BOGEN OM ASP.NET 4.0 WEB FORMS ASP.NET UDVIKLING MED C# OG VB.NET MICHELL CRONBERG

Transkript

1 BOGEN OM ASP.NET 4.0 WEB FORMS ASP.NET UDVIKLING MED C# OG VB.NET MICHELL CRONBERG

2 Bogen om ASP.NET 4.0 Web Forms ASP.NET udvikling med C# og VB.NET Michell Cronberg

3 Copyright 2010 Konsulentfirmaet M. Cronberg Aps Bogen om ASP.NET 4.0 Web Forms 1. udgave, 2. oplag (oktober 2010) Forlag: Konsulentfirmaet M. Cronberg Aps Tønnesvej Odense N Mail: michell@cronberg.dk Web: Forfatter: Michell Cronberg Redaktør: Henrik Trojaborg Korrektur: Gitte Buhr Omslag: Claus Dalgaard Tryk: Scandinavian Book A/S ISBN: Bogen må ikke kopieres eller efterlignes helt eller delvist uden skriftlig tilladelse fra forlaget. Hverken forlag, redaktør eller forfatter kan holdes økonomisk ansvarlig for eventuelle fejl og mangler i bogen.

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning Forudsætninger Programmeringssprog i bogen ASP.NET-projekttyper Links Bogens website Introduktion til.net og Visual Studio Kort om.net Common Language Runtime Base Class Library Forskellige sprog Visual Studio Visual Studio 2010 Express Visual Studio 2010 Professional, Premium og Ultimate SQL Server 2008 Express Rundt i Visual Studio Design-vinduet CSS Cascading Style Sheets Source-vinduet Code-vinduet Properties-vinduet Fejlfinding Eksempel på udvikling af et lille website Kort fortalt Grundlæggende webprogrammering Webserveren HTTP Kommandoer Statuskoder Postback og roundtrip Tilstand HTTP Proxy

5 Indholdsfortegnelse Begreber og teknologier Cookies XHTML CSS JavaScript AJAX JQuery En webudviklers værktøjskasse Microsofts webteknologier ASP.NET Web Forms ASP.NET MVC Microsoft Silverlight Kort fortalt Grundlæggende ASP.NET-programmering Et ASP.NET-website Brug af intern og ekstern kode Brug af DLL-filer ASPX-filen hjertet i Web Forms-udvikling Indholdet i en ASPX-fil Fra ASPX til endelig HTML Behandlingen af ASPX-sider PostBack System.Web.UI.Page Sidens mest benyttede hændelser Fang en hændelse i VB.NET Fang en hændelse fra Page i C# IsPostback MaintainScrollPositionOnPostBack Tilgang til andre objekter fra Page-klassen Request-objektet Informationer om browseren Cookies sendt fra klienten Data sendt fra klienten Response-objektet Cookies sendt til klienten Skriv direkte til siden Navigering til en anden side

6 Indholdsfortegnelse Server-objektet Encode- og Decode-metoder Find den korrekte sti til en fil Kort fortalt Serverkontroller Objekter overalt Brug af kontroller Oprettelse af opmærkninger Tilretning af egenskaber Kode til hændelser Argumenter Navngivning af kontroller Placering af kontroller Typer af kontroller HTML serverkontroller ASP.NET Serverkontroller Tilgængelige serverkontroller Etiketter TextBox CheckBox og RadioButton Knapper Lister DropDownList ListBox CheckBoxList og RadioButtonList BulletedList HyperLink Panel og PlaceHolder Calendar Valideringskontroller BaseValidator RequiredFieldValidator RangeValidator CompareValidator RegularExpressionValidator CustomValidator ValidationSummary

7 Indholdsfortegnelse Kort fortalt ASP.NET AJAX Hvad er AJAX Bag om AJAX Bag om ASP.NET AJAX Et ur uden AJAX Et ur ved hjælp af UpdatePanel-kontrollen Et ur ved hjælp af en PageMethod AJAX Serverkontroller ScriptManager-kontrollen Microsoft AJAX CDN UpdatePanel-kontrollen Brug af flere UpdatePanel kontroller Triggers UpdateProgress-kontrollen Timer-kontrollen AJAX Control Toolkit Installation af AJAX Control Toolkit Simpelt eksempel Brug af PageMethods Server-delen af en PageMethod Klient-delen af en PageMethod Kort fortalt Tilstand Tilstand relateret til en side Fordele og ulemper ved ViewState Brug af ViewState i egen kode Slå ViewState til og fra Tilstand relateret til en applikation AppSettings Brug af AppSettings gennem opmærkninger Applikationsvariabler Initalisering af applikationsvariabler Cache Application caching Cache afhængig af tid Cache afhængig af filer og databaser

8 Indholdsfortegnelse Output caching Tilstand relateret til en session Sessionsvariabler Identificering af brugere Brug af hændelser i global.asax Sessionsprovidere En anonym profil Kort fortalt Design Master pages En master page med design Default værdier Hændelser Tilgang til kontroller En dynamisk master page Master page angivet i web.config En master page i en anden master page Temaer CSS-filer Skin-filer Kontroller af samme type i et tema Tilknytning af et tema Dynamisk tema Egen klasse der arver fra Page Kort fortalt Avanceret udvikling og brug af kontroller Brugerkontroller Udvikling af brugerkontrol Tilgang til egenskaber Hændelser Partial Page Caching Introduktion til udvikling af serverkontroller En simpel kontrol Registrering af en serverkontrol Dynamiske sider Dynamiske brugerkontroller Kort fortalt

9 Indholdsfortegnelse Data i ASP.NET Data source-kontroller SqlDataSource-kontrollen Databinding Simpel databinding Avanceret databinding Avancerede datakontroller Repeater DataList DetailsView og FormView GridView ListView og DataPager Valg mellem de forskellige kontroller Kort fortalt Navigering Cross Page Posting PostbackUrl PreviousPageType Site Map XmlSiteMapProvider SiteMapDataSource Databinding SiteMapPath Brug af Sitemap-objektet Routing Oprettelse af ruter Parametre med predefinerede værdier Kontrol af parametre Aflæsning af parametre Links til ruter Kort fortalt Beskyttelse af sider Forms Authentication Hvem har adgang Hvad beskyttes Opbevaring af brugernavn og password Log ind og log ud

10 Indholdsfortegnelse Membership Roller Brug af Membership-kontroller Brug af Membership og Roles-klasserne Windows Authentication Kort fortalt Fejlhåndtering og overvågning Trace Applikationsrelateret Trace Fejlhåndtering Fejlhåndtering på sideniveau Fejlhåndtering på applikationsniveau Automatisk fejlhåndtering ELMAH Health monitoring Kort fortalt Konfigurering og distribuering Konfigurering Tilretning af web.config Kryptering af web.config Deployment Webserveren XCopy Prekompilering MSI Windows Installer Distribuering af et webprojekt MSDeploy Kort fortalt Appendiks: Typer af applikationer Appendiks: Checkliste til nye projekter Liste over bogens link Liste over tabeller Indeks

11 Indledning Indledning Velkommen til Bogen om ASP.NET 4.0 Web Forms ASP.NET udvikling med C# og VB.NET. Den handler om, hvordan man kan bruge Microsofts udviklingsteknologi ASP.NET 4.0 Web Forms, der primært er baseret på sider og kontroller, til at skabe serverapplikationer med en brugerflade bestående af HTML og JavaScript (på side 64 omtales kort to andre Microsoft-webteknologier). Bogen er tænkt som en lærebog i ASP.NET 4.0 Web Forms både til privat anvendelse, i forbindelse med undervisning og til ansatte i virksomheder, som udvikler i ASP.NET. Der er et detaljeret indeks sidst i bogen, så den også egner sig som opslagsværk. De første kapitler er en introduktion til grundlæggende web- og ASP.NETudvikling, og de danner grundlaget for resten af bogen. Selv om man på forhånd kender til den form for udvikling, bør man skimme kapitlerne igennem for at være sikker på, at man ikke har for store huller i sin viden. Eksempelvis kan man godt have udviklet i teknologier som PHP, JSP eller ASP.NET uden at vide, hvad en cookie reelt er. I teknologier med et højt abstraktionsniveau, som ASP.NET, behøver man ikke nødvendigvis den viden, men hvis man kender til cookies, og værktøjer som kan afsløre, hvordan de fungerer, er man meget bedre hjulpet, når man skal til at skrive kode, der anvender cookies. Det samme gælder den grundlæggende forståelse for page-frameworket,som er hjertet i ASP.NET (Web Forms) udvikling hvis man ikke har godt fat i det, bliver ASP.NET meget sværere, end det behøver at være. Efter de indledende kapitler er resten af bogen dedikeret til de forskellige elementer i ASP.NET. Bogen afsluttes med et par appendikser, som kan læses separat herunder en tjekliste over, hvad man skal gennemtænke, inden man begynder på et nyt projekt. 10

12 Indledning Forudsætninger Bogen henvender sig til alle, som har programmeringsmæssig erfaring, og som gerne vil lære, hvordan man bruger ASP.NET 4.0 Web Forms. Med programmeringsmæssig erfaring menes, at man helst skal kunne programmere, mens det i princippet er ligegyldigt, hvilket sprog man har erfaring med. Det vil være en fordel, hvis man kender C# eller VB.NET, fordi man så ved lidt om, hvordan.net-platformen er skruet sammen, kender sprogsyntaksen og har kendskab til Visual Studio. Men hvis man kommer fra andre teknologier, som eksempelvis Java, er det også muligt at bruge bogen til at lære ASP.NET. Det vigtigste er, at man har et grundlæggende kendskab til objektorienteret programmering. Man kan ikke bruge bogen til at lære, hvordan man programmerer i C# eller VB.NET det kræver en grundlæggende programmeringsbog. Ud over programmeringserfaring vil det være en fordel, at man kender til grundlæggende HTML. Ikke at man skal være bekendt med alle HTMLopmærkninger, men man skal helst vide, hvad HTML og tilhørende standarder er. I starten af bogen bliver man introduceret til begreber og teknologier som HTTP, cookies, JavaScript med videre, men et grundlæggende kendskab til, hvordan internettet er skruet sammen, vil være en stor fordel. Programmeringssprog i bogen Selve.NET-platformen, som ASP.NET bygger oven på, kan bruges med mange forskellige programmeringssprog, hvor de mest populære er C# og VB.NET (der er nogenlunde lige mange udviklere i hver lejr ). Derfor er alle eksempler i bogen vist i både VB.NET og C#. Der er i realiteten ikke meget, der skiller de to sprog fra hinanden, bortset fra syntaks, og de steder, hvor der er forskel, vil det blive beskrevet grundigt. Der er dog en tydelig forskel på anvendelsen af VB.NET og C# i de metoder, der afvikles, når der sker en hændelse fra eksempelvis en kontrol. Typisk vil eksempelvis hændelsen Click fra en knap (Button) resultere i opmærkninger og tilhørende kode i VB.NET som følger: 11

13 Indledning <asp:button ID="Button1" runat="server" Text="Button" /> Protected Sub Button1_Click(ByVal sender As Object, ByVal e As System.EventArgs) Handles Button1.Click End Sub Koden, som er skabt af Visual Studio, binder knappens Click-hændelse sammen med metoden ved hjælp af Handles-kodeordet, som det fremgår. I C# ser det lidt anderledes ud: <asp:button ID="Button1" runat="server" Text="Button" onclick="button1_click" /> protected void Button1_Click(object sender, EventArgs e) { } I C# bindes metoden Button1_Click til knappens Click-hændelse direkte i opmærkningerne. Der er i praksis ingen forskel på de to måder i begge vil Button1_Click blive afviklet, når der klikkes på knappen og for ikke at bruge plads til at gentage opmærkninger er C#-metoden brugt i alle bogens eksempler. Måden, hvorpå C# binder hændelser til koden, virker dog også uden problemer i VB.NET (man dropper blot Handles-kodeordet og angiver hændelsesmetoden i opmærkningerne præcis som i C#). Man skal altså ikke undre sig over, at bogen ikke bruger Handleskodeordet ligesom den kode, Visual Studio skaber. Resultatet bliver det samme. ASP.NET-projekttyper Man kan skabe to forskellige ASP.NET Web Forms-projekter i Visual Studio et website og en webapplikation, og der er en del forskel på de to typer både under udvikling, test og især distribuering. Et website oprettes gennem New Web Site på File-menuen, og en webapplikation gennem New Project på File-menuen. Herefter vælges ASP.NET Web Application på listen over mulige projekter. 12

14 Indledning Et website er det mest simple at have med at gøre primært fordi det under udvikling er baseret på en fast mappestruktur, og fordi det er nemt at kopiere filer fra udvikling til produktion. En webapplikation er især god i situationer, hvor man ønsker professionel styring af et projekt herunder versionsstyring og distribuering og det skyldes blandt andet, at en webapplikation har sin egen project- og solutionfil i Visual Studio. I en læreproces er det derfor nemmest at arbejde med et website, der i øvrigt også er den mest udbredte ASP.NET-projekttype. Og derfor vil bogen bruge et website til at beskrive de forskellige elementer i ASP.NET. Selv om man efterfølgende skal arbejde med projekter baseret på en webapplikation, vil man sagtens kunne benytte bogen som lærebog. Langt de fleste af de grundlæggende principper og elementer er de samme som i projekter baseret på et website. I slutningen af bogen findes et appendiks, som nærmere sammenligner de forskellige projekttyper. Links Der er en del links i bogen, og mange af disse er meget lange. For at undgå at skulle vise links i sin fulde længde er de forkortet ved hjælp af det glimrende danske site kortlink.dk. Således vil et link som: der både optager plads i bogen, og tager lang til at skrive i browserens adresselinje, blive vist som: Tak til kortlink.dk for tilladelsen til at bruge tjenesten i denne bog. Bagest i bogen findes i øvrigt en liste over samtlige links. 13

15 Indledning Bogens website Til slut skal det nævnes, at bogen har sit eget lille hjørne på nettet på adressen Her vil man kunne finde information om bogen samt eventuelle tilføjelser og rettelser. God fornøjelse med bogen! Odense, juni 2010 Michell Cronberg 14

16 Introduktion til.net og Visual Studio ASP.NET er, som navnet antyder, en del af.net frameworket, der i 2012 fylder 10 år. Det er i dag den mest populære og effektive måde at skrive applikationer til de efterhånden adskillige Windows-platforme. Og der er virkelig mange, der udvikler applikationer, primært i de to programmeringssprog C# og VB.NET. Langt de fleste benytter Microsofts eget udviklingsmiljø kaldet Visual Studio. Kapitlet her giver en kort introdution til frameworket, ligesom det går tæt på brugen af Visual Studio med fokus på ASP.NET-udvikling. Kapitlet afsluttes med et kort eksempel på udvikling af et simpelt ASP.NET website, så man kan få en idé om, hvad Visual Studio kan. Hvis du kender til.net-udvikling, men ikke kender så meget til Visual Studio set med en ASP.NET-udviklers øjne, kan du roligt springe videre til side 20. De første par sider er blot en kort introduktion til de forskellige elementer i.net. Se eventuelt også Kort fortalt sidst i kapitlet (side 44). Kort om.net Siden den første version af.net blev frigivet i 2002, har frameworket udviklet sig kraftigt til den nuværende version.net 4.0. Version Dato Visual Studio Integreret i 1.0 Februar 2002 Visual Studio.NET April 2003 Visual Studio.NET 2003 Windows Server November 2005 Visual Studio November Vista og Server

17 Version Dato Visual Studio Integreret i 3.5 November 2007 Visual Studio 2008 Windows 7 og Server April 2010 Visual Studio Tabel 1. De forskellige.net-versioner..net frameworket findes til forskellige platforme herunder en version kaldet Compact Framework (CF), der kan installeres på små Windows Mobile-baserede enheder såsom telefoner og PDA er men.net arbejder primært på computere med Windows XP, Vista eller Windows 7 og servere med Windows Server 2003 eller Man kan godt blive lidt forvirret over begrebet.net Framework, men det kan vel bedst oversættes til.net-kernen. Det er i praksis en installation på omkring 50 Mb, der indeholder hele.net-kernen. Når den er installeret, kan der skrives applikationer, som i stedet for at kommunikere direkte med operativsystemet kommunikerer med.net-kernen, som så efterfølgende kommunikerer med operativsystemet. På den måde kan kernen eksempelvis optimere afvikling af kode direkte mod et operativsystem med hensyntagen til den konkrete maskines formåen, ligesom det er muligt at skabe platformsuafhængig kode..net-kernen består af mange forskellige elementer, som skal bruges både i forbindelse med udvikling og afvikling af applikationer. Overordnet kan den opdeles i følgende elementer: En samling komponenter til oversættelse, afvikling og styring af applikationer, kaldet Common Language Runtime (CLR) Hierarkisk samling af klassebiblioteker kaldet Base Class Libraries (BCL), som indeholder mange klasser, strukturer og interfaces. Common Language Runtime Det vigtigste overordnede element kaldes CLR, som er en forkortelse for Common Language Runtime. I dette element finder man alt det, der gør det muligt at afvikle og styre.net-applikationer det være sig både Windows- og ASP.NETapplikationer: 16

18 Afvikling af kode Hukommelsesstyring og hukommelsesoprydning Oversættelse (kompilering) af den interne.net-kode kaldet MSIL (Microsoft Intermediate Language) til binær eksekverbar kode Sikkerhed Fejlhåndtering Styring af kommunikation mellem ægte.net-kode og andre former for Windows-komponenter som eksempelvis COM (Component Object Model) Funktioner relateret til udvikling herunder effektive muligheder for fejlfinding (debug) Definition af en mængde forskellige strukturer og klasser kaldet Common Type System (CTS), som ligger til grund for de i.net benyttede datatyper. Uden CLR vil hverken udvikling eller afvikling af applikationer kunne finde sted, men man behøver i realiteten ikke at kende noget til dette ellers vitale element heller ikke som ASP.NET-udvikler. Frameworket er designet til at klare opgaver selv, og hvis man benytter Visual Studio til udvikling, vil man næppe blive rodet ud i eksempelvis at arbejde direkte med kompilere. Base Class Library I.NET-kernen findes også BCL (Base Class Libraries), som stiller en meget stor mængde klasser, strukturer og interfaces til rådighed for udviklere. I det fuldt objektorienterede klassebibliotek findes blandt andet klasser med funktionalitet som: Grafik (GDI) Adgang til data Adgang til filsystem Nem adgang til lokalnet og internet XML-support Web-applikationer Forskellige former for Windows-applikationer Serviceorienterede funktioner Workflow Matematiske funktioner Kryptering. 17

19 Bibliotekerne er opbygget hierarkisk og består af namespaces. Et namespace kan beskrives som en samling af klasser og strukturer under et fælles navn. I toppen af BCL findes System-namespacet, der blandt andet indeholder klasser og strukturer til alle de primitive datatyper som eksempelvis Int32 (32 bit heltal) og String (samling af tegn). I System-namespacet ligger også Object-klassen, der ligger til grund for alle andre klasser i.net-kernen. Under System findes mange andre namespaces, som kan tilgås gennem den såkaldte punktumnotation, som benyttes i mange andre objektorienterede sprog. Af andre namespaces kan eksempelvis nævnes Data (adgang til forskellige typer af databaser), Xml (klasser til håndtering af XML-strukturer), Net (giver mulighed for at sende og modtage data over et net), IO (adgang til filsystemet), Collections (muligheder for mange forskellige former for datastrukturer), Drawing (grafik), Security (sikkerhed) og Web (herunder ASP.NET). Den nævnte punktumnotation fungerer ved, at hvert punktum repræsenterer et trin i hierarkiet. Den klasse eller struktur, man ønsker at benytte, skal altid stå længst til højre. Ønsker man eksempelvis at benytte en knap i ASP.NET, findes den klasse, Button, som repræsenterer knappen, under et namespace kaldet WebControls, og WebControls ligger i UI, som ligger i Web, som ligger i System: System.Web.UI.WebControls.Button Ønsker man at kryptere tekst, hvilket kan være en ekstremt kompliceret funktionalitet at kode, kan man benytte en af de mange klasser i BCL, der tilbyder kryptering. Logisk kan klasserne findes under Security, der som tidligere nævnt hænger under System. Under Security findes namespacet Cryptography, og i dette namespace findes klasser, der repræsenterer forskellige former for krypteringsalgoritmer eksempelvis MD5, SHA eller RSA (alle standardiserede og komplicerede algoritmer til kryptering). Adgang til eksempelvis MD5-algoritmen kan altså ske gennem punktumnotationen: System.Security.Cryptography.MD5CryptoServiceProvider BCL er altså så logisk opbygget, at man ikke nødvendigvis kaster sig over dokumentationen for at finde det, man leder efter man arbejder sig så at sige blot ned i hierarkiet, til man finder, hvad man søger. I Visual Studio kan fordelen ved denne opbygning tydeligt mærkes Visual Studio indeholder en såkaldt Intellisense, som 18

20 indebærer, at der automatisk vises en liste over klasser og strukturer under et givet namespace direkte i kodeeditoren. En af de helt store fordele ved BCL er, at det er underordnet, hvilken applikationstype man arbejder med i.net. Hvis man én gang har lært at sende en mail eller kryptere tekst ved hjælp af klasser i BCL, gøres det på samme måde, hvad enten man udvikler en Windows-, Konsol- eller ASP.NET-applikation. Forskellige sprog En af de helt store fordele ved.net-teknologien er, at man ikke er bundet til et enkelt programmeringssprog. Som standard er der frigivet flere sprog fra Microsofts side, hvoraf to lige nu er betydende: Visual Basic.NET (kaldet VB.NET) og Visual C#.NET (kaldet C#). Ud over disse findes der mange sprog fra andre leverandører end Microsoft, hvilket skyldes, at Microsoft har valgt at standardisere dele af.netteknologien. Der findes eksempelvis sprog som COBOL, Eiffel, APL og mange andre til afvikling under.net-kernen. Fælles for alle.net-sprog er, at de alle har samme muligheder for objektorienteret programmering, de har alle adgang til CLR og BCL, og de kan blandes i samme projekt. Eksempelvis kan man sagtens producere en komponent i C# og efterfølgende benytte den i VB.NET. Det hele kan lade sig gøre, fordi.net-teknologien indeholder flere kompilere (oversættere) til at konvertere kode skrevet i eksempelvis VB.NET til en eksekverbar fil. Først benyttes en kompiler til at skabe den såkaldte IL-kode (Intermediate Language-kode), og denne kode oversættes efterfølgende af en af de kompilere, der findes i CLR til binær eksekverbar kode. Det giver ikke bare mulighed for at skabe sproguafhængighed (der skal blot skabes en kompiler, der kan konvertere kode til IL, hvorefter kernen selv foretager den efterfølgende kompilering). Det giver også mulighed for platformuafhængighed. 19

21 Visual Studio 2010 Microsofts store udviklingsmiljø, kaldet Visual Studio, er for en.net-udvikler, hvad gær er for en bager man kan i princippet godt undvære det, men det bliver hurtigt meget besværligt at udføre dagens arbejde. Visual Studio (ofte forkortet VS) har været en del af.net lige siden de allerførste versioner af.net-frameworket, og man er med den nyeste version, kaldet Visual Studio 2010, i stand til at udvikle alle typer af applikationer fra små mobile til komplicerede serviceorienterede systemer til afvikling på en stor serverfarm. Visual Studio 2010 findes i flere forskellige versioner: Visual Studio 2010 Express Express-versionerne af Visual Studio 2010 er gratis det eneste, man skal gøre, er at hente dem fra Microsofts site. Også i Express-familien findes der forskellige typer. Hvis man skal udvikle Windows-applikationer (exe-filer) eller Assemblies (dllfiler), skal man have fat i enten Microsoft Visual Basic 2010 Express eller Microsoft Visual C# 2010 Express afhængig af, om man bruger VB.NET eller C#. Hvis man har planer om at udvikle blandt andet ASP.NET-applikationer, skal man have fat i Visual Web Developer 2010 Express, i hvilken man både kan arbejde med VB.NET og C#. Visual Studio 2010 Express indeholder ikke samme funktionalitet som nogle af de større versioner af Visual Studio, men hvis man gerne vil i gang med eksempelvis ASP.NET, er det et meget brugbart udviklingsmiljø. De forskellige Express-versioner kan findes på msdn.microsoft.com/express eller via det officielle website for Visual Studio på På sidstnævnte findes en beskrivelse af forskellene mellem Express-versionerne og de større versioner af Visual Studio. Visual Studio 2010 Professional, Premium og Ultimate Visual Studio 2010 kommer i tre forskellige versioner: 20

22 Visual Studio 2010 Professional Visual Studio 2010 Premium Visual Studio 2010 Ultimate I alle versionerne er der blandt andet: support for versionskontrol (herunder Team Foundation Server) mulighed for at udvikle applikationer til Windows, web, Office (Visual Studio Tools for Office, SharePoint med videre) og cloud (Azure) mulighed for at benytte unit tests forskellige former for standard debug-funktionalitet. Premium-versionen udvider blandt andet muligheden for at teste kode (såsom Code Coverage), yderligere debug-muligheder (såsom Code Metrics og Profiling), en del værktøjer til database-udvikling (SQL Server) samt et par arkitektrelaterede værktøjer. I den helt store Ultimate-version kan man vælge fra alle hylder, og man kan således blandt andet bruge Web Performance- og Load testing, hvilket kan være interessant for ASP.NET-udviklere, avancerede værktøjer relateret til debug, samt en masse funktionalitet relateret til arkitektur (såsom UML-support). De fleste ASP.NET-udviklere vil sikkert være dækket godt ind med Visual Studio 2010 Professional, men man kan læse om de forskellige versioner på det officielle Visual Studio-site på Microsoft har siden 2009 haft et program kaldet Microsoft WebSiteSpark som henvender sig til virksomheder med op til ti ansatte, der udvikler webapplikationer. Gennem dette program kan man få en del af Microsofts applikationer og servere meget billigt eller i nogle situationer helt gratis. Det gælder også forskellige versioner af den rigtige Visual Studio (altså ikke Expressversionerne). I skrivende stund kan man kun få fat i Visual Studio 2008, men mon ikke det erstattes af Visual Studio 2010 på et tidspunkt. Se nærmere på kortlink.dk/7hrc eller søg efter microsoft website spark. 21

23 SQL Server 2008 Express Sammen med de forskellige versioner af Visual Studio kan man vælge at installere SQL Server Express 2008, og selvom man ikke lige mener at have behov for at arbejde på en lokal SQL Server, bør man alligevel installere databasen. Det skyldes blandt andet, at nogle features i ASP.NET som udgangspunkt forsøger at tale med en lokal SQL Express, og hvis den ikke findes, vil det skabe problemer. Man kan sagtens konfigurere sig ud af problemet ved at angive en anden database, men hvis man er uerfaren med ASP.NET, er det uden tvivl nemmere bare at installere SQL Server 2008 Express. Hvis man har installeret databasen, kan man overveje at supplere med SQL Server 2008 Management Studio Express, der bruges til at redigere databaser. Den kan findes på kortlink.dk/6cqy eller installeres gennem Web Platform Installer, hvilket er noget nemmere (kortlink.dk/7dqf). Rundt i Visual Studio Visual Studio 2010 er en stor applikation, der stiller en masse muligheder til rådighed. Hvis man er helt uerfaren med Visual Studio, er det vigtigt at vide, hvordan man finder de forskellige vinduer, som der henvises til i bogen her. I det følgende gennemgås Visual Studio 2010 Professional, men der er ikke nogen større forskel i den grundlæggende brug af Visual Studio mellem Visual Web Developer 2010 Express og de store versioner af Visual Studio Følgende figur giver et overblik over de vigtigste vinduer: 22

24 Figur 1. Overblik over Visual Studio Figuren viser, hvordan Visual Studio tager sig ud, når der arbejdes på et website. Til venstre findes værktøjskassen (Toolbox), som indeholder de mange serverkontroller, som gennemgås senere i bogen. Kontrollerne kan trækkes ind på eksempelvis en aspx-side, som kan ses midt i billedet. Siden kan ses på tre forskellige måder Design, Source (som vist i figuren) og en kombination (Split). Uerfarne udviklere arbejder normalt i Design-vinduet (kaldet designeren), fordi man der kan få en wysiwyg (what you se is what you get) præsentation, hvorimod erfarne udviklere oftest arbejder i Source-vinduet for at have kontrol over opmærkningerne, og fordi det for det meste er hurtigere. Øverst til højre ses Solution Explorer, hvor en solution (paraply for flere projekter), et enkelt projekt eller et website er organiseret. Nederst til højre findes Properties-vinduet (egenskaber), hvor man kan tilrette eksempelvis kontrollers egenskaber. Design-vinduet Når en side er i design-mode, kan man arbejde med den mere eller mindre som et dokument. Man kan skrive tekst, tilføje links og billeder og trække kontroller fra 23

25 værktøjskassen til siden. Mange kontroller har ligeledes i designeren en lille menu, som kan tilgås ved at klikke på en lille pil øverst til højre i kontrollen. Figur 2. Designeren i Visual Studio. På Format-menuen findes ligeledes en masse muligheder for at tilrette fonte og farver, ligesom der findes avancerede hjælpefunktioner til at ændre størrelse og placering på en gruppe af kontroller. De fleste udviklere vælger at designe siden ved enten at binde brugerfladen sammen med en eller flere tabeller, eller ved at bruge CSS (Cascading Style Sheets) position (layers), og begge muligheder kan bruges i Visual Studio. Når designeren er aktiv, findes Table-menuen, som dels giver mulighed for at tilføje en ny HTML-tabel, dels at tilrette en eksisterende. 24

26 Figur 3. Tilføjelse af en tabel. Hvis man ønsker at benytte layers (mulighed i CSS for at placere elementer frit i et HTML-element efter en x og y position), kan man under Set Position på Formatmenuen angive, om man ønsker Absolut eller Relative positionering for en eller flere kontroller. Efterfølgende kan man så trække kontrollerne frit rundt på siden og placere dem, hvor man ønsker. Det kan i øvrigt godt betale sig at se på mulighederne for at konfigurere designeren (under Options på Tools-menuen). Her finder man blandt andet mulighed for at ændre indstillingerne således, at designeren som udgangspunkt benytter CSS position. Man kan også angive, hvilket vindue en ny side skal starte i, så er man træt af at skulle klikke på Design, efter man har tilføjet en side, kan det rettes her en gang for alle. 25

27 Figur 4. Tilretning af egenskaber for designeren. Alt, hvad man foretager sig i designeren, resulterer i en tilretning af opmærkningerne, som man kan se ved at klikke på Source. Designeren er blot et mere visuelt værktøj til at skabe opmærkninger. CSS Cascading Style Sheets Der findes mange værktøjer i Visual Studio, der gør det nemt at arbejde med CSS faktisk så mange, at man kan blive lidt overvældet. Hvis man vil tilføje CSS, kan man på View-menuen finde en genvej til Apply Styles-vinduet, som normalt dukker op som et docket vindue til venstre i Visual Studio. Herfra kan man enten tilføje et nyt style sheet eller tilknytte et eksisterende til en side ved at klikke på de små ikoner øverst i vinduet. 26

28 Figur 5. Tilføjelse af CSS. På View-menuen findes også en genvej til Manage Styles, som giver et rigtig godt overblik over styles samt mulighed for at tilrette dem. Der findes ligeledes et CSS Properties-vindue som, både i Design- og Sourcevinduet, kan bruges til hurtigt at tilrette en konkret style. Vinduet kan ligeledes findes på View-menuen. Figur 6. CSS Properties-vinduet. 27

29 Sluttelig findes der en CSS Style-værktøjslinje, som kan aktiveres ved eksempelvis at højreklikke et tomt sted på en eksisterende værktøjslinje lige under menuen. Source-vinduet I Source-vinduet arbejder man direkte med opmærkninger, hvilket kan lyde lidt tungt, men Visual Studio hjælper meget til, så i mange tilfælde er det faktisk hurtigere at arbejde her frem for i Design-vinduet. Det kræver dog, at man ved, hvilke opmærkninger man skal bruge, hvorfor Source-vinduet ikke er så populært hos begyndere. Hvis man har tænkt sig at arbejde meget i Source-vinduet, kan det godt betale sig at kende til de muligheder Visual Studio stiller til rådighed. For det første findes der den såkaldte Intellisense-feature, som i den grad hjælper med til at skrive opmærkninger ved, ret intelligent, at komme med forslag baseret på det indtastede, som nemt kan indsættes ved cursoren. Figur 7. Intellisense i Source-vinduet. Intellisense er aktiv og hjælper både i forbindelse med HTML- og ASP.NETopmærkninger, og sågar også når man skriver JavaScript (herunder også eksempelvis kald til egne funktioner). 28

30 Figur 8. Intellisense når der skrives JavaScript. Nogle af de funktioner, som sparer en masse tid, er de såkaldte Markup-snippets, som fungerer ved, at man angiver starten på en opmærkning, og herefter trykker to gange på tabuleringsknappen så indsættes en samling opmærkninger. Man kan eksempelvis skrive <ta og herefter trykke to gange tabulering det vil resultere i, at skelettet til en HTML-tabel indsættes. Figur 9. Markup-snippet i funktion. Man kan se de forskellige snippets ved at højreklikke et sted i Source-vinduet, og det afslører også en anden fiks feature kaldet Surround With. 29

31 Figur 10. Tilgang til snippets. Surround With kan bruges til at omkranse en opmærkning med en HTML- eller ASP.NET-opmærkning. Man kan eksempelvis skrive Test, markere ordet, trykke CTRL K + CTRL S (genvej til Surrond With) og vælge Span på HTML-menuen så bliver Test til <span>test</span>. Figur 11. Surround With i funktion. Både Markup-snippets og Surround With er geniale, når først tastaturgenvejene sidder i fingrene, og man kan spare en masse tid, hvis man vænner sig til at bruge værktøjerne. Se de forskellige muligheder på Edit-menuen. På samme menu under Advanced findes flere meget brugbare funktioner, men en af dem skal fremhæves Format Document (CTRL K + D) fordi den også gør det nemt at arbejde i opmærkninger. Den sørger for at formatere et dokument, så opmærkninger placeres korrekt i forhold til hinanden, og gør det nemt at få overblik over en side med mange opmærkninger. 30

32 Man kan finde en liste over alle genveje under Help-menuen (eller sikkert endnu nemmere via Google). Code-vinduet Når man arbejder med kode hvad enten der er tale om Code Behind, selvstændige klasser eller andre filer foregår det i Code-vinduet. Det aktiveres ved eksempelvis at dobbeltklikke på en kodefil i Solution Explorer eller vælge Code på Viewmenuen. Figur 12. Code-vinduet. Hvis man arbejder med en code behind-fil (en fil med kode relateret til en konkret side mere herom senere), kan man også aktivere Code-vinduet ved at dobbeltklikke på en kontrol eller et tomt sted på siden. Det vil aktivere vinduet og indsætte skabelonen for en konkret hændelse. I Code-vinduet kan man få megen hjælp ligesom i Source-vinduet. Her er ligeledes Intellisense, så det eksempelvis er nemt at navigere og vælge mellem medlemmer i en klasse. Figur 13. Intellisense i Code-vinduet. 31

33 Her er også snippets, som indsætter kode fra en skabelon, men her hedder det Codesnippets i stedet for Markup-snippets. De findes både til C# og VB.NET og tilgås nemmest ved at højreklikke et sted i Code-vinduet og vælge Insert Snippet. Figur 14. Brug af snippets. Der findes ligeledes Surround With-snippets, der kan omkranse eksisterende kode med eksempelvis en for-løkke eller Try catch-struktur. Surround With kan nemmest tilgås via højrekliksmenuen, men man lærer hurtigt at skrive eksempelvis for, som er genvej til en for-løkke, og så trykke to gange på tabuleringstasten for at indsætte koden. Afhængig af sprog og version af Visual Studio findes der også en del Refactorfunktioner, som også virkelig kan spare megen tid, hvis man lærer dem at kende. Der findes eksempelvis en funktion, der i forbindelse med omdøbning af et variabeleller metodenavn automatisk også sørger for at rette alle henvisninger og kald andre steder i koden. Figur 15. C# refactor-funktioner i Visual Studio Pro. Hvis man gerne vil rette indstillingerne i de forskellige vinduer herunder Codevinduet kan man i Options på Tools-menuen under Text Editor angive forskellige 32

34 værdier. Mange tilretter f.eks. altid Tab-størrelsen og angiver, at der skal bruges tabuleringer i stedet for mellemrum. Figur 16. Indstillinger for kode-vinduet. Det er også i dette vindue, man kan ændre font og farve på kode-vinduet, og mange går meget op i, om man bruger de rigtige farver og fonte, så man anstrenger øjnene så lidt som muligt. Nogle sværger til en lysegrøn baggrund med sort tekst, mens andre har det fint med det farveskema, som installeres med Visual Studio. Properties-vinduet Properties-vinduet (egenskabsvinduet) befinder sig normalt nederst til højre, og her kan man nemt tilrette egenskaber på eksempelvis kontroller. Figur 17. Properties-vinduet. 33