Bilag 36: Interview med Humleboet den 19. maj 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 36: Interview med Humleboet den 19. maj 2011"

Transkript

1 Bilag 36: Interview med Humleboet den 19. maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Frank Gottlieb 00:00-02:43: Introduktion til os, vores studie og specialet. Frank Gottlieb: Vi fokusere kun på diabetes netværk, grunden til at vi ikke er i diabetesforeningen er fordi vi kun er for type 1 børn og unge med familier. Det gør at vi ikke skal spørge om lov, der er ingen politik i det, der er ikke nogen der skal tjene penge på det, det er ren netværk. Det er en anden måde at gribe tingene an på end diabetesforeningen gør. Man skal bruge netværket, og tanken bag ved det hele er netværk, så alt er gratis, ligesom ethvert andet socialt medie. Alle vores arrangementer er gratis, man får en kæmpe velkomstpakke, med alt det sjove i også, så det ikke bare er det sure, men at man også får noget specielt for en nu når man er røget i det hul her. Og så får man noget som I nok ikke har set og det er lokalt, direkte på google, et netværk og det er faktisk rigtig godt, fordi man føler sig meget alene når man kommer ud fra hospitalet og ikke aner hvem der har børn med type 1 diabetes. Det er der bare ingen der har fordi det er lidt tabubelagt, fordi de bare kan lade vær med at spise slik, det kan man ikke med type 1, man ved jo faktisk ikke hvorfor det opstår. Når de får adgang til netværket ser de lige pludselig at andre i nærheden har diabetes, måske endda lige rundt om hjørnet. De har adgang til køn, telefonnummer og -adresse. I: Det er netop den dynamik vi er meget interesseret i, det at være alene med og hvad man rent personligt og i forhold til livskvaliteten, i forhold til at skulle acceptere at leve med diabetes, hvad får man ud af at være en del af et fysisk netværk. Frank Gottlieb: For mig er det en fysisk støtte, det er et tilbud for de familier der lige er blevet opdaget, hvor hele deres gulvtæppe er trukket væk under dem, for man starter en helt ny tilværelse. Så har de faktisk mulighed for at finde en dreng/pige, ca. samme alder, i samme område hvor de bor og det giver en styrke at kunne tage fat i nogen der har været igennem møllen og er lidt længere fremme i processen. Man kan få folk til at slappe af, det ser jeg som en stor styrke, det andet kommer ved siden af. At man skal have arrangementer, hvor børnene får en tur i biografen, et andet arrangement hvor de kan få noget socialt sammen, og forældrene for de mindre børn kan lave netværk, således de lærer hinanden at kende på en anden måde. I: Hvor mange medlemmer har I? Frank Gottlieb: Vi er faktisk meget tæt på 1000, jeg tror faktisk vi har rundet 1000 nu, jeg tror faktisk den seneste jeg fik i dag var nr

2 I: Er det så de børn der har diabetes? Frank Gottlieb: Vi har 300 familier, og der er ca familier, så vi er godt på vej op, vi har kun eksisteret i 2 år. Det vælter jo ind, det er fordi det ikke koster noget, man kan tage alt fra paletten. I: Hvilke aktiviteter udbyder i? Frank Gottlieb: Vi har vores overordnede diabetesweekend, som er et kursus, hvor der typisk deltager mellem personer, hvor vi laver en masse arrangementer for børnene, således de kan lave nogle ting og hygge sig og få et netværk. Om lørdagen er der nogle workshops, undervisningsmoduler for børn og unge, hvor de vælger hvad der passer, det kan være skole, voksen, rusmidler, alt muligt forskelligt der passer ind i den situation familien er i lige nu, således man ikke er låst fast på et begynderkursus. I: Er det baseret på at det er frivillige der kommer og fortæller om det eller hvordan? Frank Gottlieb: Det er meget forskelligt, for eksempel under skoleliv er det Kjeld Bruun-Jensen som har lavet en undersøgelse om skoleliv, under rusmidler kommer en afdelingslæge fra Holbæk og så kommer en række unge. I år skal det være en triple session, hvor vi starter med at de først har børnene, så har drenge og piger hver for sig med en ung diabetiker og så skal de hen og snakke med forældrene bagefter, for at få skabt relationer og forklaringer. Det er ikke kun rusmidler men også det at være ung. Det er derfor det giver en god overgang mellem de to, det skaber lidt ro, for ikke nok med at man har en teenager, man har også en diabetiker-teenager og det er lige et ekstra skud. I: Ja, hvordan takler man det Frank Gottlieb: Ja, lige præcis, det er noget med at have sikkerhed og at have et netværk klar, også at de unge får deres eget netværk. Min søn har 6-8 stykker han skriver med, dagligt, hele tiden faktisk, deres eget netværk hvor de mødes en gang om måneden. I: Skriver hvordan? Frank Gottlieb: Facebook, MySpace, alle de forskellige online chats, de er bare på hele tiden, det gør at de hele tiden har noget de kan bygge op som ikke er os. I starten har du dine forældre og du har hospitalet, det er to ben, senere har du ikke lyst til at lytte til nogen af dem, så er det rart at have et tredje ben at stå på, for så er der altid et af de andre du kan halte med, så har du i hvert fald to ben at stå på hvis du har dit eget netværk. Det fjerde ben jeg har som tanke er at lave en mentorordning. Der er en del der er ved at blive over 18, så kunne man lave en gruppe for de årige, som der faktisk også mangler. Diabetesforeningen hedder fra og det er bare for stort et spring. I starten da er det kærester og uddannelse og når man så er ved at være færdig er det familie, hus og Volvo, så det er to helt forskellige grupper. Så vil jeg så tage de 2

3 mest egnede som kan være mentorer for de årige, således at de får et fjerede ben at stå på. Det er jo også rent netværk og det gavner så også dem fordi de skal jo også holde sig på stien. Meningen er så at de skal have valgfri telefon og abonnement, de kan bare vælge hvad de vil have en gang om året og så skal de bare tage telefonen når den ringer. Så kan man jo smide nogle biografbilletter eller hvad vi nu kan finde ud af oveni, det tror jeg kan gøre sådan forholdsvist simpelt. Men de får på den måde et fjerde ben at stå på hvor de får en fornuftig kontakt. Det bliver det næste jeg starter ud med for at få fyldt det hul ud. I bund og grund så er hele ideen jo, at hvis vi kan få de unge igennem deres teenager år og godt i gang med deres uddannelse uden at de har sagt til deres diabetes det kan rende mig et vist sted fordi de er trætte af det, så har vi fået dem igennem og de vil fortsætte med deres gode vaner. Så får de ikke alle følgeskaderne og der sker ikke noget med dem og så er de bare som enhver anden der har en kronisk tilstand. Jeg kalder det heller ikke for en sygdom men derimod en kronisk tilstand, det eneste som det kræver er at de får insulin og så har de det jo fint nok. Det har også en stor betydning i forhold til hospitaler, de er kun på besøg og ikke til kontrol. Det er meget vigtig hvordan man sælger budskaberne til de her børn, om man sælger det på den rigtige måde med at de er på besøg, men de er jo ikke syge og det tror jeg at man skal holde sig for øje. I: Så det handler også ligeså meget om at give dem den rigtige opfattelse af sygdommen Frank Gottlieb: Altså for dem, der er jo nogen som har haft det hele livet, så i princippet kan man ikke sige de er syge, det har bare en kronisk tilstand som gør at de ikke kan producere insulin af en eller anden årsag og derfor skal have det suppleret. Det er derfor deres hverdag, de vilkår der er. I: Hvem står bag Humleboet? Frank Gottlieb: Det gør nogle forældre simpelthen, det er ren netværk og der er ikke så meget andet i det kan man sige. Det startede med en ildsjæl som hed Liljan Nybo som desværre passede lidt mere på vores børn end sig selv og derfor døde, det er tre år siden i marts I: Havde hun diabetes? Frank Gottlieb: Nej det havde hun ikke, hun var bare en kæmpe ildsjæl indenfor diabetes. Så besluttede vi os faktisk for at redde den her weekend som havde været der i 13 år før det. Hun stod tidligere helt selv for at arrangere det hele, gjorde det hele oveni sit arbejde. Det lykkedes så at redde det og få stiftet en forening, som så rigtig tog fart her i 2009 hvor vi stille og roligt var nogle forældre som satte os sammen og fik lavet en forening med generalforsamling og det hele. Vi har udviklet det meget i forhold til hendes koncept for at gøre det mere fleksible, der er også grænser for hvor meget en person kan gøre. Så vi har stille og roligt bygget på. I: Søger i så midler til det? 3

4 Frank Gottlieb: Man søger simpelthen hos kommunerne og håber de giver tilskud. Men det er lidt en kamp lige i øjeblikket I: Ja kassen er vel lukket rigtig mange steder. Frank Gottlieb: Ja men det er en stor diskussion det der. Normalt har vi ligger på ca. 4 afslag om året men sidste år fik vi 29 ud af 70 og så begynder det at blive svært at få tingene til at hænge sammen. Lige pludselig måtte vi ind og pille ved indholdet af kurset for det vigtigste er at folk får de to overnatninger. Den første dag er man sådan lidt forsigtig og så er man sammen hele dagen og så først søndag er der skabt de kontakter som gør at de kan gå hjem og lave deres egne små netværk. I: Så der er overhovedet ikke nogen egenbetaling? Frank Gottlieb: Nej. I år gjorde vi det at hvis folk havde lyst til selv at betale kost i forhold til det kommunen afskriver med, 35 kr. i døgnet for en voksen. Det var helt frivilligt og det er simpelthen for at alle skal kunne være med, det er også derfor at alle vores arrangementer, alt hvad vi laver, er gratis. Det er fordi jeg har fundet ud af at ca. 3 % af vores medlemmer de har ikke råd til at være medlem af diabetesforeningen. Det betyder så at vi faktisk er det eneste tilbud til dem og det er typisk også dem som har de fleste problemer. Det er jo typisk de hårdest ramte familier som i forvejen har det svært og dem går vi ind og forsøger at støtte så meget op om som muligt og gerne i samarbejde med kommunerne. I: Men det må være et kæmpe incitament for kommunerne at støtte når en god start på livet med diabetes betyder at der ikke er så mange omkostninger resten af livet. Frank Gottlieb: Det regnskab ser de desværre ikke altid. Sådan som jeg ser det så anerkender de nogen steder slet ikke netværket, de ser det kun ud fra serviceloven paragraffer hvor det er barnets tarv i forhold til, så kan barnet få noget andet på hospitaler f.eks. Man må slet ikke nævne netværk eller se andre. Det er faktisk en stor katastrofe for det viser sig jo faktisk at hvis man giver folk et netværk på lang sigt, i forhold til følgeskader og omkostninger i forbindelse med, så falder det væsentligt I: Har i nogen sundhedsfaglige tilknyttet? Frank Gottlieb: I princippet så er det læger og overlæger fra Hillerød som kommer og står for at gennemføre, hvis der er nogen, er det dem som spreder nyheder fra diabetesverdenen. Vi har JDF som kommer og fortæller om nyheder rent forskningsmæssige, vi har en overlæge (Kjeld) som kommer og fortæller, vi prøver virkelig på at få de allerbedste lægekræfter indenfor hvert område. Vi har diætister som kommer og underviser om kost og motion. Det har altid været mit mål at når vi nu laver det her, det er temmelig komplekst at lave uddannelsesmoduler, så om ikke andet så forsøge at sørge for at lærekræfterne er de bedste vi kan finde. Så må vi bare betale for det og det er så også det vi gør, vi går ind og bruger mange penge på at 4

5 få de rigtige lærekræfter for at sikre at niveauet er så højt som overhovedet muligt. Så der bruger vi rigtig mange penge. I: Så i har slet ikke noget samarbejde med diabetesforeningen? Frank Gottlieb: Det har vi jo haft i forbindelse med at vi har stået i deres kursus kataloger og de har været med inde over i forhold til planlægning. I: Men ikke økonomisk? Frank Gottlieb: Det har så støttet det, men det har været en relativ støtte fordi de har støttet deres egne medlemmer i forhold til hvis de selv skulle have lavet et kursus. Så har de fået 500 kr., altså 250 kr. pr. overnatning. Men der har vi jo så hjulpet dem ved at sælge skrabelodder og rent netto kan man sige fra dag et af der har vi stoppet penge i diabetesforeningen. Det er styrken i netværket, fordi det ikke koster noget, tror jeg i hvert fald. Det første år var vi 35 familier som deltog og der solgte vi for Sidste år var vi 100 familier som gennemførte og der solgte vi for og det var 28 % af landsresultatet. De har så valgt at træde ud af det lige nu og skubbe det til efteråret og det gør jo så at vi ikke har de penge så vi er lidt knebne. Men det er mange penge som vi kommer ind med og vi får kun det som alle andre ville så, som f.eks. en spejderforening. De her 20 % det går 100 % til formålet, vi har nemlig ingen administration, der er nul administration hos os. Vi er alle sammen ildsjæle som arbejder på at børnene skal have så mange arrangementer som overhovedet muligt. I: Kender du til andre lignende tiltag indenfor diabetes? Frank Gottlieb: Nej det findes ikke. I: Det er alligevel meget vildt nu når der er så mange som har sygdommen. Frank Gottlieb: Jeg ved ikke hvorfor, jeg har nok mere set det som en mulighed for at hjælpe folk på med det her netværk ved at gøre det åbent for alle. I bund og grund har vi medlemmer i Belgien, Sverige og andre steder. I: Udenlands danskere? Frank Gottlieb: Ja folk der flytter og jeg kunne sagtens forestille mig i fremtiden at når du er på vej ned igennem. Min tese er at vi skal give de her familier de samme vilkår som alle mulige andre familier. Det vil sige på rejser sydpå så har du altid panik på, hvor er insulinen og hvor er blodsukker måleren, virker det og har du ekstraudstyr med osv. Så skulle det bare være sådan at hvis blodsukkermåleren går i stykker så tager man sin iphone frem og klikker på kortet og så finder den, den nærmeste adresse og så kan man 5

6 kontakte familien og spørge om vi ikke må låne en blodsukkermåler. Det kan også være et apotek, et hospital eller noget andet så vi kan bygge det ud på den måde. I: Men er det nogen konkrete eksempler på at der er nogen som bruger netværket på den måde? Frank Gottlieb: Der er mange som bruger netværket og de skriver til mig at de er meget glade for netværket. De skriver måske til mig fordi de har en pige på 7 år som står og mangler noget netværk. Hvis de ikke selv kan finde det via kortet, man kan helt selv styre om man har lydt til at være på kortet. I: Kan du prøve og forklare lidt mere om det. Frank Gottlieb: Jeg kan vise jer det, det er meget simpelt lagt op. Det vi gør når man melder sig ind, så stiller vi en få række spørgsmål, sådan lige om man kan li pumpe eller ej, lige nogle hurtige spørgsmål så man kan kategorisere medlemmerne og der er også om man kunne tænke sig at være med på kortet. Men inde i din egen profil kan man også selv vælge om man vil være på eller ej. Det vil sige at hvis man har en periode hvor man ikke har det så godt med at der er nogen som kontakter en, så fjerner man bare fluebenet og så er man væk fra kortet. Jeg kan sige at 85 % af vores medlemmer er med på kortet, men det skifter selvfølgelig lidt. Men det er helt sikkert styrken at man helt selv frivilligt vælger om man vil det ene eller det andet. Sådan er det med alt, der er ikke nogen tvang til noget som helst. Der er ikke noget krav om at man skal stille sin arbejdskraft til rådighed for at sælge skrabelodder, det er helt selv nogen man vælger hvis man har overskud til det. Det er tanken at man yder det man kan. Nogen har meget overskud og går ind i bestyrelsen eller de står for et arrangement. Meningen er jo ikke at det er bestyrelsen som laver alle arrangementer. Vi har en afdeling ned i Lolland-Falster som laver deres egne arrangementer og det er fint. Vi har ikke pengene inde for at bevare dem og lave en stor formue, vi skal have pengene ud og blive brugt. Jeg arbejder så lidt på at vi har en egenkapital som kan modsvare betalingen af en diabetes kursus weekend for simpelthen ikke at være så afhængig af kommunerne, på den måde har jeg trods alt et helt år til at finde nogle nye til at sponsorere. Men det er så på vej opad stille og roligt. I: Så hvis man sidder som ildsjæl et eller andet sted i landet og har et godt initiativ eller et kursus man gerne vil afholde så søger man bare om midler hos jer? Frank Gottlieb: Det eneste det kræver det er at man er medlem og deltagerne er medlemmer. Men det koster jo ikke noget at være medlem så det er jo ganske simpelt. Men vi har tænkt os at gøre det, at vi ligger det op frivilligt hvis folk har lyst til at betale noget men det er at alle skal kunne være med som er grunden. I: Men for lige at vende tilbage til det der Google kort, er formålet så med det at medlemmerne kan kontakte hinanden eller også i forhold til at Humleboet kan kontakte medlemmerne. 6

7 Frank Gottlieb: Nej nej det styrer vi på en anden måde. Hvis vi laver et arrangement til de 13+, så går jeg ind og finder mailadresserne for de 13+ og så sender jeg en mail til dem. Der går jeg ind og målretter ud fra hvilken alder de har. I: Lige gyldig om man er grøn eller ikke på kortet? Frank Gottlieb: Fuldstændig der tager vi jo bare alle, det kommer jo også ud på vores hjemmeside så hvis man vil kan man bare gå ind og melde sig til der. Der får alle simpelthen nyhederne og hvad der nu er af arrangementer. I: Hvad har i fået af feedback på det der Google kort? Frank Gottlieb: Super, alle folk er simpelthen så glade for det og de kommer lynhurtigt på fordi jeg godkender folk hurtigt. Så i princippet kan de allerede når de sidder inde på hospitalet se lige i nærheden af hvor de bor. Men styrken ligger i at vi startede i Nordsjælland, jeg vil skyder på at vi dækker 95 % af samtlige diabetikere og familier i hele Nordsjælland. Så er vi stille og roligt på vej ind over København, sydover Sjælland og stille og roligt Jylland. Stille og roligt er vi ved at gaffe os ind over og vi er ved at have den volumen som gør at når folk snakker sammen så kommer de helt automatisk. Vi har også ændret navn nu så vi hedder diabetesnetværket og det er meget bevidst i forhold til at skulle komme højt på diabetes. Humleboet var vores arv fra Liljan. I: Hvad gør i for at udbrede kendskabet til det? Frank Gottlieb: Ingenting, det spredes bare i netværket. I: Netværkseffekten Frank Gottlieb: Jeg snakker med nogle hospitaler, overlæger og hvad jeg nu kan, altså alle steder hvor jeg kan kommer ind. I tidernes morgen, da jeg skulle søge midler, lavede jeg en sponsorklub med tre afdelinger, top firm som var dem der up front betaler et beløb hvilket et en løbende kontrakt som løber over 3 år hvor de så rabat på vores diabetes weekend og mulighed for at præsentere deres produkter. Så er der firm som kun er på messerne og så er der dem som giver produkter. I princippet så får jeg sponsoreret alt, også hvad vi har af ting og sager på weekenden, alt hvad jeg kan komme i nærheden af netop for at holde prisen nede. I: Hvem er så jeres sponsorer? Frank Gottlieb: Det er alle de store som har noget med diabetes at gøre, jeg tror der er en eller to som har været og som skifter lidt. Det er bare et spørgsmål om tid nu når vi har fået vores hjemmeside op og køre, vi har fået vores Facebook gruppe op og køre så der kommer nogle nye tilbud der. Men alle som har noget med diabetes, sundhed og motion kan komme med i den del. Det er ligesom det der er vigtigt. Jeg har f.eks. også 7

8 lavet en aftale med Fitness world, for det var det sidste jeg manglede i velkomstpakken, det var at der var et godt tilbud på noget fitness. Det er med til at holde forbruget af insulin nede og med til at gøre reguleringen meget nemmere. Hvis man dyrker meget motion så skal man ikke have så meget insulin og det bliver derfor meget nemmere at styre. Så tilbuddet er sådan set klart jeg har bare ikke lige fået det gjort. Der har været en støtteforening som hedder diafit og jeg er også ved at lave en telefongruppe indenfor CBB mobil, der er en som hedder diafon.dk. Der kommer sådan mere for der er steder hvor jeg skal skaffe de her midler fra og man kan lige så godt bruge netværket. Tanken er så at det er gratis at ringe i netværket. I: Kan du prøve og sætte nogle ord på hvad de her medlemmer får ud af at være en del af et fysisk netværk. Frank Gottlieb: De får støtte, ro og en mulighed for at snakke med nogen. Det er så specielt forældrene kan man sige og det gør så at de ikke er i så stor usikkerhed og panik som det er når man får det konstateret. Det er rart at se der er andre og de er lige i nærheden af en, det tror jeg virkelig er vigtigt. Teenagerne de får et godt netværk og man kan jo starte tidligt med det her så man ikke starter som 13 årig. Det kan godt være lidt svært hvis de starter med at komme som 10 årig, så bliver det måske nogle relationer og så vil det stille og roligt udarbejde sig og det er derfor det virker. I: Er det så også sådan noget som udveksling af erfaringer blandt forældrene? Frank Gottlieb: Ja det har meget med det at gøre, det er jo lige præcis det der sker. En usikker forælder kommer ind og spørger nogle af dem som har mere erfaring. Det er også sådan vi laver det for weekenden, vi sætter folk sammen ikke i ægtepar men får dem skilt ad ved et bord hvor der måske er max 2. års aldersforskel på børnene. Til gengæld kan der så være stor forskel på hvor lang tid de har haft diabetes, det kan jo have fået det det lige fra 2 uger og op til den alder de i dag er. Det gør jo at vi allerede der har fået samlet 8-10 forældre i et netværk og det gør vi allerede når de møder for så kan de bruge resten af weekenden til at bygge videre på det. Det var sådan Liljan havde gjort det og folk ved jo ikke, de sidder først og forklarer lidt om deres situation, for så at finde ud af at de har børn på samme alder alle sammen. Det er egentlig en god måde at bringe folk sammen på. Det virker rigtig godt, vi sprang et år over og nu havde vi det med igen her sidste år fordi det viser sig at være rigtig godt. Det der sker lige efter man har mødt det er at man går over og spiser kl 17, så tager man selvfølgelig den gruppe med over for at spise og så er man ligesom luftet ind i det. Så har man også nogen der har været året før, dem som har være med mange år og dem som lige er kommet. Så har man en god måde at introducere folk på, så det virker rigtig godt. I: Ved du om folk har kontakt udenfor arrangementerne? Frank Gottlieb: Ja det har de I: Så nogen bliver nærmest venner? 8

9 Frank Gottlieb: Ja de er venner. Der er mange som har en gruppe for 2-4 stykker som så mødes i det område man kommer fra, engang om måneden eller som man nu er venner. Det sker tit. I: Og folk bliver ved med at være medlem? Frank Gottlieb: Ja der er ikke nogen som stopper i princippet, det koster jo ikke noget at være medlem så de vil jo gerne være med til at arrangere og deltage i arrangementerne lidt efter hvad der passer dem. Tilværelsen går jo op og ned og lige pludselig vil de gerne være med til noget og så vil de ikke. Der er jo ingen krav om at man skal være med, kun tilbud som man kan tage eller lade være og det er i virkeligheden det som det går ud på. I: Nu sagde du tidligere det der med at hvis man kan få dem godt igennem teenageårene så er der måske også en stor chance for at de ikke kommer til at støde på alle de der senkomplikationer og får alt for mange problemer med at leve med sygdommen. Har i lavet noget analyse og undersøgelser som måske kan vise at det har en effekt? Frank Gottlieb: Jeg ved det faktisk ikke. Jeg er dog rimeligsikker på ud fra det jeg hører fra de her overlæger at når man kommer til det skride så fortsætter man bare. Problemet for de her børn det er jo at de altid skal tænke på diabetes, døgnet rundt og i princippet også når de sover. Det skal altid tænke på at lige meget hvad de gør med kroppen så skal de overveje hvad det gør ved deres tal. Hvis de spiser noget skal de tage insulin, løber de en tur skal de også overveje om de bliver for lav. Det er hele tiden, sidder jeg stille i en bil bliver jeg typisk høj og så skal man måle oftere på f.eks. en ferietur. Det kan rent psykisk gøre børnene trætte på et tidspunkt så de siger nu gider jeg bare ikke mere. Så er det at der skal komme en eller anden oplevelse, en god oplevelse som biograftur. Jeg har blandt andet fået adgang til modemessen Øksenhallen for den unge del. Så sender vi dem lige ud hvor de kan få en cafetur oveni hvor de her teenagere typisk sidder og snakker sammen i to timer og skaber nogle relationer. Så hvis man engang hver tredje måned kan give dem en optur med et arrangement så tror jeg at det gør at de kommer igennem det og får lavet deres netværk. Det er i hvert fald min oplevelse at hvis man kan det så. Det behøver ikke engang være det store, det kan også være en tur ud og se en brandbil. Det behøver slet ikke være så opslået sådan noget, store ting og sager, det skal bare være et sted hvor det får et pusterum og laver noget sjovt. I: Ja det lyder jo lidt som en klub. Frank Gottlieb: Ja men det er jo helt frit, det er jo egentlig op til en selv hvad man gerne vil. Det gode er jo så at vi kører alt det administrative i forbindelse med et arrangement, alt indmelding sker online syret fra en database. Alle arrangementer og tilmeldinger bliver lavet databasemæssigt og det vil sige at du skal gå ind på din profil og melde dig til ved at klikke af hvem der skal med fra familien til de enkelte arrangementer. Det gør at det hele er styret, det eneste man skal gøre er at lave en invitation til det man gerne vil lave, den sætter 9

10 man så på forsiden og sender den ud til dem som passer i aldersgruppen. Så går folk ind og melder sig til og så kan jeg trække et regneark ud hvor jeg kan se hvem der står for det og så skal de bare sende en fakturer til mig efterfølgende. Så man skal ikke sidder og skrive alle telefonnumrene ned eller sidder og skrive ud, det gør det meget nemt. Familien er som regel hård belastet allerede og det gør det svært at have overskud, så hvis alt det administrative er lavet så gør det det meget nemmere for folk. Og det er så det vi kan se at folk finder ud af at det ikke er så svært at lave et arrangement et eller andet sted. I: Der lyder det som om, at teknologien, hjælper jeg meget på vej med de ting Frank Gottlieb: Ja jeg styrer det hele via medlemsdatabasen alene, godkender og laver arrangementer. Det kræver selvfølgelig tid men det kræver slet ikke så meget som hvis det ikke var lavet på den her måde. I: Med din erfaring og kontakt til de her personer med diabetes og deres pårørende, hvad er så din holdning til sociale netværk på internettet? Frank Gottlieb: Jeg er ikke selv medlem af nogen. Altså alt hvad der hjælper, nu kan jeg jo se at det her unge de bruger meget vores gruppe på Facebook. Vi har lavet en lukket gruppe for vi vil gerne sikre os at der ikke er nogen som bliver medlem uden at være godkendt. Man skal godkendes i vores forening før man får lov til at få adgang. Det er for at der ikke er nogen som helts som kan kigge forkert på det her og det er også derfor vi spørger hvilket hospital de er fra, jeg har mine kontakter så jeg kan altid finde ud af om det er i orden eller ej. Det er også derfor at vi har lukket gruppen på Facebook så der er en sikkerhed for at den ikke bliver udsat for noget, der er lidt styr på det. Men det bruger det og jeg syntes det er fint de kan bruge det og jo mere desto bedre. Desto tættere de kan blive og ikke føle sig alene desto bedre er det jo. Så kan vi få dem over på den sti der hedder lede dem igennem. I: Men det lyder meget som om at det er relateret til de sociale relationer man har med hinanden, det er jo det som der definerer et netværk. Frank Gottlieb: Det er jo også det der er problemet med chatten. I: Ja lige præcis det var også det jeg gerne ville frem til. Frank Gottlieb: De mangler det fysiske sammenhold og det er også derfor at du ser, kan vi ikke mødes, er der ikke en gruppe osv. Det er den fysiske side der mangler i chatten helt sikkert, der mangler nogle fysiske relationer som gør at man kan mødes og snakke lidt længere ned i materien. I: Men omvendt så har vi talt med nogen som bruger de her netværk på internettet og vores opfattelse er at man kan have nogle meget personlige problemer som man kan spørge netværket om og samtidig være anonym. I det hele taget det her med at være anonym det betyder meget for dem. 10

11 Frank Gottlieb: Helt sikkert, jeg tror der at man er lidt højere op i alderen der. Jeg tror for de unge der betyder den fysiske kontakt rigtig meget. Man kan godt komme til at føle sig vældig alene som årig når man sidder med sit studie og det hele bare er øv og surt. Nu er jeg flyttet til Aalborg er der ikke andre her i Aalborg f.eks. Jeg tror der mangler det fysiske fra nogen som har det på samme måde selv. Det synes jeg at have kunne læse igennem alle de spørgsmål og svar jeg har set. I: Så du tror ikke det kan erstatte et fysisk netværk? Frank Gottlieb: Nej, det kan det ikke, det kan afhjælpe nogle situationer og på den måde gøre noget, men det fysiske, det at man snakker sammen og ser hinanden i øjnene, tror jeg er vigtigt, for det giver noget troværdighed, du kan jo sidde og chatte med hvem som helst uden at vide det, man er nødt til at finde ud af det, jeg tror mennesket er skabt sådan. Man kan godt sidde med flere tusinde kilometers afstand og snakke med hinanden, men det giver bare ikke det sidste. I: Det var egentlig også det der var vores indgangsvinkel til det, at vi tænkte at tillid og troværdighed ville betyde rigtig meget, at man kunne have en udvidet profil hvor man kunne fortælle mere om sig selv, måske have et profilbillede, hvilket ville give at det man skriver til hinanden ville have en større værdi, men de tilbagemeldinger vi har fået på det, er at det overhovedet ikke betyder noget, faktisk jo mere anonym man kan være jo bedre. Frank Gottlieb: Det er også sådan jeg ser det, at man har chats hvor man er rent anonym, men derefter når nu folk har chattet, det erstatter ikke det hele jo, du er nødt til også at have fælleskabet om det, det er det der kommer bagefter hvor man har det fysiske netværk. I: Tror du at jo yngre man er, jo større er ens behov for et fysisk fælleskab? Frank Gottlieb: Jeg tror rent faktisk at det er hele vejen igennem, jeg tror bare når man bliver teenager så har man sværere ved at gøre det fordi man bliver genert. Det er de små også, op til 6 år er de ikke generte, når de bliver 7,8,9 år bliver de generte igen. Vi har også meget fokus på søskende, det er der ikke ret mange andre der har. I: Så de arrangementer I holder, der er søskende med? Frank Gottlieb: Alle er med. Til nogle enkelte arrangementer, pga begrænsede antal pladser, er der kun diabetesbørn med. I: Jeg tænker også mere i forhold til det at være 14 i forhold til at være 40. Frank Gottlieb: Nu er jeg ikke stærk på den side med type 1. Det er rent faktisk diabetesforeningens store problem at de kun har type 2 og at de er over 60 år, så de har et kæmpe problem med at få fat i de type 1 ere 11

12 fra år. Nu har jeg flere kasketter på, for jeg er også medlem af diabetesforeningen og har gjort et stort frivilligt arbejde der også ved siden af med skrabelodssalg og andre ting. Jeg mener de skal prøve at møde folk der hvor de er og give dem tilbud de ikke kan sige nej til for at lokke dem ind i folden, for det er lidt nemmere at være reguleret med diabetes når man er voksen. Du har ofte de samme vaner, står op på samme tid, spiser på samme tid, går på arbejde på samme tid, spiser næsten altid det samme og det vil sige at din regulering bliver meget simpel i forhold til det at være teenager, for der er en masse hormoner der gør at nogle gange optager du insulin godt og andre gange vil den ikke modtages. Det skifter hele tiden, du aner det faktisk ikke så derfor er det svært at være teenager og i det hele taget at vokse, for voksehormonerne har stor indflydelse på hvordan du optager insulinen og det har du ikke som voksen. Det gør det noget nemmere at regulere og derfor føler de ikke at de har så stort et behov, og det er også fint nok, men man skal give dem nogle tilbud som gør at de tænker at det lyder fedt og at man gerne vil lægge noget kraft fordi de gør noget for mig, det kunne være en fed aftale om fitness for de ved godt at når de dyrker noget fitness og brænder kalorier af, så er det nemmere at regulere. I: Har Diabetesforeningen nogle tilbud til de unge? Frank Gottlieb: De har deres ungegrupper, der ligger nogle problematikker for diabetesforeningen i at få det til at virke. Det har vi lettere ved for vi har ikke al det politik. I: Men er det ikke også en svær diskussion når 90 % af deres medlemmer er type 2 diabetikere. Frank Gottlieb: Det startede jo som type 1, børnene var egentlig årsagen til at diabetesforeningen blev startet op for 71 år siden, som så er blevet mere og mere overtaget af type 2 pga. livsstilsændringen. Det er et kæmpe dilemma for diabetesforeningen, for hvis de gerne vil have fat i de sidste der mangler at blive opdaget, så er spørgsmålet om det er hovedkontoret eller de frivillige der skal hjælpe dem med at få fat i dem og det er den fordeling der skal diskuteres. I: Er det det man regner med går rundt derude og har type 1 diabetes som ikke er konstateret? Frank Gottlieb: Nej det er type 2, dermed kan du også regne ud at ud af de har måske eller type 1, dvs. jo flere medlemmer de får jo mindre indflydelse vil det give til type 1, med mindre man på en eller anden måde tager højde for det. Det er også derfor jeg er glad for at vi eksistere for vi har ikke den diskussion, vi er kun den ene (type 1) og vi har ikke al det politik. Vi kan sagtens starte en hel afdeling op, hvis vi f-eks. skal sælge skrabelodder, så vil alt hvad der er solgt i postnummer 6000 blev i afdelingen, så er det det de har samlet ind. Vi har ikke det tilhørsforhold til penge, så der hvor pengene samles ind skal de også bruges. Der var mere end 60 % der deltager i det frivillige arbejde, jeg kender ingen anden forening i hele Danmark der har så mange frivillige. 12

13 I: Tror du det er et udtryk for at man har en meget stærk tilknytning til netværket? At man gerne vil bidrage med noget og give de andre noget. Frank Gottlieb: Ja, det er helt unikt, normalt siger man at man kan få mellem 6 og 8 % til at lave frivilligt arbejde i en forening, det var hvad vi fik af vide på diabetesforeningens delegerede møde sidste år, af en forsker, der ligger vi omkring % og det er fordi det ikke koster noget, du får alle arrangementerne, folk kan se direkte hele vejen igennem at de får netværk, de får det de har behov for i situationen, for det bliver leveret af forældre som har været i situationen, så vi ved hvad de har behov for, vi er klar på at give en så normal hverdag som muligt for de her familier. En anden ting der også er gang i er at lave en fond, hvis vi kan få en masse penge på et tidspunkt, således at hvis man skal studere eller være au pair i USA f.eks. så vidste man at man kunne komme over til en diabetesfamilie og bo der. For lige nu ville man nok være lidt betænkelig ved et andet land, men hvis vi kunne sende dem over til nogen som rent faktisk havde samme problemstilling eller kendte nogen, så ville man i hvert fald være mere klar til at gøre det, det er et tilbud jeg gerne vil have gang i, jeg skal bare have Rotary til at stå for det, det gør de i forvejen, og så skal jeg bare finde nogle diabetesfamilier i USA. I: Får i henvendelser fra personer over 18? Frank Gottlieb: Det gør vi ikke, vi har haft nogen, og vi har også det at man kan blive passivt medlem, men det holder jeg lidt igen med, for rent elektronisk virker det ikke rigtig endnu. Jeg vil nemlig gerne sikre mig at dem der er inde og kigge på google kortet kan se andre familier, og derfor kan de passive ikke rigtig få lov til at blive meldt ind. Det er derfor vi laver de støtteforeninger i stedet for, så man kan blive medlem der i stedet for. I: Hvor ville du sende folk hen hvis de ikke lige passede ind i det netværk? Frank Gottlieb: Det skulle være en ungegruppe under diabetesforeningen, hvis jeg skal vælge at sige noget, men det er igen meget svingende hvor aktive de er og derfor har jeg svært ved det. Derfor har jeg også anbefalet chatten for at se om der er nogen andre, men det er svært fordi der er så stor spredning, men jeg har ikke så meget indsigt i det, det er bare hvad jeg hører fra de unge, de bruger det ikke. Det er også vanskeligt at sige hvilke arrangementer der skal laves, i bund og grund må de selv finde ud af det, jeg tror et cafe besøg en gang om måneder er hvad der skal til, mødes på en cafe og holde en diabetesaften og det er det, næste gang ser vi også en film måske og så lade det udvikle sig fra det. Jeg tror ikke der skal være så faste rammer til den aldersgruppe, bare det at de kunne se hinanden på et kort, hvis de skal studere i en by kan de se hov der er lige en, jeg kan lige tage kontakt og så kan man spørge den person, er der noget her i byen, det gør måske at det kan være nemmere at få hul igennem der hvor man kommer hen, Odense, København, Aalborg, Aarhus, det kunne typisk være en mulighed for en diabetiker. 13

14 I: Hvordan fungere det for de unge I har haft med i Humleboet, når de flytter hjemmefra? Frank Gottlieb: De er stadig medlemmer, vi er ikke helt nået dertil, men faktisk er det sådan at alle har deres egen profil. I: Alle i familien? Frank Gottlieb: Alle har hver deres egen profil i princippet, hvis jeg vil give dem det. Det er derfor at hvis vi skal lave en chat for en bestemt gruppe, skal jeg bare gå ind og godkende dem, så får de deres egen adgang med password. Alle har i princippet deres egen profil, det er det der er styrken i det, men vi giver forældrene adgang først og så er børnene tilknyttet. I: Ok, for det er en jo en naturlig forlænget arm, når man flytter hjemmefra. Frank Gottlieb: I mine tanker passer det jo fint ind at holde fast i dem. I: Og måske også lidt utrygt ikke at kunne sende dem videre i et lige så etableret netværk? Frank Gottlieb: De kan selv udvikle det hvis de vil, det tror jeg også den gruppe som snart er 16 vil, det er typisk dem som skal opbygge mentorgruppen om 2 år. I: Det kan måske være rigtig svært hvis man ikke har været medlem i mange år, og man pludselig er 18 og flytter til København. Det kan måske være meget grænseoverskridende at gå ind på chatten og skrive hej, er der andre i København, vil I mødes? Frank Gottlieb: Det er det jo perfekt hvis du har været medlem af et tilsvarende sted, som Humleboet, oppe i Aalborg, så har du kortet og kan gå ind og kigge og så kan du finde en i den samme aldersgruppe i nærheden hvor de flytter hen. Det er lidt det er ligger i det, det skal bare være nemt, det er det det er og det virker rigtig godt. I: Hvordan har I fået det udviklet i forhold til Google Maps? Frank Gottlieb: Det har jeg selv fundet på og så har jeg nogle udviklere på der gør det. Du må bruge google som du vil bare du skriver det. I: Hvor længe har kortet eksisteret? Frank Gottlieb: Lige siden 2009 d. 6. marts. Du skal have et sted hvor du er synlig, du skal have en hjemmeside hvor du kan give folk det netværk. I: Har du hørt fra diabetesforeningen om de måske kunne overveje at have det samme koncept? 14

15 Frank Gottlieb: Jo, men de ved ikke engang hvilke medlemmer der har type 1 og type 2, de ved heller ikke hvem der har børn der er meldt til, de har simpelthen ikke det kartotek til at styre, de er først begyndt nogle steder at arbejde med adresser. Jeg har hele tiden sagt at hvis jeg skal styre det her, skal det være fuldstændig styret elektronisk, for ellers bruger man alt for meget tid på det. I: Ved du hvor mange medlemmer der er i diabetesforeningen? Frank Gottlieb: Der er ca , men om det er det ene eller andet eller tredje, det ved man ikke, det kan bare være nogen der har lyst til at støtte det fordi deres søster har et eller andet, det er ikke til at vide. I: Det undrer os faktisk ikke for de ved heller ikke noget om de medlemmer de har på chatten, hverken hvor gamle de er eller om det er type 1 eller 2. Frank Gottlieb: Nej, det er slet ikke bygget op sådan I: Men man opgiver det når man opretter en profil, så med en simpel SQL må det kunne hentes op af databasen, men det er åbenbart et eksternt statistik system som de overhovedet ikke ved noget om. Frank Gottlieb: Nej, de ved ikke noget. Faktisk det Google vi har lavet er de begyndt på, på nogle områder, at lægge nogle lag over siden. Men de er slet ikke klar til at tage det tekniske spring. Jeg kan bare smide lag på nu hvis jeg vil, jeg kan trække ud på hvem der er interesseret i pumper, fordi jeg har spurgt om det da de meldte sig ind, vil du være med til at sælge skrabelodder, vil du være på kortet, små hurtige spørgsmål som gør at hvis der er en der vil lave en gruppe i Ringsted, så kan jeg gå ind og se medlemmerne i Ringsted og om de er interesseret eller ej og så kan jeg sende adresserne afsted. Det er for at facilitere hvis der er nogen der vil starte noget op. I: Vi glæder os til at se det (kortet), det er rigtig spændende at høre om netværket, det lyder som et rigtig godt netværk. Tak for din tid. 15

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Interview med Mia den 4. april 2011

Interview med Mia den 4. april 2011 Interview med Mia den 4. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Mia Rosa laver en kort introduktion og præsenterer kort projektet (Er ikke optaget) I: Til at starte med, du

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Forældre og børn sommer 2011

Forældre og børn sommer 2011 Forældre og børn sommer 2011 1. Hvilken aktivitet har du deltaget i? Djursland-lejr 23,5% 8 Falster-lejr 38,2% 13 Dagtur med Agape 28. maj 0,0% 0 Dagtur med Agape 29. maj 0,0% 0 Døgntur med Agape primo

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011 FrivilligCenter Lolland Kurser Fo r å r 2011 Vi glæder os til at se jer Kære frivillig, Vi har her samlet en række spændende kurser som du har mulighed for at deltage på i foråret 2011. Alle kurser er

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere