemsted i Lemvig Kommune Lemvig Bykirke er tilsluttet

Læs mere

Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse

Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Høringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)

Høringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud) straffeloven (tildækningsforbud) 1. Forholdet til dansk ret er enig i lovforslagets vurdering af, at et generelt tildækningsforbud er foreneligt med grundlovens 67, 70 og 77. 2. Forholdet til Den Europæiske

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Notat. 1 Høringsprocessen

Notat. 1 Høringsprocessen Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 239 Offentligt Notat Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Lov om trossamfund uden for folkekirken

Lov om trossamfund uden for folkekirken LOV nr 1533 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkeministeriet, j.nr. 116318/17 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om trossamfund

Læs mere

Vedtægter for. Menighedsfakultetet. Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for. Menighedsfakultetet. Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn og Hjemsted Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig institution,

Læs mere

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Page 1 of 7 Til forsiden Nyhedsmail Kontakt Om os Links Presse Spørgsmål/Svar A-Å Borger Virksomhed Rådgiver Søg Brug af afgørelser domme kendelser mv. Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Vis

Læs mere

Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.

Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning. VEDTÆGTER FOR FRIMENIGHEDEN KIRKEN VED TANGE SØ 1 Navn og Hjemsted Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken

Læs mere

marts til 31. maj Der henvises herom til betænkningens

marts til 31. maj Der henvises herom til betænkningens - 14 - marts til 31. maj 1988. Der henvises herom til betænkningens bilag 2. I dette kapitel foretages i afsnit 1.2. en gennemgang af reglen i grundlovens 72, der indeholder en overordnet styring af lovgivningen

Læs mere

Rigsrevisionen har fastlagt en række principper for, hvordan Rigsrevisionen betragter ministeransvar og ansvarsplacering, jf. pkt.

Rigsrevisionen har fastlagt en række principper for, hvordan Rigsrevisionen betragter ministeransvar og ansvarsplacering, jf. pkt. Rigsrevisionens syn på ministeransvar og ansvarsplacering i forhold til udøvelse af den statslige revision 17. april 2018 Indledning Formålet med dette notat er at klargøre Rigsrevisionens syn på ministeransvar

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Afslag på at få oplæst en intern , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018

Afslag på at få oplæst en intern  , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018 2018-14 Afslag på at få oplæst en intern e-mail, som tidligere var læst op i anden sammenhæng Udlændinge- og integrationsministerens særlige rådgiver læste under en telefonsamtale med et folketingsmedlem

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 16. december 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

DEN EVANGELISK-LUTHERSKE KIRKE ER DEN DANSKE FOLKEKIRKE OG UNDER- STØTTES SOM SÅDAN AF STATEN.

DEN EVANGELISK-LUTHERSKE KIRKE ER DEN DANSKE FOLKEKIRKE OG UNDER- STØTTES SOM SÅDAN AF STATEN. BORGERNES MANIFEST Forslag til en fælleserklæring ved Johny Noer 2014-12-15 Danmarks Grundlovs 4. bestemmelses ordlyd er ifølge danske borgeres opfattelse klar som solen. Lovtekstens definition er ligefrem

Læs mere

Henvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt

Henvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt Udtalelse til Sorø Kommune om aktindsigt Henvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt 21. november 2018 [A] har den 18. september 2018 på vegne af [B] klaget til Sorø Kommune over kommunens afgørelse

Læs mere

Folkeret og dansk ret

Folkeret og dansk ret Ole Terkelsen Folkeret og dansk ret Ole Terkelsen Folkeret og dansk ret 1. udgave/1. oplag C Karnov Group Denmark A/S, København 2017 ISBN 978-87-619-3863-3 Omslag: Axel Surland, Ljungbyhed Sats og tryk:

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Forår 2018 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet

Læs mere

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke sandsynliggør, at Københavns Kommune har handlet i strid med reglerne om ytringsfrihed, da den kommunale medarbejder ikke handlede

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet

Læs mere