Udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

Transkript

1 Udviklingen i kreditmulighederne i Danmark 22. december Sammenfatning Samlet set er kreditmulighederne strammet siden sidste udlånsredegørelse. Stramningen gælder især erhvervsvirksomheder, men også husholdninger. Penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån har det seneste år været stort set uændret. Udlån til erhverv er faldet. For pengeinstitutterne kan konstateres markante fald i udlån til erhverv, der kun delvist opvejes af stigende udlån fra realkreditinstitutterne. Udlån til husholdningerne stiger fortsat, men væksten er aftaget, især for realkreditlån. Udlånet til husholdninger er dog steget mindre end deres disponible indkomst. Virksomheder Udbuddet af kredit er reduceret som følge af stramninger i institutternes kreditpolitik. Ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse for tredje kvartal 211, har kreditinstitutterne skærpet deres vurdering af risikoen ved udlån og mindsket deres risikovillighed som følge af den generelle økonomiske situation. Tilsvarende vurderer Dansk Industri og Håndværksrådet, at deres medlemmer har oplevet en svag forværring i finansieringsmulighederne. FSR danske revisorer vurderer, at begrænset adgang til finansiering er den væsentligste barriere for vækst i virksomhederne. På den anden side viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer, at industrivirksomheder med mere end 2 ansatte ikke anser finansiering som en årsag til produktionsbegrænsninger, mens en mindre andel af bygge og anlægsvirksomhederne finder adgang til finansiering produktionsbegrænsende. Efterspørgslen efter kredit er endvidere påvirket af, at den statsgælds- og tillidskrise der har bredt sig i Europa, smitter af på Danmark, og mindsker virksomhedernes lyst til at foretage investeringer. Håndværksrådet vurderer, at der er sket et markant fald i medlemsvirksomhedernes investeringslyst i tredje kvartal 211. Ifølge Danmark Statistiks konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren og Landbrug & Fødevarers medlemsundersøgelse er manglende efterspørgsel den væsentligste produktionsbegrænsende faktor. Dansk Erhverv viser i deres medlemsundersøgelse, at andelen af virksomheder, som søger finansiering, er uændret i forhold til i foråret. De strammere kreditmuligheder for erhvervsvirksomheder giver sig bl.a. udslag i, at virksomhederne har oplevet stigende renter på banklån i 211. Flere pengeinstitutter rapporterer i deres redegørelser til Erhvervs- og Vækstministeriet, at de arbejder på at nedbringe deres eksponering til erhvervsvirksomheder specielt inden for de konjunkturfølsomme brancher samt fast ejendom og landbrug.

2 2/27 DI s analyse viser, at virksomhederne har oplevet en forværring i finansieringsmulighederne siden foråret. DI vurderede i september, at finansieringsmulighederne især var blevet vanskeligere for virksomheder med op til 5 ansatte, men i løbet af de seneste par måneder er andelen af virksomheder, som anser kreditmulighederne for dårlige, især øget blandt de store virksomheder med over 5 ansatte. Der er dog stadig flere store end små virksomheder, der opfatter finansieringsmulighederne som gode. Af Dansk Byggeris analyse fremgår, at bygge- og anlægsvirksomheder oplever, at bankerne indskrænker kreditfaciliteterne og hæver renterne. De svage økonomiske konjunkturer presser økonomien i mange små og mellemstore virksomheder. Ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse vurderer realkreditkreditinstitutterne, at andelen af nedskrivninger og tab på lån til små og mellemstore virksomheder er stigende. Siden 29 er der, som led i bank- og erhvervspakker, iværksat en række initiativer, som understøtter små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Det er sket gennem en styrkelse af eksportvirksomhedernes finansieringsmuligheder med ordninger inden for eksportkaution, eksportlån og genforsikring. Samtidig er virksomhedernes finansieringsmuligheder blevet styrket gennem vækstkaution og kom-i-gang-lån. Som følge af aftalen med Forsikring & Pension, ATP og LD i januar 211 er Dansk Vækstkapital blevet etableret i juni 211. Dansk Vækstkapital stiller risikovillig kapital til rådighed for iværksættere og de små og mellemstore virksomheder. Siden etableringen har Dansk Vækstkapital givet tilsagn til fire fonde for knap 1,2 mia. kr., hvilket bidrager til at styrke markedet for egenfinansiering i Danmark. Regeringen har nedsat et udvalg, som skal se på mulighederne for, at små og mellemstore virksomheder kan finde finansiering gennem udstedelser af erhvervsobligationer eller andre finansieringskilder udenom kreditinstitutterne. Udvalget skal afgive rapport til regeringen i løbet af 212. Husholdninger Kreditmulighederne for husholdninger er samlet strammet svagt siden sommeren 211. Husholdningernes kreditværdighed understøttes fortsat af, at arbejdsløsheden har været stabil gennem de seneste to år, og at antallet af tvangsauktioner ligger på et forholdsvist lavt niveau. Husholdningernes efterspørgsel efter udlån til eksempelvis huskøb er påvirket negativt af den generelle økonomiske situation. Penge- og realkreditinstitutterne rapporterer om faldende efterspørgsel efter lån fra privatkunder. Øget opsparing blandt husholdningerne har betydet, at de nu næsten har balance mellem behovet for finansiering og placering af finansielle mid-

3 3/27 ler, efter at de har haft et finansieringsbehov siden 24. Renterne på husholdningernes lån i pengeinstitutter er fortsat lave, men har dog været højere i 211 end i 21. Det skyldes bl.a., at pengeinstitutterne har hævet deres rentemarginal. Derimod er renten på realkreditlån tæt på det meget lave niveau set i 21. Udsigterne for 212 Fremadrettet vil reguleringen af den finansielle sektor blive skærpet i Danmark såvel som internationalt. Formålet er at styrke sektorens robusthed over for økonomiske og finansielle kriser. Det kommende kapitalkravsdirektiv, CRD IV, vil skærpe kravene til institutternes kapitalbeholdning og likviditet. Det implementeres gradvist i EU frem til 218, og vurderes på sigt at have en positiv effekt på den økonomiske aktivitet, samt at risikoen for nye alvorlige kriser mindskes. De fleste danske penge- og realkreditinstitutter, herunder de store, lever allerede op til de skærpede kapitalkrav. Det Europæiske Råd besluttede i oktober 211, at de 71 største europæiske kreditinstitutter, herunder de fire største danske kreditinstitutter (Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank) fra juni 212 skal have en kernekapital på minimum 9 pct. Den seneste europæiske kapitaltest viser, at de fire danske institutter allerede opfylder kravet, men i andre EUlande er der flere banker, som har behov for at styrke kapitalbeholdningen. De skærpede kapitalkrav kan derfor presse nogle europæiske banker til at mindske deres udlån. Den gradvise forværring på de internationale finansielle markeder som følge af den europæiske statsgældskrise gennem det seneste halve år har vanskeliggjort kreditinstitutternes muligheder for at finde langsigtet finansiering. Den aktuelle situation er dog ikke så kritisk som i efteråret 28 bl.a. er det fortsat muligt at opnå kortfristet finansiering. De vanskeligere finansieringsvilkår vil dog på kortere sigt kunne have afsmittende effekter på udlånspolitikken i 212. Dette er særlig vigtigt for små og mellemstore virksomheder, da disse er mere afhængige af kreditinstitutterne end de store virksomheder. Regeringen vil fortsat følge kreditsituationen og udviklingen på de finansielle markeder tæt. 2. Baggrund I henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter udarbejder Erhvervs- og Vækstministeriet halvårligt en samlet redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne, som drøftes med de relevante organisationer. Redegørelsen analyserer udviklingen i kreditmulighederne siden den forrige redegørelse fra juni 211. Udover den senest tilgængelige offentlige statistik har Erhvervs- og Vækstministeriet modtaget redegørelser fra de

4 4/27 kreditinstitutter, som fik tilført statslig kapital i 29. Institutternes redegørelser beskriver udviklingen i udlån i første halvår af 211. Siden den første redegørelse om udviklingen i kreditmuligheder blev offentliggjort i marts 21, er antallet af indsendte redegørelser faldet fra 43 til 36 som følge af, at syv af institutterne er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet eller sammenlagt med andre institutter. 1 I 212 forventes antallet af indsendte redegørelser at falde yderligere, idet flere kreditinstitutter i henhold til aftalerne med staten får mulighed for at indfri de statslige kapitalindskud. 3. Kreditinstitutternes udlån Kreditinstitutternes samlede udlån til virksomheder og husholdninger har udgjort omkring 3.4 mia. kr. siden midten af 21. I august 211 faldt udlånet med,7 pct. på årsbasis. Dette er det største årlige fald i udlånet siden 23, hvor statistikken med den nuværende opgørelsesmetode begynder. Endvidere faldt det samlede udlån med,1 pct. på årsbasis i oktober 211. Udlån til husholdningerne steg med,8 pct., mens udlån til erhvervsvirksomheder faldt med 2,3 pct. Den årlige vækstrate for udlån til erhvervsvirksomheder har siden november 21 været negativ, hvilket kan ses på den svagt faldende kurve i figur 1. Figur 1 Udvikling i kreditinstitutternes udlån til private og erhverv mia. kr Samlede udlån Udlån til husholdninger Udlån til erhverv mia. kr Kilde: Nationalbanken. Anm.: Udlån til indenlandske kunder. Sæsonkorrigerede tal. Kreditinstitutternes faldende udlån kan henføres til udviklingen i pengeinstitutternes udlån. Pengeinstitutternes udlån til erhvervsvirksomheder er faldet i 211. Således var udlån til erhvervsvirksomheder omkring 1 pct. lavere i oktober 211 end oktober året før. Pengeinstitutternes udlån til husholdningerne kan splittes op i udlån til personligt ejede virksomheder 1 Følgende institutter med statsligt kapitalindskud er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet A/S: Amagerbanken, Max Bank (sammenlagt med Skælskør Bank), Fjorbank Mors (sammenlægning af Morsø Sparekasse og Morsø Bank, Eik Banki og Eik Bank Danmark.

5 5/27 og udlån til husholdninger ekskl. personligt ejede virksomheder. Udlån til personligt ejede virksomheder, som eksempelvis landbrug, håndværkere og serviceerhverv, hvor ejeren hæfter med sin formue for virksomhedens forpligtigelser, faldt med 3,8 pct. på årsbasis i oktober. Siden midten af 29 har udlånsniveauet dog været forholdsvist stabilt. Udlån til husholdninger ekskl. personligt ejede virksomheder har ligeledes været på et stabilt niveau siden 29. Udlån til husholdninger ekskl. personligt ejede virksomheder voksede beskedent med,7 pct. på årsbasis, se figur 2. Figur 2 Udvikling i pengeinstitutternes udlån til private og erhverv mia. kr. mia. kr Erhverv Husholdninger ekskl. privatejede virksomheder Personligt ejede virksomheder Kilde: Nationalbanken. Anm.: Udlån til indenlandske kunder. Sæsonkorrigerede tal. Statistikken for pengeinstitutternes udlån er, udover faldende aktivitet i nyudlån, påvirket af realiserede tab på udlån og de gennemførte omstruktureringer af forretningsområder i Finansiel Stabilitet A/S, hvor flere aktiviteter fra af de overtagne banker er blevet flyttet til blandt andet FS Ejendomsselskab A/S, der ikke er klassificeret som et finansielt selskab. 2 Omstruktureringerne flytter ca. 25 mia. kr. af pengeinstitutternes udlån ud af MFI-statistikken i maj og juni. Dette udgør lidt mere end det observerede fald i pengeinstitutternes udlån i disse måneder 3. Derudover har enkelte herværende udenlandske banker flyttet dele af udlånet til deres enheder i udlandet. 4 Derudover medvirker realiserede tab på udlån til, at udlånsmassen er faldet. Faldet i pengeinstitutternes udlån til erhverv viser sig inden for størsteparten af de danske erhvervssektorer. Udlån til fremstillingsvirksomheder var 9,4 pct. lavere i tredje kvartal 211 end i det tilsvarende kvartal året 2 Se også Finansiel Statistik Nyt Balance- og strømstatistik for MFI-sektoren, Nationalbanken, 28. juni Pengeinstitutternes sæsonkorrigerede udlån til indenlandske kunder faldt i maj og juni med ca. 2 mia. kr. til 116 mia. kr. 4 Se også Finansiel Statistik Nyt Balance- og strømstatistik for MFI-sektoren, Nationalbanken, 28. april 211 og Finanstilsynet Pengeinstitutternes regnskaber i 1. halvår 211

6 6/27 før. Tilsvarende faldt udlån til bygge- og anlægsvirksomhed med 22,6 pct. i tredje kvartal, se tabel 1. Tabel 1 Pengeinstitutternes udlån til forskellige erhvervsbrancher Pct. Andel af samlet Årlig vækst i Indlånsoverskud i forhold udlån* udlån til udlån 3. kvt 211 gnst. seneste 4 kvartaler Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 11,5-1,6 (-)7 Råstofindvinding,3 35,7 85 Fremstillingsvirksomhed 14,3-9,4 (-)59 El-, gas- og fjernvarmeforsyning 4,3 2,5 (-)66 Vandforsyning; kloakvæsen og affaldshåndtering,4-12,8 12 Bygge- og anlægsvirksomhed 4,3-22,6 (-)49 Engroshandel og detailhandel 13,8-7,1 (-)51 Transport og godshåndtering 6,5-7,2 (-)46 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 1,6-7,9 (-)47 Information og kommunikation 1,6-32,1 53 Fast ejendom 21,7-12,8 (-)66 Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 4,5-12,4 43 Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 3,9 18,6 (-)54 Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 4,3-2,8 (-)2 Undervisning,4-12,8 194 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 1,3-4,7 88 Kultur, forlystelser og sport,7-11, 12 Andre serviceydelser 1,1-1,6 145 Private husholdninger med ansat medhjælp m.m., -34,4 49 Ekstraterritoriale organisationer og organer, -94,3 13 Uoplyst 3,5-38,1 (-)9 Kilde: Nationalbanken, Erhvervs- og Vækstministeriet * Andel af samlet udlån eksl. udlån til finansiel sektor. Det største fald er sket i udlån til branchen information og kommunikation, hvor det var 32,1 pct. Udlån til henholdsvis branchen landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri og branchen fast ejendom, som tilsammen udgør ca. 3 pct. af de samlede udlån, har haft et fald på 1,6 pct. henholdsvis 12,8 pct., se tabel 1. Der sker fortsat en forskydning af finansieringen af lån i retning mod realkreditinstitutterne og væk fra pengeinstitutterne. Realkreditinstitutterne har fortsat med at øge deres udlån til både erhverv og husholdninger gennem det seneste år. Udlån til erhverv er steget med 5, pct. i forhold til oktober 21, mens udlån til husholdninger ekskl. personligt ejede virksomheder er steget med 1,8 pct.. Udlån til personligt ejede virksomheder faldt beskedent med 1,5 pct., se figur 3.

7 7/27 Figur 3 Realkreditinstitutternes udlån til private og erhverv mia. kr Erhverv> mia. kr Personligt ejede virksomheder> <Husholdninger ekskl. privatejede virksomheder Kilde: Nationalbanken. Anm.: Udlån til indenlandske kunder. Den årlige vækst i realkreditinstitutternes samlede udlån er dog aftaget væsentligt de seneste par år. I oktober 211 var den årlige stigning i udlån til ejerboliger således 1,5 pct., hvilket er den laveste vækst siden 21. Væksten i udlån er fortsat størst for udlån til industri-, håndværks-, forretnings- og kontorejendomme og boligudlejning, som er steget med 3,7 pct. siden oktober 21. Udlån til landbrugsejendomme er steget med,3 pct., se figur 4. Figur 4 Realkreditinstitutternes udlån til ejendomskategorier 29M3=1 29M3= Ejerboliger og fritidshuse Boligudlejning Landbrug Industri, håndværk, forretning og kontor mv Kilde: Nationalbanken. Anm.: Udlån til indenlandske kunder. Udviklingen i kreditinstitutternes udlån skal ses i sammenhæng med den generelle pris- og samfundsudvikling. Nettopriserne og forbrugerpriserne steg med henholdsvis 2,5 pct. og 2,8 pct. år-til-år i oktober 211. Korrigeret for prisudviklingen er faldet i pengeinstitutternes udlån til erhvervsvirksomheder og husholdninger mere udtalt end beskrevet ovenfor. Udviklingen i ejendomspriser har været svag i første halvår af 211, og realkreditinstitutternes reale udlån kan således være steget mere end det umiddelbart kommer til udtryk i de nominelle tal ovenfor.

8 8/27 I forhold til aktiviteten i samfundet er udlån faldet. For erhvervsvirksomheder er udlån som andel af bruttoværditilvæksten (BVT, se også anm. til figur 5) faldet, idet BVT steg med 4, pct. på årsbasis i andet kvartal af 211. Tilsvarende er udlån som andel af husholdningernes disponible indkomst faldet i forhold til andet kvartal i 29, idet den disponible indkomst steg med 4,5 pct. på årsbasis i andet kvartal af 211. Niveauet for udlån til både erhvervsvirksomheder og husholdninger ligger imidlertid stadig forholdsvis højt set over de seneste 17 år og viser en relativ høj bruttogældsætning i den private sektor, se figur 5 Figur 5 Udlån som andel af bruttoværditilvækst henholdsvis disponibel indkomst 12 pct. Husholdningers lån/disp. indk. > pct < Erhvervs samlede lån/bvt < Pengeinstitutters udlån til erhverv/bvt 1 5 < Realkreditinstitutters udlån til erhverv/bvt Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik Anm. Udlån til indenlandske kunder. Bruttoværditilvæksten (BVT) er værditilvæksten i private erhverv undtaget landbrug, skovbrug og fiskeri. Husholdningernes disponible indkomst er dannet af serier fra DST og NB, som er blevet sæsonkorrigeret. Fremadrettet vil kreditinstitutternes forretningsmodel blive påvirket af kommende internationale standarder for den finansielle sektor, herunder skærpede krav til kapitalreserver og likviditetsberedskab, som vil kunne påvirke udlånsomfanget negativt og medføre højere renter, jf boks 1. Boks 1 Revision af kapitalkravsdirektivet og skærpede krav til kreditinstitutternes kapitalgrundlag Finanskrisen afslørede svagheder i mange kreditinstitutters forretningsmodeller. I forlængelse heraf vurderes det som centralt at styrke kapital- og likviditetskravene til institutterne for at sikre finansiel stabilitet og genvinde markedernes tillid. Kommissionen fremsatte den 2. juli 211 forslag om en revision af EU s kapitalkravsdirektiv. Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og dels en forordning (CRD/CRR IV) og indebærer strengere krav til kapital, likviditet, risikostyring, ledelse mv. af banker og investeringsselskaber. CRD/CRR IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra december 21. Med revisionen af kapitalkravsdirektivet bliver kravene til kvaliteten af kreditinstitutternes kapital styrket, ligesom minimumskravet til størrelsen af kernekapitalen bliver forhøjet, hvorved kreditinstitutternes evne til at absorbere tab

9 9/27 øges. Der indføres derudover krav om, at kreditinstitutterne skal holde kapitalbuffere, som skal ligge over kapitalkravet og sikre at kreditinstitutterne i gode tider opbygger kapital til at modstå dårligere tider. Forslaget indfører derudover som noget nyt fælles krav til institutternes likviditet på baggrund af anbefalingerne herom i Basel III-standarderne. Dette har ikke tidligere været reguleret ensartet på tværs af EU-landene. Basel-komitéen 5 OECD 6 og IMF 7 har gennemført kvantitative beregninger for, hvordan Basel III-reglerne vil virke, hvis de var fuldt indført i 29. De viser, at på kort sigt vil en stigning i institutternes kapitalprocent medføre højere udlånsrenter og en reduktion i den årlige BNP-vækst. På længere sigt vurderer Basel-komitéen og EU-kommissionen, at de nye standarder vil reducere risikoen betydeligt for, at der opstår en ny finansiel krise. Det vil bl.a. medvirke til at reducere de risikopræmier, som kreditinstitutterne betaler, når de finansierer sig på de finansielle markeder. EU-kommissionen vurderer, at de nettoøkonomiske fordele af Basel-komitéens forslag vil svare til mellem,3 pct. og 2 pct. af BNP i EU-området på langt sigt. Det er ikke muligt at foretage en konkret beregning af effekten af de kommende standarder for danske kreditinstitutter, før de er endeligt vedtaget i EU. Nationalbanken 8 vurderer imidlertid, at danske kreditinstitutters kapitalprocenter generelt er høje og givet overgangsperiodens længde, burde der være plads til den nødvendige tilpasning. I december bekræftede den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) at de største danske banker har en meget høj kapitalprocent. EBAs kapitaltest viser, at de største institutter er godt rustet til at modstå de kredittab på erhverv og husholdninger, som en forværring af den aktuelle gældskrise måtte afstedkomme. Dertil kommer, at de store danske banker har en lav eksponering mod de lande, som er hårdest ramt af gældskrisen. Fra dansk side støttes intentionen med de nye regler om at skabe en mere robust og modstandsdygtig finansiel sektor. Det er dog vigtigt for Danmark, at den endelige version af CRD IV er formuleret på en sådan måde, at velfungerende nationale modeller, som fx det danske realkreditsystem, ikke utilsigtet undermineres som følge af ønsket om at styrke og ensarte kravene generelt. I forbindelse med at kravene til kreditinstitutter skærpes, kan det blive nødvendigt for virksomheder at supplere bankfinansiering med alternative finansieringskilder. Som det fremgår af boks 2, er brugen af virksomhedsobligationer vokset siden finanskrisen startede i 28. Det er dog 5 Bank for International Settlements: Assessing the macroeconomic impact of the transition to stronger capital and liquidity requirements Final Report, BIS Slovik, Patrick og Cournède, Boris: Macroeconomic impact of Basel III, OECD Working Paper no. 844, Cosimano, Thomas F. og Dalia S. Hakura: Bank Behaviour in Response to Basel III: A Cross-Country Analysis, IMF Working Paper 11/119, maj Danmark Nationalbank: Status på Basel III likviditet og kapital, Kvartalsoversigt 1. kvt. 211.

10 1/27 hovedsageligt de største virksomheder i Danmark, som benytter sig af denne form for finansiering. 3.1 Institutternes redegørelser om udviklingen i udlån og efterspørgsel efter lån I redegørelserne, som Erhvervs- og Vækstministeriet modtager fra kreditinstitutterne, skriver flere pengeinstitutter, at erhvervskundernes efterspørgsel efter lån var lav eller faldende i første halvår af 211. Samtidig nævner flere pengeinstitutter, at efterspørgslen efter udlån fra eksisterende kunder er faldende, mens efterspørgslen fra nye kunder er stigende. En del institutter angiver, at de fortsat er tilbageholdende med at formidle lån til svage eller konjunkturfølsomme brancher. Derudover er en del institutter ved at nedbringe deres eksponering over for store engagementer og svage eller konjunkturfølsomme brancher. Flere institutter nævner i denne sammenhæng udlån til ejendomme og landbrug eller små og mellemstore virksomheder generelt. Hertil kommer, at flere institutter har fastlagt grænser for, hvor stor en eksponering de ønsker over for en enkelt branche. De fastlagte grænseværdier er alle mere restriktive end Finanstilsynets retningslinjer i den nye tilsynsdiamant, hvor eksempelvis ejendomseksponeringen skal være mindre end 25 pct. af de samlede udlån. Her nævner flere institutter, at de vil have en grænse på makismalt 1 pct. af deres samlede udlån. Billedet er en smule mere varieret med hensyn til husholdningerne, da udlån til husholdningerne i nogle institutter er stigende, mens de er faldende i andre. Flere institutter skriver, at efterspørgslen efter lån fra husholdninger fortsat er faldende. Endelig beretter flere institutter, at deres faldende udlån til husholdningerne skyldes færre garantier, som stilles til husholdninger i forbindelse med huskøb. Udover den lavere aktivitet på boligmarkedet kan det også være påvirket af kortere ekspeditionstid i forbindelse med digital tinglysning. Realkreditinstitutternes redegørelser viser, at nogle institutter oplever faldende efterspørgsel efter lån fra privatkunder, men stigende efterspørgsel fra erhvervskunder. Generelt gælder for realkreditinstitutterne, at det samlede udlån er faldet i første halvår 211 i forhold til andet halvår 21. Nogle institutter angiver den generelle samfundsøkonomiske situation og den usikre udvikling på ejendomsmarkedet som årsag til det faldende udlån. Boks 2 Erhvervsobligationer i Danmark Store danske virksomheder kan finansiere sig gennem udstedelse af virksomhedsobligationer som et alternativ til banklån og til at udstede aktier. For nogle virksomheder er finansiering gennem et obligationssalg mere attraktivt, da obligationskøberen ikke bliver medejer af virksomheden, som det er tilfældet ved eksem-

11 11/27 pelvis aktiefinansiering. For at det kan betale sig at udstede obligationer, kræver det, at investorerne har et godt kendskab til obligationsudstederen og dennes risikoprofil, og at udstedelsen har en vis størrelse. Det er typisk virksomheder som Mærsk, DONG og Carlsberg, der udsteder obligationer. I andet kvartal 211 havde erhvervsvirksomheder udstedt obligationer, som har en nuværende markedsværdi på omkring 15 mia. kr. Det er en stigning på næsten 4 pct. i forhold til ultimo 28. Set i forhold til niveauerne i 25 og 26 har væksten i erhvervsobligationer dog været mere afdæmpet. Obligationerne er næsten udelukkende langfristede obligationer med en løbetid på mere end ét år, se figur 6. Figur 6 Udstedte virksomhedsobligationer i Danmark Mia. kr kortfristede obligationer Langfristede obligationer Mia. kr Kilde: Nationalbanken. Anm.: Ultimostatus for ikke-finansielle virksomheders passiver i form af værdipapirer undtagen aktier (hovedsageligt obligationer). Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvordan udviklingen i virksomhedsobligationer har influeret på udviklingen i kreditinstitutternes udlån til erhvervsvirksomheder, da obligationsudstedelserne kan have erstattet eller været et supplement til mere traditionel bankfinansiering i både danske og udenlandske banker. Omkring 8-9 pct. af danske virksomheders udstedelse af virksomhedsobligationer sker således i udlandet. Væksten i obligationer siden finanskrisens start indikerer, at obligationsudstedelser kan være en alternativ finansieringskilde, når kreditinstitutterne strammer deres kreditpolitik. På den baggrund har regeringen nedsat et bredt sammensat udvalg, der skal undersøge mulighederne for, at især små og mellemstore virksomheder fremover i større omfang kan benytte andre finansieringskilder end traditionelle banklån, herunder erhvervsobligationer. Udvalget skal afgive rapport til regeringen senest den 1. oktober 212.

12 12/27 4. Den private sektors adgang til kredit og brug af kredit Gennem de seneste to år er der sket et gradvist skifte i den private sektors brug af ekstern finansiering. Erhvervsvirksomhederne har på aggregeret niveau vendt et finansieringsbehov til et voksende placeringsbehov siden starten af 29. I andet kvartal 211 var erhvervsvirksomhedernes placeringsbehov det højeste niveau, siden statistikken startede i Husholdningerne har siden midten af 29 reduceret deres finansieringsbehov betydeligt, og i andet kvartal 211 var der næsten balance. Dette kan ses ud fra udviklingen i erhvervsvirksomhedernes og husholdningernes nettofordringserhvervelse, se figur 7. Figur 7 Nettofordringserhvervelse for husholdninger og erhverv Pct. af BNP Erhverv Husholdninger K2 22K2 23K2 24K2 25K2 26K2 27K2 28K2 29K2 21K2 211K2 Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Nettofordringserhvervelsen er et udtryk for, om der efter forbrug og investeringer er et overskud og dermed et nettoplaceringsbehov på de finansielle markeder, eller om der er et underskud og dermed et nettofinansieringsbehov. I figuren vises nettofordringserhvervelse som 4 kvartalers glidende gennemsnit af andel af BNP. Den stigende nettofordringserhvervelse må dermed ses som en del af baggrunden for kreditinstitutternes faldende udlån til erhverv og svage udlånsvækst til husholdningerne. Den fortæller dog ikke noget om, i hvilket omfang forskydningerne skyldes, at adgangen til finansiering er blevet sværere, eller om virksomhederne og husholdninger vælger at spare op frem for at investere. Den samlede mængde af investeringer kan imidlertid give en indikation af, hvor meget den private sektor efterspørger kredit. Investeringer målt i forhold til den samlede økonomi har siden 28 været faldende for både ikke-finansielle virksomheder og husholdninger. Det største fald er sket hos ikke-finansielle virksomheder, som er faldet fra cirka 7 pct. af BNP til 5 pct. af BNP, se figur 8.

13 13/27 Figur 8 Bruttoinvesteringer for husholdninger og erhverv I pct. af BNP I pct. af BNP 9 8 Ikke-finansielle selskaber Husholdninger og NPISH'er Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: NPISH er såkaldte non-profit institutioner rettet mod husholdninger", som hovedsagelig består af fagforeninger og velgørenhedsorganisationer. Indikatorer for virksomhedernes vurdering af adgangen til finansiering kan findes i Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. For industrivirksomhedernes 9 vedkommende var der ingen, som vurderede adgangen til finansiering var årsag til produktionsbegrænsninger i tredje kvartal 211. Denne vurdering har været gældende siden midten af 21 og har kun i enkelte kvartaler hævet sig over. Der er stadig flest industrivirksomheder, som vurderer, at manglende efterspørgsel er produktionsbegrænsende, men andelen er faldet fra ca. 15 pct. i starten af 21 til ca. 4 pct. i tredje kvartal 211. I det tilsvarende barometer for bygge- og anlægssektoren er andelen af respondenter, der vurderer, at adgangen til finansiering udgør en produktionsbegrænsning, steget til ca. 6 pct. i 211 og er dermed en smule højere end i 29 og 21. Samtidig er andelen af respondenter, som vurderer, at manglende efterspørgsel er produktionsbegrænsende, faldet en smule i 211, se figur 9. 9 Oplysninger til konjunkturbarometret indhentes fra omkring 5 større industrifirmaer, der tilsammen repræsenterer godt 5 pct. af den samlede beskæftigelse i industrien med mindst 2 beskæftigede. Svarene fra de større firmaer dækker ca. 1 virksomheder (lokale enheder).

14 14/27 Figur 9 Årsager til produktionsbegrænsninger inden for bygge- og anlægssektoren Manglende efterspørgsel Finansielle begrænsninger Arbejdskraftmangel Mangel på materialer Kilde: Danmarks statistik. Anm.: DST konjunkturbarometer. 4.1 Undersøgelser fra brancheorganisationerne om kreditsituationen Brancheorganisationerne offentliggør løbende undersøgelser af medlemmernes finansieringssituation og kreditmuligheder. Siden juni 211 har DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer og FSR danske revisorer foretaget undersøgelser af medlemmernes finansieringssituation. DI foretog en kreditundersøgelse i december 211. På baggrund af undersøgelsen vurderer DI, at kreditsituationen er blevet forværret siden foråret 211. Undersøgelsen viser, at næsten hver femte virksomhed anser, at manglende adgang til finansiering udgør den største vækstbarriere i 212. En større andel (36 pct.) af virksomhederne vurderer, at utilstrækkelige afsætningsmuligheder udgør den største vækstbarriere i 212. Opfattelsen af finansieringsmulighederne er forværret siden foråret, hvor 43 pct. af virksomhederne opfattede lånemulighederne som gode eller meget gode. I december var dette tal faldet til 33 pct. DI s undersøgelse viser også, at det er alle størrelser af virksomheder, der oplever en forværring af finansieringssituationen. Frem til efteråret var det især virksomheder med op til 5 ansatte, som oplevede en forværring af finansieringssituationen. I december viser DI s undersøgelse imidlertid, at også de store virksomheder oplever en forværring af adgangen til finansiering. Andelen af helt store virksomheder, der anser finansieringsmulighederne som værende gode eller meget gode, falder således med 1 pct. point til knap 5 pct., se figur 1. Store virksomheder er dog

15 15/27 stadig mere positive end virksomheder med op til 1 ansatte og med 11 til 5 ansatte, hvor kun henholdsvis ca. 3 pct. og ca. 35 pct. anser finansieringsmulighederne som værende gode eller meget gode. DI offentliggjorde også en analyse i september, som viste, at der ikke er store geografiske forskelle i opfattelsen af lånemuligheder mellem virksomheder i landets yderkommuner og i den øvrige del af landet. På denne baggrund konkluderede DI, at forskellen i opfattelsen lånemulighederne findes på størrelsen af virksomheden, og ikke hvor den er placeret. Figur 1 Hvordan oplever virksomhederne mulighederne for at skaffe lånefinansiering i forhold til pris og mængde? (virksomheder med mere end 5 ansatte) Virksomheder med mere end 5 ansatte Mar. 11 Sep. 11 Dec. 11 Meget gode/gode Neutrale Dårlige/meget dårlige Kilde: DI s virksomhedspanel survey blandt 458 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio december 211. Dansk Erhverv har i oktober 211 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om, hvorvidt virksomhederne har fået afslag på låneansøgninger inden for de seneste tre måneder. Dansk Erhverv vurderer på baggrund af undersøgelsen, at det stadigvæk er vanskeligt for mange virksomheder at få adgang til likviditet. 23 pct. af de adspurgte virksomheder har inden for de seneste tre måneder ansøgt om nyt lån eller forlængelse af eksisterende kredit. I juni var det tilsvarende tal 24 pct. Der er med andre ord ikke sket en udvikling i andelen af virksomheder, der søger om nye lån eller forlængelse af eksisterende kredit. Blandt de virksomheder, der har ansøgt om nye lån eller forlængelse af eksisterende kredit, har 26 pct. fået afslag på deres anmodning. Det er uændret sammenholdt med den tilsvarende undersøgelse fra juni 211. Håndværksrådets analyse fra september 211 viser, at der kun er sket få ændringer i medlemsvirksomhedernes vurdering af finansieringssituationen. I de tre første kvartaler af 211 har ca. 27 pct. af virksomhederne vurderet, at de er begrænset eller meget begrænset af manglende finansiering. Dette er steget yderligere til knap 29 pct. i november. Andelen af

16 16/27 virksomheder, som vurderer, at de slet ikke er begrænsede eller kun er lidt begrænsede af manglende finansiering, er dog faldet lidt i tredje kvartal 211 til 64 pct. fra ca. 68 pct. i de forrige kvartaler, se figur 11. Håndværksrådet vurderer samtidig, at der er sket et markant fald i virksomhedernes investeringslyst. I andet kvartal var der en overvægt på 9 pct. af virksomhederne, som vurderede, at det var mere fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år. I tredje kvartal er investeringslysten aftaget og der er en overvægt på 1 pct. af virksomhederne, som vurderer, at det er mindre fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det er første gang siden første kvartal 29, at investeringslysten er faldet. Figur 11 Andel af Håndværksrådets medlemsvirksomheder, der angiver, at de er begrænset eller meget begrænset af manglende finansiering 8% Slet ikke/lidt begrænset Begrænset/meget begrænset 8% 7% 7% 6% 6% 5% 5% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% % 4.kvt.8 2.kvt.9 4.kvt.9 2.kvt.1 4.kvt.1 2.kvt.11 % Kilde: Håndværksrådet. Anm.: Tallene summer ikke til 1, da en andel af virksomhederne svarer ved ikke. Landbrug & Fødevarer finder i en analyse fra september 211, at færre fødevarevirksomheder (ca. 8 pct.) vurderer, at finansielle begrænsninger har påvirket produktionen end for et år siden (ca. 13 pct.). Den hyppigste årsag til produktionsbegrænsninger er fortsat manglende ordrer/efterspørgsel. Fødevarevirksomheder, der angav dette som årsag, steg til ca. 26 pct. fra ca. 2 pct. sidste år. Dansk Byggeris markedsundersøgelse blandt medlemsvirksomheder fra november viser, at 17 pct. af respondenterne har oplevet, at banken har indskrænket kreditmulighederne mod respondenternes vilje. Det er især sket i løbet af de seneste par måneder. Der er også markant flere af medlemsvirksomhederne, der har oplevet, at bankerne har hævet renterne på lån og andre kreditfaciliteter end kassekreditter. Endelig skriver Dansk Byggeri, at der er 29 pct. af respondenterne, der i det seneste halve år har

17 17/27 oplevet, at banken har været afvisende, alene fordi virksomhederne er i bygge- og anlægsbranchen. Det er en stigning i forhold til i første halvår af 21, hvor 2 pct. blev afvist på grund af deres branchetilknytning. FSR danske revisorer har i september 211 foretaget en undersøgelse blandt danske revisorer om, hvilke faktorer, som de vurderer, er de væsentligste barrierer for vækst i virksomhederne. Knap 8 pct. af revisorerne peger på begrænset adgang til likviditet og finansiering som en barriere for at skabe vækst blandt danske virksomheder. Adgang til likviditet og finansiering er dermed den hyppigst forekommende begrænsning i undersøgelsen. Manglende efterspørgsel på hjemmemarkedet bliver anset som en meget væsentlig barriere af knap 75 pct. af de adspurgte, og på tredjepladsen over barrierer for vækst placerer revisorerne de høje danske omkostninger til materialer og arbejdskraft (ca. 45 pct.). Ser man nærmere på forholdet omkring finansiering, viser undersøgelsen, at det ikke er blevet lettere for virksomhederne, at få adgang til kapital. Hver tredje revisor vurderer, at adgangen til finansiering enten er blevet værre eller meget værre i dag end i forhold til efteråret 21. Godt halvdelen af de adspurgte revisorer vurderer dog, at adgangen til finansiering ikke har ændret sig i forhold til året før. 5. Institutternes kreditpolitik Kreditinstitutterne har strammet kreditpolitikken over for erhvervsvirksomheder og husholdninger i 211. Kreditinstitutterne har gennem det seneste år skærpet deres vurdering af risikoen ved udlån som følge af den generelle økonomiske situation, mindsket deres risikovillighed og haft højere finansieringsomkostninger. Ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse, som er baseret på en kvalitativ analyse af udlånspolitikken i de største pengeinstitutter (gr. 1 og gr. 2) og realkreditinstitutter, har kreditinstitutterne strammet deres kreditpolitik lidt over for både erhvervsvirksomheder og husholdninger i tredje kvartal 211. Stramningerne i kreditpolitikken over for erhvervsvirksomheder skyldes øgede finansieringsomkostninger, en mere negativ risikobedømmelse og mindsket risikovillighed, se figur 12.

18 18/27 Figur 12 Kreditinstitutternes ændring i kreditpolitikken for erhvervslån og påvirkende faktorer Samlet udlån A) Finansieringsomkostninger B) Konkurrenters adfærd C) Risikobedømmelsen D) Risikovillighed 2 8kv4 9kv2 9kv4 1kv2 1kv4 11kv2 11kv4 8kv4 9kv2 9kv4 1kv2 1kv4 11kv2 11kv4 8kv4 9kv2 9kv4 1kv2 1kv4 11kv2 11kv4 8kv4 9kv2 9kv4 1kv2 1kv4 11kv2 11kv4 8kv4 9kv2 9kv4 1kv2 1kv4 11kv2 11kv Udvikling Forventning Kilde: Nationalbanken. Anm.: Nettotal. Et negativt (positivt) tal betyder, at kreditpolitikken er strammet (lempet). Med hensyn til kreditpolitikken over for erhvervskunder tegner realkreditinstitutterne sig for den største stramning i tredje kvartal, mens pengeinstitutterne hovedsageligt har strammet op over for små og mellemstore erhvervskunder. Stramningerne over for erhvervskunderne er kommet til udtryk ved, at en del kreditinstitutter har forhøjet deres vurdering af risikoen ved udlån og hævet priserne. Specielt realkreditinstitutterne har hævet deres priser (bidragssatsen). Samtidig er realkreditinstitutternes nedskrivninger og tab på erhvervslån stigende og er i højere grad relateret til små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Kreditpolitikken over for privatkunder er blevet skærpet lidt i tredje kvartal. Det er især realkreditinstitutterne og de største pengeinstitutter, som vurderer, at risikoen ved udlån er stigende, og som har hævet prisen på lån. Samtidig noterer penge og realkreditinstitutterne en svagt faldende efterspørgsel efter lån fra erhvervsvirksomheder, mens efterspørgslen fra private er faldet mere markant i tredje kvartal 211, se figur 13.

19 19/27 Figur 13 Erhvervs- og privatkunders efterspørgsel efter lån i penge- og realkreditinstitutter Erhvervskunder i pengeinstitutter Erhvervskunder i realkreditinstitutter Privatkunder i pengeinstitutter Privatkunder i realkreditinstitutter 6 8kv4 9kv2 9kv4 1kv2 1kv4 11kv2 11kv4 8kv4 9kv2 9kv4 1kv2 1kv4 11kv2 11kv4 8kv4 9kv2 9kv4 1kv2 1kv4 11kv2 11kv4 8kv4 9kv2 9kv4 1kv2 1kv4 11kv2 11kv Udvikling Forventning Kilde: Nationalbanken. Anm.: Nettotal, eksisterende kunder. Et negativt (positivt) tal betyder, at efterspørgslen er aftaget (steget). 5.1 Institutternes beskrivelser af kreditpolitikken Redegørelserne fra institutterne giver et indblik i, hvordan kreditpolitikken i praksis bliver udmøntet. 1 I lighed med Nationalbankens udlånsundersøgelse skriver størstedelen af institutterne, at kreditpolitikken over for privat- og erhvervskunder har været uændret i første halvår af 211, mens enkelte har strammet op. Enkelte institutter redegør for, at de har øget fokus på at reducere eller afvikle engagementer i forbindelse med ejendomsfinansiering. Institutterne redegør for, at der i kreditvurderingen af kunderne stadig er stor fokus på den sikkerhed, som stilles bag lånene og udviklingen i dens værdi, ligesom overvågningen af kundernes regnskaber og evne til at generere den nødvendige likviditet til den fortsatte drift er skærpet. Derudover vælger mange af institutterne at fokusere på såkaldte helkundeforhold og forankring i lokalområdet, hvilket kan være medvirkende til at minimere kreditrisikoen ved de enkelte kundeforhold. Redegørelserne fra realkreditinstitutterne viser, at der i forbindelse med lån til erhvervskunder fortsat lægges vægt på, at kunden kan sandsynliggøre betalingsevnen ved likviditet fra den løbende drift. Tilsvarende er der fortsat skærpede krav ved belåning af ejendomstyper, som kan give store tab, eksempelvis som følge af begrænset alternativ anvendelse, eller 1 Nationalbankens udlånsundersøgelse og konklusionerne fra institutternes indberetninger er ikke direkte sammenlignelige. Institutterne, som har indsendt redegørelser, er ikke identiske med de institutter, som rapporterer til Nationalbanken, og der er væsentlige forskelle i opbygningen af de spørgsmål, som der tages stilling til i de to kilder.

20 2/27 som anvendes af kunder inden for svage eller konjunkturfølsomme brancher. Over for privatkunder er det stadig et krav ved lån til ny bolig, at kunden som udgangspunkt har solgt den hidtidige bolig, med mindre kunden kan sandsynliggøre sin betalingsevne ved salg væsentligt under udbudspris og med lang salgsperiode. 6. Priser og vilkår 6.1 Pengeinstitutterne Pengeinstitutternes ind- og udlånsrenter har været stigende frem til oktober 211, men er fortsat lave set i forhold til de seneste otte år, som dækkes af de tilgængelige statistikker. Nationalbanken sænkede sine ledende rentesatser med,25-,35 procentpoint i november, hvilket påvirker pengeinstitutternes renter i nedadgående retning. De udlånsrenter, som erhvervsvirksomhederne i gennemsnit betaler til pengeinstitutterne, er steget siden 21 og lå i oktober på 4,7 pct. Udlånsrenterne på lån til husholdningerne har de seneste par år ligget omkring ét procent point højere end til erhvervsvirksomheder. I oktober var de 5,7 pct. Indlånsrenterne, som tilbydes erhvervsvirksomheder og husholdninger, er også hævet lidt, men er dog stadig forholdsvis lave i forhold til tidligere år, se figur 14. Figur 14 Udlånsrenter, indlånsrenter og Nationalbankens diskonto 1 pct. pct. 1 8 Udlånsrente, husholdninger 8 6 Udlånsrente, erhverv 6 4 Indlånsrente, erhverv Diskonto 4 2 Indlånsrente, husholdninger Kilde: Danmarks Nationalbank. Anm.: Udlån til indenlandske kunder. Eksisterende lån. Alle/uspecificerede løbetider i pengeinstitutter Som følge af, at udlånsrenterne er hævet mere end indlånsrenterne, er pengeinstitutternes rentemarginal steget i tredje kvartal 211. Rentemarginalen over for husholdninger udgjorde 4,4 pct. efter at have ligget stabilt tæt på 4 pct. i 21. Det fortsat forholdsvis lave niveau skal dog ses i lyset af en betydelig stigning i privates sikkerhedsstillelse efter introduktionen af prioritetslån i 23, der efterfølgende bidrog til at trække de gennemsnitlige udlånsrenter ned. Over for erhverv er rentemarginalen hævet til 3,8 pct. i oktober 211, se figur 15. Det er det højeste niveau siden 23, hvor den nye statistik begynder.

21 21/27 Figur 15 Rentemarginal på lån til husholdninger og erhverv 7 pct. pct Husholdninger Erhverv Kilde: Danmarks Nationalbank. Anm.: Udlån til indenlandske kunder. Rentemarginalen er forskellen mellem effektiv udlånsrente og effektiv indlånsrente Ifølge redegørelserne fra pengeinstitutterne har flere af institutterne øget deres rentemarginal i første halvår af 211. Disse institutter begrunder det med høj risiko for tab og højere finansieringsomkostninger. Flere institutter nævner, at kundernes kreditkvalitet er forværret som følge af lav vækst. Et enkelt institut vurderer også, at omkostninger til bankpakkerne medvirker til højere renter. Enkelte institutter skriver, at deres kreditrelaterede gebyrer eller provisioner er blevet hævet i første halvår af 211, mens langt størstedelen skriver, at de er uændrede. Boks 3 Prisen på lån for små virksomheder Renterne på nye lån, som erhvervsvirksomhederne optager i kreditinstitutterne, er faldet siden 28. Lånene kan deles op i store nye lån (over 7,5 mio. kr.) og mindre nye lån (under 7,5 mio. kr.). Det synes rimeligt at antage, at det typisk er mindre virksomheder, som optager lån på under 7,5 mio. kr. Renten på begge størrelser af lån er faldet siden slutningen af 28. Udviklingen i renterne afspejler dels pengepolitiske rentebeslutninger og dels kreditinstitutternes prissætning over for kunderne. Ved at se på spændet mellem renten på små og store lån isoleres effekten fra pengepolitikken, og danske renter kan sammenlignes med renter i andre lande. I Danmark, Sverige og Tyskland har spændet været forholdsvist stabilt omkring 1 procentpoint i perioden fra 26 og frem til midten af 28. Siden 28 er det danske spænd imidlertid udvidet væsentlig og var i oktober 211 på omkring 2½ procentpoint. I Sverige og Tyskland var spændet fortsat omkring 1 procentpoint, se figur 16.

22 22/27 Figur 16 Spændet mellem renten på små og store lån i Danmark og udvalgte lande 3, pct. Danmark Sverige Tyskland Irland pct. 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Kilde: Nationalbanken, ECB og Erhvervs- og Vækstministeriet. Anm.: Kreditinstitutternes renter på nye lån (ekskl. kassekreditter) til erhvervsvirksomheder med en rentebindingsperiode på op til og med 1 år. Små lån er lån op til 7,5 mio. kr. (1 mio. ), og store lån er over 7,5 mio. kr. 3-måneders glidende gennemsnit. Udviklingen i det danske spænd er et resultat af, at renten på de store nye lån er faldet med 3½ procentpoint siden fjerde kvartal 28 og nu ligger tæt på 2¼ pct., hvorimod renten på mindre nye lån kun er faldet med ca. 2 procentpoint og ligger på knap 5 pct. I Sverige og Tyskland er renten på små og store lån faldet mere ensartet, og spændet er forblevet mere stabilt. Eksempelvis er renten på store nye lån i Tyskland faldet 1,2 procentpoint til ca. 3,2 pct. i september og er dermed højere end i Danmark, mens renten på små lån er faldet 1 procentpoint til ca. 4,3 pct., se figur 17. Figur 17 Renten på små nye lån i Danmark og udvalgte lande, pct. 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, Danmark Sverige Tyskland Irland pct. 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Kilder: Kilde: Nationalbanken, ECB og Erhvervs- og Vækstministeriet. Anm.: Kreditinstitutternes renter på nye lån (eksl. kassekreditter) op til 7,5 mio. kr. (1 mio. ) til erhvervsvirksomheder med en rentebindingsperiode på op til og med 1 år. kr. 3 måneders glidende gennemsnit., Den økonomiske vækst i Tyskland og Sverige har været højere end i Danmark gennem de sidste par år, hvilket har understøttet vækstudsigterne for tyske og svenske erhvervs-

23 23/27 virksomheder og begrænset bankernes tab. Det kan være medvirkende til de forholdsvis lavere renter på små lån. Det bemærkes imidlertid, at i Irland, som har gennemgået en kraftigere recession end Danmark, er prisen på små lån først i 211 blevet øget til omkring det danske niveau, efter at have ligget lavere i 29 og 21. Spændet mellem renterne på store og små lån er imidlertid stadig væsentlig lavere, selvom det er blevet markant udvidet siden perioden forud for 28. Det fremgår af Nationalbankens udlånsundersøgelse fra tredje kvartal 211, at kreditinstitutterne oplever, at andelen af tab i stigende grad er relateret til små og mellemstore virksomheder, og at prisen på lån er blevet hævet. På baggrund af ovenstående analyse er der således indikationer på, at det siden finanskrisens start har været forholdsvis dyrere for mindre danske virksomheder at låne end for større danske virksomheder eller udenlandske virksomheder af tilsvarende størrelse. Der skal dog tages forbehold for, at der kan være forskellige forretningsmodeller i Danmark sammenlignet med udlandet, som kan medvirke til forskellige renteniveauer. Eksempelvis er flere store Irske banker blevet nationaliseret som følge den finansielle krise. 6.2 Realkreditinstitutterne Realkreditinstitutternes rentesatser på nye lån er faldet siden august og var i oktober 211 stort set tilbage på 21 s meget lave niveau. Som følge af Nationalbankens meget lave pengepolitiske renter er renten på lån med kortest rentebinding fortsat væsentlig lavere end lån med længere rentebinding. Derudover har de finansielle investorer vist stor tillid til danske realkreditobligationer i de igangværende refinansieringsauktioner, hvilket har bidraget til at styrke priserne og presse renterne yderligere ned. Renten på nye lån til erhvervsvirksomheder med kort rentebinding faldt til 2, pct. i oktober 211, og renten på nye lån med rentebindingsperiode over 5 år faldt til 4,4 pct. Renterne er dermed relativt tæt på tidligere lavpunkter. Husholdninger har historisk set betalt lidt højere renter på nye lån end erhvervsvirksomheder. I oktober 211 var renten på nye lån med kort rentebindingsperiode 2,2 pct., mens renten på lån med rentebinding på over 1 år faldt til 4,8 pct., se figur 18.