VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND
|
|
- Elisabeth Holm
- 6 måneder siden
- Visninger:
Transkript
1 VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
2 [Tom side]
3 VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Ole Roland Therkildsen Thomas Eske Holm Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
4 Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 106 Titel: Forfattere: Institution: Vurdering af risikoen for troldænders kollision med en broforbindelse ved Frederikssund Ole Roland Therkildsen & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: September 2017 Redaktion afsluttet: september 2017 Faglig kommentering: Kvalitetssikring, DCE: Finansiel støtte: Bedes citeret: Thomas Kjær Christensen Jesper R. Fredshavn Vejdirektoratet Therkildsen, O.R. & Holm, T.E Vurdering af risikoen for troldænders kollision med en broforbindelse ved Frederikssund. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 20 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Vejdirektoratet anmodede i 2014 DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om at gennemføre en radarbaseret baseline-undersøgelse, der belyser risikoen for, at troldænder vil kollidere med en planlagt broforbindelse ved Frederikssund i den nordlige del af Roskilde Fjord. Troldand dagraster i søer omkring Roskilde Fjord og foretager natlige fourageringstogter til fjorden. Troldand, risiko for kollision, Roskilde Fjord Grafisk Værksted Jonn Leffmann [CC BY 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by/3.0)], via Wikimedia Commons ISBN: ISSN (elektronisk): X Sideantal: 20 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som
5 Indhold Sammenfatning 5 1 Baggrund 6 2 Materiale og metoder Kortlægning af udtræk fra dagrastepladserne ved hjælp af radar 7 3 Resultater Trækbevægelser Fourageringstræk i Roskilde Fjord, centrale del Fourageringstræk ved den planlagte broforbindelse Højdefordeling af troldænder Fordeling af troldænder på dagrastepladserne 15 4 Konklusion 16 5 Referencer 19
6 [Tom side]
7 Sammenfatning Vejdirektoratet anmodede i 2014 DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om at gennemføre en radarbaseret baseline-undersøgelse, der belyser risikoen for, at troldænder vil kollidere med en planlagt broforbindelse ved Frederikssund i den nordlige del af Roskilde Fjord. Troldand dagraster i søer omkring Roskilde Fjord og foretager natlige fourageringstogter til fjorden. Undersøgelserne med radar blev gennemført i perioden fra d. 21. jan feb fra Risø og syd for Frederikssund ved den planlagte broforbindelse: Radaren kørte både horisontalt, med henblik på at kortlægge flyveruter, og vertikalt for at registrere flyvehøjder. Undersøgelserne viste, at troldænderne fra dagrastepladserne især trak ud til de sydlige dele af fjorden. Kun en mindre del af den samlede bestand trak forbi den planlagte broforbindelse og mindre end halvdelen af fuglene befandt sig i risikohøjden ved passage af området ved den planlagte broforbindelse. Det forventes, at der vil kunne forekomme kollisioner mellem trækkende troldænder og den faste broforbindelse. Da det er en mindre andel af den samlede bestand, der udnytter den nordlige del af fjorden, og da de troldænder, der passerer den planlagte broforbindelse må forventes at udvise en vis undvigerespons, vurderes det dog, at kollisionerne vil have et mindre omfang. 5
8 1 Baggrund Vejdirektoratet har anmodet DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om at gennemføre en radarbaseret baseline-undersøgelse, der belyser risikoen for, at troldænder vil kollidere med en planlagt broforbindelse ved Frederikssund. Fuglebeskyttelsesområde F105 (Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø) er udpeget for en række trækfuglearter: Havørn, sangsvane, knopsvane, grågås, skeand, troldand, hvinand, stor skallesluger og blishøne. Overordnet set er det for de fleste af disse arter vurderet, at de primært er aktive om dagen, hvorfor den generelle kollisionsrisiko som udgangspunkt er vurderet til at være lav, selvom risikoen kan øges under visse vejrforhold. Det er imidlertid dokumenteret (J. Madsen & Pelle Andersen-Harild, upubl.), at troldand, der dagraster især i Store Kattinge Sø, foretager natlige fourageringstogter til Roskilde Fjord. Bestanden, der overvintrer i området, er på op til individer, og er dermed den antalsmæssigt dominerende ferskvandsdykand i F105. Hvinand kan ligeledes foretage natlige fourageringstogter, og det er i praksis umuligt at adskille nataktive hvinænder fra troldænder alene på baggrund af radarbilleder. Hvinand er dog langt mindre talrig end troldand med forekomster på omkring individer i de senere år. Troldænderne i F105 benytter primært Store Kattinge Sø som dagrasteplads, mens Selsø Sø og Rørmose på Eskilsø (herefter Eskilsø ) også benyttes i et vist omfang. Formålet med denne undersøgelse er ved hjælp af radar at beskrive udtrækket fra dagrastepladserne med henblik på at kunne vurdere 1) i hvilket omfang troldændernes træk passerer den planlagte broforbindelse syd for Frederikssund og 2) hvorvidt dette medfører en risiko for kollisioner. I perioder dagraster troldænderne i selve Roskilde Fjord, men da dette ofte foregår i spredte, mindre flokke, som samlet set udgør en lille andel af den samlede bestand i fjorden, er der ikke gjort forsøg på at registrere deres eventuelle trækbevægelser. Dette gælder desuden for hvinand, som ligger spredt i fjorden og dermed kun i mindre omfang vil være en del af et udtræk fra dagrastepladserne. Brugen af radar gør det ikke muligt at registrere antallet af fugle i de enkelte flokke. Det er derfor ikke muligt at kvantificere antallet af fugle, der på radarbillederne ses passere området ved den planlagte faste forbindelse. Metoden gør det derfor ikke muligt at beregne en kollisionsfrekvens, hvorfor undersøgelsens sigte er at give en foreløbig, kvalitativ vurdering af den potentielle risiko for, at troldænder kolliderer med den planlagte faste forbindelse og tilknyttede strukturer. Vurderingen tager udgangspunkt i den brokonstruktion og linjeføring, der er præsenteret som Forslag S1 i VVM-undersøgelsen for projektet (Vejdirektoratet, 2010). Der er således tale om en højbro udformet som en bjælkebro af ca meters længde med et toppunkt på 25 meter over sejlrenden placeret mellem Tørslev Hage og Marbæk (Figur 1). 6
9 2 Materiale og metoder 2.1 Kortlægning af udtræk fra dagrastepladserne ved hjælp af radar Med henblik på at kunne vurdere troldændernes udnyttelse af fjorden, herunder trækket gennem den nordlige del af Roskilde Fjord, blev der gennemført radarundersøgelser med en Furuno skibsradar (DRS-25A, X-band, 25 kw, 6 fods antenne) i perioden fra d. 21. jan feb I perioden fra d. 21. jan.- 7. feb. var radaren opstillet ved Risø (Figur 1), hvor den kørte horisontalt. I perioden fra d. 9. feb.-27. feb. var radaren placeret syd for Frederikssund ved den planlagte broforbindelse, hvor den fra d. 9. feb.-20. feb. kørte horisontalt med henblik på at kortlægge flyveruter, mens den i den resterende del af undersøgelsesperioden fra d feb. kørte vertikalt og dermed registrerede flyvehøjder. Figur. 1. Oversigtskort med radarpositioner ved Risø og den planlagte broforbindelse samt dagrastepladser for troldand ved Roskilde Fjord. 7
10 Artsspecifik registrering af nattrækkende fugle er en vanskelig opgave. Ved brug af radar er det således i de fleste situationer ikke muligt at identificere arten direkte på baggrund af radarbilledet. I dette tilfælde var det imidlertid muligt at identificere trækspor af troldænder med en vis sikkerhed. Dette skyldes, at troldænderne forlader dagrastepladserne inden for et forholdsvist kort tidsrum, hvilket gør det muligt at følge udtrækket indtil fuglene går ned på vandfladen for at fouragere. Ved at måle flyvehastigheden er det desuden muligt at udelukke en række andre arter, fx måger, som ofte trækker til og fra overnatningspladser flere steder i Roskilde Fjord. Denne metode tillader dog ikke skelnen mellem forskellige arter af især havdykænder, der alle i et vist omfang kan være aktive om natten. Registreringen af troldændernes trækbevægelser og flyvehøjde blev gennemført ved hjælp af en semiautomatiseret dataindsamling. Fra omkring solnedgang til solopgang blev der hvert 15. sekund taget et screendump af radarbilledet. Flyvehøjderne blev målt på en radarsigtelinje, der gik på tværs af fjorden umiddelbart syd for den planlagte forbindelse. Efterfølgende blev trækspor og flyvehøjder digitaliseret manuelt og behandlet på en GIS-platform. Der blev ikke gjort forsøg på at kortlægge hverken troldændernes eventuelle trækbevægelser gennem natten eller returtrækket til dagrastepladserne, idet disse foregår spredt gennem natten og de tidlige morgentimer. Det vil derfor være vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed at identificere trækspor og højdemålinger, der stammer fra troldænder. Det er således antaget, at troldænderne i løbet af natten fouragerer i det område, som de går ned i umiddelbart efter at have forladt dagrastepladserne. 8
11 3 Resultater 3.1 Trækbevægelser Det var i praksis vanskeligt at følge trækspor over længere afstande, hvilket givetvis skyldes, at flokkene af troldænder om natten har en forholdsvis løs struktur. Det betyder, at flokkene ofte går i opløsning, så det ikke er muligt at følge en flok på hele ruten mellem dagrastepladsen og fourageringsområdet. De overordnede trækbevægelser fremgik dog tydeligt af rækken af radarbilleder, hvorfor dette ikke havde betydning for den samlede vurdering af troldændernes udnyttelse af fjorden (Figur 2). Det er således disse mønstre, der refereres til i gennemgangen nedenfor. Det er vigtigt at bemærke, at rækkevidden for radaren, fra de to positioner ved Risø og den planlagte forbindelse ved Marbæk, var henholdsvis ca. 7 og 3 km. Det betød i praksis, at registreringen af trækbevægelserne var mere detaljeret på de kortere afstande i den nordlige del af fjorden end i den centrale del af fjorden. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne trækintensiteten, dvs. mængden af trækspor, mellem de to områder. Figur 2. Trækspor registreret fra de to radarpositioner ved henholdsvis Risø og den planlagte broforbindelse i perioden ved Marbæk fra d. 21. jan.-20. feb Der tale om trækspor af en samlet længde på i alt 896 km. Nord- og sydgående træk er angivet med henholdsvis rød og blå. 9
12 3.2 Fourageringstræk i Roskilde Fjord, centrale del Udtrækket af troldænder fra Store Kattinge Sø og Rørmose på Eskilsø fremgik tydeligt af radarbillederne (Figur 3). De første flokke blev gennemsnitligt registreret 45 minutter efter solnedgang og aftentrækket strakte sig derefter over gennemsnitligt 19 minutter, hvorefter aktivitetsniveauet i fjorden faldt betragteligt. Figur 3. Eksempel på screendump af radarbillede taget fra positionen ved Risø. Fugleflokke ses som blå spor med røde prikker i flyveretningen, hvor de røde prikker viser flokkenes aktuelle position. Udtrækket af troldænder fra Store Kattinge Sø gennem Store Kattinge Vig i nordlig retning fremgår tydeligt. Trækket fortsætter således spredt over Bognæs videre mod den centrale del af fjorden. Bemærk, at der ligeledes er trækbevægelser fra Eskilsø i sydvestlig retning. På radarbilledet, som er typisk for trækbevægelserne i undersøgelsesperioden, fremgår det desuden, at der på dette tidspunkt ikke ses større trækbevægelser fra Selsø Sø og ind i fjorden. Der blev således ikke registreret markante trækbevægelser i løbet af natten. Udtrækket fra Selsø Sø var mindre tydeligt, hvilket enten skyldtes, at der var færre troldænder, der benyttede søen til dagrast eller, at udtrækket foregik mere spredt i tid og rum end det var tilfældet for troldænderne fra de to andre dagrastepladser. Der var således ikke tale om regelmæssige trækbevægelser ind i fjorden fra Selsø Sø, hvilket stemmer overens med, at der generelt var forholdsvis få troldænder, der dagrastede i søen undersøgelsesperioden (Pelle Andersen-Harild, pers. medd.). Fra Store Kattinge Sø gik udtrækket primært mod nord gennem Kattinge Vig, idet trækket ud i fjorden foregik over den centrale del af Bognæs (Figur 3, 10
13 Figur 4). Hovedparten af troldænderne gik efterfølgende ned i den vestlige og centrale del af fjorden. Der blev i alt registreret trækspor fra Store Kattinge Sø i nordlig retning af en samlet længde på 342 km. Figur 4. Den relative fordeling af nordgående trækspor i 1x1 km kvadrater registreret fra radarpositionen ved Risø i perioden fra d. 21. jan.-7. feb Figuren er baseret på trækspor af en samlet længde på 342 km. Med radaren placereret ved Risø var det desuden muligt at se et udtræk fra Eskildsø mod den centrale del af fjorden (Figur 5). Udtrækket havde primært en sydvestlig retning og forløb tidsmæssigt som fra Store Kattinge Sø. Disse fugle, der må antages at have været troldænder, gik således i store træk ned i samme områder, som de troldænder, der kom fra Store Kattinge Sø. Der blev i alt registreret trækspor fra Eskilsø i primært sydvestlig retning af en samlet længde på 293 km. Der blev ikke registreret større trækbevægelser i nordlig retning i området syd for Eskilsø. Det vurderes dermed, at der i undersøgelsesperioden kun var en meget lille andel af troldænderne fra henholdsvis Store Kattinge Sø og Selsø Sø, der trak gennem fjorden, forbi Eskilsø og videre mod den nordlige del af Roskilde Fjord. 11
14 Figur 5. Den relative fordeling af sydgående trækspor i 1x1 km kvadrater registreret fra radarpositionen ved Risø i perioden fra d. 21. jan.-7. feb Figuren er baseret på trækspor af en samlet længde på 293 km. 3.3 Fourageringstræk ved den planlagte broforbindelse Fra positionen umiddelbart syd for den planlagte broforbindelse var det muligt at dække vandfladen både syd og nord for Tørslev Hage. I alt blev der kortlagt trækspor over en samlet længde på 261 km. Det fremgik tydeligt, at der umiddelbart efter solnedgang, dvs. i samme tidsrum, som udtrækket fra Store Kattinge Sø fandt sted, var et nordgående træk som må antages at have været med udgangspunkt i Eskilsø (Figur 6). 12
15 Figur 6. Eksempel på screendump af radarbillede taget fra positionen ved den planlagte broforbindelse. Det nordgående træk af troldænder, som må formodes at stamme fra dagrastepladsen i Rørmose på Eskilsø, fremgår tydeligt. Dette indikerer, at der var tale om troldænder, der i undersøgelsesperioden brugte Rørmose på Eskilsø som dagrasteplads, som det også fremgik af de sydvestgående trækspor på radarbillederne fra den centrale del af fjorden. Trækket var især koncentreret i den vestlige side af fjordarmen, idet der var troldænder, der gik ned i området vest for øen Kølholm (Figur 6), mens andre trak videre forbi Tørslev Hage for at gå ned umiddelbart nord og øst herfor. Dette bevirkede, at trækket blev koncentreret under passagen af Tørslev Hage (Figur 7). 13
16 Figur 7. Den relative fordeling af nordgående trækspor i 250x250 meter kvadrater registreret fra radarpositionen ved den planlagte broforbindelse i perioden fra d feb Figuren er baseret på trækspor af en samlet længde på 261 km. 3.4 Højdefordeling af troldænder Der blev foretaget i alt 311 højdemålinger i forbindelse med det nordgående træk der gik forbi den planlagte broforbindelse fra ca min. efter solnedgang (Figur 8). Tidsrummet blev udvalgt på baggrund af registreringerne af udtrækket fra Store Kattinge Sø, idet det blev antaget, at troldænder fra Rørmose forlod dagrastepladsen i samme tidsrum. Det blev ligeledes antaget, at der ikke var et senere træk af troldænder fra den centrale del af fjorden, som det fremgik af fraværet af trækspor i nordlig retning i området syd for Eskilsø. Højdemålingerne viste, at omkring 40 procent af troldænderne befandt sig i risikohøjden (0-25 m) ved passage af området ved den planlagte broforbindelse (Figur 9). 14
17 Figur 8. Eksempel på radarbillede med højdemålinger (røde prikker) fra en række screendumps. Vandoverfladen er angivet med den blå linje, mens de markante radarsignaler i billedets venstre side skyldes, at radaren rækker ind over Højslev Hage. Der er 250 meters afstand mellem radarcirklerne, hvilket svarer til, at der er målt højder over en afstand på ca. 1 km parallelt med linjeføringen. Figur 9. Den procentvise højdefordeling af radarekkoer, der er antaget at stamme fra troldænder. Fordelingen er baseret på i alt 311 radarekkoer registreret i perioden fra d feb Det fremgår, at ca. 40 % af højdemålingerne ligger under højbroens toppunkt på 25 meter. 3.5 Fordeling af troldænder på dagrastepladserne Optælling af troldænder på dagrastepladserne var ikke omfattet af denne undersøgelse. Pelle Andersen-Harild har dog oplyst, at der i vinteren 2014/15 er optalt troldænder i Selsø Sø, i Rørmose på Eskilsø og op til 5000 i Store Kattinge Sø. Der har således været markant færre troldænder i området end i tidligere år, hvor der typisk er en vinterbestand på troldænder. Pelle Andersen-Harild har desuden oplyst, at troldænderne typisk fordeler sig med 10% af vinterbestanden i Selsø Sø, 30% i Rørmose på Eskilsø og 60% i Store Kattinge Sø. I hårde vintre, hvor dagrastepladserne og dele af fjorden fryser til, vil der dog ske en omfordeling af troldænderne, idet de vil søge til isfrie render omkring Eskilsø og i den nordlige fjordarm ved Kølholm. 15
18 4 Konklusion Radarundersøgelserne dokumenterede udtrækket af troldænder fra dagrastepladserne Store Kattinge Sø, Rørmose på Eskilsø og i mindre grad fra Selsø Sø. På baggrund af disse trækbevægelser, har det været muligt at beskrive troldændernes overordnede udnyttelse af den centrale og nordlige del af Roskilde Fjord samt i hvilket omfang troldænderne trak forbi den planlagte broforbindelse syd for Frederikssund. Fra radarpositionen ved Risø fremgik det, at troldænderne trak nord ud af Store Kattinge Sø og videre til de centrale dele af fjorden. Der var desuden et udtræk mod sydvest fra Rørmose på Eskilsø til samme område af fjorden. Fra radarpositionen i den nordlige del af fjorden fremgik det, at der var et træk af troldænder fra syd. Dette træk antages at have udgangspunkt i dagrastepladsen på Eskilsø, idet der fra radarpositionen ved Risø ikke blev observeret trækbevægelser, der gik fra Store Kattinge Sø gennem den centrale del af fjorden for derefter at passere Eskilsø i nordlig retning. Det konkluderes derfor, at det i undersøgelsesperioden primært har været troldænder fra Eskilsø, der trak til den nordlige del af Roskilde Fjord syd for Frederikssund. En del af disse passerede Tårslev Hage og dermed den planlagte linjeføring for den planlagte broforbindelse over fjorden. Det er dog vigtigt at understrege, at radarobservationerne fra de to positioner ikke fandt sted på samme tid. Som nævnt indledningsvist er det ikke muligt at kvantificere antallet af fugle, der er registret på radarbillederne, idet mange faktorer (antallet af fugle, afstand, retning, m.v.) påvirker størrelsen af det ekko, der ses på radaren. Den valgte metode, som der dog næppe findes alternativer til, gør det dermed ikke muligt at estimere, hvor mange troldænder, der kan forventes at ville kollidere med den planlagte broforbindelse. Det vurderes dog, at det i forhold til den typiske fordeling af troldænder på de tre primære dagrastepladser, samlet set er en mindre andel af den samlede forekomst af troldænder i Roskilde Fjord, der udnytter den nordlige del af fjorden til natlig fouragering. Dette skyldes især, at der i undersøgelsesperioden ikke var større trækbevægelser fra den centrale del af fjorden i retning mod den nordlige fjordarm. Det var dermed kun en mindre del af den samlede bestand og primært fugle fra Eskildsø, der trak forbi den planlagte broforbindelse. Højdemålingerne viste, at omkring 40 procent af troldænderne befandt sig i risikohøjden ved passage af området ved den planlagte broforbindelse. Det må dog antages, at troldænderne udviser en vis undvigerespons, som dog er afhængig af, hvor tydeligt broen fremstår i forhold til omgivelserne på det givne tidspunkt. Dette kendes fx fra havdykænder, der i forbindelse med trækbevægelser over havet udviser en undvigerespons og dermed lav kollisionsrate i forhold til eksempelvis vindmøller (Desholm & Kahlert, 2005). Kollisionsrater mellem fugle og vindmøller er ikke direkte sammenlignelige med kollisioner med andre faste strukturer, men der findes så vidt vides ikke studier, der estimerer kollisionsrater med andre strukturer til havs, som fx broer. Under antagelse af, at troldænderne udviser en undvigerespons, som er sammenlignelig med det, der kendes fra havvindmøller, vil dette dog betyde, at 16
19 de i stort omfang er i stand til at undvige broen, hvorfor kollisionsrisikoen vurderes til at være lav. Alternativt er det muligt, at troldænderne opfatter den planlagte broforbindelse som en hindring, de ikke kan passere. En sådan eventuel barriereeffekt vil på den ene side være medvirkende til at reducere risikoen for kollisioner, mens den omvendt vil kunne hindre troldændernes udnyttelse af området nord for den planlagte broforbindelse, så broen dermed forårsager et habitattab. Denne problemstilling er dog ikke omfattet af nærværende undersøgelse. Samlet set må det således forventes, at der vil forekomme et vist antal kollisioner mellem trækkende troldænder og den faste broforbindelse. Da det er en mindre andel af den samlede bestand, der udnytter den nordlige del af fjorden, og da de troldænder, der passerer den planlagte broforbindelse må forventes at udvise en vis undvigerespons, vurderes det dog, at disse vil have et mindre omfang. En række faktorer kan dog påvirke risikoen for kollisioner. Det således almindeligt kendt, at vindstyrke- og retning kan have betydelig effekt på dykænders flyvehøjde (se fx Krüger & Garthe, 2001), idet fuglene generelt flyver lavere i modvind. Vindforholdene kan dermed have betydning for højdefordelingen af troldændernes træk og dermed påvirke risikoen for kollisioner med den planlagte broforbindelse. Det er desuden almindeligt kendt, at vejrforhold, der reducerer sigtbarheden, fx tåge og nedbør, kan medføre en øget risiko for kollisioner mellem fugle og menneskeskabte strukturer (Elkins, 1983). Belysning vil kunne medføre tiltrækning af visse nattrækkende arter, især småfugle (Longcore m.fl., 2008), men omvendt vil en hensigtsmæssig belysning kunne øge broens synlighed i de perioder, hvor troldænder forekommer i området. Det er afslutningsvist nødvendigt at gøre opmærksom på, at undersøgelsens resultater skal tages med visse forbehold. Det vil således være omfanget af daglige passager, der i sidste ende er afgørende for det samlede antal kollisioner mellem troldænder og den planlagte broforbindelse. Undersøgelsesperioden dækker imidlertid kun et enkelt år og blot en del af det tidsrum, hvor troldænderne overvintrer i området. Det er derfor uvist i hvilket omfang, der forekommer år-til-år-variation og sæsonmæssige ændringer i troldændernes udnyttelse af området, som eksempelvis kan være relateret til vejr- og fødeforhold samt antallet af overvintrende troldænder. Vejrforholdene i undersøgelsesperioden adskilte sig dog ikke væsentligt fra det normale for årstiden (Kilde: DMI), mens en undersøgelse af fødeforholdene ikke var omfattet af undersøgelsen. Ændringer over tid i forekomsten og fordelingen af troldændernes føde, der primært består af bundfauna, som fx snegle og muslinger, kan desuden have betydning for troldændernes udnyttelse af fjorden og dermed risikoen for kollisioner med den planlagte broforbindelse. En særlig situation kan imidlertid opstå i kuldeperioder, hvor både dagrastepladserne og dele af Roskilde Fjord kan fryse til. Dette må formodes at afstedkomme en markant omfordeling af troldændernes opholdssteder og dermed trækbevægelser. I tidligere isvintre er der, som nævnt ovenfor, således observeret betydelige forekomster af dagrastende troldænder omkring Eskilsø og i den nordige del af fjorden, idet der her er strømforhold, der sikrer åbne vandflader (Pelle Andersen-Harild, pers. medd.; Vejdirektoratet, 2010). I denne situation kan andelen af troldænder, der udnytter området omkring den planlagte broforbindelse, potentielt være højere end det var tilfældet i undersøgelsesperioden. 17
20 18 Antallet af overvintrende troldænder var i vinteren 2014/15 forholdsvist lavt sammenlignet med tidligere år. Det er derfor muligt, at en større vinterbestand vil have betydning for troldændernes udnyttelse af fjorden, herunder den nordlige fjordarm, hvilket potentielt vil kunne resultere i en større risiko for kollisioner med den planlagte faste forbindelse.
21 5 Referencer Desholm, M. & Kahlert, J Avian collision risk at an offshore wind farm. Biology Letters 1(3): Elkins, N Weather and Bird Behaviour. T. & A.D. Poyser. Calton, England. Krüger, T. & Garthe, S Flight altitudes of coastal birds in relation to wind direction and speed. Atlantic Seabirds 3: Longcore, T., Rich, C. & Gauthreaux, Jr., S.A Height, guy wires, and steady-burning lights increase hazard of communication towers to nocturnal migrants: a review and meta-analysis. - Auk 125: Vejdirektoratet Ny fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM-redegørelse. Landskabsmæssig vurdering og arkitektonisk koncept. Rapport 352, 155 s. Vejdirektoratet, Kbh. 19
22 VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND Vejdirektoratet anmodede i 2014 DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om at gennemføre en radarbaseret baseline-undersøgelse, der belyser risikoen for, at troldænder vil kollidere med en planlagt broforbindelse ved Frederikssund i den nordlige del af Roskilde Fjord. Troldand dagraster i søer omkring Roskilde Fjord og foretager natlige fourageringstogter til fjorden. ISBN: ISSN: X
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø
Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Rastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Rastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Mulige afværgeforanstaltninger i relation til fuglekollisioner ved vindmøllepark på Klim Fjordholme
Mulige afværgeforanstaltninger i relation til fuglekollisioner ved vindmøllepark på Klim Fjordholme Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Johnny Kahlert Ole Roland Therkildsen Institut for
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017
Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 3 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Ynglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)
Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:
Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1
Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Ynglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...
PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND
NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst
Vejledning til TimeTælleTure (TTT)
Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.
Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Overvågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND
MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND STATUSKONFERENCE OM DE STRATEGISKE ANALYSER - 26. NOVEMBER 2012 V. VEJDIREKTØR PER JACOBSEN DISPOSITION Baggrund
ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle
ANNEX A Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE 1 / 23 INDHOLDSFORTEGNELSE
Tre turmuligheder i den sydlige del af Roskilde Fjord
Tre turmuligheder i den sydlige del af Roskilde Fjord En rundtur i den sydlige del af Roskilde Fjord er en rigtig fjordtur, som fører dig gennem en flot og varieret natur. Kort & Matrikelstyrelsen 6 KM
UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011
UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Undersøgelse af forekomst og adfærd af havørn på det vestlige Tåsinge
NOTAT TITEL Undersøgelse af forekomst og adfærd af havørn på det vestlige Tåsinge DATO 7. maj 2015 TIL Svendborg Kommune KOPI FRA PROJEKTNR Steffen Brøgger-Jensen, COWI A/S A064391-002, endelig version
I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området
Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde
Holstebro Kommune Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Natura 2000 Konsekvensvurdering September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01 Udarbejdet :
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Natura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
NY FJORDFORBINDELSEN VED FREDERIKSSUND
Transportudvalget 2014-15 L 21 Bilag 4 Offentligt Til Vejdirektoratet Dato November2014 NY FJORDFORBINDELSEN VED FREDERIKSSUND VURDERING JF. HABITATDIREKTIVETS ARTIKEL 6 STK. 4 NY FJORDFORBINDELSEN VED
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLD Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater... 4
Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Udvidelse af Hanstholm Havn
Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 13 Fugle Oktober 2012 Udgivelsesdato : 3. oktober 2012 Projekt : 23.1410.11 Udarbejdet : Simon Waagner og Bjarke Laubek Kontrolleret : Kim Aaen
Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor
Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres
Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl
Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Demonstrations-vindmøller ved Avedøre Holme
Demonstrations-vindmøller ved Avedøre Holme - ornitologisk vurdering 2008 Udsigt mod vest. På billedet ses 5 af de 12 Bonusmøller, der udskiftes i forbindelse med projektet (Foto: E.M. Jacobsen). Rekvirent
MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING
Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24
Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.
Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Bekendtgørelse om Roskilde Fjord Vildtreservat 1)
BEK nr 90 af 04/01/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Skov- og Naturstyrelsen, j.nr. SNS-351-00100 Senere ændringer til forskriften
Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Skibstrafik ved Masnedsund
Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København
Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik
U N I V E R S I T Y O F C O P E N H G E N D E P R T M E N T O F G E O S C I E N C E S N D N T U R L R E S O U R C E M N G E M E N T Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Thomas
Ny fjordforbindelse ved Frederikssund
Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Debatoplæg November 2007 Borgermøde Mandag den 26. november 2007 kl. 19.00 Festsalen på Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6, Frederikssund Ny fjordforbindelse ved
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE,
Birgitte Maria Tøttrup Maddock Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S DATO: 06-04-2017 INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, FÅÅBORG HAVN I relation til
Populations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Brug af høj tavlevogn
Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...
VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold
Sund & Bælt Holding A/S VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold September 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Sund & Bælt
Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter
Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004
Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,
ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
ANSKYDNING AF VILDT Nye undersøgelser 2008-2011 Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANSKYDNING AF VILDT
Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010
Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20
Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken
Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen
DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Skema nr. Lokaliteter Kommune
BILAG Skema nr. Lokaliteter Kommune 1 Hesteholmene Lejre 2 Ringøen Roskilde 3 Sivholm Lejre 4 Elleore Roskilde 5 Blak Frederikssund 6 Ægholm Frederikssund 7 Langholm L Lejre 8 Hyldeholm L Lejre 9 Skovholmene
Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015
Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.
Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. SIMONE (Foto: Opklaringsenheden) AURORA (Foto: www.shipspotting.com / Willi Thiel) Faktuel information
Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data
Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:
BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller
BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet
Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.
Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00