Mentaliseringsværktøjer - kort version 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentaliseringsværktøjer - kort version 1"

Transkript

1 Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 1. Indholdsfortegnelse 1 Mentalisering 2 2 Mentaliseringssvigt 2 3 Mentaliseringstrappen 5 4 Grundfølelser 6 5 Fokusområder i mødet 7 6 De fire dimensioner ved mentalisering 8 7 Mentaliseringsniveauer 9 8 TUMP 10 9 To forklaringsniveauer Mentaliseringsdetektiven Følelsestermometer Mentalisér din kollega 15 1 Disse principper og værktøjer kan både bruges af professionelle, der arbejder med børn, forældre til børn og 1 andre borgere eller klienter. Ordet personen anvendes derfor for at favne alle disse forskellige målgrupper. Punkt 10 og 11 er mest oplagt til brug i arbejdet med børn og familier.

2 1 Mentalisering Mentalisering er at forstå sin egen og andres adfærd ud fra de mentale tilstande, der måtte ligge bag. Mentale tilstande er både følelser, tanker, intentioner, ønsker, antagelser mm. Følgende kendetegn ved mentalisering kan du bruge til analyse af situationer og til din egen bevidsthed om, hvad der foregår: Følelser, tanker, intentioner, psykologiske behov mm. ligger bag og forklarer adfærd både hos dig selv og andre Følelser, tanker osv. er usynlige = du kan ikke være 100% sikker Den ene persons følelser og tanker påvirker den andens følelser og tanker Sind er adskilte det er ikke sikkert vi ser, føler eller vil det samme 2 Mentaliseringssvigt En af de fundamentale grunde til at mentalisering er vigtigt, er, at mentalisering bygger bro mellem det indre mentale liv og den ydre fysiske virkelighed. Ved mentaliseringssvigt er den bro på en eller anden måde brudt. Se figuren nedenfor, der illustrerer mentalisering og mentaliseringssvigt, med broen som metafor (Jacobsen & Guul, 2015). De tre former for mentaliseringssvigt er: Teleologisk modus (Jønke-effekten): I teleologisk modus, er det for personen kun den fysiske virkelighed, som tæller. Broen er forsvundet, og tilbage står kun fundamentet fra den fysiske virkelighed. I teleologisk modus forstår man sig selv og andre ud fra devicen: Jeg tror på dine mentale tilstande, når det sker. Det er så at sige kun, når man kan se de mentale tilstande komme til udtryk i fysisk adfærd, at man tror på dem. Et eksempel kan være: Jeg tror ikke på, at jeg betyder noget for dig, fordi du glemte min fødselsdag. Eller: Det er kun, når du fysisk er i rummet med mig, at jeg tror på, at du kan lide mig. Eller omvendt vil man have adfærden til at stoppe og kan ikke klare mere, før den stopper. Det er kun adfærden der tæller ikke de følelser og tanker der ligger bag (hverken hos sig selv eller andre) 2

3 Psykisk ækvivalens modus (Putin-effekten.eller Trump?): I psykisk ækvivalens modus sættes der lighedstegn mellem den indre mentale verden og den ydre fysiske virkelighed. Det indre og det ydre er det samme. F.eks.: Jeg tænker, at jeg er værdiløs, og så er jeg værdiløs eller: Jeg føler mig afvist, da du gik, så du afviste mig uden tvivl. Hvis personen ikke oplevede højintense følelser og kunne mentalisere, ville personen måske overveje andre muligheder: Jeg føler mig svigtet, gad vide hvorfor, han glemte min fødselsdag, har han svigtet mig? Er det fordi han er stresset?.... Forestillingsmodus (Papegøje): Ved forestillingsmodus bryder broen sammen, og forbindelsen mellem det indre og det ydre ophører. Der sker en frakobling mellem det indre og det ydre, når man fungerer i forestillingsmodus. Måske siger personen en masse, men det har ikke forbindelse til det, der er på spil inden i vedkommende. Forestillingsmodus ses eksempelvis i psykosludder og papegøjesnak. Det kan virke, som om personen, der fungerer i forestillingsmodus, taler som en pladespiller. Det kan virke fornuftigt, og der tales måske endda om mentale tilstande, men der er ikke forbindelse mellem det, personen siger og personens indre mentale liv. Ofte mangler den følelsesmæssige bund i det, der tales om. For en gennemgang af hvordan de tre modi kommer til udtryk i det lille barnets måde at fungere på, se da f.eks. kapitel 3 i Mentalisering i dagtilbud og skole. Håndtering af mentaliseringssvigt (ved brug af bl.a. nedenstående eller mentaliseringstrappen): Teleologisk modus: Undgå at handle på det, personen udtrykker. Giv personen en følelse af at blive set Psykisk ækvivalens: Undgå at korrigere. Accepter synspunktet Forestllingsmodus: Undgå at spørge ind til det, der tales om. Stop op og fokuser på konteksten 3

4 4

5 3 Mentaliseringstrappen Mentaliseringstrappen stiller skarpt på, at vi hele tiden må tilpasse det, vi gør og siger, til den anden persons følelsesmæssige intensitet, som den er lige i dette øjeblik. 5

6 4 Grundfølelser (Jens Hardy Sørensen, se evt. Sørensen, 2010) Glæde Vrede Tristhed Angst/bange Overraskelse Interesse Afsky Accept OBS (fire guldkorn): 1. Det er centralt at lave korrekte markerede spejlinger for at lære vedkommende (barnet, forælderen, klienten, borgeren) på sigt at kunne regulere sine egne følelser. a) Korrekt = Spejler jeg den rigtige følelse? Altså det, som den anden person føler. b) Markeret = Markerer den måde, som jeg udtrykker følelsen på, at det er den anden persons følelse, jeg udtrykker og ikke min egen? 2. Husk: SAMregulering er nødvendigt for at personen kan lære at regulere sig selv. Det er vigtigt, at den anden person ikke efterlades alene med intense følelser, da han/hun ellers ikke vil lære noget brugbart. 3. Om at rumme vrede: Husk på.hvad lærer jeg barnet, forælderen, borgeren/klienten? Vær en rollemodel for selvkontrol. Og ligeledes ift. de andre grundfølelser. Glæde f.eks.; 4. Mød smerten uden at skabe mere smerte via straf og kontrol. 6

7 5 Fokusområder i mødet Mentalisering af nu'et (tænk i dit hoved og sig evt. højt, hvad du tror, der sker i den anden person og i dig selv) Gøre det implicitte eksplicit (tal om følelser og tanker) Analyse af mentale tilstande hos selv og anden samt hvordan de påvirker hinanden (overvej hvordan du påvirker den anden person og omvendt) At se mig selv udefra, den anden indefra OG mig selv indefra (hvordan virker det, jeg gør/siger, mon på den anden person? Og hvad sker der i mig selv?) 7

8 6 De fire dimensioner ved mentalisering Automatisk Hurtig bearbejdning, førbevidst eller ikke bevidst. Selv Fokus på egne mentale tilstande. Kognitiv Fokus på tanker, antagelser, mål og andre kognitive mentale tilstande. Indre Fokus på indre tilstande hos sig selv eller den anden, f.eks. fornemmelser i kroppen. Kontrolleret Relativ langsom proces, kræver sprog, refleksion og en aktiv mental indsats. Anden Fokus på den andens mentale tilstande. Affektiv Fokus på følelser, ønsker, behov og andre affektive mentale tilstande. Ydre Fokus på ydre forhold, f.eks. ansigtsudtryk. OBS: Mentalisering involverer fire dimensioner. Det handler om at have balance på dimensionerne. Begge sider af alle fire dimensioner er vigtige. F.eks. både at have fokus på sine egne følelser og den anden persons følelser ikke kun en af delene. 8

9 7 Mentaliseringsniveauer Til interesserede nørder er her en oversigt over mentaliseringsniveauer. Nogle er bedre til at mentalisere end andre, men det er en evne, som kan udvikles i samspil med andre mentaliserende mennesker. 9 Ekceptionel RF Bemærkelsesværdigt sofistikeret og kompleks. 7 Udpræget RF Sofistikeret, kausal sekvens, usædvanlig, overrraskende, kompleks, uddybet, acceptere erfaringer. 5 Ordinær RF Eksplicit refleksion men ikke sofistikeret. Ofte 1 kategori. 3 Tvivlsom eller lav RF Sprog om mentale tilstande men ingen eksplicit refleksion, banal, overfladisk eller overdreven og irrelevant hypermentalisering. 1 Manglende RF Ingen psykologisk model eller forklaring men sociologisk, fysisk, adfærdsmæssig, overgeneraliseringer, konkret, selvhenførende, passiv undgåelse. -1 Negativ RF Fjendtlighed, bizar, aktiv afvisning, usammenhængende. Fonagy et al., Oversat af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen 9

10 8 TUMP Traumeinformeret Udviklingsorienteret Mentaliseringsbaseret Praksis Traumeinformeret: Viden om traumer og traumatisering. Kontinuerlig opmærksomhed Udviklingsorienteret: Personens behov (ressourcer og vanskeligheder, udviklingssniveau) afgør indsatsens udformning/de pædagogiske strategier. Indsats med retning: Hvad har personen svært ved? Hvad skal personen lære/hvilke evner skal udvikles? Hvordan kan vi gribe det an? Mentaliseringsbaseret: En mentaliserende indstilling - Fokus på og bevidsthed om at egen og andres adfærd forklares af mentale tilstande (følelser, tanker, intentioner, psykologiske behov mm.). Mentalisering i personalegruppen en form for ilt, som gør, at du kan blive ved med at være reguleret og mentalisere. Praksis 10

11 9 To forklaringsniveauer Om at have et kontinuerligt fokus på begge niveauer til at forstå den anden persons adfærd ud fra. Hvad forklarer personens adfærd lige nu? Mentale tilstande i nu et (f.eks. han er vred) Udviklingsniveau (f.eks. han har endnu ikke lært at styre sin vrede selv) For at arbejde ud fra personens nærmeste udviklingszone, overvej da: 1. Hvad er personen god til? 2. Hvad har personen svært ved? (hvorfor, udviklingsniveau) 3. Hvad skal personen lære? (hvad, mål) 4. Hvordan skal vi gribe det an? (strategier) 11

12 10 Mentaliseringsdetektiven Mentaliseringsdetektiven kan printes ud og bruges til sammen med barnet at udforske hans/hendes følelser, tanker, kropsfornemmelser mm. ift. et bestemt tema, en bestemt situation eller lignende. 12

13 11 Følelsestermometer Følelsestermometeret kan med fordel hænges op for at tale med barnet om følelser ud fra. Det giver et fælles tredje som kan gøre det nemmere at få talt om følelser ud fra. 13

14 14

15 12 Mentalisér din kollega Mentalisér din kollega handler ikke om at levere ekspertviden til hinanden a la: Jeg ved godt, hvad det handler om, nu skal jeg fortælle dig, hvad du skal gøre, det var ligesom dengang Det handler snarere om sammen at udforske og undersøge en problemstilling for at fastholde en mentaliserende indstilling i forhold til det emne, det drejer sig om. Ved at blive mentaliseret vil den person, der modtager sparring, få en oplevelse af at blive forstået, hvilket ofte er udgangspunktet for at kunne se sig selv udefra og andre indefra. Nedenstående struktur kan både bruges under supervision, i gruppe eller mellem to kolleger, der mentaliserer ift. hinanden. 1. Benævn opgaven a. Spørg f.eks.: Hvad er vores opgave her under sparringen? Hvad vil du gerne have hjælp til? Hvad vil du gerne blive klogere på? Dilemmaet/udfordringen kan med fordel skrives ned, så I kan hjælpes ad med at holde fokus. 2. Uddyb sagen a. Det kan være faktuelle oplysninger, som du har brug for at vide. F.eks. hvad er der helt konkret sket? Hvor gammel er barnet/borgeren? osv. 3. Mentalisér øjeblikket a. Udfold først de mentale tilstande (følelser, tanker, intentioner mm.) hos den voksne, som du sidder overfor. Spørg f.eks.: Hvordan har du det med det? Hvad følte du lige, da det skete? Hvad vil du gerne opnå? Hvad mærkede du i kroppen? Hvad mon ligger bag din reaktion? Hvis jeg var dig ville jeg nok være blevet vred mon du blev vred? Du er her støttende og empatisk og undersøger din kollegas følelser, tanker, intentioner mv. i forbindelse med det, der tales om. Du undersøger den situation/sag/problem, der tales om, ud fra mentale tilstande, som din kollega oplever. b. Og derefter de mentale tilstande hos barnet/forældre/samarbejdspartner (eller hvem udfordringen omhandler). Hvad mon personen følte, siden han sagde det? Hvad tænkte han mon, da du gjorde det? Hvad fortæller det ham om sig selv, når du gør sådan? Hvad mon rådgiverens intention er? Osv. 15

16 c. Efter refleksionen kan handlemuligheder evt. udforskes. F.eks.: Hvad kunne du gøre herfra? Hvad skal der til, for at det bliver bedre? Hvordan kan du få det til at ske? Hvad har du prøvet? Hvad har du ikke prøvet? 4. Vend tilbage til opgaven a. Spørg f.eks.: Hvad fik du ud af sparringen? Hvad tager du med dig? Hvad blev du klogere på? Efter sparringen kan I kort evaluere på selv processen (ikke på det I talte om, men hvordan I talte om det). Hvordan oplevede de forskellige parter det? Hvad fungerede? Hvad kan vi gøre bedre? 16

Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis

Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis Videnskursus om Indsæt evt. eget logo i diasmaster Programpunkter 14:45-16:00 Præsentation af mentaliseringsbaserede principper eksemplificeret via cases 2 TUMP

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Ved Maja Nørgård Jacobsen Indsæt evt. eget logo i diasmaster Program 10:20-12:00 Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt i inkluderende dagtilbud?

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke

Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede Sødisbakke 29.08.17 Præsentation Line Sangild Thimmer cand. psych., arbejder med terapi, psykoedukationsgrupper, testning, undervisning og projekter og har

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

Mentalisering og misbrug hvorfor?

Mentalisering og misbrug hvorfor? STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING?

10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING? OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER FABU Anne Blom Corlin Cand.psych.aut HVAD ER MENTALISERING? Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering

At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering Fredag den 26. oktober 2012 Ambulatorium for personlighedsforstyrrelser (OAB) Psykoterapeutisk Center Stolpegård Program Velkommen

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

Med legen læner vi os ind i fremtiden.. og kan måske tage hånd om fortiden. 10-års jubilæum 12. okt. 2016

Med legen læner vi os ind i fremtiden.. og kan måske tage hånd om fortiden. 10-års jubilæum 12. okt. 2016 Med legen læner vi os ind i fremtiden.. og kan måske tage hånd om fortiden 10-års jubilæum 12. okt. 2016 Tak fordi vi måtte komme Stort til lykke I er Vi er Vi er blevet bedt om I får 2 Legens fantastiske

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Præsentation af Mentaliseringsguiden

Præsentation af Mentaliseringsguiden Præsentation af Mentaliseringsguiden 18.09.2017 Introduktion Heino Rasmussen E*MBA ved Coventry University og forfatter til bogen Mentalisering i organisationen og Mentalisering i familien Arbejder i Center

Læs mere

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed sekundær traumatisering og retraumatisering kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt

Læs mere

Geniscenesættelse hos traumatiserede med borderline

Geniscenesættelse hos traumatiserede med borderline Geniscenesættelse hos traumatiserede med borderline historisk og praksis. Det sultne hjerte Den 7. februar 2017 Janne Østergaard Hagelquist Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse,

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf. Faglig refleksion Dagtilbud Hasle (d. 24.09.16) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen lykke@perspektivgruppen.dk Tlf. 2684 2195 Kært barn har mange navne og dertil knyttet mange mentale modeller

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Misbrugsbehandling med retning

Misbrugsbehandling med retning STOF nr. 25, 2015 Misbrugsbehandling med retning Mentaliseringsinterview er et konkret redskab, der kan give viden om brugerens evne til at mentalisere omkring sit rusmiddelbrug altså forstå de følelser,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kort samtale En transteoretisk model

Kort samtale En transteoretisk model Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

INFORMATIONSMØDE: Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder

INFORMATIONSMØDE: Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder INFORMATIONSMØDE: Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder Mindfulness med mentaliseringsbaserede elementer Mentaliseringsguiden Robusthed.dk 18. September 2017

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Når væren bliver terapiens fundament

Når væren bliver terapiens fundament Når væren bliver terapiens fundament I dag har vi en dyb viden om og mange erfaringer med menneskets psykiske og spirituelle udvikling, som terapeuter og spirituelle lærere over hele verden har samlet

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Målgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag...

Målgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag... 1 Indhold Målgruppe... 3 Effekter... 3 Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3 Teoretisk Grundlag... 3 Metoder... 4 Empirisk grundlag... 4 Sparring... 5 Psykoedukation/konsulentfunktion...

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere