ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, Danmarks Statistik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik"

Transkript

1 Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske politik har været ønsket om en lav inflationstakt. Inflation, det generelle mål for forringelse af penges værdi, er af mange grunde ønskeligt at holde på et fornuftigt lavt niveau 2 blandt andet kan Danmarks konkurrenceevne forringes hvis de indenlandske priser stiger mere end de udenlandske og befolkningens reale disponible rådighedsbeløb kan forringes hvis ikke lønninger stiger i takt med inflationen. Eftersom at inflationen er et fokusobjekt er der naturligvis et behov for en metode til at belyse dette område hertil har vi blandt andet prisindeks. Generelt om prisindeks kan dette benævnes som værende en dataserie til opgørelse af prisudviklingen, og herved inflationen. Af sådanne indeks findes en lang række, hvilke kort vil blive berørt i det følgende. BNP-deflatoren Dette indeks må siges at være det mest generelle af slagsen. Dette indeks er baseret på BNP s implicitte priser, altså årets priser i forhold til faste priser, og udarbejdes altså i forbindelse med nationalregnskabet. Dette betyder imidlertid at dette prisindeks indeholder en række beregninger som normalt ikke indgår den gængse opfattelse af inflation f.eks. påvirkes serien af lønudviklingen i det offentlige. EU-harmoniseret forbrugerprisindeks I forsøg på at skabe et europæisk sammenligneligt indeks er det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) beregnet af ECB. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Dette indeks, tidligere kaldet engrosprisindekset, belyser prisudviklingen i det første omsætningsled, altså salgspriserne hos importører og producenter. Indekset beregnes ekskl. skatter og mængderabatter men inkl. told og importafgifter. Indekset kan benyttes som indikator for om inflationen er på vej op. Enhedsværdiindeks Dette indeks belyser ændringer i priserne på de eksporterede såvel som de importerede varer. Af disse to indeks kan bytteforholdet beregnes. 1 Med ST XX menes der Statistisk Tiårsoversigt, side XX 2 Et fornuftigt lavt niveau er jf. den Europæiske Centralbank (ECB) 2 % p.a. (også ECB s målsætning) - 2 -

2 Forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og råvareprisindekset Dette indeks er udvalgt til analyse i denne opgave, derfor mere herom senere. Opgørelsesmetoder Der eksisterer grundlæggende tre forskellige metoder til beregning af prisindeks. Dette værende sig Laspeyres prisindeks et prisindeks med faste vægte, Paasche prisindeks med løbende vægte og Fischer prisindeks som er en kombination af de to. Problemstillingen ved Laspeyres-indeks er at disse knytter sig til et givent forbrugsmønster. De faste vægte tager altså ikke højde for eventuelle ændringer i hvor meget forbrugerne forbruger af hvad dette kan resultere i overvurdering af priser, f.eks. i forbindelse med substitutionseffekter mellem produkter. Paasche-indeksene forsøger at løse dette problem ved at benytte løbende vægte, men dette betyder dog imidlertid at varer der stiger relativt lidt i pris vil indgå med større vægt grundet den omtalte substitutionseffekt. Dette betyder at inflationen for disse varer vil undervurderes. Som en kombination af Laspeyres og Paasche findes Fischer-indeks. Denne søger at løse de føromtalte under- og overvurderingsproblemer ved at benytte et geometrisk gennemsnit af de to om end det er et godt bud giver det dog endnu ikke et helt sandt billede af prisudviklingen. Forbrugerprisindekset, nettoprisindekset, det EU-harmoniserede prisindeks, prisindekset for indenlandsk vareforsyning og råvareprisindekset er alle Laspeyres-indeks, mens enhedsværdiindekset er et Fischer-indeks og endeligt BNP-defaltoren som er et Paasche-indeks. Forbrugerprisindeks og nettoprisindeks Forbrugerprisindekset beskriver udviklingen i de priser som de private forbrugere møder på dansk jord. Om end det herved ikke umiddelbart belyser den generelle prisudvikling, som BNP-deflatoren gør, så er indekset dog en god indikator herfor 3. Forbrugerprisindekset opgøres ved de priser som forbrugerne reelt betaler dvs. inklusiv indirekte skatter og afgifter og eksklusiv subsidier. Som konsekvens af dette vil indekset belyse både markedsmæssige og politiske prisændringer. Indekset er et Laspeyres-indeks og opgøres hver måned den på basis af stikprøver fra ca butikker, virksomheder og institutioner over hele landet jf. 3 Det private forbrug udgør omkring halvdelen af BNP (50,7 % i, Kilde: ST 115). Endvidere kan det ses af Bilagsfigur 2, side 12, at den generelle udvikling i BNP-deflatoren ligger omtrent på samme niveau som udviklingen for forbrugerprisindekset samt nettoprisindekset som belyses senere

3 SB s varedeklaration. Det skal bemærkes at denne form for stikprøvekontrol hæfter en vis usikkerhed til beregningerne hertil kommer endvidere en række andre usikkerhedsfaktorer som dog ikke vil blive behandlet her 4. Nettoprisindekset opgøres umiddelbart på samme vis som forbrugerprisindekset, dog benyttes her priser ekskl. indirekte skatter og inkl. subsidier. Som konsekvens heraf er nettoprisindekset et udtryk for prisændringer grundet markedsjusteringer, altså uden påvirkning af politiske indgreb 5. Som eksempel herpå betragt da Bilagsfigur 1, side 12. Som det ses sker der en kraftig ændring i spændet mellem nettoprisindekset og forbrugerprisindekset i sidste del af. Dette er et udtryk for en væsentlig skatte- eller afgiftsreduktion. Bemærk at dataserierne i det følgende er en sammenkædning af serier med forskelligt basisår for vægtgrundlaget. Der er derfor tale om et skift i den varekurv hvorpå udviklingsbeskrivelsen er baseret på. Figur 1 - Forbruger- og nettoprisindeks, 1983 = 100 Kilde: SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit Nettoprisindeks, årsgennemsnit Index, 1983 = Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 11 måneder 4 Det drejer sig om problemstillinger som kvalitetsforbedringer, behandling af nye varer eller tjenester, manglende priser, sæsonvarer, etc. 5 Nettoprisindekset benyttes endvidere ofte ved aftaler om pristalsreguleringer for ikke at udhule eventuelle kontraktive indgreb fra regeringen

4 Som det ses af Figur 1 og Figur 2 har forbrugerprisindekset og nettoprisindekset over perioden umiddelbart fulgt hinanden med undtagelse af årene hvor forskellen på udsvinget er 2,97 procentpoint. Figur 2 - Procentvis årlig ændring Kilde: SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Forbrugerprisindeks Nettoprisindeks 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2005 Ændring Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 11 måneder Forbrugerprisindekset hhv. nettoprisindekset er steget med 83,6 % hhv. 78,7 % over perioden altså gennemsnitligt vækstrate 2,8 hhv. 2,7 procent p.a. Opdelt i perioder med lignende udvikling ser billedet ud som i Tabel 1. Tabel 1 Gennemsnitlig årlig vækstrate Kilde: SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS Forbrugerprisindeks 4,37 % 2,02 % 2,29 % 1,72 % Nettoprisindeks 3,98 % 1,85 % 2,38 % 1,88 % Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 11 måneder Der ses altså en periode indtil med væsentligt kraftigere prisstigninger end resten af perioden. Perioden herefter, frem til er kendetegnet ved en meget stabil udvikling på godt 2 % p.a. efterfulgt af en lidt kraftigere udvikling fra til, og endeligt afsluttet med en stigning under 2 % i og 2005 dog med opadgående stigningstakt

5 Råvareprisindekset For at belyse Danmarks påvirkning af inflationsbegrebet fra udlandet er der valgt at medtage råvareprisindekset. Dette delindeks af prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler prisudviklingen for de vigtigste råvarer der importeres til Danmark. Dette indeks opgøres ligesom forbrugerprisindekset og nettoprisindekset med faste vægte og ligesom prisindekset for indenlandsk vareforsyning hver den 15. i måneden (en måned forskudt) jf. SB s varedeklaration. Om end dette indeks kun er et delindeks vægtende med 8,56 % i prisindekset for indenlands vareforsyning i 6 kan udviklingen heri tydeligt ses. Figur 3 Råvareprisindekset for udvalgte områder, indeks 1983 = 100 Kilde: SB PRIS Råvareprisindeks i alt Råvarer til landbrug Råvarer til øvrige erhverv Brændstoffer og smøreolier Index, 1983 = 100 Som det ses af Figur 3 svinger råvareprisindekset relativt meget over perioden. Det ses at råvarer til øvrige erhverv danner en løfteeffekt for det aggregerede råvareprisindeks og endvidere ses det at den kraftige stigning i 2005 især skyldes stigninger i råvarer til øvrige erhverv samt brændstoffer og smøreolier hvorimod råvarer til landbruget holder sig relativt uforandret. Over hele perioden ses en stigning på 17,2 % for råvareprisindekset i alt, med kraftigste stigning for råvarer til øvrige erhverv (66,5 %) efterfulgt af brændsel og smøreolie (23,3 %) imens der er tale om et direkte fald i råvarer til landbrug på 25,7 %. Samlet er der for råvareprisindekset tale om en gennemsnitlig årlig vækstrate på 0,724 % p.a. 6 Kilde: ST

6 Igen ses der i perioden et kraftigt fald, som i forbruger- og nettoprisindekset, efterfulgt af en nogenlunde stabil udvikling frem til. Perioden fra og til omkring er præget af relativt højere vækst medens og 2005 byder på meget kraftig stigninger. Disse årlige procentvise stigningstakter er belyst i Figur 4. Figur 4 Årlig procentvis ændring i udvalgte områder af råvareprisindekset Kilde: SB PRSI11 50% Råvareprisindeks i alt Råvarer til landbrug Råvarer til øvrige erhverv Brændstoffer og smøreolier 40% 30% 20% Årlig procentvis ændring 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% 2005 Som nævnt tidligere kan påvirkningen fra dette prisindeks tydeligt ses i det samlede indeks for indenlandsk vareforsyning. Jf. Bilagsfigur 3, side 13, ses tydeligt samme udvikling som i Figur 4. Der er dog på nogle områder tale om en mere afdæmpet påvirkning, mere herom senere. For at skematisere de gennemsnitlige årlige vækstrater som gjort ved forbruger- og nettoprisindekset opstilles følgende tabel for de enkelte delområder af råvareprisindekset. Tabel 2 - Gennemsnitlig årlig vækstrate for udvalgte områder i råvareprisindekset Kilde: SB PRIS Råvareprisindeks i alt -3,00 % -0,99 % -3,54 % 20,08 % Råvarer til landbrug -4,81 % -3,01 % 1,23 % -1,33 % Råvarer til øvrige erhverv 1,74 % -0,06 % -3,40 % 18,25 % Brændsel og smøreolie -5,72 % -0,68 % -3,48 % 37,01 % - 7 -

7 Forklaringsfaktorer For at redegøre for udviklingen i de udvalgte prisindeks vender vi igen tilbage til deres oprindelse ønsket om at beskrive og forklare inflationsbegrebet. Der eksisterer en del teorier for inflationsdannelse f.eks. for at nævne nogle kvantitetsteorien som argumenterer for at inflation skabes gennem en forøget pengemængde som overstiger produktionens vækst, Phillipskurven som udtrykker en sammenhæng mellem arbejdsløshed og inflation (nærmere betegnet høj efterspørgsel medfører lav efterspørgsel som giver inflationære udslag gennem et stigende pres på lønninger og priser og naturligvis omvendt). Endvidere eksisterer begrebet forventningsskabt inflation som antager at eventuelle forventninger til prisstigninger vil medføre at producenterne vil sætte deres priser op hvorigennem inflationen reelt vil realiseres. Endelig skelnes ofte mellem begreberne efterspørgselsdreven (demand-pull) og omkostningsdreven (cost-push) inflation. Førstnævnte udtrykker stigende priser grundet manglende udbud og sidstnævnte udtrykker stigende priser grundet stigende omkostninger f.eks. lavt arbejdsudbud som medfører stigende lønninger. 7 Det skal bemærkes at disse teorier ikke er eksklusivt udelukkende teorierne vil derimod oftest samlet kunne give et forklaring på givne inflationære tendenser. Til at starte med er der valgt at kigge på en af de mest basale efterspørgselsdrevne årsager til prisudviklingen, nemlig den generelle udvikling i dansk økonomi beskrevet ved realvækst i BNP. Tabel 3 Konjunkturudviklingen Kilde: SB NAT02 Konjunktur 8 Vækst i BNP 1982 HØJ 3,3 % p.a. LAV 0,3 % p.a. HØJ 3,1 % p.a. LAV 1,0 % p.a HØJ 2,7 % p.a. Som det fremgår af Tabel 3 stemmer de generelle konjunktursvingninger overens med det billede der tegner sig i forbruger- og nettoprisindekset. Altså med høj inflation frem til, og 7 Danmarks Nationalbank laver opgørelser over blandt andet disse to begreber, nemlig opgørelsen over indenlandsk markedsbestemt inflation (IMI) 8 Realvækst i BNP p.a. over 2.0 % defineres som højkonjunktur mens realvækst (eller direkte fald) under 2.0 % defineres som lavkonjunktur

8 dernæst aftagende inflation frem til. Herefter tiltagende inflation frem til efterfulgt af faldende priser og endeligt stigende priser i Som beskrevet tidligere ses der i perioder væsentlige prisstigninger i råvareprisindekset. Dette udtryk for den importerede inflation tegner sig ligeledes i resten af landets prisudvikling. Som det ses er der sammenfald mellem udviklingstendenserne i forbruger- og nettoprisindekset samt råvareprisindekset. Dette er et tydeligt tegn på at en del af udviklingen heri skyldes importeret inflation hvilket også kan belyses af Bilagsfigur 4, side 13. Der ses her samme prisudvikling i forbruger- og nettoprisindekset for brændsel, el og gas (et delindeks af det samlede forbruger- og nettoprisindeks) som for råvareprisindekset. Under antagelsen at faldende dollarkurs vil medføre forringet konkurrenceevne, som herigennem vil betyde lavere efterspørgsel efter arbejdskraft som endvidere medfører et nedadgående pres på priser og lønninger, tages i det følgende netop denne faktor udviklingen i dollarkursen i betragtning. Dette er umiddelbart en antagelse som understøttes af teorien bag Phillipskurven. Om end der ingen direkte entydig sammenhæng kan spores i dansk økonomi er der dog alligevel basis for at denne teori kan være en del af en samlet forklaring. Dog vil en stor del af denne påvirkning blive dæmpet danske af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Figur 5 Dollarkursen (indeks 1983 = 100) og årlig procentvis ændring Kilde: SB MPK1 20% 1.100,0 15% 1.000,0 10% 5% 900,0 Årlig procentvis ændring (søjler) 0% -5% -10% 800,0 700,0-15% -20% -25% -30% Kurs (kurve) ,0 500,0 400,0 Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 10 måneder - 9 -

9 Figur 5 ser vi at dollarkursudviklingen tydeligt følger de udviklingstendenser som er beskrevet ved forbruger-, netto- og råvareprisindeksene. Der ses et kraftigt fald i dollarkursen på næsten 25 % i, hvilket tydeligt afspejles i f.eks. Figur 4 - Årlig procentvis ændring i udvalgte områder af råvareprisindekset. Danmarks føring af fastkurspolitik har dog imidlertid dæmpet den mulige importerede prisstigning. Endvidere kan de kraftige stigninger som netop ses her, i midten af 1980 erne, forklares som en konsekvens af den anden oliekrise fra 1979, altså stigende oliepriser. Samme forhold gør sig gældende omkring og 2005 hvor det igen er stigende oliepriser som influerer de danske prisstigninger. Særligt skal nævnes at den kraftige stigning i inflationen i 2005 må skyldes en dobbeltforstærkende effekt som konsekvens af stigende oliepriser samt en stigning i realvækst for BNP. Figur 6 Lønudviklingen (indeks, 1983 = 100) og årlig procentvis ændring for industrien Kilde: SB ILON6 9% 270 8% 250 7% 230 Årlig procentvis ændring (søjler) 6% 5% 4% 3% 210 2% 1% 0% Lønindeks (kurve), 1983 = Hvis lønudviklingen benyttes som forklaringsfaktor for udviklingen i forbruger- og nettoprisindekset kan Figur 6 betragtes. Denne sammenhæng er et eksempel på omkostningsdreven inflation.. Sammenholdt med Figur 2, side 5, ses der et sammenfald mellem perioder med høj lønstigningstakt, f.eks. og omkring, og perioder med lavere lønstigningstakt f.eks. omkring. En væsentlig del af denne mulige prisstigningstakt dæmpes dog af stigningen i arbejdsproduktiviteten. Betragt f.eks. udviklingen for industrien eller den markedsmæssige økonomi i alt jf

10 Bilagsfigur 5, side 14. Det ses at der over perioden har været en væsentlig sammenlagt produktivitetsforøgelse, 42,6 % produktivitetsforøgelse mod en forøgelse på godt 2,5 gange i lønninger, og som konsekvens heraf er de mulige kraftige inflationspåvirkninger fra lønudviklingen dæmpet. Af nævneværdige årsager til de større udsving i lønudviklingen kan nævnes kontraktive skattereformer i og samt ekspansiv arbejdsmarkedsreform i. Situationen som ses omkring er igen en afspejling af den efterspørgselsdrevne inflation. Der var i denne periode høj ledighed, hvilket betød lave lønstigninger, hvilket dæmpede presset på priserne. Endeligt skal det nævnes at kartoffelkuren i er en væsentlig årsag til adskillelsen af forbruger- og nettoprisindekset i denne periode. Kartoffelkuren introducerede en række afgiftsforhøjelser på låntagning til boligbyggeri og forbrug afgifter som medregnes i forbrugerprisindekset men ikke nettoprisindekset

11 Bilag Figurer Bilagsfigur 1 - Alkoholiske drikkevarer og tobak Kilde: SB PRIS6, PRIS7 Forbrugerprisindeks Forbrugerprisindeks, løbende gennemsnit, 6 måneder Nettoprisindeks Nettoprisindeks, løbende gennemsnit, 6 måneder Index, = Bilagsfigur 2 Udviklingen i BNP i faste og løbende priser samt de implicitte priser Kilde: SB NAT01X og NAT02X 290 Årets priser priser Implicitte priser (BNP-deflator) Index, 1983 =

12 Bilagsfigur 3 Årlig procentvis ændring i udvalgte områder i prisindeks for den indenlandske vareforsyning, Kilde: SB PRIS10 10% I alt Danske varer Importerede varer 5% Årlig procentvis ændring 0% -5% -10% -15% 2005 Bilagsfigur 4 Årlig procentvis ændring i brændsel, el og gas Kilde: SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Forbrugerprisindeks Nettoprisindeks 20% 15% 10% 5% Årlig procentvis ændring 0% -5% -10% -15% -20% -25%

13 Bilagsfigur 5 Udviklingen i udvalgte områder for arbejdsproduktiviteten, Indeks, 1983 = 100 Kilde: SB NAT Industri Offentlige og personlige tjeneste Markedsmæssig økonomi i alt Index, 1983 = 100 Forbrugerprisindeks og nettoprisindeks Udvikling, indeks, 1983 = 100 Beregninger baseret på SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 11 måneder 1983 Forbrugerprisindeks ,29 111,26 115,36 119,99 125,44 131,42 134,89 Nettoprisindeks ,03 110,99 111,77 115,28 121,06 127,42 131,41 Forbrugerprisindeks 138,12 141,02 142,79 145,64 148,67 151,83 155,15 158,01 Nettoprisindeks 134,86 137,67 139,66 141,94 144,69 147,52 150,82 153, Forbrugerprisindeks 161,96 166,68 170,59 174,73 178,39 180,46 183,63 Nettoprisindeks 156,24 161,17 164,99 169,14 172,96 175,35 178,74 Årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 11 måneder Forbrugerprisindeks 6,3% 4,7% 3,7% 4,0% 4,5% 4,8% 2,6% 2,4% 2,1%

14 Nettoprisindeks 6,0% 4,7% 0,7% 3,1% 5,0% 5,3% 3,1% 2,6% 2,1% Forbrugerprisindeks 1,3% 2,0% 2,1% 2,1% 2,2% 1,8% 2,5% 2,9% 2,3% Nettoprisindeks 1,4% 1,6% 1,9% 2,0% 2,2% 1,5% 2,1% 3,2% 2,4% 2005 Forbrugerprisindeks 2,4% 2,1% 1,2% 1,8% Nettoprisindeks 2,5% 2,3% 1,4% 1,9% Bruttunationalprodukt Udvikling, indeks, 1983 = 100 Beregninger baseret på SB NAT01X og NAT02X 1983 Årets priser ,75 119,24 128,93 135,58 140,72 148,31 155,21 161,3 priser ,68 107,77 112,2 111,85 111,03 111,19 112,27 113,52 Implicitte priser ,85 110,64 114,91 121,22 126,75 133,38 138,25 142,09 Årets priser 166,98 169,29 181,62 189,9 199,52 209,94 217,29 227,14 240,53 priser 114,21 114,21 120,45 123,77 126,88 130,65 133,88 137,41 141,3 Implicitte priser 146,2 148,23 150,78 153,43 157,24 160,69 162,31 165,3 170,23 Årets priser 248,8 254,04 261,51 272,03 priser 143,14 143,86 144,87 148,33 Implicitte priser 173,82 176,59 180,51 183,39 Råvareprisindeks Udvikling, indeks, 1983 = 100 Beregninger baseret på SB PRIS11 I alt Landbrug Øvrige erhverv Brændstoffer og smøreolier ,0 100,0 100,0 100,0 109,7 101,8 111,2 109,6 109,9 87,0 113,0 110,9 79,0 79,0 103,4 62,9 71,9 72,9 98,2 56,8 74,2 82,3 109,3 53,9 82,6 83,7 120,1 62,9 80,8 70,8 112,8 66,2-15 -

15 78,1 72,8 106,8 64,4 72,0 68,4 100,6 58,3 70,7 69,7 97,3 57,8 71,4 65,5 105,9 54,4 74,9 62,6 114,7 54,6 76,5 73,3 110,7 61,5 80,9 79,9 116,1 65,7 73,3 61,8 108,5 59,4 72,1 57,0 106,3 61,0 92,0 68,7 134,6 81,9 91,1 74,7 130,3 82,7 86,3 69,8 125,2 76,0 86,5 70,4 125,6 76,3 97,6 75,3 140,8 89, ,2 74,3 166,5 123,3 Årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB PRIS11 I alt Landbrug Øvrige erhverv Brændstoffer og smøreolier 9,7% 1,8% 11,2% 9,6% 0,2% -14,5% 1,6% 1,2% - 28,1% -9,3% -8,4% -43,2% -9,0% -7,7% -5,0% -9,7% 3,1% 12,8% 11,2% -5,1% 11,3% 1,8% 9,9% 16,6% -2,2% -15,5% -6,1% 5,3% -3,3% 2,9% -5,3% -2,7% -7,7% -6,0% -5,8% -9,6% -1,8% 1,9% -3,3% -0,9% 0,9% -6,1% 8,9% -5,9% 4,9% -4,4% 8,3% 0,4% 2,1% 17,0% -3,4% 12,6% 5,8% 9,0% 4,8% 6,9% -9,4% -22,7% -6,6% -9,5% -1,6% -7,7% -2,0% 2,6% 27,6% 20,4% 26,6% 34,3% -1,0% 8,8% -3,2% 0,9% -5,2% -6,5% -3,9% -8,1% 0,2% 0,8% 0,3% 0,4% 12,8% 7,0% 12,1% 17,8% ,1% -1,3% 18,2% 37,3%

16 Dollarkursen Kurs og årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB MPK1 Kurs Årlig procentvis ændring 1035, ,639 2,3% 809, ,6% 684, ,5% 673,1525-1,6% 731,0392 8,6% 618, ,3% 639,6058 3,4% 603,6275-5,6% 648,3258 7,4% 636,06-1,9% 560, ,9% 579,8658 3,5% 660, ,9% 670,105 1,5% 697,6242 4,1% 808, ,9% 832,2783 3,0% 788,9758-5,2% 658, ,5% 599,1917-9,0% ,689 1,3% Arbejdsproduktivitet i udvalgte områder Udvikling, indeks 1983 = 100 Beregninger baseret på NAT Industri 100,0 99,7 100,4 98,8 98,9 101,1 107,3 105,4 Offentlige og personlige tjeneste 100,0 99,9 99,0 100,9 106,3 98,8 98,7 107,1 Markedsmæssig økonomi i alt 100,0 102,7 105,2 107,6 111,4 115,7 120,4 125,5 Industri 106,9 107,1 107,4 120,7 120,7 116,8 126,1 125,3 Offentlige og personlige tjeneste 105,3 96,6 100,0 102,9 103,9 101,1 98,6 94,8 Markedsmæssig økonomi i alt 128,6 130,1 133,1 141,9 144,1 145,6 147,6 145,7 Industri 127,4 131,9 132,1 134,6 141,4 142,6 Offentlige og personlige tjeneste 92,0 90,6 88,9 89,9 89,5 88,4 Markedsmæssig økonomi i alt 147,7 152,0 150,8 152,1 156,8 161,2-17 -

17 Brændsel, el og gas Udvikling, 1983 = 100 samt årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Indeks Årlig pct.vis ændring Forbrugerprisindeks Nettoprisindeks Forbrugerprisindeks Nettoprisindeks ,0 100,0 99,8 100,1-0,2% 0,1% 103,3 103,7 3,5% 3,7% 107,1 80,9 3,6% -22,0% 113,6 76,7 6,1% -5,2% 113,8 78,2 0,2% 2,0% 122,3 88,5 7,5% 13,1% 126,7 92,5 3,6% 4,6% 128,8 95,1 1,7% 2,8% 127,3 92,1-1,1% -3,1% 127,1 91,0-0,2% -1,2% 126,6 88,9-0,4% -2,2% 126,4 87,1-0,2% -2,1% 133,7 92,7 5,8% 6,4% 137,9 94,8 3,1% 2,2% 142,0 93,4 3,0% -1,5% 149,1 91,6 5,0% -1,9% 164,5 106,7 10,3% 16,5% 168,6 106,9 2,5% 0,1% 173,9 109,2 3,1% 2,2% 175,9 111,0 1,2% 1,6% 177,9 113,3 1,2% 2,1% ,4 123,9 6,4% 9,3% Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB PRIS10 I alt Danske varer Importerede varer 7,5% 7,6% 7,5% 2,7% 2,7% 3,2% - 6,8% -3,3% -12,2% - 0,2% 1,2% -2,5% 3,9% 3,9% 3,9% 5,7% 5,5% 6,5% 1,0% 1,3% 0,5% 1,0% 1,2% 0,4% - 1,2% -0,6% -2,3%

18 - 0,5% -0,5% -0,6% 1,2% 1,1% 1,4% 2,9% 3,1% 2,4% 1,1% 1,6% 0,2% 1,9% 1,8% 2,1% - 0,6% -0,5% -0,7% 0,5% 0,9% -0,3% 5,9% 5,1% 7,4% 2,0% 2,8% 0,6% 0,1% 0,7% -0,8% 0,2% 1,3% -1,1% 2,2% 3,7% 1,0% ,0% 4,2% 3,8% Lønninger i industrien Udvikling, 1983 = 100 samt årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB ILON6 Lønindeks Årlig procentvis ændring ,0 104,0 4,0% 109,3 5,1% 114,7 4,9% 124,5 8,5% 132,5 6,4% 138,3 4,4% 145,0 4,8% 150,9 4,1% 155,7 3,2% 159,5 2,4% 163,6 2,6% 169,8 3,8% 176,2 3,8% 182,9 3,8% 191,0 4,4% 198,8 4,1% 205,9 3,6% 214,7 4,3% 223,4 4,0% 232,7 4,2% 240,0 3,1% ,6 2,3%

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16

KonjunkturNYT - uge 16 KonjunkturNYT - uge 6 6. april. april Danmark Fortsat stigning i forbrugertilliden i april Stigning i dankortomsætningen i marts Inflationen i Danmark på niveau med euroområdet i marts Stigning i prisen

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Reallønnen har det skidt for nogle af os

Reallønnen har det skidt for nogle af os 13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 20

KonjunkturNYT - uge 20 KonkturNYT - uge. maj. maj Dank Lille fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere lønstigningstakter på DA-området i Lille stigning i prisen på engrosvarer

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Massivt reallønsfald for alle

Massivt reallønsfald for alle 10-0719 - poul - 18.11.2011 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Massivt reallønsfald for alle Løn- og prisudviklingen har været som forventet på det seneste, og det giver også det forventede

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge. marts 1. marts Danmark Stigning i udenrigshandlen med varer i uar Fald i overskuddet på betalingsbalancen i uar Stigning i ledigheden for 3F ere i februar Svagt fald i beskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge. marts. marts Danmark Stigning i firmaernes samlede salg i januar Vareeksporten steg i januar, mens tjenesteeksporten fortsat faldt Lidt lavere overskud på betalingsbalancen i januar

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK Termer SÅ Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014 Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014 Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Lønudviklingen for august som forventet

Lønudviklingen for august som forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for august 2009 - som forventet Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for såvel den offentlige

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer.

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. 13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Dansk økonomi

Dansk økonomi 29 Dansk økonomi 2008-10 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I det følgende gennemgås Nationalbankens prognose for den danske økonomi i årene 2008-10. Prognosen er udarbejdet ved brug af den makroøkonomiske model

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning 2. Tabeller 3. Metode 3.1 Vægtgrundlag 3.2 Prisudviklingen 4. Udgivelser 1. Indledning

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere