Økologiske afhoppere en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologiske afhoppere - 1 - - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer"

Transkript

1 - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer Notat udarbejdet til Fødevareministeriet, 29. november 2011 Jens Erik Ørum, Carsten Lynge Jensen, Johnny M. Andersen og Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut, KU Indledning og baggrund Det fremgår af aftale om Grøn Vækst fra 16. juni at regeringen ønsker at skabe rammerne for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor, således at det økologiske areal kan fordobles fra 2007 til Det økologiske areal forventes således at udgøre 15 pct. i 2020 i forhold til ca. 6 pct. i Yderligere fremgår det af aftalen, at bevillingerne til de arealbaserede tilskud øges, så de kan understøtte en årlig vækst i det økologiske areal på op til ha. Det samlede økologiske areal har gennem en årrække været i stigning, men væksten i arealet er nu stagneret, og der har vist sig et stort frafald blandt økologiske producenter. I 2009 gav det sig bl.a. udslag i en samlet økologisk nettoudvidelse af arealet på kun ha til trods for en nytilgang på ha. Med henblik på at undersøge årsagen til det relativt store frafald fik Fødevareministeriet i 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse af ophørte økologer, dækkende perioden fra 2006 til Undersøgelsen viste blandt andet, at tidligere økologiske jordbruger, der er fortsat som konventionelle jordbrugere, de såkaldte økologiske afhoppere, angiver 1) administrativt besvær, 2) økonomi og usikkerhed om priser, 3) problemer med markdrift herunder specielt ukrudt og lavere udbytte, og 4) problemer med dyrehold, herunder specielt krav til fodring. Undersøgelsen viste også, at landmænd, der går på pension samt ophører som landmænd af andre årsager, tegnede sig for en relativt lille del, af det areal der er overgået til konventionel drift. For at komme et spadestik dybere en forståelse af problemets omfang og mulige løsning, har fødevareministeriet iværksat yderligere undersøgelser opdelt i to faser. I første fase gennemføres en objektiv, kvantitativ analyse af problemets omfang baseret på registerdata, med henblik på at finde statistisk valide variable, der kan forklare den udvikling, der observeres i antallet af økologisk drevne bedrifter samt antal ha, der dyrkes økologisk over tid. I anden fase gennemføres opfølgende målrettede, subjektive, kvalitative analyser i form af interviews eller spørgeskamundersøgelser med afhoppere og en eventuel kontrolgruppe. Det er målet, at fødevareministeriet på baggrund af disse undersøgelser og analyser kan vurdere hvilke initiativer, der kan mindske frafaldet og hvilke tiltag der kan iværksættes for yderligere at støtte de bedrifter og landmænd, der har lagt om til økologi med succes. Det er yderligere vigtigt, at belyse hvilke faktorer der kendertegner succes, her forstået som permanent omlægning med et fornuftigt økonomisk afkast. På den baggrund, har Fødevareøkonomisk Institut i første fase fået til opgave at gennemføre de kvantitative, objektive analyser af problemets omfang og årsager, baseret på registerdata. Nærværende notat beskriver de gennemførte analyser.

2 - 2 - Indhold Notat er baseret på analyser af de mulige økonomiske og demografiske og strukturelle årsager til afhopning samt sammenlignende analyser af indtjeningsforholdende og strukturudviklingen i konventionel og økologisk landbrug gennemfør af Fødevareøkonomisk Institut for Fødevareministeriet, sommer og efterår Analyserne har været afrapporteret i tre selvstændige notater: Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter, udarbejdet af Johnny M. Andersen. Fødevareøkonomisk Institut - KU. Seneste version 29. august Registeranalyse af økologiske afhoppere, udarbejdet af Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut - KU. Seneste version 9. september Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug, udarbejdet af Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut - KU. Seneste version 29. november Notatet har følgende struktur: Indledning og baggrund Indhold Anvendelse af registerdata Økonomiske analyser Demografiske analyser Strukturelle analyser Tværgående diskussion og konklusion Anvendelse af registerdata Analyserne har været gennemført på grundlag af landbrugets driftsregnskaber ved Fødevareøkonomisk Institut og Danmark Statistik, samt Fødevareministeriets register med økologiske bedrifter samt registre med markplaner og støttemodtagere (MB, MVJ og ø støtte) for såvel økologiske som konventionelle landmænd fra årene Desuden har AU-Foulum bidraget med udtræk af markplaner og økologiandele 2003 og 2009 i et 10x10 km net fra Af ressource- og metodemæssige årsager, har det ikke i alle tilfælde været muligt at identificere og følge afhopperne på tværs af registrene, eller muligt at opdele og kategorisere bedrifter på et detaljeret, ensartet grundlag på tværs af registrene. I regnskabsanalyserne, har det således ikke været muligt, at identificerede afhopperne som en selvstændig gruppe, og det begrænsede antal økologiske regnskaber i regnskabsstatistikken taget i betragtning har det ikke været forsvarligt at opdele bedrifterne i grupper efter indtjening. I de økonomiske analyser er bedriftstyperne og deres størrelse basere på såkaldte økonomiske størrelsesenheder (ESE), gænges FADN typografier og antal årsværk opgjort i timer for lønnet arbejdskraft, mens bedriftstyper og bedriftsstørrelse i de andre analyser er defineret på grundlag af ejet areal eller detaljere afgrødefordeling. I de strukturelle analyser har de enkelte bedrifter, og dermed også afhopperne, via CVR postnummer kunnet knyttes til hovedpostnummer (1-2 første cifre), kommune og region. I de

3 - 3 - detaljerede strukturelle analyser, baseret på 10x10 km celle, er der alene skelnet mellem økologisk og konventionelt dyrkede arealer. I nogle sammenhænge har analyserne været fokuseret på landmanden i andre sammenhænge er det bedriften. Det ændre ikke ved det faktum, at vores viden om landmanden og bedriften alene er baseret på bedriftens CVR nummer suppleret med fødselsår fra et eventuelt tilknyttede CPR numre. I praksis kan en bedrift med et CVR nummer imidlertid være drevet sammen med flere andre bedrifter, med selvstændige CVR numre, indgå i et driftsfællesskab eller drives af en anden person end indikeret af CVR og CPR numrene. Økonomiske analyser - Lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter Baggrund for regnskabsanalysen En højere eller lavere lønsomhed i den økologiske produktion er et økonomisk incitament for, at bedrifter skifter fra hhv. konventionel til økologisk drift eller fra økologisk til konventionel produktion. I det lange løb vil lønsomheden i økologisk og konventionel drift være ens som følge af den indbyrdes konkurrence, og eventuelle forskelle i lønsomhed vil i princippet altid kun være forbigående. For at belyse det aktuelle økonomiske incitament til at skifte fra økologisk til konventionel produktion er der blevet gennemført en sammenlignende analyse af lønsomheden for økologiske og konventionelle bedrifter. Analysen er foretaget for årene På grund af databrud har det ikke været tilrådeligt at gå længere tilbage i tiden. Analysen er baseret på repræsentativ regnskabsstatistik og dermed på gennemsnitlige prisrelationer og produktionsbetingelser i økologisk og konventionel landbrugsproduktion. Usikkerhed om de fremtidige priser på landbrugsprodukter og indsatsfaktorer, der påvirker både den konventionelle og økologiske produktion, er ikke inddraget i analysen. I analysen skelnes der mellem driftsformer med malkekvæg, planteavl og en restgruppe, som består af arealuafhængigt husdyrhold og blandet produktion, og der skelnes mellem deltidsbrug, mellemstore brug og store brug, der ikke er bestemt af bedrifternes dyrkede areal, men på grundlag af det såkaldte standardarbejdstidsforbrug. Væsentlige strukturelle forskelle Omkring 60 pct. af brugene er deltidsbedrifter uanset om man betragter den konventionelle eller den økologiske sektor. Kun omkring 25 pct. af de økologiske bedrifter, og en knap så stor andel af de konventionelle brug, kan karakteriseres som store brug, men disse brug tegner sig for tre fjerdedele af produktionen (omkring 60 pct. af arealet og godt 80 pct. af husdyrholdet). De store forskelle på konventionelle og økologiske brug er knyttet til driftsformen. Omkring hver fjerde økolog er mælkeproducent, hvorimod andelen kun er halv så stor på de konventionelle brug. For begge driftsformer gælder, at næsten alt mælkeproduktion sker på de store brug, hvorimod produktionen på deltidsbrugene er forsvindende. De økologiske mælkeproducenter tegner sig for knap 70 pct. af den økologiske produktion (næsten halvdelen af arealet og ca. 80 pct. af husdyrholdet). De store økologiske mælkeproducenter spiller derfor en central rolle for den økologiske sektor.

4 - 4 - Økologiske brug er generelt mere lønsomme Regnskabsanalyserne har vist, at de repræsentativt udvalgte økologiske brug, med de givne prisniveauer og de givne produktionsbetingelser, generelt har været mere lønsomme end de konventionelle brug. Som hovedregel er der derfor med de givne prisrelationer ingen økonomiske fordele ved at skifte fra økologisk til konventionel drift. Der er derimod generelt et incitament til at skifte til økologiske drift. Der er imidlertid variationer. Hovedreglen - at de økologisk bedrifter er relativt mere lønsomme - gælder for malkekvægsbedrifterne uanset bedriftsstørrelsen. For de mellemstore og store planteavlsbedrifter er den relative lønsomheden derimod mindre end på de tilsvarende konventionelle brug. Disse brug har et økonomisk incitament til at konvertere til konventionel drift. Endelige er der en gruppe af mellemstore og store blandede brug, hvor lønsomheden er af nogenlunde samme niveau som for den tilsvarende konventionelle gruppe. I denne gruppe af økologer kan incitamentet gå begge veje. Plusser og minus er sammenfattet i nedenstående tabel 1. Tabel 1. Her er økologisk produktion mere lønsom: Malkekvæg Blandede bedrifter Planteavl Deltidsbedrifter Ja, større Ja, større Ja, større Mellemstore bedrifter Ja, større Neutral Nej, mindre Store bedrifter* Ja, større Neutral Nej, mindre * Standardarbejdstidsforbrug svarer til mindst 2 helårsarbejdere. Betydning af levealder og antal år med økologi Selv om hovedparten af de økologiske bedrifter er mere lønsomme, kan der være driftsmæssige årsager til, at etablerede økologiske bedrifter har en økonomisk fordel i at skifte tilbage til konventionel drift på et senere tidspunkt. Det har således været relevant at analysere om bedrifternes økologiske alder eller landmandens alder påvirker lønsomheden på de økologiske brug. Analysen viste, at der ikke synes at være en systematisk lavere lønsomhed i takt med omlægningsalderen. Det har således ikke kunne påvises, at der efter et tidsrum er et økonomisk incitament til at skifte tilbage til konventionel drift. Der er derimod en lavere lønsomhed i takt med landmandens alder, hvilket hyppigt skyldes ekstensivering. Den lavere lønsomhed med landmandens alder gælder imidlertid også de konventionelle brug, og alderssammensætningen blandt de økologiske producenter er ikke væsensforskellig fra de konventionelle producenter. Regnskabsanalyserne har således ikke påvist generelle, strukturelt betingede årsager til at væksten i de økologisk drevne arealer skulle blive mindre. Det ville endvidere være interessant at undersøge, om de økologiske bedrifter, der har skiftet til konventionel drift, de såkaldte afhoppere, har haft nogle særlige strukturelle eller økonomiske udfordringer. Regnskabsstatistikkens datamateriale giver imidlertid ikke mulighed for at analysere disse afhoppere. Konklusion - regnskabsanalyser Regnskabsanalyserne har vist, at de økologiske brug, med de givne prisniveauer og de givne produktionsbetingelser, generelt har været mere lønsomme end de konventionelle brug. Med undtagelse af de store og mellemstore planteavlsbedrifter, har der for de økologiske bedrifter været et godt økonomisk incitament til at fastholde den økologiske produktion.

5 - 5 - Demografiske analyser - Alder og årgangs betydning for afhopning Formålet og metode Formålet med analyserne af alder og årgangs betydning for afhopning i dette notat er dels at identificere de økologiske afhopperbedrifter, dels at identificere relevante spørgsmål og hypoteser, der kan være omdrejningspunkt for efterfølgende, uddybende analyser af problemet. Analyserne er baseret på Fødevareministeriets databaser for økologerne samt ejendomme, marker , hvor sidstnævnte dækker over alle aktive bedrifter, konventionelle såvel som økologer, Ved en sammenfletning af registrene, er der mulighed for at se, om bedrifterne er aktive i landbruget efter, at de er stoppet med økologi. Med aktive menes ikke, om de fortsat er registreret i databasen, men om der fortsat dyrkes et areal større end 0 ha. Hvis de fortsat er aktive, er det antages, at de skiftet til konventionel drift. Hvis de ikke længere er aktive, er det antaget, at de er ophørt med landbrug. Udviklingen i antallet af økologiske afhoppere I årene fra 2005 til 2011 er det, jf. tabel 2, mellem og ha økologiske arealer, der forsvinder ved afhopning, svarende til mellem 2 og 3 pct. af det samlede økologiske areal. Tabel 2. Antal økologiske bedrifter skiftet til konventionel eller helt stoppet med drift ( ) ØKOLOGISK AREAL ULTIMO (ha) BEVÆGELSE FRA ÅRET FØR (HA) KONverteret Nyoprettet Vækst Uændret Reduktion OPHørt AFHoppet I alt ANTAL BEDRIFTER ULTIMO AREALBIDRAG I FHT ÅRET FØR KONverteret % 8% 3% 2% 1% Nyoprettet % 2% 2% 2% 1% Vækst % 6% 10% 5% 5% Uændret % 0% 0% 0% 0% Reduktion % -3% -2% -3% -2% OPHørt % -3% -3% -3% -2% AFHoppet % -3% -3% -2% -2% I alt % 7% 7% 2% 1% Tabellen viser estimerede kilder til afgang og tilgang af økologiske arealer. Der skelnes mellem økologiske bedrifter i fremgang (Vækst), nye økologiske bedrifter (Nyoprettet) og bedrifter der netop er konverteret fra konventionel drift (KONverteret) er ophørt (OPHørt) eller er afhoppet (AFHoppet). Det fremgår fx af tabellen, at der i 2010 var 61 afhoppere med et samlet areal på ha svarende til 2 pct. af det samlede

6 < Procent andel Antal bedrifter økologiske areal året før. Afhopning, ophør og nedtrapning er tilsyneladende tre jævnbyrdige kilder til afgang af økologiske arealer. Målt i antal bedrifter er afhopning dog af mindre betydning. Frafaldet af økologer i forhold til opstartsår Det fremgår af analysen, at det ikke primært er ældre bedrifter oprettet i 1990erne, som er stoppet helt med drift mellem Der er jævnt fordeling af de som stopper på alle årgange, og tilmed er en øget andel af bedrifter, som er begyndt efter årtusinde skiftet. Figur 1. Fordeling af bedrifter på deres opstartsår med økologi Årgange flere er stoppet, Årgange flere er skiftet For det andet er det overraskende, at bedrifter, som begyndte med økologi i årene , er der en relativ stor andel på mellem 38 % og 50 %, som er stoppet helt med landbrug mellem 2005 og Dette kunne indikere, at omlægning til økologi i praksis anvendes som en slags ophørsstøtte for konventionelle landmænd. Et tredje interessant aspekt ud fra figur 2 er, at der for årgangene af bedrifter oprettet mellem 1999 og 2002, er der en relativ stor andel, mellem 13 % og 19 %, der skiftet fra økologiske til konventionel drift mellem 2005 og Figur 2. Andel af bedrifter skiftet/stoppet i forhold til opstartsår 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% procent andel skiftet procentandel stoppet Årgange for opstart med økologi

7 <= > Frafaldet af økologer i forhold til antallet af år med økologisk drift Det fremgår af analysen, at der er relativ stort andel på 27 % - 30 %, som stopper helt med drift indenfor for de først 5 år efter at de er begyndt på økologi. Analysen viser ligeledes, at der er relativt få bedrifter (6 % - 13 %), som skifter fra økologisk til konventionel drift indenfor de først 5 år efter at de er begyndt. Andelen, som skifter til konventionel drift, stiger til % i år 6, 7 og holder sig på et højt niveau indtil år 10. Figur 3. Antal år, som aktivt økolog, når skiftet/ophørt ( ) 80% 60% 40% 20% 0% bedrifter skiftet bedrifter stoppet Antal år, som økolog, når skiftet/stoppet Frafaldet af økologer i forhold til ejerens alder Analysen har vist, at der en u-formet fordeling for de, som stopper med drift. Den laveste sandsynlighed ses aldersklassen år (20 %). Andelen af bedrifter, som skifter til konventionel drift er jævnt fordel (9 %) på tværs af aldersklasse, men aldersklassen af ejere på år skiller sig ud ved med en andel på 15 %. Figur 4. Fordeling af ejernes alder i forhold om de fortsat, skiftet, eller stoppet ( ) 60% 40% 20% 0% skiftet stoppet ejerens alder Frafaldet af økologer fordelt på region, bedriftsstørrelse og bedriftstype Analysen har vist, at der en større andel der skifter Kolding-Als-Tønder (19 %) og Randers-Horsens-Viborg (16 %) end i andre regioner (12 %). Sydsjælland og Lolland-Falster lavere procent andel (40 %) som er stoppet eller skiftet i sammenligning med andre regioner (54 %).

8 - 8 - Figur 5. Procentvis fordeling af skiftet/stoppet på region (i forhold til tallet antal aktive i dag) 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% skiftet stoppet Frafald i forhold til bedriftsstørrelse Analysen har vist, at forskellen i frafaldet på tværs af bedriftsstørrelses i hektar skyldes udelukkende, at der er større andel af mindre bedrifter, som ophører med egentligt landbrug. Figur 6. Procentvis fordeling af bedrifter skiftet/stoppet på størrelses kategori 80% 60% 40% 20% 0% skiftet stoppet Størrelsesgrupper på hektar Spørgsmål og hypoteser Ud over ovennævnte konklusioner, har analysen givet anledning til en række spørgsmål og hypoteser af mulig interesse for en eventuel opfølgende analyse på registerdata eller til interview eller spørgeskemaundersøgelse med afhoppede økologer og en relevant kontrolgruppe. Disse spørgsmål og hypoteser fremgår af det selvstændige, refererede notat. Strukturanalyse - Strukturudviklingen i økologisk og konventionelt landbrug Karakteristik af afhoppere Analyserne har vist, at der i perioden 2006 til 2011 er afhoppet 451 økologiske bedrifter med et samlet areal på godt ha. Det svarer til 90 bedrifter og ha om året. Antallet af afhoppere og det afhoppede areal har dog været faldende. I 2011 var der således 61 afhoppere med et samlet, afhoppet areal på ha. Der er observeret en stor spredning i bedriftsstørrelse, levealder, antal år som økolog, sædskifte og landsdele for de afhoppede bedrifter. Afhopperne er dog typisk årige landmænd, men de bliver hvert år lidt ældre målt i såvel levealder, som i antal år som økologer.

9 - 9 - Hvor store arealer forsvinder med afhopperne Analyserne har vist, at man som hovedregel kan antage, at afhopperne tager hele det økologiske arealet med sig ved overgangen til konventionel drift. Der fleste afhoppere er imidlertid meget små, men der er også nogle få store afhoppere, der til gengæld tegner sig for en meget stor andel af det afhoppede areal. Jf. tabel 3, er det således i 2011 de syv største afhoppere, svarende til 11 pct. af alle afhopperne det år, der tegner sig for 70 pct. af det samlede, afhoppede areal. De store afhoppere havde i 2011 et gennemsnitligt areal på ca. 311 ha og tegnede sig for ha eller 70 pct. af det samlede, afhoppede areal. Tabel 3. Afhoppede økologiske bedrifter fordelt på størrelsesgrupper i perioden ANTAL AFHOPPERE GNS. AFHOPPET AREAL (ha) > I ALT AFHOPPET AREAL (ha) AREAL ANDEL % 11% 11% 10% 14% % 32% 29% 27% 16% > % 56% 60% 62% 70% I ALT % 100% 100% 100% 100% Konsolidering og andre kilder til afgang og tilgang af arealer Analyser af kilder til afgang og tilgang af økologiske arealer har vist, at afgangen er næsten ligeligt fordelt på bedrifter, der ophører helt, bedrifter der skifter tilbage til konventionel drift (afhoppere) og bedrifter der blot nedtrapper det dyrkede areal. Afgangen af arealer er desuden aftaget støt i perioden fra 2006 til Tilgangen af økologiske arealer fra omlægning af konventionelle bedrifter samt fra etablering af nye bedrifter er ligeledes aftaget væsentligt fra 2007 til Derimod er der en konstant tilgang af arealer til de eksisterende økologiske bedrifter. Det indikerer, at de økologiske arealer koncentreres på stadigt større, eksisterende økologiske bedrifter. Selv om en meget stor andel, mere end 55 pct., af de økologiske arealer er koncentreret i Vestjylland og Sønderjylland, er der på tværs af landsdele mange fælles træk i den relative udvikling i det økologiske areal og betydningen af fx afhoppere. Afhoppere er med andre ord ikke et særligt regionalt problem. Afhoppere eller konvertering Med henblik på en fordobling af det økologiske areal, har analyserne har vist, at den manglende tilgang af nye, konventionelle arealer, er et langt større problem end den nuværende, jævnt aftagende afhopning. Et stop for afhoppere kan ikke i sig selv medføre en fordobling af det økologiske areal, men en reduceret afhopning kan alt andet lige reducere omkostningerne ved en sådan fordobling. Geografisk spredning i udviklingen Analyser af de naturgivne betingelser for økologisk jordbrug har vist, at der er et stort sammenfald mellem områder med en stor andel kvægbrug (dvs. områder, hvor kvægbrug har en komparativ fordel frem for

10 andre driftsformer) og områder med en stor økologisk arealandel. Fra 2006 til 2009 er der sket en yderligere vækst af økologiske arealandele i områder, hvor der i forvejen er en stor andel økologi og hvor kvægbrug er udbredt, mens der skimtes en generel tilbagegang for de økologiske arealer i Østjylland og på øerne. Men også nogle nye vækstområder skimtes i det nordvestlige Vestjylland, i Himmerland, på Vestfyn og i Vestsjælland. Økologisk og konventionel strukturudvikling Det er konstateret, at strukturudviklingen har været endnu kraftigere i det økologiske end i det konventionelle landbrug. I det konventionelle landbrug er gruppen af bedrifter på mere end 120 ha fortsat i arealmæssig fremgang. For økologisk landbrug, er det nu kun gruppen af meget store bedrifter, på mere end 240 ha, der har arealmæssig fremgang. Økologiske bedriftstyper Analyser af strukturudviklingen har vist, at der er stor forskel på hvorledes de forskellige bedriftstyper, afhængig af bedriftsstørrelse, har udviklet sig. De små økologiske bedrifter, på mindre end 60 ha, er således i arealmæssig tilbagegang, de små og mellemstore kvægbrug er i tilbagegang, de store, intensive kvægbrug har markant fremgang, de små og mellemstore planteavlere er i tilbagegang og de store specialiserede planteavlere er i svag arealmæssig fremgang. Tværgående diskussion og konklusion I den følgende tværgående diskussion og konklusion er der fokuseret på de økologiske afhoppere. Hvem er de, hvorfor gør de det, hvor stort er problemet og er der nogle nemme løsninger? Analyserne af registerdata har vist, at det økologisk dyrkede areal, hvert år reduceres med ca. 6 pct. som følge af afhopning, ophør, eller indskrænkninger på de enkelte, økologiske bedrifter. Heraf tegner afhopning sig for 1/3 af den årlige afhopning, svarende til reduktion i det økologiske areal på ca. 2 pct. om året. Problemet med afhopning er aftagende, og selv et total ophør for afhopning, vil ikke gøre stort til eller fra i forhold til en fordobling af det økologiske areal. Det er bekræftet, at afhopperne ikke er de mest erfarne økologiske landmænd eller ældre landmænd, tæt på pensionsalderen. Der har de seneste år i gennemsnit været ca. 80 afhoppere om året, hvoraf de 8-10 største, med et gennemsnitligt areal på 300 ha, tegner sig for ca. 70 pct. af det afhoppede areal. Hverken afhopperne generelt, eller de store afhoppere i særdeleshed, er kendetegnet ved yderligere økonomiske, demografiske eller strukturelle særtræk. De har meget forskellig størrelse, driftsform og geografisk placering. Den almindelige strukturudvikling i landbruget er ikke mindre udtalt i det økologiske landbrug. De store økologiske bedrifter, primært kvægbrug primært i Sønderjylland og Vestjylland, er i fortsat arealmæssig vækst, mens de mindre økologiske bedrifter, uden kvægbrug, primært på øerne, er i arealmæssig stilstand eller tilbagegang. Denne udvikling passer godt overens med resultaterne af de økonomiske analyser, der viser, at indtjeningen har været relativt bedre på økologisk kvægbrug end på tilsvarende konventionelle kvægbrug og øvrige økologiske driftsformer. Der tegner sig et billede af et økologisk landbrug i en rivende

11 strukturudvikling, drevet på markedsvilkår med retning mod Sønderjylland og Vestjylland. I den proces kan det ikke undgås, at der bliver økologiske arealer til overs i nogle dele af landet, samtidigt med, at nye arealer omlægges i andre dele af landet. Strukturudviklingen kan derfor forklare og forsvare, at en del af det økologiske areal hvert år, enten ved ophør og indskrænkninger i driften på de strukturramte økologiske bedrifter, overgår til konventionel drift. Afhopperne syntes derimod ikke umiddelbart at være et produkt af strukturudviklingen. De er som nævnt spredt geografisk, på størrelse og driftsform, men har generelt været økologiske landmænd i relativ kort tid. At afhopperne har meget varierende driftsform, størrelse og geografisk placering indikerer imidlertid, at kvægbrug, store bedrifter og bedrifter i Sønderjylland og Vestjylland, i forhold til deres andel af den samlede økologiske produktion, er underrepræsenterede i gruppen af afhoppere. Med andre ord, den type af bedrifter, som må forventes at klare sig økonomisk godt eller som har arealmæssig fremgang, er mindre udsat for afhopning, end den type bedrifter, der er hårdest ramt af strukturudviklingen. Det er også konstateret, at antallet af afhoppere er aftaget i takt med den aftagende tilgang af nye økologer. Det indikerer, at der er et relativt større frafald blandt nye økologer end blandt erfarne økologer. De første fem år er den nye økologiske landmand bundet til den økologiske driftsform og det tager måske endnu et par år at opbygge seriøse ukrudtsproblemer og kvælstofunderskud. På et tidspunkt erkender den nye økologiske landmand, at han eller bedriften ikke egner til økologisk drift eller at det vil være praktisk, administrativt eller økonomisk fordelagtigt at gå tilbage til konventionel produktion. Afhopning kan være løsningen og svaret på alle tre udfordringer. De årsager til afhopning, der er angivet af de interviewede afhoppere, i den indledende undersøgelse, svarer godt overens med denne beskrivelse af afhopperne. Der kan argumenteres for, at de store, meget få, afhoppere har gode økonomiske og landbrugsfaglige årsager til deres afhopning. For de resterende afhoppere, er bedrifterne i de fleste tilfælde for små til at kunne brødføde en landmand. Selvom de økonomiske analyser har vist, at de små økologiske landbrug har en bedre indtjening end de tilsvarende konventionelle bedrifter, kan praktiske og administrative problemer eller ubehagelige kontrolbesøg nemt overskygge en (i forhold til den samlede husstandsindkomst) trods alt begrænset økonomisk fordel. I tilfældet med de store afhoppere, er samfundet formentligt bedst tjent med at tage deres beslutning om afhopning til efterretning. Der er ingen umiddelbare god grund til, med offentlige midler, at opretholde en økologisk produktion på bedrifter, hvor bedriften eller driftslederen ikke egner sig til den økologiske driftsform. Disse bedrifter er så store, at det kan forventes, at de af egen drift har trukket på nødvendig viden og erfaring fra konsulenter og kollegaer. I tilfældet med de mange små afhoppere, kan det ikke på samme måde afvises, at der er behov for en styrket faglig rådgivning og behov for lettelser i de praktiske og administrative byrder, der er knyttet til den økologiske driftsform. Det kunne være tillokkende at bøje reglerne (anmeldt kontrol, brug af konventionel husdyrgødning, mindre kontrol, mulighed for brug af herbicider på gårdsplads og insektmidler i hus og have), så det var nemmere at passe de små økologiske bedrifter. I den store sammenhæng, målt på areal og produktionsomfang, er

12 det naturligvis endnu vigtigere, at regler og administration, løbende tilpasses til de store, økologiske produktionslandbrug. De små afhoppere økologiske tegner sig for et årligt frafald på ca. 0,5 pct. af det samlede økologiske landbrugsareal. At så mange små bedrifter opgiver den økologiske driftsform, men fortsætter med en konventionel produktion, indikerer imidlertid, at der på disse små landbrug, på trods af begrænset indtjening, er en stor vilje til at fortætte driften som deltids- og hobbylandbrug, helst som økologer, når det bare ikke er alt for besværligt. Hvis alle små landbrug på under 30 ha, kunne omlægges med på særlige vilkår og tilskud, ville det trods alt give en fordobling af det økologisk dyrkede areal. Men så kan der ligeså godt argumenteres for, at alle kvægbrug kunne omlægges på særlige vilkår, og det kunne trods alt give en firedobling af det økologiske areal. Såvel kvægbrug som de små deltidsbedrifter har ifølge de økonomiske analyser en bedre indtjening end de tilsvarende konventionelle bedrifter. Hvor en væsentlig, øget omlægning af kvægbruget vil kræve en store tilpasninger i forædlingen og afsætning samt presse afregningspriserne, vil en tilsvarende omlægning af de mindste landbrug, formentligt kunne gennemføres med færre tilpasninger og en mere begrænset effekt på afregningspriserne. Af mange gode grunde og i det lange løb er det formentligt bedst med ens regler for alle økologer - store som små. Formålet med at fordoble det økologiske dyrkede arealer er fx at sikre rent grundvand samt større naturindhold og biodiversitet i agerlandet. Skal disse goder fordeles ligeligt til alle landsdele, kan det være nødvendigt med særlige vilkår og støtteordninger til økologisk landbrug i økologifattige regioner. Med henblik på naturindhold og biodiversitet i agerlandet vil der være behov for en varig omlægning til økologisk drift, gerne i tilknytning til andre, beskyttede naturtyper (landskabselementer). For at sikre en tilstrækkelige effekt vil det her, ideelt set, være nødvendigt med meget vidtgående tiltag i form af fx fredning eller ekspropriation. Når dette er sagt, taler samfundsøkonomiske hensyn for, i øvrigt, at fremme en konkurrencedygtig økologisk produktion, der klare sig i konkurrencen med det konventionelle landbrug. Tværgående konklusion vedrørende afhopper Analyserne af Fødevareministeriets registerdata, har vist, at afhopning, hvor økologiske bedrifter skifter fra økologisk til konventionel drift, er et begrænset og i øvrigt aftagende problem. Med henblik på en fordobling af det økologiske areal, vurderes det, at den manglende tilgang af nye konventionelle arealer, er et lang større problem end den nuværende afhopning. Det har ikke været muligt, på det foreliggende grundlag, at identificere den typiske afhopper, men det er konstateret, at afhopning hverken er et regionalt problem eller er relateret til en bestemt bedriftstype, ældre pensionsmodne landmænd eller erfarne økologer. Det er ligeledes konstateret, at det er nogle få, store afhoppere, der står for størstedelen af det afhoppede areal. På den baggrund skal det anbefales, at eventuelle, yderligere analyser af afhopperne, og årsagerne til deres afhopning, gennemføres med kvalitative, interaktive metoder.

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU

Læs mere

Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet)

Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet) Fødevareøkonomisk Institut 29. aug. 2011 3. version Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet) I regeringens aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16.

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager Driftsresultatet i væksthusgrønsager steg fra 1.120.000 kroner i 2014 til 1.431.000 kroner i 2015 pr. gartneri. Det fremgår af gartneridelen af Regnskabsstatistik for Jordbrug. Foto: Colourbox. DRIFTSØKONOMI

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Direktoratet for FødevareErhverv Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte landmænd og konsulenter September 2004 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

2016 et rigtig godt år for gartnerierne

2016 et rigtig godt år for gartnerierne Væksthusgrønsagsgartnerierne havde i 2016 det absolut største driftsresultat blandt gartnerierhvervets fem driftsformer. Potteplantegartnerierne havde den største fremgang, men også gartnerier med frilandsgrønsager,

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning

Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Naturkvalitet i økologisk jordbrug - er et forskningsprojekt knyttet til Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Formålet med projektet har

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Februar 2016 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale 5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen,

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere