Fra Jerusalem til folkekirken

Transkript

1 Modul 8 Fra Jerusalem til folkekirken For ca år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig i hele verden. Det er der kommet en meget spændende kirkehistorie ud af. Hvad vil det egentlig sige at være en kristen kirke? Hvordan er budskabet om Kristus nået til os i Danmark? Hvorfor er der forskellige kirker, når vi tror på den samme? Formål Deltagerne skal stifte bekendtskab med kirkens historie. Deltagerne skal opnår forståelse for at kirken er langt større end Den danske Folkekirke. Folkekirke. De skal forholde sig til Folkekirken og til andre kirker. Deltagerne skal forholde sig til forholdet mellem kristendom og kirke. Og overveje hvad det vil sige at være kirke i dag. Undervisningsforløb 1. Velkomst, sang/salme og præsentation af instruktør 2. Indledning og afklaring af kursets indhold samt deltagernes forventninger til dette. Præsentation af modulet og dine planer for forløbet, brug evt. oversigten og teaseren. Hvem er deltagerne, og hvad forventer de af dette oplæg? 3. Hvorfor er kirkehistorien relevant? Som kristen er man en del af en lang tradition, og det er der en meget stor værdi i. Det er værdifuldt at være en del af en større sammenhæng. Kristendommen har sit udspring i Jerusalem, og derudfra er den kommet til hele verden. Kristendommen har udviklet sig og er blevet farvet af skiftende tider og de forskellige kulturer, den har fået kontakt med. Hele tiden er budskabet om Jesus Kristus blevet reformuleret ind i tiden. Det, at være en del af en tradition, betyder på en måde, at man ikke er alene. Der er noget og nogen, der er gået forud for én selv. Det betyder også, at vi ikke formulerer tro og kristendom ud af ingenting, men altid oven på noget andet. Det er væsentlig at kende kirkens historie, fordi det sætter os ind i en sammenhæng, og gør os i stand til at forstå kirkens forhold.

2 Kirkebegreb/ kirkeforståelse Øvelse: Hvad vil det sige at være kirke? Hvad vil det egentligt sige at være kirke? Inden vi kaster os ud i den store tidslinie, kunne det være fint først kort at reflektere over, hvad vi forbinder med ordet kirke. Deltagerne præsenteres for spørgsmålet og kommer med hurtige skud fra hoften. Alt skrives op på tavlen og bruges undervejs i oplæg såvel som gruppearbejdet i slutningen af modulet f.eks. bygningen, den hvide på bakken, menigheden, gudstjenesten, fællesskabet, FDF eller KFUM og KFUK Stikordene drages ind i gruppearbejdet i slutningen af modulet. Ekklesia Kirke kommer af det græske ord ekklesia der i Ny Testamente oversættes med både kirke og folkeforsamling. Der, hvor det oversættes med kirke, forstår man det i sammenhæng med Gud, altså Guds forsamling/folkeforsamling. Andre steder i Ny Testamente kommer ordet kirke fra kuriakos og betyder det, som hører Herren til. Her dækker ordet kirke altså et meget bredere begreb. Hverken Ekklesia eller kuriakos handler altså om mursten. I Bibelen handler kirkebegrebet altså udelukkende om et fællesskab af mennesker. Der findes mange andre billeder på, hvad det vil sige at være kirke i Bibelen, end der hvor begreberne ekklesia og kuriakos optræder. F. eks: Jordens salt, Matt.5.13, Verdens lys, Matt. 5,14, Kristi får, Johs.10.14, Grene på vintræet, Johs.15.5, Kristi legeme, 1. Kor 12.27, Kristi elskede, Efes , Levende stene, 1. Pet.2.9 Alle de mange billeder på kirke, der er i Bibelen, peger på en meget levende kirkeforståelse, fordi det netop ikke peger på bygningen, på kirken, men derimod på de levende stene og de mennesker, der er kirken! Menigheden er Kristi legeme, grenene på vintræet. Men i traditionen og i dag betyder kirke også noget andet. Man kan forstå kirke på følgende måder: Mennesker: Alle, der tror på Kristus Institution: Enkelte kirkesamfund som f.eks. Den danske folkekirke eller Den katolske kirke Bygningen: Bygningen, der omgiver os ved gudstjenesten : De første menigheder Hvad siger Bibelen om det at være menighed? Hvis vi ser på de første århundreder af kirkens eksistens, vil vi i brevene i Ny Testamente og i Apostlenes Gerninger finde mange billeder, der beskriver kirken, og som helt konkret handler om, hvordan den blev til, og hvad de første kristne gjorde. Mange temaer i brevene tager udgangspunkt i de problemer, menighederne stod i. Problemer i de første menigheder De første menigheder havde mange problemer og overvejelser: Hvilke forventninger havde man til hinanden, og hvad ville det sige at være en menighed? Hvad var det, der skulle vise, at der var en menighed til stede, og hvilke problemer rejste der sig af f.eks. teologisk art? Hvordan skulle man forstå Jesus forkyndelse? Hvordan skulle man forstå hans død og opstandelse? Fortællingerne om Jesus blev fortalt og gik fra mund til mund og nu skulle man finde ud af at bygge en kirke på det budskab. I Apostlenes Gerninger og i brevene kan vi finde viden om, hvordan de små husmenigheder, som det jo var i starten, efterhånden udviklede sig og blev til egentlige kirker.

3 De to følgende tekster fra Bibelen belyser sider af de første menigheders virke: Apg. 4,32-37 Det fortælles her, at man i begyndelsen nærmest levede i en slags kollektiv og delte alt imellem sig. Apg. 2,42-47 Her beskrives nadverfællesskabet, eller rettere agapemåltid, som det kaldtes dengang. De kristne mødtes om søndagen og fejrede gudstjeneste, og om aftenen samledes man til et fælles kærlighedsmåltid (agapemåltid). Dette fællesmåltid udviklede sig frem til omkring 400-tallet til at blive en integreret del af gudstjenesten og fik efterhånden mere karakter af en symbolhandling frem for et egentligt måltid. Dåben var optagelseskriteriet, præcis som det er i dag. Fisken I de første århundreder var det vanskelige år for kristendommen, fordi de kristne blev forfulgt. Man anså kristendommen for at være en underlig jødisk sekt Hvem i alverden kunne have interesse i at tro på en helt, der blev korsfæstet! At tro på en Gud, som havde ladet sig korsfæste blev betragtet som ynkeligt. Ofte måtte de kristne skjule sig, når de skulle holde gudstjeneste. Man havde derfor et hemmeligt tegn, som man brugte, når man mødtes: Fisken! Fisken blev det hemmelige tegn, og det skyldes, at de bogstaver, som danner ordet fisk på græsk, IXTYS, danner forbogstaverne i Jesus Kristus, Guds søn og frelser. - Mange kristne organisationer bruger også fisken som logo i dag, f. eks Folkekirkens Nødhjælp. Man ser tit fisken anvendt i kristen kunst, og man ser også nogle kristne bruge fisken som identifikationsmarkør bag på bilen : Fra huskirke til statskirke I tiden havde kirken vanskelige år, men oplevede også stor ekspansion. På trods af de voldsomme forfølgelser bredte kristendommen sig med lynets hast. I år 250 var der 2 millioner kristne, og allerede i år 300 var der 9-12 millioner kristne! Årsagen til den store succes var dels, at mange var tiltrukket af troen på én Gud, også kaldet monoteisme. Dels at kristendommen rummede meget høje etiske idealer, om at vi skal behandle hinanden ordentligt, og at kristendommen helt fra begyndelsen lagde stor vægt på sociale værdier - det gjaldt både i synet på kvinder og fattige. Og det var da også netop blandt det fattige proletariat, at kristendommen ekspanderede. Synoder (kirkemøder) Selvfølgelig medførte den hurtige udbredelse af kristendommen mange spørgsmål: Hvad er det helt præcist, der kendetegner os som kristne?, Hvad skal der til, for at man kan kalde sig kristen? Hvad er det centrale i vores tro? Derfor blev kirkemøderne meget afgørende ikke alene de første århundreder, men også siden hen. På kirkemøderne diskuterede man vigtige teologiske spørgsmål med henblik på at komme til enighed om, hvad der skulle være kristendommens grundsætninger. Her følger et overblik over de væsentligste kirkemøder: År 48. Apostelmødet På Apostelmødet, det første kirkemøde, var der uenighed om, hvem der kunne blive kristne rigtig mange mente nemlig, at man skulle være jøde først for at kunne blive kristen. Men ved mødet blev man enige om, at muligheden også skulle gives til hedningerne - altså dem udenfor. Det var en vigtig beslutning, for det betød nemlig, at kristendommen helt fra begyndelsen var for alle (FOR ALLE) og ikke for nogle særligt udvalgte. Det var præcis det, Jesus viste i alt, hvad han sagde og alt, hvad han gjorde, mens han gik på jorden. År 313. Kirken fik lov til at eksistere på linie med andre religioner I 313 beslutter Kejser Konstantin, at der skal være religionsfrihed, og den beslutning betyder, at kristendommen bliver mere og mere accepteret. En proces der betyder, at kejser Theodosius i 381 beslutter, at kristendommen skal være statsreligion og dermed den eneste tilladte religion.

4 År 325. Nikæamødet. Fokus på behovet for bekendelse Øvelse Jesus er Gud og menneske Inddel deltagerne i grupper eller tag øvelsen i plenum. Deltagerne skal udfordres til at lave konsekvensberegninger om, hvad det ville betyde, hvis Jesus ikke havde to naturer. 1. Hvad ville det betyde, hvis Jesus kun var Gud? 2. Hvad ville det betyde, hvis Jesus kun var menneske? Mulige overvejelser: 1. At Gud ikke vidste, hvordan det var at være menneske, at Jesus ikke var rigtig død og dermed heller ikke rigtig opstået, at Gud ikke rigtig er en del af verden. 2. At budskabet ikke rækker frem til i dag, at Jesus ikke har nogen betydning i dag andet end som en god historie, at Gud ikke har forsonet sig med mennesker. På Nikæamødet diskuterede man blandt andet det forhold, at Jesus både var menneske og Gud. Nogle grupper mente for eksempel, at Jesus var så guddommelig, at der ikke var plads til menneskeligheden. Andre mente, at netop det, at han blev menneske, var det centrale. Andre igen smed man simpelthen ud af kirken, fordi deres udlægning af kristendommen var i modstrid med det vedtagne de kaldtes for kættere. Mødet i 325 betød, at man for alvor fik sat fokus på behovet for bekendelse. Med bekendelse vil man gerne præcisere, hvad man tror på, men jo altså også afgrænse sig i forhold til det man ikke tror på. Man skrev og vedtog derfor Nicænum en trosbekendelse der også eksisterer i dag i folkekirken, og som helt tydeligt viser, hvilke stridigheder dette kirkemøde rummede (Nicænum findes som bilag i materialet). Uddrag fra Nicænum: Og på én Herre Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født ikke skabt, af samme væsen som Faderen Trosbekendelsen slår fast, at Jesus er født og ikke skabt. Dvs. at Jesus er en del af Guds væsen af samme væsen som Faderen. Jesus kan ikke være skabt af Gud, for han er selv Gud og dermed skaber og livgiver. Den apostolske trosbekendelse, som er den bekendelse, der bruges i de fleste kirker i Danmark, kom ganske kort efter Nikænum. Man håbede, at den kunne skabe den tiltrængte ro i den kristne kirke; en ro, som Nikænum ikke formåede, da den var blevet formuleret mere i opposition til bestemte holdninger og i skarpe vendinger. Man ønskede altså at skabe en bekendelse, som alle kunne tilslutte sig, og som klart afgrænsede og definerede kristendommen. Men man forsøgte samtidig at sikre, at der i bekendelsen var rummelighed til, at de mange forskellige grene, som der efterhånden kom på det gamle kirketræ, kunne få lov at skabe kristendom i netop deres kontekst. (Den apostolske trosbekendelse findes som bilag i materialet) Øvelse - trosbekendelsen Udskriv trosbekendelsen, så hvert enkelt led er på et stykke papir (findes i materialet); 1. Vi forsager Djævelen, 2. Vi tror på Gud Fader den almægtige etc. De mange ark lægges i rigtig rækkefølge ud på gulvet. Bed deltagerne gå en tur gennem trosbekendelsen led for led. De skal stille sig hen ved hvert enkelt led og læse det for sig selv. Når deltagerne har været gennem hele trosbekendelsen, skal de stille sig ved det led, der siger dem mest. Spørg derefter ind til deltagernes valg; Hvorfor står de, hvor de står? Man kan efterfølgende bede dem stille sig ved det led, de har det sværest med, og efterfølgende diskutere, hvad det er, der gør, at de har det svært med netop den del af bekendelsen.

5 Diskussionen kan med fordel tages i grupper lad dem sætte sig sammen med dem, der har stillet sig ved det samme led eller tæt på. Brug tid på at samle op i plenum Splittelserne fortsætter Som nævnt tidligere var der mange diskussioner ved kirkemøderne, og i særdeleshed var de mere vanskelige teologiske dem, der for alvor skabte splittelse. I 451 skete der i den kristne verden en splittelse i en øst- og en vestdel, primært pga. spørgsmålet om, hvorvidt Jesus var mest menneske eller mest Gud. Denne splittelse blev for alvor slået fast i 1054, hvor den romersk katolske kirke i vest og den ortodokse kirke i øst lyste hinanden i band (hvilket i virkeligheden betød, at de ikke anså den anden part for at være rigtig kristen). Denne splittelse var så voldsom, at de først begyndte at tale sammen i 1964! Splittelsen skyldtes det teologiske spørgsmål om Jesu natur, men også spørgsmålet om Helligåndens placering i forhold til Faderen og Sønnen. Vestkirken mener, at Helligånden udgår fra Faderen og Sønnen. Østkirken mener, at Helligånden alene udgår fra Faderen. de teologiske stridigheder var store og sammen med de politiske magtkampe, der fulgte uenighederne, ødelagdes kirkens enhed. Uddrag fra Nicænum: Og på Helligånden, som er Herre og som levendegør og udgår fra Faderen og fra Sønnen Kristendommen lander i Danmark I år 700 landede kristendommen første gang i Danmark med munken Willibrord. Dette første forsøg på mission lykkedes dog ikke. 150 år efter kom munken Ansgar han som siden er blevet kaldt Nordens Apostel. Han havde dog heller ikke det store held i Danmark og måtte flygte til Sverige, hvor han byggede nordens første kirke. I det næste århundrede bredte kristendommen sig ganske langsomt til Danmark og fik sit endelige gennembrud, da Harald Blåtand lod sig døbe ca. år 950. De næste århundreder er der mange magtkampe mellem kirke og stat, og kirken bliver påvirket af både ydre og indre magtkampe, krige, korruption og politik Reformationen luthersk, reformert, anglikansk Den næste store splittelse kom i 1500-tallet. Og det var der, den lille gren, som Folkekirken (Den lutherske kirke) i virkeligheden er, når vi ser det store kirketræ (bilag findes i materialet), udskilte sig fra den romersk katolske kirke, da Luther indledte reformationen. Luther var utilfreds med, at kirken var blevet en enorm magtfuld instans, der brugte mere tid på at skrabe penge til sig end på at forkynde evangeliet. Det var i særdeleshed afladshandelen, som kritiseredes af Luther. Paven udstedte i 1507 afladsbreve for at få penge til opførelsen af Peterskirken i Rom. Tanken bag afladsbrevene var, at helgener og martyrer havde gjort så mange gode gerninger, at kirken kunne sælge ud af dem; ved at købe disse overskydende gode gerninger, kunne man altså handle sig til Guds velsignelse! Man kunne købe aflad for de forkerte handlinger, man havde begået i sit liv og på den måde undgå at blive dømt så hårdt, når den tid skulle komme. - Og da vi mennesker nu engang ikke kan lade vær med at synde/kvaje os, var der meget stor gang i afladshandelen. Idé: Vis klip fra filmen Luther for at illustrere nogle af de centrale temaer og begivenheder i reformationen..

6 År teser på kirkedøren i Wittenberg Det var afladshandlen, der for alvor satte reformationen i gang. I 90 teser præciserede Luther kirkens mange fejl. Luther ønskede ikke en splittelse, men den blev uundgåelig efter disse teser og den voldsomme kritik af kirken, som valgte at stemple Luther som kætter og bandlyse ham, altså smide ham ud af kirken. Dermed var Luther fredløs i kirkelig forstand. Luther Luther skulle efter farens ønske have været jurist, men en voldsom oplevelse under et tordenvejr fik Luther til at vælge klostervejen. Luther var et angst menneske og var ekstremt bange for det, man kalder prædestinationstanken, tanken om, at nogle er forudbestemt til at skulle fortabes. Han kæmpede med det gennem hele sit studie, og også senere som teologiprofessor. En dag får Luther en stor erkendelse. Den dag har man senere kaldt for det reformatoriske vendepunkt og på ganske kort formel kan man sige, at det for Luther pludselig blev Guds nåde, der var fortegnet, frem for Guds dom: Guds retfærdighed, som for Luther altid havde været lig med dom, så han nu pludselig som det stik modsatte, nemlig som Guds kærlighed. Denne erkendelse gav Luther en stærk forståelse af, at man ikke, gennem det man gør, kan gøre sig fortjent til Guds kærlighed og nåde, men at disse rækkes til én helt ufortjent. De er med et andet ord gratis et ord, der er udledt af det latinske ord for nåde, gratia. Luther i overskrifter 1. Mennesket er både retfærdigt og en synder Mennesket er en synder, vi kan ikke af os selv komme fri af synden. Og mennesket er retfærdiggjort, for Kristus har engang for alle retfærdiggjort os over for Gud. Det er ikke en vekselvirkning men en samtidighed. Vi er retfærdiggjorte syndere. Gud elsker os på trods. Mennesket kan ikke retfærdiggøre sig selv over for Gud men Gud har gjort det for os. 2. Sola Gratia = Guds nåde alene Vi kan ikke ved egne handlemåder fortjene frelsen. Det er alene Gud, der frelser. Det eneste, vi kan møde Gud med, er troen. Frelsen er Guds handling med mennesket. 3. Sola Fidei = Troen alene Troen skænkes af Gud. Troen er ikke noget, det enkelte menneske kan præstere, men noget der skænkes os af Gud. Og det er troen alene, der frelser. 4. Sola Scriptum = Skriften alene Luther forsøgte at skrælle alle menneskelige påhit og opståede traditioner væk for at komme tilbage til udgangspunktet: Bibelen. Bibelen skulle være den eneste autoritet. 5. Det almindelige præstedømme over for det hellige Luther havde en klar opfattelse af, at alle mennesker, der er døbt, er præster for Gud; præster er altså ikke kun dem, der er ordineret til det. Luther præciserer derved alle menneskers ligeværd over for Gud. At man alligevel har brug for ordinerede præster i den lutherske kirke skyldes et behov for, at der er nogle, der er udpegede til at sørge for, at sakramenterne og ordet bliver forvaltet ordentligt. Præster er altså til for en god ordens skyld. 6. Nadveren Nadveren er en gave fra Gud. Gud er til stede i, over og under nadveren, når den modtages i tro. Den lille gren, der hedder Den danske Folkekirke, er en del af den evangelisk lutherske gren. I dag vedkender vi os fortsat de forskellige skrifter, man dengang anerkendte som bekendelsesskrifter. De trosbekendelser, vi bruger i dag i Folkekirken, er de oldkirkelige, som Luther tog med fra den katolske kirke, og som blev de gældende trosbekendelser i vores kirke; den apostolske, den athanasiske og Nicænum. - Derudover har Folkekirken to andre bekendelsesskrifter, som stammer

7 fra reformationen: Den Augburgske Bekendelse og Luthers lille katekismus. Luthers lille katekismus er Luthers forsøg på at beskrive, hvad kristendom er. Der gøres også i dag forsøg på at skrive katekismer formuleret i et nutidigt sprog. Andre protestanter de reformerte og den anglikanske kirke Der var andre end Luther, der protesterede også folk, der havde en anden holdning end Luther. Flere grupper gjorde altså op med den katolske kirke, og derfor blev der ud fra disse protester dannet forskellige kirkesamfund: Den luthersk evangeliske kirke primært tyskland og Skandinavien Den reformerte kirke primært Holland og Schweiz Den anglikanske kirke primært England Øvelse Hvor bor de kristne? Tegn et stort verdenskort på en papirdug og giv deltagerne 100 brikker (som i 100 %). Deltagerne skal nu gætte på, hvor i verden de kristne lever, og hvordan de forskellige kirkesamfund er fordelt. Brikkerne skal placeres på kortet. Formålet med øvelsen er at give deltagerne et visuelt indtryk af, hvor mangfoldig kirken er og hvor lille en del den lutherske kirke udgør af den kristne kirke. Du finder tal og fakta nederst i denne øvelse. 1. Hvor bor de kristne? Deltagerne skal placere de 100 brikker, sådan som de mener, de kristne fordeler sig i verden. 2. Hvilke kirkesamfund tilhører de kristne i verden? Deltagerne skal markere brikkerne som katolikker, lutheranere osv. og gætte på, hvordan de fordeler sig i procent? Du kan ydermere lade dem gætte på, hvor lutheranerne eksempelvis bor. Den kristne kirke i ca. tal: Kristne i alt mio. (100 %) Den romersk katolske Kirke mio. (54 %) Ortodokse kirker 240 mio. ((12 %) (fx den græsk ortodokse eller den russisk ortodokse kirke) Øst-ortodokse kirker 40 mio. (2 %) (fx Den koptiske Kirke i Egypten eller Den armenske Kirke) Protestantiske kirker 590 mio.(29 %) heraf: Pinsekirker 117 mio. (6 %) Baptister 80 mio.(4 %) Reformerte 70 mio. (3 %) Lutheranere 64 mio. (2 %) * I DK udgør den ca. 84 % af befolkningen! Øvrige protestantiske kirker 259 mio. (13 %) Den anglikanske kirke 73 mio.(4 %) Primær udbredelse Den romersk katolske Kirke: Sydeuropa, Sydamerika, Afrika og visse steder i Asien. Ortodokse kirker: Østeuropa og Rusland Protestantiske kirker: Pinsekirker: Sydamerika og Afrika Baptister: Nordamerika og Afrika Reformerte: Nordeuropa og Nordamerika Lutheranere: Nordeuropa og Nordamerika Den anglikanske kirke: England og Commonwealth-lande Øst-ortodokse kirker: Mellemøsten og Egypten, Etiopien, Armenien og Iran.

8 Splittelserne fortsætter Der findes mange forskellige protestantiske evangeliske kirker. Her er nogle af de største: Pinsekirken Da den moderne pinsebevægelse tog sin spæde begyndelse i USA i 1906, var tanken ikke at danne en ny kirke. På bare 100 år er pinsebevægelsen imidlertid blevet et af verdens hurtigst voksende. Bevægelsens stærke vægtning af Helligåndens frie virke passede dårligt ind i de gamle kirkers kristendomsforståelse, og den naturlige konsekvens blev dannelsen af et nyt kirkesamfund. Pinsekirken har ikke nedfældet sin troslære eller bekendelse på skrift. Man holder sig til Bibelen, som man anser for Guds oprindeligt inspirerede ord og derfor tager som ufejlbarlige vidnesbyrd om Guds vilje med mennesker. Helligånden er (så) det element, der skal hjælpe menigheden og den enkelte troende til en nutidig forståelse af de bibelske skrifters inderste mening og betydning. Dåben foregår ved fuld neddykning, idet man henviser til praksis blandt de første kristne, og man praktiserer såkaldt trosdåb af voksne og ikke barnedåb, som de fleste andre kirker. Dåben af voksne henviser til Pinsekirkens vægtning af omvendelsen og troen på Jesus som en personlig frelser for det enkelte menneske. Omvendelsen er på den vis en aktiv handling, hvor den troende skal kunne forstå den betydning, det har for én selv, at man nu vender sig helt og fuldt til Kristus. Et særligt træk, som måske er det mest karakteristiske ved Pinsekirkens tro og lære, er den måde, Helligånden giver sig til kende dels gennem tungetale og dels gennem helbredelser ved bøn og håndspålæggelse i menigheden. Tungetale er det fænomen, hvor enkelte eller flere af menighedens medlemmer under en trancelignende tilstand bryder ud i sang eller tale. Det sker spontant og normalt på et uforståeligt sprog, som kun enkelte i menigheden er i stand til at oversætte eller fortolke. Tungetalen menes at indeholde budskaber direkte fra Gud og spiller en stor rolle i pinsekirkernes tro og praksis. Det samme gør helbredelse ved bøn og håndspålæggelse. I princippet er det muligt for alle i Pinsekirken at helbrede ved bøn og håndspålæggelse. Man har dog en udbredt forståelse af, at enkelte medlemmer har særlige nådegaver. der sætter dem i stand til at helbrede med stærkere helligåndskræfter end andre. Globalt set er Pinsekirken det hurtigst voksende kirkesamfund. Konservative skøn siger omkring 115 millioner medlemmer, mens andre kilder taler om op til 400 millioner. Baptistkirken Baptisterne er, ligesom Luthers og Calvins kirker, børn af 1500-tallets reformation. Fordi Lutherdommen blev indført i Danmark 1536, blev de få baptister, der var i landet, forfulgt. Først i 1800-tallet blev den første baptist døbt i Danmark. Der er Baptistkirker i over 200 lande Der er ca. 43 millioner døbte medlemmer af Baptistkirken i verden, men mere end 100 millioner mennesker er tilknyttet kirken (obs. der er ca. 63 millioner lutheranere!). Der er ca døbte medlemmer af Baptistkirken i Danmark, fordelt på 47 menig heder Baptistkirken er en af de hurtigst voksende kirker i verden, specielt i Afrika, Latinamerika og Asien Den største forskel mellem Folkekirken og Baptistkirken er synet på dåben. I Baptistkirken har man ikke barnedåb, men voksendåb eller Troendes dåb, som man kalder det. Når vi har barnedåb i Folkekirken, er det fordi, vi lægger vægt på, at det er Gud, der handler i dåben og vil vise at Guds modtagelse af os ikke er noget, vi skal gøre os fortjent til, men at det alene skyldes Guds nåde. I Baptistkirken siger man også, at Gud elsker alle mennesker, uden at de har gjort sig fortjent til det, og at troen er en gave fra Gud, men i Baptistkirken ser man dåben som en håndgribelig bekræftelse på Guds kærlighed til det enkelte menneske, og som menneskets synlige svar til Gud. Det betyder, at man i Baptistkirken kun døber mennesker,

9 der selv ønsker at blive døbt, og som på den måde bekender sin tro og taknemmelighed over for Gud. Selve dåbsritualet er også anderledes end i Folkekirken, hvor barnet kun får vand på hovedet. Når man bliver døbt i Baptistkirken bliver man dykket helt ned i et bassin med vand. Metodistkirken Metodistkirken har sine rødder i den åndelige og sociale vækkelse i England i 1700-tallet. En mand ved navn John Wesley stod i spidsen. Kirken virker ud fra centrale sætninger som Tro virksom i kærlighed og Tro uden gerning er ufrugtbar Metodistkirken blev anerkendt i Danmark i Det er en lille kirke i Danmark med kun ca medlemmer. Metodistkirken, som egentlig består af mange selvstændige kirker, har ca. 60 millioner medlemmer på verdensplan. Der er altså ca. lige mange metodister og lutheranere. Ordet metodist kommer af metode, der på græsk egentlig betyder at holde sig til en vej. De første kristne blev kaldt de der holdt sig til vejen og dermed er en metodist en, der holder sig til den kristne vej. Metodistkirken har, ligesom Folkekirken, to sakramenter: Dåb og Nadver. Og den mest almindelige form for dåb, er barnedåb. Senere bekræftes eller bekendes dåbens indhold ved en konfirmation og optagelse i kirken; denne del har stor betydning i Metodistkirken. Den største forskel mellem Folkekirken og Metodistkirken er nok måden at være kirke på. Indholdet er næsten ens, men formen er forskellig. Idé Brug kirketræet til at placere de enkelte kirkesamfund i forhold til tid og geografi. Se i bilagene, hvad det er, der kendetegner de enkelte kirkesamfund. Du behøver ikke at gennemgå dem alle, de kan f.eks. blot udleveres til deltagerne og kan derudover bruges som baggrundsviden i forhold til eventuelle spørgsmål Fælleskirkelige bestræbelser katolsk kirkemøde I løbet af 1900-tallet begyndte man at arbejde hen imod et større samarbejde mellem de forskellige kristne kirkesamfund også kaldet den økumeniske bevægelse. Ordet økumeni har intet at gøre med økonomi. Økumeni betyder fælleskirkeligt og bruges om fællesskabet mellem de mange grene på vores kirkelige stamtræ. I Danmark f.eks. er der en række forskellige kirkesamfund. De samarbejder, og man kan forklare økumeni med de kirker og mennesker, der synes, at deres kirke er en del af noget større, nemlig Kristi kirke.. Økumeni er, når man synes. det er et problem, at kirker ikke kan fejre nadver sammen og ikke anerkender hinandens dåb som værende rigtige. Hvis man skæver til bibelen, så er tanken om kristen enhed stærk. Det findes i udtryk som i Kristus er vi alle ét, men det betyder ikke det samme, som at vi skal være ens. I Johs peges på enheden mellem disciplene som forkyndere og alle de, som tager imod vidner om, hvem Gud er. Det kan man vist godt sige er et ideal, som vi aldrig har formået at fastholde. Enhedstanken er meget stærk helt fra begyndelsen. Se f.eks. også 1.kor , der præsenterer tanken om den kristne menighed som Kristi legeme. Råd og nævn i Danmark såvel som internationalt arbejder for den økumeniske sag: I 1939 Blev det Økumenisk Fællesråd i Danmark oprettet. I 1948 skabtes Kirkernes Verdensråd (den katolske kirke er ikke med, og den ortodokse kirke har kun observatørstatus). I 1954 dannede man det mellemkirkelige råd, som skulle være med til at skabe samarbejde på tværs af de enkelte kirkesamfund i DK.

10 I 2004 stiftedes Danske Kirkers Råd. - KFUM og KFUK er i øvrigt også en økumenisk bevægelse. Vatikanerkoncilet Vatikanerkoncil betyder katolsk kirkemøde. Stik mod alle forventninger fik mødet virkelig sat skub i det kirkelige samarbejde og blev et gennembrud for samtaler ikke bare mellem den katolske kirke og andre kirkesamfund, men i lige så høj grad disse samfund indbyrdes. Det er efter, eller midtvejs i, dette 3 år lange kirkemøde, at øst og vest atter begynder at samtale efter fuldstændig stilstand siden 1054! Man opfatter nu hinanden som søsterkirker. Kirkemødet skabte altså samtaler på kryds og tværs kirkerne imellem. Vi vil faktisk gerne forstå hinanden, og mødet satte en meget vigtigt udvikling i gang og har på en måde sat en parentes om de splittelser, der har været op igennem tiden. Samtalerne skabte også møde med andre kirketraditioner og medførte en ny tilgang og forståelse for at benytte andre traditioner end de, der stammer fra ens egen kirke. I starten af 90 erne var der f.eks. mange, der anskaffede sig lysglober til kirkerne, men der var også massive røster, som anså denne tradition for at være særlig katolsk. Et modspørgsmål til dette kunne meget vel være, om det at bruge lys skulle være forbeholdt katolikkerne, eller om lystænding helt fra begyndelsen har været en vigtig tradition for kristne. 9. Den danske Folkekirke Der er ca sogne i Danmark. Alle bor i et sogn og tilhører en bestemt kirke. Præsten er ansvarlig for forkyndelsen i sognet, for sjælesorg, nadver og dåb samt det folkelige fællesskab med befolkningen i sognet. Ud over præsten er der et menighedsråd, og det har også ansvar for, at der er gode kår for alle folk i sognet. Når man vælges til et menighedsråd, forpligter man sig på flg.: Jeg lover på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangeliske-lutherske folkekirke, så den kan byde gode kår for den kristne menigheds liv og vækst! Et menighedsråd har altså ikke blot ansvar for en masse administrativt i forhold til kirkerne, sørge for præstebolig, kirkegård etc. Det handler også om liv og vækst. Hvis man ønsker at gøre brug af sin demokratiske ret, kan man forholdsvist nemt komme ind i menighedsråd! Det er vigtigt at fastholde, at kirken er os. Dvs. at man ikke behøver være særdeles teologisk bevandret for at have en holdning til og nogle ideer om, hvordan kirken er/kan være. Hvis man vil noget med kirken, er det vigtigt, at man er med til at debattere gudstjeneste og sætter fokus på, hvad man ønsker sig. Måske i form af nye salmer, anderledes musik, mere forklaring til prædikenen, præsentation af tema etc. Vores grundlov præciserer, at vores kirke er en folkekirke, der understøttes af staten. Dvs. at den ikke længere er under staten, som blev løst fra det religiøse grundlag. Religionsfrihed blev indført, og kirken er formentlig stadig folkekirke, alene fordi der er så mange medlemmer i den et overvældende flertal. Der er i Danmark stor debat om forholdet mellem stat og kirke: én gruppe ønsker en total løsrivelse fra staten, mens andre er bange for denne bevægelse, for hvilke grupper i kirken vil så tage magten? I dag handler spørgsmålet specielt om, hvem der kan udtale sig på kirkens vegne. Og det kan vel i virkeligheden ingen og alle. Som det er nu, er dronningen og kirkeministeren de øverst ansvarlige, men de gør intet uden at høre forskellige grupper først: Biskopperne, menighedsrådsforeningen, præsteforeningen, de forskellige kirkelige retninger, indre mission, grundtvigianerne, KFUM og KFUK etc. 10

11 Kirkens opgaver? Øvelse - gruppearbejde omkring udfordringer til kirken og os Deltagerne inddeles i grupper og vælger et af to nedenstående emner til diskussion: 1. Hvad synes I helt konkret er kirkens opgave, der hvor I bor? Hvad er jeres opgave i jeres kirke? Hvad er de 5 vigtigste udfordringer til folkekirken i dag? 2. Hvad er kirke for dig? Er kirken for ensrettet? Er der rum til at være forskellig? Har du brug for at komme i en kirke? 10. Spørgsmål og opsamling Materialer/forberedelse OH projekter/powerpoint Tavle + kridt Oversigt over kopiark Historisk oversigt til noter De enkelte led i trosbekendelsen til aktivitet Den apostolske trosbekendelse og Nicænum Kopi af kirkens stamtræ Oversigt over kristne kirkesamfund vi er forbundet med Oversigt over kirker med kristent indhold, som vi ikke er forbundet med Yderligere ideer Man kunne overveje at møde andre kristne kirkesamfund. Man kunne lave en paneldebat bestående af forskellige repræsentanter for kirkerne. Eller man kunne gå til gudstjeneste i en anden kirke end Folkekirken Bemærkninger Når man laver en tidslinje fra Jerusalem år 0 til den danske folkekirke år i dag, er der naturligvis tale om en meget voldsom grovsortering. Den røde tråd i den grove sortering er præciseret i formålet. Her er ligeledes præciseret de diskussionspunkter, der forventes at dukke op undervejs. Hver tidsdel har sin egen A4-side med hovedbegivenheder og evt. oplæg til debat, hvor det er muligt. Disse A4-sider kan både bruges som OH undervejs i oplægget og kan fint uddeles på forhånd til deltagerne, både som notepapir, såvel som til at skabe et større overblik. 11