Aftale mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Aalborg Universitet om. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø for

Transkript

1 Aftale mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Aalborg Universitet om Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø for SBi Statens Byggeforskningsinstitut 2008

2 Titel Aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø for Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2008 Forfatter Lone Møller Sørensen Sprog Dansk Sidetal 21 Emneord Aftale, strategi, myndighedsbetjening Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø for

3 Indhold Indhold...3 Overordnede rammer...4 Vilkår...4 Mål for samarbejdet...4 Lovgrundlag...4 Mission og vision...5 Opgavehierarki...5 Strategisk ramme for aftalen...6 Strategisk ramme for aftalen Anvendt og helhedsorienteret forskning / Kerneområder...6 Strategiske målsætninger...7 Forskning...7 Forskningsbaseret myndighedsrådgivning...8 Formidling...8 Uddannelse...9 Erhvervssamarbejde...10 Forskningsprogram...11 Gode og sikre bygninger...11 Øget energi- og miljøeffektivitet i byggeriet...12 Sunde og komfortable bygninger...12 Øget værdi i byggeriet...13 Effektivt bolig- og ejendomsmarked...13 Tilgængelighed til det byggede miljø (kun )...14 Kerneområdernes omfang...14 Aftalens struktur og økonomi...15 Formalia...17 Underskrift

4 Overordnede rammer Vilkår Mål for samarbejdet Nærværende aftale beskriver det strategiske grundlag for og omfanget af den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for det byggede miljø mellem Aalborg Universitet (AAU) og Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST)/ Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM) efter fusionen mellem Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og AAU. Målet med fusionen mellem AAU og SBi er at skabe et stærkt videncenter for det byggede miljø med ekspertise inden for teknik, samfund, erhverv og kultur. I 2007 er der etableret et tværfagligt center build.aau, der skal integrere de faglige miljøer på AAU og SBi inden for det byggede miljø. Målet med centret er at styrke AAU's position som Danmarks førende, nationale center inden for det byggede miljø med forskning, uddannelse, myndighedsrådgivning, erhvervssamarbejde og formidling. Det er en central opgave for AAU/SBi i varetagelse af sektorforskningsopgaven for ØEM/EBST at spille en aktiv rolle i forbindelse med at realisere regeringens vækststrategi og ministeriets interne arbejdsprogram. AAU/SBi bidrager med forskningsbaseret viden og rådgivning inden for bygge- og boligområdet til udformning af politikker og lovgrundlag, der understøtter regeringens vækststrategi. Lovgrundlag Den fire-årige aftale fastlægger rammerne for varetagelsen af de forskningsbaserede myndighedsopgaver, inklusive den grundlagsskabende forskning på bygge- og boligområdet. SBi skal som en integreret del af AAU ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning bidrage til at udvikle byggeriet og det byggede miljø gennem forskningsbaseret viden. I henhold til universitetsloven er der tale om levering af uvildig forskning og rådgivning inden for bygge- og boligområdet. AAU/SBi's aktiviteter inden for aftalen tager udgangspunkt i helheds- og anvendelsesorienteret forskning inden for bygge- og boligområdet og omfatter: Forskningsbaseret myndighedsrådgivning Grundlagsskabende forskning og udvikling i forhold til at opfylde myndighedernes og bygge- og boligsektorens behov Kommunikation i forhold til at opfylde bygge- og boligsektorens behov for tværfaglig, anvendelsesorienteret og forskningsbaseret viden Uddannelse og efteruddannelse af kandidater og forskere inden for bygge- og boligområdet Erhvervssamarbejde til understøtning af udviklingen i bygge- og boligsektoren 4 Aftalen omfatter endvidere de aktiviteter, som SBi fra 2006 har overtaget fra Dansk Center for Tilgængelighed (DCfT) vedr. byggeri, udearealer og transport ved en bevilling fra satspuljemidlerne for Endvidere danner aftalen grundlag for den årlige udmøntning, som fastlægges i et bilag til aftalen. AAU/SBi er ansvarlig for aftalen herunder at involvere andre aktører på AAU, hvor dette er hensigtsmæssigt for at løse opgaverne. Med mindre andet udtrykkeligt er anført, henviser ressourcer og performanceopgørelse til AAU/SBi.

5 Mission og vision AAU's mission og vision for den forskningsbaserede myndighedsrådgivning og den grundlagsskabende forskning inden for det byggede miljø for EBST er: Mission Vision AAU skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. AAU's forskningsbaserede myndighedsrådgivning og grundlagsskabende forskning bidrager til at forbedre byggeriet og det byggede miljø, samt medvirker til gode vækstvilkår for bygge- og boligområdet i Danmark. AAU er anerkendt for uvildig myndighedsrådgivning og forskning af høj kvalitet, samt kendt som Danmarks førende, nationale center for forskningsbaseret myndighedsrådgivning inden for det byggede miljø. Opgavehierarki Opgavehierarkiet tager udgangspunkt i AAU's mission og vision for den forskningsbaserede myndighedsrådgivning og den grundlagsskabende forskning inden for det byggede miljø for EBST. Opgavehierarkiet viser, hvordan hvert enkelt produkt bidrager til den overordnede strategi, vision og mission. Opgavehierarki Mission AAU/SBi skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø Vision AAU/SBi's forskningsbaserede myndighedsrådgivning og grundlagsskabende forskning bidrager bidrager til, at forbedre byggeriet og det byggede miljø, samt medvirker til gode vækstvilkår for bygge- og boligområdet i Danmark AAU/SBi er anerkendtfor uvildig myndighedsrådgivning og forskning af høj kvalitet samt kendt som Danmarks førende, nationale center for forskningsbaseret myndighedsrådgivning indenfor det byggede miljø. Strategi / Produktgruppe Forskning Myndighedsrådgivning Uddannelse Formidling Erhvervssamarbejde Produkter * Forskningsresultater *Videnskabelig publiceringer * Myndighedsrådgivning * Uddannelse * Efteruddannelse *Digital værktøjskasse *Presse *Web *Debatskabende aktiviteter * Public service - tilgængelighed * Evalueringer & prøvninger * Analyser & rådgivning * Netværk Fuldt dækket af kontrakten med ØEM Delvist dækket af kontrakten med ØEM AAU/SBi's opgavehierarki omfatter tillige interne produkter som administration og ledelse mm, som ikke er omfattet af aftalen. 5

6 Strategisk ramme for aftalen Strategisk ramme for aftalen Ved fusionen mellem SBi og AAU blev AAU Danmarks førende aktør for forskningsbaseret myndighedsrådgivning inden for det byggede miljø. Myndighedsrådgivningen skal bidrage til at AAU's forskningsbaserede viden forbedrer byggeriet og det byggede miljø og medvirker til gode vækstvilkår for bygge- og boligområdet i Danmark. AAU yder uvildig rådgivning af myndighederne på grundlag af høj forskningskvalitet. Gennem en kombination af alle relevante fagområder (inden for teknik, samfund, erhverv og kultur) leverer AAU en samfundsmæssigt relevant, tværfaglig og helhedsorienteret rådgivning af myndighederne. AAU's stærke problembaserede forskningsbase sikrer kvalitet, relevans og leveringsdygtighed i myndighedsrådgivningen. Grundlaget for myndighedsrådgivningen er uvildig, anvendt og helhedsorienteret forskning og bred formidling inden for strategisk udvalgte områder og gennemført i tæt samarbejde med sektoren. Myndighedsrådgivningen sker i forbindelse med politikudvikling og lovforberedende arbejde samt evaluering af offentlig regulering, støtteordninger m.v. Til at understøtte synergien ved fusionen er der etableret et tværfagligt Center for kvalitet i det byggede miljø, der skal integrere de faglige miljøer på AAU og SBi inden for det byggede miljø. Målet med centret er at styrke AAU's position, som Danmarks førende, nationale center for det byggede miljø. Centret skal skabe den viden, der skal til for at forbedre det byggede miljø og byggesektorens udvikling. Dette omfatter målrettet viden til alle sektorens aktører fra forskningsverden over myndigheder til erhvervet, samt samfundet bredt. AAU vil levere aktuel, relevant, uvildig og anvendelig forskningsbaseret rådgivning inden for det byggede miljø. AAU vil være den foretrukne samarbejdspartner til myndighedsrådgivning inden for det byggede miljø. AAU/SBi er ansvarlig for den 4-årige aftale, som er forankret i AAU/SBi og for at involvere andre aktører på AAU. Anvendt og helhedsorienteret forskning / Kerneområder Aftalen omfatter følgende faglige kerneområder/forskningsområder: Gode og sikre bygninger Øget energi- og miljøeffektivitet i byggeriet Sunde og komfortable bygninger Øget værdi i byggeriet Effektivt bolig- og ejendomsmarked Tilgængelighed til det byggede miljø 6 Kerneområderne er nærmere fastlagt i Forskningsprogrammet, hvor der for hvert kerneområde er fastlagt et strategisk mål for de fremskridt og resultater, der planlægges opnået i strategiperioden, samt 3-4 delmål, der fastlægger indsatsområderne i strategiperioden. I Forskningsprogrammet er der endvidere angivet kerneområdernes forventede andel af den aftale, som EBST yder til forskningsbaseret myndighedsrådgivning ved AAU.

7 Strategiske målsætninger Forskning AAU/SBi's forskning inden for det byggede miljø skal bidrage til at øge kvaliteten og produktiviteten på bygge- og boligområdet. Gennem en kombination af alle relevante fagområder (inden for teknik, samfund, erhverv og kultur) leverer AAU/SBi en anvendt, tværfaglig og helhedsorienteret forskning, der er samfundsmæssigt relevant og målrettet kundernes og brugernes behov. AAU/SBi's viden er baseret på forskning af høj videnskabelig kvalitet koblet med erfaringsbaseret viden fra sektoren. Forskningen kvalitetssikres gennem international peer review. Den uvildige, anvendte og helhedsorienterede forskning er grundlaget for AAU/SBi's myndighedsrådgivning og forudsætter tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer til at rådgive EBST på et kvalificeret og højt niveau. Forskningen gennemføres inden for strategisk udvalgte områder - kerneområder - og prioriteres i overensstemmelse med indsatsområderne specificeret i Forskningsprogrammet. Forskningen gennemføres i et tæt samarbejde med sektoren og næsten udelukkende med en hel eller delvis ekstern finansiering. Forskning Strategisk mål 1 : AAU skal være et nationalt og internationalt anerkendt universitet, der bidrager med anvendt og helhedsorienteret forskning inden for strategisk udvalgte områder, som myndigheder og bygge- og boligsektoren kan bruge til at øge kvaliteten og produktiviteten på bygge- og boligområdet. Resultatmål for 2011 for AAU/SBi: 1. Forskningen er af høj international kvalitet og i overensstemmelse med AAU's generelle målsætninger: 1,0 international artikel og konferenceindlæg med referee pr. forskerårsværk (Kvalitet). 2. Finansieringen fra 3. part til forskningsaktiviteter 1 tilstræbes minimum at udgøre 50 % 2 (Effekt). 3. I 2010 gennemføres en uvildig evaluering af AAU/SBi's forskning indenfor de faglige kerneområder efter nærmere aftale med EBST. (Effekt) 1. Forskningsaktiviteter omfatter grundlagsskabende forskning, inklusive kontraktens samlede aktiviteter. Tilskudsmidler iht.denne aftale kan anvendes som medfinansiering af forskning og udvikling, der ligger inden for strategiens kerneområder. Det forudsættes, at den samlede videnopbygning anvendes ved myndighedsrådgivningen. Tabel 1 Videnskabelig formidling og finansiering. Internationale artikler og konferenceindlæg med referee 1. Antal (/F.ÅV) 2004 R 2005 R 2006 R 2007 F 2011 Mål 18 (0,42) 33 (0,82) 26 (0,6) 39 (0,80) 48(1,0) Ekstern finansiering (%) 41, > 50 1 I den årlige aftale for 2009 indarbejdes metode til opfølgning på de strategiske målsætninger. 7

8 1. Måltallene gælder for SBi som helhed. Internationale artikler og konferenceindlæg mv. med referee. omfatter tilligebidrag til internationale publikationer i form af antologier o. lign. Dataene omfatter fra 2006 DFA. Måltallet er fra 2008 indsnævret til alene at omfatte internationale refereed publikationer og ikke som tidligere år alle internationale publikationer. Forskningsbaseret myndighedsrådgivning AAU's forskningsbaserede myndighedsrådgivning skal bidrage til, at AAU's forskningsbaserede viden forbedrer byggeriet og det byggede miljø og medvirker til gode vækstvilkår for bygge- og boligområdet i Danmark. Grundlaget for forskningsbaseret myndighedsrådgivning er uvildig, anvendt og helhedsorienteret forskning på internationalt niveau inden for strategisk udvalgte områder. Myndighedsrådgivningen sker i forbindelse med politikudvikling og lovforberedende arbejde samt evaluering af offentlig regulering, støtteordninger mv. En kombination af alle relevante fagområder på AAU og en problembaseret tilgang sikrer EBST kvalitet, relevans og leveringsdygtighed i myndighedsrådgivningen. I den forbindelse anvendes resultater fra både tidligere og igangværende forskningsaktiviteter. AAU's kunder skal opleve, at AAU leverer en myndighedsrådgivning, der forbedrer muligheden for at foretage kvalificerede indgreb i forhold til aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Grundlaget for myndighedsrådgivningen er de aftalte kerneområder fastlagt i Forskningsprogrammet og omfatter følgende opgavetyper: Myndighedsprojekter Løbende opgaver, dvs. deltagelse i diverse stående udvalg, ekspertgrupper mv. Akut ad hoc rådgivning ifm. 20-spørgsmål, ministerbetjeningssager eller andre faglige bidrag Myndighedsprojekterne prioriteres årligt inden for den afsatte ramme efter aftale mellem EBST og AAU/SBi, og gennemføres iht. 'Vejledning i kvalitetskriterier og procedure i forbindelse med myndighedsrådgivning'. Myndighedsrådgivning Strategisk mål: AAU/SBi skal inden for kerneområderne levere relevant, uvildig, tværfaglig og helhedsorienteret forskningsbaseret myndighedsrådgivning til understøtning af den offentlige administration og det politiske system inden for bygge- og boligområdet. Derigennem skal AAU /SBi være den fortrukne samarbejdspartner i Danmark til myndighedsrådgivning inden for bygge- og boligområdet. Resultatmål for 2011 for AAU/SBi 4. Min. 90 % af myndighedsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med aftale mht. kvalitet, aktivitet og tid (Kvalitet) 5. Min. 90 % af rådgivningssagerne er gennemført i overensstemmelse med aftale om indhold og tid (Kvalitet) Formidling 8 En vigtig forudsætning for at skabe udvikling i bygge- og boligsektoren er en bred kommunikation af forsknings- og erfaringsbaseret viden rettet mod bygge- og boligsektorens aktører. AAU/SBi har gennem årene opbygget en stærk position på praksisrettede formidlingsprodukter, hvilket det er målet fortsat at udbygge i perioden særligt med fokus på udvikling af den praksisnære, digitale kommunikation, herunder anvisninger der kan understøtte

9 lovgivning og politik på området. Til at understøtte EBST's mål om at brugerne har et overskueligt og opdateret vejledningsmateriale til bygningsreglementet, er der tillige indgået en strategisk samarbejdsaftale 3 om at sikre overensstemmelse mellem reglementet og de SBi-anvisninger, der henvises til. Endelig er det et overordnet mål at styrke/fastholde den brede kommunikation af forskningen til offentligheden med fokus på løsning af samfundsmæssige problemer af bred interesse. Inden for tilgængelighed til det byggede miljø ydes public-service ydelser i form af bred formidling af opmærksomhedsskabende karakter og rådgivning af kortere varighed baseret på henvendelser med det formål at medvirke til bedre tilgængelighed i det byggede miljø. AAU/SBi orienterer løbende EBST forud for udsendelse af nyheder, forskningsrapporter mv. med et indhold, der kan være af væsentlig betydning for den offentlige debat og/eller politiske dagsorden på EBST's område. Formidling Strategisk mål: AAU/SBi skal bidrage med bred formidling baseret på forsknings- og erfaringsbaseret viden, som myndigheder og bygge- og boligsektoren kan bruge til at øge kvaliteten og produktiviteten på bygge- og boligområdet. Derigennem skal AAU/SBi opnå en position som bygge- og boligsektorens vigtigste videncenter. Resultatmål for 2011 for AAU/SBi 6. Mindst besøg på webløsninger (2007: besøg) (Effekt) 7. Mindst 400 artikler og indslag i døgn- og fagmedier (2007: 635 indslag) (Kvalitet) 8. Mindst 4,5 mio. kr. i indtægter fra salg af kommunikationsprodukter (2007: 3,8 mio. kr.) (Effekt) 9. Der ydes public service inden for tilgængelighed til det byggede miljø for 1,2 mio. kr./ år i 2008 og 2009 i form af rådgivning, kursusvirksomhed og bred formidling. (Aktivitet) Tabel 2 Indikatorer for bred formidling 2004 R 2005 R R F M Publikationssalg (mio. kr.) 2,6 3,7 3,5 3,8 4,5 Besøg på webløsninger (tusinder) Indslag og redaktionelle artikler i døgn- og fagmedier DFA's andel Målene for 2006 og 2007 er inkl. bidrag fra 'Design for alle'-området(dfa). DFA udgør ca. 40 % af Dansk Center for Tilgængelighed (DCfT). Målene for 2006 og 2007 for tilgængelighed er baseret på erfaringer fra tidligere plus en mindre vækst Uddannelse Et vigtigt middel til at sikre en effektiv udnyttelse af ny viden, der er tilvejebragt i AAU regi, er AAU/SBi's deltagelse i uddannelse og efteruddannelse af kandidater og forskere inden for bygge- og boligområdet. 3 Samarbejdsaftale mellem SBi og EBST om vedligeholdelse af Bygningsreglement og SBi-anvisninger til Bygningsreglementet.(Nov. 2006) 9

10 Uddannelse Strategisk mål: AAU/SBi skal bidrage aktivt med at sikre en effektiv udnyttelse af den sektororienterede forskning og den praksisnære viden i uddannelsen og efteruddannelsen inden for bygge- og boligsektoren. Resultatmål for 2011 for AAU/SBi 11. Mindst 160 bidrag til formidlingsarrangementer(foredrag og konferencebidrag) (2007: 192) (Kvalitet) 12. Mindst bidrag til 11 ph.d. studerende (2007: 11) (Kvalitet) Tabel 3. Indikatorer for uddannelse og efteruddannelse R A. Uddannelse 2005 R R F M Ph.d.-studerende B. Efteruddannelse Bidrag til formidlingsarrangementer mm >160 1 Omfatter alene andelen ift. kontrakten med ØEM. 2 Formidlingsarrangementer omfatter debatdage, seminarer, kurser, orienteringsmøder o. lign. Erhvervssamarbejde Et tæt samarbejde og partnerskab mellem AAU/SBi og bygge- og boligsektoren, nationalt og internationalt, er et vigtigt middel til at understøtte udviklingen i sektoren samt sikre relevansen i forskningen. Endvidere er samarbejdet og dialogen en væsentlig kilde til opsamling af videnbehov og erfaringer i sektoren. Erhvervssamarbejde Strategisk mål: AAU/SBi skal inden for sine fokusområder være den foretrukne samarbejdspartner i Danmark til anvendelsesorienteret og tværfaglig forskning og udvikling inden for bygge- og boligområdet samt en kompetent og konkurrencedygtig deltager i international forskning. Resultatmål for 2011 for AAU/SBi 13. Mindst 60 % af projekterne er gennemført i økonomiske forpligtende samarbejde med sektoren (Kvalitet) Tabel 4. Sektor- og erhvervssamarbejde udvalgte nøgletal 1 Økonomisk forpligtende samarbejde med sektoren 2004 R 2005 R 2006 R 2007 F % 62 % 61 % 60 % 2 60 % 1 Opgjort på antal projekter og for sektorforskningsprojekterne, medmindre andet er angivet. 2 Dataene omfatter DFA 10

11 Forskningsprogram Forskningsprogrammet fastlægger kerneområderne for den grundlagsskabende forskning på bygge- og boligområdet i aftalen mellem ØEM/EBST og AAU. Kernefelterne er valgt med det formål særligt at understøtte ØEM/EBST's strategiske behov for forskningsbaseret myndighedsrådgivning på bygge- og boligområdet. Den grundlagsskabende forskning er grundlaget for den uvildige myndighedsrådgivning, som samlet skal bidrage til at øge kvaliteten og produktiviteten på bygge- og boligområdet. Gennem kombination af relevante fagområder (inden for teknik, samfund, erhverv og kultur) skabes en tværfaglig og helhedsorienteret forskning, der er samfundsmæssigt relevant og målrettet kundernes og brugernes behov. Forskningen gennemføres i tæt samarbejde med sektoren, og næsten udelukkende med en hel eller delvis ekstern finansiering. Indsatsen inden for de enkelte kerneområder er fastlagt ved et strategisk mål for de fremskridt og resultater, der planlægges opnået i strategiperioden, samt 3-4 delmål, der fastlægger indsatsområderne i strategiperioden. I Forskningsprogrammet er der endvidere angivet kerneområdernes forventede andel af den kontrakt, som EBST yder til forskningsbaseret myndighedsrådgivning ved AAU. Gode og sikre bygninger Målet er at skabe gode og sikre bygninger gennem formulering af funktionskrav og udvikling af eksemplariske løsninger, der integrerer erfaringer og udvikling af eksemplariske løsninger. Målet gælder såvel de byggetekniske detaljer, de brugsmæssige egenskaber, som de æstetiske kvaliteter. Forskningsindsatsen fokuseres på øget kvalitet i byggeriet og rettes mod videreudvikling på følgende områder: Funktionskrav og ydeevne funktionskrav og ydeevne med henblik på at forbedre bygningers holdbarhed og levetid. En særlig indsats rettes mod fugtforhold samt de afledte byggetekniske og designmæssige virkninger af energikrav og bygningsakustiske funktionskrav. Forbedring af byggeteknisk kvalitet bygningers sikkerhed og byggetekniske kvalitet, hvor fokus rettes mod kvalitet af byggeteknisk dokumentation, modernisering af sikkerhedsstrategier i byggeriet samt metoder til beskrivelse, måling og forbedring af kvalitet i byggeriet med udgangspunkt i fejl og mangler. Design og teknik i fremtidens huse samspillet mellem basiskonstruktioner og integrerede bygningsinstallationer og systemleverancer i fremtidens industrialiserede huse. Klimaforandringers betydning for byggeteknik og design i fremtidens huse og den eksisterende bygningsmasse. 11

12 Øget energi- og miljøeffektivitet i byggeriet Målet er at udvikle og anvise praktisk anvendelige metoder til at opnå yderligere markant reduktion af energiforbrug og miljøbelastning fra både nyt og eksisterende byggeri. Dette skal ske ud fra et helhedssyn, der også tager hensyn til energiforsyning, byggeteknik, arkitektur, funktionalitet, drift og vedligehold samt sundhed, indeklima og økonomi. Nybyggeri Analyse af potentielle muligheder for yderligere reduktion af energiforbrug og miljøbelastning i nybyggeriet samt for energiproduktion i bygningerne. Målet er bl.a. at udarbejde grundlaget for indførelse af de nye skærpelser i energibestemmelser i Bygningsreglementet i 2010 og 2015, at fortsætte udviklingen yderligere i retning af energi- og miljøneutralt byggeri, samt at afprøve og formidle mulighederne for energieffektivisering i forsøgs- og demonstrationsbyggeri. Eksisterende bygninger Udvikling af metoder til yderligere markante energibesparelser i eksisterende boliger samt i kontorer, skoler og institutioner, der skal renoveres eller ombygges. Målet er at opbygge, afprøve og formidle viden, som kan udnyttes til reelt at opnå markant reduktion af energiforbrug og miljøbelastning i eksisterende byggeri. Indsatsen inden for de to områder vil omfatte: Lavenergikoncepter til nybyggeri Renoveringskoncepter til eksisterende byggeri Integration af intern og ekstern energiforsyning Brugervaner, barrierenedbrydning og energibesparelser Ventilationsløsninger og klimatisering Miljø og bæredygtighed, især energi- og ressourceforbrug Beregningsmetoder og vejledninger, som støtte til ovenstående Evaluering af energi- og miljøregler samt udviklingsmuligheder Sunde og komfortable bygninger Målet er at skabe sunde og komfortable bygninger. Ud fra et helhedssyn skabes, bearbejdes og formidles der forsknings- og erfaringsbaseret viden om, hvordan bygningers udformning, indretning, drift og vedligeholdelse påvirker brugernes sundhed og komfort. Der vil være fokus på at udbygge viden om menneskers forskellige behov, og på at udvikle teknologier, som sikrer opfyldelse af brugernes behov mht. sundhed og komfort, samtidigt med at energiforbrug kan reduceres og bygningernes værdi sikres. Forskningsindsatsen omfatter tre hovedområder: luftkvalitet og ventilation, hvor der forskes i behov for god luftkvalitet såvel som metoder til skabe en sådan lys, hvor der forskes i korrekt udnyttelse af dagslyset og mulighederne for at reducere bygningers elforbrug gennem anvendelse af nye teknologier bygningernes fysiske rammer med fokus på, hvordan indemiljøet påvirker menneskers sundhed og komfort 12 Det er en væsentlig del af forskningsindsatsen at sikre, at indemiljøet ikke utilsigtet ekskluderer forskellige grupper fra at benytte en bygning, men at indemiljøet tværtimod kan understøtte forskellige gruppers behov for at forebygge problemer gennem for eksempel en særlig god luftkvalitet, et særligt belysningsmiljø eller lignende. Forskningen vil også omfatte en mere lang-

13 sigtet opbygning af viden omkring sammenhæng mellem sundheden og indemiljøet, hvor den ovennævnte specialviden anvendes i større og flerfaglige sammenhænge. Forskningen baseres desuden på et helhedssyn, både sådan at forskningen omhandler den absolutte indflydelse fra den enkelte påvirkning og de indbyrdes sammenhænge mellem flere påvirkninger, og sådan, at sundheden ses i en helhed, der også omfatter byggeriets totaløkonomi, energieffektivitet samt tekniske og arkitektoniske kvaliteter. Øget værdi i byggeriet Det strategiske mål er at skabe det forskningsmæssige grundlag for øget kvalitet og produktivitet i byggeriet. Det skal ske ved at tilvejebringe og formidle ny viden om byggeriets innovations-, produktions- og samarbejdsprocesser og værdibegreber. På dette grundlag bidrages til udviklingen af nye metoder, værktøjer mv. Forskningsfeltet er problemorienteret og stærkt knyttet til sit genstandsfelt. Indsatsen er baseret på tværfaglig forskning, udvikling og undervisning i spændingsfeltet mellem samfundsvidenskabelig, arkitektfaglig og teknisk videnskabelig forskning. Forskningsindsatsen er rettet mod tre områder: Byggeprocessen nye udbuds- og samarbejdsformer Forskningen sigter mod at etablere nye forståelser af byggeprocessens fundamentale vilkår, sammenhænge og praksisser. Aktiviteterne vil især fokusere på nye udbuds- og samarbejdsformer, aftaleformer og produktivitetsfremmende initiativer, som fx. reduktion af svigt og industrialiseringsstrategier. Innovationsprocessen bygherren som forandringsagent Forskningen er rettet mod at analysere og forstå innovationsprocesser og innovationstyper i byggeriet. Aktiviteterne vil især fokusere på byg- og driftsherren som forandringsagent, samspillet med brugerne, brug af ny teknologi og læringsprocesser i byggeriets virksomheder. Værdi af det byggede benchmarking Forskningen er koncentreret om at udvikle principper, metoder og værktøjer til benchmarking af det byggedes værdi. Aktiviteterne vil især fokusere på totaløkonomi, produktivitetsanalyser og digitale støtteværktøjer til at målsætte, simulere og evaluere behov, pris og kvalitet. Effektivt bolig- og ejendomsmarked Det strategiske mål er at skabe forskningsmæssigt grundlag for at udvikle bedre rammer for bolig- og ejendomsmarkedet, herunder de særlige regionale udfordringer i forhold boligmarkedet. Rammer for ejerformer og digitalisering af ejendomsdata I takt med øget samordning og digitalisering af ejendomsdata er der et tydeligt behov for øget opmærksomhed på datakvalitet og forædling, på forvaltningsrutiner og ledelsesinformation. Forskningen rettes mod samspillet mellem plangrundlag og ejerformer, tilladelsesvilkår og rettighedsstiftelse og sikring med henblik på at udvikle en samlet reference, der kan danne forenkling og gennemskuelighed for borgere, myndigheder og panthavere og i sidste ende mere velfungerende ejendomsdrift. 13

14 Boligsituationen i landets yderområder (kun ) Dårlige boliger og landsbyernes uklare situation i landets yderområder udgør i stigende grad en regionalpolitisk udfordring. Et stort boligoverskud af ikkeefterspurgte, dårlige boliger har en negativ indflydelse på bosætningen og væksten. Forskningen rettes mod udvikling af virkemidler i forhold til boligmarkedet og den regionale politik, således at disse kan facilitere vækst og velfærd. Endvidere rettes en indsats mod udvikling af effektive virkemidler for den kommunale bypolitik, støtte til nedrivning og etablering af programmer for nye anvendelser af den overflødige bygnings- og boligmase. Målgrupper er både private og offentlige aktører. Tilgængelighed til det byggede miljø (kun ) Det strategiske mål er med udgangspunkt i brugernes ønsker at skabe et grundlag for udvikling af holdbare fremtidige tilgængelighedsløsninger til gavn for hele samfundet. Forskningsindsatsen inden for tilgængelighed af byggeri, udearealer og transport baseres på designfilosofien Design for Alle. I forskningen inddrages udenlandske erfaringer og brugerundersøgelser. En særlig indsats rettes mod offentligt tilgængeligt byggeri samt eksisterende boliger. Der gennemføres en forskningsindsats vedrørende grundlæggende teorier og strategier for begreberne 'Tilgængelighed' og 'Design for Alle' samt rettigheder baseret på antidiskriminationstænkning og FN's konvention om handicappedes rettigheder kortlægning af den faktiske fysiske tilgængelighed i det offentligt tilgængelige byggede miljø samt eksisterende boliger dokumentation af målbare dimensionerings- og funktionskrav for fysisk tilgængelighed baseret på brugerkrav Kerneområdernes omfang Kerneområdernes andel af den samlede aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening ved AAU er angivet i tabel 5. Omfanget af Forskningsprogrammet og de angivne kernefelter forudsætter, at forskningen gennemsnitligt mindst kan medfinansieres fra andre eksterne kilder af samme omfang. Tabel 5. Aftalens fordeling på faglige områder / beløbene er i 2008 priser 2008 mio. kr. % 2009/2010/2011 mio. kr. % Gode og sikre bygninger 6,8 24 7,1/6,6/6,5 24 Øget energi og miljøeffektivitet i byggeriet 6,5 23 6,8/6,3/6,3 23 Sunde og komfortable bygninger 5,5 18 5,25/5,0/4,9 18 Øget værdi i byggeriet 5,5 18 5,25/5,0/4,9 18 Effektivt bolig- og ejendomsmarked 5,4 17 5,0/2,4/2,3 17/9/9 Tilgængelighed 0/2,4/2,3 0/9/9 Forskning og myndighedsrådgivning, i alt 29, ,4/27,7/27,2 100 Tilgængelighed (satspuljebevilling) 1 4,2 4,2/0/0/0 Total 33,9 33,6/27,7/27,2 1 Indtil videre kun til udgangen af Der vil blive søgt om en fortsættelse af denne indsats inden for statspuljen. 14

15 Aftalens struktur og økonomi Aftalen mellem ØEM og AAU/SBi om forskningsbaseret myndighedsbetjening på bygge- og boligområdet omfatter to dele; én, der vedrører den grundlagsskabende forskning, og en anden, der vedrører de egentlige myndighedsopgaver. Disse indgås med hhv. fire-års og et-års sigte. Aftalen for den grundlagsskabende forskning er fire-årig og definerer de strategiske områder, som skal understøtte myndighedsopgaverne. Undtaget herfra er tilgængelighedsområdet, hvor aftalen er fastlagt ved bevilling fra satspuljemidlerne for Aftalen for myndighedsopgaverne er ét-årig, og opgaverne skal ligge inden for de aftalte understøttende forskningsområder. Nedenstående tabel angiver sammenhængen mellem aftalens elementer og opgaver som defineret i opgavehierarki. AAU/SBI's aftale med ØEM/ EBST omfatter grundlagsskabende forskning og myndighedsrådgivning. Tabel 6. Oversigt over aftalens elementer og opgavehierarki Produkter (opgavehierarki) Forskning Forskningsbaseret myndighedsrådgivning Uddannelse Formidling Erhvervssamarbejde Grundlagsskabende Forskning Forskningsresultater Videnskabelig publicering Uddannelse Efteruddannelse Presse Web Debatskabende aktiviteter Public service 1 Myndighedsrådgivning Indtægtsdækket virksomhed 2 Myndighedsrådgivning Forskningsresultater Videnskabelig publicering Efteruddannelse Digital værktøjskasse Evalueringer & prøvninger Analyser & rådgivning Netværk 1 Tilgængelighed / satspuljebevilling. 2 Denne del er ikke finansieret af aftalen. For forskningens del drejer det sig i høj grad om tilskudsfinansieret forskning. ØEM/EBST forpligter sig til at finansiere de ydelser, som AAU skal levere i medfør af denne aftale. Beløb for de forskellige kolonner angives som samlet sum for aftalen med ØEM. 15

16 Tabel 7. Aftalens økonomi i perioden Grundlagsskabende forskning 29,8 30,3 29,6 24,7 24,2 Myndighedsrådgivning 3,3 3,6 4,0 3,0 3,0 Total 33,1 33,9 33,6 27,7 27,2 Sektorforskning 29,0 29,7 29,4 27,7 27,2 Tilgængelighed 4,1 4,2 4, Årets priser undtagen for , der er angivet i 2008 priser. I 2008 er bevilling reduceret med 0,3 mio. kr. som følge af tvungen opsparing. Opsparingen er overført til Faldet fra 4,0 mio. kr. i 2009 til 3,0 mio. kr. i skyldes dels, at satspuljebevillingen udløber, hvorved de i tabel 9 anførte kr. til kortsigtede myndighedsprojekter til DFA bortfalder og dels generelle besparelse på bevillingen. Niveauet og fordelingen af bevillingen for er ikke endeligt fastsat. 3 Indtil videre kun til udgangen af Der vil blive søgt om en fortsættelse af denne indsats inden for statspuljen. Aftalens økonomi anvendes i forhold til budget opdelt på de faglige kerneområder og produktgrupper, der fremgår af tabel 5, 7 og 8. AAU/SBi's omkostninger til den grundlagsskabende forskning medregnes ved opgørelsen af de samlede udgifter til offentlig forskning, udvikling og innovation, jf. 1-pct målsætningen. Tabel 8. Aftalens økonomi fordelt på produktgrupper i 2008 / 2009/ (2008 priser) mio. kr. heraf til myndighedsopgaver % 4 Forskning 21,1/ 20,6/ 17,2/ 16,9 1,3 / 1,1/ 1,0/ 1,0 62,2 /61,3 / 62,1 / 62,0 Myndighedsrådgivning 3,6/ 4,0 / 3,0/ 3,0 3,6/ 4,0/ 3,0/ 3,0 10,6 / 11,9 / 10,8 / 11,0 Uddannelse 2,1/2,1 / 1,7/ 1,7 0 / 0/0 6,2 / 6,1 / 6,2 / 6,2 Formidling 6,5 / 6,3/ 5,3/ 5,2 2,2 / 1,9 / 1,8 / 1,7 19,2 / 18,9 / 19,1 / 19,1 Erhvervssamarbejde 0,6 / 0,6/ 0,5/ 0,5 0 / 0/0 1,8 / 1,7 / 1,8 / 1,8 Kontraktsum total 33,9/ 33,6/ 27,7/ 27,2 7,1 / 7,0 / 5,8 / 5,7 100 / 100/ Beløbene for afhænger af om der sker en fornyelse af satspuljebevillingen til DFA. Tabel 9. Anvendelse af aftalens økonomi på udvalgte områder i 2008/2009/2010/2011 (2008 priser) Område Kontraktsum DFA - ressourceanvendelse (%) - Forskning 30 % - Public service 30 % Pulje til kortsigtede myndighedsprojekter 5 - sektorforskning 2,3/2,6/2,4/2,4 mio. kr. 5 - DFA 0,7/0,7/0/0 mio. kr. 4 På forskningsområdet anvendes der 1,3 (2008) / 1,1 (2009) / 1,0 ( ) mio. kr. til koordinering af området med myndigheder, og på formidlingsområdet anvendes der 2,2 mio. kr.(2008) til formidling, rådgivning/ public service på tilgængelighedsområdet. Beløbet reduceres i takt med bevillingen til 1,7 i Herudover omfatter myndighedsrådgivningen 0,6 i 2008, 0,7 mio. kr. i 2009, og 0,6 mio. kr. i 2010 og 2011 til møder, koordinering, afrapportering og tilbudsudarbejdelse. Sektorforskningspuljen udgør 2,3 (2008), 2,6 mio. kr. i 2009, 2,4 mio. kr. i 2010 og 2011.

17 Formalia Aftalens parter Aftalens parter er Aalborg Universitet (AAU) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM), idet hver af parterne kan delegere såvel ansvar for indgåelse af aftale som aftaleholderansvaret til et andet organ. Denne aftale( ) har ØEM uddelegeret indgåelse og holderansvaret for aftalen til Erhvervs- og Byggestyrelsen(EBST). AAU har uddelegeret forhandlinger og holderansvaret for aftalen til direktøren og styregruppen for Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Den endelige godkendelse af aftalen skal ske af AAU's bestyrelse. Aftalens genstand og status Aftalen fastlægger de strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav inden for myndighedsrådgivning og de understøttende forskningsområder på bygge- og boligområdet, som EBST forudsætter udført, og som AAU anser for mulige med de forudsætninger og forbehold, som er kendte. Myndighedsrådgivningen er uvildig og forskningsbaseret. EBST har fortsat ansvaret for de myndighedsopgaver, som SBI hidtil har udført og de hertil hørende midler. Aftalen er således et instrument til at sikre hensigtsmæssig opgaveløsning mellem forvaltningsinstitutioner, og er derfor ikke en aftale i almindelig aftaleretlig forstand. Såfremt målene i aftalen ikke opfyldes, har parterne kun de beføjelser, som fremgår af aftalen. Aftalens varighed Aftalen indgås som en rullende aftale med strategiske målsætninger for en 4-årig periode og årligt aftalte resultatkrav. Perioden er Aftalen forlænges årligt med 1 år efter forhandling. Dog fastholder de strategiske målsætninger i udgangspunktet deres slutår, indtil dette er nået, hvorefter der indgås aftale om nye 4-årige strategiske målsætninger. Samarbejde og opfølgning EBST er ansvarlig for levering af det nødvendige grundlag for planlægningen og prioriteringen af sektorforskningsopgaverne i form af information om EBST's strategier og målsætninger, og at der aftales regelmæssige statusog planlægningsmøder herom mindst 2 møder årligt. Det ene møde afvikles i oktober, hvor der skal ske en status for opfyldelse af de resultatkrav, som er aftalt for det indeværende år. Som en del af aftalen fremlægger AAU et budget for det pågældende år til EBST. Budgettet skal med rimelig detaljeringsgrad vise ressourcernes forventede fordeling på de tiltag, som er omfattet af aftalen. AAU skal til EBST for hvert år afrapportere for opfyldelse af denne aftale. Afrapporteringens indhold skal følge ØES vejledning for årsrapporter. Den årlige afrapportering skal senest foreligge primo april året efter. Finansiering Aftalen finansieres af ØEM/EBST gennem bevillinger på de årlige finanslove. Finansieringen sker med forbehold for de nævnte bevillingers tilvejebrin- 17

18 gelse. ØEM tager endvidere forbehold for, at centralt iværksatte budgetforbedringstiltag rettet mod forskningsområdet, der gennemføres i finansåret og medfører en reduktion af ØEM's bevilling, vil kunne indebære reduktion af de bevillinger, som på den vedtagne finanslov er afsat til finansiering af aftalen med AAU. Fastsættelsen af bevillingerne på finansloven til finansiering af aftalen med AAU sker i øvrigt under hensyn til de produktivitetskrav rettet mod forskningsområdet, som for det pågældende finansår måtte blive udmeldt af Finansministeriet for bevillinger af den pågældende type. Udbetaling til AAU af årets bevilling sker i månedlige rater i henhold til reglerne om selvstændig likviditet. Genforhandlinger Parterne har ret til genforhandling af aftalen, såfremt forudsætningerne for aftalens aktivitetsområder, strategiske målsætninger, resultatmål og/eller resultatkrav ændres væsentligt. Genforhandling finder endvidere sted, hvis forudsætningen om, at aftalens sum tilvejebringes på de årlige finanslove, helt eller delvis brister. Hvis universitetsloven eller anden lovgivning bliver ændret, så aftalen er i strid med lovgivningen, genforhandles aftalen ligeledes. Informationspligt AAU skal på det tidligst mulige tidspunkt informere EBST om forhold, der kan bevirke, at AAU ikke fuldt ud kan opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen. Ligeledes skal EBST så tidligt som muligt orientere om forhold, f.eks. ændrede bevillingsmæssige forudsætninger, som kan bevirke, at forudsætningerne for aftalen brister. Informationspligten skal følges op af dialog mellem parterne om foretagelse af aftalemæssige justeringer, der på rimelig måde gør det muligt for AAU at indfri sine forpligtelser. Særlige forhold på området for den grundlagsskabende forskning ØEM forpligter sig til i at anvende hele den del af sektorforskningsbevillingen, der omfatter den grundlagsskabende forskning til køb af ydelser i AAU, mens AAU forpligter sig til i samme periode at levere de pågældende ydelser. Beløbet til den grundlagsskabende forskning indgår som en del af Regeringens 1 %-målsætning for forskning. I den sidste del af aftalens 4-års periode gennemføres en uvildig forskningsevaluering (peer review), der skal indgå i EBST's beslutningsgrundlag for en eventuel videreførelse af aftalen. De nærmere vilkår for denne evaluerings gennemførelse aftales mellem parterne. Evalueringen skal foreligge for EBST senest 2 år og 9 mdr. inde i 4-års perioden. Hvis evalueringen viser, at der har været væsentlige mangler mht. den gennemførte forsknings kvalitet og omfang, kan EBST vælge ikke at videreføre aftalen eller dele af denne. Bedømmelsen af forskningens kvalitet og omfang er en faglig vurdering, dog skal resultatmålene på området i aftalen anvendes som et supplement til vurderingen af forskningens kvalitet og omfang. 18 Når forskningsevalueringen foreligger, kan EBST på grund af en ikke tilfredsstillende forskningsevaluering vælge ikke at videreføre aftalen eller dele af denne med AAU eller konkurrenceudsætte forskningsaktiviteterne. ØEM

19 kan dog altid med almindelig varsel konkurrenceudsætte forskningsaktiviteter. I begge tilfælde skal beslutningen herom varsles skriftligt og begrundes over for AAU senest 3 år inde i 4-års-perioden. Efter et sådant varsel ophører aftaleforholdet eller dele heraf med udgangen af 4-års perioden. Ved konkurrenceudsættelse vil det være muligt at indgå en særlig aftale mellem EBST og AAU om nedtrapning af opgaver i udbudsperioden. Særlige forhold på området for uvildig myndighedsrådgivning EBST måler sin tilfredshed med myndighedsrådgivningen på de mål, som er fastsat i denne aftale, bl.a. målene for, om ministerbetjening og besvarelse af 20-spørgsmål er blevet løst inden for den i aftalen definerede tid og kvalitet. EBST forpligter sig til i 2008 at anvende hele sin sektorforskningsbevilling til køb af ydelser i AAU, mens AAU på sin side forpligter sig til i samme periode at levere de pågældende ydelser. Fra 1. januar 2008 kan EBST varsle hel eller delvis konkurrenceudsættelse af de aktiviteter på området for myndighedsrådgivning, som forudsættes finansieret af sektorforskningsbevillingen. En eventuel beslutning om konkurrenceudsættelse er ikke betinget af, at opfyldelsen af resultatmål eller strategiske målsætninger har været utilfredsstillende. Beslutningen skal dog begrundes og afgives skriftlig. I afsnittet om aftalens økonomi fremgår beløbet, som AAU skal anvende til myndighedsrådgivning. Herudover anvendes et beløb til koordinering med myndigheder på forskningsområdet og et beløb til formidling, rådgivning og public service på tilgængelighedsområdet, der er to myndighedsopgaver, som ikke er direkte knyttet op på myndighedsrådgivning. Disse to opgaver knytter sig til den grundlagsskabende forskning. Varsel og begrundelse om konkurrenceudsættelse skal af EBST afgives med en frist, der for myndighedsrådgivningens vedkommende udgør mindst 12 mdr. Leverandørskift kan finde sted umiddelbart efter udløbet af denne frist. Såfremt der opstår behov for løsning af myndighedsopgaver på nye byggeområder, og opgaverne kan løftes af AAU, og EBST vælger, at AAU skal løfte dem, skal det aftales mellem EBST og AAU, om finansieringen af de nye rådgivningsopgaver skal ske ved en omprioritering inden for den givne bevilling til AAU eller ved tilførsel af nye midler. Ved konkurrenceudsættelse vil det være muligt at indgå en særlig aftale mellem EBST og AAU om nedtrapning af opgaver i udbudsperioden. AAU's opsigelsesadgang AAU kan med samme varslingsfrister fra 1. januar 2008 overfor EBST tilkendegive, at AAU ikke ønsker at være leverandør af de ydelser, som konkurrenceudsættes. Varsel om konkurrenceudsættelse og varsel fra AAU's side om frigørelse fra leverandørpligt skal afgives skriftligt og være begrundet. Pligt til offentliggørelse AAU har en forpligtelse til løbende at offentliggøre forskningsresultater, herunder også resultater opnået i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening. 19

20 AAU er underlagt offentligheds- og forvaltningsloven. EBST kan dog i særlige tilfælde skriftligt forlange fortrolighed, hvor dette er påkrævet af hensyn til EBST's varetagelse af myndighedsopgaver, hvortil AAU yder rådgivning. Fortroligheden er i udgangspunktet tidsbegrænset. For uddybning henvises til 'Tillæg til samarbejdsaftale mellem EBST og SBi' af 9.august Misligholdelse Hvis EBST eller AAU misligholder sine forpligtelser i henhold til denne aftale, og misligholdelsen ikke bringes til ophør efter den procedure, som er beskrevet i afsnittet "tvister", har den part, som vil påberåbe sig misligholdelsen, pligt til at gøre dette skriftligt og hurtigst muligt. I dette brev skal det fremgå, at den misligholdende part pålægges at bringe misligholdelsen til ophør inden en frist på 8 dage regnet fra brevets datering. Denne frist kan suspenderes, hvis misligholdelsen er af en sådan karakter, at det rimeligvis vil tage mere end 8 dage at bringe misligholdelsen til ophør. Det er dog en betingelse for suspension, at den misligholdende part har iværksat de nødvendige foranstaltninger inden udløbet af 8-dages fristen. Hvis det er AAU, der har misligholdt aftalen, har undladt at efterleve påkravet, og hvis der foreligger væsentlig misligholdelse, er EBST berettiget til at tilbageholde dele af finansieringen eller kræve hel eller delvis tilbagebetaling af allerede udbetalte midler. Hvis det er EBST, der har misligholdt aftalen, har undladt at efterleve påkravet, og hvis der foreligger væsentlig misligholdelse, er AAU berettiget til ikke at levere de aftalte ydelser. Som væsentlig misligholdelse anses blandt andet: en opfyldelsesgrad af aftalen på under 45 % AAU gentagne gange undlader at bidrage til besvarelse af 20- spørgsmål fra ØEM inden for de fastsatte tidsfrister AAU's bidrag til besvarelse af 20-spørgsmål fra ØEM gentagne gange er yderst mangelfuld AAU eller EBST ikke opfylder deres informationspligt AAU ikke anvender en væsentlig del ØEM's tilskudsbevilling i overensstemmelse med de i aftalen fastlagte vilkår ØEM uden grund ikke overfører midler til AAU for de aftalte opgaver Tvister Eventuelle tvister søges altid bilagt ved dialog om forhandling mellem EBST og AAU. Såfremt parterne ikke kan blive enige, kan AAU vælge at inddrage VTU, og EBST kan vælge at inddrage departementet (ØEM), som herefter kan overtage forhandlingerne på vegne af henholdsvis AAU og EBST. Uoverensstemmelser kan ikke indbringes for andre, heller ikke for domstolene. 20

21