Kirkeministeriet & folkekirken
|
|
- Mia Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kirkeministeriet & folkekirken It-strategi 2005 Kirkeministeriet den 31. december 2004 Dokument nr
2 indholdsfortegnelse 1. MISSION OG IT-VISION En organisation med mange målgrupper It-strategiens præmisser EN IT-STRATEGI MED FOKUS PÅ DIGITAL FORVALTNING Initiativer i forhold til borgerne og folkekirkens brugere Styrkelse og effektivisering af sagsbehandlingen Kompetenceudvikling Fælles standarder og fælles løsninger KIRKEMINISTERIETS OG FOLKEKIRKENS IT-ANVENDELSE Optimering af it-anvendelsen Benchmark som en produktivitetsøgende faktor IT-STYRING OG ORGANISERING IT-ledelsen It-strategistyregruppen Styring og prioritering IT-Kontoret Sourcingstrategier IT-ARKITEKTUR IT-KOMPETENCER IT-brugere IT-medarbejdere IT-SIKKERHED Sikkerhedscirkulæret Ledelsens ansvar for it-sikkerheden Brud på it-sikkerheden IT-sikkerhedspolitik ØKONOMI OG INDKØB Koncern-it som den økonomisk mulige model Dok. nr Side 2
3 Kirkeministeriet og folkekirkens It-strategi Mission og it-vision Dato: 31. december 2004 Dok. Nr.: Kirkeministeriet IT-Kontoret I forhold til formuleringen af en it-strategi, er det Kirkeministeriets væsentligste opgave: at administrere folkekirken på grundlag af den gældende lovgivning hvilket sker i et nært samspil med folkekirkens administrative organer og præsterne, hvis væsentligste arbejde har at gøre med kirkens kerneopgaver: nemlig evangeliets forkyndelse, sakramenternes forvaltning, oplæring i kristendom og sjælesorg. Det er derfor en ambition, at: Kirkenettet, der er Kirkeministeriets og folkekirkens fælles edb-netværk, gennem anskaffelse og drift af løsninger til kommunikation, sagsbehandling og videndeling opleves som nyttige redskaber, der understøtter ministeriet og folkekirken i at løse sine opgaver. 1.1 En organisation med mange målgrupper Kirkeministeriet og folkekirken er med sin særlige struktur formentlig Danmarks geografisk mest spredte virksomhed, og er tillige en organisation med meget forskelligartede opgaver. Folkekirken er i bund og grund lokalt forankret. Sognene nogle steder kirkedistrikter er folkekirkens enhedssystem. Sognene (2219) bestyres af folkevalgte menighedsråd (2118) og er under tilsyn af provstiudvalg (111). Disse i alt råd og udvalg, hvor langt hovedparten af de valgte medlemmer er lægfolk, udgør - sammen med de fødte medlemmer, præsterne - den ene del af it-strategiens fokus. Det andet fokusområde er administrationen. Det vil sige ministeriet, stiftsadministrationerne (10), provsterne (111) og ministerialbogsførerne (1345). I alt myndigheder. Foruden den store spredning, der udgør en særlig udfordring, er det tillige et vilkår, at de enkelte enheder - i it-mæssig henseende - er meget små. 1.2 It-strategiens præmisser Det betyder, at den erfaring, der underbygger at drift af større it-installationer, bør ske i driftsfællesskaber og på grundlag af centrale beslutninger, må udmøntes på en særlig måde. Som en konsekvens af, at folkekirken på den ene side er underlagt de samme regler, som man alle steder skal administrere efter, tager itstrategien sigte på, at det kan ske på grundlag af fælles centralt styrede løsninger, når der er tale om de administrative opgaver.
4 Når der derimod er tale om kirkens kerneopgaver, så tager strategien kun sigte på, at den infrastruktur, der understøtter de administrative løsninger, også kan være et fundament for opfyldelsen af de behov, der er for at bruge it til evangeliets forkyndelse, sakramenternes forvaltning, oplæring i kristendom m.m. På den måde tilgodeser it-strategien, at de fælles administrative opgaver, kan løses på grundlag af centralt trufne beslutninger, mens de opgaver, der løses på grundlag af lokalt trufne beslutninger, kan understøttes af en i fællesskab drevet infrastruktur. I praksis betyder det, at brugen af Kirkenettet er obligatorisk i forhold til en række administrative arbejdsopgaver, mens det i forhold til andre opgaver er et tilbud. 2. En it-strategi med fokus på digital forvaltning I den offentlige sektors strategi for digital forvaltning har regeringen og de kommunale parter fastlagt, at visionen for digital forvaltning er, at digitaliseringen skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum. I det lys er det naturligt, at fokus i Kirkeministeriet og folkekirkens it-strategi 2005 er rettet mod digital forvaltning i bred forstand. Der er 3 større temaer. De er: 1. kommunikations- og selvbetjeningssystemer - ydelserne 2. sagsbehandling og styring - processerne 3. videndeling og kompetenceudvikling - medarbejderne og skal understøtte og medvirke til, at bestræbelserne på at udvikle en mere borgernær offentlig forvaltning vil blive en succes. borgere menighedsråd & provstiudvalg med arbejdere ydelser processer (sagbehandling) viden & kompetence 2.1 Initiativer i forhold til borgerne og folkekirkens brugere Både for Kirkeministeriet og folkekirken er der opgaver der skal udføres i forhold til borgerne uanset om disse er medlem af folkekirken. Dok. nr Side 4
5 Herudover er der opgaver, der udføres for folkekirkens medlemmer. Medlemmerne kan deles i to grupper; de der er brugere af kirken og de der har ladet sig vælge til at repræsentere brugerne i et menighedsråd og/- eller et provstiudvalg. De områder, der i forhold til brugerne, er fokus på er: - selvbetjeningssystemer, som et supplement til eller erstatning for den betjening en borger kan få ved henvendelse til et kirkekontor - kommunikation via e-post - informations- og kommunikationssystemer til menighedsrådsmedlemmer Fælles for disse løsninger er bestræbelsen på at give borgerne valgmulighed for at vælge den kontaktform til det offentlige, som passer den enkelte bedst samt muligheden for at anvende it som et redskab til kommunikation og videndeling. 2.2 Styrkelse og effektivisering af sagsbehandlingen Med henblik på at effektivisere organisationens opgavevaretagelse er der iværksat en række initiativer, der dels bidrager til digitaliseringen ved en mere konsekvent brug af it og dels forkorter kommunikationsvejene og styrker videndeling. Alt sammen faktorer, der kan medvirke til effektivisere og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen. Fokusområderne er: - ibrugtagningen af et intranet i ministeriet, stifterne, provstierne fra begyndelsen af 2005 og i løbet af foråret i sognene - indførelsen af digital signatur - indførelsen af elektroniske fakturaer Intranettet forventes at få en stærk indflydelse på organisationens evne til at omsætte sin viden i konkrete resultater mens digital signatur bidrager til en mere konsekvent brug af e-post og dermed til korte, ressourcebesparende kommunikationsveje. 2.3 Kompetenceudvikling Endelig er der iværksat initiativer, vedrørende uddannelse og træning. I forbindelse med implementering af nye it-produkter henholdsvis ved opdatering af eksisterende tilbydes medarbejderne kurser og deltagelse i workshops. Desuden anvendes i stigende omfang elæring. Uddannelsen af ministerialbogsførere er genstand for en helt særlig indsats. Med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udvikles i øjeblikket en moderniseret uddannelse, hvor holdundervisning suppleres med elæringsstudier, som selvstudie eller i virtuelle klasser med vejleder, hjemmeopgaver og tests. 2.4 Fælles standarder og fælles løsninger Samlet set er der tale om en række initiativer. De fleste har at gøre med indførelse af digital forvaltning, hvor der dels er tale om at modernisere og Dok. nr Side 5
6 videreudvikle eksisterende løsninger og dels om at udskifte de, der ikke kan videreudvikles. Kravene om at effektivisere arbejdsgangene, og om kun at indtaste informationer én gang, udgør sammen med blandt andet håndbogen om Arkitektur for digital forvaltning 1 fundamentet for at videreudvikle Kirkenettet, så tværgående samarbejder, adgang til data og dataudveksling understøttes bedst muligt. I perioden implementeres og vurderes nye løsninger vedrørende: - et intranet og extranet til brug i Kirkeministeriet og folkekirken - e-post til menighedsråd og provstiudvalg - digital signatur - elektronisk fakturering - en internetbaseret kirkestatistik og andre oplysninger/funktioner som efterspørges af borgerne - elæring - provstiudvalgenes opgaver i forbindelse med budgetlægning og -opfølgning i forhold til kirke- og præstegårdskasserne - sikker adgang til e-post/kalender via internet og mobiltelefoner m.m. - provstiernes journal- og sagsbehandling - borgernes adgang til digitale selvbetjeningsservices - økonomistyring i stifterne - Kirkeministeriets og stifternes journal- og sagsbehandling - et fælles datawarehouse til afløsning/modernisering af KIS (Kirkeministeriets Informationssystem) - extranet baserede løsninger, der integrerer personaleadministration og lønbehandling. For en række af områderne er der mere detaljerede beskrivelser i bilaget: handlingsplaner / projektbeskrivelser (dokument nr ). 3. Kirkeministeriets og folkekirkens it-anvendelse Overordnet er målsætningen med it-anvendelsen at understøtte og effektivisere de arbejdsgange og serviceydelser, der produceres. Men for at sikre, at it-anskaffelserne og de dermed forbundne driftsomkostninger samlet set resulterer i værditilvækst og/- eller effektivisering, skal effektmåling indgå fra begyndelsen af et projektforløb. Resultatet af it-anvendelsen vurderes efter forskellige principper. Der kan opgøres kvantitative såvel som kvalitative effekter: - opgaver kan udføres med et måleligt mindre ressourceforbrug - opgaver udføres med et uændret forbrug, men i en højere kvalitet - borgerne får bedre service og/- eller valg mellem flere muligheder 1 Arkitektur for digital forvaltning, Håndbog om begreber, rammer og processer. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, oktober Dok. nr Side 6
7 - gennem anvendelse af moderne arbejdsmetoder kan organisationen fastholde og tiltrække kompetente og engagerede medarbejdere. For Kirkeministeriet og folkekirken vil det være en udfordring, at udvikle modeller, der kan kombinere fortsat central styring og stordriftsfordele med evnen til lokalt at høste de besparelser, der er resultatet af en opnået effektivisering. Som eksempel kan nævnes den centralt finansierede elektroniske Kirkebog, der har medført endnu ikke indhøstede lokale arbejdstidsbesparelser på 35-40% 3.1 Optimering af it-anvendelsen Koncern-it 2 Brugen af it i Kirkeministeriet og stiftsadministrationerne har fra starten (1986) været baseret på tilstedeværelsen af en koncern-it-funktion. Da der i 1997 blev udviklet administrative it-programmer til provstierne blev disse også organiseret efter koncern-it modellen. I sognene har der indtil indførelsen af DNK 3 ikke været noget fælles administrativt system, og der har derfor været talrige pc er, som har været anskaffet og drevet alene på baggrund af lokale behov og ønsker. Med indførelsen af DNK ( ) er de administrative arbejdspladser, der bruges til ministerialbogsføringen, etableret og serviceret af en koncern-it-funktion. Menighedsrådene har desuden mulighed for at anskaffe yderligere arbejdspladser, som også indgår som en del af koncern itfunktionen i det daglige kaldt Kirkenettet. Erfaringer med etablering og drift af it viser, at det er forbundet med store fordele at organisere indkøb, drift og servicering som koncern-it. Kirkeministeriets IT-Kontor og Kirkenettet er et sådan administrativt driftsfællesskab Digital forvaltning afløser papirbårne rutiner Den øgede brug af it og regeringens stærke satsning på digital forvaltning betyder, at it-strategi 2005 har fokus på, at it-systemerne gennem høj tilgængelighed og sikkerhed skal opleves med tillid hos brugerne. Samtidigt skal driftsomkostningerne pr. bruger fortsat være blandt de laveste i den offentlige forvaltning. Den særlige problemstilling, at de papirbårne rutiner skal bevares så længe alle ikke er på, betyder, at de økonomiske fordele ved digitaliseringen bliver udhulet. For hurtigt at kunne høste fordelene ved den digitale forvaltning, er det besluttet, at den papirbårne informationsformidling stoppes med udgangen af Herefter vil informationer til de folkekirkelige myndigheder kun blive udsendt elektronisk, idet der dog skal planlægges nogle længerevarende 2 3 Koncern it anvendes som betegnelse for den it-funktion, der betjener et sammenhængende organisatorisk område DNK Den Ny Kirkebog Dok. nr Side 7
8 overgangsløsninger for de allermindste enheder, hvor økonomi eller andre forhold taler for det Besparelser gennem stordrift Driften af de hen ved arbejdspladser på næsten adresser har hidtil givet den erfaring, at anvendelse af ensartet udstyr og standardiserede programmer giver den billigst mulige driftsudgift samtidig med, at muligheden for at foretage storindkøb giver nogle meget væsentlige rabatter. I perioden , hvor der fortsat forventes en vis vækst i antallet af arbejdspladser og nye opgaver, er det en ambition at finansiere væksten gennem fortsat standardisering samt en offensiv indkøbspolitik Forretningsmæssig værdiskabning Ved at satse på ét samlet netværk for Kirkeministeriet og folkekirken, kan det professionelle it-miljø, der allerede eksisterer, videreudvikles og fortsat understøtte og bidrage til at effektivisere arbejdsgange og ydelser og derigennem skabe værdi i folkekirkens institutioner Strategisk kompetencestyring Den bevidste satsning på at servicere Kirkeministeriet og folkekirken gennem én centralt styret, serviceret og vedligeholdt edb-installation, gør det muligt at fastholde og tiltrække de kompetencer, der kan udgøre det itfaglige miljø, der er brug for Mere dialog med folkekirken Det stærke fokus, der har været på at udvikle velfungerende administrative løsninger til brug i folkekirken, skal fastholdes. Men der skal derudover gennem dialog med præster og menighedsråd - fokuseres på at sikre, at Kirkenettet og dets extranet services 4 understøtter de behov, folkekirken har for at anvende it i varetagelsen af sine kerneopgaver. 3.2 Benchmark som en produktivitetsøgende faktor De senere års stærke fokus på fællesfondens udgifter har afstedkommet, at it såvel som andre områders økonomi er blevet gransket. IT-området gennemførte i 2003 en benchmark sammen med 3 andre ministerområder. Undersøgelsen viste at en standardarbejdsplads 5 i Kirkenettet hører til blandt de billigste, men den viste også hvor vanskeligt det kan være at gennemføre sådanne sammenligninger. Kirkeministeriet opfordrer til at, der fortsat arbejdes på at udvikle metoder og principper til jævnligt at foretage benchmarks på it-området. 4 5 Extranet services. Programmer og løsninger, der gøres tilgængelige for menighedsråd og provstiudvalg via internettet. Der er tale om løsninger, der kun fås adgang til ved afgivelse af brugernavn og kodeord. Standardarbejdsplads. En statslig arbejdsplads bestående af en pc med tilhørende kontorprogrammel, e-post, internet, datalinje, service m.m. Dok. nr Side 8
9 3.2.1 Brugerbetaling og serviceniveau IT-Kontoret har i budget 2004 og 2005 opgjort hvad it koster i de forskellige områder i folkekirken herunder hvad en standardarbejdsplads koster. Med henblik på at kunne foretage en egentlig omkostningsfordeling arbejdes der på at udvikle præcise og retfærdige modeller, så en institution kan afregne efter forbrug, herunder have indflydelse på det serviceniveau man ønsker leveret. Til brug for fastsættelse af serviceniveauet vil de hidtidige beregninger af systemernes driftseffektivitet blive udvidet, således at der for forskellige brugsområder kan tilbydes forskellige serviceniveauer, som kan danne grundlag for brugerbetalingen. Systemet forventes klart fra It-styring og organisering 4.1 IT-ledelsen Ansvaret for Kirkeministeriets og folkekirkens it-ledelse er placeret i Kirkeministeriets Personale- og it-afdeling. Ansvaret for drift, support og videreudvikling af Kirkenettet er placeret i IT- Kontoret, der er et kontor i Personale- og it-afdelingen. IT-Kontoret udarbejder IT-budgettet, der redegør for videreførte og nye aktiviteter. It-budgettet og dermed aktiviteterne indgår i det samlede budget for fællesfonden, der fastsættes af Kirkeministeren. 4.2 It-strategistyregruppen Kirkeministeren har nedsat en it-strategistyregruppe, bestående af folkekirkelige repræsentanter (en biskop, en provst, en sognepræst samt en repræsentant fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer) og repræsentanter fra Kirkeministeriets personale- og it-afdeling, herunder IT-Kontoret. It-strategistyregruppens formål er at forholde sig til it-strategiske spørgsmål, medvirke til gennemførelse af ministerområdets it-strategi, samt skabe grundlaget for fremtidige it-strategioplæg. Nærværende it-strategi er et resultat af it-strategistyregruppens arbejde. 4.3 Styring og prioritering Den meget brede anvendelse af it i folkekirken er så relativ ny, at der endnu arbejdes med at udvikle en styringsform, der kombinerer central styring og stordrift med institutionernes ønske om at have indflydelse på beslutningerne. Det vil være hensigtsmæssigt om den forannævnte it-strategistyregruppe i stigende grad inddrages på vegne af brugerne med hensyn til at rådgive om servicemål og ønsker til udstyr m.m. IT-Kontorets ydelser til folkekirkens består af: obligatoriske elementer: DNK, styresystem, sikkerhedsløsning, netværk m.fl. samt af i princippet: Dok. nr Side 9
10 valgfri elementer: ekstra arbejdspladser, større båndbredde, fladskærm, samt fra 2005: valg mellem 2 pc-modeller og fra 2006: forskellige serviceniveauer. Aftagerne af disse ydelser er menighedsråd, provster og provstiudvalg og stiftsadministrationer. Det er en succesfaktor, at institutionerne forbruger de valgfri ydelser frem for at købe dem ude i byen. Det er endvidere afgørende for en optimal udnyttelse af Kirkenettet, at institutionerne vælger at købe pc er, der kan tilkobles det fælles net Gennemførelse af it-strategiens projekter Det er IT-Kontorets ansvar at gennemføre de it-projekter og handlingsplaner, der indgår som en del af den godkendte it-strategi. Større anskaffelser skal organiseres som projekter. Et projekt skal altid bemandes sådan, at det har den fornødne spidskompetence i forhold til den konkrete opgave. Ved gennemførelse af større projekter udpeges en styregruppe, der har det overordnede ansvar for, at projektet opfylder de vedtagne målsætninger. En nedsat projektgruppe har overfor styregruppen ansvaret for projektets fremdrift i henhold til de fastlagte planer. IT-Kontoret vil normalt være repræsenteret i projektgruppen. Såfremt den fornødne projektkompetence ikke er tilstede i organisationen vil den blive tilvejebragt i form af indkøbt konsulentassistance. I forbindelse med større projekter sikres brugerne indflydelse på det færdige resultat ved nedsættelse af en bruger- og/- eller referencegruppe. 4.4 IT-Kontoret Kirkeministeriets IT-kontor har ansvaret for alle aktiviteter i forbindelse med den daglige drift og videreudvikling af Kirkenettet Systemer med ejer og erfa-gruppe For større applikationsområder, kan der være udpeget en systemejer som repræsentant for det pågældende brugsområde. Systemejeren skal på baggrund af sin faglige indsigt, medvirke til at applikationen anvendes og udvikles i overensstemmelse med lovgivningsmæssige og andre krav på det anvendelsesområde systemet understøtter. Tilsvarende kan der være udpeget en erfa-gruppe, som med systemejeren som formand, bistår med at kvalificere de udviklings- og andre aktiviteter, der skal gennemføres inden for et systemområde. Erfa-gruppen skal gennem drøftelser af den praktiske brug af applikationen være med til at fastlægge en best practice. På områder, hvor der er udpeget en systemejer, er IT-Kontoret overfor systemejeren ansvarlig for driften af systemet. Erfa-gruppen er et ikke beslutningstagende organ, der rådgiver systemejeren. Dok. nr Side 10
11 4.4.2 IT-Kontorets organisering IT-kontoret ledes af en IT-chef. IT-Kontorets driftsleder er som souschef ITchefens stedfortræder. IT-chefen er medlem af Kirkeministeriets ledelse. IT-Kontorets vigtigste funktioner er: Infrastruktur & PC-support DNK-support & folkekirkens edb-uddannelse KAS Planlægning, drift og vedligeholdelse af netværk, servere og pc er. PC-images. PC-support Brugeradministration Sikkerhed Registrerings- og navnespørgsmål* Drift og videreudvikling af DNK og personregistrering.dk DNK-support, DNK-erfagruppe & DNK-superbrugere, DNK- Forum og DNK-uddannelse Kirkestatistik Folkekirkens it-kurser (samarbejdet med AMU) elæring *) DNK-support og Kirkeministeriets Registreringssektion indgår i en samlet ressourcepulje pr. 1. januar 2005 Planlægning, drift, support og vedligeholdelse af Kirkeministeriets administrative programmer (FLØS, SØS, edoc, KIS, intranet, sogn.dk, provsti.dk, m. fl.) Indkøb & levering Sekretariatsopgaver og journal. Indkøb og levering af udstyr og datalinjer Telefonrabat 4.5 Sourcingstrategier Som et led Kirkeministeriets mangeårige erfaring med koncern-it har outsourcing været anvendt i forskellige grader. Siden 1997 har driften af infrastrukturen været outsourcet. Tendensen over de sidste par år går modsat, idet en række af de outsourcede driftsopgaver insources. Grænsen mellem hvad der skal produceres in-house (være insourcet) og hvad der skal være outsourcet er meget dynamisk. Sourcingstrategien, der blev fastlagt i 1997, var et resultat af overvejelser i forbindelse med en udvidelse af Kirkenettet fra 400 til ca arbejdpladser. En meget omfattende outsourcing blev valgt som den sikreste metode til at fortage en kontrolleret og driftsstabil udvidelse af Kirkenettet. Efter udvidelse og konsolidering af den samlede løsning, herunder etableringen af betydelig intern driftsviden, er en række opgaver insourcet. I perioden fra 1. januar 2005 insources yderligere opgaver, således at de fremtidige skillelinje afgøres af systemkompleksitet og driftsrisici på den ene side og af kravene til forretningen på den anden side. Erfaringen har vist, at de driftsydelser, der ligger tættest op ad brugernes daglige arbejdsrutiner og som kræver indsigt og forretningsforståelse kan produceres bedst og billigst i IT-Kontoret. Driftsydelser, det ikke kræver nogen særlig forretningsforståelse at tilvejebringe eller som kræver betydelig teknisk spidskompetence, synes derimod med fordel at forblive outsourcet. Dok. nr Side 11
12 Beslutningsparamtrene for de kommende års sourcingstrategi antydes i tabellen: Opgavetype Mission critical Krav til forretningsforståelse Teknisk kompleksitet Strategi Drift af netværk høj ingen mellem/høj outsources Serverdrift lav ingen lille/mellem insources Serverdrift høj ingen mellem outsources Clusterdrift - ingen høj outsources pc-images høj mellem/høj mellem insources 1. line pc-support lille/mellem mellem/høj lille insources 2. line pc-support lille/mellem mellem/høj mellem/høj insources applikationssupport høj høj mellem/høj insources som er retningsgivende for det rigtige valg, der i sidste ende også er meget prisafhængigt. Endelig vil det være en helt afgørende parameter, at der er kritisk masse til en egenproduktion, sådan at ferie, sygdom eller en medarbejders pludselige opsigelse ikke påvirker organisations evne til at levere de fornødne driftsydelser. 5. It-arkitektur I Cirkulære om sikkerhedsforanstaltninger i Kirkenettet er det fastsat, at der kun må tilsluttes udstyr til Kirkenettet, der er indkøbt gennem IT-Kontoret, ligesom det er fastsat at brugerne ikke må foretage indgreb i eller udskifte basissoftware eller brugerprogrammel for hvilket, der er fastsat en bindende standard i Kirkenettet. Ved IT-Kontorets anskaffelse af udstyr og programmer samt ved indkøb af serviceydelser sikres det, at de indkøbte varer og tjenesteydelser overholder vedtagne standarder, og så vidt det er muligt de anbefalinger, der er gældende. Referencer for standarder og anbefalinger er Hvidbogen for IT-arkitektur 6, Referenceprofilen 7, Infostructurebase 8, XML-komiteens anbefalinger samt oio.dk s i praksis Hvidbogen for IT-arkitektur, MVTU, juni 2003 Referenceprofilen. Referenceprofilen er et såkaldt interoperabilitetsrammeværk, og en implementering af EU's nye/kommende interoperabilitetspolitik. På dansk er der tale om en oversigt over anbefalede tekniske standarder. Infostructurebase. En fælles offentlig database til brug for den nærmere integration mellem forskellige systemer. Dok. nr Side 12
13 Gennem Kirkeministeriets it-ledelses deltagelse i Statens it-råd og forum henholdsvis ved abonnement på Videnskabsministeriets: OIO Netværk for it-ansvarlige sker en ajourføring af hvilke standarder og anbefalinger, der er aktuelle. Ved indkøb af rådgivningsydelser skal rådgiver gøres bekendt med de krav, der gælder i Kirkenettet for indkøb af varer og tjenesteydelser. Rådgiver skal forpligte sig til at basere sin rådgivning på de gældende krav Applikationssystemer anskaffelse og udvikling Applikationssystemer skal, så vidt det er muligt, være standard- og/- eller rammesystemer. Systemudvikling søges begrænset til de tilfælde, hvor der er tale opfyldelse af for Kirkeministeriet eller folkekirken helt særlige krav. De komponenter, der anskaffes eller udvikles, skal/bør kunne indgå i den fælles offentlige it-arkitektur, som beskrevet i hvidbogen m.fl.. Indtil videre anvendes en 3-lags model bestående af præsentationslag, programkomponenter & database. I muligt omfang skal det sikres, at ekstramoduler, der udvikles til standardog rammesystemer, kan stilles til rådighed for andre offentlige myndigheder på rimelige betingelser og uden udgift for Kirkeministeriet. Resultatet af analyse og specifikationsarbejder, der er foretaget i forbindelse med systemudvikling, samt specialudviklede systemer, der kan komme til gavn i andre offentlige myndigheder, stilles frit til rådighed for disse, i det omfang Kirkeministeriet ikke herved krænker 3. mands rettigheder Standard pc-programmer Styresystem, postsystem, officesystem samt internetbrowser baseres indtil videre på Microsoft produkter. Programmerne patches i fornødent omfang af hensyn til sikkerhed og fejlrettelse. Styresystem og officepakke versionsskiftes ikke i pc ens 4-årige levetid Open office Indenfor en periode på 1-2 år gennemføres forsøg med implementering og anvendelse af open office. Eventuelt til implementering i ministeriet og i stifterne i forbindelse med udskiftningen af ESDH-systemet Database MS SQL anvendes til de fælles applikationer, så vidt det er muligt. Alternativt kan databasen baseres på Oracle. Mindre applikationer kan udvikles ved hjælp at MS Access. Som rapportværktøj anvendes Crystal Report og/- eller MS Access. Til etablering af et ledelsesinformationssystem/ nyt datawarehouse (KIS) overvejes en platform på baseret på Targit. Dok. nr Side 13
14 5.1.4 Internet- og Intranet Intranettet og IT-skrivebordet baseres på brugen af Intrasuite værktøjer, som installeres på MS Internet Information Server. Internetapplikationer baseres på MS Internet Information Server eller på Linux. 6. It-kompetencer 6.1 IT-brugere Basale færdigheder Medarbejdere er løbende uddannet i Windows, MS-office MS-outlook samt MS-internet browser. Med udgangspunkt i AMU-kurser kombineret med et pc-baseret indlæringskursus, er et stort antal medarbejdere ved indførelsen af DNK tilbudt generel uddannelse svarende til pc-kørekort. Nye medarbejdere bør som hovedregel være nogenlunde fortrolige med Windows, MS-office MS-outlook samt MS-internet browser ved ansættelsen. Eventuel uddannelse i standardprodukter kan ske på FEU (AMU-kurser), som elæring eller som kombination af holdkursus/elæring. Uddannelsen betales af brugerens arbejdssted Applikationsfærdigheder Applikationsuddannelse tilrettelægges altid i forbindelse med implementering og ibrugtagning af nye systemer. Uddannelse af nye medarbejdere sker alt afhængigt af jobfunktionen i nær tilknytning til ansættelsen eller på et opsamlingshold i løbet af de første måneder. Uddannelse i Kirkenettets specialapplikationer afholdes som regel af IT- Kontoret på FEU. Uddannelsesomkostningerne afholdes over it-budgettet Eventuel anden tjenstlig uddannelse betales af arbejdsgiveren Særligt vedrørende DNK-uddannelse DNK-uddannelse afholdes på FEU (AMU-kursus) som holdkursus, som kombineret holdkursus/elæring eller udelukkende som elæring. Uddannelse af ministerialbogsførende sognepræster, der fastansættes og ikke tidligere har modtaget DNK-uddannelse, betales over it-budgettet. DNK-uddannelse for kirkefunktionærer betales af menighedsrådet. 6.2 IT-medarbejdere Uddannelsen planlægges i forbindelse med den årlige medarbejdersamtale, når stillingsskift eller nye produkter gør det nødvendigt, eller i forbindelse med nyansættelse. Til medarbejdere, der opkvalificerer sig i arbejdsrelevante områder i fritiden, kan ydes støtte til bogkøb og kursusafgifter. Dok. nr Side 14
15 Udgifter til uddannelse af IT-medarbejdere, der er ansat i IT-Kontoret, sker over it-budgettet. 7. It-sikkerhed 7.1 Sikkerhedscirkulæret Sikkerheden i Kirkenettet er reguleret gennem Cirkulære om sikkerhedsforanstaltninger i Kirkenettet. Sikkerhedscirkulæret foreskriver afholdelse af årlige sikkerhedsreviews til konstatering af, at sikkerheden overholdes. Resultatet af gennemførte reviews forelægges skriftligt for ledelsen og systemejerne, der om fornødent tager initiativ til at sikkerhedsforanstaltningerne korrigeres. 7.2 Ledelsens ansvar for it-sikkerheden Ledelsen skal forelægges IT-Kontorets beredskabsplan til godkendelse. I forbindelse med fastsættelsen af det årlige budget, udarbejder Kirkeministeriets ledelse en samlet vurdering af risici ved it-anvendelsen. 7.3 Brud på it-sikkerheden Enhver hændelse, der kompromitterer it-sikkerheden, skal løses i henhold til bestemmelserne i sikkerhedscirkulæret. Alle sådanne hændelser skal hurtigst muligt dokumenteres skriftligt. Kirkeministeriets ledelse skal orienteres om alvorligere brud på sikkerheden. Såfremt en hændelse bør afstedkomme ændringer af sikkerhedsforanstaltningerne, skal ledelsen forelægges et ændringsforslag. 7.4 IT-sikkerhedspolitik I overensstemmelse med statens it-politik anvendes den af Dansk Standard (DS-484-1) udarbejdede norm for edb-sikkerhed, ved tilrettelæggelsen af sikkerheden i Kirkenettet. Standarden opfyldes på alle væsentlige punkter pr. 1. januar Til brug for modtagelse og forsendelse af e-post er implementeret digital signatur (OCES). 8. Økonomi og indkøb Driften af Kirkenettet finansieres i det væsentlige af fællesfonden. Budgettet for it-aktiviteterne fastsættes af Kirkeministeren, som en del af det samlede budget for fællesfonden. Kirkeministeriets og institutionernes forbrug af it-serviceydelser, der er en følge af anskaffelser, de selv har besluttet, betales efter medgået forbrug henholdsvis efter fordelingsnøgler fastlagt i it-budgettet. Edb-regnskabet føres så disse indtægter tydeligt kan udskilles. Dok. nr Side 15
16 8.1 Koncern-it som den økonomisk mulige model Som følge af det store antal meget små institutioner og den deraf følgende geografiske spredning, er Kirkeministeriet og folkekirkens it-funktion af både kompetencemæssige og økonomiske årsager udformet efter koncern-it modellen Standardisering og indkøb Overalt hvor det er muligt og hensigtsmæssigt fastlægges bindende standarder for, hvad der kan og må købes til installation i Kirkenettet. Indkøb foretages centralt af IT-Kontoret og i overensstemmelse med EUudbudsbestemmelserne og indkøbscirkulæret. Institutionernes indkøb af forbrugsmaterialer og småudstyr indkøbes via en fælles indkøbsaftale. Indkøb af datalinjer sker samlet i henhold til koordineringskøbsaftale mellem SKI og teleudbyderne. Indkøb af ydelser vedr. fastnet- og mobiltelefoni kan af institutionerne koordineres via en fælles telefonrabataftale Kontrol af priser & valg af leverandør Med henblik på at opnå de lavest mulige priser indhentes jævnligt kontroltilbud vedrørende de større indkøbs og koordineringsaftaler. Ved ad hoc indkøb udtages altid flere tilbud. Beslutning om valg af leverandør og/- eller produkt afgøres på grundlag af principper om det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor: - pris/ydelse - kvalitet - leveringssikkerhed indgår som de væsentligste bedømmelseskriterier. Dok. nr Side 16
- extranet baserede løsninger, der integrerer personaleadministration og lønbehandling
Bilag til it-strategi 2005 Handlingsplaner / projektbeskrivelser It-strategi 2005 for Kirkeministeriet og folkekirken (dokument nr. 218095) redegør i kapitel 2 for en række konkrete projekter og områder,
Læs mereIT-strategi 2008-2012
IT-strategi 2008-2012 for Kirkeministeriet og folkekirken september 2008 Dokument nr. 389307 Indholdsfortegnelse 1 Mission og it-vision 4 1.1 En organisation med mange målgrupper 4 1.2 It-strategiens præmisser
Læs mereKommunikationsmedarbejder Jesper Moll Landsforeningen af Menighedsråd afbud fra: Biskop Sten Skovsgaard & Bygningskonsulent Keld Nielsen
IT-Styregruppen Referat af møde nr. 19 den 22. september 2008 Til stede var: Provst Paw Kingo Andersen (PKA) Sognepræst Per Bucholdt Andreasen (PBA) Kordegn Stephen Larsen (STL) Afdelingschef Steffen Brunés
Læs mereIt-Strategi 2010-2012
It-Strategi 2010-2012 for Kirkeministeriet og folkekirken januar 2010 Dokument nr. 8789/10 Forord It-Strategi 2010-2012 for Kirkeministeriet og folkekirken er en revision af strategien fra 2008, der også
Læs mereIT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST
IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereIt-Strategi 2013-2015
It-Strategi 2013-2015 for Kirkenettet Januar 2013 Dokument nr. 5606-13 Forord Folkekirkens It er folkekirkens og ministeriets fælles it-enhed og har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling
Læs mereNotat. Referat af møde nr. 16 i it-styregruppen - den 10. maj 2007. 1 Dagsorden og næste møde. 2 Orienteringspunkter
Notat Referat af møde nr. 16 i it-styregruppen - den 10. maj 2007. Dato: 11. 16. maj 2007 Kirkeministeriet IT kontoret Sagsbehandler Heidi Duelund Laulund Til stede var: Afdelingschef Steffen Brunés, formand
Læs mereDet er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores
It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereGenudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereDnr FOLKEKIRKENS IT HANDLINGSPLAN V FEBRUAR 2017
Dnr. 15710-17 FOLKEKIRKENS IT HANDLINGSPLAN V.1 2017-2020 FEBRUAR 2017 1 INDLEDNING Formålet med handlingsplanen vurderet, hvilke kompetencer principperne for brugen af det muligt at gennemføre de er at
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. januar 2010. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. januar 2010 1. Resume Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes nuværende fælles IT-løsning til elektronisk sags- og
Læs mereIt redegørelse foråret 2014
#BREVFLET# Click here to enter text. It redegørelse foråret 2014 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Erik Balk Mouritsen Sagsnr./Dok.nr. 2014-16002/2014-113514 IT-afsnittet SK Skoleforvaltningen
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereTre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing
Tre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing Folketinget er folkekirkens lovgivningsmagt. Det er menighedsrådene trygge ved, og de forventer en fortsat demokratisering af folkekirken. Landsforeningen
Læs mereIt-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Læs mereEtablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008
Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget
Læs mereKontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1
Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereIt-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet
Notat Vedrørende: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Sagsnavn: Anvendelse af IT-provenu/midler til IT-udvikling Sagsnummer: 17.00.00-G01-84-16 Skrevet af: Lone Thomsen, Bent
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereDigital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet
Digital signatur og XML Karsten Munk, Videnskabsministeriet Indledning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tidligere IT- og Forskningsministeriet + universiteterne + innovationspolitikken
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereKirkeministeriet. & folkekirken i netværkssamfundet IT-STRATEGI. Kirkeministeriet. Frederiksholms Kanal 21. 1220 København K. Tlf.
IT-STRATEGI Kirkeministeriet & folkekirken i netværkssamfundet Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax. 3392 3913 www.km.dk km@km.dk FORORD Den almindelige udbredelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs merePolitik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc
Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som indkøber (beretning nr. 13/05) 2. marts 2010
Læs mereStrategi for Regional IT
g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en
Læs mereVores st yringsredskab
It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe
Læs mere1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Ledelsessekretariatet 04-jun-2014 Udarbejdet af MTV Journalnummer Dokumentnavn 446432.Governance.docx Dokumentnummer 1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)
Læs mereFuldmægtig Rune Damgaard Stramer, referent Kirkeministeriets IT-Kontor Kommunikationsmedarbejder Jesper Moll Landsforeningen af Menighedsråd
IT-Styregruppen Referat af møde nr. 18 den 16. januar 2008 Til stede var: Som repræsentant for: Bygningskonsulent Keld Nielsen Landsforeningen af Menighedsråd Biskop Jan Lindhardt Biskopperne Provst Paw
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereForsøgsvilkår nr. 2 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Dato: 6.
Forsøgsvilkår nr. 2 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Flere store samarbejder
Læs mereKirkeministeriet. Menighedsråd
Notat Referat af møde nr. 15 i it-strategi styregruppen, den 31. januar 2007. Til stede var: Afdelingschef Steffen Brunés, formand IT-Chef Torben Stærgaard Biskop Jan Lindhardt Bygningskonsulent Keld Nielsen
Læs mereNotat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde.
2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at
Læs mereAdministrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.
Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for Region Sjællands virke... 3 1.1 Regionens hovedopgaver... 3 1.2 Vi er til for dig... 3 1.3 Grundlæggende organisatoriske principper... 4 2. Region
Læs mere2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:
IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereVejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden
Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)
Læs mereCirkulære om sikkerhedsforanstaltninger i Kirkenettet
Cirkulære om sikkerhedsforanstaltninger i Kirkenettet Cirkulæret omhandler organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereIndhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Vejledning om arbejdsmiljø for præster Dato: 29. juni 2018 Sagsbehandler Marlene Dupont Indhold 1. Indledning... 2 2. Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet... 2 3. Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Læs mereTilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti
Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet
Læs mereIndkøbspolitik for Furesø Kommune
Indkøbspolitik for Furesø Kommune Tilrettet efter beslutning truffet i Byrådet den 31. januar 2007 1. Formål Det overordnede formål med Furesø Kommunes indkøbspolitik er, at Furesø Kommune kan købe sine
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering
Læs mereAllerød Kommune Job- og personprofil for it-chef
Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad
Læs mereBAC Nyt. BAC s næste skridt
BAC Nyt November 2005 BAC s næste skridt Udviklingsopgaver i 2006 Kort nyt Andre om BAC Der er nu formuleret en strategi og handlingsplan for videreudviklingen af BAC i de næste 2-3 år. Første udfordring
Læs mereIndstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. juni 2007 Århus Kommune IT- Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes IT-strategi 1. Resume Vedlagt denne Byrådsindstilling
Læs mereIt-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner.
Juni 2011 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 4 3. Omfang 5 4. It-sikkerhedsniveau 5 5. It-sikkerhedsbevidsthed 6 6. Overtrædelse af it-sikkerhedspolitikken 6 7. Udarbejdelse og ikrafttrædelse 6 2 1 Indledning
Læs mereNotat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart
7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Læs mereIT- og Arkitekturkonferencen 2009
DIAS 1 IT- og Arkitekturkonferencen 2009 Rolf Sørensen, KMD A/S KORT OM KMD DIAS 2 _ Full it service provider - It til hele værdikæden: _Strategisk sparring, projektbeskrivelse og -ledelse, implementering,
Læs mereNordjysk Telemedicinsk servicefunktion
Nordjysk Telemedicinsk servicefunktion 1. Indledning og baggrund I takt med at flere it-løsninger og telemedicinske løsninger går på tværs af sektorer, øges behovet for tværgående understøttelse af aftaler
Læs mereIT-sikkerhedspolitik for
Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereStrateginotat. Vision, pejlemærker og arkitekturprincipper på it-området
Strateginotat Vision, pejlemærker og arkitekturprincipper på it-området 10. juni 2005 Strateginotat for it-området i Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Overordnet model
Læs mere22. juni 2010 KMD A/S DIAS 1. Infrastructure Optimization. Greve Kommune. Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk
DIAS 1 Infrastructure Optimization Greve Kommune Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk Agenda DIAS 2 _ Formål med IO _ Gennemgang af IO modellen _ IO analyse hos Greve Kommune _ Opsummering
Læs mereJustering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden
Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. oktober 2015 Finansieringsbidrag til Fælles IT Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering
Læs mereStk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.
Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereIndkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1
Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser
Læs mereDEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN
DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende
Læs mereResultataftale 2012. for. Fyens Stift
Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen
Læs mereHvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale
Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne
Læs mereDemokratisering af folkekirkens økonomi
Demokratisering af folkekirkens økonomi Provstiudvalgskonference 3. november 2018 Hans-Henrik Nielsen Formand for Økonomi- og kirkegårdsudvalget 22 2 1 Styrket demokrati omkring økonomien Landsforeningen
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereIndstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.
Læs mereBrønderslev-Dronninglund Kommune
Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47
Læs mereØkonomistyring i staten
Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i
Læs mereDanske virksomheders brug af it 2006
Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
Læs mereNotat. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.
3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om
Læs mereOrganisatorisk forankring af forløbsprogrammer
NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering
Læs mereKommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.
Læs mereNotat. Forsøgsvilkår nr. 3 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.
Forsøgsvilkår nr. 3 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Flere store samarbejder
Læs mereResultataftale For. Viborg Stift
Resultataftale 2009 For Viborg Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for institutionens virke Denne aftale vedrører Viborg stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen varetager
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereResultataftale 2011 for Århus Stift
Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereSamarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner
Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereProjektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.
N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereForord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1
Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken
Læs mereHandlingsplan for området digital borgerbetjening.
Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.
Læs mereIt-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune
Københavns Kommune Koncernservice It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune 2015-02-05 It-sikkerhedshåndbog for Københavns Kommune It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Publiceret: 2014-07-03 Mål
Læs mereNotat. Forsøgsvilkår nr. 7 vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart Inspiration
Forsøgsvilkår nr. 7 vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhol d I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring
Læs mere