GESTALTTYPE-INDIKATOR

Transkript

1 GESTALTTYPE-INDIKATOR Redegørelse for og beskrivelse af gestalttypernes baggrund Din GTI-evaluering og dens fortolkning GTIGTIGT IGTIGTIGTIGTI GTIGTIGTIGTIGTIG TIGTIGTIGTIGTIGTIGT GTIGTIGTIGTIGTIGTIGTI TIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIG TIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGT TIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTI GTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTI IGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGT GTI-Coaching: Overvind dine vækstforhindringer!

2 Indhold Introduktion til Gestalttype-Indikatoren GTI 003 Kontakt og kontaktproblemer 004 Kontaktcyklussen Kontaktens seks stadier 006 Behovenes rækkefølge 007 Hæmning af kontakten - et problem og en nødvendighed (ressource) 009 Kontaktcyklussen: Polariteter og den»gyldne middelvej«011 Kontaktcyklussen: Grafik 014 Dannelsen af gestalter 015 Fødevareanalogien 016 Anvendelsen af begrebet»aggression«017 Beskrivelse af polariteterne og deres ikoner 018 Sådan læses GTI-evalueringen (evalueringseksempel, Hans Prøvesen ) Ikonbjælken 029 Profilen 032 I:P-forholdet 033 Sådan fotolkes GTI-evalueringen: Et eksempel 038 Baggrundsinformation om kontakthæmningerne Grundlaget for GTI en: Gestaltterapi 041 De fem former for kontakthæmning 043 Deflektion 044 Konfluens 046 Projektion 048 Retroflektion 050 Introjektion 052 Forskellige kontaktformer: En grafisk fremstilling: Definition, undgåelse, arbejdsmuligheder og kreativ udnyttelse 54 Kontaktforstyrrelser: Årsag og virkning 055 GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 2

3 Introduktion til Gestalttype-Indikatoren GTI! GTI (Gestalttype-Indikator) kan understøtte dig i processen med din rådgiver, coach eller terapeut i at lære dine vækstforhindringer at kende og at arbejde på at overvinde dem. For at kunne gøre det, er det nødvendigt, at du kommer i berøring med sider, som du måske ikke bryder dig så meget om, eller sider, som du slet ikke er bevidst om, du har. Men når du vælger at vende blikket i den retning, vil du finde ud af, hvilke faktorer der bremser dig. Det er vigtigt, at du ikke ser på din GTI-evaluering som et»nederlag«, men som en mulighed. Alle mennesker har vækstforhindringer,»kontaktproblemer«. Det gælder også forfatterne til testen og din coach, rådgiver eller terapeut. Et af målene er at få dig til at bruge din indsigt i dine egne svagheder på en måde, så du selv bliver bedre til at respektere svagheder hos dine medmennesker og selvfølgelig også hos dig selv. GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 3

4 Kontakt og kontaktproblemer Mål hvordan GTI en kan hjælpe dig GTI en hjælper dig til at finde ud af sammen med din rådgiver, coach eller terapeut, hvilke adfærdsmønstre du begrænser dig selv med. GTI en er ikke en»personlighedsprofil«. Målet er at reducere eller håndtere selvbegrænsningerne på en sådan måde, at de ikke længere udgør nogle skadelige vækstforhindringer. Evalueringen støtter dig i den proces, det er at bearbejde dine problemer, og i den sammenhæng er formålet ikke at finde ud af, om du»er«trofast, dominerende, ærlig, romantisk, indadvendt eller udadvendt, fuld af gåpåmod, hjælpsom, sparsommelig eller ødsel, egoistisk eller lignende. Dette har nemlig ikke nogen betydning, så længe det ikke giver dig eller dine omgivelser problemer, at du»er«på den måde. De almindelige»personlighedstests«forsøger at fastlægge, hvordan du»er«og råder dig til at finde den»niche«, som du passer ind i. GTI-coachingen derimod motiverer dig til at bearbejde det, du gør, som får dig til at føle, at du ikke trives med den måde du»er«på. Kontakt og kontaktproblemer Det indledende spørgsmål i forbindelse med GTI en er ikke»hvordan er jeg (virkelig)?«, men derimod:»hvordan kommer jeg i kontakt med mig selv eller min omverden?«eller»hvilke problemer har jeg med min kontakt?«. Spørgsmålet»Hvordan er jeg (virkelig)?«er en undvigelsesmanøvre fra det egentlige spørgsmål, der handler om kontakten. For selv om man har en stærk følelse af»i virkeligheden«(eller som man også siger:»dybt i sit indre«) at være anderledes, end man udgiver sig for, så er det problematiske punkt ikke den indre følelse af at være anderledes, men derimod: Hvordan skaber man denne konflikt? Kontakt er ifølge den gestaltterapeutiske synsvinkel den grundlæggende livsfunktion. Åndedræt, indtagelse af væske og mad, at hjælpe andre, arbejde og slappe af, beskytte sig, elske og hade, nyde og lade sig frastøde, sanse og forstå er alt sammen kontakt: Kontakt med omverdenen, kontakt med andre mennesker, kontakt med sig selv. Selve kontakten følger en nøje fastlagt proces, som i gestaltterapiens teori kaldes for kontaktfaserne eller kontaktcyklussen. I første omgang opstår en fornemmelse af at have et behov. Derefter retter opmærksomheden sig mod dette, og man definerer, hvilket behov det er. Det kan for eksempel være tørst. Dernæst må man rette sin opmærksomhed mod omverdenen for at finde ud af, hvilke muligheder der er for at få dette behov opfyldt. Derefter omsættes en af mulighederne til handling. Til sidst konstaterer vi, om det er lykkedes, og hvis ja, er»kontaktcyklussen«afsluttet, og vi kan koncentrere os om et andet behov en ny»kontaktcyklus«. Imidlertid skal man også kunne hæmme, stoppe eller afbryde kontakten. Dette er lige så vigtigt som selve kontakten. Jeg er tørstig og tager mælkekartonen i hånden. Fuld af forventning begynder min mund nu at løbe i vand. Men mælken lugter dårligt. Jeg væmmes GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 4

5 Kontakt og kontaktproblemer ved lugten. Derfor afbryder jeg straks handlingen og undersøger, hvad der er galt med mælken. Men en sådan hæmning kan også antage en anden og mere ufornuftig form. Nogle føler, at alle former for mælk lugter dårligt. Undersøger man hvorfor, kan dette måske skyldes, at man har denne holdning:»det er kun babyer, der drikker mælk. Det gør voksne ikke«. Omvendt ville en anden person drikke mælken, selvom den lugter dårligt. Det er altså en person, som ikke er i stand til at hæmme kontakten. Måske skyldes det, at denne person allerede som barn har»lært«sætningen:»man siger ikke bvadr til madvarer«. Sådanne regler og normer, som hindrer os i at indgå eller hæmme kontakten, alt efter hvordan det kan være til nytte for os, kaldes introjekter. Det er regler, som vi har slugt råt, og som vi hele tiden anvender uden at have undersøgt, om de passer til os og gavner os. Sådanne introjekter projiceres ofte over på vores omverden, det være sig genstande eller medmennesker, som om de i forvejen besad disse egenskaber. Af opfattelsen»jeg synes, mælk er ulækkert«opstår projektionen:»mælk er ( objektivt ) dårlig«. GTI en viser, hvor der kan forekomme problemer i»kontaktfaserne«. Eksemplet med mælken kan synes harmløst og vil under normale omstændigheder ikke udgøre et problem og er derfor ikke noget, der skal undersøges nærmere. Men lad os antage, at en person arbejder sammen med flere kolleger i et team og bemærker, at en af kollegerne chikanerer ham. Personen afbryder ikke sin kontakt og undersøger ikke, hvad der er galt, men opfører sig som om, intet er hændt. Årsagen hertil kan være den indlærte regel:»man skal under alle omstændigheder bevare freden«. Eller omvendt: En person betragter på forhånd alle kolleger som fjender, for man»kan ikke stole på nogen«. En passende holdning til kontakt og kontakthæmning er altså den velkendte gyldne middelvej eller»dydens vej«, nemlig at indgå kontakt, når den er gavnlig, og at afbryde kontakten, når den er skadelig. Begrebet»dydens vej«går tilbage til den græske filosof Aristoteles, hvis teorier har haft stor betydning for grundlæggerne af gestaltterapien. Konceptet bliver undertiden mødt med den bebrejdelse, at man ved at fastlægge den gyldne middelvej udelukker stærke og dybe følelser. Det er imidlertid ikke det, der er målet med læren om dydens vej. Tværtimod forudsætter de stærke og dybe følelser, at man er i stand til at indgå den kontakt, der er gavnlig, og afbryde den kontakt, der er skadelig. I forbindelse med definitionen af dydens vej går GTI en i øvrigt ikke ud fra et gennemsnit, som trækkes ned over hovedet på den enkelte testdeltager, men derimod fra et personligt gennemsnit, som man kommer frem til ud fra den enkelte deltagers testbesvarelse. I livsprocessen er evnen til at etablere kontakt lige så vigtig som evnen til at hæmme kontakt. Problemer opstår, når balancen (med en gestaltterapeutisk term:»selvreguleringen«) mellem disse evner forstyrres. GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 5

6 Kontaktcyklussen Kontaktens seks stadier Vha. kontaktcyklussen beskrives processen fra det tidspunkt, et behov opstår, indtil behovet er blevet tilfredsstillet: 1. Førkontakt. Et behov begynder at opstå og lader sig gradvis registrere. Hvilket behov, der er tale om, er stadig ikke klart, i første omgang mærkes det blot som en uro, et ubehag, en udefinerbar spænding m.v., som gør, at opmærksomheden vækkes. Dette stadium kaldes»førkontakt«, fordi der endnu ikke eksisterer nogen konkret kontakt. 2. Kontakt med ens eget behov. Så mærker man, at behovet bliver mere og mere intensivt. Man mærker f.eks.:»jeg er sulten«. I dette stadium begynder kontakten, i første omgang som en kontakt»med sig selv«eller sit behov. Derefter tiltager spændingen, og ny energi, som er nødvendig for at kunne opfylde behovet, bygges op. 3. Kontakt med omverdenen: Se og føle = vælge og vurdere. I dette stadium indtræder kontakten med omverdenen. Man udforsker, hvilke muligheder, der er for at tilfredsstille behovet, f.eks. undersøger man, hvad der er til rådighed, som kan stille sulten. Det kan ske ved, at man fysisk undersøger, hvad der er til rådighed, eller ved hjælp af hukommelsen (»Mon der er noget lækkert i køleskabet?«). Forventningen om at kunne opfylde behovet får næsten den mobiliserede energi til at stige til højdepunktet. 1. stadium Førkontakt Uro 2. stadium Kontakt med ens eget behov Sult 3. stadium Kontakt med omverdenen (se og føle) Hvor er der noget nærende? 4. stadium Aggression Bevægelse (Hente, tygge) 5. stadium Assimilation Integration Fordøje 6. stadium Efterkontakt Tilfredsstillelse Deflektion 1DE Konfluenz 1KO Deflektion 2DE Deflektion 3DE Projektion 3PR Deflektion 4DE Retroflektion 4RE Konfluenz 4KO Introjektion 5IN Retroflektion 6RE zu viel Energie (hemmungslos) selbst reguliert zu wenig Energie (ghemmt) wahrnehmen abgrenzen bestimmen ignorieren anpassen für sich sorgen konzentrieren selbstabwägen verzichten offen sein schönfärben auswählen einschätzen riskieren abstreiten beharren realisieren verantworten ausgleichen fühlen sich nehmen dichtmachen sich angegriffen resignieren Schuld auf nachgeben ablehnen verarbeiten hinnehmen sich überschätzen wertschätzen sich unwürdig fühlen GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 6

7 Kontaktcyklussen 4. Kontakt med omverdenen: Handle, tage affære, omdanne, opløse = aggression. Herefter følger den direkte kontakt: Man gør, hvad behovet forlanger ud fra de ressourcer, som omverdenen stiller til rådighed. Dette stadium kan være langvarigt, hvis det er vanskeligt at tilfredsstille behovet (der skal f.eks. først købes noget, der kan spises). Den aggressive omdannelse af omverdenen, der gør det muligt at opfylde behovet, kræver energi. Da der kan vise sig vanskeligheder undervejs, kan der mobiliseres yderligere energi, men denne energi bliver hurtigt brugt op. Spændingens højdepunkt opnås og overskrides. 5. Kontakt med omverdenen: Assimilation (andre begreber, der anvendes:»integration«,»kreativ tilpasning«). Endelig skal de ressourcer, som omverdenen har stillet til rådighed, indtages (= føde), omdannes og»blandes«med ens egen krop (= fordøjes). Spændingen aftager hurtigt i takt med assimilationen. 6. Efterkontakt. Efter at behovet nu er tilfredsstillet, ophører opfyldelsesprocessen. Dermed er»kontaktcyklussen«afsluttet en helhed, en gestalt er blevet lukket. Spændingen synker ned på nulpunktet igen, og organismen er klar til den næste»kontaktcyklus«. Behovenes rækkefølge Da det er et uomtvisteligt vilkår for menneskets eksistens, at vi kun kan gøre en ting ad gangen, er der nødt til at være en rækkefølge (prioritering), når der optræder flere behov samtidig. I langt de fleste tilfælde foregår denne prioritering helt uden problemer som det, man kalder selvregulering: Det behov, der er mest presserende for organismen, fremkalder en spænding, som er stor nok til at afbryde den igangværende aktivitet. Det mest simple eksempel er, når man er tissetrængende: Uanset hvad man er i gang med, vil man, hvis behovet bliver stærkt nok, efterlade det for at tilfredsstille behovet. Eksempel på princippet om behovenes rækkefølge: Forestil dig, at du har noget arbejde, du gerne vil gøre færdig om aftenen. Du gør de første forberedelser, men mærker så, at du egentlig ikke har lyst til at arbejde mere alligevel. Der er to ting, der konkurrerer med arbejdet: Du vil egentlig gerne læse videre i den krimi, du er begyndt på, men derudover er du også meget træt. Der er altså tre behov, der konkurrerer i dig, nemlig 1) at arbejde, 2) at læse og 3) at sove. Hvis du er meget træt, vil søvnbehovet gøre sig så stærkt gældende, at du afbryder dit arbejde. Behovet for at læse er derimod ikke presserende og forbliver på et spændingsniveau, der er for lavt til at få dig til at handle. Du lægger dig til at sove og fortsætter først dit arbejde bagefter (der kan selvfølgelig dukke et nyt, presserende behov op, inden du arbejder videre, f.eks. bliver du måske sulten, hvorfor du spiser noget først). Du tænker også lige kort på krimien igen, men nu er arbejdet vigtigere for dig. Derfor vender du dig ikke mod dit behov GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 7

8 Kontaktcyklussen for at læse videre i krimien, før du har afsluttet dit arbejde og er tilfreds med det. Behovet for at læse er ikke nær så stærkt, men da der ikke er nogen konkurrerende behov, der er stærkere, slapper du af med bogen. Hvad er meningen med det? tænker du måske, det er da noget helt naturligt fra hverdagen. Netop. Selvregulering sker på en måde, så du ikke behøver at tænke over det. Du kan bare koncentrere dig om det, du netop er i gang med. Det er netop kun hvis denne naturlige proces på en eller anden måde hindres, at det er nødvendigt at lede opmærksomheden hen på det. Kontaktcyklussen bør kun gås efter i detaljer, hvis den forventede tilfredsstillelse ikke indtræder. Så er der nemlig»gået noget galt«. For at finde ud af, hvad der er gået galt, må man undersøge, på hvilket stadium kontakten ikke er blevet etableret korrekt, f.eks.: Har personen ikke mærket sit behov? (2. stadium: Kontakt med sit behov). Har personen rettet sin energi mod noget, som ikke kan tilfredsstille behovet? Eller mod noget, som ikke er til rådighed? (3. stadium: Kontakt med omverdenen ved at se og føle = vælge, vurdere). Eller tillader personen ikke, at følelsen af tilfredsstillelse indfinder sig? (6. stadium: Efterkontakt). Men det er ikke alle kontakthæmninger, der fører problemer med sig. Tværtimod. Ofte er kontakthæmningerne ligefrem nødvendige, nogle gange endda livsnødvendige. Næste skridt er afledt af ovenstående erkendelse. På de følgende sider vil kontaktcyklussen nu blive gennemgået for at vise, hvordan kontakthæmningerne på den ene side kan udgøre problemer og på den anden side ressourcer. GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 8

9 Kontaktcyklussen Hæmning af kontakten er både et problem og en nødvendighed (ressource) Kontaktcyklussen beskriver, hvordan kontakt lykkes. Men prioriteringen af behov har vist, at kontakt også lejlighedsvis skal hæmmes for at give plads til en anden (vigtigere) kontakt. Problemer opstår både, når kontakten hæmmes for meget, og når kontakten ikke hæmmes. Alt efter hvor kontakten hæmmes, er der forskellige følger, som vi på den ene side måske vil opfatte som ubehagelige (eller problematiske), men som på den anden side også er meget nødvendige (og derfor udgør nogle ressourcer). 1. Hæmning af førkontakten: Behovet får ikke rigtig lov til at indfinde sig. Forstyrrelser i dette stadium efterlader derfor kun et udefinerbart ubehag, da man slet ikke har givet sig selv lov til at se nærmere på det konkrete behov. Mulig nødvendighed: Hvis man skal til at gøre noget, som ikke tåler afbrydelse, er man nødt til at undertrykke alle konkurrerende behov, inden de når at manifestere sig ordentligt. Eksempel: Man holder en stige for nogen, som skal op på taget. I det tidsrum vil man gøre alt for ikke at mærke noget andet behov, som ville hindre én i at blive ved med at holde stigen, koste hvad det vil. 2. Hæmning af kontakten med sit behov. Hvis man ikke registrerer sit behov ordentligt, er det klart, at man heller ikke kan få det, man egentlig ønsker. Hvis man leder efter kærligheden, men i stedet spiser chokolade, tager man nok på, men man får ikke tilfredsstillet sit behov. Mulig nødvendighed: Hvis man ønsker at forfølge sit mål, vil man gøre klogt i at give afkald på at få tilfredsstillet et distraherende behov, som er underordnet det vigtige behov. Eksempel: Du vil se en film. På vej til biografen bliver du sulten. Du undlader at opfylde dette behov nu og her, hvis du ønsker at fastholde målet om at se filmen. 3. Hæmning af kontakten med omverdenen. Hvis man ikke registrerer sin omverden ordentligt, er det klart, at man ikke kan se, hvilke positive ressourcer omverdenen stiller til rådighed. Mulig nødvendighed: Omverdenen kan påføre så meget smerte, at man har behov for distraktion, f.eks. i forbindelse med sorg. 4. Hæmning af den aggressive kontakt. Hvis man ikke målrettet gennemfører de ting, man har brug for, men i stedet ængsteligt trækker sig tilbage (harmonibehov) eller slår om sig i blindt raseri (destruktivitet), er der faktisk ingen mulighed for at få det, man har brug for. Mulig nødvendighed: Det ødelægger mere end det gavner at tage kampen op. Eksempel: En ven har såret én med en eller anden bemærkning. Man ser igennem fingre med det, da GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 9

10 Kontaktcyklussen denne ven befinder sig i en dyb krise. Det ville også skade ham mere at påtale det, end det skader én selv at skulle tolerere en lille tankeløshed. 5. Hæmning af assimilationen: Hvis man ikke optager, accepterer, fordøjer og assimilerer tingene og integrerer dem i sig selv på en ordentlig måde, bliver man ikke»mæt«. Mæt bliver man jo kun, hvis organismen»tager det ind«, som den har brug for. Men bliver det ved med at være et fremmedlegeme, vil organismen enten kræve mere og mere eller vende sig bort i afsky og væmmelse. Mulig nødvendighed: Der kan være situationer, der påtvinger os noget, som ikke passer til os, og den eneste måde, vi kan kæmpe imod det på, er ved at nægte at»fordøje«det. Eksempel: Til en eksamen, som vi meget gerne vil bestå, skal vi lære noget, som vi afviser. Vi lærer det, men kun for straks efter eksamen at glemme det, helst uden at det efterlader sig»spor«. 6. Hæmning af tilfredsstillelsen. En person er ganske vist i stand til at tage de ting ind, han har brug for, men han føler ingen tilfredsstillelse ved det. Det kunne se ud til at være en mærkelig konstellation, men den er meget udbredt, da mange mennesker bærer rundt på introjekter, som de ukritisk har taget til sig. Mulig nødvendighed: Man konstaterer, at det, man har gjort, har haft uacceptable konsekvenser. Eksempel: En person har skyndt sig over et kryds for rødt lys for at nå bussen. Han ser sig tilbage og opdager, at nogle børn gør det samme som han. Den tilfredsstillelse, han ellers ville have følt over at have nået bussen, bør derfor ikke indfinde sig. En henvisning fra et andet område til, at det er nødvendigt at»hæmme kontakten«: Ifølge de seneste hypoteser inden for hjerneforskningen mangler personer med savantsyndrom (ensidigt begavede, ikke-livsduelige mennesker, skildret i f.eks. filmen»rain Man«) den evne til at»hæmme«, som almindelige mennesker har. Denne evne forhindrer den del af hjernen, hvor de»særlige evner«ligger (f.eks. sprog, hukommelse m.v.), i uhæmmet at»tage magten«over hele hjernen. Derfor er der ikke plads til de andre lige så livsvigtige hjerneaktiviteter. GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 10

11 Kontaktcyklussen Kontaktcyklussen: Polariteter og den»gyldne middelvej«gti definerer kontaktproblemerne som afvigelser fra den individuelle nulværdi. Hvert problem kategoriseres enten som en»hæmmet«handling eller som en»hæmningsløs«handling (dvs. en handling, hvor en person mangler evnen til at hæmme kontakten). Det første problem i kontaktcyklussens første stadium, førkontakten, består således som hæmning i at»ignorere«og som hæmningsløshed i at»sanse/registrere«.) Den adfærd, som er passende, ligger midt imellem ekstremerne, nemlig i evnen til både at sanse/registrere (hvad der foregår) og at ignorere (det, der bare distraherer). Denne midte har også et dækkende begreb i GTI en, et begreb, som betegner den adfærd, der er passende i kontaktcyklussens enkelte stadier. I modsætning til de begreber, som er knyttet til kontaktproblemerne, udgør disse begreber den testede persons ressourcer. Modsætningspar (kontaktproblemer) Mellembegreb (ressource) hæmningsløs hæmmet selvreguleret sanse, registrere ignorere koncentrere sig afgrænse tilpasse bestemme selv have behov for give afkald på prioritere være åben lukke af vælge male lyserødt male sort vurdere risikere resignere realisere vaske sine hænder føle sig skyldig tage ansvar insistere give efter skabe balance afvise acceptere bearbejde overvurdere sig selv nedvurdere sig selv værdsætte På næste side bliver disse begreber præsenteret, de enkelte modsætningspar (polariteter) forklares og indordnes i kontaktcyklussens stadier. På side 14 følger GTI ens færdige kontaktcyklus. GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 11

12 Kontaktcyklussen 1. stadium: Førkontakt Koncentrere sig: En handling begynder ved, at man sanser, registrerer en indre uro eller nogle ændringer i omverdenen, som kræver, at man selv handler. Her er det nødvendigt at ignorere forstyrrende påvirkninger for at kunne koncentrere sig om det, der er nødvendigt. Bestemme selv: Som næste trin afgrænser man sit behov fra omverdenen, mens man tilpasser sig fornuftigt til forholdene. På den måde bestemmer man selv den position, man indtager, og denne position bliver ikke påvirket af omverdenen (med overdreven afgrænsning eller ukritisk tilpasning). 2. stadium: Kontakt med ens eget behov Prioritere: På den ene side står det klart, hvad man har behov for, men på den anden side er det lige så nødvendigt at give afkald på at få opfyldt de behov, som er hindrende eller skadelige. Det sker ved prioritering. 3. stadium: Kontakt med omverdenen Vælge: Det næste trin består i, at man er åben over for at registrere de ressourcer, som omverdenen stiller til rådighed, mens man samtidig lukker af for overbelastninger. Man foretager altså et valg. Vurdere: De valgte ressourcer fra omverdenen vurderes realistisk, det vil sige, at de hverken males lyserøde (hvilket giver falske forhåbninger og skuffelser) eller males sorte (hvilket gør, at man føler sig angrebet og har tendens til at reagere, før man tænker). 4. stadium: Aggression Realisere: Ressourcer, der vurderes korrekt, gør det muligt for personen at realisere sit mål (»aggressivt«) uden at risikere for meget eller at resignere for tidligt. Tage ansvar: Ved (»aggressiv«) realisering af ens eget mål er man ansvarlig for sine egne handlinger (også for de handlinger, hvor man evt.»føler sig skyldig«), men afviser at blive gjort ansvarlig for ting, som slet ikke har nogen sammenhæng med ens egne handlinger. Over for sådanne anklager må man»vaske sine hænder«. Skabe balance: Når man har fastslået sit eget ansvar, kan man finde en balance mellem stædigt at insistere og at give efter for hurtigt. GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 12

13 Kontaktcyklussen 5. stadium: Assimilation Bearbejde: Efter at målet nu er realiseret på en ansvarlig og afbalanceret måde, bearbejdes resultatet ved, at det nærende og brugbare separeres fra det ikke-nærende og ikkebrugbare. Det nærende accepteres med alle de eventuelt tilbageværende problemer, og det ikke-brugbare afvises og sorteres fra. 6. stadium: Efterkontakt Værdsætte: Som afslutning på handlingssekvensen hilses det gode velkommen, uden at man overvurderer sig selv, mens det dårlige fordømmes, uden at man nedvurderer sig selv. Tværtimod bliver den sande værdi værdsat uden en følelse af irritation. Tegningen på næste side gør det tydeligt, hvorfor en hæmning på ét område medfører en hæmningsløshed på et andet område og omvendt: Midterlinjen, hvor ressourcerne (»den gyldne middelvej«) er anført, viser det passende handlingsstadiums energiniveau. Forlader man energiniveauet ét sted, er det nødvendigt at kompensere et andet sted. GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 13

14 Kontaktcyklussen overvurdere selv sig værdsætte nedvurdere selv sig afvise bearbejde acceptere insistere skabe balance give efter sine vaske hænder tage ansvar sig føle skyldig Johnny Alsted risikere male lyserødt realisere vurdere være åben sort male vælge lu ke af 2008 GTI-Kontaktcyklussen resignere have behov for prioritere give afkald på bestemme afgrænse selv tilpasse 1. stadium Førkontakt Uro 5% Deflektion 1DE Konfluens 1KO 2. stadium Kontakt med ens eget behov Sult 10% Deflektion 2DE Kontaktcyklussen 3. stadium Kontakt med omverdenen (se og føle) Hvor er der noget nærende? 15% Deflektion 3DE Projektion 3PR Deflektion 4DE 4. stadium Aggression Bevægelse (Hente, tygge) 50% Retroflektion 4RE Konfluens 4KO 5. stadium Assimilation Integration Fordøje 15% Introjektion 5IN 6. stadium Efterkontakt Tilfredsstillelse 5% Retroflektion 6RE ignorere sanse, registrere koncentrere sig Energiniveau for meget energi (hæmningsløs) selvreguleret for lidt energi (hæmmet) GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 14

15 Dannelsen af gestalter Gestaltdannelsen Forestillingen om, at handlinger som f.eks. at»vælge«står imellem det at»være åben«og det at»lukke af«, kan ved første øjekast forekomme overraskende. En indvending kunne være:»skal man ikke først være åben over for hele omverdenen og indsamle alle fakta, og først derefter vælge, sådan at man altså aldrig må lukke af? For ellers vil man måske gå glip af det vigtigste?«gestaltpsykologien har fundet ud af, at dette valg allerede sker (og skal ske) under den proces, hvor behovet sanses eller registreres. Det er hverken muligt eller ønskeligt at registrere alt. Et simpelt eksempel kan tydeliggøre det: Liveoptagelser i 1950 erne indeholder ofte så meget baggrundsstøj, at man næsten ikke kan høre musikken. De, der var med til koncerterne dengang, har meget vel kunnet høre musikken, men den primitive optageteknik formåede ikke at adskille det væsentlige fra det uvæsentlige, sådan som ørerne og de nyere avancerede teknikker gør det. Det kan næsten ikke lade sig gøre at fjerne den uønskede baggrundsstøj bagefter i hvert fald kræver det store anstrengelser, og lydkvaliteten bliver ikke særlig god. Hjerneforskningen bekræfter, at menneskets perception og tankevirksomhed ikke foregår som en række enkeltstående aktiviteter i hjernen, men som en proces, hvor hjernen genkender komplekse sanseindtryk og organiserer dem til meningsfulde helheder, gestalter. I den proces bliver det, der ikke passer ind i helheden, afskærmet eller skubbet i baggrunden. Der er naturligt nok en risiko for, at vi går glip af noget i processen, men hvis ikke vi formår at anvende et fornuftigt filter, vil vi ikke være i stand til at differentiere mellem alle de sansepåvirkninger, som vi»bombarderes med«fra omgivelserne. At den menneskelige perception foregår som en organisering af sanseindtryk fra yderzonen: de 5 saner, mellemzonen: tanker, erfaringer, fordomme, fantasi m.v. og inderzonen: kroppen, spændingstilstande, smerter, behag/ubehag m.v., til sammehængende gestalter, ses også i selve sprogbrugen. Begrebet»perception«stammer fra latin,»percipere«, som ikke kun betyder, at sanseindtrykkene opfanges, sanses eller registreres, men også at de begribes, erkendes og forstås. Det ligger altså i ordet perception, at sansepåvirkningerne ikke kun opfanges som isolerede indtryk, de bliver samtidig vurderet og omdannet til en meningsfyldt helhed = gestalt. Her er det en nødvendig del af processen, at man må hæmme det registrerede og indskrænke det til netop dét, der er væsentligt for den enkelte person. Et yderligere eksempel på, hvordan en gestalt dannes: Mennesker, der er født blinde, eller som er blevet blinde i en tidlig alder, har store perceptionsvanskeligheder, når de får synet tilbage efter en operation. F.eks. er de ofte ude af stand til at skelne visuelt mellem kugleformede og terningformede genstande. GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 15

16 Fødevareanalogien Hvorfor fødevare-analogien? Måske synes du, at det er irriterende at få forklaret kontaktfaserne ud fra eksempler om indtagelse af føde. Men tænk på, at hverdagssproget også anvender mange udtryk, som har en analogi til fødevarer: Man»slår sig på maven«af latter. En ydmygelse kan være svær at»sluge«. En oplevelse skal man først lige»fordøje«. Man»smager«på ordene. Man får et»surt opstød«over noget. Hun er»blød som smør«. En sejr med»bitter eftersmag«. Ifølge Aristoteles er næring og vækst selve definitionen på livet. Ifølge gestaltterapiens opfattelse er indtagelse af næring modellen for al kontakt: Noget, som ikke er identisk med organismen, 1. opfattes og erkendes som værende gavnligt, 2. ødelægges (aggressivt) i sin form, 3. tilpasses, assimileres (fordøjes), 4. integreres, omsættes til kreativitet og vækst. Overført til kontaktcyklussen ser processen sådan ud: Kontaktcyklussen Spænding/energiniveau 1. stadium Førkontakt Uro 2. stadium Kontakt med ens eget behov Sult 3. stadium Kontakt med omverdenen (se og føle) Hvor er der noget nærende? 4. stadium Aggression Bevægelse (Hente, tygge) 5. stadium Assimilation Integration Fordøje 6. stadium Efterkontakt Tilfredsstillelse Tidsakse (Stadiernes varighed varierer alt efter, hvilket behov det er, og hvor vanskeligt det er at opfylde det) GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 16

17 Anvendelsen af begrebet»aggression«ekskurs: Aggressionsbegrebet inden for gestaltterapien Inden for gestaltterapien er aggression et positivt begreb, der udtrykker evnen til at indrette omverdenen efter sig. Undertrykker man aggressionen, fører det til destruktivitet (individuelt eller kollektivt), dvs. til en negativ aggression, som er uden retning og mål. I den gestaltterapeutiske teori består den positive betydning af aggression af tre punkter: 1. Aggression fjerner et afvist objekt fra organismen/omverdenen. Aggressionen er en afværgende reaktion på smerte, på fremmedlegemer i kroppen eller på fare. 2. Aggression ødelægger en forældet konstellation, som har vist sig som hindrende eller generende i den aktuelle situation. Når en sådan konstellation ødelægges, genoprettes eksempelvis en afbrudt kontakt eller en afbrudt kommunikation mellem parter i konflikt. 3. Aggression løser en konflikt, ved at noget nyt træder i stedet for det bestående, som har været årsag til de handlinger, der har ført til konflikten. Det giver anledning til problemer, hvis man undertrykker denne aggression. Når et menneskes aggressivitet føles ubehagelig, kan det skyldes to ting, enten at omverdenen ikke er parat til at tillade dette menneske at udtrykke sine behov, eller at dette»aggressive«menneske ofte ikke opnår det, han forventer, med sine handlinger og derfor altid føler, at han skal»give den lidt ekstra«. I det første tilfælde (jeg er ikke parat til at tillade et menneske at give udtryk for sine behov) vil GTI-evalueringen formentlig vise en høj konfluensværdi hos mig i kontaktcyklussens 4. stadium (»give efter«). I det andet tilfælde (det»aggressive«menneske opnår aldrig det, han forventer, med sine handlinger) vil GTI-evalueringen formentlig vise en høj projektionsværdi hos ham i 3. stadium i kontaktcyklussen (»male sort«). En aggressivitet, der føles ubehagelig, er således ikke nogen isoleret egenskab i mennesket, men opstår, som alle andre problemer, i interaktionen med omverdenen. Det er altså et spørgsmål om kontakt. GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 17

18 Beskrivelse af polariteterne Beskrivelse af polariteterne og deres ikoner På de følgende sider beskrives kontaktproblemerne (hæmningsløshed og hæmning) i den rækkefølge, som de forekommer i din GTI-evaluering. Med et»kontaktproblem«tænkes der her ikke på den samlede personlighed, men kun på, hvilket træk der er det mest dominerende for den pågældende vækstforhindring. For anskuelighedens skyld har hver af disse»(handlings-)typer«fået tildelt et udsagnsord, som beskriver, hvordan reaktionen på en sådan vækstforhindring ser ud. Ikonerne er tænkt som visuel støtte. En kontakthæmning er altid symboliseret ved advarselstrekanten, mens hæmningsløshed (= manglende evne til at hæmme kontakten) er symboliseret ved den færdselstavle, der angiver forkørselsret. Hvert ikon har et»slogan«. Bemærk: Testresultatet er ikke en beskrivelse af din»personlighed«. Testresultatet angiver nogle mulige punkter, hvor du har nogle gamle adfærdsmønstre eller erfaringer fra fortiden, som har fået tillagt for stor betydning, og som i dag hindrer dig i at handle på en passende og succesfuld måde. Ud fra den betragtning er der altså ikke noget resultat, der er»dårligt«(og heller ikke noget resultat, der er»godt«). Intet GTI-resultat kan være»dårligere«(eller»bedre«) end en anden persons resultat. De næste 10 sider med beskrivelser af polariteterne behøver du ikke gennemgå i detaljer. Vi foreslår, at du ser på dem ved at lægge din egen evaluering op ved siden af og blot læser de sider igennem, som har relevans for dig. Det er naturligvis ikke altid det hele, der passer på dig. Find ud af, hvad der efter din mening passer på dig, og tilføj eventuelt de egenskaber, som kan være gældende for dig. På side 43ff finder du udsagnsordenes kobling til de gestaltterapeutiske fagudtryk, som hver især tildeles en farve (deflektion-blå, konfluens -grøn, projektion-rød, retroflektiongrå, introjektion-sort). GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 18

19 Førkontakt deflektion: Sanse, registrere / ignorere»hæmningsløshæmmet«sanse, REGISTRERE IGNORERE Forkørselsret»Lytte til alt«advarsel»ryste behov af sig«forsøger at undgå at skulle træffe et fornuftigt valg under de givne indre og ydre påvirkninger Har svært ved at koble fra Har tendens til kvælende selviagttagelse Har tendens til ofte at afbryde en aktivitet for at påbegynde noget andet og vigtigere Er præget af retningsløshed Afviser at skulle adskille vigtigt fra uvigtigt Har svært ved at se bort fra noget Er påvirkelig Har svært ved at afgrænse sig selv over for indre og ydre påvirkninger Tvinger sig selv til konstant at være opmærksom. Træthed og udkørthed opfattes som nederlag Kan dårligt abstrahere fra sin egen sindstilstand Forsøger at undgå at skulle konstatere, hvad der er galt med én selv Har en lukket og afværgende kropsholdning Viser ingen personlige følelser eller interesse Er præget af en smittende træthed, mangel på interesse, kraftesløshed Er præget af lammende ubeslutsomhed Sansningen og registreringen af både én selv og omverdenen er reduceret Er ulykkelig og uden drømme Har ingen klarhed over egne behov Kan have tendens til afledende følelser eller adfærd som appetitløshed eller uopmærksomhed Afværger indre og ydre påvirkninger Er bange for at virke påtrængende Har ønske om privatsfære og klare grænser Er præget af følelsesløshed, følelsen af at være tom indeni GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 19

20 Førkontakt konfluens: Afgrænse / tilpasse»hæmningsløshæmmet«afgrænse TILPASSE Forkørselsret»Den legesyge hundehvalp«advarsel»ikke vække opsigtsvømmer mod strømmen«for at få opmærksomhed Ønsker altid at være anderledes, også selv om det kan have negative følger Har et ønske om hele tiden at gøre sig bemærket, tendens til at være»sur«, hvis det ikke lykkes Er afhængig af at blive opfattet som noget særligt Bliver skuffet, hvis»ingen kigger«har svært ved at indordne sig, men har samtidig svært ved gøre noget»af sig selv«, hvis der ikke kan udøves nogen opposition Vægrer sig ved at acceptere, at det kan være en fordel indimellem også at holde sig til de eksisterende normer, regler og sædvaner Lader som om, at man er ligeglad med andres mening. Er alligevel ikke helt»et med sig selv«er altid lidt forud for trenden,»trendsettersvømmer med strømmen«for ikke at være anderledes Vil ikke forpligte sig Afviser mennesker, der ikke er som flertallet Er beskeden Er selskabelig Er godtroende Går ud fra, at alle mennesker har nogenlunde de samme behov Er bange for originalitet Er indfølende Har svært ved at afgrænse sig selv over for andre Er hæmmet ved at»skulle yde noget«personligt Det vigtigste er at være med Hovedsagen er, at stemningen i gruppen er god Er afhængig af at blive anerkendt som et godt (»artigt«) medlem af gruppen Er præget af peer-gruppe-adfærd Er altid lidt bagud i forhold til trenden GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 20

21 Kontakt med sig selv deflektion: Have behov for / give afkald på»hæmningsløshæmmet«have BEHOV FOR GIVE AFKALD PÅ Forkørselsret»Min skål«advarsel»jeg sover gerne på søm«forsøger at undgå at skulle tage stilling til, hvad der reelt er passende i situationen Forsøger at undgå at prioritere egne behov Forsøger at undgå at se nærmere på forholdene og de ressourcer, der er Har svært ved at sætte egne behov i baggrunden Har svært ved at se ud over sig selv Har svært ved at finde ud af, hvad der virkelig er godt for én (på mellemlang sigt) Er eftergivende over for sig selv Har tendens til ikke at kunne beherske sig, er måske endda upålidelig Har en lav frustrationstærskel, er ikke særlig udholdende Er rettet mod egne, mere kortsigtede behov Adspreder sig ved at gøre noget for sig selv Forsøger at undgå at skulle finde ud af, om det er muligt at tilfredsstille sine behov Er parat til at stille egne behov i baggrunden Er meget pligtopfyldende og selvdisciplineret Er ufølsom over for egne ønsker, sorger, problemer m.v. Er hård mod sig selv og andre Bider tænderne sammen Har en høj frustrationstærskel, er udholdende Har svært ved at finde ud af, hvad man virkelig har brug for (på kort sigt) Har svært ved at abstrahere fra»genstanden«(målet) og tillade sig selv at have det godt engang imellem Ved ikke ret meget om sig selv (f.eks.»hvad ville jeg have lyst til, hvis jeg kunne?«) Giver ingen oplysninger om sig selv GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 21

22 Kontakt med omverdenen deflektion: Være åben / lukke af»hæmningsløshæmmet«være ÅBEN LUKKE AF Forkørselsret»Ikke udelade noget«advarsel»det hele er for meget«forsøger at undgå at skulle vælge mellem de muligheder og udfordringer, der findes i omverdenen Har svært ved at koncentrere sig om én ting Bliver hurtigt begejstret, men er ikke god til at stå noget igennem Griber efter alt, hvad der er nyt Mener, at omverdenen»står til éns rådighed«spreder sig for meget mht. sine interesser Ser ikke sin egen begrænsning mht. at begynde på noget nyt Indgår i så meget kontakt, at man bliver fuldstændig udmattet Overvurderer sine kræfter Er bange for at»gå glip af noget«tillader ikke sig selv at være træt eller udkørt Leder altid efter nye muligheder og chancer m.v. Forsøger at undgå at se de positive muligheder i omverdenen Er ikke meget for at beskæftige sig med noget nyt eller udfordrende Mener på forhånd, at man er nødt til at beskytte sig selv og sin egen identitet mod kraftige sansepåvirkninger Lader chancer gå fra sig Sørger altid for at have mulighed for at kunne trække sig tilbage Føler sig ofte ikke rigtig hjemme i sine omgivelser Er bange for at blive såret Forsøger at holde sig væk fra farlige situationer Undgår øjenkontakt Kommer ikke til bunds i tingene Er bange for at overbelaste sig selv Siger ofte»det er for meget for mig«gti-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 22

23 Kontakt med omverdenen projektion: Male lyserødt / male sort»hæmningsløshæmmet«male LYSERØDT MALE SORT Forkørselsret»Lyserøde briller«advarsel»faren lurer overalt«har en forestilling om, at tingene (og menneskene) for det meste er gode for én Er overdrevet optimistisk over for ting, man ønsker at opnå Mener, at man altid skal få det bedste ud af andre Tillader ikke sig selv at se noget ondt i andre Ser det for det meste ikke som en nødvendighed at indgå i en konflikt Forsøger at se det gode i selv de dårlige ting Tænker altid»positivt«mener, at der er nok af det hele Har et positivt indtryk af de fleste ting Overser let de negative sider ved tingene (f.eks. fejl, ulemper m.v.) Mener ikke, det er nødvendigt at forberede sig på en konflikt, for»så slemt bliver det da ikke«har svært ved at få øje på eventuelle dårlige hensigter fra andres side Har en forestilling om, at alt (og alle) er imod én Finder næsten altid»fluen i suppen«er altid på vagt Har tendens til at være mistroisk Har tendens til at fare op Er angrebslysten Går højt op i sin egen ære Kræver viljestyrke hos sig selv Opfatter imødekommenhed hos sine fjender som fejhed Antager for det meste, at noget er mere ondt ment, end det lyder Mener hele tiden at skulle sætte sig til modværge mod diskrimination af sin person Kæmper med indbildte problemer Mener, at der altid kan findes noget dårligt i det gode Energien til at håndtere en konflikt løber ofte ud i sandet uden at have haft nogen virkning GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 23

24 Aggression deflektion: Risikere / resignere»hæmningsløshæmmet«risikere RESIGNERE Forkørselsret»Springe i det kolde vand«advarsel»stikke hovedet i sandet«kampråb:»se, hvor modig jeg er!«forsøger at undgå at se realistisk på egne risici Er uforsigtig Har tendens til risikovillighed Har tendens til at undervurdere risici ved egne handlinger Træffer ikke tilstrækkelige foranstaltninger mht., hvad der kan gøres, hvis noget ikke lykkes; dækker sig ikke ind Vender sig bort i stedet for at se det problematiske i noget Ser ikke farer, nedtoner dem Kaster sig ud i uoverskuelige konflikter Forklejner smerter og andre»tidlige varslingssystemer«har svært ved at lave en passende»costbenefit-analyse«beder ikke om hjælp, for man ser ikke, at man har brug for hjælp Kampråb:»Se, hvor hjælpeløs jeg er!«forsøger at undgå at skulle se realistisk på egne chancer Er overdrevet pessimistisk over for ting, man ønsker at opnå Søger beskyttelse Er skeptisk over for sin egen situation, mister hurtigt håbet Føler ikke, at omverdenen støtter én Vægrer sig kraftigt mod hjælp og opmuntring Har tendens til at overvurdere risiciene i den situation, man er i Dramatiserer sin egen situation og gør samtidig ikke meget for at forbedre den Afviser at tage chancer eller søge udveje Er overforsigtig Kan ikke se farer i øjnene, overdriver dem GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 24

25 Aggression retroflektion: Vaske sine hænder / føle sig skyldig»hæmningsløshæmmet«vaske SINE HÆNDER FØLE SIG SKYLDIG Forkørselsret»Den pudsede glorie«advarsel»bedre, at jeg lider, end at andre gør det«kampråb:»se, hvor uskyldig jeg er!«har tendens til at retfærdiggøre sig selv Ser sig selv som et uskyldigt offer Finder hullerne i andres moral Vender aggressioner mod sig selv i form af selvretfærdighed Tænker, at straf er nødvendig (men kun, når det drejer sig om andre) Vender altid kritikken tilbage mod den, der kritiserer Har svært ved at acceptere selv at have en andel i en konflikt Anvender ikke de regler, som skal gælde for andre, på sig selv Da man benægter at have en andel i noget, reducerer man også sin indflydelse på resultatet af en interaktion Reagerer ophidset, hvis der spørges ind til, hvilken andel man selv har haft på en negativ situation/udvikling Kampråb:»Se, hvor meget jeg lider!«har tendens til at anklage sig selv Er styret af angst for at begå fejl, stræber efter at være ufejlbarlig Ser sig selv som lettere amoralsk Er bange for at kritisere andre og selv at blive kritiseret Vender aggressioner mod sig selv i form af psykosomatiske sygdomme, tager hurtigt tingene nært Tænker altid på at gøre det godt igen Selv når kritik bliver tilbagevist som værende uberettiget, bliver der altid en lille flig af kritikken tilbage Kan aldrig tilgive sig selv egne fejl Søger efter og ser først fejlene hos sig selv Er skyldbetynget og forsøger at bortlede skylden og umuliggøre kritik Reagerer ophidset, hvis nogen forsøger at»tage skylden fra én«gti-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 25

26 Aggression konfluens: Insistere / give efter»hæmningsløshæmmet«insistere GIVE EFTER Forkørselsret»Stædighed«Advarsel»Ve den, der ikke bevarer freden«kampråb:»se, jeg vil jo kun det bedste for alle!svømmer mod strømmen«, fordi det er det bedste i den store sammenhæng Mener, at ethvert kompromis bliver anset som et»usselt kompromis«er mistroisk over for ethvert forsøg på at opnå enighed og føler det som et forsøg på at blive overmandet Forveksler let trods med det at»have rygrad«har svært ved at rette sig ind efter, hvad der er bedst for gruppen Er irriteret over andres manglende forståelse Opfatter eftergivenhed som fejhed Har svært ved at skelne mellem, hvornår det kan betale sig at insistere, og hvornår det er fornuftigt at give efter Er afhængig af gruppens holdning, men med omvendt fortegn: Hvis gruppen truer med at give én ret, ændrer man holdning (uden selv at bemærke det) Kampråb:»Se, jeg ønsker jo bare, at vi alle sammen er én stor familie!svømmer med strømmen«, fordi det er det bedste i den store sammenhæng Har kompromis som princip Undgår til enhver tid skænderier Forsøger at bilægge enhver strid Er ikke god til at sige»det bliver uden mig!«er konfliktsky, men vender sig moraliserende (passivt-aggressivt) mod enhver, der måtte»forstyrre freden«harmoni og sammenhold er de vigtigste værdier Retter sig ind efter, hvad der er bedst for gruppen Har det bedst, når alle er enige Bliver irriteret over afvigere Opfatter det at være anderledes end flertallet som et personligt angreb GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 26

27 Assimilation introjektion: Afvise / acceptere»hæmningsløshæmmet«afvise ACCEPTERE Forkørselsret»Det, jeg ikke kender, har jeg ikke lyst til«advarsel»sluge det hele«tager ikke noget ind, for det vil alligevel ikke»smage godt«har tendens til at være sensibel Afviser spontant tilbud, hvilket andre ofte finder uhøfligt Overholder ikke etiketten, hvilket andre opfatter som trods, selv om det mere er gjort som selvbeskyttelse Har tendens til at orientere sig efter sit eget velbefindende Virker ofte anstødelig uden rigtig at forstå hvorfor Afviser ofte noget, som bagefter viser sig at kunne have været godt for én Opfatter ofte sig selv som specielt sart Har svært ved at sige»ja tak«forsøger altid at gå med både livrem og seler Er selvfikseret Tager alt ind, fordi det er»det, man gør«alt skal være, som det er Er bange for forandringer Har tendens til at være naiv Er lydig, regelret Har tendens til afhængighed (af rutiner, normer, hjælp m.v.) Har svært ved at sige»nej tak«vil gerne have alt serveret på et sølvfad Vil gerne bevare sin barnlige sjæl Har tendens til at være bitter Føler sig hurtigt bedraget, men uden at skride aktivt ind over for det Lægger vægt på traditioner og stabilitet Tager meget ind, er næsten altid velinformeret, men har på den anden side også tendens til glemsomhed Holder fast i det velkendte Har problemer med at sætte sit præg på tingene Virker sjældent anstødelig GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 27

28 Efterkontakt retroflektion: Overvurdere sig selv / nedvurdere sig selv»hæmningsløshæmmet«overvurdere SIG SELV NEDVURDERE SIG SELV Forkørselsret»Være den største«advarsel»bremse for det sjove«har tendens til at belønne og beundre sig selv Lever altid med følelsen af at have gjort alting rigtigt Har problemer med at lære af sine fejl Forsøger somme tider at høste ros for andre menneskers præstationer Føler sig altid fuldt ud bekræftet i sine handlinger og meninger Har svært ved at se sin egen andel i fiaskoer, omdefinerer dem endda ofte til succeser Har kronisk»god samvittighed«lader ikke kritik komme tæt på; kritikken skal være hård, hvis den skal ændre noget Ser oftere problemer og fejl hos andre end hos sig selv Undrer sig over at have så lidt indflydelse på begivenhederne, til trods for at man er»den største«har tendens til at straffe sig selv Selv de mindste kritiske bemærkninger har katastrofale følger Tillader ikke sig selv at glæde sig over ting, der lykkes Går ud fra, at man ikke har gjort det rigtige, eller at man ikke har gjort nok Afviser ros og opmuntring som værende»ufortjent«nedtoner egne præstationer og tilskriver dem tilfældet eller hjælp fra andre Skammer sig næsten mere over sine succeser end over sine fiaskoer Ser mere sine fejl end sine gode sider Lægger vægt på orden og sparsommelighed Har tendens til ikke at kunne nyde Har tendens til ikke at tillade sig selv at være overstrømsk eller give udtryk for livsglæde Har kronisk»dårlig samvittighed«gti-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 28

29 Sådan læses GTI-evalueringen: Ikonbjælken Ikonbjælken: Sammenfatning og illustration af de vigtigste resultater Evalueringens øverste tredjedel indeholder ud over navnet på den testede person og datoen for testen en sammenfatning af de vigtigste resultater. Bl.a. er der angivet: Det område, hvor tendensen til at hæmme kontakten er størst (den højeste plusværdi). Det illustreres med et»advarselsikon«. Det område, hvor hæmningsløsheden er størst (den højeste minusværdi), dvs. hvor evnen til at hæmme er svagest. Det illustreres med et»forkørselsret-ikon«. Den»blinde plet«(den laveste I:P-værdi). Se side 33ff om fortolkning heraf. Desuden anføres de tre stærkeste ressourcer (laveste afvigelse fra 0-linjen). For overskuelighedens skyld illustreres det ikke, da GTI'en lægger hovedvægten på arbejdet med kontaktproblemerne. Overblik over GTI-evalueringen se side 37 Hans Prøvesen Testdato: Hæmmet ved: Hæmningsløs ved: Blind plet ved: Ressourcer ved: FØLE SIG SKYLDIG føle sig skyldig male lyserødt ignorere koncentrere sig, prioritere, vælge MALE LYSERØDT IGNORERE Ikonbjælken Se side Beskrivelse af ikonerne Se side Advarsel»Bedre, at jeg lider, end at andre gør det«forkørselsret»lyserøde briller«advarsel»ryste behov af sig« Total I : P sanse, registrere ignorere -0,2 0,57 1DE Førkontakt afgrænse koncentrere sig tilpasse -12,2 0,91 1KO bestemme selv Kontakt med ens eget behov have behov for prioritere give afkald på -1,2 0,60 2DE Kontakt med omverdenen (se og føle) være åben male lyserødt risikere vælge vurdere lukke af male sort resignere +1,8-14,2-2,2 2,18 3DE 0,58 3PR 1,58 4DE Profil Se side 32 realisere Efterkontakt Assimilation Aggression/energi Integration vaske sine hænder insistere Regel for I:P-værdiens betydning: afvise overvurdere sig selv hæmningsløst selvreguleret hæmmet Intensitet I : P»Jeg forventer af mig«(introjekter)»man forventer af mig«(projektioner) tage ansvar skabe balance bearbejde værdsætte I:P mindre end 1»Jeg forventet af mig«(projektioner) I:P større end 1»Man forventer af mig«(introjekter) føle sig skyldig give efter acceptere nedvurdere sig selv +24,8 1,07 4RE +3,8 1,31 4KO +3,8 0,85 5IN -4,2 0,61 6RE max. +/-39,6 min. 0,03 max. 30,00 15,2 0,96 max. 24,0 min. 0,43 max. 2,33 I:P-forholdet Se side Ved værdier over 0 bruges kontakthæmningen uforholdsmæssigt ofte (»hæmmet«). Ved værdier under 0 er muligheden for at afbryde en ugavnlig kontakt ikke tilstrækkeligt udpræget (»hæmningsløs«).værdier på omkring 0 viser den optimale balance (»selvreguleret«/ressource). I:P er forholdet mellem introjekter og projektioner. Ved I:P-værdier <1 er projektionerne dominerende (henviser til begreberne på den højre side!).»intensitet«er den individuelle gennemsnitsværdi. DE = deflektion KO = konfluens PR = projektion RE = retroflektion IN = introjektion GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 J. Alsted Evaluering GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer 2008 Johnny Alsted Side 29