Høje Taastrup. Avis-træt side 4-5. Klar til OK-2007 side 8. 3F strammer op side 9 Alt om de nye A-kasse-regler side 20-23

Transkript

1 Nr. 4 januar 2007 Avis-træt side 4-5 Klar til OK-2007 side 8 3F strammer op side 9 Alt om de nye A-kasse-regler side Medlemsblad for 3F December 2006

2 3F, Pile Allé 18-20, 2630 Taastrup Telefon: Telefax: Åbningstider: Mandag Tirsdag lukket. Onsdag Torsdag og fredag KONTORET Formand Ole Schneider, Køgevej 132, 2., dør Roskilde, tlf , mobil Næstformand Jan Petersen, Industri, Tranehaven 17, st. tv Brøndby Strand, tlf , mobil Kasserer: Henriette Christiansen, Tejstgården 86, 2670 Greve, tlf A-kasseleder: Annette Børjesen Darré, Randersvej 37, 4200 Slagelse, tlf , mobil Steen Nielsen, Den Grønne Gruppe, Vaskeri, Lager, Møllerager 100, 2640 Hedehusene, tlf , mobil Aksel E. Jensen, Bygge og anlæg samt offentlig-gruppe, Topperne 6, lejl. 23, 2620 Albertlund, tlf , mobil Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold, Moseagervej 12, 2680 Solrød Strand, tlf , mobil Øvrige bestyrelse: Benny Sørensen, DSB, Emdrup Kærvej 5, 2400 København NV, tlf Tonny Mønster Madsen, SOCO System A/S, Råmosevej 15, Solbjerg, 4200 Slagelse, tlf Arne Rasmussen, Spæncom, Engpibervej 6, 2680 Solrød Strand, tlf Klaus Dahl, Spæncom, Hareskovhvilevej 8, 2-28, 3500 Værløse, tlf Finn Kristiansen, Marius Pedersen, Parkvej 227, 2630 Taastrup, tlf Johnny Brøgger Jensen, Paltholmterrasserne 34A, Farum, tlf Vildfred Post, Høje-Taastrup Kommune, Egevangshusene 19, 2630 Taastrup, tlf Adishetu Mangu, Alba, Akelejehave 24, 2630 Taastrup, tlf Jan Bergerud Hansen, Air Liquide A/S, Cederlunden 29, 2630 Taastrup, tlf Poul Vestergaard, Danske Fragtmænd Sj., Øksen 2., 2. tv., 2630 Taastrup, tlf Bent Salvesen, Arla Foods, Dalhuset 4, 2. th., 2670 Greve, tlf Efterlønsklubben Taastrup v/ib Melby, tlf / Efterlønsklubben Hedehusene v/alf Jørgensen, tlf Ansvarshavende: Ole Schneider Tryk: Salg: Holbæk Kontorforsyning Engros, tlf Socialrådgivning Socialrådgiver: Frank Petersen Mandag , onsdag samt torsdag Deadline til stof til næste nummer 22. januar Hjemmeside: www3f.dk/hoeje-taastrup hoeje-taastrup@3f.dk Formanden har ordet Mangel på arbejdskraft? Der er som bekendt mange historier i dagspressen af blandt andet arbejdsgivere, gående på at der er et ekstremt behov for arbejdskraft. Men lad mig slå fast med det samme, at der er tale om 2 sider af samme sag. Politikerne med beskæftigelsesministeren i spidsen, er næsten dagligt ude og fortælle, at de ledige ikke gider arbejde. Hvorimod arbejdsgiverne ofte påstår, at de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft, og derfor gerne ser en smidigere sagsbehandling i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Hvad angår beskæftigelsesministerens, og dermed også regeringen, så glemmer statsministeren at fortælle, hvorfor der måske er mangel på arbejdskraft. Regeringen vil have Danmark helt i front som uddannelses- og vidensamfund, men fakta er, at regeringen i forbindelse med de netop overståede finanslovsforhandlinger, har sparet 30 millioner ud af et samlet budget på 60 millioner. Det betyder, at mange ikke har mulighed for uddannelse eller opkvalificering. Det rammer især de mennesker, der har behov for kortere erhvervsrettede arbejdsmarkedsuddannelser især gruppen af ufaglærte og faglærte rammes specielt hårdt. Det har samtidig den betydning, at AMU-centrene landet over har været nødt til at aflyse mere end elevuger, og fyre mange lærere. For mig er det uforståeligt. Alle udmeldinger fra regeringens globaliseringsråd peger på, at de korteste uddannede skal efteruddannes. Samtidig får det betydning for de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, når de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål iværksættes fra årsskiftet. Skal det være muligt for restgruppen at komme i beskæftigelse, nytter det ikke at fjerne 30 millioner, som netop skulle bruges på uddannelse og opkvalificering.på den anden side er der intet nyt i, at regeringen siger noget og gør noget andet. Jeg husker, da Anders Fogh Rasmussen inviterede arbejdsmarkedsparterne til møde om netop det at sætte turbo på uddannelse og opkvalificering. Nu ved vi, hvad han skulle bruge det til. Ingenting. Til gengæld skaber arbejdsgiverne sig et alibi til at benytte udenlandsk arbejdskraft med den begrundelse, at der ikke findes kvalificeret arbejdskraft blandt den gruppe mennesker, der gerne vil i arbejde. I afdelingen oplever vi en markant stigning af arbejdsgivere og borgere, der benytter billig arbejdskraft.det er som bekendt med til at underminere det danske overenskomstsystem, og gør det svært for ledige at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Resultatet er, at flere og flere ender på kontanthjælp, med de følgevirkninger at vi oplever en større og større ulighed i det danske samfund. Men det er jo også det, regeringen vil - som bl.a. socialministeren har udtalt ulighed giver dynamik i samfundet. Ole Schneider Formand

3 CityMail til Taastrup Brevudbringning til en million husstande og virksomheder i Hovedstadsområdet skal styres fra nyt hovedkontor i Taastrup. Fællesoverenskomst med 3F og HK er på plads. Af Palle Aarøe Danmarks nyeste post-alternativ, CityMail, er klar til at gå i luften fra 1.januar med brevudbringning til omkring en million husstande og virksomheder i Hovedstadsområdet. Allerede den 1. juli flyttede man ind i det nye hovedkontor på Hørsvinget i Taastrup, der ligger midt i dækningsområdet fra Vallø i syd til Gilleleje i nord og fra Dragør i øst til Holbæk i vest. Alene på det nye hovedkontor skal der arbejde lidt over 70 medarbejdere. Omkring halvdelen af de godt kvm. i Taastrup skal benyttes til kontorformål, mens resten skal være et såkaldt splitcenter, hvorfra posten fordeles til 28 regionale distributionscentre. Mellem 300 og 400 bude eller CityMen som de kaldes forventes ansat inden årets udgang, og er hermed klar til at udfordre det danske etablerede postvæsen og sætte et dagligt præg på Hovedstadsområdet. CityMail Denmark A/S har indgået fællesoverenskomst med 3F og HK, og 3F har besøgt det nye hovedkontor for at indlede et samarbejde. CityMail er klar til at rykke ud fra - CityMail var meget positive over for et samarbejde, og vi blev enige om at tage gensidig kontakt, hvis der eventuelt opstår problemer og løse dem lokalt, siger faglig sekretær Jan Petersen. - Det er vigtigt, at vi kommer med fra starten, så medarbejderne ser, at vi er der. Derfor har vi tænkt os at få et møde i stand med medarbejderne, lige så snart de starter op, hvor vi informerer om 3F og de muligheder og fordele vi tilbyder. Vi vil også gerne have valgt både tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant på den nye arbejdsplads hurtigst muligt. - Og hvis vi kan være behjælpelige med at skaffe nye medarbejdere til CityMail, så er vi også klar til det, siger Jan Petersen, som glæder sig over den nye arbejdsplads og det nye medlemspotentiale i lokalområdet. Liberalisering af postmarkedet har siden 1990 erne stået på den politiske dagsorden i Europa og andre steder i verden. Sverige har været blandt pionererne i denne udvikling og afskaffede brevmonopolet i Det samme har man gjort i Finland, UK, Estland, New Zealand og Argentina, og flere lande er på vej. Et EU-direktiv har bestemt, at et indre marked for postydelser skal være en realitet inden I Sverige har CityMail en markedsandel på pct. på industriel post. Målet er på få år at opnå det samme i Danmark. Gennemsnitsalderen blandt de ansatte i Sverige er 27 år, hvoraf 40 pct. er kvinder og 60 pct. mænd. Arbejdet kræver it-kendskab, da ombærerne selv arbejder med ajourføring af adressedata. CityMail har alene fokus på industriel post, såkaldt computerprintet post og håndterer hverken pakker eller adresseløse forsendelser. Minimumsantallet hos CityMail i Sverige er partier a 500 stk. Typisk i form af direct mails, administrative forsendelser som fakturaer og kontoudtog m.v. samt kataloger og tidsskrifter. CityMail er fuldt ejet af Posten Norge, som i forvejen er aktiv på det danske distributionsmarked, hvor virksomheden bl.a. ejer De Grønne Bude, nu Box Delivery. December

4 Gratisaviser slider os op Medarbejdere ved DSB S-togs klargøringsafdeling ved at segne under arbejdspresset med oprydning efter gratisaviser.indsamler op til 53 tons hver måned. Frygt for nedslidning. Af Palle Aarøe Mens de danske gratisaviser med alle midler kæmper en indædt overlevelseskamp om flere læsere og annoncører og den mest effektive distribution, vokser problemerne for dem, der skal rydde op i S-togene efter en dag med brugte gratisaviser. I løbet af de seneste halvanden måned er mængden af indsamlede brugte gratisaviser i S-togene vokset med cirka 13 tons, så de hårdt prøvede medarbejdere nu fjerner omkring op til 53 tons brugte aviser hver måned fra passagervogne i S-togs-området. Mængden svinger dog fra måned til måned, og kan være mindre. Systematisk indsamling af gratisaviser foregår på endestationer som Køge, Hillerød, Farum og samt på Københavns Hovedbanegård, hvor myldretiden dagligt efterlader proppede skraldespande med gratisaviser overalt. Og hvis vinden blæser, spredes aviserne ofte ud på skinner og perroner m.m.. Men de fleste brugte aviser efterlades i S-togene, fordi de små skraldespande på perronerne hurtigt fyldes op, og passagererne derfor ikke har andre muligheder for at slippe af med aviserne end smide dem i toget eller tage dem med. Og det sidste gør de fleste ikke. Medarbejderne på DSB S- togs klargøringsafdeling i Høje Taastrup mærker et stigende arbejdspres, nu hvor 5 gratisaviser er på gaden, og hvor Metro Xpress yderligere har lanceret en ekstra eftermiddagsversion. Her får man ofte S-togsvogne ind til klargøring, som ligner noget der er løgn, med brugte gratisaviser flydende på gulv, sæder, bagagenet og proppede affaldsposer. Personalet må arbejde som abekatte med ubekvemme og skæve arbejdsstillinger for at få fat i aviserne i alle mulige og umulige højder. Og det kan de begynde at mærke på kroppen i form af ømme lænde, smerter i ryggen og sågar enkelte hold i nakken. 3 F satte allerede i sommeren 2003 fokus på arbejdsmiljøet der ikke var så hårdt angrebet dengang som i dag da forbundets miljøkonsulent lavede en rapport, som siden blot har fået syltekrukke-status. I rapporten blev bl.a.foreslået, at indsamling i visse togvogne skulle foregå med en lille specialvogn i stedet for med affaldssække. Ideen blev dog straks jordet af etatens stramme design-politik. 3 F tillidsmand Benny Sørensen forudser uundgåeligt flere rygskader, hvis forholdene for medarbejderne ikke snart bliver forbedret. Han henviser bl.a. til Stockholm. Her har man har løst problemet med avisgriseriet i togvogne ved at opstille containere på perronerne, hvor folk kan efterlade gratisaviserne. Men den løsning vil Banestyrelsen ikke tillade på de danske perroner. Direktør for S-togene, Benny Würtz, har for nylig appelleret til, at passagerne tager aviserne med ud af toget. - Men det hjælper jo ikke noget, hvis de ikke har et sted at placere dem udover i de små skraldebøtter på stationerne, siger Benny Sørensen. Aviser i skraldebøtterne må heller ikke genbruges, fordi de blandes med andet affald. Så det er en dårlig løsning, som blot flytter problemet. En, inden anden idé kunne være, at gratisaviserne kostede f.eks. 1 krone. Så ville folk måske tage ejerskab i højere grad i stedet for blot at smide dem hurtigt væk. Medarbejderne i klargøringsafdelingen ser heller ikke just frem til den forestående vintersæson med stor glæde. Her kan man nemlig forvente, at mange aviser bliver klistret fast til gulvene som papmache, når passagererne tager salt, grus, sne og sjap med ind. Indtørrede aviser kan kun fjernes ved en effektiv og tidskrævende hovedrengøring. Og en sådan kan det blive svært at nå, inden et klargjort togsæt skal sendes ud på skinnerne igen. Susanne Tillan klargøringschef i DSB S-tog, Teknik og Vedligehold oplyser, at man løbende arbejder med at løse problematikken med de efterladte gratisaviser. Der er alene 8 mand fast beskæftiget med at indsamle aviser i S-tog som kører i driften på 2 hovedstrækninger i tidsrummet , ligesom man arbejder på et løsningsforslag, hvor kunderne kan komme af med avisen på stationen og der samtidig tages højde for affaldssortering, så aviserne kan blive genbrugt.. Endelig har man et ad hoc team som samler aviser i S-togene 2 timer efter morgenmyldretiden og ca 2 timer efter eftermiddagsmyldretiden. Tillidsmand Benny Sørensen med sække fulde af brugte gratisaviser. En fuld og proppet sæk kan hurtigt komme op på 50 kg. December

5 Lars Pedersen, 20 års erfaring med S-tog og klargøring. Han får ondt i lænd og ryg af at kravle rundt på gulvet for at samle aviser op. I klargøringen er cirka 40 medarbejdere på job døgnet rundt. Disse vogne på fejepladsen anvendes Leif Lücking har blot til aviser fra S-togene, og kan trækkes været ansat i 3½ må- rundt på midtergangen i de tomme tog. ned, men har allerede I en anden afdeling bruger man ikke fået det første chok på disse vogne. Her må personalet slæbe de en nattevagt, da han tunge sække proppet med aviser adskil- samlede hele 5 tunge lige meter, bære dem ned ad en trappe sække aviser op i et og løfte dem op i en container. Stationsservicemedarbejder Preben Han- enkelt togsæt. På en måned indsamler man i hele S- sen har arbejdet 26 år i DSB heraf 13 år i togs-området omkring 53 tons brugte. gratisaviser, der sendes til genbrug pct. af skraldet på perronerne er Gratisaviserne betaler dog for afhentning gratisaviser. Vi har fået 80 pct. mere at af de indsamlede gratisaviser til genbrug slæbe på efter de er kommet. Vi er snart ikke andet end skraldemænd, siger han. Der er også andet skrald end gratis- aviser, som dog i dag udgør den langt Fahd Elboayadi har dyrket sport hele livet og arbejdet i klargøringsafdelingen 2½ år. Han klarer normalt oprydning af 7-8 togsæt af hver 8 vogne på en vagt. Nogle gange er det et helvede, siger han, og jeg kan mærke især de uger, hvor jeg skal slæbe tunge sække med aviser. Da man i 1997 delte de to etater, gik der kuk i visse ting. Delingen betyder f.eks., at Banestyrelsen står for fjernelse af affald på skinner og perroner undtagen det, der ligger i skraldebøtterne på perroner. Det er normalt ISS eller Skanska-ansatte, der arbejder for Banestyrelsen på dette område. DSB S-togs-personale står for rengøring af alle S-tog, toiletter og haller samt tømning af skraldebøtter på perroner. Så når gratisaviserne spreder sig fra fyldte skraldebøtter m.v., kan der opstå kompetenceproblemer. overvejende indsamlings-andel i S-togene. Nogle gange ligger der uåbnede bundter med gratisaviser i togvognene. John Walther har arbejdet i afdelingen for klargøring i 2½ år. Han er ofte øm i lænden, har haft hold i nakken og ondt i ryggen. Vi har helt klart fået meget mere travlt Da er jeg helt udmattet og øm i kroppen. efter udgivelsen af de seneste gratisaviser, Normalt er der afsat 1 time og 15 minutter til 1 mand om at klargøre 1 togsæt med 8 vogne. Tidligere var denne tid 1 time og 10 minutter. Det omfatter tømning af forskelligt affald og aviser, fejning og pletvask, f.eks. fjernelse af kaffepletter. Da DSB S-tog i sin tid indgik en aftale med udgiverne af gratisaviser, fik man 5 minutter tillagt til at tømme et togsæt for gratisaviser. Som modydelse fik DSB S-tog stillet annonceplads til rådighed i gratisaviserne. Efter aftalens indgåelse er der kommet 3 nye gratisaviser til verden, ligesom Metro Xpress har sendt en ekstra eftermiddagsudgave på gaden. Denne udgave er dog netop indstillet. De to gamle aviser Metro Xpress og Urban kommer dagligt i et kontrolleret oplag på h.h.v og ( 1. halvår 2006) Nyhedsavisens daglige oplag er , Dato s og 24 Timer s Tallene stammer fra Carat Danmark. siger han. Bo Christiansen, th. har arbejdet snart 17 år med S-tog. Han begynder at mærke det på kroppen, og tager periodevis smertestillende tabletter. December

6 Som en hundehandlers image i bedste fald Transportbranchens image er i bedste fald på højde med hundehandleres og lusepusteres, mener netværkssamarbejde, som opfordrer Folketingets Trafikudvalg til at gribe ind for at redde branchen, inden godstransporten bryder helt sammen. Af Palle Aarøe Chaufførmangel. Ændrede arbejdsforhold. Store trafikale problemer. Øget stress i hverdagen. Branchens image er i bedste fald på højde med hundehandleres og lusepusteres. Lovpligtig chaufføruddannelse skaber ekstra behov for medarbejdere, Mange vognmænd kæmper med røde tal, og branchens overskudsgrad ligger generelt under 4 pct. Sådan ser virkeligheden ud fra neden i transportbranchen. Og det var nogle af de ting, det nystartede netværkssamarbejde om at løse rekrutterings- og fastholdelsesproblematikken i transportbranchen på kort og lang sigt gjorde medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg opmærksom på under et foretræde for nylig. 3 F er med i netværkssamarbejdet, som også tæller arbejdsgivere, organisationer og uddannelsesinstitutioner over en bred front. Det daglige pres mod alle slags chauffører er nærmest umenneskeligt. Arbejdsdirektiv og kørehviletidsbestemmelser betyder, at chaufførerne tvinges til at arbejde hurtigere, hvilket måske er én af de vigtigste årsager til ulykker med lastbiler involveret. Størrelsen af bøder for overtrædelse af regler betyder, at en uheldig chauffør kan risikere at skulle arbejde uden løn i mange måneder, og trafikintensiteten stiger markant. Fire repræsentanter fra netværkssamarbejdet udgjorde delegationen til Trafikudvalget. Det var faglig sekretær Benny Unterschlag, 3 F, direktør Flemming Hansen, Fredensborg Fragt, direktør Kristian Skov Petersen, Fragtmanden Viggo Petersens Eftf. og afdelingsleder Jørgen Andersen, Dansk Uddannelses Center. De appellerede til udvalget om, at transportbranchen sammen med den kollektive trafik skal have højeste prioritering i planlægningen af den trafikale infrastruktur. Det skal gøres mere attraktivt for private at benytte den kollektive trafik, og transport- og energiministeren skal hjælpes til at undgå politiske panikløsninger. De fire repræsentanter påpegede også, at et generationsskifte er på vej i transporterhvervet. Det er en enestående mulighed for at påvirke etik og moral i branchen, som dog behøver professionelle medspillere heriblandt transportministeriet og erhvervsministeriet m. fl. Transportministeriet bør også sammen med undervisningsministeriet hjælpe erhvervet med at informere unge i den skolepligtige alder om, hvor vigtigt og spændende det er at være chauffør. Trafikudvalget opfordres bl.a. også til at hjælpe med at udbrede viden om støtteordninger til udannelse og til at gøre relevante ministerier opmærksom på følgevirkningerne af, at jobcentre ikke er parat til at overtage ansvaret fra Arbejdsformidlingen. Endelig bør udvalget give beskæftigelsesministeren et godt råd, så de udstødte grupper i samfundet får en reel chance et arbejde som chaufførmedhjælper vil mange kunne varetage, og virkningen på trafiksikkerhed og nedslidning vil være positivt mærkbar. Hvis der ikke gøres noget nu påpeger de fire netværksrepræsentanter så vil chaufførmangelen være katastrofal i løbet af få år, hvilket vil få godstransporten til at bryde sammen. Det vil f.eks. betyde, at daglig levering af mælk i Nordsjælland umuliggøres, virksomheder må sige nej til ordrer, og at høje fragtpriser vil ødelægge konkurrenceevnen. Ni medlemmer af Trafikudvalget var til stede, og de spurgte interesseret til problematikkerne under den 25 minutters lange foretrædelsestid. Faglig sekretær Benny Unterschlag havde foreslået, at de fire repræsentanter fulgtes ad og benyttede offentlig transport til Christiansborg fra afdelingen i Pile Alle 18. Hans regnestykke viste efterfølgende, at de fire deltagere tilsammen ville kunne have sparet 4 arbejdstimer og 170 kr. hvis de havde kørt i bil sammen til Christiansborg P-afgift indregnet. Den kollektive trafik er med andre ord endnu ikke smidig nok og økonomisk attraktiv sammenlignet med privatbilismen, hvilket er en af hovedårsagerne til de store trængselsproblemer på motorvejsnettet især i hovedstadsområdet og andre større danske byer. Personbilerne skal i højere grad ud af byerne, så chaufførerne får bedre arbejdsvilkår. -roe. December

7 Afdelingens næstformand og medlemmernes mand, faglig sekretær Jan Petersen fylder 60. I løb rundt om et skarpt hjørne Af Palle Aarøe Selvom man siger om ham, at han har begge ben på jorden, så passer det ikke altid. I hvert fald ikke de 4-5 gange om ugen, hvor han løbetræner for at holde sig i god form til det næste maratonløb, som bliver i København til sommer. Til gengæld kan man med god ret sige om afdelingens næstformand, faglig sekretær Jan Petersen, at han længe har holdt begge ben løbende på jorden. Han træner således sin høje alder til trods, (han fylder 60 år den 6. januar 2007) mellem 40 og 70 kilometer hver uge. Han har løbet på Den Kinesiske Mur, maratonløb 5-6 gange i Berlin, 4 gange i Hamborg, 2 gange i London samt i København, Stockholm og Amsterdam. Så ingen kan med rette påstå, at afdelingen ikke har en højt internationalt løbende orienteret tillidsvalgt. Hustruen gennem mange år, Connie er selvfølgelig med på en kigger, hver gang Jan er på farten. Og hvert år kan man som regel finde parret på Tenerife, hvor de holder 14 dages vinterferie i lune omgivelser. Således også i år i ugerne 49 og 50, hvor Jan naturligvis medbringer løbetøjet til en omgang frisk morgentræning. Medlemmernes mand Jan kom til afdelingen den 1.juni Han var da tillidsmand på virksomheden Linex, og havde været med i mange år på den faglige front, inden Linex flyttede fra Rødovre til. Ole Schneider var dengang brancheformand i Fabrik og havde allerede øjet Jans kvaliteter. Så da Ole Schneider blev valgt til afdelingsformand, rykkede Jan ind på Oles gamle plads i Fabriksgruppen og blev allerede kort tid efter valgt til posten som afdelingens næstformand også en post han har siddet solidt på lige siden og udfyldt med stor kompetence. Han er bl.a. en af de fødte ordstyrere ved afdelingens årlige generalforsamlinger. Jans gruppe, som nu hedder Industri, har gennem tiden altid været afdelingens største. Da den i sin tid toppede som Fabriksgruppen, talte den medlemmer. I dag er den svundet ind til medlemmer på grund af virksomheds- lukninger og flytninger. - Men sådan er virkeligheden, siger Jan, som kender industrioverenskomsten nærmest som sin egen bukselomme. Han glæder sig dog over, at der trods alt også flytter nye virksomheder her til inden for hans område. - Vi skal i stigende grad udføre opsøgende arbejde. Hvis vi skal overleve, skal vi ud og besøge virksomhederne. I dag kommer medlemmerne ikke til os. Derfor må vi ud til dem for at få en dialog med dem om betydningen af at være medlem af 3F. Så der er rigeligt at tage fat på, siger Jan. Jan Petersen er kendt for at være medlemmernes mand. Altid klar til at yde en seriøs og professionel indsats, hvis nogen skal have hjælp til at løse et problem. Han er også meget vellidt og afholdt af afdelingens personale valgte som ansatte. Connie og Jan har boet i Brøndby i snart 40 år, og det er også blevet til både børn og børnebørn. Direkte adspurgt indrømmer Jan, at han er Brøndby fodboldfan. Han stiller dog ikke op til kampene med flag og banner eller fyrværkeri, understreger han meget bestemt. Nå ja, og så er der lige det lille hængeparti med bukserne for at få det hele med. Det kommer måske ind som en del af den for ham passende karakteristik: Det stille vand har den dybe grund. For når enden er god, er alting jo som bekendt godt. Næstformand, faglig sekretær Jan Petersen er medlemmernes mand. Han fylder 60 år den 6. januar 2007 i fin form. December

8 Klar til OK-fornyelse 2007 De faglige sekretærer fra afdelingens fire grupper har sammen med tillidsfolkene udarbejdet forslag til den forestående fornyelse af overenskomsterne. Af Palle Aarøe Den demokratiske proces ved overenskomstfornyelser forløber i korte træk således: Tillidsrepræsentanterne hører arbejdskollegernes ønsker ude på arbejdspladserne. Tillidsrepræsentanterne bringer ønskerne til afdelingen, hvor de diskuteres. Man beslutter i fællesskab og prioriterer, hvilke ønsker afdelingen skal sende til Forbundet. Forbundet ser på ønskerne og udtager de generelle (gennemgående) krav. I lyset af den seneste tids afsløringer af en lang række favorable bonusordninger, hvor millionerne ruller lystigt ned i danske direktørers store lommer, forventer medlemmerne af den danske fagbevægelse også en ordentlig lønstigning ved de kommende overenskomstforhandlinger. Sådan lyder vurderingen fra afdelingens næstformand, faglig sekretær Jan Petersen, her kort tid før OK-slaget for alvor går i gang. - Generelt går det jo godt for dansk erhvervsliv, og vi vil selvfølgelig også gerne have vores andel af opsvinget i form af bl.a. rimelige lønstigninger. Det tror jeg, mange medlemmer forventer. Men selvom forhandlingssituationen denne gang ser lidt gunstig ud for os hovedsageligt på grund af den lave ledighed, forudser jeg alligevel svære forhandlinger, siger Jan Petersen. Afdelingens tillidsfolk og faglige sekretærer fra de fire grupper har diskuteret og prioriteret de gennemgående forslag til fornyelsen af overenskomsterne 2007 og videresendt dem til Forbundet, som har udtaget de generelle krav. De prioriterede ændringsforslag med motiveringer fra afdelingen skulle være klar den 1. september. På listen over de gennemgående forslag er bl.a. nævnt tilrettelæggelse af arbejdstid og skiftehold. Man har meget diskuteret begrebet fritvalgsordning, hvor nøgleordene er tilbud og ikke tvang. Normalt får man som udgangspunkt mere løn, pension og mere frihed ved en overenskomstfornyelse. Men her kunne man denne gang ønske sig en større fleksibilitet, som i højere grad tilgodeser medlemmernes individuelle ønsker og behov. F.eks. har børnefamilier andre her og nu-behov end midaldrende, og måske vil nogen hellere have pengene frem for fri i 2 dage eller mere i pension. Jan Petersen tror, at det blot er et spørgsmål om få år, før der komme nogle individuelle valgmuligheder ind i overenskomsterne. Men det bliver dog næppe denne gang. Også uddannelse blev diskuteret med afdelingens tillidsmænd, og her er det den klare opfattelse, at opsparing til uddannelse skal udbetales, hvis puljen ikke bruges. Generelt ønsker 3F erne mere ret til at uddanne sig noget mere, og efteruddannelse ved lukninger eller udflytninger skal betales af arbejdsgiveren. Den pligt vil man gerne have udbygget. Feriepengeprocenter og pensionsbetalingen ønskes hævet med et par pct., og man ønsker fuld løn unde sygdom ved arbejdsskader. Endelig snakkede man sundhedsordning, sund mad-ordninger og seniorpolitik. Et væsentligt område for især industrigruppen er spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelse ved afskedigelser. Det er helt urimeligt, at man ikke har krav på noget, selvom man har været ansat mange år på en virksomhed og bliver fyret. Det koster faktisk ikke arbejdsgiveren ret meget at smide folk ud. Det er alt for billigt, siger Jan Petersen. Derfor har afdelingens industrigruppe foreslået følgende ændringer af industrioverenskomsten 2007: Såfremt en arbejder afskediges, udbetales der til arbejdere med over 2 års anciennitet en afskedigelsesløn efter følgende model: Alder/ anciennitet 2 år 5 år Til 45 år 4 ugers løn 8 ugers løn Over 45 år 8 ugers løn 12 ugers løn Alder/ anciennitet Til 45 år Over 45 år 10 år 15- år 16 ugers løn 24 ugers løn 24 ugers løn 36 ugers løn Motiveringen til forslaget lyder: Mellem de lande, som vi normalt sammenligner os med, er Danmark et af de lande, hvor det ikke koster noget at afskedige medarbejdere. Industriområdet CO-industri har udpeget og samordnet 8 temaer, som kommer i spil under overenskomstforhandlingerne, der for dette område starter den 5. januar Efter reglerne og hvis alt går vel skal forhandlingerne på alle områder være afsluttet senest den 1. marts December

9 Tillidsmand gav op Kørt træt af middelalderlige samarbejdsformer hos Forbrugerkontakt Anders Madsen måtte give op som tillidsmand ved Forbrugerkontakt på grund af chefens middelalderlige samarbejdsform. Af Palle Aarøe Den 2. november smed tillidsmand Anders Madsen, 26 år, håndklædet i ringen og sagde dybt skuffet sin stilling op hos Forbrugerkontakt i Taastrup. Kørt grundigt træt af konstant modstand og manglende samarbejdsvillighed fra hans nærmeste chef over en lang periode. Anders blev ansat i september 2003 og blev tillidsmand i januar i år. Han blev ret hurtigt teamleder, og sidste år følte han sig presset til andet arbejde, da han mod sin vilje blev flyttet til en anden maskine i en anden afdeling. Der var bare pres på hele tiden med overarbejde og ekstra arbejde i weekenden, og chefen talte dårligt til medarbejderne, som ofte blev presset til at tage overarbejde. Derfor forsøgte Anders at få rettet op på nogle ting, bl.a. mødeplaner. Men også forbedringer af arbejdsmiljøet skulle forbedres, fordi en del fik ondt i ryggen af de mange tunge løft. Det gav ømme arme og håndled. Der var også problemer med træk, som medførte sygdom blandt medarbejderne Efter 11 sygedage fik man en skriftlig advarsel. Sammen med en kollega lavede Anders derfor handlingsplaner, som blev forelagt produktionslederen. Denne sagde blot, at hvis man ikke producerede endnu mere, så kunne man ikke lave en handlingsplan. Anders ville derfor gerne lave udkastet til planen lidt om, men det var der på grund af travlhed aldrig tid til. Efter et besøg fra en BST-repræsentant lovede produktionslederen, at der skulle ske forbedringer. - Jeg mistede tilliden til produktionslederen efter dette møde og henvendte mig derfor direkte til terminalchefen. Jeg sagde det var uacceptabelt med de rygproblemer og at der ikke blev gjort noget for at forhindre dem, efter at BST havde været på arbejdspladsen, siger Anders Madsen. Et par dage efter kontakten til terminalchefen henvendte en meget sur produktionsleder sig til Anders og kaldte ham for en løgner. Han råbte op og påstod, han havde spurgt alle medarbejdere i afdelingen, og at ingen var enige med mig. Jeg spurgte så selv medarbejderne, og de oplyste, at han ikke havde haft kontakt med dem, siger Anders. Samarbejdet med produktionslederne gik yderligere i hårdknude med yderligere stresbelastning, overarbejde og weekendarbejde. Anders fik halsbetændelse og feber og var sygemeldt i to uger. Derfor fik han besked på, at han ikke skulle prøve på at blive syg mere. Han gik dog på arbejde med hovedpine og feber for at undgå at få en skriftlig advarsel. På et tidspunkt spurgte Anders, om han måtte bruge to af sine fridage til at pleje sin sygdom. Han var villig til selv at betale for at være syg. Men det fik han ikke lov til og skrev derfor sin opsigelse og holdt ferie i opsigelsesperioden uden løn. Kollegerne var overraskede over hans beslutning, men kunne godt forstå det. - Produktionslederen var overhovedet ikke samarbejdsvillig og klar til at forbedre arbejdsmiljøet. I min tid hos Forbrugerkontakt er produktionen nok blevet firedoblet. Man skal arbejde hele tiden og helst hurtigere og hurtigere. Det er nærmest umenneskeligt, siger Anders, som har fået nyt job hos GLS, Generel Logistic s Systems i Taastrup. - Jeg har det 10 gange bedre med det job, selvom jeg er gået væsentligt ned i løn. Men her er der ingen der står og råber efter mig hele tiden, siger Anders Madsen, som tog springet fra middelalderlige samarbejdsformer til en mere human og moderne tilværelse. 3F strammer op For bedre at kunne fokusere på en række kerneopgaver, slanker 3F nu sin organisation. Hovedbestyrelsen har besluttet at gennemføre en omfattende helhedsplan, som omlægger driften og samler en række sekretariater i færre og mere slagkraftige enheder. Målet er at styrke og fremtidssikre 3F som Danmarks største fagforbund. De nye tider betyder, at driftsomkostningerne over de kommende år skal reduceres med op imod 150 mio. kr. svarende til cirka 20 pct. af driften. Også personalet skal reduceres de fleste job ved naturlig afgang. Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen understreger, at 3F er en utrolig sund virksomhed med en stor og stærk konfliktfond. Vi bringer en mere uddybende omtale i næste nummer af afdelingsbladet. December

10 Stop tyveriet af lejernes penge Socialdemokraterne vil gøre op med den borgerlige regerings uretfærdige boligpolitik og tyveriet af lejernes penge. Mødet med nye kolleger Nye værktøjer til 23 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter på kurset Kollega bliv medlem Regeringen har gjort det igen. Sammen med Dansk Folkeparti har den endnu engang stjålet penge fra de danske lejere som et led i finanslovsforliget. Og det er ikke første gang, regeringen har hugget fra lejernes opsparing. Den har allerede tidligere taget mere end 8 mia. kr. fra Landsbyggefonden. Det svarer til kr. fra hver eneste lejer. Tyveriet betyder, at lejernes penge, der skulle have været brugt til helt nødvendige renoveringer i den nedslidte almene boligsektor, nu i stedet skal gå til nybyggeri af bl.a. pleje- og ældreboliger. - Det er helt urimeligt, at de penge, som lejerne i den almene sektor indbetaler hver måned til vedligeholdelse og renovering, i stedet nu går til at finansiere opgaver, som staten selv burde betale, skriver partiformand Helle Thorning-Schmidt i et oplæg til et opgør med regeringens uretfærdige boligpolitik. Opgøret indeholdt bl.a. en landsdækkende gadekampagne i sidste måned. Videre i oplægget hedder det: - Vi socialdemokrater har også tidligere lavet boligaftaler, hvor vi brugte Landsbyggefonden til nybyggeri. Men grænsen for, hvor mange af lejernes penge, man kan bruge til nybyggeri er for længst overskredet. - Vi vil have stoppet regeringens og Dansk Folkepartis tyveri af lejernes penge til nybyggeri. Den almene sektor står over for to store udfordringer, hvor der i høj grad er brug for pengene i Landsbyggefonden. - For det første er der et voldsomt renoveringsefterslæb, som der må gøres noget ved her og nu, hvis ikke nedslidningen og ghettoficeringen af store boligområder skal fortsætte. Hvis der ikke er penge til denne opgave i Landsbyggefonden, er det alene lejerne selv, der kommer til at betale via øgede huslejer for den nødvendige renovering. - For det andet er der gennem de sidste 10 år blevet en meget større ulighed mellem lejer og ejer end tidligere. Derfor vil vi socialdemokrater nedsætte lejen på almene boliger med 10 pct. i gennemsnit og med 25 pct. i de dyreste lejligheder, skriver Helle Thorning-Schmidt. Ikke alle har en forståelse for, at sammenhold giver styrke. At fællesskab og medlemskab i fællesskabet er forudsætning for, at man opnår de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår. Mange fagligt aktive har prøvet at stå med oplevelsen af, at hverken viden eller argumenter er nok, når en ny kollega skal inddrages i det faglige fællesskab på arbejdspladsen og 3F. Derfor har Forbundet udbudt FIU-kurset Kollega bliv medlem, og det passede som fod i hose som opfølgning på afdelingens VFU-møder (Vor Fælles Udfordring), hvor der var et ønske fra tillids- og sikkerhedsrepræsentanter om at få mere konkrete værktøjer til brug for mødet med nye kolleger på arbejdspladsen. 23 fagligt aktive sikkerheds- og tillidsrepræsentanter var derfor med, da kurset over to dage blev holdt i kælderen på Pile Allé med Jens Chr. Jensen fra Lager, Post og Service i København som inspirerende underviser. Der blev f.eks. sat fokus på betydningen af medlemshvervning, og hvad der er vigtigt for at forberede en vellykket samtale om det faglige fællesskab på arbejdspladsen og i 3F i mødet med en ny kollega. Man kom også ind på den nødvendige og faktuelle viden om et medlemskab af 3F med de mange fordele og muligheder, dette indebærer og om betydningen af at være medlem af en rigtig faglig organisation. Også evnen til at lytte sig ind på en ny kollegas interesser og behov samt evnen til at komme med de gode argumenter blev diskuteret, og mange sten blev vendt i den forbindelse. Faglig sekretær Benny Unterschlag betegner kurset som en succes målt på de tilbagemeldinger, han har fået fra deltagerne. - Deltagerne har fået nogle konkrete værktøjer med hjem, som de kan bruge, når de skal argumenter på deres arbejdsplads først og fremmest, når de møder nye kolleger, men også generelt, siger han. - Deltagerne var meget engagerede og arbejdede konstruktivt med, og nu kan de bedre fortælle om, hvad folk får ud af at være medlem af 3F. Kursusdeltagerne fik hjemmeopgaver med sig hjem, og det er planen at følge op på kurset i slutningen af januar 2007 for at se, i hvor stort omfang deltagerne har kunnet bruge det, de har lært. December

11 Et godt indput Chauffør Jack Hansen mener, at tillidsfolk skal vise flaget over for nye kolleger inden for de første par dage. - Det er vigtigt, vi har argumenterne i orden over for kolleger og nye medlemmer, siger tillidsmand Thomas Andersen, Ishøj Kommune. Chauffør Jack Hansen, sikkerhedsrepræsentant og reserve -tillidsmand på ARLA Foods, Ishøj efterlyser større 3F-synlighed i medierne for at lette arbejdet med at hverve nye medlemmer. Sikkerheds- og tillidsrepræsentanter har et stort behov for nye værktøjer og argumenter, når de skal møde nye kolleger og hverve nye medlemmer på arbejdspladsen. Og det er vigtigt, at man hurtigt møder de nye kolleger helst inden for de første par dage for at byde dem velkommen og overbevise dem om, at et medlemskab af 3F betaler sig. Det mener chauffør ved ARLA Foods i Ishøj, 33-årige Jack Hansen. Han deltog i kurset Kollega bliv medlem og føler sig nu bedre klædt på med finpudsede argumenter og et styrket fagligt netværk. Han er både sikkerhedsrepræsentant og reserve -tillidsmand for 65 chauffører og lørdagsafløsere, hvoraf omkring 80 pct. står i 3F. Jack Hansen har været på ARLA Foods i næsten 13 år. Da han startede, havde han ikke ret meget kontakt med sin fagforening. - Jeg fik blot udleveret en stak papirer fra kørselsafdelingen, som jeg hen ad vejen skulle krydse af sammen med en chaufførkollega og derefter aflevere på kontoret. Jeg tror, der gik et halvt år, før nyansatte blev klar over, hvem deres tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant egentlig var, siger Jack Hansen. - I dag er der sket forbedringer på området. Vi har nu fået 3 chauffører, som fungerer som oplærere for alle nyansatte, der skal være føl i gennemsnit fire dage. Og det virker. De nye er glade for at få et ansigt på også et fagligt. - Jeg er dog lidt forundret over, at mange andre arbejdspladser ikke har en oplærer-funktion. Her er en idé at tage op for fagforeningen, siger Jack Hansen. De gode erfaringer fra ARLA Foods bliver der nu arbejdet videre med. Man arbejder f.eks.. med at lave en speciel velkomstpakke, hvori bl.a. indgår, at oplærerne skal på kursus om, hvordan man modtager nye medarbejdere. Der er planlagt et kursus næste år i Slagelse, hvor 3 oplærere fra Ishøj og 3 fra Slagelse og måske endnu flere skal deltage. - Vi gav hinanden et godt input på kurset i afdelingen. Det var to rigtigt gode dage. Men selvom afdeling gør meget for os, synes jeg, at fagbevægelsen generelt har været al for lang tid om at komme ud af skoene. Jeg savner i høj grad 3Fs profil i medierne. De kristelige, som jo ikke er en rigtig fagforening, hører og ser man jo meget mere til. - En større og mere markant synlighed fra 3F i medierne vil afgjort også gøre det nemmere for os at hverve nye medlemmer, siger Jack Hansen Skal kende argumenterne Billigst er langt fra altid bedst, understreger tillidsmand Thomas Andersen, Ishøj Kommune Tillidsmand for godt 50 3F ere ved Ishøj Kommune, 32-årige Thomas Andersen, var også med på det to-dages kursus og fremhæver bl.a., at det gode ved den slags kurser også er, at man lærer andre tillidsfolk at kende. Vi får kendskab til fælles problemstillinger, selvom vi er så forskellige, siger han. - Hos os ved kommunen har vi ikke de store problemer. Her er alle medlemmer af 3F. Men blot en uge efter kurset, overvejede en kollega hos os dog at skifte fagforening til det billigste sted, man kan finde. - Jeg måtte så i gang med at forklare, at billigst og de kristelige ikke er det bedste. Det er det langt fra, og det har jeg forhåbentlig fået ham overbevist om, fordi han stadigvæk står hos os. - Men der vil jo nok komme mere af den slags fremover. Derfor er det for mig at se vigtigt, at vi kan argumentere for bl.a.: - Vi har overenskomsten og dermed forhandlingsretten. - Hvis man kommer i knibe, er man hos os dækket ind med professionel hjælp på samtlige områder både det faglige, juridiske m.m. - Jo bedre sammenhold, jo stærkere står man, og jo flere man er, jo stærkere står man over for ledelsen. December

12 Bekæmpelse af illegalt arbejdskraft bliver et særligt indsatsområde for politiet fra Større politi-fokus på illegalt arbejde - Man kan sige, at politiet kører sagerne rent beredskabsmæssigt, og som udgangspunkt laver lidt brandslukning. Det kan hverken borgerne, politiet eller for den sags skyld de afslørede østarbejdere vær tjent med, siger operativ leder Torben Wittendorff fra Glostrup Politi. Af Palle Aarøe Bekæmpelse af det stigende omfang af illegalt arbejde på Vestegnen ser nu ud til at få en ekstra og hårdt tiltrængt saltvandsindsprøjtning fra politiets side. Både i Rigspolitichefens såkaldte flerårsaftale med politikredsene fra og i det seneste politiske politiforlig er bekæmpelse af illegalt arbejdskraft udpeget som et af de særligt prioriterede indsatsområder. - Og det skal vi levere et resultat på, siger fungerende vicepolitiinspektør Torben Wittendorff, som er operativ leder på området og dermed afdelingens kontakt i sager om illegalt arbejde. Torben Wittendorff medgiver, at politiets indsats omkring bekæmpelse af illegalt arbejde indtil nu er foregået ud fra en prioritering, hvor man ikke har brugt ressourcer på den dybere efterforskning Ved sager om illegalt arbejde ringes typisk til vagthavende, som skal vurdere, om der skal sendes en bil ud på det anmeldte sted. Nogen ringer også direkte til Torben Wittendorff, som har ret til at overrule vagthavende, hvis han ikke har vurderet det er nødvendigt at sende en vogn. Men sonderingen er ikke altid lige let. Som regel er de anmeldte personer fløjet fra reden, når politiet møder op. Men det sker, at man får fat i nogle polakker eller andre østarbejdere, tjekker papirerne og i nogle tilfælde sender dem retur til hjemlandet Politiet har to indgangsvinkler. Den ene er, at man finder ud af de faktiske forhold på stedet og tager aktion derefter. Den anden, at man skriver en rapport og sender den ud til nærpolitiet, som ser på den enten samme dag de modtager den eller op til 14 dage efter, afhængig af hvor travlt man har. - Min fornemmelse er ligesom 3F s - at illegal arbejdskraft stiger i omfang. Men jeg fornemmer også, at jo mere vi graver i området, jo mere fokus kommer der på det og dermed sker der en form for selvforstærkning. - Generelt er de her sager mere kompliceret end som så. Hvis de illegale arbejdere ikke har papirerne i orden, så må de rejse hjem. Og så gør vi umiddelbart ikke mere. Vi har ikke brugt ressourcer på den dybere efterforskning på, f.eks. hvordan de er kommet herop eller på, hvem der har skaffet dem arbejde. - Hvis vi skal afdække det, skal vi jo bl.a. til Polen, hvilket vil kræve store ressourcer. - Man kan sige, at politiet kører sagerne rent beredskabsmæssigt, og som udgangspunkt laver lidt brandslukning. Det kan hverken borgerne, politiet eller for den sags skyld de afslørede østarbejdere vær tjent med. - Der må dog efter politiforliget forventes større fokus på området og en forøget indsats primært på efterforskningsdelen, siger Torben Wittendorff Afdelingsformand Ole Schneider finder det glædeligt, hvis der kan komme en større indsats og mere fokus omkring illegalt arbejde. - Jeg vil dog se resultater, før jeg tror på det, siger han. - Vi er tilfredse med vores samarbejde med Torben Wittendorff. Problemet er, at han jo også har andre opgaver i politiet, og at vi desværre må konstatere, at ikke alle af hans kollegaer lever op til det, vi må forvente, når vi kontakter politiet. Det er jo ikke altid, vi kan få fat i Wittendorff. - Dér, hvor det halter mellem politiet og 3F, er, at vi mangler at få tilbagemeldinger på de henvendelser, vi retter til dem. De lover at vende tilbage, men gør det kun i et vist omfang, hvilket betyder, at vi ikke ved, om de har været på adresserne. - Vi ved heller ikke, om der bliver rejst sager. Vi har også oplevet, at de adresser, vi har besøgt, er der stadig udenlandsk arbejdskraft på. Det kan ikke være rigtigt, at får politiet ikke bid første gang, ja så forsøger de ikke igen. Det har vi i hvert fald to eksempler på. Den ene adresse er Rugvænget, den anden Parkvej. - Vi bruger i afdelingen mange ressourcer på at følge op på de henvendelser, vi får. Derfor vil vi også have respons. Men det er da klart, at når nu regeringen har en minister, der siger at kontrollen med udenlandsk arbejdskraft er god nok, hvorfor skulle politiet December

13 Glostrup Politikreds omfatter kommunerne Høje Taastrup, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. Der er 361 ansatte i Glostrup med det hele. Fra årsskiftet lægges Glostrup sammen med politikredsene i Gladsaxe og Hvidovre under navnet Københavns Vestegn. Den nye politidirektør Henning Thiesen, der tiltræder samtidig, lægger den overordnede linje for aktiviteterne inden for politiets indsatsområder. Fra Glostrup er der på det seneste plukket tre topchefer fra politiafdelingen til nye stillinger i forbindelse med den nye reform, som fra årsskiftet reducerer antallet af politikredse fra 54 til 12. Glostrup forventer at få sin overordnede ledelse og struktur personmæssigt på plads i løbet af denne måned. så gøre ekstraordinært meget ved det problem, som i den grad bliver større og større, siger Ole Schneider. Ifgl. Rigspolitiet er 175 danske virksomheder i årets første ni måneder sigtet af politiet for brug af ulovligt arbejde. Der arbejder nu omkring østarbejdere i Danmark, skriver avisen Dato. Antallet lå i foråret stabilt på det halve. En uofficiel opgørelse viser, at Glostrup Politi i 2005 havde 51 sager om ulovligt arbejde/ophold og indtil nu i 2006 har haft 44 sager. 3F medlemskab betaler sig Fordele ved et medlemskab kan give besparelser, der svarer til dit kontingent Der er mange fordele og værdier ved et medlemskab af 3F Høje Taastrup, som udover professionel faglig hjælp umiddelbart kan give dig besparelser, der svarer til størrelsen af dit kontingent.du kan bl.a. få rabat på indkøb i mere end 600 forskellige butikker over hele landet. Du kan se nærmere i oversigten på Du kan leje feriehuse mange steder i Danmark og på 3F s eget feriecenter Smålandshavet til fordelagtige priser, og du kan få rabat på ferier via FolkeFerie. Se mere på Du kan få arbejdsmarkedspension på alle arbejdspladser med overenskomst og gruppelivsforsikring og fritidsulykkesforsikring hos ALKA forsikring til attraktive priser. Her kan du også tegne en lønforsikring, som giver ekstra dækning ved ufrivillig ledighed udover dagpengene. Hos ALKA får du som medlem af 3F 10 pct. rabat på privatforsikringer. Du kan også få et økonomisk tjek ved Arbejdernes Landsbank, hvis du har behov for det. Hos Statoil kan du få 21 øre rabat pr. liter benzin, 30 øre pr. liter diesel og 25 pct. på vask. På hver liter fyringsolie, du køber her, får du 375,00 kr. i rabat. Herudover tæller et medlemskab af 3F en række yderligere fordele som: Overenskomst på næsten alle arbejdspladser i lokalområdet. Uden overenskomst får du ikke overtidsbetaling, arbejdsmarkedspension, ret til at forhandle løn, vælge tillidsrepræsentant og meget andet. Egen socialrådgiver og adgang til advokathjælp. Hjælp med personlig rådgivning i forbindelse med uddannelse, AMU, VUS m.m. Er du ledig, yder vores a-kasse professionel service. Individuel rådgivning og sagsbehandling i alle juridiske arbejdsmarkedsspørgsmål. Afdelingen og sikkerhedsrepræsentanterne på arbejdspladserne medvirker til at sikre, at dit arbejde ikke gør dig syg. Vi hjælper med at forbedre dit arbejdsmiljø. Sidste år hentede afdelingen 14 mio. kr. hjem til vores medlemmer, mere end der samlet blev betalt i kontingent. Hos os bestemmer medlemmerne, fordi vi er en demokratisk forening. Du modtager Fagbladet og afdelingsbladet. Du bliver inviteret til lokale medlemsarrangementer. Vi yder hjælp til opmåling af arbejdet inden for bygge og anlæg. Afdelingen er klar til at yde medlemsservice døgnet rundt. Ring til os eller kom i afdelingen, hvis du har brug for hjælp! December

14 Udvalgets nye formand Kaj Olsen efterlyser mere action fra medlemmerne og forslag til emner og form på udvalgets møder Ny struktur i Miljøudvalget Kaj Olsen modtager gerne forslag til emner og form på Miljøudvalgets møder. Miljøudvalgets nye formand, Kaj Olsen, er klar til at smøge ærmerne op og slå et slag for arbejdet med det vigtige område arbejdsmiljø. Lige nu arbejder han sammen med de øvrige udvalgsmedlemmer på at få en ny struktur for Miljøudvalget, som også omfatter en ny form på fyraftensmøder og heldagsmøder. Planen er at komme ud med en helårsplan for aktiviteter i begyndelsen af det nye år, så medlemmerne kan krydse arrangementer af i kalenderen. Når handlingsplanen er på plads, skulle det bare kunne køre derud ad. Udover egne arrangementer, indgår også fire årlige fyraftensmøder, som holdes i samarbejde med Vestegnen i den kommende handlingsplan. - Vi synes ikke, der møder medlemmer nok op til Miljøudvalgets arrangementer. Vi fanger dem ikke godt nok. Det er meget vigtigt at få fat i vores tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne og få en dialog om arbejdsmiljø. - Derfor er man velkommen til at sende forslag til mig om emner, som vi kan tage op. Også gerne forslag til forbedring af formen på vores møder, siger Kaj Olsen. Interesserede kan sende en mail til Kaj på mailadressen: kaj. karin@get2net.dk eller kontakte ham telefonisk på: Miljøudvalgets første møde i det nye år er ved at blive planlagt. Her vil emnet blive det seneste aktuelle nyt fra Arbejdstilsynet. Der vil også være en politiker eller en kompetent person, som kan berette om, hvad der rører på sig inden for arbejdsmiljøområdet lige for tiden. Desuden vil der på mødet blive lagt op til diskussion blandt deltagerne for at få konkrete emner og problemstillinger vendt en ekstra gang, så man kan lære af hinandens erfaringer fra de forskellige arbejdspladser. Det første møde er planlagt til uge 5 el Lige nu er der rundt omkring et stort pres på sikkerhed og miljø. Især indenfor industrien og byggebranchen. Det betyder, at sikkerhedsreglerne ikke altid overholdes, og nogle ser nok gennem fingre med nogle sikkerhedsting inden for byggeområdet pga. presset tidsplaner, siger Kaj Olsen. Han mener, at arbejdsmiljøet er blevet droslet markant ned og udsultes på de fleste arbejdspladser. - Der er sket klare forringelser. Arbejdsmiljø snakker man ikke ret meget om på virksomhederne. Folks generelle holdning er, at man bare skal tjene penge og så hjem til fyraften. Familielivet bliver i en overvejende del prioriterede højre end kollegerne. Der er ikke den samme solidaritet, som for år siden. - Det er ok med udenlandsk arbejdskraft, hvis det overenskomstmæssige er i orden. Men sikkerhedsmæssigt og arbejdsmiljømæssigt bliver man sat op i nogle grupper, som ikke kan snakke sammen på grund af sproget. Så alene kommunikationen er et problem, som skal løses. Og hvordan klarer vi alene det?. - Så der er masser af opgaver at tage fat på, siger den nye formand for Miljøudvalget. December

15 Helt på toppen Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen på besøg i seniorklubben for at fortælle om sit arbejde og spændende karriere. Seniorklubbens altmuligmand, Børge Pedersen (tv) var tilsyneladende gået over til dansk vand i dagens anledning - mødet med den charmerende og jordbundne politidirektør Hanne Bech Hansen Når man er 67½ år, er de fleste nok gået på pension. Sådan er det bare ikke for Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen. Hun fortsætter 2½ endnu på topposten, og pakker først sit gode tøj, når hun fylder 70. Den ligeud ad landevejen - politidirektør var på kort visit i seniorklubben i i slutningen af november for at fortælle de mange fremmødte om sit liv, arbejde og karriere. Hanne Bech Hansen, HBH stammer fra Århus, hvor hendes mor på 92 stadigvæk bor og er en frisk dame, som løbende holder godt øje med sin lille datter i København. HBH har to yngre brødre, og hun der kom fra et musikalsk hjem med klaver og allerede som 4-årig blev sendt til klaverundervisning hos en skrap ældre lærerinde skulle helst have en uddannelse, hun kunne falde tilbage på og klare sig selv, hvis en kommende mand forlod hende, mente forældrene, der var h.h.v. skolelærer og sygeplejerske. Som barn drømte hun om at blive koncertpianist. Hun havde bare en irriterende dygtig fætter. Han gik direkte i 2. klasse og sprang 4. klasse over i skolen. Hans fine karakterbøger blev sendt rundt til hele familien, så man kunne se, hvor dygtig han var. Fætteren var også meget musikalsk. Han spillede bl.a. valdhorn og blev hurtigt optaget i fine orkestre. Så hvis fætteren ikke havde været der, tror jeg, at jeg var gået musikvejen, sagde Hanne Bech Hansen. Fætteren hedder for øvrigt Børge Wagner. Hornist, dirigent, kapelmester og Ridder af Dannebrog m.m., og han er nok kendt af de fleste danskere. Karriere-orienteret, nej Så det blev lidt tilfældigt jurastudiet HBH valgte, og som hun påbegyndte i 1958 på Århus Universitet. Den allerførste dag på studiet mødte hun sin mand. Han blev senere uddannet læge, og han døde efter næsten 40 års ægteskab for 4 år siden. Første job var som advokatfuldmægtig i Odense. Her blev hun sener politifuldmægtig efter at have lært en del cowboy-tricks af en farverig chef. Så gik karriere-banen som anklager en tur omkring Frederiksberg, Roskilde, Glostrup og Hvidovre. I Roskilde mødte hun Venstres vitamin-bombe Birthe Rønn Hornbech, som dengang var lige så bramfri og ikke bange for noget som helst som i dag. Hun var et sjovt bekendtskab, og HBH har stadig kontakt med hende. Derefter kom HBH til Gentofte som vicepolitimester og senere til at arbejde for daværende statsadvokat Hertz, og blev udnævnt til vicestatsadvokat, selvom hun egentlig ikke selv var synderlig karriere-orienteret. I 1986 blev hun politimester hos Rigspolitichefen og senere personalechef med 54 politikredse under sig og med ansvar for bl.a. rekruttering og uddannelse. Fra var hun chef for Politiets Efterretnings Tjeneste, PET, hvor hovedbeskæftigelsen især var kontraspionage og terrorbekæmpelse ikke fyldte så meget, som den gør i dag. I denne periode lærte hun godt og grundigt udtrykket Ingen kommentarer og blev betegnet som mere kedelig end frøken klokken i radioen, som dog varierede sine svar mere end HBH. Næste trin blev stillingen som statsadvokat for København, hvor hun bl.a. håndterede opgøret efter 18. maj 1993 og var anklager i sagen mod den 5. mand i Blekingegade-sagen, schweizeren Mark Rudin. James Bond, ja tak I 1995 blev hun den første kvindelige politidirektør i København, da Poul Eefsen gik som 70-årig. Titlen politidirektør beholder hun som den eneste i kongeriget frem til årsskiftet. Cheferne i landets øvrige 53 politikredse benævnes politimestre, men når politikredsene efter årsskiftet sammenlægges til 12 kredse, bliver der yderligere 11 politidirektører. Reformen betyder bl.a., at ledelsen slankes, så der kan sættes omkring 700 flere betjente i gang med opklaring af bankrøverier, narkohandel, tyverier og anden kriminalitet. Københavns Politi, som har ansatte, fusioneres med Frederiksberg og Tårnby og bliver dermed fortsat suverænt landets største politikreds, og HBH kører den nye struktur i stilling. Hanne Bech Hansen er bl.a. præsident for et politiorkester samt et herrekor og damesangkor. Som politidirektør deltager hun i mange officielle opgaver, bl.a. ved officielle besøg af statsoverhoveder, præsidenter, konger og dronninger. Endelig plejer hun at sige ja tak med stor glæde til invitationer, når James Bond-film har premiere. Således var hun også med helt fremme, da den sidste nye Casino Royal blev præsenteret i København for nylig. I sine 11 år på topposten har Hanne Bech Hansen holdt omkring causerier og foredrag, bl.a. også for at få en fornemmelse af, hvad der foregår blandt folk. - Jeg har mange gode medarbejdere omkring mig og et meget spændende job. Man keder sig aldrig, siger Hanne Bech Hansen. Og det gjorde tilhørerne ved seniorklubbens arrangement den dag sandelig heller ikke. December

16 Større håb for nedslidte Lettere at få anerkendt slidgigt i hofterne som arbejdsskade Erhvervssygdomsudvalget har besluttet at optage slidgigt i begge hofteled på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen nu kan anerkende denne sygdom som en erhvervssygdom/arbejdsskade, hvis særlige betingelser er opfyldt, og uden at forelægge sagen for udvalget. F.eks. kan murerarbejdsmænd og landbrugsmedhjælpere få anerkendt, at hårdt arbejde har ødelagt deres hofter, og det kan også blive lettere at få anerkendt bl.a. nedslidning i arme, hænder og skuldre og slidgigt i knæene. For at Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende slidgigt i hofterne som en arbejdsskade, skal følgende betingelser som udgangspunkt være opfyldt: Hoftebelastende løftearbejde i mindst 15 år En samlet daglig løftemængde på mindst 8 tons Heraf skal der have været almindeligt forekommende tunge enkeltløft på mindst 20 kilo, som samlet svarer til mindst 1 ton pr. uge. De øvrige løft skal også være relevant hoftebelastende. Betingelserne gælder for alle sager om denne sygdom, uanset hvornår den er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen dog inden for 20 år. Her er to eksempler på anerkendelse af slidgigt i hofteleddene hos h.h.v. en murerarbejdsmand og en gartnermedhjælper. 1) En 58-årig murerarbejdsmand fik konstateret dobbeltsidig slidgigt. Han havde da arbejdet i cirka 20 år som oppasser for 2-3 murere. Arbejdet indebar daglige løft af stilladser, byggematerialer og sække og spande med mørtel og mursten. Dertil kom delvise løft af trillebøre med tungt materiale. Han løftede mursten på 3 kilo i bundter af 8 stk. samlet vægt 24 kilo. Arbejdet medførte typiske enkeltløft på mellem 15 og 30 kilo og en del løft på omkring 40 kilo. Samlet udgjorde de tunge løft på mindst 20 kilo over to tons om ugen, og den daglige løftemængde var typisk 8-9 tons. 2) En 52-årig kvinde arbejdede som gartnermedhjælp i 20 år i et større industrigartneri. Arbejdet medførte talrige enkeltløft på 5-10 kilo i løbet af arbejdsdagen. Den daglige løftemængde var på omkring 8 tons. Løftene foregik typisk akavet med mange løft ud fra kroppen med vrid og drej i hofteleddene og med mange foroverbøjede løft, der belastede hofteleddene en del. Dertil kom mange daglige løft af kasser til og fra lastbiler. De vejede hver kilo, og den samlede vægt lå på omkring 1½ tons om ugen. Hun fik konstateret slidgigt i begge hofteled i slutningen af arbejdsperioden. - Det er godt og kun yderst rimeligt, at man begynder at udvide mulighederne for at få anerkendt slidgigt i hofterne som arbejdsskade. Men det går stadig alt for langsomt med at få arbejdsskader anerkendt, siger afdelingens socialrådgiver Frank Petersen. Nyt fra Faglig Fælles A-kasse. Udbetalinger på din nem-konto! Fra og med 1. december 2006 går alle udbetalinger fra a-kassen til udbetaling på et medlems nem-konto - en nemkonto er som regel tilknyttet din lønkonto i banken. Har du i stedet for din lønkonto valgt at få f. eks overskydende skat sat ind på en pensionsopsparing, vil dine fremtidige udbetalinger fra a-kassen altså blive sat ind på din pensionsopsparingskonto. For at få ændret dette skal man henvende sig i sin bank og få lavet sin nem-konto om. December

17 Nye regler om skilsmissedeling Fra den 1. januar 2007 åbnes for deling af arbejdsmarkedspensionen ved separation og skilsmisse. Pensionsordninger i Industriens Pension skal som altovervejende hovedregel ikke deles ved separation og skilsmisse. Deling kan dog komme på tale i helt særlige tilfælde, hvis ægteskabet har varet mere end ca. 15 år, og der er store forskelle på ægtefællernes pensionsopsparing. Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle har sparet mindre op til pension, end hvad man må betragte som rimeligt. Deling skal dog kun ske, hvis den manglende pensionsopsparing overstiger en vis bagatelgrænse, der svarer til op til 2 års pensionsindbetalinger for en fuldtidsarbejdende. Det kan fx skyldes, at den ene ægtefælle har været hjemmearbejdende, på deltid, eller pga. børnepasning/orlov. Eksempel på deling af pension ved skilsmisse Jan og Connie er gift. De arbejder samme sted og tjener begge kr. årligt. Via deres arbejdsgiver indbetales 10,8 % i pensionsbidrag til Industriens Pension. Connie og Jan får et barn. Og i hele barnets første år går Connie hjemme. I den periode er der ingen indbetalinger til Industriens Pension for Connie. Herefter fortsætter Connie på samme arbejdsplads. Men på deltid (60 % af normal tid) de næste 5 år, hvorefter hun igen starter på fuld tid. Jan arbejder i hele perioden fuld tid. Umiddelbart efter Connie er startet på fuld tid, vælger Connie og Jan at blive skilt. I de sidste 6 år har Jan indbetalt: 6 år x kr. x 10,8 % = 181,440 kr. I de sidste 6 år har Connie indbetalt: 5 år x kr. x 60 % x 10,8 % = kr. Forskel i indbetalinger til pensionsordningen: = kr. Forskellen i indbetalingerne og dermed i pensionsopsparingen er kr. Det er den forskel, der skal kompenseres for. Dvs. at Connie skal kompenseres for halvdelen, altså kr. Kompensationen Connie skal have kompensationen på en af følgende måder: 1. Kontant, 2. Ved skævdeling via andre midler, 3. Ved en afdragsordning, 4. Ved deling af Jans kapitalpension, 5. Ved deling af Jans ratepension 1, 6. Ved afdrag over en kort årrække (op til 5 år) når Jans løbende alderspension 2 kommer til udbetaling. Rækkefølgen er i prioriteret orden. Det vil sige, at først forsøges forskellen afregnet kontant. Kan det ikke lade sig gøre, forsøges en skævdeling via andre midler, så en afdragsordning, dernæst deling af kapitalpension osv. Punkt 6 (altså arbejdsmarkedspensionen) er således allersidste udvej. Kompensationen forrentes Skal kompensationen ske efter punkt 6, vil beløbet på de kr. blive forrentet fra tidspunktet for skilsmissen og frem til tidspunktet for pensionen. Forrentningen vil blive regnet efter den offentlige satsreguleringsprocent, der kan ændres år for år. Forudsætninger Ovenstående forudsætter, der er tale om fælleseje. Laves der særeje, kan man undgå deling. Eksemplet tager for overskuelighedens skyld udgangspunkt i indbetalinger til pensionsordningen. Skal det være helt korrekt, er det værdien af pensionsopsparingen, som skal indgå i beregningen. Yderligere information Du kan læse mere om loven på Folketingetrs hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte Industriens Pension på telefon På Familiestyrelsens hjemmeside finder du temasider om ægtefællers pensionsrettigheder ved skilsmisse. Læs nogle af de spørgsmål, vi oftest møder i forbindelse med den nye lovgivning om ægtefællers pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse. 1)Ratepension Ratepension udbetales årligt i 10 år. Hvis du dør i den 10-årige periode, fortsætter udbetalingerne til dine pårørende. 2)Alderspension Alderspension udbetales årligt, fra du går på pension og resten af dit liv. December

18 Giv din pension et eftersyn Din pensionsordning er fleksibel og indeholder mange valgmuligheder. Derfor bør du af og til tjekke, om ordningen stadig passer til dine behov. I nogle situationer er det ekstra vigtigt at tjekke ordningen. Det gælder f.eks. hvis du bliver gift, får børn, skal skilles eller køber bolig. De fleste biler får et serviceeftersyn med passende mellemrum. Sådan bør det også være med pensionsordningen og du kan selv klare det hele via internettet. Hurtigt overblik På PensionDanmarks hjemmeside kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvordan du er sikret. Ved at gå ind på Din Egen Pension kan du tjekke: Hvor stor din opsparing er Hvor meget din arbejdsgiver har indbetalt måned for måned Hvor meget du får udbetalt, hvis du bliver førtidspensionist på grund af sygdom eller ulykke Hvor meget du får udbetalt, hvis du får konstateret en kritisk sygdom Hvad dine efterladte får udbetalt, hvis du dør Det er også her, du kan give din pensionsordning et serviceeftersyn ved at vælge Dit Personlige Pensionseftersyn. Tilpas din pension Dit Personlige Pensionseftersyn giver dig forskellige valgmuligheder. Det betyder, at du kan tilpasse din pension, så den svarer bedst muligt til de behov, som du og din familie har. Du kan bl.a. bestemme, hvem der skal have pengene ved dødsfald. Det er en god idé, hvis du f.eks. har en papirløs samlever, som ellers ikke vil få udbetalt noget fra din pensionsordning. De fleste medlemmer af PensionDanmark kan desuden vælge, om de vil forhøje eller nedsætte det engangsbeløb, som deres efterladte skal have udbetalt ved dødsfald. Ønsker du selv at have indflydelse på, hvordan din opsparing investeres, kan du vælge Frit Puljevalg. Her kan du vælge mellem forskellige typer aktier og obligationer. Hvis du vil have et bedre overblik og spare omkostninger, kan du samle andre pensionsopsparinger i PensionDanmark. Det gælder ordninger som ATP, LD og SP, ligesom du kan flytte pensionsopsparinger fra tidligere job. Sådan gør du Gå ind på Adgangen til dine personlige oplysninger er sikret. Du skal derfor logge på med en kode. Du kan vælge mellem tre muligheder: Dit CPR-nummer og adgangskoden på pensionskortet fra den seneste pensionsoversigt Koden fra din netbank (net-id) Digital Signatur (fra TDC) Når du er logget på Din Egen Pension, finder du de aktuelle oplysninger om pensionsordningen. Herefter følger du anvisningerne. Til sidst går du ind på Dit Personlige Pensionseftersyn og vælger, hvordan din pensionsordning skal være fremover. December

19 3F kræver ordnede forhold men den multinationale pakkedistributør DPD nægter at indgå overenskomst med 3F Af Palle Aarøe 3 F har varslet konflikt mod den multinationale pakkedistributør Direct Parcel Distribution, DPD, fordi der sker underbetaling af lagerarbejdere og chauffører i forhold til overenskomstens satser. Desuden mangler både pension og betaling for overarbejde, og arbejdstiden er oven i købet uklar, vurderer 3F s Transportgruppe, som har beregnet, at DPDs timegrundløn på 98,25 ligger mellem 4,45 og 7,95 kr. laverer i forhold til ATL, forudsat man ikke er syg. Endelig er tillægget for arbejde mellem og blot på 26,40 kr. i timen. Der er heller ingen ordning med feriefridagskonto på 6,75 pct. svarende ifgl. 3F s beregninger til en værdi af mellem 7,74 og 7,98 kr. pr. time. Oveni det hele skal lægges et elendigt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Derfor har 3F gennem længere tid arbejdet på at få tegnet overenskomst med den Kolding-baserede virksomhed, som også har depoter i, Odense, Herning, Hinnerup og Aalborg. Men DPD nægter at tegne overenskomst. I et brev dateret som svar på 3F s anmodning om en forhandling med henblik på at indgå overenskomst - skriver firmaet til 3F: DPD Parcel Holding A/S har ikke ansatte. Koncernen er af den opfattelse, at de ansættelsesmæssige vilkår er ganske tilfredsstillende, og at vilkårene for medarbejderne er fuldt på højde med markedsniveau. Vi er derfor ikke interesseret i at indgå kollektive overenskomster. Ethvert forsøg på organisering af ansatte samt overenskomstdækning skal åbenbart slås ned med hård hånd, og flere folk, som stilfærdigt har forsøgt, er efter det oplyste ved flere tilfælde blevet luset ud. Bl.a. har også 3F forgæves forsøgt at få gang i lokale forhandlinger om indgåelse af overenskomst. Grædende medarbejdere Ifølge en artikel i dagbladet Børsen den 16. november 2005 var DPD dengang præget af medarbejderflugt, fyringer og tab af kunder. Ifgl. samme artikel berettede en række fratrådte medarbejdere dengang om ubeskrivelige arbejdsforhold med grædende medarbejdere i arbejdstiden, om arbejdsdage på mellem 12 og 14 timer og sygemeldinger på grund af stress og mangel på ledelse. Desuden berettede kunder om banale vanskeligheder med at komme i kontakt med virksomheden. En administrerende direktør blev bortvist i begyndelsen af Han ønskede bl.a. ordnede forhold for de timelønnede og var meget stødt over, at et 100 pct. statsligt ejet selskab forbryder sig mod den nordiske aftalemodel og ordentlige løn og arbejdsvilkår for de ansatte. DPD Denmark A/S var dengang ifgl. dagbladet Børsen den ejet via to holdingselskaber af Posten AB i Stockholm. I dag ejer franske GeoPost 83,32 % af moderselskabet DPD GmbH, og GeoPost er et datterselskab til den franske La Poste. Ifgl. samme avis ekspederede DPD i Danmark i 2005 hele 16 mio. pakker som busines-to-business leverancer. DPD havde i 2005 omkring 160 medarbejdere i Danmark plus et antal selvkørende og ikke-selvkørende vognmænd, der kører som underleverandører på faste kontrakter overskuddet blev trods de kaotiske medarbejderforhold 13,8 mio. kr. mod 3,6 mio. året før DPD-koncernen har forretningskunder gennem et netværk af franchisetagere i 35 lande. Netværket består af 500 godsterminaler og omkring biler og mere end medarbejdere. 3F har som nævnt varslet konflikt mod alle DPD s danske afdelinger for at få ordnede forhold for lagerarbejdere og chauffører. DPD har klaget over konfliktvarslet og er gået til Arbejdsretten. I skrivende stund afventer 3F Arbejdsrettens afgørelse, som afsiges/blev afsagt den 7. december kl Såfremt der muligvis bliver konflikt, kan interesserede melde sig i afdelingen. DPD s depot i er også omfattet af 3F s konfliktvarsel. December

20 Nyt fra A-kassen Store ændringer Fra 1. januar 2007 sker der store ændringer på arbejdsmarkeds-området. Af Annette Børjesen Darré AF, som jo er et statsligt system, er blevet lagt sammen med kommunerne, og der er blevet oprettet jobcentre i hver enkelt kommune. Det betyder, at hvis man er ledig eller bliver ledig efter 1. januar 2007, skal man i princippet henvende sig i jobcentret i sin kommune for at blive meldt ledig.man kan dog stadig henvende sig i afdelingen for at melde sig ledig. Har man selv en internetforbindelse derhjemme, kan man også gå ind på og tilmelde sig som ledig. Man skal så bare huske at printe: bekræftelse på tilmelding et måneds dagpengekort en ledighedserklæring og en eventuel fraværserklæring Velfærdsforliget Jeg vil orientere lidt om Velfærdsaftalen, som regeringen den 20. juni 2006 indgik med Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti. Først vil jeg slå fast, at det i skrivende stund er en aftale, der ikke er vedtaget endnu men er blevet fremlagt for Folketinget som et lovforslag den 3. november Aftalen er meget omfattende og er i fuldtekst på 91 sider. Det forventes, at lovforslaget bliver vedtaget. Men for at give et hurtigt overblik over velfærdsforligets betydning for arbejdsmarkedet, vil jeg kort nævne 4 ændringer: Efterløn Ældre ledige mellem 55 og 59 år Styrket jobformidling, skærpet rådighed og sanktioner Aktivering A-kassernes nye opgaver Styrket jobformidling/skærpet rådighed/sanktioner Jeg skriver nye opgaver i gåseøjne, fordi det er opgaver, vi i det daglige allerede beskæftiger os med. Nu bliver indsatsen bare mere målrettet. Fra 1. januar 2007 skal: Alle CV-samtaler holdes af a-kassen. Rådighedssamtaler hver 3. måned i a-kassen, også kaldet jobsamtale. Jobsamtalen erstatter andre samtaletyper bortset fra CV-samtalen. Sanktioner ved udeblivelser fra jobsamtalen 1. gang: så længe 2. gang: to ugers karantæne 3. gang: arbejdskrav. A-kassens rolle som jobformidler styrkes A-kassen får adgang til AF s job-ordrer. Ny model for ordinær formidling. Efter to forgæves formidlinger og tre måneders fortsat ledighed skal AF give et aktiveringstilbud. Pas på! Sanktioner i forbindelse med inaktivt C.V. Alle ledige skal hver uge ind på og bekræfte deres rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis de ikke gør det, sker der følgende: Ved manglende bekræftelse skal a-kassen første og anden gang skriftligt anmode medlemmet om at gentilmelde sig inden en uge. Tredje gang bortfalder retten til ydelser uden et nyt varsel. Dagpengeretten generhverves, når medlemmet på ny har bekræftet sin tilmelding. Aktivering Første aktiveringstilbud til årige medlemmer senest efter ni måneders ledighed (nu 12 måneder) og derefter nyt tilbud senest efter 26 ugers offentlig forsørgelse. Forslaget fases gradvist ind. Ledige, der opnår ni måneders ledighed efter 1. august 2007, omfattes af den fremrykkede ret og pligt til aktivering. Efter to år vurderes det, om der fortsat er behov for en fremrykket aktiveringsindsats på baggrund af en evaluering, konjunktursituationen og ledighedsniveauet. Efter 2½ års ledighed ret og pligt til aktivering resten af dagpengeperioden. Forslaget fases gradvist ind. Ledige, der efter 1. oktober 2007 når op over 2½ års dagpengeanciennitet, omfattes af kravet om fuldtidsaktivering. Ældre ledige mellem 55 og 59 år Fra 1. januar 2007 sker der også ændringer på dette område. Retten til forlængede dagpenge ophæves.retten December

21 bevares dog for de personer, der 31. december 2006 er fyldt 54 år. I dag kan personer over 55 år ikke opbruge deres dagpengeret, hvis de har udsigt til at kunne gå på efterløn som 60-årige. Det kaldes også den forlængede dagpengeret, jf. 55, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Fremover skal dagpengeretten være ens for alle, dvs. maksimalt 4 år. Afskaffelse af forlænget dagpengeret betyder ikke, at man mister retten til senere at gå på efterløn. Efterlønsretten opretholdes, hvis den enkelte fortsætter med at betale efterlønsbidrag og være medlem af en a-kasse. Hvad er forlænget dagpengeret? Seniorjob Er du født efter 1952 og dermed 53 år eller yngre, vil der ikke længere være adgang til forlængede dagpenge. I stedet kan du søge et seniorjob i din kommune, hvis du opbruger din dagpengeret. Seniorjobbet oprettes med løntilskud og løber frem til efterlønsalderen. Seniorjob giver ikke adgang til at genoptjene dagpengeretten. Fra 2008 får du også mulighed for at søge ansættelse i en privat virksomhed med et forhøjet løntilskud, hvis du er over 55 år og har modtaget ydelser i enten dagpengesystemet eller kontanthjælpssystemet i over 12 måneder. Løntilskuddet kan fås i op til 6 måneder, og ordningen løber samlet set over 5 år. Aktiveringsfritagelse Mulighed for aktiveringsfritagelse for de årige afskaffes. Sanktioner Hvis ledige mellem 25 og 29 år vælger et løntilskudsjob i stedet for uddannelse, men efterfølgende afslår eller holder op med løntilskudsjobbet uden gyldig grund, mister de typisk retten til dagpenge i tre uger. Hvis ledige mellem 25 og 29 år har valgt løntilskudsjob, men efterfølgende fravælger det eller holder op, efter de er begyndt i jobbet, og i stedet vælger at gå i gang med en uddannelse, får de ingen sanktion. Hvis ledige mellem 25 og 29 år efter fravalg eller ophør i løntilskudsjobbet ikke begynder på en uddannelse, mister de retten til dagpenge, indtil de har arbejdet i mere end 300 timer inden for 10 uger. Det gælder dog ikke, hvis de har en gyldig grund til ikke at påbegynde uddannelsen. Hvis ledige ikke har valgt et løntilskudsjob, men har valgt at gå i gang med en uddannelse og så fortryder, får de ingen sanktion. Efterløn Efterlønsalderen bliver hævet med et ½ år i 2019,2020,2021 og Herefter er efterlønsalderen 62 år. Forhøjelsen sker på følgende måde: For personer, der er født 31. december 1958 eller tidligere, er efterlønsalderen 60 år. For personer, der er født 1. januar juni 1959, er efterlønsalderen 60 ½ år. For personer, der er født 1. juli december 1959, er efterlønsalderen 61 år. For personer, der er født 1. januar juni 1960, er efterlønsalderen 61½ år. For personer, der er født 1. juli december 1960, er efterlønsalderen 62 år. Nyt fra A-kassen Dagpengeret som 60 årig Dagpengeperioden for de over 60-årige forøges fra 2½ år til fire år, altså samme ret som alle andre der modtager dagpenge. Unge mellem 25 og 29 år Hvad sker der for unge ledige mellem 25 og 29 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse? Rettigheder/tilbud Ledige mellem 25 og 29 år får et tilbud om et løntilskudsjob i den offentlige sektor, når de har været ledige i seks måneder. Tilbuddet varer seks måneder. De kan i stedet vælge at gå i gang med en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. De får otte uger til at finde en uddannelse. Hvis den unge starter i løntilskudsjobbet og fortryder, fordi han eller hun alligevel hellere vil starte i en uddannelse, får han eller hun otte uger til at finde en uddannelse. Pligter Ledige mellem 25 og 29 år har pligt til at tage imod tilbud om aktivering, hvis de ikke får job eller vælger at gå i gang med uddannelse. Folkepensionsalderen Folkepensionsalderen hæves med ½ år i 2024, 2025, 2026 og 2027 og er 67 år pr. 1. januar Forhøjelsen sker på følgende måde: For personer, der er født 31. december 1958 eller tidligere, er folkepensionsalderen 65 år. For personer, der er født 1. januar juni 1959, er folkepensionsalderen 65 ½ år. For personer, der er født 1. juli december 1959, er folkepensionsalderen 66 år. For personer, der er født 1. januar juni 1960, er folkepensionsalderen 66½ år. For personer, der er født 1. juli december 1960, er folkepensionsalderen 67 år. Aldersgrænser efter år 2025, hvordan bliver det? Hvis forslaget bliver vedtaget, træder det i kraft 1. juli Efter 2025 reguleres efterløns- og pensionsalderen i takt med restlevetiden. For personer, der er født 1. januar 1963 eller senere, kan efterlønsalderen blive højere end 62 år, hvis restlevetiden for 60-årige stiger yderligere fra December

22 Nyt fra A-kassen i dag. Hvis restlevetiden for 60- årige ikke stiger, fastholdes efterlønsalderen på 62 år. For personer, der er født 1. januar 1963 eller senere, kan folkepensionsalderen blive højere end 67 år, hvis restlevetiden for 60-årige stiger yderligere fra i dag. Hvis restlevetiden for 60- årige ikke stiger, fastholdes folkepensionsalderen på 67 år. A-kasse medlemsskab og betaling af efterlønsbidrag Hvis forslaget bliver vedtaget, træder det i kraft 1. januar For at få ret til efterløn skal man have 30 års a-kassemedlemskab og betaling af efterlønsbidrag. Indbetaling skal starte senest, når man fylder 30 år år 31. december 2006: Bidrag i 30 år. Påbegyndes senest ved det 32. år år 31. december 2006: Bidrag uafbrudt fra 1. januar 2008 og frem til efterlønsalderen - maks. 30 år. Personer, der FØR 2008 har indbetalt bidrag inden det 35. år får ret til et antal bidragsfrie perioder. Samlet bidragsbetaling svarer til det, der gælder for medlemmer, der først er begyndt at betale bidrag fra det 35. år. Satser 2007 Dagpenge - efterløn - orlov Gældende fra mandag den 1. januar 2007 DAGPENGE Fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 683 pr. år kr Deltidsforsikrede pr. dag brutto kr. 455 pr. år kr Mindstesats pr. dag brutto kr. 560 pr. år kr Dimittend, fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 560 pr. år kr Dimittend, deltidsforsikrede.pr. dag brutto kr. 373 pr. år kr AKTIVERINGSYDELSE Under 25 år FØR aktivering Fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 683 pr. år kr. 177,580 Deltidsforsikrede pr. dag brutto kr. 455 pr. år kr Under 25 ÅR MED uddannelse i aktivering (82% af dagpengesatsen) Ungesats, fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 560 pr. år kr Ungesats, deltidsforsikrede pr. dag brutto kr. 373 pr. år kr Under 25 ÅR UDEN uddannelse i aktivering (50% af dagpengesatsen) Fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 342 pr. år kr Deltidsforsikrede pr. dag brutto kr. 228 pr. år kr Fyldt 48 år 31. december 2006: Bevarer de nuværende regler. Fortrydelsesret Det bliver fremover muligt at fortryde, så personer der i første omgang har valgt efterlønnen fra, får mulighed for senere at tilmelde sig efterlønsordningen. Tilmeldingens skal dog senest ske 15 år før efterlønsalderen. For at kunne bruge fortrydelsesretten, skal personer, der ikke er fyldt 34 år inden udgangen af 2006, opfylde et krav om uafbrudt a-kassemedlemskab senest fra det fyldte 24. år. For personer, der er 34 år eller derover senest 31. december 2006, er kravet uafbrudt a-kassemedlemskab fra 1. januar Hvis man bruger fortrydelsesretten til at opnå ret til efterløn, kræver det, at man har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år før efterlønsalderen. Efterlønnen nedsættes med 2 procent af maks. sats pr. år uden bidrag. Der kan ikke efterbetales manglende bidrag. ORLOV TIL BØRNEPASNING 60% af dagpengesatsen...pr. dag brutto kr. 410 pr. år kr EFTERLØN (60 år efter ) Fuldtidsforsikrede 91%....pr. dag brutto kr. 622 pr. år kr Deltidsforsikrede 91%....pr. dag brutto kr. 414 pr. år kr EFTERLØN-MED OPFYLDELSE AF 2 ÅRS REGLEN Fuldtidsforsikrede 100%....pr. dag brutto kr. 683 pr. år kr Deltidsforsikrede 100%...pr. dag brutto kr. 455 pr. år kr EFTERLØN- OVERGÅET FRA OVERGANGSYDELSE (82%) Fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 560 pr. år kr Deltidsforsikrede pr. dag.brutto kr. 373 pr. år kr BELØBSGRÆNSER VED SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED OG EKSTRAORDINÆRE INDBETALINGER TIL PENSIONSORDNINGER Beløbsgrænse vedr. selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden kr Beløbsgrænse ved ekstraordinær indbetaling af pensionsordninger ved fleksibel efterløn kr December

23 Med virkning fra 1. januar 2007 er bundfradragene som følger: Årstal for udstedelse af efterlønsbevis Oprindelig 1999-værdi af bundfradrag År 2007 værdi af bundfradrag kr kr kr kr. Ved udstedelse af efterlønsbevis i år 2007 er bundfradraget på kr Skattefri præmie i år 2007 For medlemmer der opfylder betingelserne for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede (skal have haft efterlønsbevis i 2 år samt 3120 arbejdstimer): 1 præmieportion kr præmieportioner kr Omregningssats gældende fra mandag den 1. januar ,96 kr./pr. time Arbejdsgivergodtgørelse (G-DAG) 1 G dag kr. 683 ½ G dag kr. 342 For at kunne opnå den maksimale dagpengesats, skal lønnen indenfor de sidste 13 uger/3 måneder have været kr pr. måned, det vil sige 111,50 kr. i timen. Nyt fra A-kassen Oversigt: månedlige udbetalinger af ydelser i år 2007 fra Faglig Fælles Arbejdsløshedskasse (gammel efterløn/ny efterløn - orlov - aktiveringsydelse & dagpenge) klip ud og gem Ydelsesperiode Periode slut Disposition dagpenge m.v. Uge 51, 52, 01, 02, 03 Søndag den 21. januar Torsdag 25. Januar Uge 04, 05, 06, 07 Søndag den 18.februar Torsdag 22. Februar Uge 08, 09,10, 11 Søndag den 18. marts Torsdag 22. Marts Uge 12,13,14, 15,16 Søndag den 22. april Torsdag 26. April Uge 17, 18, 19, 20 Søndag den 20. maj Torsdag 24. Maj Uge 21,22, 23, 24 Søndag den 17. juni Torsdag 21. Juni Uge 25,26, 27, 28, 29 Søndag den 22. juli Torsdag 26. Juli Uge 30, 31, 32, 33 Søndag den 19. august Torsdag 23. August Uge 34,35, 36, 37,38 Søndag den 23. september Torsdag 27. September Uge 39, 40, 41, 42 Søndag den 21.oktober Torsdag 25. Oktober Uge 43,44, 45, 46 Søndag den 18. november Torsdag 22. November Uge 47,48, 49, 50, Søndag den 16. december Torsdag 20. December O.B.S. O.B.S. O.B.S. O.B.S. O.B.S. Ydelseskortet skal være afleveret mandag morgen inden kl ellers vil udbetalingen blive forsinket. Er du først ledig efter , skal du aflevere kopi af dit skattekort for 2007 til a-kassen hurtigst muligt. December

24 Opslagstavlen Flemming på efterløn Med udgangen af december i år går servicemedarbejder Flemming Westermann på efterløn. Flemming fylder 62 år 2. juledag, og han har været i afdelingen i 9 år. Han er udlært klejnsmed og har efterfølgende arbejdet 31 år som skraldemand, heraf de 20 her i kommunen. Flemming har også været sergent i 2 år ved ingeniørtropperne i Farum, og han har ikke gået ledig en eneste time i hele sit arbejdsliv, siden han kom i lære som klejnsmed. Nu glæder den populære servicemedarbejder sig til at nyde sit otium, som bl.a. skal omfatte det frie liv med campingvogn og lystfiskeri. Overskud af ufaglærte Aksel behørigt fejret Mange mødte op i afdelingen, da faglig sekretær Aksel Jensen holdt reception i anledning af sin 60 års fødselsdag. Den populære mand med de røde seler og veludviklede diplomatiske evner fik mange varme lykønskninger fra sit store kontaktnet, og Aksel er nu mere velbegavet end nogensinde tidligere i sin faglige karriere efter den vellykkede fødselsdagsreception. I 2015 vil arbejdsmarkedet være i så stor ubalance, som betyder, at hele ufaglærte vil være i overskud, hvis udviklingen blot får lov at køre af sted med bind for øjnene. Denne advarsel fremsatte direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AER på 3F konferencen Brug for alle, der blev holdt i sidste måned. Løsningen på problemet vil før som nu - være uddannelse og efteruddannelse. Derudover skal gøres en ekstra indsats for den femtedel af de unge, som aldrig får en erhvervsuddannelse. Man skal frem til det punkt, hvor kun 5 pct. af de unge ikke får en kompetencegivende uddannelse, og der skal udvikles seniorpolitikker, så flere kan blive længere på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne må indrette sig sådan, at færre vælger efterlønnen, mener AER-direktøren, som også foreslår, at de stærke ufaglærte rykker op og skaber plads til de svage, den såkaldte marginaliserede arbejdskraft. AER har også fremskrevet 3F s beskæftigelse og vurderer, at denne over de næste omkring 10 år vil falde med , bl.a. fordi de gamle industrier vil gå tilbage, mens beskæftigelsen vil stige inden for især serviceerhvervene. Lommebogen for 2007 er kommet Er du medlem af fagforeningen, kan du hente en i afdelingens Midtpunkt. Efterløns- og seniorklubberne Program for 1. kvartal 2007 JANUAR 3. januar kl : Nytårsfest, Pile Allé, pris 50 kr. Tilmelding til Jytte eller Ib Senest 1. januar 2007 mellem 17 og januar kl : Banko, Pile Allé Husk at betale kontingent inden 31. januar FEBRUAR 7. februar kl : Sangdag m/jeanette Ulrikkeholm, Pile Allé 21. februar kl : Fastelavnsfest, Pile Allé Tilmelding til Jytte eller Ib senest den 19. februar MARTS 7. marts kl : Aloe Vera -demonstration, Pile Allé 15. marts kl : Dilettant i Reerslev Forsamlingshus Husk tilmelding 21. marts kl : Banko, Pile Allé Hedehusene Januar 11. januar kl : Banko m/spisning. Brunkål med flæsk og medisterpølse. 40,- kr. Husk: tilmelding til mad senest mandag d. 8 jan til Knud D., Jens eller Alf. 18. januar kl : Klubdag m/kortspil, dart, petanque, hygge osv. Husk: sidste frist for tilmelding til spisning 25 jan. 25. januar kl.14.00: Banko med spisning. Forloren hare stegt som vildt 40,- kr. Februar 1. februar kl : Dansk film. 1 del af :Livsens ondskab. Husk: sidste frist for tilmelding til spisning 8 feb. 8. februar kl 14.00: Banko med spisning: Koteletter m/ris æbler og løg 40,- kr. 15. februar kl 14.00: Dansk film: 2 del af : Livsens ondskab. Husk: sidste frist for tilmelding til Fastelavnsfest. 22. februar kl : LUKKET 23. februar kl Fastelavnsfest med tøndeslagning. Der serveres Gule ærter med flæsk,grisehaler og medister. Lune pandekager med syltetøj. 1 flaske snaps til 12 pers. samt 1øl eller vand pr. næse. Pris for hele baduljen 100,00 kr. Marts 1. marts kl : Førstehjælpskursus med Vagn og Pia. Vi håber I møder op, da det er vigtigt for os ældre at kunne yde førstehjælp. Husk sidste frist for tilmelding til spisning 8. marts. 8. marts kl : Banko med spisning. Gammeldags oksesteg - 40,00 kr. Husk sidste frist for tilmelding til dilettant 15. marts 15. marts kl.19.00: Dilettant i Reerslev ( Skt. Peter bevilliger orlov).efter forestillingen kaffe og lagkage. Afgang med bus fra Pile Allé kl. 18,20 og fra Hedehusene st. kl.18,40. Giv besked ved tilmelding om du/i vil med bus og hvor fra. Pris i alt 50,00kr. 22. marts kl.14.00: Klubdag med forskellige aktiviteter Husk sidste frist for spisning d.29 marts 29. marts kl.14.00: Banko med spisning. Krebinetter med ærter, gulerødder og kartofler kr December

25 Succes med ny service Afdelingens fire faglige medarbejdere har stor succes med at tage kontakt til nyindmeldte medlemmer for at byde dem velkommen i fagforeningen. Næstformand Jan Petersen er ankermand i den nye service, som de nye medlemmer er meget glade for og har modtaget positivt. - Når man tidligere meldte sig ind i en fagforening, hørte man efterfølgende aldrig en pind fra fagforeningen. Det har vi nu ændret på ved at kontakte nye medlemmer telefonisk for at høre, om de har specielle ønsker eller forventninger til et medlemskab. Vi fortæller også lidt om de mange muligheder et medlemskab giver, f.eks. på forsikringsområdet, og Næstformand Jan Petersen og alle er glade for at blive kontaktet og få en sludder, siger Jan Petersen. de tre øvrige faglige medarbejdere kontakter nye medlemmer kort tid efter indmeldelsen omkring tre måneder siden. De Den nye service gik i luften for og den service modtages faglige medarbejdere afsætter en meget positivt. dag om måneden til formålet, og siden start er nye medlemmer blevet kontaktet hver gang. Jubilæum 3F Høje-Taastrup holder en mindre sammenkomst for de af vore medlemmer, som har været uafbrudt medlem af fagforeningen i henholdsvis 25 og 40 år i For medlemmer inden for bygge og anlæg gælder alene uafbrudt medlemskab af 3F blot skal du på din jubilæumsdag have været medlem af 3F Høje-Taastrup. Sammenkomsten afholdes: Torsdag den 15. marts 2007 kl. 16:30-18:00 25 års jubilæum 3F Høje-Taastrup, kælderen Jubilaren vil modtage en personlig invitation i løbet af uge 7. Spørg efter Marina, hvis du mener at have haft jubilæum af 3F Høje-Taastrup, KAD eller 3F (kun bygge- og anlægsfolk) i 2006, og ikke har fået en personlig invitation i løbet af uge 7. Ole Schneider formand Den 1. januar 2007 kan sagsbehandler i a-kassen, Grethe Thomsen fejre 25 års jubilæum som ansat i afdelingen. Grethe Thomsen er kendt som en meget kompetent medarbejder, der er meget vellidt og afholdt af både kolleger og medlemmer. Uligheden øges Markant vælgerflertal mener, at regeringen i de seneste fem år har medvirket til at øge uligheden i Danmark. Det står i skærende kontrast til regeringens egne udsagn, skriver Ugebrevet A4 Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk Mens statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) igennem fem år har forsøgt at tale enhver snak om ulighed i det danske samfund ned, ser det ud til, at danskerne opfatter problemet helt modsat. Ifølge en ny undersøgelse gennemført af Epinion for Ugebrevet A4, mener et klart flertal af vælgerne nemlig, at uligheden ikke bare er steget under regeringen, men også, at det er regeringens egen skyld. Og uanset om vælgernes opfattelse af uligheden har bund i virkeligheden eller ej, kan deres dom give regeringen grimme problemer, mener flere eksperter. Ifølge undersøgelsen, der er gennemført blandt danskere i dagene op til regeringens fem års fødselsdag, mener næsten 6 ud af 10, at uligheden er steget i regeringens levetid, mens kun ni procent mener, at uligheden er blevet mindre. Samtidig giver 56 procent udtryk for, at det er regeringens politik, der har medvirket til at skabe større eller meget større ulighed i det danske samfund. Strømpil for vælgernes opfattelse Professor Jørgen Goul Andersen fra statskundskab på Aalborg Universitet mener, at resultaterne af undersøgelsen passer meget godt ind i en tendens, hvor vælgerne tænker anderledes end regeringen, som i øjeblikket også ses i mange andre undersøgelser. Alligevel mener han, at de klare tal er meget iøjnefaldende og vurderer, at undersøgelsen derfor først og fremmest skal ses som en strømpil for vælgernes opfattelse.»selv om resultatet skal tages med et gran salt, er jeg lidt overrasket over, hvor stærke tendenserne i svarene er. Der er ingen tvivl om, at det ligger i den ubehagelige ende for regeringen, og det kan godt blive en lidt ubehagelig diskussion for regeringen,«siger han. Den holdning deler politisk ekspert og kommentator, Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup. Han vurderer problemet som særdeles alvorligt og gør opmærksom på, at det i den forbindelse er fuldstændig ligegyldigt, om uligheden reelt er steget meget eller lidt. Det afgørende er, at vælgernes opfattelse er i direkte modstrid med det billede, som regeringen ønsker at tegne.»det er ubetinget et problem for regeringen, at vælgerne har en opfattelse af, at uligheden er stigende. Man behøver bare at se, med hvilken kraft Anders Fogh Rasmussen slog socialmini-sterens positive udtalelser om ulighed ned. Det gjorde han, fordi han er klar over, at det er usundt for regeringen, hvis opfattelsen af en stigende ulighed breder sig,«siger Henrik Qvortrup. December

26 Nye tillidsrepræsentanter Afgåede tillidsrepræsentanter er anført i parentes. Erland Larsen (John Dølkjær) Danske Fragtmænd Sj. A/S Jens Moltesen Hansen Ishøj Kommune (Hans-Erik Hansen) Erdal Kartal Johnny Aa. Knudsen Per Krohn Steen Hansen Taastrup Realskole Soco System Arla Foods Amba. Arla Foods Amba. Bent Larsen (John Hansen) Børge Brendstrup (Mogens Jakobsen) Flemming Ø. Larsen (Vilfred Post) Alba A/S Spæncom A/S Høje-Taastrup Kommune Nye sikkerhedsrepræsentanter Afgåede sikkerhedsrepræsentanter er anført i parentes. Thomas Jessen Forbruger-Kontakt Distribution Afgåede tillidsrepræsentanter/ sikkerhedsrepræsentanter: Hans-Jørgen Hillerup Jan H. Jensen Bjørn Ebenau Peer Neckelmann Jens Andersen Henning Nielsen Albertslund Kommune Spæncom A/S DDH Leif Rasmussen Ishøj Kommune Rockwool A/S Rockwool A/S Ulrik Madsen Fredensborg Fragt Birgit Vandtved Rockwool A/S Torben Jensen Brian Nielsen Sara Kock (Monica Endahl) Stabilo Montage ApS Top Transport Albertslund Ridecenter Genvalg af sikkerhedsrepræsentanter/tillidsrepræsentanter Martin Oxbøll Hededanmark A/S Bettina G. Christensen Inexa A/S Thomas Pedersen Albertslund Kloakservice ApS Allan Pedersen Anders Madsen Rockwool A/S ForbrugerKontakt Distribution Afdelingen takker hermed afgåede tillidsrepræsentanter/sikkerhedsrepræsentanter for deres indsats og samarbejde i den valgte periode. Med venlig hilsen Ole Schneider formand 23. november 2006 Kolde kontanter, tak! Højere løn er suverænt LO-medlemmernes højeste prioritet ved de kommende overenskomstforhandlinger i den private sektor, viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har fået foretaget. Af Søren Kudahl Drop de bløde pakker. Vi vil have klejner, moneter, skejser, mammon, grunker, gysser, stakater. Lønmodtagernes melding inden de kommende overenskomstforhandlinger i den private sektor kan ikke misforstås: Højere løn står øverst på dagsordenen. Det viser en spritny undersøgelse af lønmodtagernes prioriteringer, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A privatansatte medlemmer af LOforbund er blevet stillet en række spørgsmål om deres forventninger til de kommende forhandlinger om overenskomst. 40 procent udpeger højere løn som deres første prioritet, og dermed har lønnen et gevaldigt forspring i forhold til de næste ønsker på hitlisten. Højere pensionsbidrag kommer ind som nummer to på hitlisten, men blot 14 procent af deltagerne prioriterer det spørgsmål højest. Samtidig har over halvdelen lønnen blandt deres tre højest prioriterede ønsker.»lønmodtagerne forventer en ordentlig pose penge. Vi er i en December

27 højkonjunktur med flotte virksomhedsregnskaber, mangel på arbejdskraft, stigende aktiekurser og direktører, som får store bonusser. Derfor lyder meldingen fra lønmod-tagerne: Pengene er der, og nu vil vi have vores del af kagen,«siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet. Han forudser nogle vanskelige forhandlinger frem til et overenskomstresultat, som kan tilfredsstille lønmodtagernes høje forventninger. Og han drager paralleller til 1998, hvor lønmodtagerne stemte nej til forhandlingsresultatet og dermed kastede det private arbejdsmarked ud i den seneste storkonflikt.»det bliver slet, slet ikke let at nå et resultat. Forhandlingerne er betydeligt sværere end de seneste i Situationen minder om 1998, hvor der også var en buldrende højkonjunktur med flotte regnskabstal og lav ledighed. Arbejdsgiverne har dog været mere afventende end i 1998, hvor de krævede et nulresultat. Men til gengæld har vi denne gang haft de mange historier om Henning Dyremose og andre topdirektørers store bonusser,«siger Flemming Ibsen. Lønmodtagere vil med til lønfesten De store bonusser og lønstigninger til blandt andre tidligere koncernchef i TDC Henning Dyremose og en stribe andre topchefer det seneste års tid har givet genlyd på arbejdspladserne. 57 procent af de privatansatte siger i A4 s undersøgelse, at de store bonusser til topchefer har øget deres egne forventninger til lønstigninger. Det kan også mærkes på fabriksgulvet i Bjerringbro, hvor pumpekoncernen Grundfos holder til:»de ansatte har talt en hel del om de lønfester, der har været holdt for mange direktører. Og jeg tror, det har noget med det at gøre, at lønstigninger prioriteres højere denne gang, end de plejer at blive,«siger Gert Steen Nielsen, medlem af 3Fog fællestillidsrepræsentant på Grundfos. Professor i arbejdsmarkedsforskning Jørgen Steen Madsen fra forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet er enig i, at de gode tider for virksomhederne og manglen på arbejdskraft øger lønmodtagernes forventninger og derfor gør forhandlingerne vanskeligere end sidst. Men han mener dog, at lønmodtagerne har en grundlæggende realistisk vurdering af, hvor store lønstigninger de kan få:»forventningerne er højere, men de er ikke ude af proportion med virkeligheden. Lønmodtagerne forventer nok ikke ligefrem at blive forgyldt. Globaliseringen og den internationale konkurrence står meget tydeligt for lønmodtagerne, og de ved godt, at der er grænser for, hvor meget de kan forlange, hvis virksomheden skal overleve, og jobbene skal blive i Danmark,«siger Jørgen Steen Madsen. Hvem-hvad-hvor? Find svarene på de 10 spørgsmål her i bladet og deltag i konkurrencen om: 1. præmie 3 flasker 3F rødvin 2 præmie 2 flasker 3F rødvin 3. præmie 1 flaske 3F rødvin 1. Hvor mange vogne består et S-togs-togsæt normalt af? 2. Hvor mange ansatte er der i den nuværende Glostrup Politikreds? 3. Hvad hedder Danmarks nyeste post-alternativ? 4. Hvornår kom næstformand Jan Petersen til afdelingen? 5. Hvilken virksomhed bortviste i starten af 2005 en administrerende direktør? 6. Hvilken branche har i bedste fald et image som en hundehandlers? 7. På hvilken virksomhed er Jack Hansen sikkerhedsrepræsentant? 8. Hvor meget rabat kan en 3F er få på en liter benzin købt hos Statoil? 9. Hvad hedder politidirektør Hanne Bech Hansens dygtige fætter? 10. Hvad hedder formanden for afdelingens Miljøudvalg? Svartalon til afdelingens Hvem - hvad - hvor - konkurrence Svar nr. 1: Svar nr. 2: Svar nr. 3: Svar nr. 4: Svar nr. 5: Svar nr. 6: Svar nr. 7: Svar nr. 8: Svar nr. 9: Svar nr. 10: Navn: Vinderne af sidste konkurrence blev: 1. præmie Irene Jørgensen, Hedehusene 2. præmie John Asmussen, Albertslund 3. præmie Anette Rasmussen Adresse: Postnummer: By: Svartalon til Hvem-hvad-hvor afleveres senest den 15. januar 2007 med morgenposten. December

28 MAGASINPOST adm.bidrag a.kassen forbund efterlønsbidrag afd. i alt. 48,50 164,00 107,00 199,00 105,50 624,00 pr. halvmåned. Orientering om kontingentet år 2007 pr. halvmåned Kontingent Afdelingens forretningsudvalg har besluttet, at næste års kontingent til 3F afdeling ikke indeholder stigninger. Kontingentet for 2007 stiger dog med 7,50 kr. pr. halvmåned. Dette skyldes således hverken en forhøjelse af administrationsbidrag til Forbundet eller kontingent til afdelingen. Den mindre forhøjelse sker på områderne forsikring og a-kassebidrag, som afdelingen ikke har nogen indflydelse på. Også i år 2007 kommer der en kontingentstigning, stigningen fordeler sig på denne måde: 2007 Efterløns bidrag: ,00 A-kassen statsbidrag ,00 Inkl. Adm. Bidrag, og atp. Adm. Bidrag a-kasse afd ,50 ALKA fritidsulykkesforsikring ,25 Forbund incl. ALKA gruppelivsforsikring ,00 Afdeling: ,50 I alt: ,25 Stigning i alt. pr. halvmåned: ,50 Fritidsulykkesforsikring stiger i år 2007, prisen er 21,25 pr. halvmåned. 01 Ordinær heltid: ,00 Ekskl. Fritidsulykkesforsikring, samt evt. klub. 44 Ordinær heltid uden efterløn: ,00 Ekskl. Fritidsulykkesforsikring, samt evt. klub.