Børn og unge: Demokrati og vision for livet på landet og i landsbyer

Transkript

1 Børn og unge: Demokrati og vision for livet på landet og i landsbyer Rapporten er udarbejdet af Landdistrikternes Fællesråd

2 Konklusioner Hvis de unge mennesker pigerne skulle tage en politisk beslutning omkring fremtidens landsbyer, ville de have sagt: Vi skal satse på større landsbyer, hvor der er befolkningsunderlag til en skole, en brugs, en sportshal og et beboerhus/b&b. Landsbyen skal have tog og bus til en større by, så børnene kan skifte skole efter 6. Klasse, og blive boende i landsbyen. Landsbyen skal rumme traditionelle boliger og helt utraditionelle. Den skal ligge op ad skov og den skal kunne forsyne sig selv med energi. Alle generationer skal føle sig hjemme, men der skal være specielt gode udfoldelsesmuligheder for børn. Begyndelsen Børn og unge skal i en selvstyret proces bygge en landsby, en landsby som de ønsker den skal se ud, for at de unge kan være tilfredse. Processen er initieret og faciliteret af voksne. Men de blander sig ikke i processen, de underviser ikke, de skaber ikke et styret forløb. Således er tankerne bag projektet tænkt fra begyndelsen i 2011, hvor et projekt der omhandlede unge og demokrati, blev revurderet og reformuleret. Hvorfor nu det? Jo, vi ville gerne have erfaringer med hvordan unge, frivillige arbejder sammen, når de er i en proces, hvor ingen voksne blander sig. Vi ville også gerne se, hvad de ville nå frem til angående fremtidens landsby. Hvilke ideer har de, hvilke ideer har en sådan karakter, at de kan medtænkes når voksne går i gang. Fremtidens landsbyer skal nytænkes. Nødvendigvis, for det er ikke længere produktion af fødevarer der skaber bosætning, det er noget andet. Vi ville se hvor de unge tænkte anderledes end vi voksne der daglig arbejder med udvikling af landdistrikter. Vi tog for givet at de unge holdt af livet på landet, men vi vidste intet om, hvornår deres behov for livet i større byer voksede frem. Det har vi nu fået en idé om. Hvordan og hvor fik vi fat i de unge De unge er fundet ved at skrive til alle de kontakter Landdistrikternes Fællesråd har til landsbyer, Lokalråd, Blomstrende Landsbyer mv. Interesserede har meldt tilbage, der har været en proces i landsbyerne, mellem dem og os, og endelig var en liste på 11 unge klar til at blive kontaktet med et oplæg. I den efterfølgende proces faldt 4-5 stykker fra og vi har gennemført arbejdet med 6-7 unge omkring konfirmationsalderen. Det interessante er, at de alle er piger, og blandt de oprindeligt interesserede var kun én dreng. Af de 6 som har været stabile gennem hele forløbet kommer de 4 fra samme landsby, de 5 fra Jylland og én fra Sjælland.

3 Astrid Sørensen, Herslev Mette Iversen, Janderup Anne Haven Olesen, Janderup Melanie Garder, Sdr. Hygum Emma Runge, Janderup Astrid Bech Hegelund, Janderup Finansiering og interessenter Projektet har været finansieret af Indenrigsministeriet og BG-fonden. Ansøgningen kom fra Landdistrikternes Fællesråd og projektleder har været Konsulent Peter Holst fra Landdistrikternes Hus. Han har også skrevet rapport. Interessenterne i processen har udover Landdistrikternes Fællesråd været: De lokalråd og organisationer som har leveret unge til projektet har haft en vigtig rolle i opstarten. Uden disse havde projektet aldrig kunne finde en gruppe unge som kunne få fri fra skole. Lokalråd og organisationer er også vigtige i processen, fordi resultaterne bringes ud i netværk med en særlig intensitet. Arkitektfirmaet Kullegaard Arkitekter fra Holbæk har været en afgørende partner i processen. Kristine Dahl har deltaget 2 arbejdsdage, og uden den hjælp var projektets lødighed blevet meget ringere. Endelig skal nævnes at Indenrigsministeriet oprindeligt har ønsket at støtte processen. I dag er spørgsmålet om den nye minister for Landdistrikter og Bolig kan gøre brug af resultaterne i den fremtidige proces, som skal udvikle landdistrikterne. Endelig har BG-fonden støttet projektet økonomisk. Forhåbentlig stemmer resultatet overens med de forventninger man havde. Oplæg til arbejdet Oplægget til de unge var summarisk og kortfattet. Tanken var, at med en begrænset og ikke for deltaljeret oplæg, ville de unge være så lidt bundet som muligt, uden at de dog skulle begynde på bar bund. Vi bad dem tage stilling til flg. men i øvrigt gøre det som de selv ønskede. Vi vidste på forhånd at der skal bruges tid til at tale sig ind på hinanden, lære hinanden at kende og forstå opgavens karakter og målet med arbejdet. Hvordan definerer I en landsby? Hvad kender I til landsbyer rundt om i verden? Hvad kan inspirere jer? Hvor ligger en landsby? Kan man have landsbyer i storbyer? Hvad er karakteristisk for en landsby? Hvad bestemmer en landsby? Placering tænk på den fysiske placering i landskab (skov, mark, strand, nærhed til større by) Infrastruktur tænk samfærdselsmidler (tog, veje, cykelstier, stier), tænk kloak, elforsyning, bredbånd Institutioner tænk børnehaver, lægehus, skoler, hal, idrætsanlæg, andet

4 Forretninger/erhvervsliv tænk forretninger, tænk virksomheder Udseende tænk bebyggelsen høj tæt, lavt spredt, ensartethed/forskellighed, farver, torve, pladser, uderum Mennesker tænk antal familier, sammensætning af befolkning, tænk hvilke mennesker som vil vælge at leve sammen med de andre. Boliger tænk størrelse, materialer Bæredygtighed tænk 0-energi, genanvendelse Dagligliv tænk det sociale liv Jeres demokratiske proces og arbejdsmåde tænk hvordan I løser opgaven, hvem gør hvad til hvornår Forløbet Forløbet har strakt sig fra august 2011 frem til juni Det første skridt blev et besøg på Louisiana ( en deltager) for at blive inspireret af udstillingen LIVING arkitekturens grænser. Det fandt sted 15/10/2011. Derefter fulgte arbejdsmøder. Oprindeligt bestemte vi os for 3 arbejdsdage i Vejen på kontoret. De 3 arbejdsdage blev til 5 og en sjette hvor hele projektet blev fremlagt. 28/10 var første reelle arbejdsdag og så fulgte de øvrige med godt en måneds interval, 19/1, 22/2, 22/3, 25/4 og 15/5. En arbejdsdags længde strakte sig fra kl til Inspiration På inspirationsturen til Louisiana deltog Astrid fra Herslev på Sjælland. Hun fik naturlig nok den opgave at fremlægge sin oplevelse og præsentere den bog som vi hjemkøbte fra udstillingen. Det har vist sig, at inspirationen fra udstillingen har været markant og man må formode, at havde alle 6 piger deltaget, så var alternative ideer slået markant igennem. Unge er gode til at indoptage nye ideer, sideløbende med at de fastholdet det, de kender fra deres opvækst og hverdag. De første 2 gange Derefter gik vi for alvor i gang. Der var materialer og plade til at fysisk at bygge landsbyen på kontoret i Vejen og der var projektledelse og der var sørget for forsyninger. Det var meningen at de unge skulle koncentrere sig om at lave landsbyen. De første to gange snakkede de unge piger meget. Men de fik også tegnet skitser og gjort sig klart hvad de ville have med i landsbyen. De første delelementer der faldt på plads var skole og udearealer. Det stod også hurtigt klart at man ville have en landsby af en betragtelig størrelse, ikke en stationsby, men heller ikke en lille landsby. Der skulle være plads til mange mennesker. Tallet 1200 blev hurtigt fastlagt. Det skete fordi man ønskede en skole med 2 spor, og op til og med mellemtrinnet. Vi taler altså om mellem 140 og 280 elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Det er ikke helt ved siden af den demografiske sammensætning i den danske befolkning. Man må regne med at der i landsbyen er et overrepræsentation af unge familier. Man skal også medtænke de småbebyggelser og enkeltgårde, der vil

5 omkranse landsbyen i grundlaget for skoles drift. De unge besluttede også at 700 mennesker levede i børnefamilier med 4-6 personer. Til dem udtænkte man store huse som lå i et kvarter for sig, en slags gammeldags villakvarter eller parcelhuskvarter Man besluttede også at ca. 100 personer levede alene og en del af dem var ældre. Dem gav man rækkehuse og små huse til 1-2 personer. Endelig var der en befolkningsgruppe på ca. 300 personer, som var en blanding af alle dem der ville leve i mere specielle huse. Tanken er, at disse specielle huse skulle tiltrække mennesker med behov for at leve anderledes, end det vi normalt kender. Legemuligheder skulle der være i skoven som skulle være helt nær på landsbyen, ja faktisk gå ind i landsbyen. Her skulle også være sø. Skoven skulle kunne bruges af de unge både i skolesammenhænge og i fritiden. Tæt ved skolen placerede man hallen og sportsfaciliteter. I samme moment tog man stilling til og besluttede at der skulle være plads til alle generationer i landsbyen og at der skulle være en kirke. Konfirmationen er et vigtigt element i de unge pigers liv. Det var også i den tidlige fase man besluttede at man ville have en Brugs, en bager og et landsbyhus, hvor der skulle være B&B Endelig besluttede man sig til at få en hovedvej ind igennem byen og en jernbaneforbindelse. Det var helt væsentligt for de unge at de let kunne komme til og fra byen også uden forældrenes hjælp. Men den fysiske udformning forholdt man sig ikke til endnu. Det betød også at man ikke de to første gange rørte ved byggeplade og materialer. De unge piger ville drøfte alt til bunds inden de gik i gang med den fysiske udformning. En ting gjorde man den første gang. Man lavede en tegning af form som en fisk. Fisk en landsby. Den idé har holdt hele forløbet igennem. Fiskens omrids markerer landsbyens grænse mod landet og i den endelige udgave ønskede man en hæk rund om byen til at markere grænsen. Kullegaard Arkitekterne 3. og 4. gang. Den tredje og fjerde arbejdsdag fik gruppen hjælp af Kirstine Dahl fra Kullegaard Arkitekter i Holbæk. Uden hendes hjælp, skriver gruppen, ville de aldrig være blevet færdige med landsbyen. Hun hjalp med hvordan man får sine ideer ned på en byggeplade, hvordan man arbejder med målestoksforhold, hvor mange huse der skal være når antallet af beboere er lagt fast, hvor store de enkelte kvarterer i byen skal være. Kirstine stillede mange spørgsmål, som hjalp gruppen til at forstå hvorfor de gjorde som de gjorde, hvorfor de ville som de ville. Hun hjalp også gruppen med at vise hvordan man markerede skov, park, mv. Det var det afgørende vigtigt at gruppen fik en professionel udfordring. I denne projektfase blev der samlet op på løse ender. Stier, cykelstier, forsyning, spildevand, energiforsyning. I denne fase fik alle husene solfangere, spildevand fra landsbyen og gylle fra de omliggende landbrug landede i et biogasanlæg, der kom en mindre vindmøllepark til. Jordvarme blev også tænkt ind. Skoven og omegnen blev fyldt med stier. Det blev også klart at boligerne skulle være store der skulle være god plads. Det var også i denne fase man indtænkte de specielle huse, bl.a. huse på skinner som man kunne køre rundt i dele af byen. Inspirationen hertil kom fra udstillingen LIVING og fra bogen af samme navn. I denne fase blev skolen også placeret langt fra den gennemgående vej og helt op til skoven. Skole, børnehave og idrætsanlæg skulle ligge sammen og man nåede til enighed om, at man ville have

6 en dansk folkekirke. Andre trossamfund kunne frit lave kirker i den del af byen hvor de store huse lå, og hvor det var let at byge til og om. I skoven skulle være en sø, som man kunne bade og sejle i og her skulle man også have Shelters, som landsbyen kunne bruge og som gæster kunne bruge. Man nåede også til beslutning om hvad B&B skulle bruges til: Det skulle fungere som et forsamlingshus for landsbyen og placeringen skulle være ved den gennemgående vej, så turister kunne se, at her kunne man overnatte. Det afsluttende arbejde De sidste 2 gange blev opgaven færdiggjort. At det blev to og ikke kun én blev Landsbyen konklusioner En landsby skal være så stor at den kan trække en skole med to spor op til og med mellemtrinnet. Efter 6 klasse ville de unge gerne til en større by. Landsbyen skal også være så stor at den kan trække eget sportsanlæg og hal, og den skal kunne trække en dagligvareforretning en brugs. Den skal også være så stor at den kan trække et medborgerhus med Bed & Breakfast. Medborgerhuset skal besluttet af hensyn til bestyrelse, borgmesteren i Vejen, og pressen. Det gav gruppen ro på. Det viste sig at være vigtigt. Afslutningen var en præsentation for de indbudte. Derfor måtte gruppen fordele opgaverne med fremlæggelse mellem sig og skrive et oplæg hver. Heri sammenfatter de deres ideer og tanker. Projektlederen gav gruppen et oplæg til hvilke elementer de skulle have med i fremlæggelsen. Dette oplæg fyldte 6-8 linjer. Det var vigtigt at være godt forberedt på pressens spørgsmål og spørgsmål i øvrigt fra gæsterne. Det var nødvendigt med det korte oplæg. Det skulle sikre en succesoplevelse når resultatet kunne hvile økonomisk på landsbyens brug. Der skal være plads til alle aldersgrupper. Der skal være plads til alle religioner. Der skal være parcelhuskvarterer og kvarterer med store huse (der kan og må bygges om og bruges til mange formål) og et område med eksperimentelt byggeri. Det sidste skal tiltrække unge mennesker. Der skal være de bedste forbindelser til en større by, en centerby. Forbindelsen skal være med tog (højbane?) og skulle fremlægges for offentligheden. I denne proces fik man også hold på de sidste løse ender, dem der altid viser sig i 11 time. Den færdige landsby. med bilvej. Bilvejen går igennem byen. I Centerbyen skal være netop dét, unge mennesker efterspørger, og man skal kunne blive boende hjemme, mens man går på ungdomsuddannelse og morer sig i centerbyen. Landsbyen skal have rigtig gode legemuligheder for børn. Der skal være skov, sø og natur for børnene. Skolen skal ligge tæt op til naturen eller ude i den. Omkring landsbyen kan ligge fritliggende huse og

7 gårde og mindre bebyggelser. Landsbyen er selvforsynende med energi. Der er lidt erhverv, men det er ikke afgørende. De voksne kører efter deres arbejde. Der må gerne være småjobs til børn og unge. Den demokratiske arbejdsproces Processen har været præget af stilstanden mellem arbejdsdagene. Det der generelt præger frivilligt arbejde præger også pigernes arbejde. Man er væk fra opgaven og skal begynde lidt fra bunden hver gang, man tager opgaven op igen. Det er interessant set fra et demokratisk synsvinkel, at man kan få en gruppe unge piger til 6 gange at rejse til Vejen for at diskutere og drøfte hvordan en landsby skal se ud, og så rent faktisk lave den fysisk i målestoksforhold. Arbejdsdagen har været på 5 timer fra Arbejdsdisciplinen har været god. Men der er også blevet socialiseret. Frafaldet, da processen først gik i gang, har været på en enkelt deltager, som gik i 3. G og som af samme årsag har været presset skolemæssigt. Om processen skriver pigerne: Et problem ved at vi ingen leder havde var, at vi nogle gange havde lidt svært ved at få en samtale i gang, fordi vi ikke vidste hvem der skulle begynde og nogle gange blev nød til at uddelegere en opgave til hinanden. En professionel banker på Kristine Dahl fra Kullegaard Arkitekter tager over som supervisor. Er det en hjælp eller en irritation, det er det vi skal have undersøgt. Dette er et eksperiment i hvad og hvordan det sker når man lukker en professionel ind i det frivillige arbejde. Det gik godt. Det var nødvendigt. Måske er konklusionen at alt frivilligt arbejde bør tilføres en ekspertise i faser af arbejdet. Det er den frivillige arbejdsgruppe der selv skal rekvirere assistancen. Af gode grunde kunne det ikke ske her, hvorfor det var så meget mere spændende hvordan det ville gå. Det gik godt fordi de unge piger var åbne og videbegærlige og fordi de havde fået lov til at møde deres egne begrænsninger inden Kristine kom på banen. Den demokratiske proces konklusioner Lederskabet deles man om. Der er ingen formel eller uformel leder. Man har været en selvstyrende gruppe. Arbejdsgruppen har brug for professionel bistand til faglige spørgsmål. Den har ikke haft behov for at gøre den professionelle bistand til en autoritet i den demokratiske beslutningsproces. Arbejdsgruppen har brug for en indpisker, til at gøre opgaven færdig. Arbejdsgruppen har haft brug for at drøfte og diskutere meget før den begyndte at arbejde konkret.

8 Afsluttende bemærkninger Opgaven blev vellykket gennemført. Om det bliver en succes, der rækker ud over det de unge har oplevet, vil tiden vise. Det kommer an på Fremtidens landsby er en lykkelig by for børn, hvor leg og tryghed er i centrum, og som de unge man kan bruge som base til de skal af sted på videregående uddannelser. Det er også en tryg rede mens man er ung og går på folkeskolens afgangstrin og på ungdomsuddannelse. Med velfungerende letbane kunne man problemfrit have hvordan interessenterne bruger resultaterne. Det mest interessante er, at de unge pigers idé om fremtidens landsby, helt gør op med tanken om andelslandsbyen. Man arbejder ikke i landsbyer af denne størrelse i en afstand af 25 km. fra en centerby. En centerby (større købstad alle ungdomsuddannelser) med indbyggere kunne trække landsbyer med opland, af den størrelse pigerne foreslår. Det ville på landsplan betyde at vi i Danmark kunne have knap 800 landsbyer i fremtiden. Eksperterne vil kunne fortælle landsbyen, man lever et godt liv, og til et godt liv hører en relativ stor skole med mange børn, men ikke med flere end man kender de fleste. om det forsyningsmæssigt og økonomisk kunne fungere. Det ville også betyde, at vi skulle tænke anderledes om hvad en landsby er. I vore hoveder er det nok stadig andelstidens landsby og sognet omkring kirken. De unge er ikke tynget af denne erindring.