MILJØRAPPORT - ODSHERRED BIOGASANLÆG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØRAPPORT - ODSHERRED BIOGASANLÆG"

Transkript

1 MILJØRAPPORT - ODSHERRED BIOGASANLÆG VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING ETABLERING AF BIOGASANLÆG VED HOLBÆKVEJ 15, 4560 VIG ODSHERRED KOMMUNE

2 Udgivelse: 28. marts 2017 Udarbejdet af Odsherred Kommune i samarbejde med Roskilde Universitet, PlanEnergi, PlanAction, AgroFora samt ComBigaS. Denne udgivelse er tilgængelig på Odsherred Kommune Plan, Byg og Erhverv Nyvej 22, 4573 Højby Telefon: plan@odsherred.dk

3 Indholdsfortegnelse Miljørapport og planforslag... 2 Læsevejledning... 2 Projektet... 3 Alternativer... 5 Miljøvurderinger... 6 VVM-bekendtgørelsen... 8 Planloven... 9 Miljøvurderingsloven... 9 Miljørapport Vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen Miljøbeskyttelsesloven Projektets placering Processen Projektets udformning Kapacitet og produktion Produktionskapacitet og råvarer Behandling af biomasse Behandling af biogas Energianlæg Driftsforstyrrelser der kan medføre væsentlig øget forurening Emissioner fra biogasanlægget Emissioner ved drift der afviger fra normal drift Gasledning Nul-alternativet - baseline: Undersøgte alternativer Lugt og luft... 32

4 Lugtgener i indkøringsfase Støj og Vibrationer Vejforhold og Trafik Geologi og Grundvand Kulturarv og Landskab Natur, Flora og Fauna Øvrige miljøpåvirkninger Valg af fotopunkter Afværgeforanstaltninger Principper... 77

5 Indledning Byrådet vedtog den 15. marts 2016 Den Strategiske Energiplan for Odsherred Kommune, hvori der er opstillet en målsætning om en reduktion af drivhusgasudledningen med 20% i En af de vigtigste indsatser er at arbejde videre mod realisering af et biogasanlæg i Odsherred Kommune. I forlængelse af den strategiske energiplan har Odsherred Kommune undersøgt potentialet for et biogasanlæg i Odsherred, og Roskilde Universitet har kortlagt biomasseressourcer i kommunen. Etablering af et biogasanlæg vil indebære en række klima- og miljømæssige fordele i kombination med økonomiske fordele for kommunens landbrugs- og energiproduktion. Således vil biogasanlægget bidrage til: En drivhusgasreduktion. Det forventes, at anlægget vil bidrage med en drivhusgasreduktion på mindst ton, svarende til ca. 50% af den reduktion i drivhusgasudledningen, som er kommunens målsætning frem til år Skabelse af lokal vækst og arbejdspladser. En betydelig udnyttelse af kvæg-, svine og minkgylle, svarende til en udnyttelse af Odsherred Kommunes samlede potentialet på godt 62%. En indsamling og nyttiggørelse af andre organiske materiale, bl.a. grødeskær fra vandløbene og tang fra kystområderne, hvilket bl.a. kan bidrage til reduktion af metan- og kvælstofbelastningen fra henlagt organisk materiale. En anvendelse af organiske restprodukter fra landbrug mv., især halm og tilsvarende restprodukter, hvilket vil være en økonomisk fordel for såvel landbrug som biogasproduktionen En recirkulering af næringsstoffer (kvælstof, fosfor og kalium), svarende til en NPKgødningsværdi på godt 715 ton, hvor kvælstofdelen vil være mere plantetilgængelig end kunstgødning, og derfor forventes at bidrage til et mindre kvælstoftab i sammenligning med anvendelse af kunstgødning. En gasproduktion på mindst 10 mio. m 3 biogas. Biogassen kan anvendes til kraftvarme, hvor elektriciteten afsættes til nettet og varmen anvendes i de byer, biogassen føres frem til (Vig, Højby, Nykøbing Sj, Grevinge) og dér bidrager til en langtidssikring af en billig varmeforsyning. Odsherred Kommune har derfor et ønske om at skabe mulighed for at etablere et biogasanlæg. Biogasanlægget skal kunne behandle op til ton biomasse, og der vil være mulighed for at levere gas til fjernvarmeværkerne i Vig, Nykøbing Sjælland, Højby og Grevinge. Biogasanlægget skal etableres på Holbækvej 15, 4560 Vig, Matrikel nr. 4a, Ll. Egebjerg i Odsherred Kommune. Side 1 af 82

6 Miljørapport og planforslag Dette er en miljørapport indeholdende VVM-redegørelse og miljøvurdering for et biogasanlæg med en biomassekapacitet på ton, samt en gasledning fra anlægget til Vig Kraftvarmeværk. Der er derudover udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, samt forslag til lokalplan for projektet. Desuden er der udarbejdet forslag til miljøgodkendelse af 1. etape af biogasanlægget, der er vedlagt som bilag til denne miljørapport. Den politiske godkendelse af planforslag og miljørapport fandt sted d. 28. marts Herefter afholdes der en offentlig høring i 8.uger fra den 28. marts 2017 den 23. maj I høringsperioden afholdes der et borgermøde, den 4. maj 2017 kl i Vig Forsamlingshus. Efter høringsperioden skal de indkomne høringssvar sammenfattes og planforslagnes endelige indhold skal vurderes. Derefter skal der i byrådet ske en endelig behandling og beslutning om kommuneplantillæg og lokalplan med miljøvurderingsrapport. Der skal derefter gives en VVM-tilladelse med vilkår for anlægget. Der er klageadgang ift. planer, miljøvurdering, og VVM-tilladelsen. Der skal gives en lang række tilladelser til etableringen af biogasanlægget. Ud over VVM-tilladelse og miljøgodkendelse, som tidligere er nævnt, drejer det sig om byggetilladelse, godkendelse efter varmeforsyningsloven, eventuelle dispensationer efter Naturbeskyttelsesloven og eventuelle tilladelser efter vejloven mv. Det er bygherres pligt og ansvar at søge de nødvendige tilladelser, og sikre lovligheden af alle aspekter af projektet. Der vil blive givet klagevejledning ved alle relevante afgørelser. Du kan finde mere om lovgivning og klageadgang i kapitel 3. Læsevejledning I denne redegørelse finder du først et ikke-teknisk resumé af rapporten, efterfulgt af en gennemgang af gældende lovgivning og planforhold. Derefter følger en projektbeskrivelse og en redegørelse om overvejede alternativer. Herefter kommer selve vurderingen af biogasanlæggets påvirkninger af miljøet (kapitel 6). De miljøforhold der potentielt kan blive mest påvirket af projektet er gennemgået i enkelte afsnit. Det er Lugt og Luft, Støj og Vibrationer, Vejforhold og Trafik, Geologi og Grundvand, Kulturarv og Landskab, samt Natur, Flora og Fauna. I et efterfølgende afsnit er de øvrige miljøforhold gennemgået alle er ubetydeligt påvirket af projektet. Gasledningen er vurderet i de afsnit, hvor den potentielt kan have en påvirkning. I det efterfølgende kapitel er den visuelle påvirkning fra anlægget vurderet. Miljøpåvirkningerne er vurderet og beskrevet efter de principper, der er gennemgået i kapitel 8. Til sidst er forslag til overvågning beskrevet, efterfulgt af en oversigt over bilag til denne rapport. Side 2 af 81

7 Ikke teknisk resume Projektet Denne miljørapport omhandler etablering af et biogasanlæg i Odsherred Kommune. Biogasanlægget etableres på Holbækvej 15, 4560 Vig, matrikel 4a, Ll. Egebjerg. Formålet med projektet er bl.a. at sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området, samt at producere biogas til salg til fjernvarmesektoren, der anvender gassen til kombineret produktion af el og varme. Placeringen på matrikel 4a er optimal i forhold til råvaremængderne, der skal bruges til at producere biogas. Desuden er placeringen fordelagtig i forbindelse med de trafikale forhold, da den største del af transporten til og fra anlægget kan ske af rute 21. Denne miljørapport omhandler desuden en gasledning fra biogasanlægget til Vig Varmeværk. Placering af biogasanlægget og gasledningens fremføring kan ses på Kort 2-1. Projektet vil blive realiseret i to etaper, hvor første etape vil behandle en råvaremængde på op til ton, og anden etape er en fordobling af kapacitet og produktion i forhold til første etape. For at give mulighed for udvidelse, tages der i miljørapporten udgangspunkt i en samlet råvaremænge på ton. Det fuldt udbyggede anlæg med en kapacitet på ton biomasse årligt vil have en gasproduktion svarende til 13,5mio m 3 rå biogas årligt. Det bebyggede anlæg vil samlet udgøre ca m 2, med en maksimal bygningshøjde på ca. 26 m. over terræn. Flydende biomasse, i form af husdyrgødning fra landbruget tilføres med lukkede tankbiler i forlagertanken via læsse/losse hallen. Fortrængningsluft føres til gassystemet. Dybstrøelse, energiafgrøder, græs, halm, grødeskærer og industrielle restprodukter tilføres med lastvogn eller traktor til plansiloen eller direkte i indtagtank, som er placeret i teknikbygning. Anlægget baseres på traditionel og velkendt biogasteknologi, hvor den tilførte biomasse udrådnes i anaerobe forhold under termofile vækstbetingelser, dvs. ved ca. 52 grader. Anlæggets til og frakørsel vil foregå fra Holbækvej, hvor en ny adgangsvej vil blive etableret ca. 70 m syd for den eksisterende indgangsvej til matriklen. Der vil ved det fuldt udbyggede anlæg være op til 35 kørsler pr. dag til og fra anlægget. Anlæggene vil køre i døgndrift. Uden for normal åbningstid vil anlægget være ubemandet. Side 3 af 81

8 Kort 2-1 Oversigtskort over biogasanlæg, samt fremføring af gasledning til Vig Kraftvarmeværk. Side 4 af 81

9 Alternativer Nul-alternativet For at kunne lave en miljøvurdering er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag. Derfor skal det kortlægges hvordan miljøsituationen er på basis af de nuværende forhold, og hvordan miljøsituationen ser ud, hvis der etableres et biogasanlæg. Nul-alternativet beskriver den eksisterende situation og anvendes som udgangspunkt for vurderingen af miljøpåvirkningerne ved etablering af et biogasanlæg. I nul-alternativet fortsættes håndteringen af biomasserne som hidtil. Det vil dermed betyde at gylle, det afskårede grødeskær, den indsamlede tang samt nogle af virksomhedernes restprodukter spredes på markerne som hidtil. Ved nul-alternativet vil der ikke være risiko for lugt fra det ikke-eksisterende anlæg, men der kan ligeledes heller ikke opnås de reducerede lugtgener, som den afgassede gylle vil medføre sammenlignet med den normale udbringning af rågylle. Der vil desuden ikke være en øgning i trafikken på bl.a. Holbækvej. Ved nul-alternativet skal der findes et alternativ til biogasanlægget for at nå Odsherreds Kommunes målsætningen om en reduktion af drivhusgasudledningen på 20 % i 2020 Alternative løsninger og anlægskoncepter Biogasproduktion er på nuværende tidspunkt den eneste realistiske teknologi til udnyttelse af lavværdige og flydende biomasser som f.eks. gylle til energiproduktion. Gyllen vil dermed fortsat skulle udspredes på markerne som hidtil, hvis ikke der etableres et biogasanlæg. Det er derfor vurderet at tilgængelige alternativer hvis nogen ikke har det samme miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele, som ved etablering af et biogasanlæg. Derfor er disse alternativer ikke undersøgt nærmere. Biogasteknologien vurderes desuden at være den mest fordelagtige teknologi til en optimal udnyttelse af næringsstoffer, og til at sikre størst mulig planteoptagelse og mindst muligt tab. Alternative placeringer Der er undersøgt to alternative placeringer til biogasanlægget. Relative lange afstande til relevante råvarer, mindre mulighed for afsætning af gas, samt dårlige vejforhold er de væsentlige årsager til at de to alternativer er vurderet mindre egnet end den valgte placering. De to alternativers påvirkning af bymæssig bebyggelse, natur og kulturarv vurderes at være nogenlunde tilsvarende påvirkningen fra den valgte placering. Side 5 af 81

10 Miljøvurderinger Miljøpåvirkningerne af biogasanlægget er vurderet i både anlægs- og driftsfase. Lugt og Luft Den type organiske industrielle restprodukter der vil blive anvendt, er ikke specielt tungt belastet af lugt. Det samme gælder tang. Alene af den grund vurderes risikoen for alvorlige lugtgener at være væsentligt mindre end fra traditionelle biogasanlæg. Dertil vurderes det, at der på anlægget samlet set gøres, hvad der er praktisk muligt for at reducere emissioner af lugt gennem valg af procedurer og driftsmetoder. Endvidere vurderes det, at etablering af en driftsledelsespraksis vedrørende rengøring, vedligehold og information vil medvirke til at reducere lugtgener fra anlægget. Under normal daglig drift vil der næppe være erkendelige lugtgener fra anlægget hos de nærmeste naboer. Men under uheld og særlige driftsforhold kan det ikke udelukkes, at der af og til vil kunne forekomme lugtgener i den nærmeste omegn. Naboer og kommune vil blive adviseret på forhånd i sådanne tilfælde. Støj og Vibrationer Støjen fra byggepladsen er meget varierende dels over den enkelte arbejdsdag og dels over anlægsfasen. Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af byggepladsen skal ske, så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj. Dog vurderes støjen fra byggearbejdet ikke at ville overstige støjen fra motortrafikvejen ved de nærmeste naboer, som dermed ikke vil opleve en forøget støjbelastning fra anlægsarbejdet. Støjpåvirkningen i driftsfasen vil komme fra trafik på anlæggets arealer samt fra de stationære støjkilder, herunder udendørs motorer og ventilationsanlæg. Det skal sikres, at det relevante installationer er tilstrækkeligt støjdæmpede til, at det samlede støjbidrag fra anlægget ikke overstiger de vejledende grænseværdier. Både Holbækvej og Rute 21 er stærkt trafikerede veje og det vurderes derfor, at den øgede trafik på Holbækvej ikke vil bidrage væsentligt til forøgelse af trafikstøj. Vejforhold og Trafik Der må forventes en let forøget trafikbelastning igennem flere landsbyer, med Vig som den by, der vil blive hårdest belastet pga. bl.a. biomassetransporter ad Kalundborgvej (vej 225) og i mindre grad fra Kelstrup/Grevinge området. Forøgelsen drejer sig dog kun om under 10 biler ekstra pr. dag. For at mindske generne yderligere vil det evt. være muligt at tilrettelægge transporter og kørselsruter, således at der køres mindst muligt på udsatte strækninger i de timer på dagen, hvor trafikken i forvejen er tættest. Side 6 af 81

11 Geologi og Grundvand I forhold til grundvandsinteresser er risikoen for forurening minimal. Der sker grundvandsdannelse i området. Kalkmagasinet er dog dækket af ca. 30 meter moræneler, hvilket yder en god beskyttelse mod forurening af magasinet. Analyse af de nærmeste boringer sandsynliggør, at grundvandsspejlet i området vil stå dybere end dette, og der vil derfor næppe bliver behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet i byggeperioden Kulturarv og Landskab Biogasanlægget bliver placeret i karakterområdet Svinninge-Vig landsbrugslandskab. Placeringen afgrænses af motortrafikvejen i den vestlige kant med et stejlt fald mod vejen og Holbækvejen i den østlige kant, afgrænset af tæt beplantning mod vejen. Placeringen mellem to hovedveje, gør området til et overskudsareal og områdets middelskala og omkringliggende infrastruktur gør området til en velegnet placering til et biogasanlæg. Vestsjællands Museer Odsherred har gjort opmærksom på at der helt østligt på matriklen er registreret et enkeltfund fra stenalder, og at er der derudover skal have ligget tre gravhøje inden for lokalplanområdet. Den ene registrering af en tidligere gravhøj er placeret inden for byggefeltet til biogasanlægget. Natur, Flora og Fauna To områder med beskyttet natur påvirkes væsentligt og permanent. Begge er samtidigt levested for paddearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV samt formentlig andre fredede padder. Når der gives dispensation til indgreb i 3 områder, der forringer tilstanden eller ødelægger området, skal der kompenseres ved skabelse af ny natur. Normalt i forholdet 1:2, således at der skal skabes dobbelt så meget ny natur, som det der forsvinder. Samlet skal der skabes m 2 sø og m 2 mose eller i alt m 2 ny beskyttet natur som følge af påvirkningen fra biogasanlægget. Som udgangspunkt skal erstatningsnaturen placeres så tæt på den påvirkede natur som muligt. Øvrige miljøpåvirkninger Øvrige miljøpåvirkninger af støv, ressourceforbrug, energiproduktion, vandforbrug og spildevandsproduktion, overfladevand og jord, jordbrugsmæssige forhold, menneskers sundhed og rekreative forhold vurderes alle til at være ubetydelige. Side 7 af 81

12 Lovgivning og planforhold Herunder gennemgås de væsentlige love og planforhold, der er relevante for vurderingen af miljøpåvirkninger ved etablering af et biogasanlæg. VVM-bekendtgørelsen I Danmark er EU s VVM-direktiv 1 implementeret i lovgivningen ved flere forskellige sæt regler. Den lovgivning, der er relevant i denne sammenhæng er: Bekendtgørelse nr af 23/11/2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen). Odsherred Kommune er VVM-myndighed i forhold til projektet. Det anmeldte anlæg (anmeldt d. 27/2-2017) er på grund af sin størrelse (dvs. kapacitet) omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 pkt. 10, og anlægget er derfor obligatorisk VVM-pligtigt. VVM-redegørelse Der er derfor udarbejdet en VVM-redegørelse, som omfatter hele det fuldt udbyggede biogasanlæg, samt gasledning til Vig kraftvarmeværk. VVM-redegørelsen belyser relevante miljøkonsekvenser og indeholder oplysninger om det påtænkte projekts alternativer mv. Inddragelse af offentligheden i processen VVM-bekendtgørelsen fastlægger, at der inden kommunen tager endelig stilling til hvad VVMredegørelsen skal belyse, skal indkaldes ideer og forslag fra offentligheden. Dette kaldes for-høring. Odsherred Kommune har afholdt for-høring 2 gange, da projektet ændrede sig efter første for-høring. Første høring fandt sted fra den 10. oktober til den 24. oktober 2016, hvor der også blev afholdt et borgermøde. Den anden for-høring fandt sted fra den 28. februar til den 14. marts 2017 på grundlag af et opdateret høringsmateriale. De høringsbidrag, som indkom i den første indkaldelse af ideer og forslag blev bragt med i det videre arbejde og det var derfor ikke nødvendigt at indsende dem igen. Odsherred Kommune har til sammen i de to for-høringer modtaget 6 høringssvar, der er resumeret og kommenteret i bilag B. Derudover fastlægger bekendtgørelsen at VVM-redegørelsen skal fremlægges i 8 ugers høring sammen med det tilhørende kommuneplantillæg og lokalplan. Klageadgang efter afslutning af processen Odsherred Kommune skal, når VVM-processen er afsluttet, udstede en VVM-tilladelse til projektet. Projektet kan først igangsættes, når VVM-tilladelsen er meddelt. Kommunens VVM-tilladelse vil kunne påklages. Der vil blive givet klagevejledning, når de relevante afgørelser træffes. 1 Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om vurdering af visse offentlige og privates projekters indvirkning på miljøet (VVMdirektivet). Side 8 af 81

13 Planloven Planloven fastlægger at en kommune skal tilvejebringe en lokalplan for væsentlige bygge- eller anlægsprojekter, og krav til hvad en kommuneplan kan/skal indeholde. Da et biogasanlæg er et væsentligt bygge- og anlægsarbejde, er der udarbejdet et forslag til lokalplan for projektet, lokalplan nr Biogasanlæg nord for Vig. Hertil er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 17 til Kommuneplan med bl.a. kommuneplanrammer for den valgte placering, da de pågældende arealer ikke allerede er udlagt til biogasanlæg i den gældende kommuneplan. Lokalplan og kommuneplantillæg muliggør hovedforslaget i VVM-redegørelsen. Lokalplanen vil ikke kunne vedtages endeligt før kommuneplantillægget vedtages. Inddragelse af offentligheden i processen Planloven fastlægger at planforslagene skal fremlægges i 8 ugers høring. Derefter kan planforslagene vedtages endeligt. I den forbindelse vurderer myndigheden de indkomne høringssvar, og hvorvidt disse skal have betydning for planernes endelige udformning. Mindre væsentlige justeringer i planerne kan indarbejdes ved endelig vedtagelse, mens større ændringer i plangrundlaget vil kræve, at der finder supplerende eller ny høring sted. Klageadgang efter afslutning af planprocessen Når planforslagene er vedtaget endeligt og offentliggøres kan retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Der vil blive givet klagevejledning ved offentliggørelsen. Miljøvurderingsloven I henhold til miljøvurderingsloven 2 er nogle former for planer og programmer omfattet af kravet om miljøvurdering. Miljøvurderingsloven er i lighed med VVM, baseret i et EU-direktiv. Det overordnede formål med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til, at myndigheder inddrager og overvejer miljøhensyn i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af planer, der kan påvirke miljøet væsentligt. Det er fastlagt i lovens bilag hvilke typer planer, der er omfattet af kravet om miljøvurdering. Den aktuelle planlægning skal danne grundlag for etablering et anlæg, som er obligatorisk VVMpligtigt efter VVM-bekendtgørelsen, og da det derfor ikke kan afvises at kommuneplantillæg og lokalplan kan medføre miljøpåvirkninger har Odsherred Kommune miljøvurderet planforslagene, jf. miljøvurderingsloven 4 stk. 1. Indholdsmæssigt er der stort sammenfald mellem kravene til en VVM-redegørelse og en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Der stilles dog nogle krav i miljøvurderingsloven, som ikke gælder for en VVM-redegørelse. Følgende supplerende krav er nævnt i miljøvurderingsloven: 2 Lovbekendtgørelse nr af 10/12/2015: Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven). Side 9 af 81

14 4, stk. 3. Myndigheden skal høre andre myndigheder, hvis område berøres af forslaget til plan eller program, før der træffes afgørelse efter stk. 2, jf. også 12. 9, stk. 2. Myndigheden skal udarbejde en sammenfattende redegørelse for, - 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, - 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og - 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. Odsherred Kommune har hørt berørte myndigheder jf 4. stk. 3 i de to gennemførte for-høringer som tidligere nævnt. Den sammenfattende redegørelse skal indarbejdes i miljøvurderingen når de planforslag, som miljøvurderingen omhandler, vedtages endeligt. Miljørapport Miljøvurderingsloven fastlægger både krav til tilvejebringelsesprocessen og til indholdet i en miljøvurdering. De indholdsmæssige krav er stort set sammenfaldende med kravene til en VVMredegørelse. Der udarbejdes derfor én samlet miljørapport, som indeholder både VVM-redegørelsen og miljøvurderingen. Miljørapporten udarbejdes, så den opfylder kravene i begge sæt bestemmelser. Det vil bl.a. sige, at der udarbejdes en sammenfattende redegørelse efter offentlighedsfasen, jf. ovenfor nævnte 9, stk. 2. Inddragelse af offentligheden i processen Myndigheden skal i henhold til miljøvurderingslovens 7 stk. 4 høre andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. Denne høring er foretaget ved at sende scoping-rapporten, som har udgjort grundlaget for for-høringen, til høring hos: Kystdirektoratet, SVANA, Miljøstyrelsen, Region Sjælland, Odsherreds Kulturhistoriske Museum, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Lokalbanen og Vejdirektoratet. Herudover fastlægger miljøvurderingsloven at regler og krav om offentlighed følger reglerne for den plan, som miljøvurderingen handler om. Det vil i dette tilfælde sige at planlovens krav følges. Klageadgang Der er klageadgang i forhold til miljøvurderingen når denne afsluttes samtidig med den endelige vedtagelse af de planer, den belyser. Der vil blive givet klagevejledning når planerne offentliggøres. Side 10 af 81

15 Vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen I henhold til habitatbekendtgørelsen 3 skal det afklares, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Odsherred Kommune har vurderet, at det kan udelukkes, at projektet vil påvirke Natura området nr. 154 (Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke) væsentligt. Der er på området registreret ynglesteder for såvel spidssnudet frø som stor vandsalamander. Påvirkningen af disse er miljøvurderet i denne rapport. Miljøbeskyttelsesloven Biogasanlægget skal miljøgodkendes af Odsherred Kommune efter Lov om miljøbeskyttelse. Miljøgodkendelsen skal koordineres med VVM-tilladelsen Miljøgodkendelsen regulerer biogasanlæggets indretning og drift, herunder bortskaffelse af affald, emissioner til omgivelserne, støj fra bl.a. transport mv. Når et anlægsprojekt er VVM-pligtigt skal der meddeles en særlig tilladelse på grundlag af VVMredegørelsen, den tidligere nævnte VVM-tilladelse. I tilfælde hvor der samtidig skal gives en anden tilladelse indenfor miljølovgivningen, er der regler om koordination eller erstatning evt. delvis af VVM-tilladelsen med de nærmere bestemte godkendelser. Det gælder f.eks. som her, når der skal udstedes en miljøgodkendelse. Inddragelse af offentligheden i processen Forslag til miljøgodkendelse fremlægges i offentlig høring i 8 uger sammen med planforslagene og VVM-redegørelse da miljøgodkendelsen skal koordineres med og evt. erstatte dele af den VVMtilladelse, der skal gives til anlægget. Endvidere kan miljøgodkendelsen indeholde dele af det overvågningsprogram, der skal fastlægges efter miljøvurderingsloven. Klageadgang når miljøgodkendelsen er meddelt En miljøgodkendelse kan påklages. Der vil blive givet klagevejledning når den endelige godkendelse offentliggøres. 3 BEK nr. 926 af 27/06/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Side 11 af 81

16 Projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen omhandler etablering af et biogasanlæg i Odsherred Kommune. Biogasanlægget etableres på Holbækvej 15, 4560 Vig, matrikel 4a, Ll. Egebjerg. Formålet med projektet er bl.a. at sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området og at producere biogas til salg til fjernvarmesektoren, der anvender gassen til kombineret produktion af el og varme i stedet for anvendelse af fossil energi. Biogasanlægget er endnu ikke detailprojekteret, og denne VVM-rapport er derfor gennemført ud fra en overordnet projektbeskrivelse. Der kan derfor forekomme ændringer i design, dimensioner og materialer, men inden for en sådan ramme, at vurderingerne af miljøpåvirkningerne stadig vil være gældende. Projektets placering Placering på matrikel 4a er valgt, grundet en optimal beliggenhed i forhold til råvaremængder og trafikale forhold. Transport af gylle m.m. vil overvejende finde sted på et større vejnet, og placeringen er meget tæt på Rute 21. Derudover er der adgang til langt større gyllemængder, og dermed kan anlægskapaciteten forsøges, hvilket medfører et større gasudbytte. Desuden vil placeringen bidrage til en øget afsætningsmulighed af restprodukterne fra biogasanlægget, fordi udbringningsarealet hos gylleleverandører vil være tilsvarende større. På matriklen findes flere 3-områder, der ikke kan undgå at blive berørt i både anlægs- og driftsfasen. Påvirkningen og omfanget af erstatningsnatur vil blive vurderet i denne rapport i afsnit 6.7. Området ligger i landzone og udgør ca. 3,3 ha. Der udarbejdes lokalplan med bonusvirkning for området i forbindelse med projektet. Kort 4-1 Oversigtskort over matrikel 4a. Side 12 af 81

17 Nærmeste naboer ligger ca. 250 m mod nordvest på matrikel 4h (Ll. Egebjergvej 16 A), og mod sydvest på matrikel 10a (Holbækvej 12). Inden for en radius af 500 m er der desuden yderligere 8 naboer. Grunden grænser mod vest, nord og øst op til Holbækvej og den meget trafikerede Rute 21, hvorfor støjniveauet i området er signifikant. Anlæggets til- og frakørsel vil foregå fra Holbækvej, hvor en ny adgangsvej vil blive etableret ca. 70 m syd for den eksisterende indgangsvej til matriklen. Der vil ved det fuldt udbyggede anlæg være op til 35 kørsler pr. dag til og fra anlægget. Gasledningen til Vig Varmeværk berør matrikel 4a, 15n, 14d, 14em, 14ek, og fremføringen kan ses på Kort 4-2. Gasledningen vil løbe langs skel på hhv. Kenneth Østers og Odsherreds Kommunes jorder. I den nordlige del af forløbet vil ledningen skulle gennemføres med styret underboring, for at tage hensyn til bl.a. 3 områder. Der kan ske mindre justeringer af traceet i forbindelse med den endelige rettighedserhvervelse. Det forventes ikke, at ændringerne får indflydelse på anlæggets påvirkning på miljøet. Kort 4-2 Oversigt over matrikler i området omkring gasledningens fremføring. Side 13 af 81

18 Processen Projektet vil blive realiseret i to etaper, hvor første etape vil behandle en råvaremængde på op til ton, og anden etape er en fordobling af kapacitet og produktion i forhold til første etape. For at give mulighed for udvidelse, tages der i miljørapporten udgangspunkt i en samlet råvaremænge på ton. I første etape af projektet afsættes biogassen til Vig Varmeværk. I anden etape leveres også til fjernvarmeværkerne i Nykøbing Sjælland, Højby og Grevinge. Da fremføring for gasledninger til Nykøbing Sjælland, Højby og Grevinge endnu ikke er projekteret, er disse ikke behandlet i Miljørapporten. Det betyder at når disse skal realiseres, skal de VVMscreenes for påvirkninger på miljøet. Forslag til miljøgodkendelsen, der er lagt som bilag til denne miljørapport, er kun for den første etape af anlægget. Det vil sige, at når anlægget skal udbygges, skal der søges om en ny miljøgodkendelse. I etape 1 sigtes mod at kunne starte anlægsarbejdet i sommeren 2017, og være i drift ultimo 2017/primo 2018, hvis der ikke sker væsentlige ændringer i tidsplanen. Anlægsperioden for etape 2 er endnu ikke fastsat, men ved etableringen af etape 1 gøres der klar til at anlægget kan fuldt udbygges. Gener for anlægsfasen vil derfor kunne forekomme 2 gange, men det forventes at 2. etapes anlægsfase vil være væsentlig mindre og kortvarig. Begge etaper vil kræve en byggetilladelse. Projektets udformning Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande, og gennemgås i sin udformning nedenfor. Anlægget kan ikke behandles efter byggeloven, og dermed få byggetilladelse, før projektet bl.a. er detailprojekteret. Her skal der også laves en godkendelse i henhold til risikobekendtgørelsen. Der planlægges etableret følgende bygningselementer jf. nedenstående Figur 4-1 og Tabel 4-1. De primære rådnetanke samt mixtanken etableres som isolerede og beklædte ståltanke. De sekundære rådnetanke opføres i beton, isolerede og med gastæt kuppelformet PVC membran overdækninger, der fungerer som gaslagre. Indtagtanken er udført i beton med oplukkeligt betonlåg. Indtagtanken placeres i forbindelse med teknik-/mandskabsbygning nr. 2 (se Tabel 4-1.) Råvarelagertankene udføres som ståltanke med beklædning svarende til de primære rådnetanke. Side 14 af 81

19 Figur 4-1 Principskitse for anlæggets udformning. Bygningselementer: * Areal m 2 Antal Rumfang Højde m Ca. Primær rådnetank: Sekundær rådnetank: ,5 Indtagtank (nedgravet): Mixtank: ,5 Lagertank (glycerintank): ,5 Varmeveksler: ,2 12,5 Gaslager: ,5 Forlagertank: ,2 12,5 Efterlagertank: ,2 12,5 Maskinhal (læsse/lossehal): ,5 Teknik-/mandskabsbygning 1: ,5 Teknik-/mandskabsbygning 2: ,5 Plansilo/ensilageplads: Tabel 4-1 Oversigt over anlæggets bygningselementer. * Henvisning til nummerering af bygninger i bygningsoversigtens m 3 o. terræn m Side 15 af 81

20 Forlagertanken udføres af beton til opbevaring af rågylle. Den forbindes med pumpeledning til mixtanken. Efterlagertanken laves ligeledes i beton med enkeltlags PVC membran. Maskinhallen opbygges i stålplader og fungerer dels som læsse/losse hal og dels til opbevaring af traktor/gummihjulslæsser. Der vil være mulighed for vask af køretøjer i læsse/losse hallen. Der etableres afsug for udstødningsgas. De to teknikbygninger beklædes med stålplader. Teknikbygning 1 er delt i to, hvor den ene del indeholder styringsdelen og den anden del indeholder pumper, varmedistribution til tanke og mekaniske installationer. Teknikbygning 2 har til formål at optimere betingelserne for indtagtanken, som ligger under denne bygning. Der etableres en port i bygningen, så der kan lukkes af til omgivelserne. Forlager-, efterlager- og indtagtankene er alle delvist nedgravede. Alle andre bygningsdele opføres med sokkel over terrænniveau. Der er indbygget sikring for overfyldning på alle tanke. Der etableres derudover et lugtfilter (nr. 11 på bygningsoversigten). Lugtfiltret renser for H 2S og lugtstoffer fra hhv. læsse/lossehal, forlagertank og indtagtank. Den beregnede skorstenshøjde er ca. 20 m. Af energianlæg etableres hhv. et varmepumpesystem (2 x 0,5 MW) og en biomassekedel (<1 MW). Der etableres en gasfakkel på ca. 8 meter til afbrænding af overskydende gas, en brovægt til ind- og udvejning af biomasse og en kondensatbrønd ca. 10 m fra sekundær rådnetank, til opsamling af kondensat fra nedkøling af biogassen. Det bebyggede areal vil samlet udgøre ca m 2 med et samlet bygningsvolumen på ca m 3 inkl. plansilovolumen. Bebyggelsesprocenten vil være ca. 41%. Den maximale bygningshøjde vil være på primærreaktorerne, som bliver på ca. 26 m over terræn. Se også vedhæftede fakta ark. Planlagt placering af diverse anlægsdele fremgår af Figur 4-1 og Figur 4-2. Figur 4-2 Perspektiv af anlægget, set fra sydøst. Side 16 af 81

21 Kapacitet og produktion Der er tale om et nyt biogasanlæg med en kapacitet til behandling af op til ton biomasse årligt og et output af biogas på ca. 8,3 mio. m 3 CH 4 årligt, svarende til ca. 13,5 mio. m 3 rå biogas årligt (61% CH 4). Biogasanlægget drives termofilt ved ca. 52 C i primærtankene og på ca C i sekundærtankene. Opholdstiden i hver af disse tanke er ca. 30 døgn. Biomasse til- og fraføres anlægget med lastbil eller traktor. Flydende biomasse transporteres i tankbiler og tilføres via et lukket system. Fast biomasse, der ikke afgiver lugt kan transporteres i åbne vogne, mens biomasse der kan afgive lugt, transporteres i lukkede vogne. I biogasprocessen hygiejniseres biomassen til omsætning i henhold til Biproduktforordningen (EU Regulativ EF 1069/2009 artikel 32) jf. anlæggets veterinære godkendelse. Den afgassede biomasse kan udspredes på landbrugsarealer godkendt til udspredning, i henhold til de til enhver tid gældende regler herfor. Biogassen opsamles i fleksible lagre over de sekundære reaktorer (gaslager), hvor der finder en biologisk gasrensning sted. Den biologiske proces består i at naturligt forekommende bakterier kan omsætte H 2S til brint og rent svovl. Bakterierne er aerobe og kræver ilt tilført. Luften hertil suges ind via forlagertanken, hvorved der opretholdes en konstant og jævn indadgående luftstrøm i denne. For at forhindre, at der udvikles knaldgas, forsynes afgangen fra gaslageret med iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft automatisk, og der gives alarm til driftspersonalet via SRO-systemet. Biogassen nedkøles og tryksættes, og mængden af metan måles og logges, inden den via rørledning ledes til forbrug på de tilknyttede fjernvarmeanlæg. Produktionskapacitet og råvarer Biogasanlægget dimensioneres med en kapacitet til behandling af op til 550 ton biomasse pr. dag. Fordelingen af tilført biomasse på enkelte typer kan variere inden for denne ramme. Det forventes for nuværende, at den tilførte biomasse vil have en vejledende sammensætning jf. Tabel 4-2. Tabellen viser dels fordelingen af biomasse i ton pr. år, og dels den ca. mængde producerede biogas i m 3 pr. år fordelt på biomassetype. Det forventes, at der produceres ca. 13,5 mio. m 3 biogas pr. år. Side 17 af 81

22 Biomasseart Ca. ton/år Ca. m 3 CH 4/år Svinegylle Kvæggylle Minkgylle Dybstrøelse kvæg Energiafgrøder (majs) Græs 11 % Halm 12% Grødeskær Tang Restprodukter I alt Tabel 4-2 Vejledende sammensætning af tilført biomasse og produceres biogasmængder I dag opsamler Odsherred Kommune tang på forskellige strandstrækninger især langs Sejerøbugten. Hvert sted renses en strækning på ca. 100 m, og dette gøres først og fremmest af hensyn til badegæsterne. Mængden kan fra år til år variere ganske betragteligt afhængigt af vejr, vind og strømforhold. På baggrund af erfaringer fra Solrød kommune 4 må det forventes, at ca. halvdelen er sand, der i størst muligt omfang skal vaskes af biomassen, inden den anvendes til biogasproduktion. Den opsamlede mængde i Odsherred Kommune er opgjort til ca ton årligt, der i foreliggende tilstand spredes på landbrugsjord. Det er vurderet 5 at opsamling af større mængder af tang kan være i strid med bevaringsmålsætningen for Nature2000-områderne, men allerede opsamlede mængder vil fremover blive brugt i biogasanlægget. Råvaresammensætningen og råvaremængden kan variere, og afhænger af de muligheder, der byder sig. Der arbejdes blandt andet med muligheden for at grøde og græsafklip kan tilføres biogasanlægget. Grøde skæres i åer og vandløb to gange om året. Traditionelt er biomassen herefter blevet spredt på landbrugsjord. Fremover vil biomassen kunne blive anvendt til biogasproduktion på linje med hvordan dette praktiseres i andre kommuner. Græsafklip fra vejrabatter vil potentielt også kunne anvendes til biogasproduktion og sikre en god anvendelse af næringsstofferne. Problemet med denne biomasse kan dog være, at den kan indeholde for meget affald i form af metaldåser, flasker og plastic. En nærmere analyse må vise, om biomassen er anvendelig. Andre typer græsafklip vil ligeledes kunne anvendes. Det kunne f.eks. være græs fra miljøpleje af ikke-afgræssede arealer, f.eks. langs vandløb, hvor næringsstoffjernelsen med biomassen vil være til gavn for plantediversiteten. Også denne type biomasse anvendes bedst og lettest efter sam-ensilering med energiafgrøder. 4 VVM-redegørelse Solrød biogasanlæg, november Nature 2000-konsekvensvurdering, Tvangsfjernelse på strande i Odsherred Kommune, Odsherred Kommune Side 18 af 81

23 Oplysninger om forbrug af energi og væsentlige hjælpestoffer I Tabel 4-3 ses en oversigt over det forventede forbrug af tilsætnings- og hjælpestoffer. Hjælpe- og tilsætningsstof Anvendelse Ca. forbrug pr. år Opbevaringsform Saltsyre (HCL) Rensning af varmeveksler 1 m 3 Indendørs i palletank Jersulfat/jernchlorid (FeSO 4 /FeCl) Nedfældning af svovl 200 ton Afdækket i pulverform/silo Vand Rengørring og sanitært Mindre mængde - Brændstof Små køretøjer 200 L Dunke Brændstof Gummihjulslæsser 4000 L Tank Olie Energianlæg L Tank Glycol Varmegenvinding 100 L Dunke El Drift MWh - Opvarmning Varmepumpe/enerianlæg MWh - Tabel 4-3 Tilsætnings og hjælpestoffer, der kan forventes på biogasanlægget. Små køretøjer dækker over plæneklipper, hækklipper mv. Udover de i tabellen nævnte hjælpestoffer, vil der være et mindre forbrug af rengøringsmidler, smøremidler, olie mv. til rengøring og vedligeholdelse af maskiner. Procesvarmebehovet dækkes primært ved hjælp af varmepumper, baseret på afkøling af den afgassede biomasse. Til spidslast og reserve for varmepumperne etableres en biomassefyret kedel på under 1MW. Side 19 af 81

24 Flow ind og ud Herunder ses det forventede flow ind og ud af anlægget. Figur 4-3 Flowdiagram for anlægget Mængden af tilført biomasse er mere eller mindre konstant hen over året, for at opretholde en stabil proces. Typen af tilført biomasse kan variere, f.eks. omkring høslæt, hvor der tilføres større mængder ensilage, men til gengæld mindre mængder af de andre biomasser. Biogassen kan i en kort periode oplagres i et trykløst gaslager integreret på de sekundære rådnetanke. Der forventes en lagerkapacitet på ca m 3 biogas pr. reaktor - svarende til i alt ca. 6,4 ton. Til overvågning af produktionsforhold anvendes et SRO system (Styring, Regulering, Overvågning). Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold, og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. SROanlægget giver besked til driftspersonalet via personsøger el.lign. Side 20 af 81

25 Behandling af biomasse Flydende biomasse i form af husdyrgødning fra landbruget tilføres med lukkede tankbiler i forlagertanken via læsse/losse hallen. Fortrængningsluft føres til gassystemet. Dybstrøelse, energiafgrøder, græs, halm, grødeskær og restprodukter tilføres med lastvogn eller traktor til plansiloen eller direkte i indtagtank, som er placeret i teknikbygning. Der anvendes godkendte transportører. Transportudstyr (f.eks. lastbiler, traktor med frontlæsser, minilæsser el.lign.) kan rengøres i anlæggets læsse/lossehal. Vaskevandet ledes tilbage til biogasanlægget. Transportudstyret aflæsser fast biomasse i indtagtank. Biomassen neddeles og opblandes med flydende materiale fra forlagertank, hvorefter det pumpes til mixtanken. I mixtanken blandes biomassen fra indtagtanken med den flydende biomasse, og der foregår en yderligere opblanding, neddeling og opvarmning. For at undgå lugtgener er alle tanke overdækkede med gastæt overdækning. Tankene, bortset fra indtagtanken, er forbundet til gassystemet, hvorfor der ikke udledes lugt fra disse tanke. Indtagtanken har betonlåg, som er forsynet med et oplukkeligt dæksel over påslag, hvorigennem aflæsning af faste biomasser foregår. Efter aflæsning lukkes dækslet. Tanken er etableret med en pumpesump, og herved sikres en næsten fuldstændig tømning af tanken efter brug. Indtagtanken anvendes i op til 8 x 10 min. dagligt. Lugtstoffer fra indtagtank renses i lugtfilter. Herefter pumpes biomassen videre til én af de fire primære rådnetanke. Efter en gennemsnitlig opholdstid på omkring 30 døgn ledes gyllen videre til én af de to sekundære rådnetanke, hvor der sker en efterudrådning af biomassen. Efter endnu en holdetid på gennemsnitlig 30 døgn, pumpes biomassen fra den sekundære rådnetank til efterlagertanken. Herfra losses den afgassede gylle via læsse/losse hallen til lukkede tankvogne. Kondenseret væske fra biogassen, der opstår i forbindelse med at denne nedkøles, opsamles i en kondensatbrønd. Brønden vil være lukket og udført med vandlås, og der vil derfor ikke være emission herfra. Kondensat føres til efterlagertank til udspredning med den afgassede biomasse. Anlæggene vil køre i døgndrift. Uden for normal åbningstid vil anlægget være ubemandet. Der er etableret alarmsystemer, der kan alarmere tilkaldevagten eller lukke dele af biogasanlægget ned til tilkaldevagten ankommer. Side 21 af 81

26 Behandling af biogas Herunder beskrives behandlingen af den producerede biogas. Svovlrensning Den rå biogas indeholder ud over metan og kuldioxid også mindre mængde svovlbrinte (H 2S). Svovlen kan renses ud af gassen ved biologiske eller kemiske processer. I den biologiske proces udnytter man at svovlbakterier, ved at tilsætte en smule ilt, kan nedbryde svovlbrinte til rent svovl. I den kemiske proces tilsættes f.eks. jernklorid (FeCl) i rådnetanken, som H 2S reagerer med. Produktet vil udfældes i gødningen som jernsulfid (FeS). Det dannede svovl opblandes med biomassen og tilbageføres til markerne i begge processer. Flare Der etableres en fakkel på biogasanlægget, der automatisk træder i funktion, hvis trykket i gassystemet bliver for højt. F.eks. ved max fyldning af gaslager eller i tilfælde af udetid på motoranlægget. Faklens kapacitet dimensioneres svarende til maksimal gasproduktionskapacitet. Energianlæg På biogasanlægget etableres et procesvarmeanlæg. Dette anlæg vil være baseret på varmepumper i kombination med en biomassefyret kedel, hvor varmepumperne udnytter spildvarmen i den afgassede biomasse. Der installeres en varmepumpe til hhv. første og anden etape af projektet. Begge anlæg vil blive på ca. 0,5 MW. Kedelanlægget bliver <1 MW og bruges som spids- og reserveanlæg. Driftsforstyrrelser der kan medføre væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift. Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forurening Start og nedlukning Anlægget vil efter idriftsættelse være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca. 6-8 uger, idet det vil tage tid at få tilført biomassen, og få etableret bakterievækst i anlægget. De primære rådnetanke idriftsættes over en periode på ca. 4 uger med forventet indkøring på ca. 14 dage, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes, at der i en ca. 14 dages opstartsperiode, vil være en mindre produktion af gas i en ikke brændbar kvalitet (brændværdien er for lav), som derfor skal udledes uforbrændt til omgivelserne. Ikke brændbar gas fra senere idriftsatte tanke blandes med brændbar gas fra de allerede idriftsatte tanke til et forsvarligt brændbart forhold. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i ca. 1 måneds tid. Side 22 af 81

27 Den totale indkøringstid fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetankene er fyldte og al gasproduktion anvendes i motorer, forventes at være ca. 2 måneder. Ved idriftsættelse efter projektets anden etape, vil der ikke være nogen indkøringsperiode. Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted med henblik på rensning, vedligeholdelse og evt. inspektion. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varskoet forudgående. Emissioner fra biogasanlægget Herunder findes oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger. Lugt Der er foretaget beregning af lugtimmissionskoncentrationer i omgivelserne. Afkast på filteret dimensioneres således, at de vejledende B-værdier for lugt i omgivelserne kan overholdes. Biomassen håndteres hovedsagelig i tanke, der er lukkede og tilsluttet gassystemet, hvorfor der ved almindelig drift ikke vil være lugtudslip herfra. Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Indtagtanken tilsluttes lugtfilteret. Indlevering af flydende biomasser foregår i lukkede rørsystemer ind i forlageret. Fortrængningsluften fra forlageret og rørsystemet ledes til et lugtfilter. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Afkast med lugtende emissioner er dimensioneret ud fra en forventning om, at lugtgrænserne fastsættes på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 6, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) 7. Der forventes følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Område Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land Immissionsgrænse for lugt LE/m 3 10 Sammenhængende bebyggelse/byområde 5 Tabel 4-4 Immisionsgrænseværdier for lugt. 6 Om begrænsning af lugtgener fra virksomheder 7 Anden udgave af Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde Side 23 af 81

28 Der ud over skal afkastet overholde emissionsgrænseværdien for H 2S: Tabel 4-5 Gældende emissionsgrænseværdier for udledning af H 2S 8 Anlæggene indkøbes med krav om, at emissionsgrænseværdierne vil kunne overholdes, herunder at lugtfilteret reducerer H 2S emissionen med 75% således at der emitteres 1,25 mg/nm 3. OML-beregning Der er udført OML beregning af det forventede bidrag i omgivelserne af lugtemissionen fra biogasanlægget. OML- beregninger gennemgås i afsnit 6.1. Der vil være to afkast fra anlægget: Kedelanlægget. Dette er mindre end 1 MW og derfor ikke godkendelsespligtigt. Skorstenshøjden fastsættes i ht. Bygningsreglementet. Luftfilteret. Emissioner ved drift der afviger fra normal drift I nedenstående beskrives de emissioner, der kan opstå, og som afviger fra den normale drift af biogasanlægget. Transport læsning og losning Energiafgrøder tilføres plansiloen, hvorfra de tilføres indtagtanken. Tanken er etableret med en pumpesump, som sikrer fuldstændig tømning af tanken efter brug, hvorfor der ikke vil undslippe lugt fra tanken. Indtagtanken vil typisk være i brug 4-8 gange i døgnet. Der forudses ikke lugtgener forbundet med leverance af energiafgrøder og dybstrøelse. Diffus lugt og ammoniak Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Der kan forekomme udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke og reaktorer. Emission fra disse forventes at være meget lille, da der sjældent er overtryk i lagertankene og ventilerne på reaktorer overvåges via anlæggets overvågningssystem (SRO). 8 1) Luftvejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (vejledning nr. 2, 2011), 2) Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, B-værdivejledningen, 2002/suppl Side 24 af 81

29 Der foretages varmegenvinding på afgasset biomasse. Derved spares energi til opvarmning og risikoen for ammoniakfordampning sænkes. Der etableres gastæt overdækning på forlager, mixtank og sekundærreaktor, som tilsluttes gassystemet. Herved sikres det, at hverken gas, lugt eller ammoniak undslipper. Efterlagertank, hvor den afkølede biomasse (ca. 10 C) opbevares, vil blive overdækket med en almindelig PVC overdækning. Risikoen for spild på anlægget er søgt minimeret ved at begrænse håndteringen af lugtende biomasser. Driftsledelsen vil herudover øve tilsyn med spild på anlægget og sikre at evt. spild fjernes. Alle tanke er forsynet med overfyldningsalarm og automatik, der forhindrer udstrømmende biomasse. Ved reparationer og eftersyn (årligt) kan der forekomme udslip af lugt. I givet fald vil naboer på forhånd blive adviseret om risikoen for ekstraordinær lugtemission. Sikkerhedsventiler Reaktorerne er forsynet med tryk-vakuumventiler. Evt. gasudslip fra disse afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder i driften f.eks. i form af stop af gasleverance. SRO system Styrings- Regulerings- og Overvågningssystemet (SRO) på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med de aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. F.eks. en trykstigning, der potentielt vil kunne give anledning til åbning af en sikkerhedsventil. Orientering af naboer Ved planlagt afvigende drift orienteres nærmest boende om risikoen for lugtgener og varigheden af en eventuel gene via mail og/eller sms. Side 25 af 81

30 Gasledning Biogassen der produceres på biogasanlægget, føres i en PE-ledning med en diameter på 200 mm frem til SEAS-NVE KV-Net A/S i Vig, Uglekildevej 2. Biogas har normalt et højt vandindhold, hvilket betyder at biogasledninger skal lægges med fald frem mod punkter, hvor der er drænmulighed. Ledningen vil have en lægningsdybde på minimum 1,2 meter på markarealer og minimum 1,0 meter ved veje og rabatter. Normalt placeres ledninger i vejarealer efter gæsteprincippet. Gæsteprincippet indebærer at ledningen placeres i offentlige vejarealer, og der søges gravetilladelse. I tilfælde af eksempelvis vejomlægninger kan ledningsejeren i visse tilfælde skulle omlægge gasledningen. Ved anlæg af ledningen på private arealer eller hvis ledningens servitutbælte berører matrikulerede områder, tinglyses der i et bælte på hver side af ledningens centerlinje en servitut med begrænsninger i mulighederne for etablering af bygninger, beplantning m.m. Ledningen etableres som udgangspunkt i åben grav ved brug af minigraver eller rendegraver. Ved passage af veje, vandløb m.m., hvor opgravning og alm. underføring ikke er mulig, anvendes typisk styret underboring. Potentielle miljøpåvirkninger vil primært forekomme i anlægsfasen, hvor anlægsarbejdet, afhængig af anlægsmetoden, vil give påvirkninger i større eller mindre grad. Påvirkningerne fra anlægsarbejdet anses dog under alle omstændigheder for minimale, da anlægsfasen har en begrænset udstrækning og kun betyder en midlertidig påvirkning. Anlægsarbejde i områder uden miljøpåvirkning eller områder hvor eventuelle påvirkninger er så minimale, at det forventes at der, om nødvendigt, kan gives dispensation, udføres i åben grav. I områder, hvor der vil forekomme en uacceptabel permanent eller længerevarende påvirkning af miljøet, gennemføres anlægsarbejdet med styret underboring. Ved længere strækninger kan det være nødvendigt at opdele boringen i sektioner. Det færdige anlæg er i princippet usynligt i forhold til det omgivende miljø. Da der kun genanvendes opgravet materiale, der opfylder alle miljømæssige krav, er den eneste permanente ændring i forhold til det omgivende miljø, at der udlægges en underjordisk ledning med tilhørende advarselsbånd. Side 26 af 81

31 Alternativer I dette kapitel beskrives nul-alternativet og de undersøgte alternativer til projektet, herunder alternative løsninger, alternative anlægskoncepter og alternative placeringsmuligheder. Nul-alternativet - baseline: For at kunne lave en miljøvurdering er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag. Derfor skal det kortlægges, hvordan miljøsituationen er på basis af de nuværende forhold, og hvordan miljøsituationen ser ud, hvis der etableres et biogasanlæg. Nul-alternativet beskriver den eksisterende situation og anvendes som udgangspunkt for vurderingen af miljøpåvirkningerne ved etablering af et biogasanlæg. I nul-alternativet fortsættes håndteringen af biomasserne som hidtil. De biomasser der forventes tilført anlægget er gylle, dybstrøelse, energiafgrøder, græs, halm, grødeskær, tang og industrielle restprodukter. Det vil dermed betyde at gylle, det afskårede grødeskær, den indsamlede tang samt nogle af virksomhedernes restprodukter spredes på markerne som hidtil. I dag har halmen en række anvendelsesformer, og det vil dermed betyde at halmen stadig forbrændes, nedfældes, presses m.m., og at dybstrøelsen fortsat anvendes som liggeunderlag i stalde. Energiafgrøderne vil fortsat anvendes til fødevareproduktion. I nul-alternativet vil de industrielle restprodukter blive fragtet, deponeret og håndteret der. Ved nul-alternativet vil der ikke være risiko for lugt fra det ikke-eksisterende anlæg, men der kan ligeledes heller ikke opnås de reducerede lugtgener, som den afgassede gylle vil medføre sammenlignet med den normale udbringning af rågylle. Derudover vil der de steder, hvor halmen afbrændes, ikke være mulighed for recirkulering af kulstof til markerne. I nul-alternativet vil trafikken på nærområdets vejnet ikke blive øget med ca. 35 biler ind og ud i døgnet (220 dage om året). Derudover vil der ikke opnås miljømæssige forbedringer på de tilknyttede landbrug, som f.eks. bedre kvælstofudnyttelse og dermed et reduceret tab af næringsstoffer. I nul-alternativet vil ca boligers årlige elforbrug og ca boligers årlige varmeforbrug stadig produceres på samme måde som i dag. Varmen produceres nu på eksisterende kraftvarmeværker, der primært er drevet af naturgas. Ved etablering af et biogasanlæg forventes kommunens samlede drivhusgasudledning (kuldioxid, metan og lattergas) at blive reduceret med ca ton CO2-ækvivalenter om året. Som det fremgår af kommunens strategiske energiplan er der en målsætning om en reduktion af drivhusgasudledningen på 20% i 2020, og etablering af et biogasanlæg svarer til ca. 50% af den ønskede reduktion. Derfor vil der i nul-alternativet skulle findes et alternativ til biogasanlægget for at nå målsætningen. Side 27 af 81

32 Undersøgte alternativer I dette afsnit beskrives de undersøgte mulige alternativer til det projekt, som er foreslået og undersøgt i denne VVM-redegørelse. Alternative løsninger Som beskrevet vil det ikke være muligt at nå de nævnte positive miljøeffekter, hvis ikke biogasanlægget etableres. Potentialet for energiproduktion af gylle i Danmark er stort, men kun en lille andel af gyllen anvendes i dag hertil. I Grøn Vækst-planen fra 2009 blev det besluttet, at 50% af husdyrgødningen skal anvendes til energiformål i 2020, og størsteparten af denne energiproduktion forventes at ske på biogasfællesanlæg. Biogasproduktion er på nuværende tidspunkt den eneste realistiske teknologi til udnyttelse af lavværdige og flydende biomasser som f.eks. gylle til energiproduktion. Gyllen vil dermed fortsat skulle udspredes på markerne som hidtil, hvis ikke der etableres et biogasanlæg. For de mere tørre biomasser som halm er forbrænding i forbrændingsanlæg et alternativ. Derudover er der mulighed for kompostering. Ved forbrænding vil næringsstofferne dog ikke blive recirkuleret, og ved kompostering vil biomasserne ikke nødvendigvis blive anvendt til energiproduktion inden. Det er derfor vurderet at tilgængelige alternativer hvis nogen ikke har det samme miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele, som ved etablering af et biogasanlæg. Derfor er disse alternativer ikke undersøgt nærmere. Alternative anlægskoncepter Som nævnt er biogasanlæg den eneste realistiske teknologi til energiproduktion baseret på lavværdige og flydende biomasser som gylle, hvilket særdeles gælder når de positive effekter inddrages i vurderingen, herunder reduceret drivhusgasudledning og reducerede miljøproblemer på tilknyttede landbrug (lugt, hygiejne, næringsstoffer osv.). Biogasteknologien vurderes desuden at være den mest fordelagtige teknologi til en optimal udnyttelse af næringsstoffer, og til at sikre størst mulig planteoptagelse og mindst muligt tab. Derudover kan et traditionelt biogaskoncept udbygges og forbedres med andre teknologier, som f.eks. med lav- eller højteknologisk separation af den afgassede biomasse, udvinding af værdifulde stoffer af den afgassede biomasse (f.eks. aminosyrer), anvendelse af fiberfraktion til produktion af gødningsprodukter eller brændsel. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Vurdering af alternative placeringer af biogasanlægget Som en del af de indledende undersøgelser (idefasen) har Roskilde Universitet udarbejdet en nærmere analyse af fire potentielle placeringsmuligheder, som fremgår i rapporten Placeringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred. I analysen blev der peget på den nuværende placering ved rundkørslerne ved LI. Egebjerg nord for Vig, og herved har følgende to placeringer været genstand for vurdering som alternativ til den valgte placering: Side 28 af 81

33 Alternativ 1: En nordlig placering ved Tengslemark Alternativ 2: To lokaliteter syd for Vig: Vig Sydvest og Vig Sydøst. Kort 5-1 Oversigtskort over de 2 undersøgte alternativer Kort 5-3 Alternativ 1 Kort 5-2 Alternativ 2 Side 29 af 81

34 Beliggenhed i forhold til det overordnede vejnet og leverandører Der er blevet peget på to alternative placeringer. Alternativ 1 blev bl.a. udpeget på baggrund af gode tilkørselsforhold fra Oddenvej, som er en af kommunens overordnede veje og da der i dette område er en god og funktionel sammenhæng med det nye renseanlæg, i form af, at kunne aftage biomasse fra renseanlægget og fra anden industri. Alternativ 1 er dog ikke en ideel placering i forhold til gyllemængden, da der er relativt beskedne mængder i den nordlige del af Odsherred, hvilket vil gøre råvaregrundlaget mindre robust. Derudover er de øvrige veje i området ikke egnet til tung transport, og det vil derfor kræve forstærkning af vejnettet samt etablering af en ny vej udenom Stenstrup ved denne placering af biogasanlægget. Råvaregrundlaget og vejforholdene er således de væsentligste årsager til, at alternativ 1 vurderes mindre egnet end den valgte placering. De to placeringsmuligheder i alternativ 2 blev udpeget grundet den relativt korte afstand til Rute21, og fordi en sydligere placering vil medføre et større råvaregrundlag, da der er flere store landbrug inden for en afstand af 20 km. For begge placeringer i alternativ 2 gælder det, at placeringen er mindre ideel i forhold til anvendelse af biomasse fra renseanlægget og i forhold til anvendelse af restprodukter fra industrien. Desuden er der risiko for råvarekonflikter med planerne om etablering af et biogasanlæg i Holbæk Kommune. Relativt lange afstande til relevante råvarer og potentielle råvarekonflikter med Holbæk Kommunes planer om et biogasanlæg, er de væsentligste årsager til, at alternativ 2 vurderes mindre egnet end den valgte placering. Afstand til bymæssig bebyggelse i landzone Alt efter hvor biogasanlægget etableres indenfor udpegningerne i de tre alternative placeringer vil nærmeste bebyggelse være både over og under de anbefalede retningslinjer. Det skal nævnes at, der ikke er taget stilling til andre forhold såsom beliggenhed i forhold til afstand til beskyttet natur, indpasning i landskabet, geologi og grundvand m.m. inden for udpegningerne i den nedenstående beskrivelse. Placeres biogasanlægget nordligt i udpegningen Alternativ 1 Tengslemark vil den størst mulige afstand til Lerbjerghus være ca. 200 meter. Placeres anlægget sydligere indenfor udpegningen vil afstanden til bebyggelse blot blive mindre. Hvis biogasanlægget placeres centralt i udpegningen Alternativ 2 - Vig sydvest vil der blot være ca. 130 meter til nærmeste bebyggelse i den vestlige del af Lerupvej. Ved en nordligere placering inden for udpegningen vil der være ca. 200 meter til nærmeste bebyggelse ved Holbækvej, og ca. 350 meter til nærmeste bebyggelse ved Nykøbingvej, hvis anlægget placeres i det sydøstlige hjørne af udpegningen. Ved en central placering inden for udpegningen i Alternativ 2 Vig sydøst vil der være ca. være meter til nærmeste bebyggelse. En sydligere eller en nordligere placering inden for udpegningen vil give kortere afstand til nogle bebyggelser. Indpasning i landskabet Området ved alternativ 1 er beliggende i et landskabeligt område i kystnærhedszone. Udpegningen er i Landskabsanalysen for Odsherred Kommune karakteriseret som kontrasterende, og den ligger relativt højt i terræn, hvorfor etablering af et biogasanlæg i området kan have en ret betydelig landskabelig påvirkning. Der påpeges, at der ikke bør tilføres nye tekniske anlæg især i Side 30 af 81

35 kystrummene, hvis det vil forstyrre oplevelsen af områdets terræn og andre karaktergivende landskabselementer. Der er i området som grænser op til det udpegede område, planlagt for et nyt renseanlæg, og hvilket har vejet tungt i begrundelserne for at undersøge området som en mulig placering til et biogasanlæg på trods heraf, da landskabet allerede er påvirket af renseanlægget. Landskabet ved begge udpegninger i alternativ 2 er karakteriseret ved et stærkt bølget til bakket terræn. Udvidelsen af Rute 21 pågår gennem området og bryder det varierede landskab. Et af argumenterne for at undersøge denne placering nærmere var nærheden til Rute 21, som dermed skaber let adgang til anlægget for leverandører af råmaterialer. Beliggenhed i forhold til beskyttet natur og kulturarv I udpegningen ved alternativ 1 er et beskyttet dige, som der ville skulle tages højde for i den videre planlægning. Derudover omfatter udpegningen et fortidsminde og ligger relativt tæt på to andre fortidsminder, men disse er ikke fredede. Alternativ 1 er beliggende i kystnærhedszone, og derfor vil det være nødvendigt at visualisere anlæggets fremtræden set fra kysten. Tæt på udpegningen er der et vigtigt levested for spidssnudet frøer. Begge udpegninger indenfor alternativ 2 ligger relativt tæt på en række fortidsminder, men disse er ikke fredede. Udpegningen ved Vig sydvest omfatter 3 beskyttede diger og udpegningen Vig sydøst omfatter to fredede diger. I området ved udpegningen Vig sydvest ligger en beskyttet sø, som kan berøres. Derudover er der et overdrev samt en område med sø og mose. Der er muligvis et vådområde, der ikke er registreret som beskyttet, men det ville kræve en nærmere undersøgelse. I området ved udpegningen Vig Sydøst ligger to områder med beskyttet natur (moser). Det er begge er 3-områder, men de ligger i udkanten af udpegningen, og vil derfor måske kunne placeres så evt. konflikt kan undgås. Desuden er der et område i udkanten af placering, som er et vigtigt levested for spidssnudet frøer. Beliggenhed i forhold til grundvand Alternativ 1 Tengslemark og Alternativ 2 Vig sydvest er uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), kommende indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder. Alternativ 2 Vig sydøst er delvist inden for et OSD-område, men uden for kommende indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder. Hvis biogasanlægget skulle placeres i udpegningen ved Vig sydøst ville det kræve en nærmere undersøgelse og redegørelse. Side 31 af 81

36 Miljøpåvirkninger Dette kapitel omfatter miljøpåvirkninger af biogasanlægget under opførelse og drift, samt vurderingerne af omfanget af disse. Det handler bl.a. om lugt, støj, trafik, grundvand, men også en række andre påvirkninger af kulturhistoriske interesser m.m. Lugt og luft Frygten for lugtgener er erfaringsmæssigt en af de største bekymringer, som naboer har til et kommende biogasanlæg, og bekymringen har sin rod i konkrete problemer ved eksisterende anlæg i Danmark. Historisk blev de første anlæg etableret udelukkende til behandling af husdyrgødning, og der var ikke de store overvejelser om mulige lugtgener. Anlæggene blev derfor i de fleste tilfælde ikke fra starten udstyret med effektive systemer til reduktion af lugt. Efterhånden blev anvendelse af organiske industrielle restprodukter almindelig på alle anlæg, og anvendelsen af restprodukter er blevet så omfattende, at stort set alle egnede organiske industrielle restprodukter i dag tilføres biogasanlæg. Anlæggene er på den måde blevet en meget væsentlig del af det danske affaldsbehandlings- og genanvendelsessystem. Med tilførsel af stigende mængder restprodukter fra industri blev problemerne med lugtgener på anlæggene også væsentligt større, fordi det tilførte materiale i mange tilfælde er kraftigt ildelugtende (mavetarm affald fra slagterier, flotationsslam af forskellig slags, affald fra fiske- og medicinalindustrier m.m.). Efterhånden er de fleste anlæg derfor blevet forsynet med mere eller mindre velfungerende lugtrensesystemer, som er blevet bygget på efterhånden, og altså ikke er tænkt ind i konceptet og dimensioneret fra starten. Ved vurdering af risikoen for lugtgener fra nye biogasanlæg er det derfor væsentligt at have kendskab til, dels hvilke biomasser anlægget vil komme til at anvende, og dels om anlægget fødes med et veldimensioneret lugtrensesystem. Side 32 af 81

37 Beskrivelse af lugt og lugtrensning Af Tabel 6-1 fremgår de biomasser, der er søgt miljøgodkendelse for anvendelsen af. Biomasseart Ca. ton/år Ca. m 3 CH 4/år Svinegylle Kvæggylle Minkgylle Dybstrøelse kvæg Energiafgrøder (majs) Græs Halm Grødeskær Tang Restprodukter I alt Tabel 6-1 Biomasse til biogasproduktion på biogasanlægget De tilførte biomasser kan alle karakteriseres som moderat problematiske i lugtmæssig forstand Ventilation og biofilter Anlægget etableres med et effektivt og præcist dimensioneret ventilationssystem og et dertilhørende biofilter til rensning af ventilationsluft fra modtagehal, modtagetank og fortank. For at undgå lugtgener er alle tanke overdækkede med gastætte overdækninger. Tankene er alle, bortset fra indtagstanken, forbundet til gassystemet, hvorfor der ikke udledes lugt fra disse. Indtagtanken har betonlåg, der er forsynet med et oplukkeligt dæksel over påslaget hvorigennem aflæsning af faste biomasser foregår. Aflæsning vil ske i op til 8 x 10 minutter dagligt. Efter aflæsning lukkes låget og tanken tømmes. Der etableres en pumpesump, således at der sikres en næsten fuldstændig tømning af tanken efter brug. Tanken udstyres med ventilation og tilsluttes til lugtfilter. Side 33 af 81

38 Aflæsning af flydende biomasser (gylle mv.) sker for lukkede porte. Aflæsningshal og modtagetank forsynes med ventilation. Anlægget dimensioneres til og drives efter, at der under alle driftssituationer vil være undertryk i såvel haller som tank, hvorved det sikres, at ventilationsluft og lugtstoffer altid ledes gennem filteret til rensning. Under indpumpning af biomasse og aktivitet i modtagehallen vil ventilationsmængden blive øget markant. Den nødvendige grundventilationsmængde er beregnet til ca m 3 og den forcerede ventilationsmængde til m 3 luft pr. time. Såvel biofilter som skorstensafkast bliver dimensioneret efter forceret luftmængde. Biofilteret er endnu ikke detailprojekteret. Filteret udføres som et dobbelt-anlæg, således at drift muliggøres under service og reparationsarbejder af en del af filteret, f.eks. udskiftning af filtermateriale. Rensegraden kan forventes at ligge omkring %. Den rensede luft udledes via skorsten, hvis højde bestemmes ved en OML-beregning således at miljøgodkendelses kravværdier vedr. lugt i omgivelserne kan overholdes. Skorstenshøjden er beregnet til 25 meter. Se bilag A. Alle øvrige tanke, reaktortanke, lagertanke og gastanke er i sagens natur gastætte, og der vil under normale omstændigheder ikke kunne slippe gas eller lugtstoffer ud af disse systemer. I nødstilfælde vil der dog kunne udledes urenset biogas fra overtryksventiler på diverse tanke. Noget sådant vil kun ske undtagelsesvist pga. af driftsfejl, der omgående vil blive rettet. Lugtgener i indkøringsfase Under indkøring af anlægget vil der blive tilført en mindre mængde pode-biomasse fra et eksisterende biogasanlæg, og man vil herefter langsomt begynde at tilføre frisk biomasse, i første omgang kun gylle. Der vil herefter gå et stykke tid inden anlægget for alvor begynder at producere biogas, og den producerede biogas vil ikke straks være brændbar. Anlægget må i den periode nødvendigvis luftes ud. Dvs. luft i tanke vil gradvist blive fortrængt af biogas, og i den periode, som skønsmæssigt vil have en varighed af ca. en måned, vil der med gassen givetvis blive lukket lugtstoffer ud, som måske vil kunne overskride grænseværdierne. Ydermere kan det heller ikke forventes, at biofiltret vil fungere optimalt fra starten. Anlæggets virkning er baseret på en bakteriekultur, der podes på filtermaterialet. Men kulturen skal først opbygges og tilpasses den aktuelle sammensætning af organiske lugtstoffer og næringsstoffer (specielt kvælstof og svovl), inden den fungerer optimalt. Under indkøring af anlægget og opbygning af mikroorganisme-kulturen, kan der derfor evt. blive tale om udslip af lugt i et større omfang, end det generelt vil blive tilladt i forhold til den miljøtilladelse anlægget har. Indkøringsperioden forventes at kunne vare ca. 2-4 måneder, hvilket vil være den tid, det må formodes at vare inden bakteriekulturen i biofiltret er fuldt udviklet. Samlet må det således forventes, at der næppe vil kunne undgås lugtemissioner, der overskrider grænseværdierne i indkøringsfasen. Størrelse af disse kan dog ikke vurderes. Men varigheden vil næppe overskride 3 måneder. Side 34 af 81

39 Lugtgener i driftsfasen Der findes ikke i Lugtvejledningen faste krav om maksimale lugtkoncentrationer i omgivelserne, men kun en anbefaling om dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger således at lugtkoncentrationen ikke overskrider 5-10 gange lugttærsklen (dvs LE) i skel fra virksomheden til boligområde. I industri- og åbent land områder kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2-3. Nedenstående lugtgrænser, der således er skærpede i forhold til vejledningens anbefalinger, er normalt gældende for biogasanlæg i Danmark. Område Immissionsgrænse for lugtpåvirkning (LE/m 3 ) 9 Sammenhængende bebyggelser/byområde 5 Ved enkelbeliggende ejendomme i det åbne land 10 Tabel 6-2 Grænseværdier for lugt i miljøgodkendelsen for anlægget OML-beregning og skorstenshøjde Som nævnt bygger anlæggets lugtreducerende system på et biofilter, som hjertet i lugtrensesystemet. Men herudover etableres en procedure, der skal sikre mindst mulig lugtudslip til atmosfæren. Anlægget vil være under konstant ventilation, der sikrer undertryk, hvor lugtkilder findes (specielt modtagehal, indtagstank og fortank). Al af- og pålæsning af flydende biomasse sker for lukkede porte og under øget ventilation. Ventilationshastigheden tilpasses driftssituationen, således at der altid vil være undertryk fra væsentlige lugtkilder. Ventilationssystemet og biofiltret dimensioneres efter maksimale luftstrømme, og indgangsemissionen af lugtkoncentrationer til biofiltret er estimeret på baggrund af maksimalt forventede ventilationshastigheder. OML beregningerne angiver, hvor høj skorstenen skal være på grundlag af forventet luftmængde og lugtemission fra biofilter, således at grænseværdien for lugt kan overholdes. Beregningerne er udført efter Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Den gennemførte OML-beregning for biogasanlægget giver som resultat, at skorstenshøjden skal være 30 meter over terræn. Med denne skorstenshøjde vil lugt ikke noget steds uden for grunden overskride grænseværdien på 10 LE/m 3 og ikke overskride 5 LE ved boliger. Det maksimale lugtbidrag er beregnet til 5,4 LE i 200 meters afstand fra skorstenen. 9 LE Lugtenhed. 1 lugtenhed er defineret som den koncentration af lugtstof i 1 m3 luft, som netop halvdelen af et lugtpanel 6 personer af forskellig alder og køn kan erkende, mens den anden ikke kan. Side 35 af 81

40 På nedenstående figur er de maksimale månedlige 99 % fraktiler for lugtbidraget vist i en afstand på op til 750 meter rundt om filterets afkastskorsten. Figur 6-1 Maksimale månedlige 99% fraktiler for lugtbidrag Anvendelse af OML-beregningen ved spredningsberegninger for lugt er behæftet med nogen usikkerhed, men det skal bemærkes, at beregningerne tager udgangspunkt i en worst-case situation med maksimal ventilation gennem biofiltret. Det må derfor antages, at lugtbidraget som beregnet, i hovedparten af tiden vil være overvurderet. Spredningsberegningen er mere detaljeret beskrevet med resultater i bilag A. Af diffuse lugtkilder på anlægget vil der være kondensatbrønde. Brøndene vil være med vandlåse og overdækkede, men ikke lufttætte. Der vil derfor kunne forekomme en mindre lugtemission fra sådanne kilder. Mængden vil dog være beskeden og af en størrelsesorden, der ikke kræver yderligere foranstaltninger. I miljøgodkendelsen vil der blive stillet krav om, at lugtgrænser skal kunne overholdes. Det betyder, at skulle det efterfølgende vise sig, at de løsninger leverandøren har leveret ikke er gode nok til at kravet kan overholdes, vil det blive krævet at systemet forbedres og laves om til det yder som skal. Side 36 af 81

41 Vurdering af lugtpåvirkninger fra anlægget Biofiltret dimensioneres til at kunne håndtere al ventilationsluft fra modtagehaller og fortank i worst-case situationen, dvs. under forceret ventilation. Temperatur, fugtighed og ph vil jævnligt blive kontrolleret for at sikre en optimal funktion og rensegrad. Der udarbejdes desuden en strategi for drift og vedligeholdelse af anlægget til sikring af, at lugtgener hindres og forebygges. Endelig vil der være fokus på forhold omkring rengøring og kontrol af anlægget, og at der opretholdes en god kontakt til myndigheder og naboer for så vidt muligt at minimere gener. Tiltag i forhold til at reducere lugtgener fra anlægget vil således ud over de tekniske løsninger, som må karakteriseres som BAT (Best Available Techniques, Bedste Tilgængelige Teknik), omfatte udarbejdelse af et dokumenteret ledelsessystem med fastsættelse af målsætninger og mål, udarbejdelse af driftsinstruktioner og etablering af fastlagte fremgangsmåder ved borgerog myndighedskontakt. Instrukser vil således også omfatte forholdsregler for gennemførelse af daglige såvel som lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver, procedurer for egenkontrol af lugtpåvirkning, instrukser for indsamling af data, håndtering af uheld og afvigende driftssituationer, tilrettelæggelse af ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver, f.eks. optagning af aflejret sand fra fortank, og informering af borgere og myndighederne herom. Det vil i udbuddet været et krav til leverandøren, at det tilbudte anlæg kan overholde grænseværdien på henholdsvis 5 og 10 LE udendørs opholdsområder. Der etableres energi-anlæg på anlægget i form af 2 varmepumper samt en mindre biomassefyret kedel. Energianlæggene vil ikke give anledning til emissionsbidrag mht. lugt. Det vurderes derfor at anlægget, vil kunne overholde miljøgodkendelsens krav til lugt, og ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener i omgivelserne. Side 37 af 81

42 Lugt fra udspredningsarealer Udspredning af afgasset gylle har ikke direkte noget med VVM-redegørelsen for anlægget at gøre. Men det hører med til billedet, at en væsentlig effekt af anlægget vil være at lugtgener i forbindelse med udspredning af gylle på agerjorden mindskes markant. Afgasset gylle lugter ikke så kraftigt og krads som rå gylle, og lugten forsvinder hurtigt efter udlægning på jorden, fordi gyllen er tyndtflydende, ikke længere indeholder klæbestoffer og derfor hurtigere trænger ned i jorden. Forskellen kan skematisk anskueliggøres som på Figur 6-2. Figur 6-2 Udbredelse og varighed af lugtfaner efter udspredning af hhv. rå og afgasset gylle. 10 Forskellen er markant og er en almindelig erfaring blandt naboer til eksisterende biogasanlæg. Udbringning af afgasset gylle bemærkes stort set ikke af omkringboende. Da det tilstræbes at minimere transportafstanden for gylle mest muligt, vil effekten naturligt være størst nærmest anlægget. 10 Landbrugets Rådgivningscenter. Biogasfællesanlæg et bidrag til bæredygtigt landbrug Side 38 af 81

43 Samlet vurdering af lugt Den type organisk industrielle restprodukter der vil blive anvendt, er ikke specielt tungt belastet af lugt. Det samme gælder tang. Alene af den grund vurderes risikoen for alvorlige lugtgener at være væsentligt mindre end fra traditionelle biogasanlæg. Dertil vurderes det, at anlægget samlet set gør, hvad der er praktisk muligt for at reducere emissioner af lugt gennem valg af procedurer og driftsmetoder. Der er lagt op til anvendelse af Teknologiblade 11 for biogasanlæg, idet biofiltre anses som den bedste metode til lugtrensning, når anlægget både skal kunne håndtere varierende belastninger af luftmængde og lugtkoncentrationer. Endvidere vurderes det, at etablering af en driftsledelsespraksis vedrørende rengøring, vedligehold og information vil medvirke til at reducere lugtgener fra anlægget. Under normal daglig drift vil der næppe være erkendelige lugtgener fra anlægget hos de nærmeste naboer. Men under uheld og særlige driftsforhold kan det ikke udelukkes, at der af og til vil kunne forekomme lugtgener i den nærmeste omegn. Særlige vedligeholdelsesopgaver, som erfaringsmæssigt kan give lugtgener, f.eks. åbning af fortanken for tømning for sand eller lukning og vedligehold af biofiltret, vil kunne tilrettelægges i forhold til årstid og vindretning således at generne minimeres mest muligt. Desuden vil naboer og kommune blive adviseret på forhånd i sådanne tilfælde. Tages udspredning af gylle i betragtning, vurderes det, at det samlede lugttryk fra anlæg og udspredningsarealer generelt vil blive væsentligt mindre som følge af anlæggets nedbrydning af organiske stoffer og lugtstoffer i husdyrgødning. Andre luftemissioner Der etableres energi-anlæg på anlægget i form af 2 varmepumper samt en mindre biomasse fyretkedel. Kedlens indfyrede effekt vil blive mindre end 1 MW og afkastet etableres som en separat skorsten med en højde bestemt i forhold til taghøjde eller med en separat OML-beregning da det dimensionerende emissionsbidrag for dette anlæg vil være NO x. Energianlæggene vil ikke give anledning til emissionsbidrag mht. lugt. Emission af andre luftforurenende stoffer som NOx og CO fra kedelanlægget er reguleret i Luftvejledningen Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, I nødsituationer, hvor det ikke er muligt at anvende biogassen på kraftvarmeværkerne, vil det i kortere perioder være nødvendigt at afbrænde gassen i en gasfakkel. Til det formål etableres en gasfakkel med en højde på minimum 8 meter. Der vil ved forbrændingen af biogassen være emission af H 2S og lugt. Da det kun vil være tilfældet i nødsituationer er der ikke gennemført spredningsberegninger for dette. 11 Tidligere Miljøstyrelsens BAT-blade Side 39 af 81

44 Støj og Vibrationer Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet db. Støj er sammensat af mange forskellige tonekomponenter bl.a. dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk, som er 3 db højere. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring pa 1 db, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet pa 3 db opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En ændring af lydtrykniveauet pa 8-10 db opfattes som en halvering eller fordobling af støjen. Der er forskel pa, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for virksomheders støjpåvirkning i forskellige områdetyper. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig og sundhedsmæssig acceptabel Støj og vibrationer i anlægsfasen Støjen i anlægsfasen består af støj fra de anvendte entreprenørmaskiner, arbejdsprocesser og fra transport af materialer til og fra byggepladsen. Byggefasen vil samlet være 6-12 måneder og udbygningen kan ske løbende af flere omgange i takt med markedets udvikling. De støjende aktiviteter skal udføres som beskrevet i Odsherred Kommunes forskrift for midlertidige aktiviteter, og kommunen skal orienteres senest 1 uge inden arbejdet begyndes. Hvis der skal udføres støjende aktiviteter uden for normal arbejdstid, som er i tidsrummet 7-18, skal bygherren ansøge Odsherred Kommune om dispensation. Støjen fra byggepladsen er meget varierende dels over den enkelte arbejdsdag og dels over anlægsfasen. Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af byggepladsen skal ske, så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj, dog vurderes støjen fra byggearbejdet ikke at ville overstige støjen fra motortrafikvejen ved de nærmeste naboer, som dermed ikke vil opleve en forøget støjbelastning fra anlægsarbejdet. Der vil ikke komme vibrationer fra anlægget under anlæg. Side 40 af 81

45 Støj i driftsfasen Der vil i driftsfasen forekomme støj fra intern transport og stationære støjkilder pa anlægget. Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænseværdier, som fastsættes jf. vilkår i anlæggets miljøgodkendelse. Der fastsættes en støjgrænseværdi svarende til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj for boliger i det åbne land som fremgår af Tabel 6-3 Støjgrænseværdier for biogasanlægget.tabel 6-3. Område Man fredag: Lørdag: Man fredag: Lørdag: Søndag: Alle dage: Nat Ved bolig i det åbne land 50 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 6-3 Støjgrænseværdier for biogasanlægget. Støjpåvirkningen vil komme fra trafik pa anlæggets arealer samt fra de stationære støjkilder herunder udendørs motorer og ventilationsanlæg. Det skal sikres, at det relevante installationer er tilstrækkeligt støjdæmpede til, at det samlede støjbidrag fra anlægget ikke overstiger de vejledende grænseværdier. Det samlede støjbidrag fra anlægget bør dokumenteres med målinger og beregninger, når anlægget er fuldt udbygget. Pa baggrund heraf vurderes støjpåvirkningen fra det samlede at være af mindre betydning Støj fra trafik Den trafikale belastning pa det omkringliggende vejnet som sker efter etablering af anlægget er beskrevet i afsnit 6.4. Trafikken vil komme fra både syd og nord. I forhold til nu vil der på Holbækvej være en stigning af trafik. Det drejer sig om ca. 35 transporter inden for almindelig arbejdstid. Både Holbækvej og Rute 21 er stærkt trafikerede veje og det vurderes derfor, at den øgede trafik på Holbækvej ikke vil bidrage væsentligt til forøgelse af trafikstøj.der vil ikke komme vibrationer fra anlægget under drift. Figur 6-3 Eksisterende trafikstøj ved projektområdet. Side 41 af 81

46 Vejforhold og Trafik Nedenstående omfatter en vurdering af de miljøpåvirkninger der kan være ved de trafikale forhold og vejforhold Transport af biomasser til og fra anlægget Husdyrgødning Af husdyrgødning forventes der, når anlægget er fuldt udbygget til i alt at kunne behandle ca ton biomasse pr. år, tilført ca ton svinegylle, ca og ca ton kvæg- og minkgylle fra husdyrbrug inden for en køreafstand på maksimalt 20 km fra biogasanlægget. Herudover hentes fra samme område ca ton dybstrøelse fra kvægbrug. Med udgangspunkt i tabel 3 fra reference 12 kan transportmængden opgøres til årligt ca. 2,62 mio. tonkilometer. Det betyder at den gennemsnitlige transportafstand mht. gylle vil være omkring 16,4 km. Transport af rågylle og afgasset gylle til og fra biogasanlægget, sker i lukkede tankbiler med ca. 32 ton indhold. Lastbilerne er med sættevognstank og seks aksler og en tilladt totalvægt på 48 ton. Tanksættevognen har egen kran til læsning og losning, hvilket sker ved at sænke snablen ned i dertil indrettede tragte på husdyrbrugene (i hhv. fortank ved afhentning og lagertank ved aflæsning) og på biogasanlægget. Der vil ikke forekomme spild fra tankbilerne, som desuden vil blive vasket mindst 1 gang dagligt. Billede 6-1 Aflæsning af flydende husdyrgødning via studs i aflæssehal på Lemvig Biogas. 12 BioGas2020. Biogasanlæg i Odsherred. Anlæg ved Vig Nord. RUC d Side 42 af 81

47 Billede 6-2 Dybstrøelse kan indeholde meget halm. Transporten af gylle foregår ved at lastbilen fylder afgasset gylle fra biogasanlægget i tanken. Bilen kører ud til landmanden og afgasset gylle fyldes i lagertanken. Herefter kører bilen til landmandens fortank og suger rågylle op, som tages med retur, og tømmes ned i biogasanlæggets fortank. Der køres til samme leverandør indtil såvel fortanken som stalden er tømt. Hver leverandør besøges mindst en gang (et læs) pr. fjortende dag, således at gyllen ikke når at blive for gammel i stalden/fortanken. Inden skifte til ny leverandør vaskes lastbilen udvendigt med højtryksspuleanlæg. Der køres så vidt muligt stjernekørsel således, at der skiftes mellem husdyrtyper svin, kvæg, mink, svin etc. Herved minimeres risikoen for overførsel af smitstoffer besætningerne imellem. I alt vil transport af ton rå gylle til anlægget løbe op i ca transporter om året, eller i gennemsnit ca. 23 pr. arbejdsdag (220 arbejdsdage pr. år). Transport af dybstrøelse sker i lukkede containere, der køres til anlægget med lastbil. Biomassen forventes at blive leveret med lastbilforvogne, det vil sige lastbiler uden anhænger, og indholdet i containerne forventes at være ton. Det svarer til ca transporter om året, eller i gennemsnit ca. ½-¾ pr. arbejdsdag, hvoraf der her regnes at være 220 om året, eller pr. måned. Side 43 af 81

48 Transport af restprodukter Forskellige restprodukter, vil i fase to, hvor anlægget udbygges til fuld kapacitet, også skulle transporteres til biogasanlægget til afgasning. Herved sikres, at indeholdte næringsstoffer tilbageføres til landmænd til udspredning på markerne som gødning. Mængden forventes maksimalt at blive omkring ton/år. Transporterne vil forventeligt ske med tankvogn. Det svarer til ca. en lastbil hver anden arbejdsdag. Grødeskær Grøde skæres to gange om året, juni/juli og september/oktober, hvor der opsamles ca ton. Grøden køres til biogasanlægget, hvor det ensileres eller anvendes direkte til biogasproduktion. Transporterne er begrænset til ca. 30 læs i perioden juli/august og ca. 30 læs i perioden oktober/november. Tang Tang opsamles på diverse strand. Tangen indeholde store mængde sand, der i videst mulig omfang bliver frasorteret på stranden. Der indsamles årligt ton tang, svarende til ca. 100 læs. Dvs. gennemsnitligt 1 lastbil hver anden dag. I praksis vil transporten sandsynligvis foregå over tre indsamlingsperioder hen over sommeren, hver af en varighed på ca. 3 uger. I hver periode skal der derfor køres ca. 700 ton tang til anlægget. Energiafgrøder, græs og halm Herudover påtænkes anlægget tilført faste biomasser i form af energiafgrøder (majs og græs) og halm med mængderne 6.200, og ton pr. år. For at få den bedste og nemmeste omsætning af halmen er det mest hensigtsmæssigt at sam-ensilere denne med majs og græs. Ensileringen vil først og fremmest foregå på de landbrug, der skal levere biomasserne og eventuelt i mindre omfang på en central ensilageplads ved biogasanlægget. Sam-ensilering medfører, at ovenstående biomasser i transportmæssig sammenhæng regnes som en samlet biomasse, der transporteres med containerbil til anlægget. I alt ca ton blandet ensilage skal tilkøres anlægget. Dette antages at ske med containerbiler med en kapacitet på ton pr. læs og jævnt fordelt over året. Ensilagetransport til anlægget vil således andrage 6-7 transporter pr. arbejdsdag Samlet input til biogasanlæg Den samlede mængde biomasse til et fuldt udbyttet anlæg er ton, bestående af rågylle (svin, kvæg og mink), dybstrøelse (kvæg), energiafgrøder (græs og majs), halm, grønne biomasser (tang og grødeskær), og nogle organiske restprodukter. Det vil i gennemsnit kræve ca. 31,3 daglige indtransporter med henholdsvis gylletankbiler og containerbiler i forholdet ca. 3:1. Side 44 af 81

49 Transport af output i form af afgasset biomasse Pga. reduktionen af organisk stof vil den samlede mængde afgasset biomasse, der skal bortkøres fra anlægget blive reduceret med ca. 5 %. Det medfører, at ca ton skal tilbageføres til landbrugene, svarende til ca udtransporter med gylletankbiler, eller ca. 27 pr. arbejdsdag. Forskellen mellem ind- og udtransporter skyldes dels, at til anlægget transporteres både flydende (med tankbil) og faste biomasser (med containerbil), og dels at biomassemængden reduceres som nævnt. I mindre grad bliver der derfor tale om en vis mængde tom-transport både med containerbil (ud) og tankbil (ind), for at logistikken kan gå op. Biler pr. arbejdsdag Ind Ud Tankbil fyldt 3-4 tom 27 fyldt Containerbil 8 fyldt (6 dage pr. uge) 8 tom (6 dage pr. uge) I alt Tabel 6-4 Oversigt over lastbiltransporter til og fra anlægget pr. arbejdsdag (220 dage) Etablering af et biogasanlæg, der håndterer ca ton biomasse, vil således medføre tung trafik i området med i alt ca. 70 transporter på alle hverdage (220 dage om året), 35 ind og 35 ud, svarende til ca. 10 lastvognsture i timen. Biomassen indsamles fra et område med en køreafstand på gennemsnitligt ca. 16 km fra biogasanlægget. Side 45 af 81

50 Årstidsvariation Gylle tilføres jævnt hen over året. Det samme vil ske mht. dybstrøelse, idet det antages, at producenter af dybstrøelse kan anspores til at tømme staldene forskudt således, at denne biomasse kan tilføres nogenlunde kontinuerligt over året. Det samme gælder for energiafgrøder, der i hovedsagen antages produceret og ensileret decentralt på leverandørlandbrugene, og derfor kan tilføres løbende. Kun få biomasser vil være sæsonbestemte, nemlig tang og grøde. Disse biomasser er dog i det store billede ubetydelige, og transporten til og fra anlægget vil således være nogenlunde jævnt fordelt over året. Hovedfærdselsåren til og fra anlægget bliver Hovedvej 21 Oddenvej/Kirkeåsvej. Figur 6-4 Afgrænsning på kortet viser et område med en køreafstand på ca. 20 km fra biogasanlægget Side 46 af 81

51 Trafiktællinger Vejdirektoratets trafiktællinger, viser at der i alt kører mellem og køretøjer i døgnet på hovedvej 21 på den strækning, der vil blive berørt at transporter til og fra biogasanlægget. På Oddenvej er årsdøgntrafikken ca Her vil transporten således kun blive påvirket ganske udetydeligt med 1-2 ekstra biler om dagen, svarende til en trafikforøgelse på ikke engang en promille. Længere mod syd på Kirkeåsvejen stiger transportmængden fra biogasanlægget, men det gør årsdøgntrafikken også, således at mertrafikken pga. biogasanlægget højest forøges med omkring 1 en promille på hovedvejen, se fig. Også på tilkørselsvejene vil blive belastet af lidt mere trafik, men alle under 10 biler ekstra om dagen. Det vil først og fremmest sige fra nord mod syd, og med uret: 1: Oddenvej 2: Kirkeåsvejen 3: Nyrupvej 4: Odsherredvej 5: Sidingevej 6: Nykøbingvej 7: Grevinge/Gislevvej 8: Egemosevej 9: Kalundborgvej 10: Hovedvej 21 Det har ikke været muligt at fremskaffe trafiktællinger for alle disse veje, men det kan umiddelbart vurderes, at mertrafikken i alle tilfælde bliver marginal og næppe mærkbar på nogen veje. Nedenstående Figur 6-5 viser oversigtligt hvor og hvor meget belastningen øges på udvalgte veje og vejstrækninger rundt om Vig. Det skal bemærkes, at værdierne er angivet som den gennemsnitlige trafikforøgelse på hverdage. I praksis vil der blive tale om, at merbelastningen kan være noget højere en enkelt dag, for derefter at være nul den næste uge-14 dage. Det skyldes, at gyllen helst ikke må blive for gammel og at den enkelte leverandør derfor besøges en gang om ugen og sjældnest en gang hver 14 ende dag, og at der køres flere gange til samme leverandør ad gangen, således at staldsystemet tømmes fuldstændigt hver gang. Side 47 af 81

52 Figur 6-5 Ekstra kørsel Figuren viser hvor mange lastbiler, der pga. biogasanlægget kommer til at køre ekstra på hverdage på det sted, som pilen peger mod. Røde tal er det beregnet gennemsnitlig mertrafik antal køretøjer ekstra på hverdage, på vejnettet omkring biogasanlægget efter idriftsætning Side 48 af 81

53 Vejnavn Trafiktælling Ekstra belastning Pct. vis stigning Oddenvej enheder* 1-2 0,03 Kirkeåsvejen syd for Nyrupvej Hovedvej 21 syd for Vig enheder* 5-6 0, til enheder* ,1 Tabel 6-5 Forventet stigning i trafikbelastning, * Optælling fra Vejdirektoratet Hensynsfuld kørsel vil blive pålagt chaufførerne, og der kan evt. pålægges kørsel med ekstra lav hastighed igennem landsbyer. Vurderes der at være et reelt trafiksikkerhedsproblem, vil der også være mulighed for, at politiet evt. kan pålægge anlægget tvangsruter. Endelig kan transporterne evt. tilrettelægges så anlæggets tankbiler fortrinsvis kun kører på udvalgte strækninger på nærmere fastsatte tidspunkter, f.eks. for at undgå myldretider. Side 49 af 81

54 Miljøpåvirkning fra transport Trafik giver anledning til lokal luftforurening med stoffer med sundhedsskadelige effekter på mennesker. Det drejer sig om NO x, CO, partikler og kulbrinter herunder benzen. Med den givne transportmængde, en antagelse om en gennemsnitlig transportafstand på 16 km (32 km tur/retur) og et dieselforbrug på 3 km/l, bliver det samlede dieselforbrug til transport af biomasse til og fra anlægget på ca. 67 m 3 pr år. I Tabel 6-6 er emissionen som følge af lastbilernes transport beregnet. Parameter 13 Energiforbrug CO CO 2 SO 2 NO x Partikler Emission i Transportoplandet 67 m 3 = ca GJ pr år 0,37 ton pr. år 183 ton pr. år 0,002 ton pr. år 1,8 ton pr. år 0,036 ton pr. år Tabel 6-6 Luftforureningsemission som følge af lastbiltransporter med biomasse I forhold til den allerede eksisterende belastning med luftforurenende stoffer fra trafik bliver forøgelsen som følge af biomassetransporten marginal. I forhold til anlæggets bruttoenergiproduktion på ca MWh udgør energiforbruget til diesel til transport omkring 660 MWh, eller under 1 %. Vurdering af belastning fra transport Samlet vurderes den trafikale påvirkning som følge af aktiviteterne på biogasanlægget kun at få begrænset betydning for forholdene på vejene omkring biogasanlægget. Den øgede trafikbelastning er beskeden på de overordnede veje. De hårdest belastningsforøgelse vil forekomme på nogle af tilkørselsvejene til hovedvej 21. Men også her vil merbelastningen være marginal og givetvis ubetydelig også i forhold til den generelle stigning i trafikmængden på landsdelens veje i de kommende år. 13 DMU: emission factors for transport for year 2007 Side 50 af 81

55 Generelt er der fri adgang til transport på det offentlige vejnet. Men om nødvendigt kan biogasanlægget evt. pålægges begrænsninger i visse tidsrum på bestemte strækninger i bestemte tidsrum, hvis trafikmyndighederne finder det påkrævet. Fremtidig udvikling i trafikken Vejdirektoratet har udarbejdet en vejledende langsigtet beregning af trafikvæksten, hvad angår trafikkens udvikling i statsvejnettets korridorer. Vækstforudsætningen kan bruges som generel vurdering af trafikkens udvikling. Det vurderes at udviklingen på statsvejene vil have en tilsvarende udvikling på de kommunale veje, dog kan trafikale ændringer som etablering af omfartsveje, fartdæmpende foranstaltninger, begrænsninger for tung trafik osv. have indflydelse derpå. Kort 6-1 Viser Vejdirektoratets forventede trafikudvikling fra Gul = basis vækst % Orange = høj vækst % Rød = meget høj vækst over 45 % Side 51 af 81

56 Udviklingsforløb Basisvækst Høj vækst Meget høj vækst Samlet vækst Årlig vækstrate interval % % Over 45 % 0,9-1,8 % p.a. 1,9 2,5 % p.a. Over 2,5 % p.a. Tabel 6-7 Udviklingsforløbet i trafikudviklingen Udviklingsforløbet viser en årlig vækst på under 1-2 % på Hovedvej 21 Oddenvej/Kirkeåsvejen. Med trafiktællinger på ca biler i døgnet syd for Vig, svarer det til en stigning på biler i døgnet. I forhold til at biogasanlægget på dette sted (strækningen nord for Sidingevej til rundkørslerne nord for Vig) maksimalt forventes at belaste vejen med ca. 10 daglige transporter, vil merforøgelsen af trafikvæksten som anlægget bidrager med således maksimalt blive 4-8 % på hovedvejen, og på andre strækninger betydeligt mindre Uheldsoplysninger for statsvejene Uheldsoplysninger viser at uheldsfrekvensen på hovedvej 21 er lille, dvs. mellem 0,081 (grøn) og 0,250 (gul) uheld pr. mio. kørte kilometer. Kort 6-2 Uheldsfrekvens på motorveje og hovedveje i perioden Side 52 af 81

57 Samlet vil biomassetransporten kræve en kørselsmængde på ca km, hvilket vel at mærker bliver på såvel hovedvejen som tilstødende bi- og andre veje. Anvendes imidlertid den gennemsnitlige uheldsfrekvens på hovedvejen, kan det således forventes, at biomassetransporten til og fra biogasanlægget vil medføre en ganske lille forøgelse af uheldsfrekvensen i området, svarende til ca. 0,033 ekstra uheld om året Vurdering af vejforhold og trafik Den trafikale forøgelse af trafikbelastningen i området skal ses i sammenhæng med den nuværende trafik og den generelle vækst. Nogle transporter foregår allerede i dag. Det gælder f.eks. for en del af husdyrgødningen i det omfang denne omfordeles i området. Denne transport, som i dag til en vis grad sker med traktortrukket gyllevogn, vil blive erstattet af lastbiltankvogn. Dette må alt andet lige betragtes som en forbedring, idet lastbiler ikke i samme grad forstyrrer den øvrige trafik og derved forøger uheldsfrekvensen. Der må forventes en let forøget trafikbelastning igennem flere landsbyer, med Vig som den by, der vil blive hårdest belastet pga. bl.a. biomassetransporter ad Kalundborgvej (vej 225) og i mindre grad fra Kelstrup/Grevinge området. Forøgelsen vil dog kun dreje sig om få biler ekstra pr. dag, dvs. under 10. Det vurderes derfor at placering af biogasanlægget nord for Vig i trafikmæssig forstand er god og ikke i væsentlig grad vil medvirke til at forøge trafikgener i lokalområdet eller på tilkørselsveje. For at mindske generne yderligere vil det evt. være muligt at tilrettelægge transporter og kørselsruter, således at der køres mindst muligt på udsatte strækninger i de timer på dagen, hvor trafikken i forvejen er tættest. Side 53 af 81

58 Geologi og Grundvand Området omkring biogasanlægget er et enestående geologisk område. Området er en del af Vig-buen, som er en del af den glaciale landskabsserie, der blev skabt i forbindelse med isens fremrykning - Bælthav-fremstødet mod slutningen af sidste istid for ca år siden. Vig-buen er en del af et randmorænestrøg, som isen har presset op og som rejser sig højt op i landskabet. Mod vest falder terrænet ud mod kysten. Selve lokaliteten grænser mod vest op til et nationalt geologisk interesseområde. Randmorænerne de tre bueformede bakkestrøg som tilsammen udgør Odsherredbuerne, herunder Vig Buen og de tilhørende inderlavninger Lammefjord, Sidinge Fjord og Nykøbing Bugt fremstår særdeles tydeligt i Odsherreds landskab, mens smeltevandssletten vest for bakkerne for størstedelen er overskyllet af Sejrø Bugt eller dækket af yngre aflejringer. Kun få steder i Nordeuropa kan den landskabskombination, som er repræsenteret i den glaciale serie med dens variation i detailformer, demonstreres så tydeligt og pædagogisk som i Odsherred. Derfor har denne egn ikke blot national interesse, men den er også geologisk set en lokalitet af international interesse Det er vigtigt at Odsherreds landskabsformer, både overordnet og i detaljen, forbliver intakte, og at der skabes de bedste muligheder for at kunne iagttage og overskue den landskabelige helhed. Prækvartæret De ældste bjergarter, der er fundet i området er Danienkalken, som er aflejret i den geologiske tid Danien. I de nærmeste boringer er kalken fundet ca. 50 m.u.t. Kvartæret Den kvartære lagserie består hovedsaligt af tykke lag af moræneler med indslag af smeltevandssand/grus og morænesand. Lerlagstykkelsen er ud fra de få boringer i området vurderet til omkring 30 meter over kalken. Jordarter Byggefelterne er hovedsageligt placeret på moræneler, men der ligger spredte aflejringer af ferskvandstørv på lokaliteten. Terrænforhold Lokaliteten, herunder byggefeltet og forløbet af gasledningen ligger på et højdedrag randmorænen Vig-buen. Nordvest og vest for lokaliteten falder terrænet ud mod kysten, mens det mod sydøst falder ned mod Sidinge Fjord. Mod øst og sydvest fortsætter randmorænen i terrænet. Terrænet er i ca. kote Side 54 af 81

59 Hydrogeologi og grundvandsinteresser Staten afsluttede i 2015 grundvandskortlægningen i Odsherred Kommune. Her er kortlagt inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsoplande, som ligger uden for disse. Staten har blandt andet kortlagt dæklagene over grundvandsmagasinerne, grundvandsstrømningen i magasinerne og grundvandsdannelsen til kalken, som er det primære grundvandsmagasin i området. Udgangspunktet for kortlægningen i dette område er blandt andet de boringer, som er gennemgået herunder. Kort 6-3 Jordartskort. Side 55 af 81

60 Sekundære magasiner Ca. 270 meter nord for byggefeltet har der ligget en brønd - DGUnr Terrænkoten er her ca. 30,2 m.o. DNN. Brønden er sløjfet, men er registreret med en dybde på 3,8 meter (ca. kote 26,4). Der er ingen geologiske oplysninger, men den er pejlet i august 2009, hvor vandspejlet er målt 2 m.u.t. (ca. kote 28,2). Mod øst ca. 610 meter fra byggefeltet ligger endnu en brønd uden geologisk beskrivelse DGUnr Terrænkoten er her ca. 38,6 m.o. DNN. Brønden er ca. 11 meter dyb (ca. 27,5 kote) og vandspejlet er målt 3,3 m.u.t (ca. kote 35,3) i november Primære grundvandsmagasin Ca. 700 meter mod øst for byggefeltet er der registreret en sløjfet vandværksboring (DGUnr ). Boringen er ikke geologisk beskrevet, men kalken ligger 49 meter under terræn (ca. kote - 17) og vandspejlet/trykniveauet i kalken ligger 28,2 meter under terræn (ca. kote 4,3), målt i januar Nærmeste aktive vandforsyningsboringer DGUnr (Kongepartens Vandværk) ligger vest for området i en afstand af 1200 meter. Øverst findes 6 meter moræneler, underlejret af 4 meter smeltevandssand. Disse lag er underlejet af 5 meter morænegrus og 31 meter moræneler. Herunder ligger 2 meter morænegrus og 2 meter smeltevandssand. Bryozokalken, hvor der indvindes fra ligger 52 meter under terræn (ca. kote -30). Vandspejlet er målt i oktober 2015 til 20,3 m.u.t (ca. kote 2,2), dvs. at magasinet er et spændt magasin. Det primære grundvandsmagasin i området er Danienkalk. Dæklaget over kalken er i grundvandskortlægningen vurderet til ca. 30 meter. Grundvandets trykniveau i kalken ligger omkring kote 7 bestemt ud fra det analytisk beregnede grundvandspotentiale. Grundvandet i kalken strømmer mod vest. Grundvandsmagasinet er et spændt magasin. Afstanden til kysten mod vest er ca. 4,5 km Vandforsyning og indvindingsinteresser Lokaliteten, herunder både byggefeltet og gasledningen, ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Nærmeste indvindingsboring tilhører Kongepartens Vandværk og ligger i en afstand af ca m fra byggefeltet. I forbindelse med statens grundvandskortlægning er der opstillet en grundvandsmodel, der er brugt til at beregne indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til vandværkerne. Modelleringen viser at både byggefelt og gasledning ligger inden for indvindingsoplandet til Kongepartens Vandværk. Kongepartens Vandværk indvinder ca m 3 om året fra deres 4 indvindingsboringer. Side 56 af 81

61 Vurdering risiko for grundvandsforurening I forhold til grundvandsinteresser er risikoen for forurening minimal. Der sker grundvandsdannelse i området. Kalkmagasinet er dog dækket af ca. 30 meter moræneler, hvilket yder en god beskyttelse mod forurening af magasinet. Ved etablering af biogasanlægget afskrabes det øverste muldlag. Geotekniske undersøgelser vil godtgøre, hvorvidt det vil være nødvendigt, at afgrave yderligere jord/ler og erstatte dette med stabilt sand til sikker fundering af anlægget. I givet fald vil dette i yderste konsekvens betyde afgravning af maksimalt ca. 1,5-2 meter jord og evt. udlægning af sandpude som underlag for reaktortanke og lagertanke. Kun en mindre blandetank på ca. 70 m 3 (d: 6 m) nedgraves lidt dybere, dvs. til ca. 3 m u.t. Ovenstående geologiske analyse af de nærmeste boringer sandsynliggør, at grundvandsspejlet i området vil stå dybere end dette, og der vil derfor næppe bliver behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet i byggeperioden. Skulle dette mod forventning alligevel blive tilfældet, må omfanget vurderes at blive meget beskedent, idet vandtilstrømningen på en jordtype som den stedlige vil være meget lille. I givet fald må fjernelsen af vandet vurderes, at kunne ske v.hj.af sugespidser og bortledning til nærmeste grøft, idet vandet ikke forventes at være forurenet med okker. De nærmeste beskyttede vandhuller forventes under ingen omstændigheder at kunne blive berørt af en mærkbar vandstandssænkning, som næppe vil overstige den naturlige variation. Etablering af gasledningen vil ske ved nedgravning af gasrør i frostfri dybde, dvs. ca cm u.t. Også i den sammenhæng vil grundvandsspejlet stå dybere, og der vil ikke være behov for midlertidig sænkning. På visse strækninger kan gasrøret skydes frem i undergrunden, således at opgravning kan undgås. Det vil sandsynligvis ske ved f.eks. vejunderføringer. Alle tanke på anlægget vil blive etableret med omfangsdræn og inspektionsbrønde, således at lækage hurtigt vil kunne registreres ved egenkontrol og forholdsregler taget. Desuden vil alle arealer, hvor tunge køretøjer transporterer biomasse blive belagt med impermeabel belægning, således at spild ikke vil kunne trænge ned i undergrunden. Risikoen for udslip af flydende biomasse vil derfor være minimal, og det samme vil forureningsrisikoen af undergrunden og det underliggende grundvandsmagasin, der i øvrigt, som nævnt ovenfor, er dækket af et tykt, beskyttende lerlag. Side 57 af 81

62 Kulturarv og Landskab I det følgende er der en vurdering af påvirkningerne på de kulturhistoriske værdier, arkæologiske interesserer og landskabet Kulturhistoriske hovedtræk Området for anlægget er et landbrugslandskab, og dets struktur og placering af gårde afspejler tiden efter udskiftningen omkring år Områdets kulturhistoriske værdi i gårdenes placering er dog ikke synlig i det udpegede område. Det vurderes derfor at etablering af anlægget på den givne placering ikke vil reducere de kulturhistoriske værdier væsentligt, eller være til gene i forhold til landskabelige interesser Arkæologiske interesser Vestsjællands Museer Odsherred har gjort opmærksom på at der helt østligt i lokalplanområdet er registreret et enkeltfund fra stenalder, og at er der derudover skal have ligget tre gravhøje inden for lokalplanområdet. Enkeltfundet ligger så østligt at det ikke umiddelbart forventes at blive berørt direkte af anlægsarbejde eller byggeri i lokalplanområdet, mens den ene registrering af en tidligere gravhøj er placeret inden for byggefeltet til biogasanlægget. Ovenstående registreringer hindrer ikke etableringen af biogasanlægget, men museet vurderer at det vil være relevant at foretage arkæologiske prøvegravninger forud for anlægsarbejdets opstart. Ved større jordarbejder inden for lokalplanområdet skal der rettes henvendelse til det arkæologisk ansvarlige museum, så tidligt som muligt. I Odsherred Kommune rettes henvendelsen til Vestsjællands Museer - Odsherred, Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj. Museumslovens 25 giver bygherre/entreprenør mulighed for at indhente museets udtalelse forud for jordarbejder. Hvis der i forbindelse med jordarbejde indenfor lokalplanområdet påtræffes spor af fortidsminder skal gravearbejderne jf. museumslovens 27 straks stoppes og fundet anmeldes til museet. Side 58 af 81

63 Landskabsbeskrivelse Odsherred Kommune er et naturskønt område i det nordvestlige Sjælland. Odsherred kan kalde sig for Danmarks eneste UNESCO Global Geopark på grund af områdets betydningsfulde og unikke landskab. Derfor vil landskabet blive påvirket uafhængigt at placeringen. Anlægget er derfor forsøgt placeret i et område der allerede er brudt af eksisterende anlæg. Biogasanlægget bliver placeret i karakterområdet Svinninge-Vig landsbrugslandskab. Placeringen afgrænses af motortrafikvejen i den vestlige kant med et stejlt fald mod vejen og Holbækvejen i den østlige kant, afgrænset af tæt beplantning mod vejen. Placeringen ligger udenfor udpegninger til geologiske interesseområder, kystnærhedszonen og kystlandskabet. Placeringen er intensivt præget af tekniske anlæg, så som rute 21, tilkørslen til Holbækvejen og et net af højspændingsmaster. Biogasanlægget er lagt så tæt som muligt på motortrafikvejen. Placeringen mellem to hovedveje, gør området til et overskudsareal og områdets middelskala og omkringliggende infrastruktur gør området til en velegnet placering til et biogasanlæg. Anlæggets centrale placering gør det desuden muligt at afsætte gas til alle kommunens fire varmeværker. Området er karakteriseret ved et sammensat terræn, der veksler mellem bølget og bakket landskab. Det er et åbent beboelsestomt landskab med begrænset synlighed fra den infrastruktur som i høj grad påvirker området. Det bølgede terræn, giver sammen med en spredt bevoksning et delvist åbent landskab i middelskala. Anlægget vurderes derfor at give en lille påvirkning af landskabet, mens gasledningen ikke vil påvirke landskabet. Se i øvrigt visualiserings kapitlet for biogasanlæggets visuelle fremtoning og afværgeforanstaltninger. Side 59 af 81

64 Natur, Flora og Fauna I det følgende er en beskrivelse af eksisterende forhold, påvirkninger og afværgeforanstaltninger i forhold til natur, flora og fauna Eksisterende forhold Størstedelen af matriklerne 4a og 15n er dyrket landbrugsjord, men der findes flere mindre arealer med de beskyttede naturtyper sø og mose. Billede 6-3 Luftfoto fra 2016 med markering af beskyttet natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. N24-08 er en sø på 913 m 2. Den blev besigtiget den 22. maj Det er en gammel mergelgrav med høje, stejle, tæt krattilvoksede brinker. Der var ved besigtigelsen kun 20 cm vand. Vandfladen er helt overvokset med pilekrat. I 2014 er der læsset en større mængde marksten af i nord. Ved besigtigelsen noteredes kun én planteart: Grå-Pil. Derudover blev der registreret nattergal. N24-09 er en sø på m 2. Den blev besigtiget den 22. maj Her beskrives den som en markdam med lave svagt skrånende brinker. Bredderne er overvokset med pilekrat, på nær en åbning i syd. Marksten er kort før besigtigelsen læsset af i vandet i sydvesthjørnet af søen. Pilekrattet bevirker en del skygge på vandhullet, men en åbning mod syd giver en del lysindfald, hvorfor søen alligevel har en del undervandsvegetation. Undervandsvegetationen var ved besigtigelsen domineret af en art af Vandranunkel. Derudover registreredes: Grå-Pil, Stor Nælde, Lådden Dueurt, Vand- Side 60 af 81

65 Pileurt, Bittersød Natskygge, Vand-Mynte, Liden Andemad, Rørgræs, Bredbladet Dunhammer, Grenet Pindsvineknop og Vejbred-Skeblad. Naturtilstanden vurderedes som III (moderat). N24-10 er en sø på 621 m 2. Den blev besigtiget den 22. maj Det beskrives som et markvandhul, der er helt overvokset med rørsump. Kun længst mod syd var der nævneværdig vandstand. I den øvrige del var der kun 3-5 cm. Vandhullet har lav, svagt skrånende brink. Det vurderedes, at vandhullet pga. dræning er under udvikling mod mose. Følgende arter blev registreret ved besigtigelsen: Lav ranunkel, Stor Nælde, Vand-Pileurt, Lådden Dueurt, Bittersød Natskygge, Gul Iris, Bredbladet Dunhammer, Grenet Pindsvineknop og Manna-Sødgræs. Desuden sås plamager af grønne trådalger. Naturtilstanden vurderedes som IV (ringe). N24-11 består af to adskilte søer. De var tidligere forbundet af en (ulovligt anlagt) grøft og blev derfor registreret under et, ved en besigtigelse den 22.maj De to søer er på henholdsvis 876 m 2 (A i vest) og 847 m 2 (B i øst). Den vestlige sø (A) har et stort åbent vandspejl, mens den østlige (B) er tilgroet med rørskov. Ved besigtigelsen fandtes Lav Ranunkel, Tigger-Ranunkel, art af Vandranunkel, Grå-Pil, art af Brøndkarse, Lådden Dueurt, Vand-Mynte, Bittersød Natskygge, Bredbladet Dunhammer, Grenet Pindsvineknop, Kryb-Hvene, Tagrør, Strand-Kogleaks, Vejbred-Skeblad og Svømmende Vandaks. Naturtilstanden vurderedes som III (moderat). Sø A (N24-11) blev også besøgt den 27. maj 2014 af kommunens biologer, hvor der sås mange af de samme arter. Billede 6-4 N24-11 (A) med blomstrende Vandrøllike, Bredbladet Dunhammer og Vejbred-Skeblad. N24-12 er hovedsageligt mose, men cirka 20% er lavvandet/temporært vandhul. Det samlede areal er på m 2. Området blev besigtiget den 22. maj Det er præget af kørsel i det vestlige randområde. Det er desuden præget af udgravning af grøft og dræning. I 2014 og tidligere er der læsset sten af i mosen. Mosen består af rørsump og fugtigt krat. Ved besigtigelsen fandtes Lav Ranunkel, Tigger-Ranunkel, Kruset Skræppe, Stor Nælde, Vand-Mynte, Bittersød Natskygge, Gul Iris, Lyse-Siv, Liden Andemad, Kryb-Hvene, Knæbøjet Rævehale og Rørgræs. Naturtilstanden vurderedes som IV (ringe). Side 61 af 81

66 N24-21 er en sø på 360 m 2 ved en gammel landbrugsejendom. Besigtiget den 26. maj Søen har ca. 0,5 m høje moderat-noget stejlt skrånende brinker og er delvist bevokset med træer (Bånd-Pil, Grå-Pil og Ask). Søen modtager overfladevand fra offentlig vej. Ved besigtigelsen var søen fuldstændigt dækket af Liden Andemad. Desuden fandtes Vand-Pileurt, Sværtevæld, Lav Ranunkel, Lådden Dueurt, Bittersød Natskygge, Kors-Andemad, Næb-Star og Almindelig Sumpstrå. Naturtilstanden vurderedes som IV (ringe). Arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV I forbindelse med VVM-redegørelsen for Rute 21, blev både stor vandsalamander og spidssnudet frø fundet på matriklen i Spidssnudet frø blev fundet i N24-10 og i N Stor vandsalamander blev fundet i N24-09 samt i N24-06, som ligger umiddelbart syd for matrikel 4a på matrikel 15g. Begge arter fandtes desuden i et par nu forsvundne søer, der lå i vejtracéet lige øst for matrikel 4a. Odsherred Kommune har ikke gennemført grundige paddeundersøgelser på matriklen, men en ægklump af en brun frø (dvs. enten spidssnudet frø eller butsnudet frø) blev fundet i N24-11A i Ud fra de tidligere fund samt vandhullernes beskaffenhed vurderer Odsherred Kommune, at N24-09, N24-10, N24-11A, N24-11B og N24-12 alle er mulige/sandsynlige levesteder for både stor vandsalamander og spidssnudet frø. I kommunen forekommer 7 arter af flagermus, men da hverken bygninger eller træer med hulheder bliver berørt af projektet, vil projektet ikke kunne påvirke flagermus. Udover flagermus og de to ovennævnte paddearter er følgende arter omfattet af bilag IV fundet i Odsherred Kommune: Løvfrø (lille bestand hidrørende fra udsætning nær Nakke), løgfrø (uddød i kommunen), strandtudse (uddød i kommunen), grønbroget tudse (uddød i kommunen) samt grøn mosaikguldsmed. Den sidste findes i Herrestrup Mose ikke langt fra projektområdet, men da der ikke er søer med Krebseklo på matriklen, er der ikke mulige levesteder her. Odsherred Kommune vurderer derfor samlet set, at de eneste arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV på arealet, som kan berøres af projektet, er spidssnudet frø og stor vandsalamander. Fredede arter De eneste fredede arter på arealet vurderes at være en række padder. Udover de to arter omfattet af bilag IV, nævnt ovenfor, blev også lille vandsalamander og butsnudet frø fundet i 2007 under feltarbejdet i forbindelse med VVM for Rute 21. Odsherred Kommune vurderer, at de to arter sandsynligvis stadig forekommer på arealet. Derudover kan det tænkes, at også skrubtudse findes på arealet. Rødlistede arter Odsherred Kommune har ikke kendskab til forekomst af rødlistede arter på matriklen. Kommunen vurderer endvidere, at forekomst af sådanne ikke er sandsynlig, da det meste af området er dyrket mark. 14 Vejdirektoratet/AmphiConsult (2007): Kortlægning af padder og guldsmede. Side 62 af 81

67 Påvirkninger To områder med beskyttet natur påvirkes væsentligt. Begge er samtidigt levested for paddearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV samt formentlig andre fredede padder. Det forudsættes, at der ikke finder arbejdskørsel eller oplæg af materialer sted i de dele af 3-områderne, der ikke ligger i byggefelterne. I Vejledning om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper 15 står: Opførelse af enhver form for nyt byggeri på de beskyttede naturtyper forudsætter dispensation. Bebyggelse i tilknytning til en ejendoms eksisterende bygninger vil normalt ikke kræve dispensation, idet det må antages, at de fleste eksisterende bygninger har præget det omgivende areal på en sådan måde, at der ikke er mulighed for at karakterisere dem som en beskyttet naturtype, og at de nævnte omliggende arealer derfor normalt ikke er omfattet af 3. Heraf følger, at beskyttede naturtyper, der komme til at ligge i umiddelbar nærhed af nybyggerier, forringes i så betydelig grad, at det må sidestilles med en ødelæggelse. Ofte stiller man derfor som vilkår, at nybyggeri skal holde en afstand mindst svarende til bygningshøjden til områder med beskyttet natur. Natur beliggende inden for en bygningshøjdes afstand vurderes altså som hovedregel, at kunne påvirkes væsentligt. De højeste dele af biogasanlægget vil have en højde af 26 m, men ikke hele byggefeltet bebygges i denne højde. De højeste dele af byggeriet ligger ikke direkte op ad 3-områderne, og byggeriet ligger nord eller nordøst for områderne med beskyttet natur (dvs. at der kun er begrænset skyggevirkning). Derfor vurderer Odsherred Kommune, at påvirkninger af 3-områderne, der kan give anledning til tilstandsændringer, vil være begrænset til en zone på 10 m omkring byggefeltet og til en zone på 5 m omkring den nye tilkørselsvej. 726 m 2 af N24-09 inddrages til byggeriet. Yderligere 317 m 2 af vandhullet mosen ligger mindre end 10 m fra byggefeltet eller 5 m fra tilkørselsvejen og må også regnes for påvirket. Påvirkningen af (dele af) 3-området er væsentlig og permanent m 2 af N24-12 inddrages til byggeriet. Yderligere 694 m 2 af mosen ligger mindre end 10 m fra byggefeltet eller 5 m fra tilkørselsvejen og må også regnes for påvirket. Påvirkningen af (dele af) 3- området er væsentlig og permanent. Gasledningen berører ikke direkte områder med beskyttet natur. Den vurderes derfor kun af medføre ubetydelige påvirkninger i anlægsfasen og ingen påvirkning i driftsfasen. Det skal dog sikres, at tracéet ikke får drænvirkning, da den passerer ret tæt på 3 naturområder, nemlig søerne N24-09 (afstand 40 m) og N24-08 (afstand 33 m) samt moseområdet N24-04 (afstand 23 m). 15 By- og Landskabsstyrelsen, 2009 Side 63 af 81

68 Billede 6-5 Væsentlige påvirkninger af beskyttet natur Billede 6-6 Gasledningen berører ikke direkte områder med beskyttet natur. Tre områder passeres i en afstand af 40 m eller mindre. Side 64 af 81

69 Afværgeforanstaltninger Når der gives dispensation til indgreb i 3 områder, der forringer tilstanden eller ødelægger området, skal der kompenseres ved skabelse af ny natur. Normalt i forholdet 1:2, således at der skal skabes dobbelt så meget ny natur, som det der forsvinder. I alt m 2 forsvinder altså fra N Der skal altså skabes 2*1.043 m 2 = m 2 ny sø for at kompensere for indgrebet her. På N24-12 fjernes eller påvirkes væsentligt m 2 beskyttet natur. N24-12 er hovedsageligt mose, men cirka 20 % er temporær sø, der har tilstrækkelig søkarakter til, at det kan anvendes som ynglested for bilag IV arten spidssnudet frø. I alt skal der altså skabes 2*2.367 m 2 = m 2 ny natur fordelt på mose og lavvandet sø for at kompensere for indgrebet på N Hvis man antager, at det ødelagte har samme fordeling mellem sø og mose som for lokaliteten som helhed, skal der altså skabes 947 m 2 sø og m 2 mose. Samlet skal der altså skabes m 2 sø og m 2 mose eller i alt m 2 ny beskyttet natur 16. Billede 6-7 Mulige placeringer for erstatningsnatur Som udgangspunkt skal erstatningsnaturen placeres så tæt på den påvirkede natur som muligt. I dette tilfælde vil det derfor være naturligt i videst muligt omfang at placere den på matriklerne 4a og 15n. 16 Vurdering af behov for afværgeforanstaltninger. Internt notat. Odsherred Kommune. Side 65 af 81

70 I tilgrænsning til N24-12 er der lavtliggende partier, hvor der vurderes, at der ved afgravning/afskrabning kan skabes cirka m 2 ny natur, når man tager hensyn til, at denne skal ligge uden for påvirkningszonen på 10 m uden om byggefeltet og 5 m uden om vejarealet. I tilgrænsning til N24-09 er der lavtliggende partier, hvor der vurderes, at der ved afgravning/afskrabning kan skabes cirka 127 m 2 ny natur, når man tager hensyn til, at denne skal ligge uden for påvirkningszonen på 10 m uden om byggefeltet. Skabelse af ny natur på dette sted bør kombineres med en rydning omkring og en delvis oprensning af den tilbageværende del af den eksisterende sø. Denne mulighed prioriteres, da den tilbageværende sø er meget lille, og den derfor let kan vokse ud af beskyttelsen. Hvis der ikke sker en udvidelse her, bør hele N24-09 regnes for ødelagt, hvilket medfører, at der skal anlægges yderligere 448 m 2 erstatningssø. Nordvest for N24-11 er der et lavtliggende parti, hvor der vurderes, at der ved afgravning/afskrabning kan skabes cirka 866 m 2 ny natur. Omkring N24-11A og N24-11B er der muligheder for anlæggelse af både sø og mose. Søerne bør af hensyn til risikoen for spredning af fisk, der vil gøre erstatningsarealerne uegnede som levesteder for padder, ikke være store sammenhængende arealer, hvorfor en del af det mulige erstatningsareal, kun må bruges til mose. Samlet set vurderes der altså, at der er mulighed for at skabe m 2 ny natur på matrikel 4a. Som udgangspunkt antages det derfor, at alle m 2 ny beskyttet natur kan skabes her. Dette er en foreløbig vurdering, da ikke alle forhold er afklarede. Således har Odsherred Kommune ikke detaljeret viden om antallet og forløbet af dræn på matriklen. Hvis det ikke viser sig muligt at skabe tilstrækkeligt med ny natur inden for matriklen, skal det manglende areal skabes så tæt på, som det er muligt- dvs. på de tilgrænsende matrikler 15g og 15n eller umiddelbart vest for Holbækvej på matrikel 4f. Odsherred Kommune vurderer, at den beskrevne erstatningsnatur udover at kompensere for tabet af 3 områder også vil være tilstrækkelig som nye levesteder for spidssnudet frø og stor vandsalamander, således at den økologiske funktionalitet opretholdes på lokalt plan for de to arter. Udover etablering af erstatningsnatur som beskrevet ovenfor, skal der stilles følgende vilkår for at undgå tilstandsændringer i de beskyttede naturtyper: Der må ikke ske permanente grundvandssænkninger på arealet, der medfører, at 3- områderne tørrer ud. Heller ikke tracéet for gasledningen må have drænvirkning. Selv en mindre drænvirkning fra gasledningen vil kunne bevirke skade på N24-09 og muligvis helt udtørre N Bebyggelsen af dele af N24-12 må ikke medføre påvirkning af den resterende del af lokaliteten f. eks. i form af materialespild eller vandstandssænkning. Dette vil formentlig nødvendiggøre en spunsvæg. Hvis midlertidige grundvandssænkninger mod forventning er nødvendige, skal vandet reinfiltreres på arealet for at undgå at vandstanden i 3 områderne påvirkes. Tracéet for gasledningen må ikke få drænvirkning, der kan påvirke nærliggende områder med beskyttet natur Hvis disse vilkår ikke kan overholdes, vil det blive nødvendigt at anlægge erstatningsnatur udover det, der gennemgås ovenfor. Side 66 af 81

71 Øvrige miljøpåvirkninger I dette afsnit vil projektets påvirkning af en række miljømæssige og andre forhold blive beskrevet, og der vil blive givet en vurdering af den konkrete påvirkning for hvert emne for sig Støv Der vil fremkomme støvgener i anlægsfasen under jordarbejde og nedgravning af tanke og lign. Støvgenerne vil være af samme karakter og omfang som ved lignende anlægsarbejde af samme størrelse, og vurderes derfor kun at være en mindre midlertidig påvirkning. I driftsfasen vurderes der ikke at være støvgener under normale driftsforhold. Interne veje vil blive asfalteret, og biomassen bliver behandlet hhv. inden døre eller på ensilagepladsen Ressourceforbrug og Affald Når biogasanlægget skal etableres anvendes der primært stål og beton til reaktortanke, lagertanke og bygninger. Køreveje og befæstede arealer belægges med asfalt. Under etableringsfasen vil der på byggepladsen blive opsat affaldscontainere, som håndteres og bortskaffes efter kommunens anvisninger. Det affald der genereres vil være af samme karakter og omfang som ved andre større anlægsarbejder, og affaldet kommer til at bestå af almindeligt byggeaffald. Det har ikke været muligt at estimere mængden af affald. I driftsfasen vil der være en mindre mængde farligt affald form af smøreolie eller lignende. Derudover vil der være en ubetydelig mængde dagrenovation. Affaldet bortskaffes efter Odsherred Kommunes anvisninger. På biogasanlægget behandles primært husdyrgødning, men også halm, græs, restprodukter fra virksomheder m.m., og produktionen vil bestå i biogas samt afgasset biomasse, der bliver returneret til leverandører og planteavlere i området. Når anlægget etableres anvendes relativt store mængder beton og stål, men store dele af disse materialer vil principielt kunne genbruges, når anlægget skal rives ned. Derfor vurderes dette, at have en ubetydelig påvirkning på miljøet Energiproduktion Biogasanlæggets samlede forbrug af el og varme udgør ca MWh og bruttoenergiproduktionen er ca MWh. Anlæggets samlede forbrug udgør dermed ca. 5,8% af bruttoproduktionen. I forhold til nettoproduktionen udgør forbruget 6,1 %. Ud fra ovenstående vurderes det, at biogasprojektet har en positiv påvirkning af miljøforholdene. Anlægget har en forholdsvis stor nettoenergiproduktion, og elproduktionen svarer til omkring 5200 Side 67 af 81

72 husstandes årlige elforbrug 17, og varmeproduktionen til ca husstandes forbrug 18. Via biogasanlægget ombyttes et meget lille forbrug af energi med en stor mængde el og varme Vandforbrug og Spildevandsproduktion I anlægsfasen vil der blive anvendt vand i normalt omfang for en byggeplads. Spildevand vil skulle transporteres til renseanlæg efter kommunens anvisninger. I driftsfasen vil det primære vandforbrug være til vask af køretøjer, samt til almindelig sanitære formål. Vand fra vask af køretøjer vil ledes til indtagtanken, og der vil derfor kun være spildevandsproduktion fra sanitære formål til afledning. Vandforbruget og spildevandsproduktion vurderes derfor at være mindre, og påvirkningen vil derfor være ubetydelig Overfladevand og Jord Biogasanlæggets overfladevand vil blive ført til biogasanlægget sammen med vand fra rengøring af køretøjer og vand fra biogasanlæggets processer. Overskudsjord vil blive anvendt til etablering af rand og sikringsvold omkring anlægget, og der vil derfor ikke være behov for at køre væsentlige mængder væk fra byggepladsen. Da der ved anlæggelsen af gasledning genanvendes opgravet materiale, vil der kun være en minimal ændring i jordens struktur i gravens bredde. Påvirkningen af overfladevand og jord vurderes derfor at være ubetydelig Jordbrugsmæssige forhold Biogasanlægget etableres på landbrugsjord, og der bliver i forbindelse med nærværende VVMredegørelse udarbejdet en lokalplan med bonusvirkning for området, der fastlægger at området anvendes til et biogasanlæg. Ophører brugen af biogasanlægget skal anlægget inklusiv kørselsarealer fjernes inden et år efter driften af biogaslægget er ophørt. Anlægget ligger beslag på ca. 2 ha, og desuden forventes en stor del af arealet på matriklen at gå til erstatningsnatur og beplantningsbælter. Den største del af matriklen udtages derfor fra landbrugsmæssig drift. Gasledningen etableres lang skel, og vil i anlægsfasen have en kort påvirkning af jordbruget. Da ledningen på store dele af strækningen skydes i, vil gravearbejdet være minimalt. Påvirkningen fra anlæg og gasledning vurderes derfor at være ubetydelig i en større landbrugsmæssig sammenhæng. Skovbrugsarealer påvirkes ikke. 17 En gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn bruger kwh strøm om året. 18 Et typisk parcelhus fra 1960'erne-1970'erne på 130 m2 bruger kwh varme om året. Side 68 af 81

73 Klima og Drivhusgasser På de kraftvarmeværker (Nykøbing, Højby, Vig og Grevinge), der forventes at aftage den producerede biogas er el- og varmeproduktionen på nuværende tidspunkt baseret på naturgas. Produktionen af el på basis af biogasproduktionen fortrænger dermed et fossilt brændsel. Det betyder at udledningen af kuldioxid (CO 2) fra det danske el-system bliver reduceret. Udover reduktion af kuldioxid reduceres også udledningen metan og lattergas. Når rågyllen anvendes til produktion af biogas ligger denne ikke i landmændenes gylletank og afgasser inden udbringning på markerne. Dermed opnås en reduktion af udledningen af metan, da metanen i stedet anvendes til energiproduktion. Ved anvendelse af afgasset biomasse i stedet for rågylle reduceres udledningen af lattergas, da emissionen af lattergas fra markerne efter gødskning er betragtelig mindre. Da drivhusgasserne metan og lattergas er ca. 21 og 310 gange værre end kuldioxid, er dette et markant bidrag til reduktionen af drivhusgasser. Den anslåede reduktion af emissioner af drivhusgasser svarer til ca. 190 CO 2-ækvivalenter pr. ton biomasse tilført anlægget. Anlæggets samlede reduktion af drivhusgasser bidrager til 45% af Odsherred Kommunes samlede målsætning i den strategiske energiplan om en reduktion på 20% i Desuden vil etablering af et biogasanlæg medføre bedre udnyttelse af næringsstofferne i biomassen, og de tilfælde hvor den afgassede biomasse erstatter handelsgødning vil det også indirekte reducere emissionen af drivhusgasser, da kvælstof energimæssige er omkostningstungt at producere. Ud fra ovenstående vurderes det, at biogasprojektet har en positiv påvirkning af miljøforholdene Socioøkonomiske forhold Etablering af et biogasanlæg vil medføre en øget aktivitet og beskæftigelse både i etablerings- og driftsfasen. Det gælder i kraft af drifts- og transportpersonale, der er tilknyttet anlægget, men også servicevirksomheder. Den samlede beskæftigelseseffekt er opgjort til ca. 21 helårs beskæftigede, fordelt på tre områder: biogasanlæg, transport til og fra biogasanlægget, og beskæftigelse ved tilvejebringelse af råvarer til anlægget. De lokale indtægter er samlet opgjort til mellem 18,0-23,3 mio. kr. årligt. De kommer fra løn på biogasanlæg, transporten og tilvejebringelse af råvarer til anlægget. Endvidere kommer indtægterne fra reduceret kvoteafgift og reduceret afgift. Derudover forventes der er en samlet omsætning i erhvervslivet på ca. 25 mio. kr. Samfundsøkonomi På sigt kan biogas komme til at udgøre en stor del af den danske energiforsyning. Der er som udgangspunkt tilstrækkeligt med ressourcer (husdyrgødning, spildevandsslam, organisk industrielle restprodukter, kød- og benmel, husholdningsaffald, lossepladsgas og energiafgrøder), der med stor miljømæssig fordel kan anvendes til en biogasproduktion. Side 69 af 81

74 Der er et ønske fra Regeringen og Folketinget om at ca. 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til energiproduktion i I dag anvendes blot en lille del af husdyrgødningen, og der er dermed et stort uudnyttet potentiale. Biogasprojektet vil kunne benytte noget af det uudnyttede potentiale og bidrage til at nå den nationale målsætning. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det fordelagtigt, at købe energien af indenlandske leverandører i stedet for at importere fossile brændsler. Desuden viser flere analyser, at biogasproduktion baseret på husdyrgødning er den samfundsmæssigt billigste metode til reduktion af emission af drivhusgasser. I dag importeres en del af naturgasforbruget fra nabolande, og det forringer Danmarks forsyningssikkerhed. Biogas kan anvendes som et alternativ til naturgas på f.eks. kraftvarmeværker eller opgraderes (kuldioxid fjernes) og sendes på naturgasnettet. Det vil dermed øge Danmarks forsyningssikkerhed og medføre at fossil energi erstattes af vedvarende energi Mennesker sundhed og Rekreative forhold. Biogasanlægget vil overordnet set ikke påvirke sundheden for befolkningen. Lokalt vil der i korte periode, primært i anlægsfasen, kunne opleves gener fra lugt og støj. Rekreative interesser vil ikke blive påvirket af etableringen Kumulative effekter Vejdirektoratet bygger en omfartsvej omkring Hønsinge, der forventes åben i efteråret Vejen forløber mellem Nykøbing-Slagelsevej og Vig Parkvej. I anlægsfasen for begge anlæg forventes der ikke at være en kumulativ effekt. I driftsfasen kan det dog have en kumulativ effekt, da begge anlæg vil tilføre transport på den nordlige del af Holbækvej. Trafikanter der kommer ad den nye omfartsvej, og skal videre mod det nordlige Odsherred (fx passager til færgen Odden-Århus) vil højst sandsynligt vælge at køre på rute 21 ved rundkørslen nord for anlægget. Da der i VVM-redegørelsen for Hønsinge Omfartsvej 19 ikke vurderes at være en øget trafik, men kun en omfordeling af trafik, kan det dog forventes det at den nordlige del af Holbækvej ikke vil mærke en stigning i forhold til den eksisterende trafik 20. Omfartsvejen vil medføre mindre trafik på den sydlige del af Holbækvej. Da det er vurderes at den øgede trafikmængde fra biogasanlægget vil være marginal i forhold til den eksisterende trafik, vurderes den samlede kumulative effekt at være ubetydelig. Det er dog forslået at trafikmængderne overvåges, således at afværgeforanstaltninger kan træde i kraft, hvis der skulle ske afvigelser fra de forventede trafikmønstre (Se kap 9). 19 Miljøvurdering indeholdende VVM -redegørelse og miljørapport For Hønsinge Omfartsvej, oktober Miljøministeriet, naturstyrelsen. 20 Miljøvurdering indeholdende VVM -redegørelse og miljørapport For Hønsinge Omfartsvej, oktober Miljøministeriet, naturstyrelsen. Side 55, Tabel 7. Side 70 af 81

75 Visualiseringer Biogasanlægget nord for Vig vil især være synligt i kraft af de høje reaktortanke og skorstenen. Der er fra et antal punkter fra vejene i det omgivne landskab udarbejdet visualiseringer af anlægget, som det forventes at se ud med bygninger og tanke i rette størrelsesforhold og placering i forhold til hinanden og på grunden. Anlægget vil, som det fremgår af visualiseringerne, primært fremstå med pladebeklædninger i mørke nuancer for at få anlægget til at falde mest muligt ind i det omgivne landskab. For at visualiseringerne kan være sammenlignelige er de gengivet i samme skala. På visualiseringer, hvor hele biogasanlægget er skjult bag terræn eller bevoksning, er de skjulte dele vist som hvide bygninger foran alt andet. Det er vigtigt at bemærke at på nedenstående tegninger, er siderne af biogasanlægget visualiseret grønne. Lokalplanen udarbejdet for området sætter krav til farverne, og biogasanlægget vil derfor i realiseringen være matte farver i lys grå, sort eller gråblå, og hele bygningsanlægget skal opføres med samme farve på alle facadeplader Valg af fotopunkter Kort 7-1 Kort over fotostandpunkter Generelt er fotopunkterne til visualisering af biogasanlægget valgt, så de illustrerer biogasanlægget fra strategiske punkter, fra forskellige afstande og forskellige verdenshjørner (Se Kort 7-1). Punkterne er valgt, så de samlet set giver et helhedsindtryk af den visuelle påvirkning af landskabet og øvrige omgivelser. Visualiseringerne er som udgangspunkt foretaget fra punkter og områder i landskabet, hvor mennesker normalt færdes, primært fra de omgivne større vejanlæg. Side 71 af 81

76 Eksisterende forhold 7-1. Udsyn i nordnordvestlig retning fra Hovedvej 21 under jernbanebroen. Udsynet er begrænset til det nære vejrum, som i kraft af sin tekniske karakter vurderes at have en lav sårbarhed. Visualisering 7-1 Udsyn i nordnordvestlig retning fra Hovedvej 21 under jernbanebroen. Biogasanlægget bliver synligt på grund af den vejnære placering. På baggrund af afstanden og den delvist afskærmende bevoksning og terræn vurderes intensiteten af den visuelle påvirkning at være moderat. Side 72 af 81

77 Eksisterende forhold 7-2 Udsyn i nordlig retning fra den vestlige ende af Vig Parkvej. Udsigten er i denne retning i mindre grad påvirket af eksisterende tekniske anlæg som højspændingslinjen og en mobilmast udenfor billedet. Marklandskabet har en lille skal på grund af stendiger, læhegn og lunde, der underdeler landskabet i mindre rum. Udsigten vurderes at have en mellem sårbarhed. Visualisering 7-2 Udsyn i nordlig retning fra den vestlige ende af Vig Parkvej. Biogasanlæggets reaktortanke og skorsten ses bag læhegn. På baggrund af afstanden og den delvist afskærmende bevoksning og terræn vurderes intensiteten af den visuelle påvirkning at være lille. Side 73 af 81

78 Eksisterende forhold 7-3 Udsyn i sydlig retning fra rundkørslen ved Holbækvej/Hovedvej 21. Udsigten er i denne retning i forvejen præget af tekniske elementer som højspændingslinjen, vejanlæg og belysning. Udsigten vurderes på grund af det tekniske præg at have en lav sårbarhed. Visualisering 7-3 Udsyn i sydlig retning fra rundkørslen ved Holbækvej/Hovedvej 21. Biogasanlægget er fuldt synligt og øger udsigtens i forvejen tekniske præg markant. Intensiteten af den visuelle påvirkning vurderes på grund af nærheden og det frie udsyn til anlægget at være væsentlig. Side 74 af 81

79 Eksisterende forhold 7-4 Udsyn i sydlig retning fra Hovedvej 21 ved frakørsel til Holbækvej. Udsynet er begrænset til det nære vejrum, som i kraft af sin tekniske karakter vurderes at have en lav sårbarhed. Visualisering 7-4 Udsyn i sydlig retning fra Hovedvej 21 ved frakørsel til Holbækvej. Biogasanlægget er optegnet med hvidt for at vise dets placering. Anlægget er helt skjult af vejanlægget og den omgivende beplantning, og på den baggrund vurderes den visuelle påvirkning at være ubetydelig. Side 75 af 81

80 Afværgeforanstaltninger For at afværge den visuelle påvirkning, er der i lokalplanen for matriklen sat krav til anlæggets farver og beplantningsbælter. Anlæggets udvendige bygningssider skal være matte farver i lys grå, sort eller gråblå, og hele bygningsanlægget skal opføres med samme farve på alle facadeplader. Tagflader skal fremstå ensartede og med sorte/mørkegrå ens tagmaterialer. Der vil i den nordlige del, mod rundkørslen, etableres en sammenhængende beplantning, som har til formål at nedtone det visuelle indtryk af biogasanlægget set fra nord. Desuden vil der langs Holbækvej i den sydlige del af matriklen etableres et beplantningsbælte (3 rækker), der skal nedtone det visuelle indtryk for naboer langs Holbækvejen. Beplantning på den øvrige del af matriklen afhænger af udformningen af erstatningsnatur. I forbindelse med udformningen af beplantning, bør de nærmeste naboer involveres. Der kan evt. arbejdes med beplantning på omkringliggende matrikler, hvis der kan opnås enighed med de respektive grundejere. Side 76 af 81

81 Principper Nærværende VVM-redegørelse er udarbejdet ud fra følgende principper. Principper I hvert kapitel er der henholdsvis redegjort for eksisterende forhold, vurderet miljøpåvirkningen ved etablering af et anlæg (både i anlægs- og driftsfasen), og beskrevet mulige afværgeforanstaltninger hvis nødvendigt. De potentielle miljøpåvirkninger er vurderet på baggrund af de aktiviteter, der er beskrevet i projektbeskrivelsen (Kapitel 4) samt de oplysninger om eksisterende forhold, der er redegjort for i hvert kapitel. Den overordnede påvirkning kan være ubetydelig, lille, moderat eller væsentlig. Desuden kan en påvirkning være positiv, hvis miljøforholdet forbedre de eksisterende forhold. Påvirkningens betydning for det pågældende miljøforhold vurderes på baggrund af påvirkningens intensitet, varighed samt miljøforholdenes følsomhed over for påvirkningen. Intensitet Varighed Følsomhed Ubetydelig, Lille, Moderart, Væsentlig. Kort, mellemlang, lang eller permanent Lav, mellem eller høj Tabel 8-1 Baggrund for overordnet vurdering af miljøpåvirkninger. Intensiteten vurderer påvirkning af et miljøforhold, hvor en ubetydelig og lille påvirkning ikke vil ændre den eksisterende struktur, mens en moderat og væsentlig påvirkning i nogen eller høj grad vil belaste de eksisterende forhold. Påvirkningen kan være midlertidig (knyttet til anlægsfasen og midlertidige anlæg) eller permanente (knyttet til driftsfasen og de blivende strukturer). Påvirkningens varighed inddeles derfor i kort, mellemlang, lang eller permanent. Følsomheden er vurderet på basis af miljøforholdenes sårbarhed overfor en given belastning, og vurderes inden for lav, mellem eller høj følsomhed. Et miljøforholds følsomhed kan have betydning for miljøets evne til at reetablere sig efter endt påvirkning. Miljøpåvirkninger kan ikke sammenlignes på tværs af fagemner og kapitler, da en mindre påvirkning ved grundvandsforhold ikke kan sidestilles med en mindre påvirkning af planforhold. Side 77 af 81

82 Herunder findes kriterierne for vurdering af den overordnede betydning af miljøpåvirkningen. Ubetydelig påvirkning Lille påvirkning Påvirkning, der har en ubetydelig/lille intensitet, med en kort varighed og lav følsomhed. Påvirkningen må ikke medføre langtidseffekt eller irreversible effekt. Påvirkning med en ubetydelig/lille intensitet, en vis varighed og/eller en vis følsomhed. Påvirkningens effekt må ikke være irreversible. Moderat påvirkning Der kan forekomme påvirkninger af større karakter med enten en stor intensitet eller en længere varighed. Der kan være sandsynlighed for lokale irreversible effekter. Væsentlig påvirkning Positiv påvirkning Påvirkning, der både medfører en langtidseffekt og som samtidig med stor sandsynligvis er irreversible. Påvirkningen har samlet set en positiv påvirkning af miljøforholdene. Tabel 8-2 Kriterier for vurdering af miljøpåvirkninger. Side 78 af 81

83 Forslag til overvågning Planmyndigheden skal i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr af 10/12/2015) 9 og 11 overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af lokalplanens gennemførelse, herunder for at kunne identificere og afhjælpe negative virkninger. Eksisterende overvågningsordninger kan anvendes i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Driften på anlægget overvåges internt af anlæggets SRO-system91 og eksternt af miljømyndighederne. Lugt, støj og emissioner Som en del af Miljøgodkendelsen af etape 1 er der stillet standardvilkår jf. bekendtgørelsen om standardvilkår: Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår. Vilkårene omfatter bl.a.: grænser for støjniveau, lugt og emissioner. Der vil ved udbygningen af etape 2 skulle udarbejdes en ny miljøgodkendelse for det fuldt udbygge de anlæg. Biogasanlægget er forpligtet til at kunne dokumentere, at de overholder de fastsatte vilkår. Odsherred Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med anlægget. Ved større ændringer på anlægget er ejeren altid forpligtiget til at ansøge om tillæg til gældende miljøgodkendelse. Natur Det foreslås at driften og udviklingen af naturtilstanden på erstatningsareal overvåges botanisk, for at kunne følge områdets udvikling hen imod naturtypen eng, og for om nødvendigt at justere driften af området i samarbejde med lodsejeren. Formålet med overvågningen er at fremme områdets udvikling til værdifuld natur hurtigst muligt. Endvidere bør tilstand og funktion af nye vandhuller overvåges for at sikre, at de er egnede for Spidssnudet frø og Vandsalamander. Trafik Der forslås at trafikken overvåges, og hvis der et år efter biogasanlæggets fulde udbygning er taget i drift, skulle vise sig udfordringer, kræves det at der etableres en venstresvingsbane fra nord i forbindelse med vejtilslutning for at modvirke uhensigtsmæssige kødannelser på Holbækvej. Den eventuelle venstresvingsbane vil indgå som et vilkår i miljøgodkendelsen af etape 2 af biogasanlægget. Om nødvendigt kan biogasanlægget evt. pålægges begrænsninger i visse tidsrum på bestemte strækninger i bestemte tidsrum, hvis trafikmyndighederne finder det påkrævet. Side 79 af 81

84 Oversigt over tabeller, figurer, kort og billeder Tabeller Tabel 4-1 Oversigt over anlæggets bygningselementer Tabel 4-2 Vejledende sammensætning af tilført biomasse og produceres biogasmængder Tabel 4-3 Tilsætnings og hjælpestoffer, der kan forventes på biogasanlægget Tabel 4-4 Immisionsgrænseværdier for lugt Tabel 4-5 Gældende emissionsgrænseværdier for udledning af H 2S Tabel 6-1 Biomasse til biogasproduktion på biogasanlægget Tabel 6-2 Grænseværdier for lugt i miljøgodkendelsen for anlægget Tabel 6-3 Støjgrænseværdier for biogasanlægget Tabel 6-4 Oversigt over lastbiltransporter til og fra anlægget pr. arbejdsdag (220 dage) Tabel 6-5 Forventet stigning i trafikbelastning, * Optælling fra Vejdirektoratet Tabel 6-6 Luftforureningsemission som følge af lastbiltransporter med biomasse Tabel 6-7 Udviklingsforløbet i trafikudviklingen Tabel 8-1 Baggrund for overordnet vurdering af miljøpåvirkninger Tabel 8-2 Kriterier for vurdering af miljøpåvirkninger Figurer Figur 4-1 Principskitse for anlæggets udformning Figur 4-2 Perspektiv af anlægget, set fra sydøst Figur 4-3 Flowdiagram for anlægget Figur 6-1 Maksimale månedlige 99% fraktiler for lugtbidrag Figur 6-2 Udbredelse og varighed af lugtfaner efter udspredning af hhv. rå og afgasset gylle Figur 6-3 Eksisterende trafikstøj ved projektområdet Figur 6-4 Afgrænsning på kortet viser et område med en køreafstand på ca. 20 km fra biogasanlægget Figur 6-5 Ekstra kørsel Kort Kort 2-1 Oversigtskort over biogasanlæg, samt fremføring af gasledning til Vig Kraftvarmeværk Kort 4-1 Oversigtskort over matrikel 4a Kort 4-2 Oversigt over matrikler i området omkring gasledningens fremføring Kort 5-1 Oversigtskort over de 2 undersøgte alternativer Kort 5-2 Alternativ Kort 5-3 Alternativ Kort 6-1 Viser Vejdirektoratets forventede trafikudvikling fra Kort 6-2 Uheldsfrekvens på motorveje og hovedveje i perioden Kort 6-3 Jordartskort Kort 7-1 Kort over fotostandpunkter Side 80 af 81

85 Billeder Billede 6-1 Aflæsning af flydende husdyrgødning via studs i aflæssehal på Lemvig Biogas Billede 6-2 Dybstrøelse kan indeholde meget halm Billede 6-3 Luftfoto fra 2016 med markering af beskyttet natur omfattet af naturbeskyttelseslovens Billede 6-4 N24-11 (A) med blomstrende Vandrøllike, Bredbladet Dunhammer og Vejbred-Skeblad Billede 6-5 Væsentlige påvirkninger af beskyttet natur Billede 6-6 Gasledningen berører ikke direkte områder med beskyttet natur Billede 6-7 Mulige placeringer for erstatningsnatur Desuden findes der billeder af eksisterende forhold, samt visualiseringen i kapitel 7. Oversigt over bilag Bilag A: OML-beregninger Bilag B: Oversigt over indkomne forslag Bilag C: VVM-anmeldelse Bilag D: Miljøgodkendelse Side 81 af 81

86 Bilag A: OML-beregninger Bilaget beskriver OML (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel) forudsætninger og beregning til bestemmelse af nødvendig skorstenshøjde som sikrer at B-værdierne for NO x og lugt ikke overskrides.

87 Udskrevet: 2017/03/14 kl. 14:42 Dato: 2017/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

88 Udskrevet: 2017/03/14 kl. 14:42 Dato: 2017/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Filter Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

89 Udskrevet: 2017/03/14 kl. 14:42 Dato: 2017/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

90 Udskrevet: 2017/03/14 kl. 14:42 Dato: 2017/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

91 2E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 9.84 i afstand 100 m og retning 50 grader i (yyyymm)

92 Udskrevet: 2017/03/14 kl. 14:04 Dato: 2017/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

93 Udskrevet: 2017/03/14 kl. 14:04 Dato: 2017/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Filter Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

94 Udskrevet: 2017/03/14 kl. 14:04 Dato: 2017/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

95 Udskrevet: 2017/03/14 kl. 14:04 Dato: 2017/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

96 3E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 8.07 i afstand 100 m og retning 50 grader i (yyyymm)

97 Bilag B: Oversigt over indkomne forslag Indkaldelse af ideer og forslag I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen om etablering af biogasanlæg i Odsherred Kommune har været i offentlig høring 2 gange, da projektet ændrede sig efter første høring. Første hørings fandt sted fra den 10. oktober til den 24. oktober 2016, hvor der også blev afholdt et borgermøde. Den anden for-høring fandt sted fra 28. februar til 14. marts Odsherred Kommune har til sammen i de to for-høringer modtaget 6 høringssvar. Høringssvarene er resumeret og kommenteret herunder. Navn Bemærkning Reaktion Odsherred Forsyning, Ghita Hansen, Direktør Odsherred Forsyning gør opmærksom på at de ønsker at indgå i samarbejde og dialog om fremtidiges forsyningsstruktur i Odsherred Kommune. Administrationen er meget åbne over for et videre samarbejde. Miljø- og fødevareministeriet, Charlotte B. Nielsen Helge Fredslund Starreklintevej 16, 4534 Hørve Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning oplyser at anlægget potentielt kan være i konflikt med de statslig interesser, jf. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017, da alle 4 potentielle lokaliteter er helt eller delvist udlagt som bevaringsværdigt landskab og Nationale geologiske interesseområder. Styrelsen for Vand op Naturforvaltning forventer at disse forhold bliver behandlet i kommunens videre planproces. Bryggeri på adressen, Starreklintevej 16, 4534 Hørve har ved fuld produktion i 2019, ca.1400 m3 spildevand pr. år. De er derfor interesserede i at afsætte spildevandet til biogasanlægget. Det valgte planområde indgår i udpegning af landskabsområder (kort 8E side 76 i retningslinjehæfte) men ligger uden for geologisk interesseområde. I PlansystemDK er landskabsområder indberettet som "bevaringsværdigt landskab". I kommuneplanen indgår dog ikke specifikke retningslinjer for hvad der må og ikke må etableres i landskabsområderne. I VVMredegørelsen er påvirkningen af landskabet vurderet konkret. Det vil være relevant at anvende spildevand fra bryggeriet i biogasanlægget, og derfor er administrationen meget åbne over for en videre dialog om et samarbejde.

98 Jørgen Andresen Ll. Egebjergvej 16B 4560 Vig Kurt og Heidi Christensen Holbækvej Vig Vestsjællands Museer - Odsherred, Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj. Jørgen Andresen har flere kommentarer til projektbeskrivelsen. Han påpeger en bekymring for: Lugtgener bl.a. i forbindelse med vindretningen. Bygningshøjden. Om anlægget bliver udformet og etableret korrekt. Håndteringen af forurening ved uheld. Håndteringen af spildevand. At byggefeltet ligger tæt på beskyttet natur. Beregningsmetoden til skorstenshøjden. Desuden efterspørges en bygningsoversigt. I høringssvaret stilles mange opklarende spørgsmål til projektet. Naboerne er bekymrede over udsigten fra deres grund til anlægget, især grundet anlæggets størrelse. Derudover er de bekymrede over den øgede trafikmængder på Holbækvej, især støjen herfra. De ønsker at mindske generne ved bl.a. at opsætte beplantning på matriklen (4a) ud til Holbækvej mindst i 3 rækker. Derudover vil det hjælpe med noget beplantning/skov i hjørnet af matrikel 4l (mod skellet til grund). Generelt ønskes der plantet så meget som muligt på ovennævnte matrikel, dette for at mindske de visuelle gener. Indsiger ser gerne beplantning på bakken. Anlægget ønskes bygget med facader i matte grålige/mørke farver, så det ikke vækker mere opsigt i landskabet end højst nødvendigt. Musset har redegjort for de arkæologiske interesser i området. Det efterspurgte skulle gerne været afklaret og belyst i forbindelse med nærværende miljørapport. For at være sikker på at indsiger får svar på sine spørgsmål, er der aftalt et møde mellem administration og indsiger i høringsperioden for planforslag og miljørapport. Opmærksomheden henledes endvidere på, at anlægget ikke er færdigprojekteret endnu, men vil blive det i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. I forbindelse med miljørapporten er der udarbejdet visualiseringer af hvordan anlægget vil tage sig ud i landskabet. På baggrund af visualiseringerne er der indarbejdet krav om afskærmende beplantninger bl.a. langs Holbækvej for at mindske den visuelle påvirkning på omgivelserne. Derudover fastlægger lokalplanen at anlægget skal udføres i materialer i grå/gråblå nuancer. Herudover åbner lokalplanen for at der kan beplantes yderligere i lokalplanområdet. Den endelige beplantningsløsning afhænger af den endelige udformning af den krævede erstatningsnatur. De arkæologiske interesser er behandlet i VVM-redegørelsen.

99 Bilag C: VVM-anmeldelse I en VVM skal de væsentligste miljøpåvirkninger beskrives og vurderes. I forbindelse med anmeldelsen af ønsket om etablering af et biogasanlæg er der foretaget en overordnet vurdering (screening) af potentielle miljøpåvirkninger.

100

101

102

103

104

105

106 Bilag D: Miljøgodkendelse I dette bilag er forslag til miljøgodkendelsen til 1. etape af biogasanlægget.

107 Udkast Miljøgodkendelse til Biogasanlæg Odsherred BioEnergi ApS, Holbækvej 15, 4560 Vig Odsherred Kommune Gældende fra xx

108 Indhold Generel præsentation... 2 Stamdata... 5 Lovhenvisninger:... 5 Afgørelse miljøgodkendelse... 6 Klagevejledning... 8 Vilkår Generelt Indretning og drift Luftforurening Støj og Vibrationer Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Affald Egenkontrol Driftsjournal Årsrapport Miljøteknisk vurdering Generel præsentation Byrådet vedtog den 15. marts 2016 den Strategiske Energiplan for Odsherred Kommune, hvori en af de vigtigste indsatser er at arbejde videre mod realisering af et biogasanlæg i Odsherred Kommune. I forlængelse af den strategiske energiplan har Odsherred Kommune undersøgt potentialet for et biogasanlæg i Odsherred. Roskilde Universitet har kortlagt biomasseressourcer i kommunen. Etablering af et biogasanlæg vurderes overordnet at ville få positive miljømæssige og sociale konsekvenser f.eks. vil det give en reduktion af drivhusgasudledningen og dermed bidrage til at opnå målene i den strategiske energiplan. Derudover vil det skabe arbejdspladser og lokal vækst i bl.a. landbruget. Odsherred Kommune har derfor et ønske om at etablere et biogasanlæg, der kan behandle op til tons samlet biomasse i et offentlig/privat samarbejde, der kan leverer gas til fjernvarmeværkerne i Nykøbing Sjælland, Højby og Grevinge. Biogasanlægget skal etableres på Holbækvej 14, 4560 Vig, Matrikel nr. 4a, Ll. Egebjerg i Odsherred Kommune. Biogasanlægget etableres som et offentlig/privat samarbejde i to etaper. Den første etape dimensioneres til et kapacitet på tons, og etableres som Odsherred BioEnergi, ejet af Kenneth Øster og Preben Hansen, ønsker at opføre første etape af biogasanlægget, og har derfor søgt miljøgodkendelse til et biogasanlæg, der kan behandle op til tons biomasse. Denne miljøgodkendelse behandler den 2

109 ansøgning. Ansøgningen er vedlagt som bilag til denne godkendelse. Ved gennemførelsen af den anden etape skal der således særskilt ansøges om miljøgodkendelse for den anden etape. Anlægget og dets aktiviteter Formålet med biogasanlægget er at sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området, samt at producere biogas til salg til fjernvarmesektoren, der anvender gassen til kombineret produktion af el og varme. Biomassetyperne er gylle fra svine- og kvægbrug i området, minkgylle, dybstrøelse, restafgrøder fra landbrug samt restprodukter. Biogasanlægget dimensioneres med en kapacitet til behandling af 220 tons biomasse pr. dag. Fordelingen af tilført biomasse på de enkelte typer kan varierer inden for denne ramme. Nedenstående flowdiagram viser processen for produktionen af biogas og afgasset biomasse på Odsherred BioEnergi ( tons-anlægget) med angivelse af potentielle miljøpåvirkninger ved de enkelte procestrin: Transport til og fra anlæg samt modtagelse Biomasse til- og fraføres anlægget med lastbil eller traktor. Flydende gødning transporteres i tankbiler og tilføres via et lukket system. Fast biomasse, der ikke afgiver lugt kan transporteres i åbne vogne, mens biomasse, der kan afgive lugt, transporteres i lukkede vogne. Den afgassede biomasse bringes retur til ejernes marker, hvor den kan udspredes på landbrugsarealer godkendt til udspredning af husdyrgødning, i henhold til de til enhver tid gældende regler herfor. Der kan opstå miljøpåvirkninger ved transporten til og fra anlæg, ved anlæggets modtagelse af biomasse, samt ved produktion af biogas. De mulige miljøpåvirkninger gennemgås nedenfor. Der kan potentielt forekomme lugt ved aflæsning af biomassen og lugt fra modtagertankene. Desuden kan der forekomme støj fra pumper og fra tankvogne og containerlastbiler, der transporter 3

110 biomasse til anlægget, samt tankvogne der transporterer de afgasse biomasseprodukter tilbage til udspredning. På anlægget vil der også blive etableret plansilo til modtagelse af fast biomasse og ensilage. Der kan være lugtgener ved plansiloen, men det forventes, at der kun tilføres fast biomasse og biomasse-ensilage, som ikke giver lugtgener. Produktion af biogas Biogassen opsamles i fleksible lagre over de sekundære reaktorer (gaslager), hvor der finder en biologisk gasrensning sted. Den biologiske proces består i at naturligt forekommende bakterier kan omsætte H2S til brint og rent svovl. Bakterierne er aerobe og kræver ilt tilført. Luften hertil suges ind via forlagertanken, hvorved der opretholdes en konstant og jævn indadgående luftstrøm i denne. For at sikre mod, at der udvikles knaldgas, forsynes afgangen fra gaslager med iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft automatisk og der gives alarm til driftspersonalet via SRO-systemet. Biogassen nedkøles, tryksættes og metanmængden måles og logges, inden den via rørledning ledes til forbrug på de tilknyttede fjernvarmeanlæg. Der kan potentielt komme lugt fra indtagtank, forlagertanke og mixertank samt fra reaktorer og fra pumpesystemer. Øvrige påvirkninger Der kan desuden potentielt være påvirkninger af miljøet ved uheld og spil, samt ved håndtering af affald og spildevand. 4

111 Stamdata Virksomhed: Odsherred Bioenergi ApS Adresse: Holbækvej 15, 4560 Vig Matrikelnr: nr. 4a, Ll. Egebjerg i Odsherred Kommune CVR-nummer: P-nummer: Virksomhedens listepunkt: Bilag 1, Listepunkt 5.3.b.i, Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald med biologisk behandling, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dag undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: i) Biologisk behandling Anvendelsesområde(r): Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald i biogasanlæg. Kontaktperson/ejer: Preben Hansen, Bjergskovvej 24, 4300 Holbæk Tlf: Mail: preben@avdebogaard.dk Ansøger: Odsherred BioEnergi - c/o DLBR Revision, Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N Lovhenvisninger: Miljøbeskyttelsesloven LBK nr af 27/09/2016 Godkendelsesbekendtgørelsen BEK nr af 07/12/2016 Standardvilkårsbekendtgørelsen BEK nr af 07/12/2016 5

112 Afgørelse miljøgodkendelse Odsherred BioEnergi ansøgte den 16. februar 2017 om miljøgodkendelse til opførelse af nyt biogasanlæg på adressen Holbækvej 14, 4560 Vig, Matrikel nr. 4a, Ll. Egebjerg i Odsherred Kommune. Ansøgningen om miljøgodkendelse er offentliggjort den 17. februar 2017 på Odsherred Kommunes hjemmeside. Fuldt udbygget vil anlægget modtage ca tons biomasse årligt, dette udkast til miljøgodkendelse er baseret på ansøgningen om et anlæg til behandling af op til tons årligt. Odsherred BioEnergi er omfattet af listepunktet 5.3 b i godkendelsesbekendtgørelsen. Virksomheden er dermed omfattet af standardvilkårene som angivet i afsnit 25 punkt 25.4 i bekendtgørelsen om standardvilkår i godkendelse af listevirksomheder. Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, da der ikke opbevares, fremstilles eller udledes farlige stoffer i et omfang, der overskrider tærskelværdierne for biogas, der ikke må overskride 10 ton eller ca m 3 For virksomheder, der er omfattet af standardvilkår gælder, at Odsherred Kommune som godkendelsesmyndighed er forpligtet til at anvende de vilkår, der fremgår af bekendtgørelsen om standardvilkår i godkendelse af listevirksomheder og som er relevant for virksomhedens aktiviteter. Odsherred Kommune kan derfor hverken stramme eller slække standardvilkår, der er fastsat i bekendtgørelsen. Standardvilkår er udtryk for bedst tilgængelige teknik. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, der ikke er reguleret i standardvilkårene, skal miljøgodkendelsen jf. godkendelsesbekendtgørelsens 31 suppleres med de nødvendige vilkår. Der er stillet supplerende vilkår i forhold til lugt og støj. VVM og lokalplan Der er udarbejdet en VVM for projektet: Miljørapport - Odsherred Biogas, der indeholder VVM-redegørelse og miljøvurdering. Denne miljøgodkendelse indgår i redegørelsen. Samtidig med VVM og miljøgodkendelse udarbejdes lokalplan for området: Lokalplan nr Biogasanlæg nord for Vig. Basistilstandsrapport Det vurderes at det aktuelle anlæg ikke frigiver farlige stoffer, der truende for jord og grundvand. Anlægget etableres på jomfruelig landbrugsjord og derfor vurderer Odsherred Kommune, at der ikke er behov for at udarbejde basistilstandsrapport. Virksomhedens egenkontrolprogram vil sikre mod evt. lækager og sikre hurtige udbedringer. Samlede vurdering Det er Odsherred Kommunes vurdering, at virksomheden kan indrettes og drives på stedet uden påføre omgivelserne væsentlig forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet 6

113 jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 1, når driften er i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen og når de fastsatte vilkår overholdes. Odsherred Kommune vurderer, at virksomheden kan drives uden at give anledning til væsentlige gener for omgivelserne, når de fastsatte vilkår overholdes. Virksomheden vurderes at have truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT. Generelle bestemmelser Odsherred Kommune er tilsynsmyndighed. Biogasanlægget må efter miljøbeskyttelseslovens 33 ikke udvides ellers ændres driftsmæssigt på en måde som kan føre til forøget forurening i forhold til det tilladte, før ændringen er godkendt af tilsynsmyndigheden. Ønsker virksomheden at udvide eller ændre drift, oplag mv. ud over det i ansøgningsmaterialet oplyste, skal virksomheden indsende en ansøgning forinden til tilsynsmyndigheden. På baggrund af den nye ansøgning træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om udvidelsen/ændringen giver anledning ændringer i nærværende godkendelse. Giver Odsherred BioEnergi ApS anledning til tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning end miljøbeskyttelsesloven og andre myndigheder end miljømyndigheden, er det virksomhedens eget ansvar at indhente de nødvendige tilladelser. Gyldighed Miljøgodkendelsen træder i kraft den XX 2017 Godkendelsen skal tages i brug inden for 2 år efter den er meddelt jf. godkendelsesbekendtgørelsens 32 ellers bortfalder den, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år jf. miljøbeskyttelseslovens 78a. Det er virksomhedens eget ansvar at påbegynde bygge- og anlægsarbejde før klagefristens udløb. Udnyttes afgørelsen om miljøgodkendelse inden klagefristens udløb, indebærer det ikke begrænsninger i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve et påklaget vilkår i godkendelsen. Virksomheden har retsbeskyttelse for godkendelsens vilkår 8 år fra datoen for endelig godkendelse. Revurdering af godkendelsen Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere vilkår i en miljøgodkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn jf. miljøbeskyttelseslovens 72, stk.3. 7

114 Virksomhedens miljøgodkendelse skal jf. godkendelsesbekendtgørelsens 41 regelmæssigt og mindst hver 10.år tages op til revurdering, hvis virksomheden ikke er omfattet af en BAT-konklusion. Den første regelmæssige revurdering foretages dog, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens 40 skal virksomhedens miljøgodkendelse endvidere tages op til revurdering, hvis EU-Kommissionen i EU-tidende offentliggør en BAT-konklusion, som vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Kommunen skal tilrettelægge revurderingen på en sådan måde, at virksomheden kan overholde, de på baggrund af BAT-konklusionens ajourførte vilkår senest 4 år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside samt på miljøstyrelsens hjemmeside Digital Miljøadministration ( Klagevejledning Afgørelsen kan jf. miljøbeskyttelseslovens 91 stk. 1 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Ansøgeren Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen Foreninger og organisationer, i det omfang der har klageret over den konkrete afgørelse jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. Klagefrist den 23. maj 2017 kl Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en administrativ afgørelse skal indbringes inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, medmindre andet er særligt fastsat i lovgivningen. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Klagen skal være skriftlig, og skal så vidt muligt angive, på hvilke punkter den påklagede afgørelse anses for urigtig eller mangelfuld. Klagen indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen (1. instans), ved anvendelse af digital selvbetjening (Klageportalen, der findes på og hvorefter denne myndighed snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresender denne til Miljø- og Fødevareklagenævnet, såfremt afgørelsen fastholdes. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter. Ved modtagelse af en klage påser sekretariatet, at klager er klageberettiget, at klagefristen er overholdt og at klagen vedrører spørgsmål, som er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence. 8

115 Sekretariatet påser desuden, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Oplysningen af klagesagen sker som udgangspunkt på skriftligt grundlag. Sekretariatet sender en bekræftelse på modtagelsen af klagen til klageren og eventuelle andre parter i sagen med angivelse af den forventede sagsbehandlingstid, hvis klagen optages til behandling. Har sagens parter og de myndigheder, som har truffet afgørelse i sagen, ikke fået meddelelse om klagens indgivelse, sørger sekretariatet herfor. En klager kan på et hvilket som helst tidspunkt, inden nævnets endelige afgørelse er meddelt sagens parter, frafalde sin klage. I så fald bortfalder sagen for nævnet, medmindre sagen er påklaget fra anden side. Miljøog Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indgives uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Eventuel fritagelse for brug af Klageportalen forudsætter, at klager indsender en begrundet anmodning herom til den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse (1. instans). Denne myndighed videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Gebyr For behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på kr. Det nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med virkning for klager, der modtages i nævnet fra og med den 1. februar Gebyret er endnu ikke reguleret for 2017, men vil blive teknisk efterreguleret. Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på nævnets hjemmeside (for tiden vil det fremgå af den eksisterende hjemmeside for Natur- og Miljøklagenævnet Indgives flere klager over samme afgørelse, opkræves der et gebyr for hver selvstændig klageskrivelse. Hvis flere klageberettigede indgiver en samlet klage, betales ét klagegebyr. Hvis blot en af klagerne er en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed opkræves gebyrsatsen gældende for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyr opkræves af Nævnenes Hus. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling. Gebyr skal indbetales inden for en fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves 2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnet kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan desuden beslutte at tilbagebetale gebyret, hvis der er indledt forhandlinger mellem afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller hvis klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, 9

116 før Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret eksempelvis hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling af gebyr afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. For søgsmål vedrørende nævnets afgørelser gælder de regler, der er fastsat i den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter. Miljøgodkendelsen kan indbringes for domstolene efter 101 i miljøbeskyttelsesloven. Ønskes afgørelsen prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt til virksomheden. Hvis sagen påklages, skal sagen anlægges inden 6 måneder efter den endelige administrative afgørelse. Henvendelse om miljøgodkendelsen kan rettes til miljøsagsbehandler Tine Brandt på Med venlig hilsen Tine Brandt Miljøsagsbehandler tinbr@odsherred.dk Bilag Oplysninger til miljøansøgning Oversigtsplan 10

117 Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 33 st,1 og anlægget skal etableres og drives som beskrevet i ansøgningen og på basis af på følgende vilkår: Nummerering efter vilkår henviser til vilkårets nummer i standardvilkårsbekendtgørelsen (Sxx) Generelt 1. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 2 år fra meddelelse. 2. En kopi af miljøgodkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt for driftspersonalet. 3. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør. S1 4. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. S2 5. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»befæstet areal«menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. S3 Indretning og drift 6. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: - hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas forebygges, - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte. - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af eventuel gasfakkel. - hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO2 renseanlæg, og - hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende renseforanstaltninger samt varighed heraf. S4 7. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske biomasser kan modtages i andre køretøjer. S5 8. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Påfyldning af køretøjer skal ske indendørs, således at der ikke er lugtgener hos nærmeste omboende. S6 11

118 9. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. Øvrige faste biomasser kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs, overdækket og på tæt belægning, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. S7 10. Reaktortanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte. S8 11. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. S9 12. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, lukkede i modtagehallen, mens der pågår aflæsning af biomassen, og mens der sker åbning og lukning af beholdere og tanke til opbevaring af biomasse. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. S10 Ikke pumpbar biomasse dybstrøelse, ensilage energiafgrøder kan tilføres anlægget enten direkte ved aftipning i indtagstank, eller ved aflæsning i plansilo. 13. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. S Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. S Ventilationsanlægget i modtagerhallen skal være forsynet med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. 16. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: - Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. - Afsug fra modtagehal. - Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. S15 12

119 17. Biofilteret til lugtrensning skal være forsynet med forfilter til forrensning af de mest lugtbelastede lugtfraktioner. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. S Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde, at emissionen af metan minimeres mest muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. S Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. S Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. S Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. S Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. S Virksomheden skal samtidig underrette beboere inden for en radius af 500m, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. 24. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. S Kedelanlæg skal være biomassefyrede. Luftforurening 26. Afkast fra biogasanlæg via filter skal være minimum 25 meter over terræn. S24 Der skal indsendes supplerende OML-beregning senest, når det endelig layout for anlægget er fastlagt. 27. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. S Der skal være etableret målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde for lugt og i afkast fra opgraderingsanlæg, med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: 13

120 Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. S Ved etablering af et kedelanlæg fremsendes der en særskilt OML-beregning til godkendelsesmyndigheden, med dokumentation af, at immissionskoncentrationsbidraget fra den samlede virksomheds faste punktkilder ikke overstiger de under vilkår 32 anførte værdier. 30. Lugtimmisionen fra faste afkast må ikke give anledning til lugtbidrag, der overstiger nedenstående værdier: Område Lugtbidrag Ved naboers udendørs opholdsarealer 5 LE/m 3 Derudover skal afkastet overholde emissionsgrænseværdien for H 2S: Emission Emissionsgrænse Enhed B-værdi Bemærkning H 2S 5 Mg/Nm 3 0,001 10% O 2 og Såfremt placering eller dimension på afkastet nævnt i vilkår 26 ændres, skal der fremsendes en ny OML-beregning til godkendelsesmyndigheden til dokumentation af at immissionskoncentrationsbidraget fra den samlede virksomheds faste punktkilder ikke overstiger vilkår Immissionskoncentrationsbidraget for virksomhedens udledning af NO X og CO fra faste afkast skal i ethvert punkt uden for virksomhedens område overholde følgende grænseværdier (B-værdier jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001) Parameter B-værdi NO X regnet som NO 2 0,125 mg/m 3 CO 1mg/m Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at virksomhedens drift giver anledning til væsentlige gener fra lugt, støv eller fluer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at der foretages en kortlægning af virksomhedens lugtkilder - både faste afkast og diffuse kilder. Lugtkortlægningen skal redegøre for alle virksomhedens væsentlige kilder til lugtemmision. Lugtmålinger skal udføres af et akkrediteret lugtlaboratorium. Udgifterne til lugtkortlægning, - målinger og beregninger afholdes af virksomheden. Dokumentationen skal sendes senest 3 måneder efter at kravet er fremsat sammen med oplysninger om driftsforholdene under kortlægningen/målingen. Tilsynsmyndigheden kan kræve afhjælpende foranstaltninger i relation hertil. 14

121 34. Lugtimmisionsgrænserne som angivet i vilkår 30 skal være overholdt senest 6 måneder efter første leverance af biomasse. De første 6 måneder betegnes som opstartsfasen. Støj og Vibrationer 35. Virksomhedens støjbelastning i omgivelserne, målt som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilslutning til beboelse på naboejendomme (almindelige havearealer, gårdspladser og lignende) må ikke overskride følgende grænseværdier: Periode og tidsrum Man fredag: Lørdag: Man fredag: Lørdag: Søndag: Alle dage: Nat Støjniveau (db(a)) 50 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 36. I dagperioden skal grænseværdierne overholdes inden for det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer. I aften- og natteperioder er tidsrummet på henholdsvis 1 og ½ time. 37. Støjniveauets maksimal værdi i perioden må ikke overstige 55 db(a) 38. Transport til og fra biogasanlægget med køretøjer med en vægt større end 3500Kg må kun foregå i tidsrummet kl til på hverdage, og kl til lørdage. I forbindelse med lange helligdagsperioder, kan der undtagelsesvis køres enkelte helligdage som på hverdage. 39. Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at virksomheden giver anledning til væsentlige gener fra støj eller vibrationer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at virksomheden foretager og indsender dokumentation, der dokumenter, at de angivne støjgrænser er overholdt. Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves en årlig måling/beregning, med mindre der sker væsentlige ændringer eller der modtages støjklager der efter myndighedens vurdering er væsentlige. Udgifterne til støjdokumentation afholdes af virksomheden. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter at kravet er fremsat, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under evt. måling. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingen skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. 15

122 Målingerne/beregningerne skal foretages som Miljømåling ekstern støj, jf. kvalitetskravsbekendtgørelse (aktuelt gældende bekendtgørelse nr. 914 af 27/06/2016 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv). Støjgrænsen anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket den udvidede usikkerhed er mindre end eller lig med støjgrænsen. Målingerne og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må som udgangspunkt ikke være over 3 db(a). 40. Virksomhedens drift må ikke give anledning til overskridelse af følgende vibrationsniveauer: Område Vægtet Accelerationsniveau L aw i db I boliger kl I boliger kl I kontorer, undervisningslokale mv. Erhvervsbebyggelse 85 For lavfrekvent støj og infralyd gælder: Område A-vægtet lydtryksniveau (10-160Hz), db G-vægtet infralydsniveau (< 20 Hz), db I boliger, institutioner mv. kl I boliger, institutioner mv. kl I kontorer, undervisningslokale og andre lign. støjfølsomme rum. I øvrige rum i virksomheder På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumenter, at de angivne støjgrænser og vibrationsgrænser i vilkår 40 er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Målingen skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Måling skal udføres efter gældende retningslinjer fra Miljøstyrelsen på Orientering nr 9 fra 1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømåling ekstern støj og dokumentationen skal udarbejdes efter reglerne herfor. 16

123 Dokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis grænseværdierne er overholdt, kan der kun kræves en årlig måling/beregning, med mindre der sker væsentlige ændringer eller der modtages støjklager. Udgifterne til støjdokumentation afholdes af virksomheden. Grænseværdierne for vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj anses for overskredet, når en enkelt måling overskrider grænseværdien. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 42. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlings rende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. S Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. S Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: - at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen, - at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen - at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. S Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. S Overjordiske tanke til motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. S35 17

124 47. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. S Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. Tilbageholdelsessystemet skal dimensioneres således, at selv totalt havari af den største tank på anlægget ikke vil resulterer i overløb til recipient. S Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. S Overfladevand fra udendørs lagerplads med befæstet arealer fra skal tilføres biogasanlægget. 51. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Affald 52. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. S Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet. S Beholdere til farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. S30 Egenkontrol 55. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. S Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. S Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for 18

125 flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 31, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. S Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftsmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. S Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: - eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, og - funktionsafprøvning af gasfakkel. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. S Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. S Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. S Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse for lugt skal ske efter metodeblad nr. 19

126 MEL-13 og for H 2S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. S46 Driftsjournal 63. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 55 Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 56. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 59 Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår 59. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 59. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 60. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 61. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. S47 Årsrapport 64. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egenkontrol. 20

127 Miljøteknisk vurdering I ansøgningen til miljøgodkendelsen af biogasanlægget beskrevet overordnet, og der er ansøgt inden detailprojektering. Miljøvurderingen er udarbejdet for den første etape at projektet til et anlæg på Tons biomasse. Når anden fases realiseres, skal der søges om en ny miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen er udarbejdet, så der stilles funktionskrav i forhold til at minimere negativ miljøpåvirkning af omgivelserne uden at specificere i detaljer hvilke tekniske foranstaltninger der skal gøres for at kravene overholdes. Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne i forhold til vilkår angivet i Miljøstyrelsens rapport Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg Der er i den miljøtekniske vurdering lagt vægt på, at der tages tilstrækkelige forholdsregler for at mindske gener i forhold til lugt og støj, samt at risiko for udledning af biomasse og dermed næringsstoffer til nærliggende vandløb og grundvandsmagasiner minimeres. Generelt Anlæggets placering nord for Vig, tæt ved rute 21 er bestemt med udgangspunkt i følgende kriterier. Central placering i forhold til biomasseleverandører God forbindelse til det overordnet vejnet, her især rute 21 Indpasning i landskabet, samt påvirkningen af natur, flora og fauna vurderes i forbindelse med VVMredegørelsen, samt lokalplan for anlægget. Til og frakørslen til anlægget vil foregå fra Holbækvej, hvor en ny adgangsvej vil blive etableret ca. 70m syd fra den eksisterende indgangsvej til matriklen. Det er oplyst at anlægget medfører op til 15 transporter om dagen. Det er Odsherreds Kommunes vurdering at påvirkningen af transporten på de omkringliggende veje vil være lille. Lugt og luft Udrådning af biomasse i et biogasanlæg, samt transporter til og fra anlægget af lugtende materiale kan være kilde til lugtgener. For at begrænse lugt fra anlægget tages der følgende foranstaltninger: Lugtende materiale køres til anlægget i tankvogne (Husdyrgødning) og lukkede containere. Aflæsning af biomasse sker i lukket hal, ved indtagstank eller i plansilo. Ventilationsluft tilledes et biologisk filter, hvor lugtstoffer omsættes eller absorberes. Modtagerhallen holdes i svagt undertryk, for at sikre at luften bevæger sig ind i hallen fra omgivelserne, når porte åbnes ved ind/udkørsel. Køretøjer forlader modtagerhallen rengjorte Alle tanke på anlægget er gastætte, og fortrængningsluft tilledes biologisk filter. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt er 5-10 lugtenheder/m 3 [LE/m 3 ] ved beboelse. Der stilles i godkendelsen krav til at lugtstoffer fra den samlede virksomheds faste lugtkilde må ved naboers udendørs opholdsområder ikke overstige 5LE/M 3. Anlæggets nærmeste naboer er Ll Egebjergvej 16 A og Holbækvej 12. Inden for en radius af 500m er der desuden 8 yderligere naboer. I vilkår 16 og 62 er standardvilkår tilrettet idet, der ikke foregår separering af afgasset biomasse. 21

128 Når anlægget er færdigprojekteret foretages en ny OML-beregning mhp endelig fastsættelse af afkasthøjden i forhold til placering. Kedelanlæg er fra kommunens side planlagt til at være biomassefyrede. Den primære procesvarme leveres af varmepumper. Støj For at sikre mindst mulige støjgener fra transport, stilles der krav om at tunge køretøjer kun kører i tidsrummet i hverdage, samt fra på lørdage. Anlægget er i drift hele døgnet, året rundt. Støjgrænserne for anlægget svarer derfor til Miljøstyrelsens vejledning til virksomheder i etageboligområder, og for at undgå at forstyrre nattesøvnen, er maksimalværdien for øjebliksstøj - niveauet i nattetimerne sat til 55 db(a). Der er stillet vilkår om, at støjforholdene skal dokumenteres senest 6 måneder efter at anlægget er taget i brug. Anlægget forventes ikke at give anledning til væsentlige påvirkninger fra vibrationer, lavfrekvent støj eller infralyd. Vilkårene er indsat for at sikre muligheden for undersøgelse af denne form for påvirkninger. Vilkårene svarer til de grænseværdier der er anført i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997. Råvarer og affald Biomassetyperne er gylle fra svine og kvægbrug i området, samt en mindre del minkgylle, dybstrøelse, restafgrøder fra landbrug samt organiske restprodukter. Råvarer vil blive opbevaret i tanke tilsluttet biogasanlægget. Hjælpestoffer opbevares i teknikbygning på spildbakke eller tæt underlag, så et evt. spilde ikke kan forurene jord eller grundvand. Biogasanlægget vil desuden producerer affaldsfraktioner, der skal bortskaffes i overensstemmelse med Odsherred Kommunes affaldsregulativ for erhvervsaffald eller reguleres efter affaldsbekendtgørelsens bestemmelser. Det er forudsat i godkendelsen at afgasset biomasse afsættes til landbrug eller eventuel anden virksomhed, som er ansvarlig for den videre anvendelse af biomassen. Godkendelsen regulerer således ikke udbringningen af afgasset biomasse til markarealer. Hvis virksomheden i eget regi ønsker at udbringe afgasset biomasse til markarealer, skal denne forinden indhente de nødvendige tilladelser eller godkendelser. Der er stillet vilkår om registrering af modtagne mængder af biomasse og mængderne af afgasset biomasse. Beskyttelse af jord og grundvand Beholdere og tanke til biomasse udføres i materialer der er bestandige og vanskeligt gennemtrængelige for fugt, og som kan modstå påvirkninger ved brug. Beholdere placeret på jorden forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønde. Tanke og beholdere hævet over jorden etableres med fundament og opsamlingsrende. Læsning og losning foregår i hal indrettet til formålet og sikret mod forurening af jord og grundvand. Al rengøring af transportudstyr foregår i læsse/lossehal og vaskevand ledes tilbage i biogasanlægget. 22

129 Standardvilkårene for biogasanlæg omfatter en række bestemmelser for beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand. I standardvilkår 11 og12 udelades krav til oplag af stakke til fiberfraktion, da virksomheden oplyser at der på anlægget ikke vil være separation af afgasset biomasse. Der oplyses, at der vil blive anskaffet en olietank < 6000 liter. Tanken vil blive reguleret direkte af olietankbekendtgørelsen og derfor ingen vilkår i denne godkendelse. Virksomheden skal dog inden tanken etableres, foretage anmeldelse til kommunen jf. olietankbekendtgørelsens regler. Spildevand Biogasanlæggets overfladevand vil føres til biogasanlægget, sammen med vand fra rengøring af køretøjer og vand fra biogasanlæggets processer. Det vil derfor forlade anlægget sammen med den afgassede biomasse. Biogasanlæggets udledning af spildevand vil derfor være sanitært spildevand. I forhold til overfladevand skal virksomheden søge om nedsivningstilladelse eller udledningstilladelse. Driftsforstyrrelser og uheld Etablering af et SRO-anlæg, som nævnt i ansøgningen til miljøgodkendelsen vil medvirke til en reduktion i risikoen for uheld. Desuden vil vilkår om egenkontrol medvirke til at risikoen for uheld og driftsforstyrrelser minimeres. Anlægget skal etableres med et tilbageholdelsessystem, der ved spildulykker, herunder tankbrud, sikrer at der ikke ledes biomasse til omgivelser eller grundvand. Egenkontrol Vilkårene om egenkontrol skal sikre dokumentation for overholdelse af immissionsgrænseværdier for lugt, samt dokumenterer at anlægget er i vedligeholdelsesmæssig god stand for at sikre at udslip at biomasse og lugtstoffer undgås. Miljøbeskyttelsesloven lægger fast, at Odsherred Kommune kan revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. (Miljøbeskyttelsesloven 72, stk. 3) BAT Den overordnede tanke bag projektet om at optimere udnyttelse af energi og næringsstoffer i rest- og affaldsprodukter fra landbrug og i mindre omfang fra industri, er i god forlængelse af de grundlæggende kriterier for fastlæggelse af BAT, der medvirker til nyttiggørelse af affald. Der er ikke udarbejdet BATkonklusion eller BREF-dokumenter for biogasanlæg. Standardvilkårene er udarbejdet så de er repræsentative for biogasanlæg, og vilkårene er baseret på den bedste tilgængelige teknik inden for branchen. Hertil er suppleret med relevante vilkår, der vil sikre, at virksomheden drives optimalt. 23

130 24

131 Bilag 25

132 BILAG WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: CVR.: Kirstine Haidarz Olesen Tel.: kho@wh-pa.dk Sag nr.: marts 2017 OPLYSNINGER TIL MILJØANSØGNINGEN Odsherred BioEnergi ( ton) Indhold 1 Ikke-teknisk resume Produktionskapacitet Procesforløb Energianlæg Driftsforstyrrelser, der kan medføre væsentlig øget forurening Start og nedlukning Emissioner der afviger fra normal drift Driftsforstyrrelser og uheld Tilknyttede bilag Bygningsoversigt Fakta ark OML-Udskrift Side 1 af 14

133 1 Ikke-teknisk resume Med denne ansøgning anmodes om godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven til etablering af biogasanlæg med anlæg til procesopvarmning, på adressen: Holbækvej 15, 4560 Vig i Odsherred Kommune. Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området Producere biogas til salg til fjernvarmesektoren, der anvender gassen til kombineret produktion af el og varme. Al biomasse leveres fra ejernes 11 bedrifter via transporter. Projektet vil blive realiseret i to etaper, hvor anden etape er en fordobling af kapacitet og produktion i forhold til første etape. Der søges i denne ansøgning på første etape, som er et anlæg til behandling af ton pr. år. I første etape af projektet afsættes biogassen til Vig Fjernvarme. I anden etape leveres også til fjernvarmeværkerne i Nykøbing Sjælland, Højby-Svinninge og Grevinge. Lokalisering Anlægget placeres på en del af matrikel 4a, Ll. Egebjerg By, Vig med tilhørende adresse: Holbækvej 15, 4560 Vig. Grunden ejes af Kenneth Hansen, der sammen med Preben Hansen er ejere af biogasanlægget (Odsherred BioEnergi). Området ligger i landzone og udgør ca. 3,3 ha. Der udarbejdes lokalplan for området i forbindelse med projektet. Nærmeste nabo ligger ca. 250 m mod nordvest på matrikel 4h. Grunden grænser mod vest, nord og øst op til Holbækvej og den meget trafikerede Rute 21, hvorfor støjniveauet i området er signifikant. Bebyggelse Der planlægges etableret følgende bygningselementer jf. nedenstående Tabel 1 Side 2 af 14

134 Tabel 1 Planlagte bygningselementer efter realisering af 1. etape af bygningsprojektet. Skema jf. vedhæftede fakta ark. Bygningselementer: * Areal Rumfang Højde o. terræn Antal m 2 m 3 m m Ca. Primær rådnetank: Sekundær rådnetank: ,5 Indtagtank (nedgravet): Mixtank: ,5 Lagertank (glycerintank): ,5 Varmeveksler: ,2 12,5 Gaslager: ,5 Forlagertank: ,2 12,5 Efterlagertank: ,2 12,5 Maskinhal (læsse/lossehal): ,5 Teknik-/mandskabsbygning 1: ,5 Teknik-/mandskabsbygning 2: ,5 Plansilo/ensilageplads: * Henvisning til nummerering af bygninger i bygningsoversigten t, som er vedhæftet. De primære rådnetanke, samt mixtanken etableres som isolerede og beklædte ståltanke. De sekundære rådnetanke opføres i beton, isolerede og med gastæt kuppelformet PVC membranoverdækninger, der fungerer som gaslagre. Indtagtanken er udført i beton med oplukkeligt betonlåg. Indtagtanken placeres i forbindelse med teknik-/mandskabsbygning nr. 2. Råvarelagertankene udføres som ståltanke med beklædning svarende til de primære rådnetanke. Forlagertanken udføres af beton til opbevaring af rågylle. Den forbindes med pumpeledning til mixtanken. Efterlagertanken laves ligeledes i beton med enkeltlags PVC membran. Maskinhallen opbygges i stålplader og fungerer dels som læsse/losse hal og dels til opbevaring af traktor/gummihjulslæsser. Der vil være mulighed for vask af køretøjer i læsse/losse hallen. Der etableres afsug for udstødningsgas. De to teknikbygninger er beklædt med stålplader. Teknikbygning 1 er delt i to, hvor den ene del indeholder styringsdelen og den anden del indeholder pumper, varmedistribution til tanke og mekaniske installationer. Teknikbygning 2 har til formål at optimere betingelserne for indtagtanken, som ligger under denne bygning. Der etableres en port i bygningen, så der kan lukkes af til omgivelserne. Forlager-, efterlager- og indtagtankene er alle delvist nedgravede. Alle andre bygningsdele opføres med sokkel over terrænniveau. Der er indbygget sikring for overfyldning på alle tanke. Der etableres derudover et lugtfilter (nr. 11 på bygningsoversigten). Lugtfiltret renser for H 2 S og lugtstoffer fra hhv. læsse/lossehal, forlagertank og indtagtank. Den beregnede skorstenshøjde er ca. 20 m. Side 3 af 14

135 Af energianlæg etableres hhv. et varmepumpesystem (0,5 MW) (nr. 15 på bygningsoversigten) og en oliekedel (<1 MW). Der etableres en gasfakkel på ca. 8 meter til afbrænding af overskydende gas, en brovægt til ind- og udvejning af biomasse og en kondensatbrønd, ca. 10 m fra sekundær rådnetank, til opsamling af kondensat fra nedkøling af biogassen. Det bebyggede areal vil samlet udgøre ca m 2. med et samlet bygningsvolumen på ca m 3 inkl. plansilovolumen. Bebyggelsesprocenten vil være ca. 23%. Den maximale bygningshøjde vil være på primærreaktorerne, som bliver på ca. 26 m over terræn. Se også vedhæftede fakta ark. Planlagt placering af diverse anlægsdele fremgår af vedhæftede bygningsoversigt. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Kapacitet og produktion Der er tale om et nyt biogasanlæg med en kapacitet til behandling af omkring ton biomasse årligt og et output af biogas på ca. 5,2 mio. m 3 CH 4 årligt, svarende til ca. 8,5 mio. m 3 rå biogas årligt (61% CH 4 ). Anlægget skal afgasse gylle, planterester og energiafgrøder fra ejernes landbrugsproduktioner, samt mindre mængder restaffald. Med høj andel af egne biomasser sikres en høj grad af forsyningssikkerhed. Dette afføder en jævn stabil tilførsel af råvarer og en tilsvarende stabil og robust produktion af gas og afgasset biomasse. Biogasanlægget drives termofilt ved ca. 52 C i primærtankene og på ca C i sekundærtankene. Opholdstiden i hver af disse tanke er ca. 30 døgn. Biomasse til- og fraføres anlægget med lastbil eller traktor. Flydende gødning transporteres i tankbiler og tilføres via et lukket system. Fast biomasse, der ikke afgiver lugt kan transporteres i åbne vogne, mens biomasse, der kan afgive lugt, transporteres i lukkede vogne. I biogasprocessen hygiejniseres biomassen til omsætning i henhold til Biproduktforordningen (EU Regulativ EF 1069/2009 artikel 32) jf. anlæggets veterinære godkendelse. Den afgassede biomasse bringes retur til ejernes marker, hvor den kan udspredes på landbrugsarealer godkendt til udspredning af husdyrgødning, i henhold til de til enhver tid gældende regler herfor. Biogassen opsamles i fleksible lagre over de sekundære reaktorer (gaslager), hvor der finder en biologisk gasrensning sted. Den biologiske proces består i at naturligt forekommende bakterier kan omsætte H 2 S til brint og rent svovl. Bakterierne er aerobe og kræver ilt tilført. Luften hertil suges ind via forlagertanken, hvorved der opretholdes en konstant og jævn indadgående luftstrøm i denne. For at sikre mod, at der udvikles knaldgas, forsynes afgangen fra gaslager med Side 4 af 14

136 iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft automatisk og der gives alarm til driftspersonalet via SRO-systemet. Biogassen nedkøles, tryksættes og metanmængden måles og logges, inden den via rørledning ledes til forbrug på de tilknyttede fjernvarmeanlæg. 2 Produktionskapacitet Biogasanlægget Oplysninger om biomassesammensætning Biogasanlægget dimensioneres med en kapacitet til behandling af ca. 220 ton biomasse pr. dag. Fordelingen af tilført biomasse på enkelte typer, kan variere inden for denne ramme. Det forventes, for nuværende, at den tilførte biomasse vil have en vejledende sammensætning jf. nedenstående Tabel 2. Skemaet viser, dels fordelingen af biomasse i ton pr. år, og dels den ca. mængde producerede biogas i m 3 pr. år fordelte på biomassetype. Det forventes, at der produceres ca. 8,5 mio. m 3 biogas pr. år. Tabel 2 Vejledende sammensætning af tilført biomasse og produceret biogasmængde Biomasseart Ca. ton/år Ca. m 3 CH 4 /år Svinegylle Kvæggylle Minkgylle Dybstrøelse kvæg Energiafgrøder (majs) Græs - 11% Halm 12% Grødeskær Tang Restprodukter/affald I alt Oplysninger om forbrug af energi og væsentlige hjælpestoffer I Tabel 3 ses en oversigt over det forventede forbrug af tilsætnings- og hjælpestoffer. Tabel 3 Tilsætnings- og hjælpestoffer, der kan forventes på biogasanlægget. Hjælpe- og tilsætningsstof Anvendelse Ca. forbrug pr. år Opbevaringsform Saltsyre (HCL) Rensning af varmeveksler 1 m 3 Indendørs i palletank Jersulfat/jernchlorid (FeSO 4 /FeCl) Nedfældning af svovl 200 ton Afdækket i pulverform/silo Vand Rengørring og sanitært Mindre mængde - Brændstof Små køretøjer 200 L Dunke Brændstof Gummihjulslæsser 4000 L Tank Olie Energianlæg L Tank Glycol Varmegenvinding 100 L Dunke El Drift 900 MWh - Opvarmning Varmepumpe/enerianlæg MWh - Side 5 af 14

137 Små køretøjer dækker over plæneklipper, hækklipper mv. Udover de i tabellen nævnte hjælpestoffer, vil der være et mindre forbrug af rengøringsmidler, smøremidler, olie mv. til rengøring og vedligeholdelse af maskiner. Procesvarmebehovet dækkes primært ved hjælp af varmepumper, baseret på afkøling af den afgassede biomasse. Til spidslast og reserve for varmepumperne etableres en gasolie fyret kedel <1MW Flow ind og ud Herunder ses det forventede ca. flow ind og ud af anlægget. Mængden af tilført biomasse er mere eller mindre konstant hen over året, for at opretholde en stabil proces. Typen af tilført biomasse kan variere, fx omkring høslæt, hvor der tilføres større mængder ensilage, men til gengæld mindre mængder af de andre biomasser. Biogassen kan, i en kort periode, oplagres i trykløst gaslager integreret på den sekundære rådnetank. Der forventes en lagerkapacitet på ca m 3 biogas, svarende til ca. 3,2 ton. Beskrivelse af biogasanlæggets procesforløb kan ses i afsnit 3. Side 6 af 14

138 Til overvågning af produktionsforhold anvendes et SRO system (Styring, Regulering, overvågning). Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. SRO-anlægget giver besked til driftspersonalet via personsøger el.lign. 3 Procesforløb Se flowdiagram i afsnit Behandling af biomasse Flydende biomasse, i form af husdyrgylle, fra de tilknyttede bedrifter, tilføres med lukkede tankbiler i forlagertanken via læsse/losse hallen. Fortrængningsluft føres til gassystemet. Fast biomasse, bl.a. dybstrøelse, energiafgrøder og ensilage, tilføres med lastvogn eller traktor, enten til plansiloen eller direkte i indtagtank, som er placeret i teknikbygning. Der anvendes godkendte transportører. Transportudstyr (f.eks. lastbiler, traktor med frontlæsser, minilæsser el.lign.) kan rengøres i anlæggets læsse/lossehal. Vaskevandet ledes tilbage til biogasanlægget. Transportudstyret aflæsser fast biomasse i indtagtank. Biomassen neddeles og opblandes med flydende materiale fra forlagertank, hvorefter det pumpes til mixtanken. I mixtanken blandes biomassen fra indtagtanken med den flydende biomasse og der foregår en yderligere opblanding, neddeling og opvarmning. For at undgå lugtgener er alle tanke overdækkede med gastæt overdækning. Tankene, bortset fra indtagtanken, er forbundet til gassystemet, hvorfor der ikke udledes lugt fra disse tanke. Indtagtanken har betonlåg, som er forsynet med et oplukkeligt dæksel over påslag, hvorigennem aflæsning af faste biomasser foregår. Efter aflæsning lukkes dækslet. Tanken er etableret med en pumpesump, herved sikres en næsten fuldstændig tømning af tanken efter brug. Indtagtanken anvendes i op til 8 x 10 min. dagligt. Lugtstoffer fra indtagtank renses i lugtfilter. Herefter pumpes biomassen videre til én af de fire primære rådnetanke. Efter en gennemsnitlig opholdstid på omkring 30 døgn ledes gyllen videre til én af de to sekundære rådnetanke, hvor der sker en efterudrådning af biomassen. Efter endnu en holdetid på gennemsnitlig 30 døgn, pumpes biomassen fra den sekundære rådnetank til efterlagertanken. Herfra losses den afgassede gylle via læsse/losse hallen til lukkede tankvogne. Den afgassede gylle vil blive udbragt på ejernes egne eller forpagtede arealer, som er godkendt til at modtage husdyrgødning. Kondenseret væske fra biogassen, i forbindelse med at denne nedkøles, opsamles i en kondensatbrønd. Brønden vil være lukket og udført med vandlås. Der vil derfor ikke være emission herfra. Kondensat føres til efterlagertank til udspredning med den afgassede biomasse. Side 7 af 14

139 Anlæggene vil køre i døgndrift. Uden for normal åbningstid vil anlægget være ubemandet. Der er etableret alarmsystemer, der kan alarmere tilkaldevagten eller lukke dele af biogasanlægget ned, til tilkaldevagten ankommer. Behandling af biogas Svovlrensning Flare Den rå biogas indeholder, ud over metan og kuldioxid, også mindre mængde svovlbrinte (H 2 S). Svovlen kan renses ud af gassen ved biologiske eller kemiske processer. I den biologiske proces udnytter man at svovlbakterier, ved at tilsætte en smule ilt, kan nedbryde svovlbrinte til rent svovl. I den kemiske proces tilsættes fx jernklorid (FeCl) i rådnetanken, som H 2 S reagerer med. Produktet vil udfældes i gødningen som jernsulfid (FeS). Det dannede svovl, i begge processer, opblandes med biomassen og tilbageføres til markerne. Der etableres en fakkel på biogasanlægget, der automatisk træder i funktion, hvis trykket i gassystemet bliver for højt. F.eks. ved max fyldning af gaslager eller i tilfælde af udetid på motoranlægget. Faklens kapacitet dimensioneres svarende til maksimal gasproduktionskapacitet. 4 Energianlæg På virksomheden etableres et procesvarmeanlæg. Dette anlæg vil være baseret på varmepumper i kombination med en biogaskedel, hvor varmepumperne udnytter spildvarmen i den afgassede gylle. Der installeres en varmepumpe til hhv. første og anden etape af projektet. Begge anlæg vil blive på ca. 0,5 MW. Kedelanlægget bliver <1 MW og bruges som spids- og reserveanlæg. 5 Driftsforstyrrelser, der kan medføre væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift (se afsnit 8). Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forurening. 6 Start og nedlukning Anlægget vil, efter idriftsættelse, være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca. 6-8 uger, idet det vil tage tid at få tilført biomassen og få etableret bakterievækst i anlægget. De primære rådnetanke idriftsættes over en periode på ca. 4 uger, med forventet indkøring på ca. 14 dage, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes, at der i en ca. 14 dages opstartsperiode, vil være en mindre produktion af gas i en ikke brændbar kvalitet (brændværdien er for lav), som derfor skal udledes uforbrændt til omgivelserne. Ikke brændbar gas fra senere idriftsatte tanke blandes med brændbar gas fra de allerede idriftsatte tanke, til et forsvarligt brændbart forhold. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i ca. 1 måneds tid. Den totale indkøringstid, fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetankene er fyldte og al gasproduktion anvendes i motorer, forventes at være ca. 2 måneder. Ved idriftsættelse efter projektets anden etape, vil der ikke være nogen indkøringsperiode. Side 8 af 14

140 Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted, med henblik på rensning, vedligeholdelse og evt. inspektion. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varskoet forudgående. 7 Emissioner fra biogasanlægget Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Lugt Der anvendes udelukkende uproblematiske landbrugsbiomasser samt vegetabilsk glycerin på anlægget. Det vurderes, på den baggrund, at lugtbilledet omkring anlægget ikke vil adskille sig væsentligt fra en normal landbrugsejendom. Der er foretaget beregning af lugtimmissionskoncentrationer i omgivelserne. Afkast på filteret dimensioneres således, at de vejledende B-værdier for lugt i omgivelserne kan overholdes med god margin. Biomassen håndteres hovedsagelig i tanke, der er lukkede og tilsluttet gassystemet, hvorfor der ved almindelig drift ikke vil være lugtudslip herfra. Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Indtagtanken tilsluttes lugtfilteret. Indlevering af flydende biomasser foregår i lukkede rørsystemer ind i forlageret. Fortrængningsluften fra forlageret og rørsystemet ledes til et lugtfilter. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Afkaste med lugtende emissioner er dimensioneret ud fra en forventning om, at lugtgrænserne fastsættes, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 1, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) 2. Der forventes følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Tabel 4 immissionsgrænseværdier for lugt Område Imissionsgrænse for lugt LE/m 3 Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land 10 Sammenhængende bebyggelse/byområde 5 Der ud over skal afkastet overholde emissionsgrænseværdien for H 2 S: 1 Om begrænsning af lugtgener fra virksomheder 2 Anden udgave af Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde Side 9 af 14

141 Tabel 5 Gældende emissionsgrænseværdier for udledning af H 2 S 1) Luftvejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (vejledning nr. 2, 2011) 2) Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, B-værdivejledningen, 2002/suppl Anlæggene indkøbes med krav om emissionsgrænseværdierne vil kunne overholdes OML-beregning Der er udført OML beregning af det forventede bidrag i omgivelserne af lugtemissionen fra biogasanlægget. Der vil være to afkast fra anlægget: Kedelanlægget. Dette er mindre end 1 MW og derfor ikke godkendelsespligtigt. Skorstenshøjden fastsættes iht. Bygningsreglementet. Lugtfilteret. Forudsætninger for beregning af højden på afkastet fremgår af nedenstående tabel 6 og 7. Tabel 6 Beregningsforudsætninger for fastsættelse af skorstenshøjde på lugtfilter. Lugtkoncentrationer til biofilter Enhed Kildetype Diskontinuert Luftskifte X Anvendt Lugtkonc. Bygningsrumfang Luftskifte LE/m 3 m 3 m 3 /h Biogasanlægget Luftskifte Læsse-/lossehal Rumventilation 2, Indtagtank Afsug Modtagetank Afsug I alt Note: Lugtkoncentrationen til lugtfilteret er vurderet ud fra leverandøroplysninger Tabel 7 Beregningsforudsætninger for fastsættelse af skorstenshøjde på lugtfilter. Emissioner: Kildestyrke Spredningsfaktor Data til OML Biofilter: m 3 (n,f)/h Lugt (biofilter) LE/sek m 3 /sek µg/sek Rensningsgrad 85% Lugtenheder pr. m LE/m 3 e. filter OML-beregningerne er foretaget ved hjælp af OML-multikilde modellen version Øvrige forudsætninger ses af tabel 8 og beregningsudskrift, kan ses i vedhæftede OML-udskrift. Side 10 af 14

142 Tabel 8 Forudsætninger for OML beregninger Receptorhøjde: 1,5 m over terræn. Receptornet: Ruhedslængde: Generel bygningshøjde: Retningsafhængig bygningseffekt: Årlig driftstid Der er valgt et cirkulært receptornet. Beregningerne er foretaget i et receptornet på 50, 100, 150, 200, 250, 400, 600, 800, 1000, 1200, 1400, 1800, 2200, 2500 og 3000 m. 0,3 m 12,5 m, som er højden på bygninger tæt på skorstenen. Der er ikke indregnet retningsafhængig bygningseffekt. ca timer Dimensionering og beregnede afkasthøjder Resultatet af OML-beregningen fremgår af nedenstående tabel 9 OML beregningsudskriftet er vedlagt som bilag (OML-Udskrift). Tabel 9 Dimensionering og højde af afkast jf. OML-beregning (Beregningen er indikativ og opdateres når anlægsdelene er dimensioneret) Dimensionering Afkast fra Flow Nm 3 /time Di/Dy mm Højde meter Lugtfilter / Skorstenshøjden er fastlagt ud fra et ønske om at begrænse lugtpåvirkningen af den nærliggende bebyggelse og Emissioner ved drift der afviger fra normal drift Transport læsning og losning Energiafgrøder tilføres plansiloen, hvorfra de tilføres indtagtanken. Tanken er etableret med en pumpesump, som sikrer fuldstændig tømning af tanken efter brug, hvorfor der ikke vil undslippe lugt fra tanken. Indtagtanken vil typisk være i brug 4-8 gange i døgnet. Der forudses ikke lugtgener forbundet med leverance af energiafgrøder og dybstrøelse Diffus lugt og ammoniak Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Der kan forekomme udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke og reaktorer. Emission fra disse forventes at være meget lille, da der sjældent er overtryk i lagertankene og ventilerne på reaktorer overvåges via anlæggets overvågningssystem (SRO). Der foretages varmegenvinding på afgasset biomasse. Derved spares energi til opvarmning og risikoen for ammoniakfordampning sænkes. Side 11 af 14

143 Der etableres gastæt overdækning på forlager, mixtank og sekundærreaktor, som tilsluttes gassystemet. Herved sikres det, at hverken gas, lugt eller ammoniak undslipper. Efterlagertank, hvor den afkølede biomasse (ca. 10 C) opbevares, vil blive overdækket med en almindelig PVC overdækning. Risikoen for spild på anlægget er søgt minimeret ved at begrænse håndteringen af lugtende biomasser. Driftsledelsen vil herudover øve tilsyn med spild på anlægget og sikre at evt. spild fjernes. Alle tanke er forsynet med overfyldningsalarm og automatik, der forhindrer udstrømmende biomasse. Ved reparationer og eftersyn (årligt) kan der forekomme udslip af lugt. I givet fald vil naboer på forhånd blive adviseret om risikoen for ekstraordinær lugtemission Sikkerhedsventiler Reaktorerne er forsynet med tryk-vakuumventiler. Evt. gasudslip fra disse afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder i driften, f.eks. i form af stop af gasleverance SRO system Styrings- Regulerings- og Overvågningssystemet (SRO) på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med de aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne, f.eks. en trykstigning, der potentielt vil kunne give anledning til åbning af en sikkerhedsventil Orientering af naboer Ved planlagt afvigende drift orienteres nærmest boende om risikoen for lugtgener og varigheden af en eventuel gene, via mail og/eller sms. 8 Driftsforstyrrelser og uheld I skemaet nedenfor gennemgås de forskellige mulige scenarier, hvor der kan ske driftsforstyrrelser eller uheld og hvordan disse imødegås. Tabel 8 Oversigt over mulige driftsforstyrrelser og uheld, samt imødekommelse heraf. Situation Scenarie Aktion Overfyldning Gylle (rå eller afgasset) vil kunne løbe ud over tankkanten. Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved max- eller minimumniveau. Alarmerne sendes til styresystemet. De tre rådnetanke er indbyrdes forbundet med overløbsrør. Evt. udledning gennem overløbsrør ledes til indtagtank for gylle og der gives alarm ved flow i overløbsrør. Side 12 af 14

144 Skumning Overtryk Hvis der produceres mere gas end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget er der installeret gasfakkel (flare) som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse af passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt. I givet fald udløses et overtryk ved hjælp af sikkerhedsventiler (jf. At-vejledning), der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler lukker, når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke, tilsluttet gassystemet, forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vakuum). Under visse betingelser kan biogas dog, i kombination med luft, danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på rådnetanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jf. AT s vejledning. Eksplosioner Gylle vil kunne løbe over tankkanten. Overdækninger kan blive ødelagt og metan frigivet til omgivelserne. Da gassen opbevares trykløst er der ikke risiko for eksplosion. Højt proteinindhold i biomassen kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i primære rådnetanke. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle og affald/afgrøder. Opskumning kan detekteres elektronisk via SRO-anlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør som efterfølgende må rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank til lagertank og ved evt. tilsætning af hydratkalk. Risikoen for brand eller eksplosion i biogas er mindre end ved sammenlignelige brændstoffer. Det anses ikke for sandsynligt at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af AT s sikkerhedsforskrifter. Anlægget vurderes ikke at være omfattet af bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Baggrund for denne vurdering er, at der oplagres mindre end 10 tons biogas. Der opbevares biogas følgende steder i anlægget: Gaslager: Antal m 3 pr lager I alt m 3 I alt ton Primær reaktor ,0 Sekundær reaktor ,2 Mixtank ,3 I alt ,5 Side 13 af 14

145 Spild Generelt Ved aflæsning og påfyldning af biomasser, kan der ske spild. Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne indrettes så biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen og at overfladevand fra pladsen ledes til indtagtanken. Driftsforstyrrelser Samlet oplag på 4,5 ton er derved mindre end grænsen på 10 t. metan i risikobekendtgørelsen. Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg (SRO-anlæg), der giver besked til driftspersonalet ved driftsforstyrrelser via personsøger el.lign. Ved driftsforstyrrelser generelt stoppes den aktuelle maskine og der gives en alarm til den driftsansvarlige via anlæggets styringsanlæg. Der vil, i forbindelse med indretning af biogasanlægget og ved egenkontrolprogrammet, blive taget alle hensyn i forhold til at forhindre uheld. Skulle det, pga. flere samtidige svigt, alligevel ske at en tank overfyldes eller der sker uheld ved aflæsning, der resulterer i udstrømmende gødning, eller der opstår en stormgæring, vil gyllen via de naturlige terrænforhold - blive opsamlet i plansiloen, hvorfra den kan pumpes tilbage til biogasanlægget. Der kan være risiko for, at eksplosionsfarlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer er til stede, i et nystartet biogasanlægs forskellige rør- og beholderafsnit. Reparationsarbejde, der indebærer åbning af anlægget, vil derfor blive omhyggeligt planlagt og udført. Det vil blive indskærpet de ansatte, som passer anlægget, at ethvert indgreb der indebærer åbning af anlægget, f.eks. i forbindelse med tømning og rengøring, kan udgøre fare, hvis der ikke er truffet passende og konkrete forholdsregler. Leverandørens anvisninger for drift og vedligehold vil indgå i planlægningen. Personale på anlægget vil i disse situationer være udrustet med gasdetektorer, for at forhindre at de uforvarende opholder sig i giftige eller eksplosive gasser. Reparationsarbejde, der indebærer åbning af anlægsdele, vil altid kræve deltagelse af mindst to personer. Side 14 af 14

146 Odsherred Bioenergi Layout 8 - (Etape t) TEGNINGER og ILLUSTRATIONER ComBigaS Ref. Nr.: Give, /BTP

147 Oversigtsplan

148 Situationsplan Teknikbygning 1 2 Primær reaktor 3 Mix tank 4 Indtagetank / Teknikbygning 2 5 Sekundær reaktor 6 Efterlagertank 7 Forlagertank 8 Plansilo 9 Brovægt 10 Adgangsveje 11 Lugtfilter 12 Læsse-/lossehal 13 Byggefelt 14 Lagertanke/Glycerin 15 Varmeveksler 16 Jordvold

149 Perspektiv fra sydøst Perspektiv fra sydvest

Projektbeskrivelse. Indhold. Biogasanlæg nord for Vig Tons Biomasse. Odsherred Kommune og Odsherred BioEnergi Februar 2017

Projektbeskrivelse. Indhold. Biogasanlæg nord for Vig Tons Biomasse. Odsherred Kommune og Odsherred BioEnergi Februar 2017 Odsherred Kommune og Odsherred BioEnergi Februar 2017 Projektbeskrivelse Biogasanlæg nord for Vig 200.000 Tons Biomasse Indhold 1 Introduktion... 1 2 Projektet... 1 Lokalisering... 1 Bebyggelse... 2 Kapacitet

Læs mere

Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg. torsdag den 23. februar VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming

Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg. torsdag den 23. februar VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg Mio Schrøder Mobil +45 22824376 ms@planenergi.dk torsdag den 23. februar 2017 VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming Hermed anmeldes et nyt

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

Miljørapport. VVM-redegørelse og miljøvurdering Biogasanlæg øst for Lemming UDKAST. Juli 2017

Miljørapport. VVM-redegørelse og miljøvurdering Biogasanlæg øst for Lemming UDKAST. Juli 2017 Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering Biogasanlæg øst for Lemming Juli 2017 UDKAST Miljørapporten er udarbejdet af Silkeborg Kommune i samarbejde med PlanEnergi Forsideillustration: Visualisering

Læs mere

Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES

Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

VVM- tilladelse til etablering af et biogasanlæg ved Holbækvej 15, 4560 Vig.

VVM- tilladelse til etablering af et biogasanlæg ved Holbækvej 15, 4560 Vig. Den 29. juni 2017 VVM-tilladelse til projektet Odsherred Biogasanlæg et etablering af et biogasanlæg ved Holbækvej 15, 4560 Vig VVM- tilladelse til etablering af et biogasanlæg ved Holbækvej 15, 4560 Vig.

Læs mere

Side 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg

Side 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Plan og Erhverv Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre et biogasanlæg

Læs mere

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER IDÉOPLÆG HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER EMNER, DER SKAL BELYSES I MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR UDBYGNING AF SOLRØD BIOGAS Solrød Biogas A/S Åmarken 6, 4623 Lille Skensved Side 2 af 5 Januar

Læs mere

Byrådet Beslutningsprotokol

Byrådet Beslutningsprotokol Byrådet Beslutningsprotokol 28-08-2017 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Lars Munksø (UP) Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk 11 (Offentlig) Godkendelse af forslag

Læs mere

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-5660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk Biogasanlæg - del af GreenLab Skive 6. marts 2017 Debatoplæg Side 1 af 7 Indhold 1 Indledning... 3 2

Læs mere

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE. Miljøvurdering af planforslag Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. KP Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE. Miljøvurdering af planforslag Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. KP Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Miljøvurdering af planforslag Lokalplan nr. 1086 og kommuneplantillæg nr. KP17-214-006 Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø INDHOLD Den sammenfattende redegørelses indhold 3 Indledning

Læs mere

Biogasanlæg ved Køng Mose Næstvedvej Lundby

Biogasanlæg ved Køng Mose Næstvedvej Lundby Biogasanlæg ved Køng Mose Næstvedvej 416 4750 Lundby Køng Lundby Biogas A/S ansøger om lov til at opføre et biogasanlæg ved Næstvedvej i den sydlige del af Vordingborg Kommune. Biogasprojektet omfatter

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg

Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg Herning Bioenergi, Sinding-Ørre Biogasanlæg, Rosmosevej 4, 7400 Herning Oktober

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg nr. 10 til Silkeborg Kommuneplan 2017-2028 og lokalplan nr. 15-009 For et område til teknisk anlæg ved Allingvej 13, 8632 Lemming Februar 2018 UDKAST Titel:

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Der er derfor udarbejdet en miljørapport, der indeholder både miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg samt VVMredegørelse.

Der er derfor udarbejdet en miljørapport, der indeholder både miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg samt VVMredegørelse. Ole Bang Ølgod Bioenergi Dansk Gasdistribution Plan og Vækst Bytoften 2, 6800 Varde 79947431 VVM-tilladelse til etablering af et biogasanlæg syd for Hjeddingvej 8, 6870 Ølgod 28-02-2018 meddeler hermed

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

UDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

UDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE TIL TILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE OG LOKALPLAN 6.13 FOR ET AFFALDSHÅND- TERINGSANLÆG OG ET SOLENERGIANLÆG VED AUDEBO UDKAST VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Bioselskabet ApS, Foersom

Bioselskabet ApS, Foersom PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK 8660 Skanderborg Tel.: +45 4030 1420 www.planaction.dk Lars Baadstorp Tel.: +45 2943 7445 lars.baadstorp@planaction.dk Bioselskabet ApS, Foersom 6. juli 2016 Kort projektbeskrivelse

Læs mere

KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG

KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG PLAN, BYG OG MILJØ KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG til planlægning for Biogasanlæg Lerchenfeldvej 231, Kalundborg Brokkebjerg Brokkebjerg Kalundborg Ideer og forslag skal være Kalundborg Kommune i hænde

Læs mere

VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på:

VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Hvad er VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning

Læs mere

Lokalplan 639 Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 med tilhørende miljørapport DAKA ved Assentoft. Randers Kommune. Havndal SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

Lokalplan 639 Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 med tilhørende miljørapport DAKA ved Assentoft. Randers Kommune. Havndal SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Havndal SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Dalbyover Udbyhøj Råby Gjerlev Gassum Øster Tørslev Asferg Spentrup Fårup Mellerup Mejlby Harridslev Lokalplan 639 Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 med tilhørende miljørapport

Læs mere

NOTAT. December 2018

NOTAT. December 2018 NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

BILAG WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: CVR.: OPLYSNINGER TIL MILJØANSØGNINGEN

BILAG WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: CVR.: OPLYSNINGER TIL MILJØANSØGNINGEN BILAG WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk OPLYSNINGER TIL MILJØANSØGNINGEN Kirstine Haidarz Olesen Tel.: +45 2348 3995 kho@wh-pa.dk Sag

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019 Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1

Læs mere

Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1 til Kommuneplan 2013 BIOGAS INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 1 Biogas... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Kommuneplan

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg 9.012

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg 9.012 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 9-6-105 og kommuneplantillæg 9.012 Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, Landområde Hals Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

Bilag I Ølgod Bioenergi

Bilag I Ølgod Bioenergi Bilag I Ølgod Bioenergi 23-02-2017 Faktaark for biogasanlæg i CBS Standardanlæg FAKTA: Biomasse Input gylle og fast gødning 57.000 t/år Input energiafgrøder, halm, efterafgrøder mm 15.500 t/år Input -

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag VVM for biogasanlæg nord for Vig Odsherred kommune, Scoping rapport Udgivelse: februar 2017 Fagcenter: Plan, Byg og Erhverv Forfatter: Planafdelingen Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Viborg Bioenergi. Mette Tranholm Frøst/ PlanEnergi, Århus

Viborg Bioenergi. Mette Tranholm Frøst/ PlanEnergi, Århus Viborg Bioenergi Mette Tranholm Frøst/ PlanEnergi, Århus 1. Projektforslag Der er i opstartsfasen blevet arbejdet med indpasning af anlægget i landskabet Hensyn til funktionalitet og anlæggets fremtoning

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Figur 1: matrikel til placering af biogasanlæg T: D: Østre Havnegade 12 F: M: Aalborg

Figur 1: matrikel til placering af biogasanlæg T: D: Østre Havnegade 12 F: M: Aalborg Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg 6. april 2017 Projekt nr. 225822 Dokument nr. 1223474583 Version 1 VVM ANMELDELSE FOR BIOGASANLÆG NGF NATURE ENERGY SØNDERBORG Beskrivelse af projektet

Læs mere

et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge

et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge Bilag 3 til lokalplanforslag 599 December 2015 Svendborg Kommune Erhverv, Bolig og Natur Miljøvurdering af lokalplan 599 et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge 1 Miljøvurdering

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Udvidelse af åbningstider for roemodtagelse i Nordic Sugar A/S i Nykøbing April 2017 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for udvidelse af åbningstider for roemodtagelse

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Prioritering af kommuneplantillæg for Erhvervsområde samt lokalplan for Biogasanlæg ved Snævre

Prioritering af kommuneplantillæg for Erhvervsområde samt lokalplan for Biogasanlæg ved Snævre HOLBÆK KOMMUNE Bilag 6 Dato: 26. juli 2018 Sagsb.: Lasse Emil Stougaard Sagsnr.: 18/33897 Dir.tlf.: 72364846 E-mail: lasse@holb.dk Prioritering af kommuneplantillæg for Erhvervsområde samt lokalplan for

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106 og kommuneplantillæg 5.016 Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106

Læs mere

VVM-tilladelse til et biogasanlæg på Allingvej 13, 8632 Lemming

VVM-tilladelse til et biogasanlæg på Allingvej 13, 8632 Lemming Mads Niær Kristensen Grønbækvej 34 8600 Silkeborg Sendt med mail til: Mads.landbrug@gmail.com 20. marts 2018 VVM-tilladelse til et biogasanlæg på Allingvej 13, 8632 Lemming Afgørelse Silkeborg Byråd har

Læs mere

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre

Læs mere

BORGERMØDE OM PLANFORSLAG TIL BIOGASANLÆG VED SNÆVRE VEST, SAMT ERHVERVSOMRÅDE SYD FOR REGSTRUP. Knabstrup Hallen, 24. april 2019

BORGERMØDE OM PLANFORSLAG TIL BIOGASANLÆG VED SNÆVRE VEST, SAMT ERHVERVSOMRÅDE SYD FOR REGSTRUP. Knabstrup Hallen, 24. april 2019 BORGERMØDE OM PLANFORSLAG TIL BIOGASANLÆG VED SNÆVRE VEST, SAMT ERHVERVSOMRÅDE SYD FOR REGSTRUP Knabstrup Hallen, 24. april 2019 Dagsorden for mødet 1. Kort om processen indtil nu og fremadrettet ved leder

Læs mere

Ny produktion på Statens Serum Institut

Ny produktion på Statens Serum Institut Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune

Læs mere

Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1 til Kommuneplan 2013 BIOGAS INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 1 Biogas... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Kommuneplan

Læs mere

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces.

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces. Teknik & Miljø Byggeri og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Sjoerd og Martine Ydema Fårupvej 7 8840 Rødkærsbro byggeriogmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk (sendt til sjoerd.ydema@post.tele.dk)

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018 Høring indtil: 15. februar 2019 Informationsmøde: 29. januar 2029 kl. 19:00 i Svend Gønge Hallen AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Læs mere

VVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune

VVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune November 2013 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 261 for et område ved Grøndalsvej Oktober 2018 Revideret efter Kommunalbestyrelsens behandling d. 24. oktober 2018 2 Indhold Indledning...

Læs mere

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE MARTS 2017 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE V/ ENDELIG VEDTAGELSE AF KOMMUNEPLANTILLÆG 2013-22 OG RAMMELOKALPLAN 2016-1, NORDHAVNEN, HORSENS SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE KP-TILLÆG 2013-22

Læs mere

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE MARTS 2017 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE V/ ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 2016-23, BLANDET BOLIG OG ERHVERV NOPAGRUNDEN OG JERNLAGERET, NORDHAVNEN, HORSENS SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Faxe Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en miljøvurderings-proces

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en miljøvurderings-proces Byggeri og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg byggeriogmiljoe@viborg.dk Skals Kraftvarmeværk A.m.b.a Solbakken 1 8832 Skal hkr@skalsvarme.dk Dato: 4. januar 2018 Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes

Læs mere

Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1 til Kommuneplan 2013 BIOGAS INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 1 Biogas... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Kommuneplan

Læs mere

Odsherred Kommune. Målestok angives: 1: Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1:

Odsherred Kommune. Målestok angives: 1: Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Bilag 1 Tjekliste til screening for VVM-pligt Basisoplysninger Titel: VVM-screeningsskema for ansøgning om tilladelse til forlængelse af rørlægning i Lumsås Møllerende Udført af: Center for Miljø og Teknik

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 UDKAST Forslag til Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1-3, 7 a, stk. 1, 16, 44, stk. 1, og 92, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan 800-L05 for Biogasanlæg på Ugiltvej syd for Sindal

Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan 800-L05 for Biogasanlæg på Ugiltvej syd for Sindal Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan 800-L05 for Biogasanlæg på Ugiltvej syd for Sindal Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (lovbekendtgørelse

Læs mere

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Nyt Kraftvarmeværk Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning Debatoplæg Debat: 17.11-15.12 2016 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Udvidelse af åbningstider for roemodtagelse i Nordic Sugar A/S i Nakskov April 2017 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for udvidelse af åbningstider for roemodtagelse

Læs mere

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød Idéoplæg April 2013 Forslag til kommuneplantillæg Og VVM-redegørelse November 2013 Sammenfattende redegørelse Februar 2014 Kommuneplantillæg INDHOLD 1. Den sammenfattende

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. spildevandsledning til Sportsbyen

Tillæg nr. 2 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. spildevandsledning til Sportsbyen Tillæg nr. 2 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 Vedr. spildevandsledning til Sportsbyen Indhold 1. Indledning...3 2. Lov- og planlægningsgrundlaget...3 3. Beskrivelse af kloakoplandet - status...5

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Sammenfattende miljøredegørelse til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Indhold I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 399A

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Omfordeling af byzoneareal og nyt erhvervsområde forslag til tillæg nr. 49 Tillæg til byudvikling og rammebestemmelser Odense Kommune Hvad er en kommuneplan? I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013-2025 Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted Forslag Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund Forslaget til kommuneplantillæg nr. 20 til Hedensted

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 599 et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge

Miljøvurdering af lokalplan 599 et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge April 2018 Svendborg Kommune Plan og Erhverv Miljøvurdering af lokalplan 599 et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge 1 Miljøvurdering af lokalplan 599 et erhvervsområde

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune. Teknikbygning: Størrelsen af teknikbygningen reduceres.

Vesthimmerlands Kommune. Teknikbygning: Størrelsen af teknikbygningen reduceres. Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Vesthimmerlands Kommune Der er ansøgt om tekniske ændringer af anlæg på Holmevej 98,

Læs mere

UDKAST TIL: VVM-tilladelse for Kalundborg Bioenergi, Asnæsvej 14A, Kalundborg

UDKAST TIL: VVM-tilladelse for Kalundborg Bioenergi, Asnæsvej 14A, Kalundborg Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Kalundborg Bioenergi Vroldvej 168 8660 Skanderborg DATO SAGS NR. 326-2015.58950 BETJE N D IG SELV UDKAST TIL: VVM-tilladelse for Kalundborg Bioenergi, Asnæsvej

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

Debatoplæg Planlægning for Pig City

Debatoplæg Planlægning for Pig City Debatoplæg Planlægning for Pig City -Et kombineret svinebrug og gartneri med integreret slagteri, pakkeri, miljø- og energianlæg inklusiv gårdbiogasanlæg m.m., på Kollens Møllevej 33, Stjær Ideer og forslag

Læs mere

Placeringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred

Placeringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred Placeringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Den 25. juli, 2016 Roskilde Universitet Placeringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred Indholdsfortegnelse Placeringsanalyse, side 3 1.

Læs mere

Landinspektør Christian Kragh. Tlf. nr. 40 28 41 51. Matr.nr. 3a, Karup by, Karup. Der vedlægges Oversigtskort i ca. 1:6.500

Landinspektør Christian Kragh. Tlf. nr. 40 28 41 51. Matr.nr. 3a, Karup by, Karup. Der vedlægges Oversigtskort i ca. 1:6.500 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Etablering af delvis nedgravet betongylletank, indvendigt beklædt med HDPE-lining til opbevaring

Læs mere

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og  på bygherre Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. miljøvurderinger af projekter (VVM; vurderinger af virkninger på miljøet). iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.: 447 af 10. maj 2017) Fra bilag 1 i Bek. om samordning

Læs mere

Scoping Planen- og projektets indvirkning på miljøet

Scoping Planen- og projektets indvirkning på miljøet Forslag til lokalplan nr. 900.3160-L15 Erhvervsområde (Biogasanlæg) ved Vrejlev Møllevej 11, Vrå samt tillæg til miljøgodkendelse på samme adresse Scopingdato: 10. oktober 2017 Tjek- og vurderingsskema

Læs mere

Basisoplysninger. Forholdet til VVM-reglerne Ja Nej

Basisoplysninger. Forholdet til VVM-reglerne Ja Nej Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 (jf. LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

Læs mere

Sammenfattende redegørelse til lokalplan nr. 486 og tillæg nr. 7 til Kommuneplan for et biogasanlæg ved Iglsø

Sammenfattende redegørelse til lokalplan nr. 486 og tillæg nr. 7 til Kommuneplan for et biogasanlæg ved Iglsø Sammenfattende redegørelse til lokalplan nr. 486 og tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 2029 for et biogasanlæg ved Iglsø Placering af billede Højreklik på billedet Vælg størrelse og placering højde 13 cm

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen Hvornår skal et VVM-tillæg miljøvurderes Udgangspunktet er at VVM-tillægget er et tillæg til kommuneplanen. At det sætter rammer (retningslinjer)

Læs mere

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Ved Casper Toftholm, Byg- og planchef og Troels Wissing, Planlægger Dagsorden - Præsentation af deltagere v/ Casper Toftholm (5 min) - Opfølgning på idéfasen Hvad

Læs mere

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2. Punkt 17. Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg 9.012 og Lokalplan 9-6-105. Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2. forelæggelse) 2014-18303 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod

Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod Plan og Byudvikling Bytoften 2, 6800 Varde 79947431 Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod Formel baggrund Som følge af VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1440 af 23. november 2016

Læs mere

Bilag A Skema til brug for VVM-screening. VVM Myndighed. Miljøstyrelsen, Roskilde. Basis oplysninger. Rørvangsvej Holbæk

Bilag A Skema til brug for VVM-screening. VVM Myndighed. Miljøstyrelsen, Roskilde. Basis oplysninger. Rørvangsvej Holbæk Bilag A Skema til brug for VVM-screening VVM Myndighed Basis oplysninger Miljøstyrelsen, Roskilde Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Ny produktionslinje på Pharmacosmos til produktion af DEAE-dextran

Læs mere

Ansøgningsskema. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre. Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson

Ansøgningsskema. Navn, adresse, telefonnr. og  på bygherre. Navn, adresse, telefonnr. og  på kontaktperson Bilag 1 Ansøgningsskema Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, jf. lovens 21. Bygherren

Læs mere

Borgermøde om Viborg Bioenergi

Borgermøde om Viborg Bioenergi Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning af et biogasanlæg i erhvervsområde nord for Thorning. Debatoplæg

Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning af et biogasanlæg i erhvervsområde nord for Thorning. Debatoplæg Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning af et biogasanlæg i erhvervsområde nord for Thorning Debatoplæg Deltag i debatten Silkeborg Kommune har igangsat planlægningen for et biogasanlæg i et erhvervsområde

Læs mere

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme Plan og Erhverv 11. april 2019 Afdeling: Plan Helene Grenild Helene.grenild@svendborg.dk

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Ikast-Brande Kommune. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Ikast-Brande Kommune. Basis oplysninger Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Ikast-Brande Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af gårdbiogasanlæg Navn og adresse på bygherre

Læs mere

Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver:

Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver: Sammenfattende redegørelse af miljørapport i forbindelse med lokalplan nr. 52.E1.1 med tillæg nr. 49 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for et erhvervsområde ved Haunstrup Hovedgade, Haunstrup I forbindelse

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.

Læs mere

Gårdbiogasanlæg på Hejsager Næs

Gårdbiogasanlæg på Hejsager Næs Gårdbiogasanlæg på Hejsager Næs Hoptrup Efterskole 4. april 2019 Dansk Biogasrådgivning A/S Glarmestervej 18 B 8600 Silkeborg Telefon 5338 1400 www.danskbiogasraadgivning.dk Agenda Indledning og præsentation

Læs mere

Heidi Laursen, Klintrupvej 2, 8641 Sorring. Heidi Laursen, Klintrupvej 2, 8641 Sorring

Heidi Laursen, Klintrupvej 2, 8641 Sorring. Heidi Laursen, Klintrupvej 2, 8641 Sorring Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 (Bilag 5 fra VVM-bekendtgørelsen) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Formålet med rørlægningen er at skabe en bedre sammenhæng mellem

Læs mere