APPENDIKS 4. Uddybende figurer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APPENDIKS 4. Uddybende figurer"

Transkript

1 Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte. Delprocesserne i bogens figurer 13, 139, 140 og 143, dvs. alvins cyklus, glykolysen og citronsyrecyklus, er her uddybet og kommenteret. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

2 Fotosyntesen uddybning af alvins cyklus alvins cyklus kan overordnet inddeles i tre processer: roces 1. Binding af. bindes eller fikseres gennem to delprocesser som katalyseres af enzymkomplekset rubisco. Rubisco sidder i thylakoidmembranen, vendt ud mod stroma. Ribulose-1,5-bifosfat er en 5 -forbindelse. Ved første delproces bindes, og der dannes et ustabilt 6 - mellemprodukt. Mellemproduktet er bundet til enzymet og spaltes i to molekyler glycerat-3-fosfat, som er en 3 -forbindelse. Det sker under optagelse af vand. rocessen er en væsentlig begrænsende faktor i fotosyntesen idet første delproces foregår langsomt. Derfor indeholder kloroplastrene store mængder rubisco. Ved reaktionen må planten leve med en uheldig bireaktion som kaldes fotorespiration. I stedet for glycerat-3-fosfat dannes stoffet glykolat. Glykolat oxideres af oxygen hvorved der fraspaltes. Det betyder at planten mister en del af den bundne. Visse planter, særligt fra troperne, binder i de omgivende celler i form af oxaloacetat, som er en 4 -forbindelse. erfra afleveres til alvins cyklus, og planten undgår fotorespiration. Denne form for fotosyntese kaldes 4 -fotosyntese. roces. Reduktion af glycerat-3-fosfat. Reduktion af glycerat-3-fosfat til glycerolaldehyd-3- fosfat er en energikrævende proces som sker gennem to trin. Første reaktion er en fosforylering idet der overføres en fosfatgruppe til molekylet fra AT. erved aktiveres molekylet, så der kan ske en reduktion vha. NAD, som oxideres til NAD +. Ved reduktionen fraspaltes fosfatgruppen igen. Både AT og NAD kommer fra fotosyntesens lysprocesser. roces 3. Synteser fra glycerolaldehyd-3-fosfat og gendannelse af ribulose-1,5-bifosfat. Glycerolaldehyd-3-fosfat er udgangspunkt for syntese af en lang række af planternes øvrige molekyler, fx lipider, se Biokemibogen side 149. Seks af de 1 molekyler glycerolaldehyd-3-fosfat kan bindes sammen til tre molekyler af 6 -monosakkaridet fruktose-6-fosfat, som kan omdannes til glukose. erudfra kan dannes sukrose som transporteres rundt i planten, stivelse og cellulose, se side Glukose danner også baggrund for dannelse af plantens aminosyrer, se side 151. To af de dannede fruktose-6-fosfat samt de resterende 6 glycerolaldehyd-3-fosfat må imidlertid bruges til gendannelse af ribulose-1,5-bifosfat, så alvins cyklus kan fortsætte. Gendannelsen sker gennem en række reaktioner hvor mindre molekyler sættes sammen, og -forbindelser overføres mellem molekylerne. Endelig sker der en fosforylering hvorved der forbruges 6 AT. å figuren er molekylerne for overskuelighedens skyld ikke angivet med navne, men med antal - og -atomer. Fotosyntesen kan samlet afstemmes som følger: Lysprocesser: AD AT alvins cyklus: AT AD Samlet: Ved lysprocessen spaltes, og der dannes. Der frigøres dog også ved omdannelsen af AD til AT. AT og NAD som dannes ved lysprocesserne, anvendes til at binde eller fiksere ved mørkeprocesserne i alvins cyklus. AT leverer energien til aktiveringen af molekylerne, og NAD leverer elektroner til at reducere til monosakkarider, produktet i alvins cyklus. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

3 Appendiks Ribulose-1,5-bifosfat Ustabilt mellemprodukt 1 glycerat-3-fosfat 6 AD 1 AT 6 AT 1. bindes 1 AD Gendannelse af ribulose-1,5-bifosfat. Reduktion glycerat-1,3-bifosfat 3 1 NAD glycerolaldehyd- 3-fosfat 3 fruktose-6-fosfat (3 6 ) Figur 17. alvins cyklus. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS. 1 fruktose-6-fosfat 1 glukose

4 Uddybning af glykolysen Figuren viser glykolysens delprocesser. De fleste af glykolysens delprocesser kan forløbe begge veje. Dvs. at den udven dige blå pil angiver delprocesserne i nedbrydning af glukose, se Biokemi bogen side 13, mens den inderste pil viser processerne ved nydannelse af glukose, glukoneogenese, se Biokemi bogen side 181. I teksten er forklaringerne til glukoneogenesen angivet med blå skrift. Glykolysen giver et nettoudbytte på AT pr. glukosemolekyle, samt + som enten oxideres igen ved mælkesyregæring, eller overføres til elektrontransportkæden i mitokondrierne. Glykolysen katalyseres af enzymer som tilhører flere forskellige enzymgrupper: 1. Transferaser (proces 1, 3, 7, 10): Enzymer som overfører funktionelle grupper mellem substratmolekyler. I glykolysen er der tale om kinaser, som overfører fosfat fra AT eller til AD ved en såkaldt fosforylering, se også Biokemibogen side xidoreduktaser (proces 6, 11): Enzymer som oxiderer eller reducerer substratet, typisk ved at overføre e - og + til NAD Isomeraser (proces, 5, 8): Enzymer som flytter funktionelle grupper rundt inden for molekylet. 4. Lyaser (proces 4, 9): Enzymer som spalter molekyler. Enzymernes inddeling er opsummeret i Biokemibogen, side 84. roces 1. Enzymet hexokinase over fører fosfat fra AT til glukose. Ved fosforyleringen energiberiges glukosen som derved bliver mere ustabil. Ved spaltning af glykogen dannes glukose-6-fosfat som indgår i glykolysen på dette trin, se Biokemibogen side 175. exokinase hæmmes af glukose- 6-fosfat. Ved glukoneogenese katalyserer enzymet glukose-6- fosfatase den modsat rettede proces. Det sker ved at der fraspaltes fos fat. Glukose-6-fosfat kan i modsætning til glukose ikke transporteres gennem cellemembranen. Se uddybende forkla ringer på side roces. Fosfoglukose-isomerase omdanner glukose-6-fosfat til fruktose-6-fosfat. Reaktionen går begge veje, og der indstiller sig der for en ligevægt mellem de to stoffer. ga. glykolysens næste trin forbruges der imidlertid fruktose- 6-fosfat, så der omdannes mere glukose-6-fosfat. roces 3. Fosfofruktokinase fosforylerer fruktose -6-fosfat til fruktose-1,6-bifosfat. Enzymets evne til at binde fruktose- 6-fosfat ned sættes af AT, men stimuleres af AM. Dvs. at glykolysen stopper på dette trin hvis cellens AT er opladet. AM dannes ved at AD kan omdannes til AT + AM. AM forekommer i lav koncentration hvorfor selv små ændringer i koncentrationen er lette at registrere. Enzymet hæmmes ligeledes af lav p. Dvs. at ophobning af laktat ved mælkesyregæringen hæm mer glykolysen. Det samme gør citrat som ophobes i citronsyrecyklus. Dette trin anses for at være det vigtigste i regu leringen af glykolysen, se Biokemibogen side 131. å dette tidspunkt har glykolysen kostet celler AT pr. glukosemolekyle. gså dette trin katalyseres af et andet enzym ved glukoneogenesen, nemlig fruktose-1,6-bifosfatase. Dette enzym stimuleres af citrat, men hæmmes af AM. roces 4. Aldolase spalter fruktose-1,6-bifosfat til dihydroxyacetonefosfat og glycerolaldehyd-3-fosfat, begge 3 - forbindelser. roces 5. Triosefosfat-isomerase katalyserer om dannelsen mellem de to 3 -forbindelser. Dvs. at når næste trin i glykolysen for bru ger glycerolaldehyd-3-fosfat, om dannes der mere dihydroxy-acetone fosfat. Et glukosemolekyle resulterer således i to glyce rolaldehyd-3-fosfat som om dannes gennem de næste trin. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

5 Appendiks Glukose pyruvat G L Y K L Y S E Glukose- 6-fosfat AT AD Fruktose- 6-fosfat AT AD Fruktose- 1,6-bifosfat 1 3 G L U K N E G E N E S E G L U K N E G E N E S E AT AD enol- pyruvat- -fosfat glycerat- -fosfat glycerat- 3-fosfat AT AD glycerat- 1,3-bifosfat 3 AT 10 AD 9 8 AT 7 AD G L Y K L Y S E 11 + M Æ L K E S Y R E G Æ R I N G 3 laktat Dihydroxy-acetone-fosfat 5 Glycerol-aldehyd-3-fosfat Figur 18. Glykolysen. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

6 roces 6. Glycerolaldehyd-3-fosfat-dehydrogenase oxiderer glycerolaldehyd-3-fosfat til glycerat-1,3-bifosfat. Sammenlign med oxidationen af aldehyd til syre i figur 5. To elektroner overføres sammen med + til NAD + som derved reduceres til NAD + +. xidationen leverer energi til at glycerataldehyd-3-fosfat kan binde den ekstra fosfat. Glycerat-3-fosfat er udgangspunkt for dannelsen af flere aminosyrer, se Biokemibogen side 151. roces 11. vis der er ilt til stede, kan pyruvat og NAD + + optages i mitokondriet og indgå i citronsyrecyklus. Er der ikke ilt til stede, sker der en mælkesyregæring. Laktat-dehydrogenase overfører elek troner og + til pyruvat. erved gendannes NAD + hvilket er en forudsætning for at proces 6 fortsat kan forløbe. Laktat kan omdannes til pyruvat i leveren, se side 183. roces 7. Fosfoglycerat-kinase katalyserer over førs len af en fosfatgruppe til AD. Da der herved dannes AT pr. glu kosemolekyle, balancerer AT-regn skabet med de to AT forbrugt i trin 1 og 3. roces 8. Fosfoglycerat-mutase flytter fosfat gruppen fra 3 til hvilket forbereder næste trin. roces 9. Enolase katalyserer en vandfraspaltning, så der dannes en dobbeltbinding i mo lekylet. Det gør enolpyruvat-- fosfat mere villigt til at fraspalte fosfat. Enolpyruvat er udgangspunkt for dannelsen af flere aminosyrer, se side 151. roces 10. yruvat-kinase overfører fosfat fra enolpyruvat--fosfat til AD. Det be ty der at der dannes AT for hvert glukosemolekyle der løber gennem glykolysen. De AT er glykolysens nettoresultat. yruvat-kinase hæmmes af AT og stimuleres af AM, ligesom trin 3. Desuden stimuleres enzymet af fruktose- 1,6-bifosfat. Det betyder at når glykolysen kører, holdes denne proces også i gang. Trin 10 er ligeledes et vigtigt trin i reguleringen af glykolysen. yruvat er et helt centralt stof ved glukoneogenesen, se Biokemibogen side 181. mdannelsen af pyruvat til enolpyruvat--fosfat sker gennem to trin. Først om dannes pyruvat til oxaloacetat, derefter til enolpyruvat--fosfat. Enzymerne aktiveres af acetyl-oa, men hæmmes af AD. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

7 itronsyrecyklus uddybende kommentarer Figuren uddyber Biokemibogens figur 143. Gennem glykolysen nedbrydes et glukosemolekyle til pyruvat. yruvat transporteres fra glykolysen ind i mitokondriets matrix, til citronsyrecyklus. itronsyrecyklus giver ved omsætning af pyruvat et nettoresultat på AT samt FAD og 8 NAD FAD og NAD + + overføres til elektrontransportkæden. Appendiks Enzymerne i citronsyrecyklus er: 1. xidoreduktaser (roces 1, 4, 5, 7, 9): Enzymer som katalyserer oxidation og reduktion. er er der tale om dehydrogenaser som oxiderer molekylet ved at overføre e - og + til enten NAD + eller FAD, som derved reduceres. erved dannes NAD og FAD som overfører elektronerne til elektrontransportkæden.. Transferaser (roces 1, 5): Enzymer som overfører funktionelle grupper mellem to molekyler. er er det dele af enzymkomplekser som overfører methylgrupper til eller fra acetyl-oa. 3. Isomeraser: (roces 3): Enzymer som flytter rundt på funktionelle grupper inden for molekylet. 4. Ligaser (roces, 6): Enzymer som benytter energien fra en reaktion til at sætte andre molekyler sammen. er danner enzymet GT ved den energi der frigøres ved oxidation af substratet. 5. Lyaser (roces 1, 4, 5, 8) som spalter eller evt. danner covalente bindinger. I proces 1, 4 og 5 fraspaltes ved en decarboxylering. I proces 8 bindes vand til substratet. Bemærk at processerne kan løbe begge veje. Som det ses, katalyseres flere af reaktionerne af enzymkomplekser som er sammensat af flere typer af enzymer. Fortsættes UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

8 roces 1. yruvat-dehydrogenase er et kompleks af flere enzymer der først spalter fra pyruvat, så der dannes en acetylgruppe. Derefter oxideres acetylgruppen og overfører elektronerne til NAD + som derved reduceres. Endelig overføres acetylgruppen til oa. NAD + + overføres til elektrontransportkæden. Når pyruvat er omdannet til acetyl og bundet til oa, kan dyreceller ikke lave det om til glukose igen. Acetyl-oA kan til gengæld benyttes enten videre i citronsyrecyklus, eller til opbygning af lipider, se Biokemibogen side 149. yruvat-dehydrogenase hæmmes af sine produkter, acetyl-oa og NAD. Det kan ligeledes inaktiveres ved at det reagerer med AT. Alle tre stoffer er til stede, når cellen er energimæssigt opladet, og enzymet spiller sammen med proces 4 og 5 en central rolle i reguleringen af citronsyrecyklus. roces. itratsyntetase overfører acetylgruppen fra oa til oxaloacetat. erved dannes der citrat. Energien til processen kommer fra bindingen mellem acetylgruppen og oa. roces 3. Aconitase katalyserer en omdannelse mellem citrat og isocitrat. roces 4. Isocitrat-dehydrogenase katalyserer den første af de fire oxidationer i selve citronsyrecyklus. Elektronerne overføres til NAD + som reduceres til NAD + +. NAD + + overføres til elektrontransportkæden. Enzymet hæmmes af AT og NAD, men stimuleres af AD. Når enzymet hæmmes, ophobes der citrat i mitokondriet. itrat transporteres ud i cellens cytoplasma hvor det virker hæmmende for glykolysens tredje proces, se denne. roces 5. α-ketoglutarat-dehydrogenase er et enzymkompleks som i sin struktur minder om pyruvat-dehydrogenase, se proces 1. Enzymkomplekset katalyserer en tilsvarende reaktion, dvs. fraspaltning af og omdannelse af NAD + til NAD + + og binding af oa til substratet. I dette tilfælde efterfølges processen af en overførsel af en succinyl-gruppe til oa, i den efterfølgende reaktion. Reaktionen er citronsyrecyklus anden oxidation, og NAD + + overføres til elektrontransportkæden. α-ketoglutarat-dehydrogenase kontrolleres på sammen måde som pyruvat-dehydrogenase. Det inaktiveres af AT og hæmmes af NAD og succinyl-oa. Denne hæmning medfører en ophobning af α-ketoglutarat som cellen benytter som udgangspunkt for dannelsen af flere aminosyrer og for purin-baserne adenin og guanin, se side roces 6. Succinyl oa-syntetase binder en succinyl-gruppe til oa. Energien fra reaktionen bruges til at binde fosfat til Guanosin Difosfat, GD, hvorved der dannes GT. GT overfører fosfaten til AD hvorved der dannes AT. En sådan direkte dannelse af AT, uden at det involverer elektrontransportkæden, kaldes en omdannelse på substratniveau, sammenlign med glykolysen. roces 7. Succinat-dehydrogenase katalyserer citronsyrecyklus tredje oxidation. Energien i oxidationen rækker ikke til en reduktion af NAD +, men e overføres i stedet til FAD. FAD overføres derefter til elektrontransportkæden. roces 8. Fumarase binder vand til fumarat som omdannes til malat. roces 9. Malat-dehydrogenase udfører citronsyrecyklus fjerde oxidation. e - og + overføres til NAD +, og NAD + + overføres til elektrontransportkæden. Ved processen gendannes oxaloacetat, og citronsyrecyklus kan gentages. xaloacetat er udgangspunkt for dannelsen af flere aminosyrer, se Biokemibogen side 151. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

9 Appendiks 3 pyruvat S oa acetyl-oa SoA + + malat + 9 oxaloacetat citrat 3 isocitrat 8 4 NAD fumarat 7 SoA FAD FAD Figur 19. itronsyrecyklus. succinat GT AD 6 GD AT S oa 5 α-ketoglutarat + succinyl-oa UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

Cellebiologi kemi og biologi

Cellebiologi kemi og biologi Cellebiologi kemi og biologi Nat. Bach 3.semester RUC efterår 2014 Vejleder: Jens Josephsen Gruppemedlemmer: Cynthia Segura Vesterager Houssein Elsalhi Nanna-Marie Dreslet Nuura Yusuf Preben Wolter Vineet

Læs mere

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Figurer Bioteknologi 2 Tema 3 Tema 4 Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Bioteknologi 2 ISB: 978-87-90363-46-8 ucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside

Læs mere

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Figurer Bioteknologi 2 Tema 3 Tema 4 Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Bioteknologi 2 ISB: 978-87-90363-46-8 ucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

Kompendium i biokemi

Kompendium i biokemi Poul og Troels Senest opdateret 14. november 2014 http://troels.arvin.dk/biokemi/ Kompendium i biokemi Indhold 1. ENZYMER... 2 1.1. MEKANISME... 2 1.2. KINETIK... 3 1.3. COENZYMER... 5 1.4. HÆMMERE...

Læs mere

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag 3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og

Læs mere

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Mikkelsen, T. R., & Andersen, K. B. (2012). Proteiner, aminosyrer og kulhydrater.

Citation for pulished version (APA): Mikkelsen, T. R., & Andersen, K. B. (2012). Proteiner, aminosyrer og kulhydrater. University Colleges Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Mikkelsen, Thomas Raundahl; Andersen, Kirsten Bak Publication date: 2012 Document Version Peer-review version Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Morgenmad og motionsløb

Morgenmad og motionsløb 2013 Morgenmad og motionsløb Gruppe R 183a Aalborg Universitetet 1. semester idræt 18-12-2013 Side 1 af 72 Synopsis Denne projektrapport omhandler morgenmåltidets indvirkning på en Coopers løbetest. Der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19 Indholdsfortegnelse 1. Enzymer 3 1.1. Mekanisme 3 1.2. Kinetik 7 1.3. Coenzymer 10 1.4. Hæmmere 12 1.5. Kontrol af enzymaktivitet 14 1.6. Kliniske applikationer 17 2.Citronsyrecyklus 19 3. Kulhydratstofskifte

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5) Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Husk at påføre studienummer øverst på hver side af svararkene. DU SKAL IKKE SKRIVE DIT NAVN.

Husk at påføre studienummer øverst på hver side af svararkene. DU SKAL IKKE SKRIVE DIT NAVN. Reeksamen modul 1.1 Februar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. DETTE SÆT MED SPØRGSMÅL MÅ DU TAGE MED DIG NÅR DU GÅR, MEN

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7.

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7. Rapport Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE Udført af: Dato Hold Navn Underskrift 7. oktober 2014 406 Ronja Lagström 7. oktober 2014 406 Birgitte Thomsen

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540) 10-12-2010

Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540) 10-12-2010 HADERSLEV SEMINARIUM Energi Fra sol til menneske Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540) 10-12-2010 Indhold Problemformulering... 3 Indledning... 3 Fotosyntese... 4 Fotosyntesens

Læs mere

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)

Læs mere

Elektron transport kæden (ETC) I:

Elektron transport kæden (ETC) I: NAD + ½ O 2 H 2 O Matrix Bio3 målætn.: 2 Elektron transport kæden (ETC) I: Findes indlejret i den indre mitochondrie membran og består af 3 transmembrane komplekser, samt to mobile carriers: CoQ og Cyt

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for

Læs mere

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger Rev. 12. november 2009 I denne temaøvelse studerer vi en simpel model for gærglykolyse. Vi starter i Del 1 med at beskrive modellen. Denne model

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Metalloproteiners kemi

Metalloproteiners kemi Metalloproteiners kemi - Vigtigt samspil mellem proteiner og metaller Af civilingeniør Anne Louise Damgaard, ph.d. studerende igne Christophersen, civilingeniør-studerende Astrid Munch, lektor Bee Lean

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 16/17 Institution EUC Syd Uddannelse Fag og niveau Htx Biologi B Lærer(e) Rasmus Grønfeldt (forløb

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby Hfe (e-learning) Biologi B Bjarne Sveegaard

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning...

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning... Abstract: This study has been made to describe enzymes, especially their kinetics and structures, and is based on the enzyme catalase. The kinetics has been explained by the Michaelis-Menten-equation and

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF & VUC Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Citation (APA): Brasen, J. C., & Olsen, L. F. (2010). Langt fra ligevægt. Aktuel Naturvidenskab, (2),

Citation (APA): Brasen, J. C., & Olsen, L. F. (2010). Langt fra ligevægt. Aktuel Naturvidenskab, (2), Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 26, 2017 Langt fra ligevægt Brasen, Jens Christian; Olsen, Lars Folke Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen indd 1 26/02/

Kemi A. Studentereksamen indd 1 26/02/ Kemi A Studentereksamen 1stx141-KEM/A-22052014 Torsdag den 22. maj 2014 kl. 9.00-14.00 130291.indd 1 26/02/14 14.06 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Det er undervisningens formål at udvikle elevernes forståelse for den historiske og

Det er undervisningens formål at udvikle elevernes forståelse for den historiske og Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Kemi Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen

Læs mere

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. 1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

At gå til Prøver / Eksamen

At gå til Prøver / Eksamen Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.

Læs mere

Fordøjelse af brødprodukter

Fordøjelse af brødprodukter Frdøjelse af brødprdukter Brød består vervejende af kulhydrat, samt prtein. Kulhydrat i brød er vervejende stivelse, resten er kstfibre. Nedbrydningen af stivelse katalyseres af enzymer sm amylaser, så

Læs mere

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.

Læs mere

Molekylemodeller. Opgave Del A. Om generelle modeltyper og kemiske modeller

Molekylemodeller. Opgave Del A. Om generelle modeltyper og kemiske modeller Molekylemodeller m generelle modeltyper og kemiske modeller En videnskabelig model er kendetegnet ved at være en forsimplet gengivelse af virkeligheden, mens den samtidig er brugbar til at anskueliggøre

Læs mere

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-maj 2017-2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Erhvervsgymnasiet Grindsted Htx Biologi

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi B

Interaktiv ebog til biologi B Interaktiv ebog til biologi B 2016 Indholdsfortegnelse til bogen Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Liv, evolution og celler Lunger og blod Kost, fordøjelse og sundhed

Læs mere