Sansemotorik Barselscafé Tove Gelsing
|
|
- Agnete Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sansemotorik Barselscafé 2015 Tove Gelsing
2 Den sansemotoriske udvikling. Barnets sansemotoriske udvikling begynder allerede i fostertilværelsen. Men ved fødslen er alle sanser åbne og efterhånden som barnet oplever verden begynder barnet at danne koblinger mellem oplevelserne og de sanseindtryk der er forbundet med oplevelserne,.
3 Grundmotorik. Børns grundlege udspringer af grundmotorikken og det betyder meget for deres liv at være i stand til at bruge deres grundmotorik i sociale sammenhænge. De primitive sanser og reflekser, reaktioner, muskelspænding, krydsbevægelser, automatiseringen, glidende bevægelser, rytme, hjernestammen og signalstoffer i hjernen (transmittere), finmotorik, skæve stillinger og slappe eller stramme muskler og sener.
4 Det normale udviklingsmønster. Ved de rette betingelser vil udviklingen gå oppe fra og ned, - inde fra kroppen og ud. Det første der skal læres er hovedløftet. Børnene udvikles som hovedregel i en bestemt rækkefølge, men i forskellig hast. Der er i generne en slags forprogrammering der bestemmer barnets muligheder. Men de tilbud og muligheder barnet gives er også med til at bestemme om barnets udvikling stimuleres, sinkes eller direkte hæmmes.
5 Kærlighed og kontakt - en absolut forudsætning for god udvikling
6 Fundamentet for god motorik. En god udvikling sker gennem et godt samarbejde mellem de 4 sanser: 1. Labyrintsansen, (hovedbalancen) 2. Taktilsansen (følesans) 3. Kinæsthesisansen (muskel-ledsans) 4. Synet.
7 Op mod 90% af motorikbørn er understimulerede Undgå overdreven brug af skråstole, og andre stole. Hoppegynger, Gåstole, Bumbo stole hæmmer den normale udvikling. Gulvet er barnets vigtigste legeplads. Nærvær fra forældre /andre en forudsætning for udvikling. Undgå at bruge TV og PC mm. i for mange timer. Vi har rigtig mange motorikbørn og ofte også overvægtige børn allerede før skolealderen.
8 (Små) børn bevæger sig alt for lidt. Der er flere børn med dårlig motorik, når de er 3½ end når de er 19 mdr. Skolebørn er i dårligere form i dag end for 15 år siden Børn har dårligere kondition og mange bliver for tykke. Det er ikke nok at gå til gymnastik en gang om ugen. Der er alt for mange muligheder for passiv leg og underholdning. Børn skal ud i ujævnt terræn og boltre sig på forskellige underlag, klatre op og ned ad skråninger osv. og bruge deres sanser og eksperimentere. De skal bruge deres hænder og mærke forskellige ting træne deres finmotorik og koordination af hånd og øjne. Almindelige brætspil eller puslespil giver noget til motorik, som man ikke kan få på en IPAD.
9 Udvikling - nyfødt til gående tumling. Udviklingen går oppefra og ned Inde fra kroppen og ud
10 Hovedløft fra maveleje er vigtigt. Første trin er hovedløftet i maveleje Her ses et kvalificeret hovedløft. Hovedløftet kræver integrering af Tonisk Labyrint Refleks (TLR).
11 Tonisk Labyrintrefleks (TLR). Kraftig TLR giver bøjemønster på mave og udtalt stræk i rygleje. Denne refleks skal integreres og afløses af hoverejsningsrefleksen. Hovedrejsningsrefleksen stimuleres af labyrintsansen
12 Labyrintsansen Labyrintsansen stimuleres gennem gyngen og roteren i alle retninger f.eks. i hængekøje el. sansegynge. Den skal stimuleres hele livet. Når man gynger og vugger barnet ses reflektorisk et kortvarigt som regel let drejet hovedløft, der kan stimuleres gennem kontakt og begejstring og mange gentagelser. Refleksen er integreret, når hovedet ikke længere drejes op og barnet kan holde hovedet i midtstilling i et stykke tid.
13 Hvis barnet ikke vil ligge på maven. Mange børn og især børn med lav tonus er tit meget kede af at ligge på maven. pude til maveleje Disse børn kræver særlig stimulering af taktilsans og labyrintsans. Læg børnene på skødet / maven af far eller mor eller hjælp dem lidt op ved at samle deres arme under brystet eller evt. en lille støtte i begyndelsen. Hovedløftet skal dog snart blive aktivt!
14 Hovedløft trænes bedst i leg. Al kontakt og leg med barnet styrker barnets sanser og motorik. Allerede før barnet er et par måneder kan man opmuntre barnet til bevægelser. Læg f.eks. barnet på maven og prøv at opmuntre barnet til at løfte hoved fra underlaget. Nogle børn kan lege legen i længere tid og andre får allerede nok efter et par løft med hoved. Det er vigtigt at stoppe legen, når barnet giver udtryk for ikke at ville lege mere.
15 Labyrintsansen og taktilsansen er vigtige sanser. Ud fra labyrintsansen udspringer en række reflekser, der skal integreres og danne grundlag for barnets balance og bevægelser sammen med syn, følesans og kinæstesisans. Kærlige og opmærksomme forældre fornemmer ofte intuitivt deres børns behov for motorisk stimulation. De tilpasser sig behovet, ofte helt uden at tænke over det.
16 LABYRINTSANSEN (VESTIBULÆRSANSEN / LIGEVÆGTSSANSEN) Kaldes også vestibulærsansen, ligevægtssansen eller hovedbalancen. Beskyttet af knogler sidder labyrinten ved det indre øre og består af tre buegange, hvori der er en tyktflydende væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæges. Det registreres af et sanseorgan, der giver besked til hjernen om hovedets stilling og acceleration / deceleration på alle planer (fremover, bagover, til siderne og om akse). Foruden buegangene findes i labyrintsystemet to små sække med sanseorganer, der registrerer, om man er i ligevægt, eller om man er ved at falde. Desuden registrerer de to små sække, de lige bevægelser af hovedet (frem, tilbage, op og ned). Labyrintsansen er altså den ubevidste balancesans, og en forudsætning for den bevidste.
17 Labyrinten.
18 Labyrintsansen skal stimuleres hele livet. Labyrintsansen har betydning for f.eks. babyens hovedløft og dermed for den videre motoriske udvikling. Hvis labyrintsansen fungerer dårligt, vil man føle ubehag og svimmelhed ved bevægelse af hovedet. Det kan være på et enkelt eller på alle planer. Uanset hvad der ligger til grund for barnets vanskeligheder er det et MUST, at denne sans fungerer optimalt.
19 Understimuleret labyrint. Denne sans stimuleres normalt fra fostertilstanden, men vil understimuleres ved forskellige unormale tilstande f.eks.: 1. Ved tilstande, der har krævet pacificering af mor gennem sengeleje, 2. Ved sædestilling, 3. Ved flerlingegraviditet med for lidt plads, 4. Ved for tidligt fødte børn, 5. Ved passivitet efter fødslen: for meget sidden hos / forstolede børn / for lidt maveleje / lav muskeltonus (Børn der er tilfredse med bare at ligge!)
20 Stimulation af labyrinten. Passiv - altid først passiv stimulation! - Dette forebygger revner i fundamentet. I enhver alder kan en dårligt stimuleret labyrintsans trænes op. - Labyrintsansen kan optrænes ved, at hovedet bevæges i alle retninger: Hængekøje eller lignede barnet gynges stille fra side til side ved små børn kan man gynge barnet i et tæppe eller dynebetræk. Forslag: 5 gange til hver side mindst 3 gange dagligt i roligt tempo i en uge gerne stige i antal, men så barnet føler sig tilpas. Fortsætte til barnet kan klare mere tempo og flere gyng. - Ved urobørn skal man måske geare tempo ned i stedet, så man starter vildt og går ned mens man øger antallet. Dette har en forklaring. - Men man lurer først lige, om den blide måde kan lykkes. Gynge / gyngestol frem og tilbage og fra side til side. + snurre / sidde på roterende kontorstol / trille hele vejen rundt og tilbage over begge sider passivt dvs. forældrene gør det for barnet. På samme måde roligt 5 gange mindst 3 gange dagligt stigende til barnet føler velbehag ved det i det uendelige.
21 Tegn på dårligt fungerende labyrint. (Syg eller understimuleret) Vægring mod maveleje kan dog også skyldes lav tonus (muskelspænding) eller sygdom. Sjatsoven klatspisen ses ofte. Vil helst sidde (have hovedet opad!). Uro / hyperaktivitet kan være et tegn Passivitet eller påfaldende stille adfærd kan være et tegn Modvilje / ubehag ved maveleje er det næsten altid Svimmelhed, kvalme / transportsyge, modstand mod karruselture / gynger/ kolbøtter / vilde lege (altså normale lege, ikke nødvendigvis de helt vilde!) Højdeskræk men det kan også tilskrives andre ting Søvnproblemer og øreproblemer skal også lige vendes i den forbindelse kan nemlig have en sammenhæng.
22 . Hænge med hovedet nedad rulles over en bold eller lægges over en stol eller løftes i benene og hænger ned mindst 3 gange daglig. Ligge / sidde på trampolin eller madras, der hoppes på, sidde på arm på person, der hopper og danser det styrker sækkene i labyrinten. Støttes på kroppen og hjælpes i hop (ikke hoppegynge!) Stimulerer sækkene. ( + giver ledsammenstød og tonus stimulering!) Babysvømning / vandlege / alle slags tumlelege. Maveleje mange gange daglig heller mange kortvarige end få langvarige ved større børn kan man lege det ind ved f.eks. at barnet ligger på maven på rullebræt (f.eks. en gammel køkkenlåge med 4 drejehjul under) og løfter hovedet og trækkes rundt. Mavelejet er en forudsætning for et kvalificeret hovedløft, der igen er en forudsætning for at få en normal videreudvikling af motorikken.
23 Labyrintstimulering.
24 Taktilsansen Følesansen har betydning for hjernens opfattelse af : berøringer / tryk / smerte / temperatur / kærtegn / ubehagelige eller rare berøringer / materialer - f.eks. tøj der er blødt eller som kradser, sidder tæt eller løst. Fornemmelse for det, man får i hænderne. Sansen har betydning for en positiv kropsbevidsthed, og for den følelsesmæssige kontakt med andre mennesker, nysgerrighed og interesse for at udforske omgivelserne. Oplevelser gennem denne sans lagres i hjernen og er som nævnt med til at danne kropsbevidsthed, og samtidig indgår følesansen sammen med labyrinten, stillingssansen og synet i den samlede balance.
25 Taktile problemer: Følesansen registrerer berøring af huden og har stor betydning for motorik og kropsfornemmelse. Er den understimuleret, vil selv en lille berøring kunne føles ubehagelig. Barnet kan nemt føle sig truet, når andre børn kommer for tæt på, hvilket kan resultere i, at barnet slår eller bider. De har ofte megen uro i kroppen har svært ved at finde ro og koncentration og sidde stille.
26 Problemer med taktilsansen kan vise sig på forskellige måder: Ubehag ved berøring, manglende lyst kæl eller tæt kontakt. Klager over at små stød gør ondt. Ubehag ved tæt tøj, dyner, badning, bruser, tørring, massage. Overdreven ubehag ved at blive snavset eller påfaldende ligegyldighed manglende fornemmelse for at trænge til at blive rengjort. Ubehag ved at lege med mudder eller sand, dej osv. Voldsom kropskontakt - alene på barnets præmisser Urolige børn eller særligt passive børn. OBS. Særlig voldsomme problemer ved eksem.
27 Stimulering og træning af taktilsansen Altid først Passiv stimulation! Det er meget vigtigt at respektere barnets signaler. Afklædning badning, frottering / massage, boblebad, brusebad, babysvømning. Massage med olie. Børstning/massage af krop med børste, svampe, massagebolde. At røre, stryge barnet på arme, hænder, krop, ben og fødder er med til gøre barnet bevidst om hele dets krop. Nogle børn nyder berøring, men andre bliver anspændte og irriterede.
28 Nogle børn skal have det meget fast og gradvist blidere andre skal have det modsat. Forsøg evt. at øge trykket af hånd mod barnets hud, så berøringen bliver mere massageagtig så det ikke kilder. En tur i svømmehallen kan være en god stimulation af følesansen. Føle på nøgen hud, med hænder eller mund forskellige ting / materialer / temperaturer - MEN RELEVANTE for situation og alder selvfølgelig! Større børn: Tegn på barnets ryg og lad barnet gætte hvad det er?...
29 Aktive handlinger / lege, der giver stimuli til hud og følesanser. Mad søge-sutten, - senere spiseoplevelser, røre ved forskelligt legetøj af forskellige materialer og temperaturer. Større børn: Eksperimenter med leg med materialer, kimslege (mærk i posen / under bordet / bag ryggen og gæt hvad det er?) Trylledej, mudder, sand etc.
30 Motorikkens første lag. Labyrintsans Taktilsans Tonus (I samspil med syn) Den samlede balance udgøres sammen med kinæsthesisansen af ovenstående 1.lag skal være i orden for at udvikle 2.lag optimalt.
31 Motorikkens andet lag. Reflekser der aflyser hinanden i en kæde og integreres Reaktioner f.eks. faldreaktioner Krydsfunktion
32 Reflekser. Der er en kæde af reflekser, der opstår og siden skal integreres under udviklingen fra nyfødt til gående barn. Reflekser er midlertidige og sættes i gang af en sanseimpuls, der altid giver samme svar. De afløser hinanden men er vigtige i en given periode. Mange af de motoriske milepæle, vi kigger efter hjælpes på vej gennem denne proces. Reaktioner som faldreaktioner er permanente. Reflekserne stimuleres af de grundlæggende sanser. Når reflekserne ikke integreres, kan man finde hæmmende refleksrester hos nogle børn helt op i skolealderen. Disse børn er ikke nødvendigvis syge. Man kan ved særlige teknikker fremkalde reflekserne og hjælpe dem på vej til en ordentlig integrering gennem træning i 1.og 2.lag! (kræver professionel hjælp).
33 Reflekser og reaktioner på vejen. Tonisk Labyrintrefleks TLR afvikles før Labyrintsansen kan fuldt udvikle hovedløftningsrefleksen. Trillebevægelser kræver rotationsrefleks og fuld integrering af TLR. Asymmetrisk tonisk halsrefleks hjælper mave-ryg vendingen i gang, men skal integreres før bevidst venden, trillen og kryben. Gribereflekserne i hænderne og Den Symmetriske Toniske Halsrefleks (STN) (N for Neck) skal væk før man kan kravle. Den trænes væk gennem kravlerokken. Faldreaktioner og støttereflekser skal være udviklet før barnet kan stå stabilt. Griberefleksen i fødderne skal være afviklet.
34 Bilateral integration. (Krydsfunktion og kryds over midtlinien Samarbejde mellem de to sider.) Højre hjernehalvdel styrer venstre side og modsat. Uden dette samarbejde ingen kryb, kravl, gang, løb, klatren, kast osv. Der skal også være rotation i rygsøjlen. Ikke integrerede reflekser kan være årsag til manglende krydsfunktion! Tilbage til det allerførste: Husk altid på, at et ikke kvalificeret hovedløft giver dårlig motorik! Træning: Sansetræning på første lag, reflekser integreres det gør de muligvis af sig selv ved sansetræningen. Herefter skal de have en krydsstimulerende legeplads.
35 Krydsstimulering. Alle former for kravle-klatremuligheder forskellige niveauer, pudeloft, gangbroer, trapper. Børnene eksperimenterer selv, og er fundamentet OK vil det udvikle sig!
36 Kryds over midtlinjen. Kryds over midtlinjen dvs. f.eks. tage højre hånd mod venstre skulder eller tage en ting, der var nærmere den modsatte hånd. Nogle børn se vi skifte hånd når de tegner eller skriver og når den anden halvdel af papiret. Det kan være de er lige stærke, men det kan også skyldes manglende evne til at koordinere de to sider eller barnet har en dårlig balance. Labyrinttræning igen! For nogle børn har øjnene svært ved at komme over midtlinjen. Det giver i sagens natur læseproblemer. Øjenmotorik trænes gennem sansetræning i første lag kombineret med ganske sjove øvelser. Vores synsprøver fanger ikke disse børn. Hvis vi undersøgte børn med læsevanskeligheder rutinemæssigt og henviste børn med den slags problemer til øjenoptræning, ville vi kunne hjælpe bedre end specialundervisningen nogensinde kan!
37 Motorikkens 3.lag. Kinæsthesisansen (Muskel-ledsansen) registrerer, hvor meget muskler og led spændes eller afslappes, og hvilken stilling kroppen er i. Så den har derfor stor betydning for præcise bevægelser. Automatiseringen af grundmotorikken. Kinetisk melodi. Man kan screene børn på 3.lag testning skal være på 1. og 2. lag.
38 Kinæsthesisansen (Muskel-ledsansen / stillingssansen) registrerer kroppens stilling, og hvilken tilstand muskler, led og sener er i via føleorganer i muskeltene i alle muskler, led, sener, samt brusk (kan ikke overstimuleres og dæmper de andre sanser) danner grundlag for kropsbevidstheden.
39 Kinæsthesisansens område: (Muskel-ledsansen / Stillingssansen) Bevægelsernes præcision. Bevidstheden om kroppens stilling. Tonus stabilitet. Kropsbevidsthed / højrevenstrefornemmelse. Rum- og retningsopfattelse.
40 Kinæsthesisansen er den udløsende faktor for halsreflekserne. Det samme gælder støtterefleksen fra foden og de reflekser, der udløser stabilitet. Endvidere har Kinæsthesisansen betydning for balancen (sammen med labyrintsansen og taktilsansen), tonus, bevægelsernes præcision, kropsbevidstheden samt manipulation.
41 Kinetisk melodi. Et udtryk for sammenhængende bevægelser ligesom i en kæde hvor den ene impuls sætter det næste i gang og slukker den forrige. Automatisering af bevægelser er en forudsætning for kinetisk melodi. Eksempler på sådanne sammensatte bevægelser: Kryben, kravlen, gang, løb, danse, tale, skrive, og de fleste slags idræt. Fejl i melodien, hvis man ikke kan slukke for impulserne igen!
42 Nyttesløst at træne på 3.lag Der findes en del motoriktræning, der udelukkende benytter sig af 3. lag. Træning på 1. og 2.lag efterfulgt af et stimulerende miljø er langt mere effektivt. Når der ikke længere er huller i fundamentet handler det - ved normale børn bare om at byde på eksperimenterende udfordringer i et stimulerende miljø.
43 Ved hyperarousal: Et for højt aktivitetsniveau kan dæmpes ved hjælp af beroligende sansetræning og stimulering af Kinæsthesisansen igennem dybe tryk. Det er vigtigt at præcisere, at kinæsthesien kun kan blive i top, hvis de underliggende sanser: labyrintsansen og taktilsansen er i orden.
44 3.lag aktivt eksperimenterende. Kinæsthesisansen muskel-ledsansen er afhængig af 1. og 2. lag. Og fungerer det ikke optimalt, vil det betyde, at barnet bliver klodset. Den stimuleres ved bevægelse, så lad barnet selv arbejde og udforske mest muligt. Det er i kampen ved selv at kæmpe sig op i sofaen, at erfaringerne dannes. Det er således gennem bevægelser og erfaring, at motorik og sanserne udvikles. Derfor er en tur i skoven, på legepladsen eller i svømmehallen en god træning. At udfordre barnet til at gynge, klatre, rulle, hoppe, lege med bolde mm, giver barnet nogle gode kropserfaringer og derved skabe et godt grundlag for trivsel, indlæring og koncentrationsevne.
45 Aktiv labyrint-og taktilstimulering.
46 Børn der er på vej!
47 Når udviklingen forsinkes eller går i stå. Brug af hoppegynge og gåstol kan forsinke et normalt barns udvikling. Vi anbefaler derfor at børn ikke bruger hoppegynge eller gåstol. Sygdom hos barnet kan bremse eller forstyrre en ellers gunstig udvikling, og i visse situationer kan færdigheder der var lært blive afbrudt før de automatiseres. Børn der oplever utryghed skilsmisser eller kriser, flytninger eller andre voldsomme ændringer i deres liv kan forstyrres i udviklingen og evt. gå helt i stå, mens de bruger energi på at forholde sig til den nye situation. Når der kompenseres og barnet har genvundet sin basale tryghed vil det igen være i stand til at udvikle sig forudsat det lever i et kærligt og stimulerende miljø.. TV, computer og spillemaskine må ikke være barnets hovedbeskæftigelse. Sanserne skal stimuleres hele livet, og hvis de ikke stimuleres, går udviklingen tilbage - på sigt. - Derfor ser vi mange oprindelig normalt udviklede skolebørn med motoriske problemer.
48 Grundlegenes betydning. Allerede fra fødslen er barnet klar til at lære og udvikle sig. Og når man hjælper det på vej gennem kærlighed, tryghed og sansestimulering, vil det få et godt kendskab til kroppens bevægelser. Når alle sanser fungerer vil barnet der lever i et stimulerende miljø automatisk lege med sin krop og eksperimentere med grundlege lege der udspringer af grundmotorikken - sådan som børn i hele verden gør. Og det medfører god trivsel, både fysisk, psykisk og socialt.
49 Synets indflydelse på motorikken. Når barnet bliver født, er synet ikke særlig udviklet, men starter som en refleks, der reagerer på lys. Øjenkontakten er vigtig både for synet og den sociale kontakt! Synet følger den motoriske udvikling, fx når barnet bevæger sig, udvikles øjenbevægelser og fokusering. Efterhånden bliver øjehåndkoordinationen bedre, og barnet kan bedømme afstande, så samarbejdet mellem de to øjne bliver bedre. Barnet lærer at tolke og forstå det de ser, samt at huske det. Synet er først fuldt udviklet ved 6-7 års alderen.
50 Præmature børn. Børn født for tidligt <uge 37 har ofte problemer med sanseintegrationen. (Usynlige senfølger særligt følsomme eller der kan mere eller mindre alvorlige komplikationer.) Der skal ofte tages særlige hensyn. Det er dog vigtigt at pointere, at mange for tidligt fødte børn slipper for senfølgerne.
51 Skolebarnets motorik. Når barnet skal starte i skole, er det vigtigt, at barnet er motorisk og visuelt klar til at modtage indlæring og kan koncentrere sig i længere tid. Jo mere barnet har styr på sin krop, jo mere overskud er der til at lære alt det nye og opfatte, hvad læreren siger. Labyrintsansen stimuleres ved gyngende, vuggende, svingende, drejende, hoppende og dansende bevægelser. Den hænger sammen med øjenbevægelserne, og er derfor vigtig at få stimuleret for fx at blive god til at følge linjerne i en bog. Husk igen: Labyrintsansen skal stimuleres hele livet!
52 Aktiv selvstimulering eller hyperaktiv? Nogle tilsyneladende hyperaktive børn er i virkeligheden blot aktivt selvstimulerende. De klarer sig ved at bevæge sig så hurtigt at labyrint / taktilsans ikke når at blive påvirket. Der hvor der er uoverensstemmelse mellem hjerneaktivitet og sanser, har børnene brug for hjælp. Sansetræning kan aldrig skade og vil hjælpe de fleste børn også dem med udviklingsforstyrrelser eller ADHD.
53 Hjælp til at geare ned. Beroligende sansetræning af labyrint og taktilsans. I starten i deres tempo, men faldende styrke og tempo. Gentages ofte flere gange dagligt til de ikke føler ubehag ved rolig gyngen og blid massage. Hyperaktive børn kan altid have gavn af beroligende sansetræning før sengetid. Kugledyne / pude.
54 Hjælp til at vågne op. Sansetræning af labyrint og taktilsans. Stigende styrke og intensitet. Ledsammenstød. Gentages ofte og altid før sport og krævende opgaver. Lavtonusbørn har behovet gennem hele barndommen.
55 Typiske tegn på, at der kan være problemer med sansemotorik: Problemer med aktivitetsniveau, adfærd eller socialisering. Bevæger sig mærkeligt / det ser ikke rigtigt ud når barnet løber. Leger ikke kendte lege hvor motorikken indgår men står alene i et hjørne? Og undgår han visse aktiviteter? Holder sig til dukkekrogen eller computerhjørnet? Undgår gynger eller klatrestativer? Obs kropsholdning.
56 Andre tydelige tegn på motoriske problemer: Barnet har f.eks. svært ved at: 1. Gynge, snurre rundt og klatre. (labyrintproblemer og dårligt kryds) 2. Cykle uden støttehjul (d.o.) 3. Forstå en fælles besked 4. Gribe en stor bold (labyrintproblemer, kinæstesiproblemer el problemer med syn eller hånd-øje koordination) 5. Kende forskel på højre og venstre (kinæsthesi) 6. Undgå at vælte ting ved bordet / støder ind i de andre, (kinæsthesi) 7. Føler sig måske slået på uden grund (taktile problemer?)
57 Hvad er også vigtigt at spørge ind til, når motorikken fejler? Labyrint-funktionen: svimmelhed, gynger, søvnmønster, uro, transportsyge Taktil historie: - hudproblemer, taktil skyhed, ubehag ved bad, vask og tørring, kløe, uro, problemer med tæt tøj, overreaktioner ved berøringer, manglende fornemmelse for savl og snot, eller overdreven skræk for at få snask på fingrene. Spise-og sove problemer.
58 Hvordan hjælper vi bedst et motorikbarn på vej? Basale behov skal altid være dækket! Ved at lukke hullerne i fundamentet gennem sansemotorisk træning i 1.lag. Evt. kan der være behov for udspænding af stramme muskler og sener? Eller optræning af svage! Fejlstillinger kan vurderes af en fysioterapeut. Ved at tilbyde dem et stimulerende miljø. Mere musik, rytme og bevægelse i deres liv.
59 Sansestimulering i passende mængde under gunstige forhold. Barnet skal være modtageligt, basale behov skal være dækket: mad, søvn, tryghed, ro, kærlighed og nærvær af en betydningsfuld voksen. Børn skal hverken understimuleres eller overstimuleres.
60 Børn i sansestimulerende leg.
61 Sansemotorik og læring. Kroppens motorik og læring hænger sammen Krop i rum træner den højre hjernehalvdel det hjælper den rumlige intelligens - og evnen til at fortolke tekster - og det træner også pandelappen og gavner dermed koncentrationsevnen og evnen til at se en sag udefra. Balancen hjælper med blyantskontrollen. Finmotorikken styrker sproget. Krydsbevægelser og koordineringsøvelser udvider de områder i hjernen som børnene bruger når de skal lære at læse. Musik og motorik fremmer mimik, evnen til at udtrykke sig og gavner læsning og danskkundskaber bedre end flere dansktimer! Kilde: Anne Brodersen, Vends Motorik-og Natur skole, Bente Pedersen, læge motorik-engageret gennem mange år som skolelæge og siden lærer på motorikkurser.,ann-elisabeth Knudsen hjerneforsker.
62 Stimulerende miljø med redskaber.
63 Bevægeglæde
64 Slip legen fri i naturen! Skab leg og motorik i naturen. Skab gode legemuligheder miljø, rammer og tid for børn i alle aldre og vær på forkant med fejludviklinger, så ingen børn hindres i at være med i legen. Voksne kan få leg, udeliv, sansemotorik og læring til at gå op i en højere enhed, samtidig med at fokus ligger på børnenes motoriske udvikling med udgangspunkt i de primære sanser labyrintsansen, følesansen, stillingssansen samt balanceevnen.
65 Leg og træning.
66 Stimulerende miljøer
67 Inde eller ude
68
69 Fremtiden byder på flere børn med sansemotoriske vanskeligheder! Vi kan gøre en forskel ved at udbrede vores viden. Og motivere forældre og børn og samarbejdspartnere!
70 Sansesang 1. Jeg kan li dit varme smil Jeg syn s om at få et hvil Sansetræning skal der til Det gi r chancer for at udvikle mig. 4. Jeg kan føle på min krop Hvad der vender ned og op Sætte af til løb og hop Sætte kroppen i den stilling jeg vil. 2. Jeg skal gynges svinges med Hovedet vendes op og ned Snurres, trilles, hoppes med Labyrinten gi r et stort skub til mig. 3. Jeg ka li at blive rørt Og få nusset mine tæer Du må ikke lade vær Følesansen er nødvendig for mig. 5. Vil du lege lidt med mig? Jeg kan gemme mig for dig Sammen kan vi finde vej Til et sted hvor vi kan skabe en leg. 6 Mine sanser er nu vakt Kærtegn varme og kontakt Tid til rytme, leg og takt Motorik og glæde bobler i mig. Tove, november 2005
71 Tak for i dag.
Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs mereNicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede
Læs mereHvad har du stjålet fra dit barn i dag?
Hvad har du stjålet fra dit barn i dag? Idræt, leg og bevægelse Fie Illum & Anette Bundgaard Hvad stiller vi skarpt på? Leg & Bevægelse Hvorfor? Forudsætning for Livsduelighed & Trivsel Forudsætning for
Læs mereDet er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.
10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?
Læs mereBOLDMASSAGE STORE BOLDE
BOLDMASSAGE STORE BOLDE Bagsiden af kroppen Stor bold Skumgummi hård massagebold blød massagebold Fitness bold Badebolde Bolden skal på jordomrejse på kroppens yderside samlende Kroppens grænser 1 KROPSSTATUS
Læs mereKlub Æblebørn. April 2013
Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus,
Læs mereAt ligge på maven. Sundhedstjenesten
Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det
Læs mereLege og aktiviteter der styrker motorikken
Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med
Læs mereSanse Motorik - Det bedste til dit barn
PRIMÆRE REFLEKSER HOS BØRN Primære reflekser er, herhjemme, et meget lidt beskrevet område, når vi taler om børns motorik. Det er ærgerligt, for reflekserne har stor betydning for børns udvikling både
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og
Læs mereBARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING
BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING Et barn udvikler sig lige fra fødslen; det sanser, undersøger og eksperimenterer. Udviklingen sker i socialt samspil med omverdenen. I kontakten med nærværende voksne og
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereGrovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe
Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget
Læs mereFrilandsbørnehaven Enghøj
Sansemotorik Stimulering, af børns sanser, er en meget væsentlig faktor i barnets udvikling og indlæring. Her har vi samlet nogle ideer, som I forældre kan være opmærksomme på i dagligdagen. Hold øje med
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereVelkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk
Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/2010 30,2
Læs mereEn krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling
En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i
Læs mereSanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs merePrimære sanser. Indholdsfortegnelse
Primære sanser Indholdsfortegnelse Indsatsområde: Primære sanser Hvorfor arbejde med Primære sanser Grundmotorikken Grundlege Færdigheder Kreativitet Hvad er primære sanser Følesansen taktilsansen Tegn
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereKrop og bevægelse et oplæg om motorik.
Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus
Læs mereMotorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer
En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereHvad menes med øget bevægelighed i leddene?
Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver
Læs mereBørns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereSorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Læs mereLeg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning
Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars
Læs mereRigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.
Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få
Læs mereBørn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art:
Vanda Hundrup Træningsadresse: Tokkerbakken 18 Ellebjergvej 2 8240 Risskov 8240 Risskov Tlf.: 86211982 eller 20146516. Tlf.: 20146516 E-mail: bhundrup@post12.tele.dk Adoption og Samfund Jeg er motoriklærer
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereBørn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.
Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereÅrsplan Røde Kors Børnehus i Vuggestuen August 2015 til Juli 2016 Aktiviteter Hele året. Aktiviteter hele året. Turdagen: Vi går tur i nærmiljøet når vind og vejr mm. tillader det. Børnene får trænet deres
Læs mereØvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff
Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere Praksis hæfte Udarbejdet af Lars Dalhoff Træningsøvelser inspiration til fysisk træning af børn Opvarmning og koordinationstræning: (handler
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereMINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige
MINI-MOTORIK Kursus i motorik og leg for 5-6 årige Program 30 min 75 min 15 min Introduktion og teori Praktiske øvelser Gode råd og refleksioner Tak for i dag FORMÅL OG PRAKSIS FØLGES AD Praksis det gør
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle?... s. 2 Hvem står bag Hej skal vi tumle?... s. 3 Hvorfor skal vi tumle?... s. 4 Hej skal vi tumle?... s. 5
Læs mereBørn med bløde led 0-2 år
Børn med bløde led 0-2 år Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne ved Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune. Hvad er bløde led. Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereKlinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed
Balance og svimmelhed Klinik for Ergo- og Fysioterapi Rigshopitalet Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø 1 Svimmelhed Svimmelhed opstår som følge af en uligevægt mellem balanceorganet, synet og stillingssansen. Summen
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereForslag til sansestimulerende aktiviteter
Forslag til sansestimulerende aktiviteter Vestibulær stimulation: - gynge - snurre rundt - svingture - rullebræt - trille - rulles ind i tæpper, madrasser o.l. - ligge i vandseng, hængekøje, sovepose -
Læs mereIndholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn
Læs mere- brug af hjælpemidler (eks skohorn,specialkop + service, mosgummi, toiletstol, boardmaker)
Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige
Læs mereSansestimulerende hjælpemidler
Sansestimulerende hjælpemidler i arbejdet med udadreagerende borgere v/ ergoterapeut Jane Mosholm Vorting Hvad er sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs merePædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet
Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert
Læs mereHej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen
Læs mereRUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier
RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN - og forebyg skæve kranier Når dit barn er vågent, skal det om på maven Væn dit barn til at ligge på maven så meget som muligt, når det er vågent allerede fra første dag efter
Læs mereVi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser:
Årshjul. Januar Februar -Marts. Ansvarlige :Tina L, Agnete og Annette. Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser: Labyrintsansen
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereInfo om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med.
Info om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med. Vandet i varmtvandsbassin er 34 g. varmt. Babysvømning kræver ikke tilmelding. Der er ikke instruktør
Læs mereRytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening
Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening Under udvikling af GymLab 1 ud af 13 Indhold Spring over gulv... 3 Sving... 4 Hop... 5 Løb... 6 Gang... 7 Gulvarbejde - bevægelse på gulv... 8 Fodled... 9 Håndredskaber...
Læs mereHar du også et ømt punkt? AquaPunkt
Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.
Læs mereBØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
Læs mereFOrside. Hej. skal vi lære?
FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og
Læs mereRumforståelse som basis for ruteindlæring
Rumforståelse som basis for ruteindlæring Mobilityinstruktør Anne Nordskov Mobility Målrettet aktivitet mod objekter i rum Objekter: Genstande og personer Definition på mobilityrute: 1. Den vej, eleven
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle?... s. 2 Hej skal vi tumle?... s. 4 Føl dig frem og se hvad der sker... s. 6 Muskler og led bliv bare ved...
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereJUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012
JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi
Læs mereBarnets krop og bevægelse i vuggestuen
Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,
Læs mereBarnets krop og bevægelse i vuggestuen
Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,
Læs mereMUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:
KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens
Læs mereBLØDE BØRN. - Børn med overbevægelige led
BLØDE BØRN - Børn med overbevægelige led 2 Hvad er bløde børn? Alle børn er født med bløde og bevægelige led, men for nogle børn forekommer denne tilstand i mere udtalt grad. Nogle af disse børn kan have
Læs mereBørn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereDet er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre
Læs mereDet er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde
Læs mereHypermobilitet/bløde led hos børn. - Sådan kan I hjælpe. Hvad menes med hypermobilitet hos børn?
Hypermobilitet/bløde led hos børn - Sådan kan I hjælpe Hvad menes med hypermobilitet hos børn? Hypermobilitet betyder øget bevægelighed ud over det normale. Hypermobilitet kan både være i et enkelt led,
Læs mereU T K N. Stole gymnastik
S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt
Læs mereFind vej gennem tunnelen
Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence
Læs mereBoble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske
Boble-Byen - Et indre rum af ro og styrke Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereTil børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole
Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,
Læs mereMASSAGE MED BOLD FORMÅL:
LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden
Læs mereAlfer Vuggestue/Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.
Læs mereVelkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.
Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus. Med denne lille forældrepjece vil vi gerne byde jeres barn og jer velkommen i vuggestuen. Vi håber, at nedenstående informationer vil være med
Læs mereKøbenhavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2013.
Projekt Klar, Parat Husum Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2013. Materialet Klar, Parat Leg for småbørnsfamilien er skrevet og udarbejdet
Læs mereFoto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN
Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereLæreplaner Dagplejen i Fredericia kommune
Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs mereBørn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,
KROP OG BEVÆGELSE Vores dagligdag Almene læringsmål Almen pædagogisk metode Læringsrum I Hestehaven bliver de indendørs arealer brugt på lige fod med de udendørs arealer, som er en stor uopvarmet hal og
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereGode tiltag i dagplejen i Allerød FOA
Side 1 af 5 Onsdag den 25.03.2015 Gode tiltag i dagplejen i Allerød Hermed en fortælling fra dagplejen i Allerød kommune, som handler om glade og selvbevidste børn. FACEBOOK TWITTER MAIL Nye tiltag i dagplejen
Læs mereProblemformulering. Målgruppeovervejelser
Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,
Læs merePolitisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:
Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små
Læs mere